Fergus Falls ugeblad. [volume], November 20, 1889, Image 4

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Om den norsk-lutherske Kirke i
Chicano.
(AfSvein Nilsson „Amerika".)
(Fortsat fra forr. No.)
De« förste nsrsl-lutherske Kirke i Chicago
Fraregnet nozle af HaugkS Ven
ner, der havde bosat sig i Chicago,
var Elling Eielsen den første, söm her
indbød sine Landsmænd til Opbyg
gelsesmøde. Leilighedsvis kom i
Firti-Aarene ogsaa C. L. Clausen
herned fra Wisconsin for at vidne om
Fædrenes Tro og Lære, og den før
omtalte Smith havde nogen Tid fast
Tilhold i Chicago. Han fremstillede
sig for Amerikanerne som skandinavist
Prest og begyndte i 1847 at samle
Penge til en nvrfl-svenfl Kirke, der
Aaret ester blev bygget paa Superior
Street, mellem Wells og La Salle
Sts. I Januar 1848 kom Paul
Andersen ifølge Indbydelse til Chi
cago for at ordne de kirkelige Anlig
gender blandt Skandinaverne, og den
14de Februar næstefter stiftedes en
Menighed med Andersen til Prest.
Den bestod af Nordmænd og Sven
fler og blev kaldt den flandinavifl
lutherfle Menighed. Da Striden
om Prestevalzet var endt med det
Udfald, at Smith maatte trække sig
tilbage efter at have faaet udbetalt de
Penge, han havde samlet blandt Ame
titanerne til Bygning af Kirken,
blev denne fra den Tid af betragtet
som Nordmændenes Eiendom. Skjønt
nogle Medlemmer efterhaanden mis
fornøjede udtraadte af Menigheden,
vedblev denne dog at vokse paa Grund
4f den stadig tiltagende Indvandring
Kirken blev derfor i Tidens Løb for
liden, og hovedsagelig af den Grund
besluttede Nordmændene at sælge den
til Svenflerne, men forbeholdt sig
Brugsret til Kirken hver Søndag i
et Aar. Overenskomst derom blev
1854 afsluttet med Pastor Carlson,
som de svenske Medlemmer af den i
Førstningen blandede Menighed da
havde kaldt til sin Prest. Paa denne
Maade foregik en venflabelig Adskil
lelse, og Kirken paa Superior Street
blev derved udelukkende svenfi Eien
dom. Den var bygget i Stil som de
almindelige Skolehuse paa Landet
med et lidet Taarn over Indgangen
og afgav Plads for omtrent 250 Per
soner. Kirken blev benyttet til 1871
da lagdes den ved den store Brand i
Grus, og Svenflerne opførte istedet
for denne „første flandinavifle Kirke"
i Chicago den nuværende smukke Kir
kebygning paa Sedgwick Street nær
Hobbie Street.
Nedenstaaende Fortegnelse viser,
hvilken Tid de fra den ældste norfl
amerikanfle Kirkehistorie mest bekjend
te Mænd kom til Amerika. De tog
alle en fremragende Andel i Kirkeli
vets Udvikling og øvede en bestem
mende Indflydelse paa Dannelsen af
Menigheder, Samling og Adflillelse,
og det var hovedsagelig paa den i hine
Tider lagte kirkelige Grundvold, at
ber senere blev bygget, med Tenden
ser i Retning as Bedring, Sundhed,
opklaret Forstavelse og en ivrig Stræ
ben efter at sinde Sandheden.
Elling Eielsen kom i Aaret 1839 til
Fox River-Settlementet.
0. Andrewson kom i 1841 til Ra
cine County, Wis.
C. L. Clausen kom i 1843 til Ra
cine County, Wis.
1. W. Dietrichson kom i 1844 til
Koshkonong, Wis.
Paul Andersen blev i 1848 Prest i
Chicago.
H. A. Stub kom i 1848 til Mufle
go, Wisconsin.
Gustav Unonius bosatte sig i 1849
i Chicago.
P. A. Rasmussen kom i 1850 til
Amerika.
Gustav Dietrichson kom i 1851 til
Wisconsin.
Erland Carlson blev i 1852 Prest
i Chicago.
T..N. Hasselquist kom i 1852 til
Galesburg, III.
De to sidstnævnte var Theoloqer
fra Sverige, I. W. Dietrichson, Stub
og Gustav Dietrichson var Prester
fra'Norge Eielsen havde været Læg
mandsprædikant i Norge og Clausen
i Danmark.
De» nye norske evangelisk-lutherske Kirke
paa Erie og Franklin Streets.
Da Nordmændene, som ovenfor
omtalt, havde solgt til Svenflerne
Kirken paa Superior Street eller sin
Andel af samme, kjøbte de straks efter
Tomt paa Hjørnet af Erie og Frank
lm Streets, for der at bygge en ny
Kirke. Pastor Andersen foretog da
straks ester en Reise til Øften, for der
blandt Amerikanerne at samle Penge
til Hjælp for Menigheden, og han
kom tilbage med 4,000 Dollars. Kir
ken blev færdig i 1855 og havde da
kostet 18,000 Dollars, hvilket var en
rimelig Pris i
Forhold til Bygningens
Størrelse og smukke Udseende. An
dersen vedblev med, paa nogle Asbry
delser nær, at betjene Menigheden, og
da han, i Haab om at gjenvinde sin
tabte gode Helbred, foretog en Reise
til Norge paa et Aar, forrettede Pa
stor Pedersen fro Leland, III., forn
hans Vikar. Ester at have været
Menighedens Prest i omtrent 13 Aar,
blev han paa Grund af et Halsonde
nødsaget til at tage Asfled i I860, og
Pastor Abraham Jakobsen (nu Pri
vatmand i Nærheden af Decorah,
Iowa) paatog sig den prestelige Be
tjening i det Aar, Menigheden vente
de paa C. I. P. Petersen (da Kateket
i Farsund). Han kom sra Norge i
1861 og var Menighedens Sjælehyr
de i 12 Aar, efter hvilken Tids For
løb han har været Kirkens Tjener i
sit Fødeland. Under den Vakanse,
som indtraadte ved Petersens Aftræ
delse, prædikede Pastor Mohn (nu
Professor ved Synodeflolen i North
field, Minn.) i Menighedens Kirke,
indtil ester et Aar den prestelige
Gjerning i 1874 blev overtaget as
Pastor Mikkelsen, der forblev i denne
Stilling til i Mai 1889, da Daniel
Kvaafe (theologifl Kandidat fra Sy
nodens Seminar i Madison) ordine
redes for at afløse Mikkelsen, som da
havde paataget sig Bestyrelsen af Sy
nodens Skolelærerseminar.
Menigheden underholder en Søn
dagsflole, hvor omtrent 150 Elever
modtazer Undervisning og en Kvin
desorening arbeider sammen med Pre
sten for Menighedens Trivsel og
Fremvekst.
Nogen Tid efteratPetersen var ble
vet Menighedens Prest, opstod der
Meningsforfljel mellem ham og
især de ældre i Kirkesamfundet, og
den gjensidige Misfornøjelse udar
tede omsider til en langvarig Proces,
hvis Kjernepunkt blev Spørgsmaalet
om Eiendomsretten til Kirken. Nogle
af de ældre og Flertallet af de yngre
Menighedslemmer sluttede sig til
Presten og paastod at være den rette
Menighed, der som saadan var beret
tiget til Besiddelse as den norske
evangelisk-lutherske Kirke paa Erie og
Franklin Streets. Modparten vilde
ikke godkjende Berettigelsen af denne
Majoritetens Mening og mødte med
en lang Liste, der indeholdt Beflyld
winger mod Petersen, der forlangtes
afskediget for Brud paa Menighe
dens Konstitution, for ulutherfl Lære
og en Mangfoldighed af Forsyndelser
mod Gud og Mennesker. Rettergan
gen begyndte 1867, og skjønt Chica«
go-Branden i 1871 levnede tilbage as
Kirken kun de nøgne og tildels revne
de Stenmure, fortsattes dog Proces
sen, som da hovedsagelig kun angik
Eiendomsretten til Ruinerne, indtil
1873. I
hele dette lange Tidsrum
lagde Striden i merkelig Grad Be
flag paa den flandinavifleBefolknings
Opmerksomhed i Chicago, og Proces
sen var derfor et gjængsSamtale-Em
ne ikke olene ved offentlige Sammen
komster, men ogsaa i Familierne. De
underordnede Retter troede, at Sa
gens Knudepunkt var en Menings
sorfljel om det rette Snit paa luthersk
Prestedragt og befandt sig derfor i
Forlegenhed ved Domsafsigelse. Pro
cessen endte sluttelig med, at Statens
Højesteret tiltjendte Petersens Til
hængere (Menighedens Majoritet)
uhindret Brugsret tit Kirken, og de
allerede længe før udtraadte Mod
standere havde da forenet sig til en
Menighed med egen Prest og Prædi
ken paa engelfl.
Blandt Klagepunkterne mod Pe
tersen var ogsaa det, at han med sine
Tilhængere havde sluttet sig til den
norske Synode, og da denne beskyldtes
for at vedkjende sig ulutherfl Tro og
Lære, mente de missornøiede, at de
havde lovlig Ret tit at afskedige Pre
sten og at udstøde fra Menigheden alle
dem, font taalte eller forsvarede hans
Færd. Domstolene erklærede sig ude
af Stand til at opdage nogen væsent
lig Forskjel mellem Synodens Lære
og den Tro, font Klagerne foregav at
vedkjende sig, saa de heller ikke paa
et dogmatist Grundlag kunde afgive
nogen Kjendelfe om Afskedigelse eller
Udstødelse. Da Kampen rasede som
værst, revsede Pastor Petersen i et
trykt Skrift sine Angribere uflaan
somt men denne Pamflet blev til
gjængelig for Offentligheden, først
efteråt den var gjennemseet af en
Prestekomite. og fra dens Hænder
kom den med mange Udstregninger
og Overklistringer as de saftigste itd^
talelser. (Fortsættes.)
NM»
Town os Tronvhjem.
Hr. Redaktør!
Ikke saa ret oste sees noget i Deres
ærede Blad fra denne Kant af Toto
net, eller som jeg vil kalde det, sra
det nordre Trondhjemfle. Maahæn
de der heller ikke ofte hænder noget,
som skiller sig fra bet almindelige,
dagligdagse Birke, og ba kan der hel
ler ikke være noget at strive ont.
Bi har havt det deiligste Høstveir
oz har det fremdeles, og nu kan
vi ikke sige andet, end at vi er ganske
godt forberedt paa at modtage Vinte
ren. Formerne er meget fornøjet
over, at der saa letvint er gaaet en
god Del af Vinteren, thi de fleste har
mange Kceature, og Høstokkerne er
rigtig baade saa og smaa. Paagrund
af den usædvanlige Tørke blev Høav
lingen rigtig liden for de flestes ved
kommende, just en Fjerdedel af det
almindelige Kvantum. Størstepar
ten af Farmerne vor saaledes nødt
til at se efter Høslaat ude paa „Fla
ta", men dette var heller ingen let
Sag, da det næsten var Kapløb om
at finde Slaatten derude. Og naar
man saa var heldig nok til at finde et
lidet Stykke derude paa Sletten, fik
det flaaet og tørket og stakket, saa vor
det jo godt og vel, hvis det ikke blev
et Rov for Proirievormen. Naar
man faa nu har kjørt det hjem, ial
falb Størsteparten af det, faa vil de
fleste finde ud, at det er svært udrygt
at tage as. Maahænde bet er ligedan
med bette som mcb be Ting, ber skal
hænges paa „Bægta". at bet gaar
hurtigere enb bet, som ikke passerer
Vægt og Maalekar. Tænker, vi saar
erinbre os ben norske Bubeivise, hvori
bet Heber: „Og ben som uvittigt
meb Fobret vil fløse, han saar vel fe
Jammer om Booren i Fjøfe."
„Men du fik vel bra Haver, duOlo,
faa du fan holde Hestene med Haver
og Halm", siger Farmeren til sin
Nabo. „Aa nei, Havern blev faa
daarlig hos mig, som den kunde bli,
og skal jeg to lidt as den i Vinter,
saa blir det nok forbi til Voaroonno.
„Tiderne er daarlige" er det almin
delige Omkvæd. Maahænde det lige
som lysner tit ett Bedring nu.
„The Journal" indeholdt nylig
Tidende om, at to eller tre Brudevi
elser vilde ta Plads i den nære Frem
tid. Pirret af Nysgjerrigheden hor
vi gjættet paa, hvem disse vel monne
være, men nogen Vished kan vi na»
turligvis ikke faa, førend Fremtiden
løfter sit Dække over sine Begivenhe
der. Et Par har som bekjendt vel
og vakkert traadt over Wgteskabets
Dørtærskel, dem vi alle gratulerer,
men hvem er saa de andre to?
Past. Rosholdt har modtoget An
modning fra Mænd bosotte i Dakota
om at bede herboende Landsmænd at
række dem en hjelpende Hoond. Og
soo sidste Aars Avling flog feil i
mange Settlementer deroppe, og
mange er de, som paagrund af dette
har alt andet end lyse Udsigter for
den kommende Vinter. Ved sidste
Gudstjeneste forhandledes om at op
tage et Offer for de trængende der
oppe. Man enedes da om at optage
et faodont Offer Søndag den
17de ds.
Der trækkes tit hver Tid Vexler
paa Folks Offervillighed. Underligt
skulde det ikke være, om man stundom
kjedes as at yde. Saa skal der gives
til Lærerskolen, saa tit Præsteflolen
med dens mange trængende studeren
de, til reisende, til Missionen og
meget mere.
Uagtet alt dette vil vi dog ikke lukke
Øret for disse trængendes Bøn men
floa os sammen og i Menneskekærlig
hedens Navn række dem en hjelpende
Hoond. Jeg tr or, at de fleste Idel
fer paohvilet de ældre, og jeg flot
heller ikke nævne dem, som fjender til,
hvad Nybyggerne maa gjennemgaa af
Møie, Sorg og Savn, men jeg tror,
at vi unge ogsaa flat være med at
yde denne Gang. Jeg tror, ot vi
yngre, hvad enten vi har arbeidet
hjemme eller hos fremmede i den for
løbne Sommer, ikke vil se saa stort tit
•om vi lægger fra os lidt til Hjelp for
dem, der kanske knapt har det nødven
digste for Livet. Kanske vi underti
den ligegyldig kaster bort nogle Cents
tit Fornøjelser uden ot ændse det.
Hvad om vi nu for en Gongs Skyld
tog disfe Smoacenter og lagde dem i
den nødlidende fattiges Hoond. Mon
vi ikke vilde føle ligesaa stor Glæde as
dette? Unge Venner, tænk eder lidt
om, saa vil vi ogsaa bli enige om i
Flok og Følge at yde vor Skjærv.
Knapt om Vat'n. Det vor ønfle
ligt, om det ihøst stiftede Brøndgra
verkompagni kunde drive rigtig skarpt
og om muligt ogsaa meb flere Maski
ner.
Mr. Oloi Berg, ber for en Tib
siben opholdt sig her i Townet, er
for Tiden hersteds sorot hilse poo
Venner og Kjeudinge. Mr. Berg
har i sidste Tid arbeidet det nordli
ge Dakota og lader til at like sig godt
deroppe.
Eu Hilsen til Ugeblabets mange
Læsere oq Redaktion fra dets nye
Abonnent VAODES.
Fra Elbow Lake og Omegn.
De lange, mørke Vinteraftener vil
snart komme til os, og vi ved, ot det
er faa stille og kjedsomt, naar man
nødes til ot sidde inden fire Vægge
uden noget større at foretage sig.
Dette har vi her indfeet og har derfor
gaaet isammen og organiseret en lite
rær Forening, hvor vi samtater om
et og ondet, veksler Tanker og Ideer
om historiske og interesserende Dags
spørgsmool, holder Foredrog af egne
udarbeidede Skizzer eller ondres.
Dette er meget underholdende paa
somme Tid,som det udviklerTonker og
Anskuelser, der vil komme os tilgode i
Fremtiden. Tiden gaar derved ikke
hen, uden at vi hor et lidet Mærke
af den, og bet er, hvab Ungbommen
nu trænger at benytte Tiben forot
holbe Skridt med i den norske Udvik
ling. Det fluide derfor glæde mig at
høre, flere har fulgt vort Eksempet
og organiseret literære Foreninger
gjennem de sttlle Bintermooneder.
Det ser nu ud, sont der er bleven
en aandetig Vækkelse for literære Ting
her i Elbow Loke, skol vi dømme ef
ter den Bevægelse, som nu er i Op
tog.
Fredagsoften sidstleden var der
sammenkaldt Møde sorot tage Skridt
til Grundlæggelsen af et Bibliothek,
og en ikke soo liden Forsamling frem
mødte, der viste Begeistring og In
teresse for Sagen. Alle vor enige
om, at et Bibliothek burde oprettes,
hvoraf matt kunde øse Nytte og Kund
skab. Der diskuteredes frem og til
bage om Maaden, hvorpaa Sagen
fluide baseres, og det vor hyggeligt
ot høre Udtalelserne fra mange om
ett flig Institution.
De Herrer Lynne, Hauge og Hagen
blev valgt til at udarbeide Konstitu
sjonen, og Huseby og Christensen tit
korresponberenbe Komite, for at un
berhonble med Boghandlere om Ra
bat osv. Pettersen, Dybdahl og Lee
valgtes til at opsøge Medlemmer,
modtage Kontingenten osv. Mødet
sluttedes med ben Overbevisning, at
en gob Ting var begynbt, og bet er
ot haabe, at den vil blive til
Hygge og Lærdom for mange, en Fa
miljehygge i Hjemmets lune Vrao,
blive en Læseforening hjemme, hvor
For og Søn kan samles, istebetfor i
Lastens Huler i Familjelykkens
ruinerenbe Institusjoner Saloo
nerne. Lab det blive mere Samholb
mellem Manb og Mand om nyttige
Ting, der gavner Hus og Hjem og
Nasjonens Udvikling.
Farmere og andre.
Blikvarer, som ikke ruster, findes i
Frankovtz's Jernhandel. Fuld Ga
ranti fra Fabrikanten, at disse Vorer
ikke ruster poo et Aar eller mere.
Nye Eiere.
Vi vil herved underrette vore be
kjendte og andre om, at vi ida& har
overtoget Gnrnsruds Restaurant,
som fremdeles vil blive den bedste og
billigste Stoppeplods for faste ©jæ
tter famt Formere og andre reisen
de. Det vil blive vor Stræben at
tilfredsstille alle rimeltge Fordringer
og anbefaler os poo det bedste. Godt
Staldrum forefindes.
Bang & Trønnes.
Märk dette.
Lars Netfon i Tumuli hor et Spatt
extra gode Muler tilsalgs meget
billigt. Gaa og fe paa dem. n57
w
flrocerijStorc.
Jeg har netop oobnet
En
Grocerv=
Forretning
i Pickit-Blocken,
nær Ottertoil-Møllen, hvor jeg øn
sker at se alle mine Venner og Lands
mænd. Mine Varer er nye og Pri
seme de laveste, og jeg garanterer
otte redelig Behandling.
Kjøber Mg og Smør.
Peter Lein.
THE GREIT MANHATTAN
taler til Dem idag.
Aldrig i Fergus Folls's Historie har De feet ett saa stor og smuk For
syning as Klæder, hvori De kunde vælge. Vi har to Etager fyldte fro Soft
til Gulv med hele Klædninger, Overfrakker, Peltse, Skindhuer, Skjorter
og ondet Undertøi for Mænd. Gutter og Børn. Vort Assortement inde
holder Varer fra det fineste Gods i Markedet tit det billigste, som findes
Landet.
Her er nogle faa Priser: ZEgte Hundeflindspettse for $10, fuldelig
værd $15 ægte Coonskindspeltse for $20 Gedeflindstrøier $7.50. Ligesaa
Peltse af Ulveskind, Buffaloflind, Vildkatstind, Bjørneskind, Minkflind og
Sælskind til forholdsvis lave Priser. Dolandrogter os Heluld for $6.
tykke Heluldsdragter af Cassimere værd $8, fuldelig værd $12. Vort
Assortement af fine Dress Suits er komplet i enhver Henseende og sælges
25 Procent billigere end ethvert andet Sted. Overfrakker fra $2 tit de
fineste med Skind kantede Klædningsstykker. Her findes omtrent tredive
forskjellige Mønstre af Undertøj fro 50c til $6 pr. Dragt. Mackinaw
lined duck coats til $2. Skindhuer $1 skotske Huer 25c.
Kom ind og besøg oS, og vi vil overbevise Dem om, at bette er bet
eneste Sted for Dem lit at kjøbe Deres Vinterforfymng og spare ibetmindste
25 Procent.
Desky Bros.
Glasvarer og Stentöi tit Jndtjöbspris
Jeg har besluttet ikke at hanble meb Porselæn, Glasvarer og Sten
tøj for Fremtiben, og jeg vil derfor nu fælge hele min Forsyning deraf
til virkelig Jndkjøbspris og lade Kjøberne have Fordelen deraf. Den,
som behøver Kopper, Tallerkener, Fade, Glas eller lignende, kan nu er
holde dem enkeltvis eller i hele Sæt saa billigt som aldrig før og maafle
aldrig herefter. Ingen maa lade benne enestooende Anledning gaa
ubenyttet forbi. Niels Elden.
og Vinteren.
Det er med Glæde, vi underretter Publikum om, at vort Oplag as
Høst- og Vintervare nu er rede for Inspektion.
Vi har iaar anvendt megen Omhu paa at kjøbe Varer af bedste Kvali
tet og paa samme Tid at saa dent til soo lave Priser, som Penge kan kjøbe
dent.
Vi føler os berettigede tit ot sige, ot vor Forsyning er soo stor om ikke
større end nogen, der er bragt tit Nordvesten. Den indeholder alle de nye
ste Mønstre os Kjoletøier, Koober osv. og vil blive solgt til Priser, som
vil sælge Varerne, saosnort Kjøberen ser dem.
Dersom De vil besøge os, vil vi med største Fornøielse vise Dem, hvad
somhelst der findes i vort Oplag.
Topp Bros & Wirth,
Eiere af CHICAGO STORE
og Agenter for Butterick Patterns og Halls Bazar-Forms.
MiivclhaM.
I
Löbet af etpar Dage venter jeg et stort og godt Ud
valg af nye Möbler, der vil blive solgt overmaade billigt.
Kom og fe paa dem, för De kjöber andetsteds.
z Ligkister i ave Storrelser til meget rimelige Priser.
P. Gnnerms, \n\n O. I. Hattestad kom i
1846 til Ra
cine County, Wis.
9de November '39.
G. T. Hagen.
Deres for Gobtkjøb
The great Manhattan Clothiers.
C. O. D. Bygning. Stor 117 Lincoln Av.
Dry Goods for Hösten
Bismarck Avenue, Fergus Falls, Minn.