OCR Interpretation


Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938, October 23, 1889, Image 6

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1889-10-23/ed-1/seq-6/

What is OCR?


Thumbnail for

pr-"~
r'
r\t
Lodfen og hans Hustru.
(Fortsat fra forr. No.)
Han stjulte ikke for sig, at han selv
var Skyld i Forliset, og havde i sit
stille Sind besluttet, at erkjende
det f(?r Elisabeth. Men her var
hverken Tid eller Sted dertil. At
han flnlde miste Skibet gik derhos
saare tungt i ham thi han syntes, at
han havde arbeidet haardt i mange
Aar for de Skillinger, og at det var
at blive en mindre Mand igjen.
Elisabeth var virkelig glad i Hjer
tet og tænkte ikke meget paa Briggen,
som de flnlde miste, men desto mere
paa, at det var lykkedes hende ved at
vise sin ubetingede Tillidsfuldhed at
vinde en stor Seier hos Salve. Thi
ester, hvad hun denne Nat havde
oplevet med ham, var dette Sidste nu
bleven hende Alt.
Medens hun nynnede og vuggede
Gutten paa sit Fang nede i Kahytten
forat faa ham til at sove, stod der en
energifl, stor Beslutning i hendes
Aasyn, og det var med vaade Øine, at
hun hviskede henover til ham:
„Aarker han ikke at have Tiltro til
os, flal vi To nok lære ham det,—ikke
sandt, Gjert?"
Hans syge Sind, forstod hun, vilde
altid se det inderste Hjerteblod i hen
des Væsen, stadig se Bevis for hendes
ubetingede Kjærlighed, før det kunde
tro. Og han flulde faa det!
Han flulde ikke soa meget som faa
ane en Bebreidelse for Briggen,
aldrig, i hvad der saa herester kom
paa imellem dem, faa se en misfor
nøiet Mine fra hende. Dette blev
en fast besluttet Sag i hendes Sjæl
thi hun sad nu med benne Nats Er
faring for, at hun havde fundet Frel
sesmidlet. Hun følte, at naar det
gjalt om at bevare stg ham, havde hun
Kraft til Alt.
Ved Middagstid stod Salve og
Nils Buvaagen et Øieblit sammen
ved Rælingen.
Skjønt Stormen var betydelig løiet
af, var eiret fremdeles graat og
disigt, og Sjøen svær. To tre Hav
maager kredsede trist mellem dem og
Kysten, hvor de nu i en lang Linje
saa Havet gaa gulagtig kogende over
Revlerne som en vældig Mur, der
steg og soldi, medens der stod maste
Høie Sprøtt fra enkelte Stenrev uden
for. Uagtet Vinden bar imod Land,
hørte de dumpe Tordenbrag derinde
fra og ligesom en Susning i Lus
ten. Det var ikke til at skjule for sig,
at de i de næste tre sire Timer vilde
se Asgjørelsen.
De pode begge tause, hver i fine
Betragtninger.
»Jeg flal sige Dig, hvad jeg synes
er det Tyngste ved dette," sagde Sal
ve alvorligt. „Det var, om Du
eller nogen Anden idag flulde sætte
Livet til for min Seilings Skyld
inat Briggen er min egen Sag."
„Det gaar nok, flal De fe, Kap
tein!" fvarcde Nils fortrøstnings
fuldt. „Vi faa fe til at hænge ved
Skuden, men hun flænges over Rev
lerne, og saa blir det vel en eller an
den Raad derindensor, kan jeg tænke!"
„Ja, Gud give det!"— yttrede
Salve og gik. Men Nils blev endnu
et Øieblif staaende. Der fortrak sig
noget i hans grove, brunfljæggede
Ansigt. Han nærede lidet Haab
og tænkte paa Kone og Børn der
hjemme.
„Løs af ved Pumpen!" lød det.
Det var igjen Nils's Tøm, og han
gav sig ufortrødent tit Arbeidet.
Salve led af Samvittighedsbid.
Han faa spændt urolig ud, og af
hans Blik og Miner lyste mere og
mere, at nu fluide der kjæmpes thi
det Uundgåelige var nu klart for
Alles Dine.
Gjennem Kikkerten faaes en Hob
Folk oppe i det Hittede Land, hvis
takkede Formationer fortonede sig røg
blaat, violet henover.
Han stod nu i Ruffet hos sin Hu
stru og sit Barn. Der havde han et
Dieblik feet paa hende og givet et
hjertetungt Suk Luft:
»Jeg fluide gladelig give Briggen
og staa igjen med to fattige Hænder
forat kunne gjøre denne Nat om igjen,
Elisabeth!"
Og hun havde trykket hans Haand
med et Udtryk af frimodig Trøst, der
svarede ham bedre end Ord.
Men han blev lige ester den af det
Praktiske optagne Mand og viste hen
de en Maade, hvorpaa hun kunde
knytte Barnet tit sit Bryst ved et
Tørklæde. Han lagde et Taug om
Livet med en SjømandSknnde.
„Naar Du rykker i bet faatebes,
blir Du fri af bet. Jeg kan ikke staa
hos Eder jeg maa gjøre min Pligt
for Alles Liv, fom er ombord, skjøn
ner Du vel?"
„Gjør bet Salve!" hiflede hun
„bet vil vi begge være bedst til
frebfc med."
„Og saa," endte han, idet han med
fljult Bevægelse strøg dem begge over
Panden „maa Du være ved friskt
Mod. Det gaar nok bravt, flal Du
se, og naar det kniber flal jeg være
hos Eder."
„Med Guds naadige Hjælp!"
svarede hun „husk paa det Salve!"
Han gik derpaa rafl henover Dæk
ket og raabte Folkene agterud til
Skibsraad. Fartøiet laa nu under
den Bandmasse, det havde trukket i
sig, med den ene Lønning nede i
Sjøen.
„Hør Butter!" sagde han
„dette er, som hver af Jer fer, en
alvorlig Affære men har vi Mod i
Brystet, faa tør det nok endnu hænde,
at vi klarer det, ialsald med Livet.
Bi har ompas tre Timer til, saa er
vi ved Revlerne men da begynder
det at skumte, og saa kan bet være
vanskeligt, om Folkene i Land ere
istand til at bjerge os. Bi maa styre
derind, mens det er lyst, og selv væt»
ge det bedste Sted, vi kan se. Synes
Jfom jeg, Gutter! saa landsætte
vi strax, hellere end i Mørket at lade
Skuden flænges ind over Revlen som
en død Fifl!"
Folkene taug og saa betænkelige
udenbords mob Landet. Men, da
Nils Buvaagen erklærede sig for
Kapteinens Mening ved at træde over
Dækket til ham, fulgte alle de Andre
efter.
Salve gik felv til Rattet.
„Skjever ind agter! Fir af paa
Braser og Skjøder!" commande
rede han, idet han selv dreiede Rottet
og esterhaonfcen lob Briggen solde os
ind imod Landet.
„Fir os flat være!" svartes der.
Og dette var den sidste Ordre, fom
fom blev givet ombord paa Briggen
„Apollo".
De for" nu indover med større
Fart. Bed Rattet stod Salve, af og
til støttende med Knæet mod en af
Kneggerne haus mørke, flarpe An
sigt var spændt, og hans Øine speide
de som en Glentes efter et Sted, fom
fluide vælges. Et Par Gange faa
han gjennem Kikkerten ind mob Klit
terne, hvor en Klynge Mennesker be
vægede sig.
Den kalkhvide, stigende og foldende
Mur voxede stedse høiere for deres
Dine Larmen og de dumpe Brøl af
Brændingen blev stedse mere bedø
vende og gjorde paa Elisabeth, me
dens hun under Følelsen af Foren
stirrede ind paa den, en Virkning af
Svimmelhed.
Det varede faa pinligt længe Sal
ve henne ved. Rattet begynbte at stoa
i Taoge for hende, og hun føgte i sin
Angst at se ned paa Barnet, kun paa
bet.
Den sydende, svimle Susning i
Luften tiltog om hende med alleflags
hvislende Lyd og underlige Hvin.
Hendes Die faa sandgult Sjøflum
stigende med en mægtig Kam og
hvirvlende Flokker os pidflet Hvidt i
Luften. Hun hørte forfærdede Raob,
fyntes med Et, at Briggen blev baa
ret høit, medens Stormasten svingle^
de, og hørte derpaa en knugende Byr
deaf Vand over sig, som vilde trykke
hende ned ad Kahytstrappen, til hvil
ken hun klyngede sig det gjentog
sig og gjentog sig uden at ville ende,
sør hun blev kvalt. Men hendes ene
ste Tanke var at holde fast.
Da hun igjen kom til Bevidstheden,
havde hun Salve ved Siden af sig.
Hon holdt sig i samme Line som hun,
og alle Folkene vare tyede agterud,
hvor de havde surret sig. Briggen
laa over paa Siden oppe paa den
indre Revle med Agterenden høit.
Den løftede sig og huggede tungt mod
Grunden med Stormasten udover til
Siden, medens der, Skovl i Skovl,
gik svære Bondmasser over For- og
MidtfCibet.
»Riggen tit Læ maa kappes flal
vi klore os Gutter!" brølede Salve
gjennem den hule Haand og sprang
med en Dxe i Haanden fremover.
Han blev hjulpet af Nils Buvaagen
og Elisabeth fulgte med Dødsangst
hvorledes de to Mænd kappede Tang
for Tang, idet de alt imellem maatte
holde sig i Riggen og lade Havet gaa
over sig. Etter et sidste Hug, der
friede Masten, reddede Solve sig raskt
agterud.
I næste Dieblik stængtes be os be
fondfyldte gule Braat over Revlen
og derpaa Ryk for Ryk, Stød paa
Stød hen paa Grundingen indenfor
under stadig blindende Overskyllen,
idet Forskibet brækkebe.
Salve beregnede koldblodigt, at det
te vor en Chonce thi det lettede
Briggen for den Vandtyngde, den
havde i Lasten, og den vilde nu bedre
kunne løstes indover mod Stranden.
Endelig, este? et Par lange,
forfærdelige Timer, mod hvis Slut
ning den regngroo Luft alt begyndte
at flumre libt, og Klitteronden blev
mørkere lob det til, at Fartøiet stod
fost i Grunden. Bølgerne brød nu
kun sjeldent over, men kostede do altid
tung Sand ind paa Dækket. De
havde Udsigt til at plukkes itu, Plan
ke for Planke, om de fluide blive lig
gende flig Notten over, eller maaske
graves ned i Sandet.
Til den ene Side af Grunden,
der, hvor de oppe paa Stranden faa
Folk, løb en Rende med en rivende
Strøm, og de indfaa, at det foreløbig
vor deres Lykke, ot de ikke vare kaste
de helt over i den thi da vilde Brig
gen være sunket. Paa den anden
Side var der farbart, skjønt tildels
braadhmbt Forvand.
De forstod, at deres Tegn til dem
ilanb vore opfattede, men faa til de
res Fortvivlelse, at de alle forfvandt.
Salve gjorde sig da istand nogle
Plonker, som han bandt sammen, og
Mandskabet efterfulgte hans Exem
pel med, hvad Flydbort Enhver kunde
overkomme.
Hans Agt vor ot forsøge ot bjerge
Elisabeth og Barnet ind til Stran
den, ved at binde dem fast dertil og
lade det komme an paa sin Svømme
dygtighed og Raskhed, om han ved
Hjælp af en Line kunde drage dem op
gjennem den svære Sugesjø, der gik
op mod Landet, hver Gang efterla
dende en long, tør Strækning. Eli
sabeth sad imidlertid i Trappen ude
af Stand tit at opfatte, hvad der fo
regik.
Som han stod optaget af dette Ar
beide,hørte han etGlædesraab omkrinq
sig. Frem bag en Forhøining i
Klitten kom en Klynge Mennesker,
der brog en stor Baad mellem sig.
Do de standsede i Strandkanten, satte
endel sig i ben, og just som et Braat
flyllede as, skjød man igjen paa.
Booret af den tilbagevigenbe Bølge
laa Baaden strax ester et. Stykke ude
paa Sjøen, medens Mandskabet as alle
Kræfter trak paa Aarerne.
Det var klart, at bisse forvovne
Folk forstode sit Farvand thi de
styrede i en stor Bue op bag en Række
Grundinger, der som en Molo brød
det værste af den fvære Bølgetyngde,
og stobe derefter paa flraat ned til
Vraget, i Læ af hvilket der var for
holdsvis roligt. De hulede sig fast
og raabte.
„Skynd Jer Karle!"
Nogen Opmuntring hertil behøve
des ikke. Salve bor sin næsten be
vidstløse Hustru ned til Rælingen,
hvor de modtoge hende og lagde hen*
de agterud i Bunden af Baaden men
hun reiste sig med udstrakte Arme, tit
hun igjen havde faaet Barnet, der
langedes til hende Mand imellem, og
stirrede angst, indtil hun ogsaa saa
Salve komme. Han sprang sidst as
Alle ned i Baaden, og da besvimede
hun.
Man satte fra og stod nu paa Bøl
geryggen ret ind mod Land, hvor en
Snes Mand i Sjøstøvler og Uld
trøier stode i Kjæde Haand i Haand
ude i Sjøen og landdrog Baaden.
De hørte Glædesroab om siq ved
Ankomsten, cg han, som havde siddet
ved Roret, udbrø til Salve, der stumt
havde grebet hans Haand:
„Det var resolut gjort, Nordmand,
ot styre lige paa 5— uden det havde
I ligget paa Revlen denne Nat!"
Med trohjertig Deltagelse og Gjest
frihed bleve de forkomne Sjøfolk ind
budte til at overnatte hos deres Reb
ningsmænd.
Bærende sit Barn paa Armen og
as og til støttende fin Hustru, fulgte
Salve og det trætte Mandflab den
brave Ib Mathisen og hans Kam
merater ind mellem Klitterne, hvor
Vinden ikke tænger føltes.
De havde endnu over en Mil ind i
Landet til de nærmeste Fiskerhytter.
Det skumrede, og de gik i trist udmat
tet Taushed, medens deres Ledsagere
af og til smaasnalkede mellem sig.
Da de en Stund ester tom ud paa de
flade Dyner, føg Sandet dem piben,
de og svidende om Ansigt og Hænder.
Endelig saa de Lys sra en Klynget
Hytter. Den største af dem var Ib
Mathifensj og didind blev Salve
ført tilligemed sin Hustru, medens
Mandskabet fordeltes om i de andre.
Ibs Hustru, en robust Kvinbe om
kring de femti med et djærvt, af Live
paa Heden brunet Ansigt, stod henne
ved Ilden med opsmøgede AZrmer
ifærb med at boge, da de kom ind.
Hun mønstrede de indtrædende et
Dieblik spændt uden at forandre fin
bøiede Stilling men ved Synet af
Elisabeth og Barnet udbrøb hun meb
en Medfølelse i Stemmen, der var be
dre end ol anden Velkomsthilsen:
(Mere.)
Vandets Nytte. (Skolestil). Der
findes mange Slags Vand, faafom
Brøndvand og Regnvand, Sjøvand
og Bandledningsvand. Det første
har mon til at flure Forstuer og
Tropper med, og det ondet Blomster
med. Sjøvand er dedst for Fiflere
og Havvand for Fartøier til at babe
i: Bondledningsvand har man til at
brille og love Mod med fanfan
man ogfoo drikke Sodavand, fom kjø
bes paa Apothetet og fom fmelber,
naar fom at Korken farer ub, hvis
man ikke holder igjen. Og faa til
Slut er Vandet meget nyttig for bem,
som flal reise til Amerika, for bid kan
mar ikke komme Landeveien.
Et nyt Næringsemne. I franske
og tyske Landbrugsdrifter omtales en
ny Vækst, ber for kort Tid siden er
overflyttet tit Europa fra Japan, og
i hvilken man venter sig et godt og
sundt Næringsmiddel., Væksten kol
des i Frankrige „Crosnes" ester en
Egn i Nærheden af Paris, hvor den
ollerede er dyrket i stor Mængde.
Den siges at give en rigelig Høst
endog paa middetmaadig Jord. Li
gesom hos Potetesplanten er det Rod
knollerne som spises. De bliver en
Tomme i Gjennemsnit, spises kogte
eller stegte og flal i Smag minde om
Hasselnødder. Man har baode i
Frankrige, England og Tyskland be
gyndt at expetimentere med denne nye
Næringsvækst i den Tanke, at man
ved omhyggelig Dyrkning flal saa den
til at bære lige saa store Knoller sum
Potetesplanten.
Hvormeget er „saa"? En Præst
paa Langeland fluide ifølge et Op
gjør aarlig erholde „nogle faa Favne
Bed" fra et Herregods. Man gav
ham til en Begyndelse fire Favne og
syntes, at dette vor ganske rundhaan
det, men Præsten var misfornøjet
og erklærede at „faa" var mere end
fire. „Hvorledes kan De vide det
saa bestemt?" „Jo bet staor et
Steds i Bibelen: Arken byggedes,
i hvilken saa, nemlig otte, Sjæle
blev sreltte".
Dette Middel er faa velkjendt og faa
populært, at det ikke behøver speciel
Omtale. Alle, som har prøvet det,
synger ben samme Sang til detsPris.
En renere Medicin existerer ikke, og
den garanterer at udrette alt, hvad
der siges om den. Electric Bitters
vil helbrede alle Sygdomme i Lever
og Nyrer, vil fjerne Finner, boils,
salt rheum og andre Sygdomme for
aarfogede ved urent Blod. Bil
drive Malaria fra Systemet og for
Hindre faavel fom Helbrede malarial
Feber. Prøv Electric Bitters imod
Hovedpine, Forstoppelse og flet For
døelse. Fuld Tilfredshed garanteres,
eller ogsaa bliver Pengene Tilbage
betalt. Pris 50c og tzl pr. Flaske i
Mortensens Apothek.
Naar den lille var syg, vi «.av hende Castoria,
Naar hun blev større,Hun skreg efter Castoria,
Naar hun blev Frvken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
Wc. De»« & Unn can,
Läger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Falls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opmærksomhed skjänkes Lien- og
Srensygdomme
McLean & Duncan.
Oliver Olsen»
Fergus
Falls,
ji« iy
Minn.,
©telger Billetter
til og fra Europa
med alle Linier.
bi7tf
Bedste Fotograf i Fergus Falls
Portroeter, Cravvns og Landskaber
i alle øtorrelfer.
Severer intet uden förste Klasses Arbeidc
Kontor og Galleri, Prinzle-Blocck, Lin
coln Ave Fergus Falls.
Épi» j&$s4,
Fergus Ealis
v.
Gro. C. Miles,
Apotheker.
Drugs, Mediciner, forskjellige Slogs Moling og Molerolie
rnr23tf Fergus Falls, Minn.'
Farmere.
Hver ottende Bushel
er, hvad De kan bave Deres Hvede malet for ved
Kvaliteten af Mel garanteret.
Bi tilvirker ttit hele Byggryn.
I. S. Billings & Co. hor fra en og en holv tit to Millioner Fod of tøt
Lumber altid poo Hoonden og kan desuden fra Sagmøllen skaffe Bjælker
eller firflaaret Tømmer tit hvilkesomhelst Dimensioner paa tort Barsel
Personer, som ønfler at bygge, kan vi sorsyne med Udkast og Tegninger af
nyeste Mode faavel til Baaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Dg fra vort store og udvalgte Oplag er vi
Ziigeii edelig Forklaring
nsdvendig,
da Deres Varer taler for sig selv, og Deres Priser altid er de lave
ste, sagde en as mine äldste Kunder forleden. Saadan Tilfredshed
kan alene opnaaes ved retsärdig Handel, og mine Kunder finder ef
terhaanden, at hvad de kjöber hos mig, erholder de for den rette Pris,
og Barerne viser sig altid at väre, som de er fremstillede, da jeg ikke
tillader nogen falsk Fremstilling af dem. Naar jeg sälger Barer og
anbefaler dem, er det jevngodt med en Garanti for Tilfredshed, og
jeg vil naarsomhelst väre villig til at gjöre godt igjen, hvad der ikke er
ret.
Enhver, som önsker Stövler, Sko, Hatte, Huer eller andre
Herreartikler, kan väre forsikret om ikke at blive bedragen, som
saa ofte er Tilfaldet. Jeg er kommen forat forblive her, fadedes
som min tiltagende Forretning antyder.
C. A. Daley,
istand
Works
(Marmor- og. Granit Huggeri.)
R. Partridge, Eier.
Handler med Marmor- og Granit- Monumenter, headstones, tablets,
coping osv. og Ardeider as alle Slags henhørende til Gravpladse.
Idet jeg etablerer denne Marmorforretning paa dette Sted, tillader jeg
mig ot Henlede Opmærksomheden paa, at jeg er istand tit at levere alt, hvad
De behøver fra en Forretning fom denne. Værksted paa^Hjørnet al Bis
marck Avenue og Court Street.
Har De aldrig tamkt paa det?
Hor De aldrig tænkt paa, at De for en Dollar eller to lunde tapetsere
Deres Hus med smukke Tapeter og Border. De Har faaet god Grøde iaar,
og De vilde ikke favne 4 eller 5 Bushel Hvede, men de vilde gjøre deres
Hustru og Børn lykkelige ved at gaa tit F. I. Kneelanv og faa kjøbt
endel mutt Væggepapir, og De vilde selv knapt fjende Værelset igjen, efter
åt det var blevet oppudset.
En anden Ting, som De burde gjøre, er at tage ned Billederne, som
De har paa Væggen, og tage dem med tit CITY DRUG STORE for at
faa smukke Rammer paa dem. Det vil blot koste 75c eller Hl, og det vil
sorfljønnne Værelset mere, end De nogensinde tænkte.
Endnu en anden Ting: De flulde kjøve en liden Kande Gulvmaling,
lad os sige 75c Værdi. Deres Hustru vil velsigne Dem hver Lørdagsaften,.
naar Hun flal vafle Gulvet. Det vil blive blot Halvt Arbeide for hende, og
paa samme Tid vil det spare en god Del Penge, som ellers gaar ud tit
Gulvkoster og Sæbe.
Næste Gang, De lommer til Byen, glem ikke at spare 4 eller 5 Bushel
forat faa en af disse nævnte Ting (eller alle, thi dette er bedre), og glem
ikke heller, at jeg Har et stort Oplag as norske Mediciner, og at jeg endnu
tit enhver, som anmoder derom, bortgiver frit en Hestedoktorbog, som er
værd 25c.
8tÄ&Uh
til
& Granite
V.-,: K
y

Af I o na S i e.
Electric Bitters.
Börn skrige ester Pitchers Castoria.
Oliver Olsen.
P. Overland.
PEERLESS
V3?O Ar do 7» a.
lU Avvi-eliur.
Geo. C. Wiles.
Park Roller NMen.
A. S Kirk.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
at sælge Lumber tit Priser, der vil passe for Kjøberen.
jl29tf I. S. Billings & Cv.
227 Lincoln Ave. Pst, Fergus Folls.
F. I. Kueelmtd,
Fergus Falls.

xml | txt