Newspaper Page Text
Om den norsk-lutherske Kirke i Chicano. (AfSvein Nilsson „Amerika".) (Fortsat fra forr. No.) De« förste nsrsl-lutherske Kirke i Chicago Fraregnet nozle af HaugkS Ven ner, der havde bosat sig i Chicago, var Elling Eielsen den første, söm her indbød sine Landsmænd til Opbyg gelsesmøde. Leilighedsvis kom i Firti-Aarene ogsaa C. L. Clausen herned fra Wisconsin for at vidne om Fædrenes Tro og Lære, og den før omtalte Smith havde nogen Tid fast Tilhold i Chicago. Han fremstillede sig for Amerikanerne som skandinavist Prest og begyndte i 1847 at samle Penge til en nvrfl-svenfl Kirke, der Aaret ester blev bygget paa Superior Street, mellem Wells og La Salle Sts. I Januar 1848 kom Paul Andersen ifølge Indbydelse til Chi cago for at ordne de kirkelige Anlig gender blandt Skandinaverne, og den 14de Februar næstefter stiftedes en Menighed med Andersen til Prest. Den bestod af Nordmænd og Sven fler og blev kaldt den flandinavifl lutherfle Menighed. Da Striden om Prestevalzet var endt med det Udfald, at Smith maatte trække sig tilbage efter at have faaet udbetalt de Penge, han havde samlet blandt Ame titanerne til Bygning af Kirken, blev denne fra den Tid af betragtet som Nordmændenes Eiendom. Skjønt nogle Medlemmer efterhaanden mis fornøjede udtraadte af Menigheden, vedblev denne dog at vokse paa Grund 4f den stadig tiltagende Indvandring Kirken blev derfor i Tidens Løb for liden, og hovedsagelig af den Grund besluttede Nordmændene at sælge den til Svenflerne, men forbeholdt sig Brugsret til Kirken hver Søndag i et Aar. Overenskomst derom blev 1854 afsluttet med Pastor Carlson, som de svenske Medlemmer af den i Førstningen blandede Menighed da havde kaldt til sin Prest. Paa denne Maade foregik en venflabelig Adskil lelse, og Kirken paa Superior Street blev derved udelukkende svenfi Eien dom. Den var bygget i Stil som de almindelige Skolehuse paa Landet med et lidet Taarn over Indgangen og afgav Plads for omtrent 250 Per soner. Kirken blev benyttet til 1871 da lagdes den ved den store Brand i Grus, og Svenflerne opførte istedet for denne „første flandinavifle Kirke" i Chicago den nuværende smukke Kir kebygning paa Sedgwick Street nær Hobbie Street. Nedenstaaende Fortegnelse viser, hvilken Tid de fra den ældste norfl amerikanfle Kirkehistorie mest bekjend te Mænd kom til Amerika. De tog alle en fremragende Andel i Kirkeli vets Udvikling og øvede en bestem mende Indflydelse paa Dannelsen af Menigheder, Samling og Adflillelse, og det var hovedsagelig paa den i hine Tider lagte kirkelige Grundvold, at ber senere blev bygget, med Tenden ser i Retning as Bedring, Sundhed, opklaret Forstavelse og en ivrig Stræ ben efter at sinde Sandheden. Elling Eielsen kom i Aaret 1839 til Fox River-Settlementet. 0. Andrewson kom i 1841 til Ra cine County, Wis. C. L. Clausen kom i 1843 til Ra cine County, Wis. 1. W. Dietrichson kom i 1844 til Koshkonong, Wis. Paul Andersen blev i 1848 Prest i Chicago. H. A. Stub kom i 1848 til Mufle go, Wisconsin. Gustav Unonius bosatte sig i 1849 i Chicago. P. A. Rasmussen kom i 1850 til Amerika. Gustav Dietrichson kom i 1851 til Wisconsin. Erland Carlson blev i 1852 Prest i Chicago. T..N. Hasselquist kom i 1852 til Galesburg, III. De to sidstnævnte var Theoloqer fra Sverige, I. W. Dietrichson, Stub og Gustav Dietrichson var Prester fra'Norge Eielsen havde været Læg mandsprædikant i Norge og Clausen i Danmark. De» nye norske evangelisk-lutherske Kirke paa Erie og Franklin Streets. Da Nordmændene, som ovenfor omtalt, havde solgt til Svenflerne Kirken paa Superior Street eller sin Andel af samme, kjøbte de straks efter Tomt paa Hjørnet af Erie og Frank lm Streets, for der at bygge en ny Kirke. Pastor Andersen foretog da straks ester en Reise til Øften, for der blandt Amerikanerne at samle Penge til Hjælp for Menigheden, og han kom tilbage med 4,000 Dollars. Kir ken blev færdig i 1855 og havde da kostet 18,000 Dollars, hvilket var en rimelig Pris i Forhold til Bygningens Størrelse og smukke Udseende. An dersen vedblev med, paa nogle Asbry delser nær, at betjene Menigheden, og da han, i Haab om at gjenvinde sin tabte gode Helbred, foretog en Reise til Norge paa et Aar, forrettede Pa stor Pedersen fro Leland, III., forn hans Vikar. Ester at have været Menighedens Prest i omtrent 13 Aar, blev han paa Grund af et Halsonde nødsaget til at tage Asfled i I860, og Pastor Abraham Jakobsen (nu Pri vatmand i Nærheden af Decorah, Iowa) paatog sig den prestelige Be tjening i det Aar, Menigheden vente de paa C. I. P. Petersen (da Kateket i Farsund). Han kom sra Norge i 1861 og var Menighedens Sjælehyr de i 12 Aar, efter hvilken Tids For løb han har været Kirkens Tjener i sit Fødeland. Under den Vakanse, som indtraadte ved Petersens Aftræ delse, prædikede Pastor Mohn (nu Professor ved Synodeflolen i North field, Minn.) i Menighedens Kirke, indtil ester et Aar den prestelige Gjerning i 1874 blev overtaget as Pastor Mikkelsen, der forblev i denne Stilling til i Mai 1889, da Daniel Kvaafe (theologifl Kandidat fra Sy nodens Seminar i Madison) ordine redes for at afløse Mikkelsen, som da havde paataget sig Bestyrelsen af Sy nodens Skolelærerseminar. Menigheden underholder en Søn dagsflole, hvor omtrent 150 Elever modtazer Undervisning og en Kvin desorening arbeider sammen med Pre sten for Menighedens Trivsel og Fremvekst. Nogen Tid efteratPetersen var ble vet Menighedens Prest, opstod der Meningsforfljel mellem ham og især de ældre i Kirkesamfundet, og den gjensidige Misfornøjelse udar tede omsider til en langvarig Proces, hvis Kjernepunkt blev Spørgsmaalet om Eiendomsretten til Kirken. Nogle af de ældre og Flertallet af de yngre Menighedslemmer sluttede sig til Presten og paastod at være den rette Menighed, der som saadan var beret tiget til Besiddelse as den norske evangelisk-lutherske Kirke paa Erie og Franklin Streets. Modparten vilde ikke godkjende Berettigelsen af denne Majoritetens Mening og mødte med en lang Liste, der indeholdt Beflyld winger mod Petersen, der forlangtes afskediget for Brud paa Menighe dens Konstitution, for ulutherfl Lære og en Mangfoldighed af Forsyndelser mod Gud og Mennesker. Rettergan gen begyndte 1867, og skjønt Chica« go-Branden i 1871 levnede tilbage as Kirken kun de nøgne og tildels revne de Stenmure, fortsattes dog Proces sen, som da hovedsagelig kun angik Eiendomsretten til Ruinerne, indtil 1873. I hele dette lange Tidsrum lagde Striden i merkelig Grad Be flag paa den flandinavifleBefolknings Opmerksomhed i Chicago, og Proces sen var derfor et gjængsSamtale-Em ne ikke olene ved offentlige Sammen komster, men ogsaa i Familierne. De underordnede Retter troede, at Sa gens Knudepunkt var en Menings sorfljel om det rette Snit paa luthersk Prestedragt og befandt sig derfor i Forlegenhed ved Domsafsigelse. Pro cessen endte sluttelig med, at Statens Højesteret tiltjendte Petersens Til hængere (Menighedens Majoritet) uhindret Brugsret tit Kirken, og de allerede længe før udtraadte Mod standere havde da forenet sig til en Menighed med egen Prest og Prædi ken paa engelfl. Blandt Klagepunkterne mod Pe tersen var ogsaa det, at han med sine Tilhængere havde sluttet sig til den norske Synode, og da denne beskyldtes for at vedkjende sig ulutherfl Tro og Lære, mente de missornøiede, at de havde lovlig Ret tit at afskedige Pre sten og at udstøde fra Menigheden alle dem, font taalte eller forsvarede hans Færd. Domstolene erklærede sig ude af Stand til at opdage nogen væsent lig Forskjel mellem Synodens Lære og den Tro, font Klagerne foregav at vedkjende sig, saa de heller ikke paa et dogmatist Grundlag kunde afgive nogen Kjendelfe om Afskedigelse eller Udstødelse. Da Kampen rasede som værst, revsede Pastor Petersen i et trykt Skrift sine Angribere uflaan somt men denne Pamflet blev til gjængelig for Offentligheden, først efteråt den var gjennemseet af en Prestekomite. og fra dens Hænder kom den med mange Udstregninger og Overklistringer as de saftigste itd^ talelser. (Fortsættes.) NM» Town os Tronvhjem. Hr. Redaktør! Ikke saa ret oste sees noget i Deres ærede Blad fra denne Kant af Toto net, eller som jeg vil kalde det, sra det nordre Trondhjemfle. Maahæn de der heller ikke ofte hænder noget, som skiller sig fra bet almindelige, dagligdagse Birke, og ba kan der hel ler ikke være noget at strive ont. Bi har havt det deiligste Høstveir oz har det fremdeles, og nu kan vi ikke sige andet, end at vi er ganske godt forberedt paa at modtage Vinte ren. Formerne er meget fornøjet over, at der saa letvint er gaaet en god Del af Vinteren, thi de fleste har mange Kceature, og Høstokkerne er rigtig baade saa og smaa. Paagrund af den usædvanlige Tørke blev Høav lingen rigtig liden for de flestes ved kommende, just en Fjerdedel af det almindelige Kvantum. Størstepar ten af Farmerne vor saaledes nødt til at se efter Høslaat ude paa „Fla ta", men dette var heller ingen let Sag, da det næsten var Kapløb om at finde Slaatten derude. Og naar man saa var heldig nok til at finde et lidet Stykke derude paa Sletten, fik det flaaet og tørket og stakket, saa vor det jo godt og vel, hvis det ikke blev et Rov for Proirievormen. Naar man faa nu har kjørt det hjem, ial falb Størsteparten af det, faa vil de fleste finde ud, at det er svært udrygt at tage as. Maahænde bet er ligedan med bette som mcb be Ting, ber skal hænges paa „Bægta". at bet gaar hurtigere enb bet, som ikke passerer Vægt og Maalekar. Tænker, vi saar erinbre os ben norske Bubeivise, hvori bet Heber: „Og ben som uvittigt meb Fobret vil fløse, han saar vel fe Jammer om Booren i Fjøfe." „Men du fik vel bra Haver, duOlo, faa du fan holde Hestene med Haver og Halm", siger Farmeren til sin Nabo. „Aa nei, Havern blev faa daarlig hos mig, som den kunde bli, og skal jeg to lidt as den i Vinter, saa blir det nok forbi til Voaroonno. „Tiderne er daarlige" er det almin delige Omkvæd. Maahænde det lige som lysner tit ett Bedring nu. „The Journal" indeholdt nylig Tidende om, at to eller tre Brudevi elser vilde ta Plads i den nære Frem tid. Pirret af Nysgjerrigheden hor vi gjættet paa, hvem disse vel monne være, men nogen Vished kan vi na» turligvis ikke faa, førend Fremtiden løfter sit Dække over sine Begivenhe der. Et Par har som bekjendt vel og vakkert traadt over Wgteskabets Dørtærskel, dem vi alle gratulerer, men hvem er saa de andre to? Past. Rosholdt har modtoget An modning fra Mænd bosotte i Dakota om at bede herboende Landsmænd at række dem en hjelpende Hoond. Og soo sidste Aars Avling flog feil i mange Settlementer deroppe, og mange er de, som paagrund af dette har alt andet end lyse Udsigter for den kommende Vinter. Ved sidste Gudstjeneste forhandledes om at op tage et Offer for de trængende der oppe. Man enedes da om at optage et faodont Offer Søndag den 17de ds. Der trækkes tit hver Tid Vexler paa Folks Offervillighed. Underligt skulde det ikke være, om man stundom kjedes as at yde. Saa skal der gives til Lærerskolen, saa tit Præsteflolen med dens mange trængende studeren de, til reisende, til Missionen og meget mere. Uagtet alt dette vil vi dog ikke lukke Øret for disse trængendes Bøn men floa os sammen og i Menneskekærlig hedens Navn række dem en hjelpende Hoond. Jeg tr or, at de fleste Idel fer paohvilet de ældre, og jeg flot heller ikke nævne dem, som fjender til, hvad Nybyggerne maa gjennemgaa af Møie, Sorg og Savn, men jeg tror, at vi unge ogsaa flat være med at yde denne Gang. Jeg tror, ot vi yngre, hvad enten vi har arbeidet hjemme eller hos fremmede i den for løbne Sommer, ikke vil se saa stort tit •om vi lægger fra os lidt til Hjelp for dem, der kanske knapt har det nødven digste for Livet. Kanske vi underti den ligegyldig kaster bort nogle Cents tit Fornøjelser uden ot ændse det. Hvad om vi nu for en Gongs Skyld tog disfe Smoacenter og lagde dem i den nødlidende fattiges Hoond. Mon vi ikke vilde føle ligesaa stor Glæde as dette? Unge Venner, tænk eder lidt om, saa vil vi ogsaa bli enige om i Flok og Følge at yde vor Skjærv. Knapt om Vat'n. Det vor ønfle ligt, om det ihøst stiftede Brøndgra verkompagni kunde drive rigtig skarpt og om muligt ogsaa meb flere Maski ner. Mr. Oloi Berg, ber for en Tib siben opholdt sig her i Townet, er for Tiden hersteds sorot hilse poo Venner og Kjeudinge. Mr. Berg har i sidste Tid arbeidet det nordli ge Dakota og lader til at like sig godt deroppe. Eu Hilsen til Ugeblabets mange Læsere oq Redaktion fra dets nye Abonnent VAODES. Fra Elbow Lake og Omegn. De lange, mørke Vinteraftener vil snart komme til os, og vi ved, ot det er faa stille og kjedsomt, naar man nødes til ot sidde inden fire Vægge uden noget større at foretage sig. Dette har vi her indfeet og har derfor gaaet isammen og organiseret en lite rær Forening, hvor vi samtater om et og ondet, veksler Tanker og Ideer om historiske og interesserende Dags spørgsmool, holder Foredrog af egne udarbeidede Skizzer eller ondres. Dette er meget underholdende paa somme Tid,som det udviklerTonker og Anskuelser, der vil komme os tilgode i Fremtiden. Tiden gaar derved ikke hen, uden at vi hor et lidet Mærke af den, og bet er, hvab Ungbommen nu trænger at benytte Tiben forot holbe Skridt med i den norske Udvik ling. Det fluide derfor glæde mig at høre, flere har fulgt vort Eksempet og organiseret literære Foreninger gjennem de sttlle Bintermooneder. Det ser nu ud, sont der er bleven en aandetig Vækkelse for literære Ting her i Elbow Loke, skol vi dømme ef ter den Bevægelse, som nu er i Op tog. Fredagsoften sidstleden var der sammenkaldt Møde sorot tage Skridt til Grundlæggelsen af et Bibliothek, og en ikke soo liden Forsamling frem mødte, der viste Begeistring og In teresse for Sagen. Alle vor enige om, at et Bibliothek burde oprettes, hvoraf matt kunde øse Nytte og Kund skab. Der diskuteredes frem og til bage om Maaden, hvorpaa Sagen fluide baseres, og det vor hyggeligt ot høre Udtalelserne fra mange om ett flig Institution. De Herrer Lynne, Hauge og Hagen blev valgt til at udarbeide Konstitu sjonen, og Huseby og Christensen tit korresponberenbe Komite, for at un berhonble med Boghandlere om Ra bat osv. Pettersen, Dybdahl og Lee valgtes til at opsøge Medlemmer, modtage Kontingenten osv. Mødet sluttedes med ben Overbevisning, at en gob Ting var begynbt, og bet er ot haabe, at den vil blive til Hygge og Lærdom for mange, en Fa miljehygge i Hjemmets lune Vrao, blive en Læseforening hjemme, hvor For og Søn kan samles, istebetfor i Lastens Huler i Familjelykkens ruinerenbe Institusjoner Saloo nerne. Lab det blive mere Samholb mellem Manb og Mand om nyttige Ting, der gavner Hus og Hjem og Nasjonens Udvikling. Farmere og andre. Blikvarer, som ikke ruster, findes i Frankovtz's Jernhandel. Fuld Ga ranti fra Fabrikanten, at disse Vorer ikke ruster poo et Aar eller mere. Nye Eiere. Vi vil herved underrette vore be kjendte og andre om, at vi ida& har overtoget Gnrnsruds Restaurant, som fremdeles vil blive den bedste og billigste Stoppeplods for faste ©jæ tter famt Formere og andre reisen de. Det vil blive vor Stræben at tilfredsstille alle rimeltge Fordringer og anbefaler os poo det bedste. Godt Staldrum forefindes. Bang & Trønnes. Märk dette. Lars Netfon i Tumuli hor et Spatt extra gode Muler tilsalgs meget billigt. Gaa og fe paa dem. n57 w flrocerijStorc. Jeg har netop oobnet En Grocerv= Forretning i Pickit-Blocken, nær Ottertoil-Møllen, hvor jeg øn sker at se alle mine Venner og Lands mænd. Mine Varer er nye og Pri seme de laveste, og jeg garanterer otte redelig Behandling. Kjøber Mg og Smør. Peter Lein. THE GREIT MANHATTAN taler til Dem idag. Aldrig i Fergus Folls's Historie har De feet ett saa stor og smuk For syning as Klæder, hvori De kunde vælge. Vi har to Etager fyldte fro Soft til Gulv med hele Klædninger, Overfrakker, Peltse, Skindhuer, Skjorter og ondet Undertøi for Mænd. Gutter og Børn. Vort Assortement inde holder Varer fra det fineste Gods i Markedet tit det billigste, som findes Landet. Her er nogle faa Priser: ZEgte Hundeflindspettse for $10, fuldelig værd $15 ægte Coonskindspeltse for $20 Gedeflindstrøier $7.50. Ligesaa Peltse af Ulveskind, Buffaloflind, Vildkatstind, Bjørneskind, Minkflind og Sælskind til forholdsvis lave Priser. Dolandrogter os Heluld for $6. tykke Heluldsdragter af Cassimere værd $8, fuldelig værd $12. Vort Assortement af fine Dress Suits er komplet i enhver Henseende og sælges 25 Procent billigere end ethvert andet Sted. Overfrakker fra $2 tit de fineste med Skind kantede Klædningsstykker. Her findes omtrent tredive forskjellige Mønstre af Undertøj fro 50c til $6 pr. Dragt. Mackinaw lined duck coats til $2. Skindhuer $1 skotske Huer 25c. Kom ind og besøg oS, og vi vil overbevise Dem om, at bette er bet eneste Sted for Dem lit at kjøbe Deres Vinterforfymng og spare ibetmindste 25 Procent. Desky Bros. Glasvarer og Stentöi tit Jndtjöbspris Jeg har besluttet ikke at hanble meb Porselæn, Glasvarer og Sten tøj for Fremtiben, og jeg vil derfor nu fælge hele min Forsyning deraf til virkelig Jndkjøbspris og lade Kjøberne have Fordelen deraf. Den, som behøver Kopper, Tallerkener, Fade, Glas eller lignende, kan nu er holde dem enkeltvis eller i hele Sæt saa billigt som aldrig før og maafle aldrig herefter. Ingen maa lade benne enestooende Anledning gaa ubenyttet forbi. Niels Elden. og Vinteren. Det er med Glæde, vi underretter Publikum om, at vort Oplag as Høst- og Vintervare nu er rede for Inspektion. Vi har iaar anvendt megen Omhu paa at kjøbe Varer af bedste Kvali tet og paa samme Tid at saa dent til soo lave Priser, som Penge kan kjøbe dent. Vi føler os berettigede tit ot sige, ot vor Forsyning er soo stor om ikke større end nogen, der er bragt tit Nordvesten. Den indeholder alle de nye ste Mønstre os Kjoletøier, Koober osv. og vil blive solgt til Priser, som vil sælge Varerne, saosnort Kjøberen ser dem. Dersom De vil besøge os, vil vi med største Fornøielse vise Dem, hvad somhelst der findes i vort Oplag. Topp Bros & Wirth, Eiere af CHICAGO STORE og Agenter for Butterick Patterns og Halls Bazar-Forms. MiivclhaM. I Löbet af etpar Dage venter jeg et stort og godt Ud valg af nye Möbler, der vil blive solgt overmaade billigt. Kom og fe paa dem, för De kjöber andetsteds. z Ligkister i ave Storrelser til meget rimelige Priser. P. Gnnerms, \n\n O. I. Hattestad kom i 1846 til Ra cine County, Wis. 9de November '39. G. T. Hagen. Deres for Gobtkjøb The great Manhattan Clothiers. C. O. D. Bygning. Stor 117 Lincoln Av. Dry Goods for Hösten Bismarck Avenue, Fergus Falls, Minn.