Fergus Falls ugeblad. [volume], November 27, 1889, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
-sfT
T»*
,*•?
JV
i V
'i
tJl jbtéi&A'"
W
Lodsen og hans Hustr«.
A o n a S i e
I
(Fortsat fra forr. No.)
Den første Harme var nu saavidt
brufet as, at han kunde tænke mere
klart. Det, font nu nærmest begynd
te at optage ham, var Forbauselsen
over, hvad der dog kunde være gaaet
af hende,—saa med Et? Det kunde
ikke være hin Scene, da han fidst gik
tilsjøs? Lignende var jo ialfald
passeret før. Nei, det maatte
være noget andet dette var kom
met paa i Arendal. Hun havde med
en vis Hentydning til dem selv talt
om Fru BeckS ulykkelige ZEgteflab.
Ja det var klart, hun havde talt
med Fru Beck hun maatte have faaet
det fra sin gamle Beninde. „Hm!"
udbrød han harmfuldt „jeg
skylder virkelig de Becks Taknemme
lighed, det «r, som al Ulykke stal
komme frådet Øglerede!"
„Hun har i Stilhed gaaet og ment
alt dette herhjemme, men fljult det
for mig, bøiet sig og tiet. Nu greb
hun Anledningen. Og derinde i
Arendal kunde hun jo være sikker paa
at komme til at stoa med Retten i
Hænderne imod sin Mand, den ilde
ansete Lods, paa at faa dem Alle
for sig lige fra Mosteren til disse
BeckSZ-
Ja, hvorledes var det egentlig
tilgaaet med Elisabeth der hoS Becks?
han havde aldrig faaet Rede og
Klarhed paa det.
«Hun betingede sig, at jeg fluide
tro hende, chun Vilde ikke taale An
det! Og det -har jo i Grunden altid
pint mig."
„Men jeg lyster ikke længer at leve
forn deres Not!" udbrød han og
fløt op i Raseri og skridtede frem og
tilbage i Stuen. „Det er hende,
forn stal give mig Rede det er
hun, forn har traadt mig under Fød
derne!"
Han sad henne ved Bordet og for
fulgte sitte Tanker.
„Elisabeth! Elisabeth? hvad har
Du gjort!" hvistede han bevæget
og skjulte Panden ned i Hænderne.
„Ja, hvad har hun gjort? Jeg
tænker Ingenting jeg Salve, at
det bare er Dig, som er gal! Ja,
den, som rigtig kunde tro det, at der
ikke er Noget i Seien!"
„Jeg har saa let for det, bure jeg
har faaet være en Stund hos hende"
sukkede han igjen og derpaa med
et Glimt af Selvforagt:
„Jeg stulde igrunden være nedlagt
her i Stuen som en Ansjovis, jeg
taaler ikke at tages ud as Dunken!
Hun ligner saa den sorrige Elisa
beth, som hun stod der og sagde mig
alt dette hendes Lige gives der
ikke i denne Verden. Jeg har ikke feet
hende flig paa mange Aar!
Hun har fagt mig faa mange Gan
.ge, at hun holder af mig, altid har
Holdt af mig ligefra den Tid ude paa
Skjæret hos hendes Far. og hun
lyver ikke det stal jeg gladelig give
mit Liv paa!
Sanvelig, jeg tror Dig Elisa
beth, naar Du staar stig og siger det!"
og han flog i Bordet, som om Sce
nen var værvl»rende.
„Men, hvorfor stulde hun holde af
mig? Har hun ikke havt Tanker
paa noget meget Mere end det, jeg
fattige Lods og min Hytte kunde give
hende? Har hun ikke altid havt
Trang til noget Stort?"
Hans Udseende var i de Dage
sjnbflet, havt forvildet. Naar han
gik ud af sit Hus, var det snart, som
han ikke kunde have Ro borte sta det,
og han skyndte sig igjen ind.
Sindsbevægelserne havde taget
paa ham, og han sad nu, Dagen,
før han stulde reise ensom i Stu
en den var saa trist og tom.
Henne i Vinduet ved Klaffebordet,
hvor hun pleiede at sidde og sy, stod
den polerede Bøffelhov, som han en
gang for Curiositetens Skyld havde
medtaget fra Montevideo og siden
ladet gjøre til Systen for hende, og
ved Bæggen under Skilderiet den i
Ben fint udstaarne Elefant, som han
ogsaa havde sra den Tid, han fo'r i
Langfart.
Han stod en Stund og grublede og
saa paa disse Ting, og gik derpaa ind
i Soveværelset der stod deres og
Pvsekigerens Senge.
Han saa hen paa den simple Kom
mode ved Væggen med Skufferne.
Paa den pleiede hun altid at sætte
det lakerede Speil med Rosen i, der
hang inde i Stuen, naar hun redede
sit prægtige, lyse Haar. Han hustede
hvsrwange Samtaler de havde
4* v, •'Åk
-'H
Ji.'
yfjji r4i!y#-A^
.ton. xjWa
havt sammen, medens hun stod der
bortvendt med den .ranke Nakke og
den kraftige, velformede Figur, og
ofte blot kunde svare ham ved at sor-.
andre Udtrykket i sit Ansigt.
Hans Tanke bestjæftigede sig en
lang Stund med dette og med mange
andre fmaa, kjendte Ting, som kunde
kaldes barnagtige for en overlegen,
sirtiaarig Mand, tilmed af hans bar
ste, mørkstjæggede Udseende men
han var alt Andet etch darst nu.
Han blev mev Et saa stille.
Han begreb, at han ikke kunde und
være hende, og saa jty langsomt om
med en opstigende Angst.
Let forekom ham, som om hun vir
kelig var borte, som han paa en eller
anden Maade havde miste hende, og
som Alt nu stod igjen i Værelset es
ter hende, stille og støvet og stulde
vedblive at staa saa, ugjenkalde
ligt.
„Jeg har fortjent det!" mumle
de han og der laa Sved paa hans
Pande. „Har hun da havt det flig
hos mig, at hun kan vente, at hun
skulde holde as mig? Er det ikke just
min egen Daarlighed, som er Skyl
den? Hun havde Ret, mere end
Ret! jeg har behandlet hende flet,
mistænkeligt og tyrannist,—altid, be
ständig nu kan jeg længe nok sidde
her og angre det! Hun var ikke den,
hun er, om hun taalte Sligt!"
Han dvælede ved dette Sidste, ind
til der i ham pludselig oprandt en
Erkjendelse, og han udbrød med bit
ter Haan mod sig selv:
„Jeg har ikke taalt at tænke paa,
at hun kunde havt det bedre, at jeg
selv lidet duede imod hende og ikke
kunde være hende nok det er det,
som igrunden altid har gaaet i mig
og saa har jeg opholot mig ved
det, at jeg ikke kunde tro hende!"
„Tror jeg det?"— spurgte han sig
igjen langsomt, og hans Ansigt blev,
eftersom han tænkte, stedse mere
mørkt.
„Hvilken Godfjot og Nar Du dog
er Salve!" lo han med engang
haanligt. „Det es5 hende, fom har
været usand og falst, henoe, som stal
erkjende, at hun har været det, og
som pligter at give mig Klarheden
gang for alle! Ja. det er hende, fom
har at bøie sig. og faa først til
kommer der Elisabeth nogen Ret til
at saa høre af mig, hvad ogfaa jeg
kan have at bebreide mig lige over
for hende. Saa er det, og
faa stal det være!"
Under disse Tanker leirede der sig
noget ubønhørligt hoorbt i Lodsens
Ansigt. Men hans Mitte blev dog
igjen et Øieblit næsten bevæget:
„Jeg stal tale blidt til hende,
være saa mild, qlemme Alt.
Men bøie sig stal hun!" tilføje
de han med et Præg af mørk, urokke
lig Vilje.
XXIX.
Da Gjert kom med hendes Tøi,
blev Elisabeth bleg. Det var, fom
hun havde taget paa sig det, hun ikke
aarkede at bære frem.
Aftenen, sør hun stulde fe Salve
igjen, fad hun i tung Kamp om sin
Beflutning. Hun sølte beklemt, at
det Asgjørende nu var nær.
De havde Alle lagt sig, det var saa
stille om hende, og hun havde en Fø
lelse, som dengang hu« sad paa
„Apollo" og ventede, medens de nær
med sig Revlerne. Jmorgen tidlig
vare de der ubønhørligt og saa
gjaldt det, om de stulde forlise mere
end Briggen, Alt, hvad de eiede
sammen paa Jorden! Hun saa en
lang, øde Livsstrand indenfor.
Denne Gang var det hende, som
styrede lige paa for at redde sin
Kjærlighed. Der kom noget stille
høttideligt i hendes Ansigt. Hun
kom uvilkaarlig ihu den Bøn af Sal
mebogen for Søfolk i Livsfare, som
hun faa ofte havde bedet, naar Stor
men tog i Hufet derude paa Metdø,
og hun fad ensom hjemme eg ventede:
at Gud maatte bevare, ham for en
brad Død.
En brad Død? End om han
virkelig var omkommet en af disse
mange Gange, han med Harme og
Bitterhed i Hjertet havde forladt
hende! Havde hendes Kjærlighed da
været ham til Velsignelse?
„Net Salve, Du stal ikke have
mig at takke for et sligt Liv i den sidste
Stund!"
Om Natten vaagnede hun med et
Skrig. Hun havde drømt, at Salve
forlod hende, og hun raabte angstfuld
efter ham: „Salve! Salve!"
Den Morgen, Lodjen lagde til ved
Bryggen, stod hans to Sønner og ven
tede paa ham. Den lille Henrik
raabte gjentagende Gange i fuld
uSk si/!»
Glæde paa langt Hold ud til ham
men Gjert var stille.
„God Dag Gutter!" hilsede
Sodden blidt „hvordan staar det
til med Moster?"
„Det er bedre" svarede Gjert.
„Hun sover ogsaa om Dagen!"
triumferede Pofekigeren, der havde
opfattet, at det var dette, der fluide
til, for at hun kunde blive frist.
Derpaa kastede han med en vigtigt
Matrosmaner Huen ned paa Bryg
gen, faa han stod barhovedet med den
hvide, krøllede Lug. Under ivrige
„Halehøj o-ohoi!" gav han sig
til at hale i Landtanget, som Lod
sen havde kastet, medens Gjert, gan»
ske overseende Broderens Bestræbel
ser, gjorde det fast i FortøiningSrin
gen.
„Ja, ja. Gutter, det er bravt!
I soar nu begge To blive her ved
Skøiten og pasfe paa den, til jeg
kommer igjen. Vogt Pofekigeren!"
Med disse Ord gik Lodfen hastigt
op efter Gaden.
Medens den lille Henrik legte Ma
tros og var fuldt optaget af alle sine
Manøvrer i Skøiten, fad Gjert ganste
stille med Benene hængende ned i Lu
gehullet agterud. Der kom Ramme
rater forbi, men han vendte bare
Ryggen til og var øienfynlig faa lidet
oplagt, at de igjen gik. Gutten var
beklemt. Han havde forstaaet nok as
det Hele til at føle, at der maatte
være et eller ondet Vigtigt paafærde
mellem Forældrene.
Der var noget søndagsstille over
Elisabeth, medens hun stod der ved
Skorstenen og ventede sin Mands
Komme. Hun hørte ham ude i
Gangen. Da han traadte ind, gik en
hastig Rødme over de saste udtryks
fulde Træk, men den veg strax igjen
og hun stirrede paa ham med halot
aabnede Læber, glemmende at hilse.
Det undgik ham ikke, at der var en
vis selvbevidst Tryghed over hende.
Saadan var hun netop den Elisabeth,
han elstede.
„Elisabeth!" sagde han med dyb
Alvor og saa hende ind i Ansigtet.
„Jeg har en stor Bebreidelse at gjøre
Dig: Tu har ikke været sand, Du
har været skjult mob mig gjcnnem
mange Aar, jeg er bange for al
den Tid, vi har levet fammen!"
Han faa paa hende mildt overbæ
rende, fom han afventede hendes lige
fremme Erkjendelfe forat faa Lov til
at lilgive hende. Men hun stod bleg
og stirrede ned for sig, medens det
arbeidede i hendes Bryst.
„Og som jeg har elstet Dig!"
udbrød han med et Anstrøg af Bebrei
delse „altid, høiere end mit
Liv!"
Hun stod endnu en Stund taus og
maatte samle alt sit Mod for nu at
tale ud. Endelig fagde hun lidt
tvungent uden at slaa$iet op:
„Jeg høre, Du siger bet Salve!
men jeg har tænkt over Adskilligt nu."
„Hvad har Du tænkt over Elisa
beth?" Hans Mine blev med Et
den mørke, borste, som hun vel kjend
te. Det betød, at hun havde stødt
ham med sit Svor, at han havde gaa
et hende imøde
saalangt,
som han vil-
de, og at nu stod de ved Muren læn
ger bøiebe han sig ikke.
„Har jeg Ret eller ikke Ret?"
yttrede han skarpt.
„At jeg blindt har troet paa, at
Du holdt of mig," svarede hun og
faa ham blegt ind i Ansigtet „jo,
det er sandt, og det er tpitt ZEre.
Men har Du ladet mig se bet? Eller
var det bare mig. som fluide give Dig
Alt? Bar min Glæde her i Livet do
Ingenting, og hor jeg da ingen Ret?
Nei Solve! sagde hun med horrn
suld dirrende Stemme og et Blik, der
brændte as Alt det, hun havde lidt.
„Sig Sandheden! Du har elsket Dig
selv og, do Du giftede Dig med mig,
tog Du kun En til for at hjælpe Dig
dermed faa blev der te om det!"
endte hun og flög Haanden ud for
sig under fin bittre Følelse. „Hav
de Du elstet mig flig, som jeg har
holdt as Dig, vare vi ikke komne til
det, hvorved vi staa idag!"
Elisabeth!" sagde han lavt thi
han havde Møie med at beherske sig
hans Stemme lød ironist, medens
hans Blik fæstede sig paa hende.
„Jeg takker Dig. fordi Dn endelig har
fagt mig din Mening, stjønt det kom
mer noget tent. Du fer, jeg havde
Ret, da jeg fagde, at Du aldrig havde
været fand imod mig!"
(Mere.)
Rheumotisme er paa denne AarS
tid en almindelig Sygdom. Ingen
bedre Medicin er kjendt mod denne
end Ole-Oid til udvortes og Kuriko
til indvortes Brug. Se Ole-Oid
Avertissementet. (Tilsendt.)
w'*1 »i •sÉtrkf i
1 i
De to rigeste Mænd i Amerika er,
for bet første den, som har flest Pen
ge, og for bet andet dett, font har de
minste Fornødenheder. Oz den fiste
er den lykkeligste.
Veiret i Italien stal Høst ho
vært aldeles vidunderlig deiligt. Lus
ten er mild og sommerlig, Himlen
bloo og stysri, og Træernes Løvværk
har endnu ikke antat Høstens Farve
tone.
Skildpadder som Trækbryr. En
sportselstende Franskmand gjorde ny
lig i Bugten ved Siam et Forsøg
paa at lade to Skildpadder, som han
havde forsynet med Sæle og Tøm
mer, trække en let Bood, hvori
Franskmanden havde Plads, gjennem
Vandet. Dyrene satte ogsaa toppert
ivei, bugserende Baaden efter sig,
men de viste ingen Lyst til at lystre
Tømmerne, men bibeholdt somme
Retning mod det oabne Hav. Kjøre
ren maatte derfor saa snart som mu
ligt lade sine Trækdyr med Sæletøi
og alt i Stikken og gribe til Aarene
for inden Nattens Frembrud at naa
Stranden.
Den russiste Politiks 10 Bud. I
en Artikel i „Nation" om den „mosko
vitiske Politik paa Balkanhalvøen"
regner Georg von Bunsen op den rus
siste Politiks 10 Bud.
1. Rusland stal ikke længere taale
Østerriges katholske Propaganda paa
Balkanhalvøen.
2. Rusland stal annektere det saa
kaldte russiste Galizien.
3. Siebenburgen og nogle Egne i
net sydlige Ungarn og Bukovina stal
overgives til Rumænien.
4. Bosnien, Slavonic n og nogle
ungarske Egne stal tomme til Ser
bien.
5. Rumænerne stal sætte et ortho
dox Dynasti i Stedet for sit nuvæ
rende protestantiske.
6. Den serbiske Trone stal tilbydes
Prins Nikolaus as Montenegro.
7. Grækenlands, Serbiens, Ru
mæniens og Bulgariens Hære stal
sværge Czaren Troskabsed.
8. Alle orthodokse Kirker stal un
derordnes den russiste.
9.
Alle Katholiker og Protestanter
stal fordrives fra Bolkonlondene.
10. Den bulgoriste Kirke stal fore
nes med dett græske.
Dr. Peters Kuriko er sandsynlig
vis den bedste Livskrastgiver, som no
gensinde har været kjendt sælges kun
af Lokal-Agenter. Henvend dem til
Dr. P. Fahrney, 393 Ogden Ave.,
Chicago, III. (Tilsendt.)
God Fordøjelse.
Dette er. hvad De burde have.
Det er i Virkeligheden, hvad De maa
have sorat glæde Dent ved Livet.
Tusinder søger daglig ester den og
sørger, fordi de ikke fan finde den.
Der er Folk, font ofrer Tusinder og
atter Tusinder af Dollars aarlig i
Haab em at faa denne Gave. Og
dog kunne alle faa den. Vi forsikrer,
at Electric Bitters, dersom det bru
ges ester Anvisningen, og matt ved
bliver dermed, vil bringe god Fordøi
else. Electric Bitters anbefales mod
Dyspepsia oq alle andre Sygdomme i
Lever, Mave og Nyrer. Sælges sor
50c og $1 pr. Flåste hos Apotheker
Mortensen.
Naar den lille var syg. vi «.av hende Castoria,
Naar hun blev stsrre.bun skreg efter Castoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria.
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
W«. Dvne««.
Läger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Falls, Minn.
Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opmcerksomhed skjänkes Oien- og
Srensygdomme
McLean & Duncan.
Oliver Glse«,
Fergus Falls, Minn.»
©telger Billetter
til og fra Guropa
med alle Linier.
6i7tf Oliver Olsen.
Bedste Fotograf i Fergus Falls.
Portrseter, CravonS og Landskaber
i alle ©tørrelser.
Leverer intet nden förste Klasses Arbeide.
ji« 19
Geo. C. Miles,
Apotheker«
Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Maling og Malerolie
Famine.
Hver ottende Bushel
er, hvad De kan bave Deres Hvede malet for ved
Kvaliteten af Mel garanteret.
Bi tilvirker nu hele Byggryn.
R. Kirk.
I. S. Billings & Co. har fra ett og ett hold til to Millioner Fod of tøt
Lumber altid paa Hoonden og kon desuden fro Sagmøllen staffe Bjælker
eller firskaaret Tømmer til hvilkesomhelst Dtmensioner paa kort Barsel
Personer, font ønsker at bygge, kan vi forsyne med Udkast og Tegninger as
nyeste Mode saavel til Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og sra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
at sælge Lumber til Priser, der vil passe sor Kjøberen.
i!29ts I. S. Billings Lt Cv.
Works
(Marmor- og Granit Huggeri.)
R. Partridge, Eier.
Handler med Marmor- og Granit- Monumenter, headstones, tablets,
coping osv. og Ardeider as alle Slags henhørende til Grävpladse.
Idet jeg etablerer denne Marmorforretning paa dette Sted, tillader jeg
mig at henlede Opmærksomheden paa, at jeg er istand til ot levere alt, hvad
De behøver fra en Forretning font benne. Værksted paa Hjørnet ol Bis
marck Avenue og Court Street.
Har De aldrig taenkt paa det?
Har De aldrig tænkt paa, at De for en Dollar etter to kunde tapetsere
Deres Hus med smukke Tapeter og Border. De hat faaet god Grøde taar,
og De vilde ikke favne 4 eller 5 Bushel Hvede, men de vilde gjøre deres
Hustru og Børn lykkelige ved at zaa tit F. I. Kneeland og faa kjøbt
endel smukt Bæggepapir, og De vilde selv knapt fjende Værelset igjen, ester
at det var blevet ovpndset.
En anden Ting, som De burde gjøre, er at tage ned Billederne, sont
De har paa Væggen, og tage dem med til CITY DRUG STORE sor at
saa smukke Rammer paa dem. Det vil blot koste 75c eller $1, og bet vil
sorjkjønnne Værelset mere, enb De nogensinbe tænkte.
Endnu en anden Ting: De fluide kjøbe en liden Kande Gulvmaling,
lab os sige 75c Værbi. Deres Hustru vil velsigne Dem hver Lørdagsaste»
naar hun stal vaste Gulvet. Det vil blive blot halvt Arbeibe for henbe, og
paa famme Tib vil bet spare en gob Del Penge, fom ellers gaar ub til
Gulvkoster og Sæbe.
Næste Gang, De tommer til Byen, glem ikke at spare 4 eller 5 Bushel
forat saa en af bisse nævnte Ting (eller alle, thi bette er bedre), og glem
ikke heller, at jeg har et stort Oplag as norske Mediciner, og at jeg endnu
til enhver, som anmober derom, bortgiver frit en Hestedoktorbog, som er
værd 25c.
'n Daffepiac vil ftræbe
At faa fat i
4
"eJiii»
aitta*@laus*§ æbes-
For den sparer baade Tid og
Besvcer.
(Z)g snart hun
finder,
At vasken vinder
Og langt brillian
tere end
if
i'
Naboens er.
Isn/s F/«««
JM*
tilberedes tun af
N.
E. FAIRBANK
&ØL
S'' \n\n Börn skrige ester Pitchers Castoria.
A. P. Overland.
Kontor og Galleri, Prinzle-Blocck, Lin
coin Ave., Fergus Falls.
PEERLESS DYES
Geo. C. Wiles.
mr23tf Fergus Falls, Minn.
Park Roller MöKen.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Fergus Falls Marble & Granite
F. I. Kneeland,
Fergus Falls.
CHICAGO.