Fergus Falls ugeblad. [volume], September 18, 1889, Image 4

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Lidt Rybyggerdistorte.
Skildringerne fra de første Nybyg
geres Liv pleier gjerne at blive læst
med megen Interesse, og dette er na
turligt. Det heder om Slægterne, at
den ene staar paa den andens Skul
dre, og naar saa er, er det ikke at
undres over, om vi med nogey Inter
esse spør efter det tzslægtled, hvorpaa
vi hviler, paa samme Tid som det er
usynligt for os. Og naar det gjæl
der en Slægt eller Dele af den, som
har ført os ind paa et Omraade, hvor
der kun er en Haarsbreds Afstand
mellem Civilisationens og den vilde
Mands Tidsalder, da bliver Inter
essen mere intens. Det er, som om
Aartusinders Begivenheder, bliver
sammentrængt til en Livstid, og $Be
givenhederne ligner mere Eventyr end
virkelige Oplevelser, naar den næste
Slægt læser Historien om en, som
levede midt oppe i en saadan Periode.
En Mr.
I. H. Rice fra Fort Ben
ton, Montana, var her i Fergus Falls
en Tid ifjor og har nylig besøgt
James Fergus, som nu bor i Fort
Maginnis. Montana. Rice fortalte
Fergus om vor By og anmodede ham
om at nedtegne endel, af hvad han
erindrede fra sit Nybyggerliv her, og
dette har han nu gjort og sendt Be
retningen til Rice, der atter sendte
den til „Fergus Falls Journal", og
efter dette Blad gjengiver vi den nu i
Oversættelse.
Beretningen lyder saaledes:
„Jeg blev sødt paa en Farm
Lanarkshire, Skotland, den 8de Octo
ber 1813 reiste til Amerika alene og
uden Penge og kom til Quebec i
1833 opholdt mig i tre Aar i et
Kvæker-Settlement nord for Toronto
og lærte Snedkerhaandværket og
Mølle bygger kunsten tilbragte Som
meren 1836 ved et offentligt Arbeide
i Green Bay og Høsten i Milwaukee,
som dengang var en By paa 1500
Indbyggere, idet jeq hjalp til at byg
ge et Hotel kom fra Green Bay i et
Seilflib, den eneste Maade at komme
frem paa dengang gik tilfods til
Chicago, hvor jeg blev buden 160
Acres Land mellem Grenene paa
Chicago River for $8 pr. Acre, til
dels paa Henstand, og maatte betale
50c forat faa ligge mellem to fremme,
de i en Halmseng i et Tagkammer
Indbyggerantal dengang omkring
2,500 tilbragte Vinteren '36 og '37
i Buffalo Grove, Ogle County, III.,
og den næste Sommer hjalp jeg til
at bygge gammeldagse Sagmøller i
Jvwa og Illinois modtog Tilbudet
om Kompagniflad i et Støberi og
Maskinværksted fra D. B. Sears i
Moline. Forretningen vokste hur»
tigt, og Sears solgte sin Andel til
Oberst, senere General, N. B. Bu
ford i Rock Island, hvorhen vi flyt
tede vore Værksteder. Min Helbred
flog seil paagrund af Overanstræn
gelse, hvorfor jeg solgte min Andel i
Forretningen og kjøbte Halvdelen af
Papirmøllen i Moline. Efter at
have foretaget endel Reifer, og min
Helbred fremdeles forblev daarlig,
flyttede jeg med min Familie til St.
Anthony Falls. Dette var i 1855.
I
Minneapolis fandtes blot et Hus
dengang.
Endelig, efter at være bleven træt
af at være ledig, kjøtte C. H. Tuttle
af Antony Falls og jeg felv to Tre
diedele af Bandkraften og tilhørende
Eiendomme i Little Falls, idet Mr.
Tuttle tog en Fjerdedel, Sturgis en
Trediedel og jeg fem Tolvtedele.
Sturgis skulde destyre Trælastforret
ningen og Farmingen, og jeg skulde
føre Bøgerne samt bestyre Møllerne,
Bygruudeu osv. Byen vokste fort,
idet der kom ind alle Slags Menne
fler: Gode, flette og middelmaadige,
blandt andre Joseph Whitford, en
Smed og Dampflibsmaflinist men en
født Frontiersmand, der havde været
Maskinist paa den første Dampbaad,
som gik op gjennem Missouri ovenfor
Mundingen af Yellowstone. Han
kom forat træffe en Broder, som var i
vort Arbeide, men aabnede endelig et
Smedeværksted.
Dette var i Spekulationens Dage.
Enhver skulde blive rig ved Bygrunde
og Bylotter. Renten. var 3 Procent
pr. Moaned, og 5 Procent efter at
Beløbet var forfaldt til Betaling.
Whitford fik Bytomtfeberen. Da
han hørte, at et Kompagni skulde
lægge ud en Bytomt vev Grahams
Point, som dengang var Endepunktet
for Skibsfarten paa Red River, be
han tidligt om Baaren at
komme dem i Forkjøbet. Intet kunde
hjelpe, jeg maatte udruste ham. Det
var langtud paa Vinteren 1856—57.
Han reiste tit Crow Wing, leiede et
Spand Hunde og en Veiviser til $10
om Dagen, ankom tit Bestemmelses
stedet, stak ud den vordende Bytomt,
saa Overflod af Buffalo og flog Leir
sammen med endel Indianere den
første Nat paa Tilbagevejen. De for
talte ham om endel Vandfald i Otter
tail River omtrent 25 Mile borte, og
en af dem tilbød at ledsage ham did
for en bestemt Godtgjørelse. Han
reiste tidlig ud næste Morgen sammen
med Indianeren og lod sin, Veiviser
fra Crow Wing blive tilbage forat
udhvile. Han stak da ud og gjorde
Fordring paa, hvad der nu er Fergus
Falls, og kom tilbage til Indianerlej
ren samme Aften efter selv at have
kjørt med Hundene i femti Mile gjen
nem Sneen. Indianeren maatte han
lægge paa Slæden, da han var gaaet
træt paa Veien.
Tidlig paa Baaren maatte jeg ud
ruste ham med Oxer, en tohjulet
Vogn og andre Fornødenheder. Da
Indianerne dræbte hanS Oxer, maat
te jeg udruste ham anden Gang med
Oxer, Vogn og andre Ting og tredie
Gang med Heste. Mr. Whitford var
ikke altid alene. James Dillin, en
Svoger af mig, der nu bor i Nevada,
Iowa, var med ham en Vinter Hen
ry Edgar, en af Opdagerne af Alden
Gulch i dette Territorium,Znu i Mis
soula, Montana, var med ham en an
den Vinter, og der var andre, hvis
Navne jeg ikke erindrer. De tilbrag
te Tiden med Jagt, Opdagelsesrejser,
Pløining, Gjerdning, Bygning af
Cabins osv. Desuden frembragte de
Sagtømmer, huggede Tømmer for en
Dam og en Sagmølle ofv. indtil
I860, da Whitford begyndte at bygge
Fladbaade og at fragte Barer, forn
var kjørt med Vogne fra St. Paul
eller St. Cloud, nedover Red River
til Fort Garry, indtil i August 1862,
da han blev dræbt af Sionx-Jndia
neme, medens han tilfods var paa
Veien tilbage fra det britiske Settle
ment.
Jeg var dengang paa min Vei til
Montana med James L. Fifl-Expedi
tionen af 1862. Idet vi ingen Post
Ijavde og var omgivne as fiendtlige
Indianere, gik der flere Maaneder
hen, før jeg fik høre om hanS Død,
og derfor blev Fergus Falls, og hvad
dertil hørte, taget i Besiddelse af an
dre. Min Andel i Affæren kostede
mig $2.600. Jeg var i
blot en Gang, og dette var om Høsten
i 1859. Jeg var saa vel tilsreds
med Beliggenheden, at jeg strax de«
'temte mig til at flytte did der. føl
gende Baar, men Omstændighederne
hindrede mig heri. Hermed følger
en Afskrift af en Nedtegnelse, forn
jeg gjorde den 6te November 1859,
angaaende hvilke Forbedringer, der
var gjort paa Stedet, og hvad jeg
vilde foretage, efteråt jeg havde flyt
tet did. Det var for tidligt dengang
or Forbedringer af Vandkraften.
Mr. Whitford, der var den virke
lige Grundlægger af Fergus Falls,
var en bekjendt Karakter og vilde
være bleven det i ethvert Land. Han
var af flotfl-irfl Herkomst, sangvinsk
af Temperament, mager, smidig og
lenesast. Han kunde gaa flere Mile
paa en Dag, bære tyngre Byrde, fpi
'e mindre og sove under mindre Be
dækning end nogen anden Mand, som
jeg har kjendt paa hans Størrelse.
Han veiede 145 Pund. Han gik al
mindelig i et „Hundetrav" og tilbage
lagde fro 40 til 75 Mile om Dagen.
Han hovde stor Tillid til Fergus
Falls's Fremtid. £an troede, at
Northern Pocific-Bonen skulde komme
til at gaa over Mississippi ved Little
Folls og over Ottertoit ved Fergus
Folls. Derfor tog hon altid en ny
Rute, hoergang han gjorde en Tur
til Little Falls, forat han kunde finde
den bedste Linie for en Bei oq senere
ledsage Landmoalerne, enten det nu
blev en Jernvei eller en almindelig
Landevei. En soodan Tur tilbage
lagde han altid tilfods. Jeg erin
drer især en af dem. Han levede
fordetmeste af Bildt, som blev skudt
og tilberedt om Høsten. Hons For
syning gik op tidligt en Baar, —tror
det var i '58. Han satte Kursen ef
ter Kompasset i en ret Linie mod
Little Falls. Hans Udrustning be
stod af 1 Kvort MoiSmel, 1 Pund
Flest, et enkeltløbet Gevær, en Slog
terkniv, en liden Blikkop og et Tæp
pe. Han tænkte at tilbagelægge Vei
en, 160 Mile gjennem et vildt ube
reist Strøg, i fire Doge. Ruten viste
sig at være over et lavt, vaadt og
myrlænd Landskab, fuldt af Indsøer
og Strækninger af tornede Buske.
Den første Dag mistede han sin Kniv,
den anden Dag vred han sin ene An
kel og tilbagelagde blot fem Mile,
den tredie syv Mile. Det tog ham
syv Doge at itaa frem. Idet han
den femte Dog holdt paa at bone sig
Bei gjennem et Bustads, hørte han
Støi foran sig. Han saa op og blev
var to Bjørne og deres to Unger.
Hans Gevær var ladet med Hagl,
men da han havde endel Kugler i sin
Vestelomme, flap han en ind i Bøs
sepiben og sigtede mod Hjernen paa
en af Bjørnene, der stod næsten for
an Mundingen. Stødet slog ham
fandsesløs. Da han rettede op igjen,
loo Hanbjørnen død, og Hunnen vor
gooet med sine Unger. Endfljønt
hon holdt poo at sulte ihjel, kunde
han ikke gjøre Brug os Kjødet, de
hon havde mistet sin Kniv. Snart
fandt han imidlertid et Vildgoosrede
fuldt af Wg, og heraf nærede han sig,
indtil han naoede Settlementet. Han
maatte gjøre saa mange Omveie paa
fltund as Indsøerne og Myrerne, og
de tornede Buske var faa tætte, at
hans Benklæder snart blev udslidte
over Knæerne. Han bandt da Frak
kefljøderne over Knæerne, derpaa
Trøiærmerne og tilsidst Lommetør
klædet og -Hatten,før han kom til Little
Falls. Disfe blev ogsaa udslidte,
og saaledes ankom han halt, barhove
det og med blødende Knæer, uden
Frokkestjøder og SErmer, grætten,
næsten ihjelsultet og idetheletoget en
sørgeligt udseende Figur.
En Dog, da han havde været borte
fra Hjemmet og kom tilboge, sandt
han, at et Krigsparti af Indianere
havde taget Hytten i Besiddelse. De
havde spist, alt hvad de kunde, og en
holdt paa at bære en Sæk Mel ud
gjennem Døren. Whitford rev den
fra ham, og et Dusin Rifler rettedes
imod ham, idet Høvdingen sagde:
„Lever det tilbage, eller Indianerne
vil dræbe dig." Whitfords Svor
var kort: „Skyd. Jeg vil hellere
blive skudt end sulte ihjel." India
nerne sænkede sine Vaaben, tilbagele
verede andre Artikler, som de havde
taget og respekterede ham altid siden.
Om Whitfords Endeligt meddeles
saaledes: Hon hovde været i Fort
Garry med en Baadsladning af Va
rer og vendte tilbage tilfods og alene.
Etsteds i Nærheden as Abercrombie
fik han først høre om Indianernes
Udbrud og Beleiringen af Fortet, og
han blev tilraadet at floa fig tilro.
Han svarede: „Nei, dersom India
nerne fik se ham først og kunde toge
ham, vilde han ønske dem velbekom
ne." Da han paa Veien op hørte
Indianerne, søgte han at skjule sig i
Skoven og det høie Græs i Lavian
det langs Red River. Indianerne
faa Græsset bevæge sig, og da de
troede, der maaske var en Bjørn deri,
syrede de og dræbte ham men angrede
meget herpao, da hon var høit agtet
af nogle af dem. Saaledes blev
denne Mands Endeligt. Han var
ærlig, tapper, alvorlig og energisk, en
af Naturens Adelsmand. Om hart
havde levet, hvor vilde han ikke have
straalet i Velstanden as sit meget el
skede Fergus Falls.
En anden eiendommelig men fra
hin meget forskjellig Karakter jeg
har glemt hans Navn boede nogle
Aar i Fergus Falls. Han kom direk
te fra Skotland, reiste gjennem Sta
terne og standsede ved den sidste Hyt
te, han kunde finde, ved Nybygger
grændsen. Saavidt jeg ved, oaben
barede han aldrig sit rette Navn, sin
Historie eller sit Fødested. Han er
nærede sig hovedsagelig os Bildt, og
hvad han indbragte for Skindvarer
ofv., men han havde omtrent 1000
britiske Sovereigns, som han gjemte
i et Hul i Elvebanken, hvor de maa
ske endnu er. Han blev dræbt af In
dianere 11862.
Følgende er den Nedtegnelse, forn
James Fergus gjorde Høsten 1859:
„Whitford har et Hus bygget af
hugget Tømmer, 22 Fod langt og 19
Fod bredt indvendig. Gulvet er
lagt i første Etage holder paa at ta
ge ud Bord til det øvre Gulv tækket
med Spaan Glas i Vinduerne si
ger han vil opføre en Tilbygning til
Huset næste Vinter, og det vil alt
blive færdigt til Beboelse næste Vaor.
Siger, han hor fem Acres opdyrket
foran Huset, fem Acres østenfor Hu
set paa Lavlændet og tre paa mit
Stykke. Jeg soreflaor at sætte Po
teter i en Acre af det, font er foran
hans Hus, at anvende endel til Have
og Resten til Havre. I de sent Ac
res paa Lavlændet plantes Mais,
og de tre Acres paa mit Land tilsaa
es med Hvede. Jeg agter at pløie
femti Acres lit paa mit Land til
Boaren, plante en Acre med Ruta*
bogger og en med Gulerod atten Me
res vil jeg titfoo med Baarhvede, fem
med Boghvede, femten med Havre og
Resten med Vinterhvede til næste
Høst."
Saaledes ser De, at jeg havde be
sluttet at flytte til Fergus Falls om
Boaren i I860 men reiste til Guld
minerne i Colorado, dengong bekjendt
som „Pikes Peak", istedet.
Vi formoder, De ikke skylder noget
for Blodet, men det er alligevel bedst
at undersøge ved Hjelp af Mærke
tappen.
Exeurfioner til St. Paul og
Minneapolis.
Manitoda-Banen bekjendtgjør poo
grund of Udstillingen i Minneapolis
og „Minnesota State Fair" en Række
billige Exeurfioner til St. Paul og
Minneapolis i August og September.
Prisen for Tur og Retur vil blive
som for en Vei olene med Tillæg of
Prisen for Adgangstegn til Udstillin
gerne. Seværdighederne ved de
nævnte Udstillinger er talrigere end
noget soregoaende Aar. For Udstil
lingen i Minneapolis, fra den 21de
Aug. til den 28de Sept., har man
fifret sig det berømte „13de Regiment
Band" fra New York City.
Kapt. Poul Boyton, den berømte
Svømmer og reisende vil hver Dag
give Forestillinger. En ægte japane
fiff Landsby vi! blive forevist i fuld
Virksomhed Dame-Cadetter fra Uni
versitetet vil foretage Øvelser alle
Nationer vil blive repræsenterede i
i en storartet Kongres, og en impone
rende Mangfoldighed og Rigdom af
Landbrugsarttkler og Fabrikgjenston
de vil fylde de store Haller i Udstil
lingsbygningen i Minneapolis.
Ved „Minnesota State Fair" i
Hamline fro den 6te til den 14de
September vil der blive Væddeløb
hver Dog syv Dage. I otte Dage
vil der blive Forestillinger af Texos
Vaqueros. Den 10 Septb. vil Na
tionalgarden og Grand Army foreta
ge Øvelser osv. Nærmere Underret
ning erholdes hos nærmeste Billeta
gent.
»ni
flroccrgStore.
Jeg har netop aabnet
En Grocery* Forretning
i Mckit-Blocken,
nær Ottertail-Møllen, hvor jeg øn*
fler at fe alle mine Venner og Lands
mænd. Mine Borer er nye og Pri
serne de laveste, og jeg garanterer
olle redelig Behandling.*
Peter Lein.
Jernbane- Land- Agent.
Dyrläge.
Nils Th. Elstad
fra den kongelige Veterinær- og Land
bohøiflole i Kjøbenhavn.
Træffes i Johnsons Apothek.
Clilpp & Aoupt.
Sagförere.
(6
tilbyder
det bedste Godtkjöb paa
Sko og Stiivler,
nogensinde kjendt.
Domeflo tit $1.50 for 90c
Dameflo tit $2.25 for $1.75
MandSsko tit $2.50, calf, but
ton or congress, $1.50
Kangaroo- Sko tit $5.00 $3.25
Børnesko er i Forhold hertil ligefoa
billige.
Husk Stedet, 224 Bismarck Avenue,
og forsøm ikke atbenytte Anledningen.
Cole & Dllmvle.
Vi (jar ild |iør|te eg W UjAtg
Vi er anerkjendt som Hovedkvarteret for
behandlerne i dette Distrikt.
Bi er kjendt som
givers
i Nordvesten. Ingen kan have Raad til
at kjöbe Kläder, för han har besögt os.
GREAT MÅHHÅTTÅH.
Dersom DevilEjøbe Deres Ba
rer, hvor De tan kjöbe Dem billigst,
faa kjober De dem i Manhattan.
Deres forbundne,
Desty Bros.
Hvordan et det med Deres
Farmmaskiner?
Har De kjøbt Deres Maflinolie? Dersom De ikke har saa gaa tit City
Drug Store og faa den bedste og billigste Olie i Byen.
5 Galioner Root Beer for 25c. Rod, Blade og Blomster sælges i fntaa
Pakker, og man tillaver Drikken selv. Det er en behagelig Sommerdrik,
som man kan nyde ganfle frit. Den er fund i varmt Beir og er just den rette
Ting for Formerne i Skuroannen.
A I. AmMM.
er en Mängde nye Barer ndpakkede ester Flyt
vingen. Fornemmelig har vi mt udstillet en gan
ske storartet Forsyning as
Krustoi og Glasvarer,
der er kommen direkte sra Fabriken i Pennsylva
nia. Disse Barer sölges ualmindelig billig.
Kom og se!
penge tillaans paa /arm
Eiendomme.
hos
Ingen Commission eller Betaling i Forskud. Alle Indbetalinger af
Rente fler tit mig i mit Kontor.
Kjöber Hvede i Damp-Elevatoren i Rothsay og vil gjöre
dette Sted til et ttftfteu saa godt Marked som Fergus.
H. G. Stordock.
Rothfay, Minn. \n\n Om Opdagelsen af det Sted, som nu
kaldes Fergus Falls) og de to för
ste Nybyggere, Whitford
og Fergus.
Fergus Falls
James Fergus.
Charles I. Wright.
Fergus Folls, Minn.
Moses E. Clapp. C. C. Hvupt.
Kontor i Mckit-Blocken, Fergus Falls.
of Höst- og Vinterkläder i Ottertail Connty.
The Great Manhattan.
THE GREAT MANHATTAN
the greatest bargain
117 Lincoln Avenue, Fergus Falls.
Brug Kneelands Blackberry Cordial imod olle Slogs Sommerfygdom
me. Flafler til 25c og 50c.
Alle Slags norske Præparationer altid paa Lager.
City Drug Store, 327 Lincoln Avenue East, Fergus Folls, Minn.
P. S.: Vit sende en Pakke Root Beer og en Hestedoktyr-Bog frit tit
hvilkenfomhelst Adresse for 35c. Bogen alene er værd 25.
Hos Niels Elden
St. Paul & Minneapolis Mortgage
Loan and Trust Company.