Fergus Falls ugeblad. [volume], December 11, 1889, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
4*-
f:
14-
9tcfetat afLaegmadnsmödet »Søn
dre Friborg Menighed.
Tirsdag Formiddag, 5te Nov.
Mødet aabnedes Kl. 9 med Præ
diken af Pastor Gjerstad over 1
Pet.
1 og følg. Bers. Efteråt Mødet af
Formanden var erklæret aabnet, flred
man over til Forhandlingerne. Til
Sekretær for de t» sidste Dage valgtes
J.B.Draxten, foaforn Pastor Heiberg
resignerede som Sekretær. Til Missi
onsforeningens Bestyrelse valgtes.
Fra Hauges Synode: Pastor
Gaardsmoe (Rothsay)for lAar, Jens
Rndh (Dane Prairie) for 2 Aar og
G. Nordmarken (Rothsay) for 3 Aar.
Fra Konferentsen: August Ran
berg (Clitherall) for 1 Aar, Pastor
Olsen (Park Dale) for 2 Aar og An
ton Dahl (Battle Lake) for 3 Aar.
Fra Synoden: Anders Kopsrud
(Norwegian Grove) 1 Aar, Kristian
Olsen (Battle Lake) 2 Aar og Pastor
Berseth (Hawley) 3 Aar.
Tirsdag Eftermiddag. Mødet aab
nedes igjen Kl. 1 med Bøn af Pastor
Utheim. Efter at Mødet var erklæ
ret aabent, aflagde Emissær E. O.
Sigmundstad en tort Beretning om sin
Virksomhed og den Velvilje, som Fol
ket modtog ham med.
Pastor Heiberg udtalte fin hjerteli
ge Tak til Foreningen for det Besøg,
sont E. O. Sigmundstad havde aflagt
i hans Menighed. Dernæst aflagde
ligeledes Jens Rudh en kort Beret
ning om sin Reise.
Pastor O. Berseth blev optaget som
Medlem af Foreningen.
Dernæst gik man over til at samtale
om den" Indstilling, som Timandsko
miteen fra Hauges Synyde havde ud
arbeidet. Pastor Utheim indledede
Samtalen: Det er et stort Maal,
som nu er stillet op for os, nemlig at
de fire lutherske Kirkesamfund, som i
jaa lang Tid har været adskilte, au
agter at række hverandre Broderhaan
den og flutte sig sammen til et Kirke
samfund. Det er som før nævnt et
stort Maal, men som ikke blot for
Samfundene i det hele men for et
hvert Individ har sine Banflelighe
der at overvinde, saasom enhver af
os et saa tilbørlig til at se paa sit
eget mere end paa andres men Her
rens Ord byder os sigende: Enhver
se ikke paa sit, men enhver ogsaa paa
andres. Phil. 2,4. Naar vi nu ar
beider for Forening, saa er det ikke af
den Grund, at vi derved venter et
roligt Liv. Nei, men det er, for at
vi derved kan saa løftet af en Byrde
af vore Samvittigheder, som nu i
lang Tid har trykket os. Thi som jeg
før sagde, at det er ikke for Samfun
dene i det hele, men for enhver en
kelt af os, saa lad os gaa ind i bs selv
og se, og vi vil finde, at om vi ikke
har baarct Had til hverandre, saa har
der været en hel Del Tvil og Mis
tænkeligheder lige overfor hverandre,
og disse er det nu, vi søger at faa
fjernet, idet vi vil række hverandre
Broderhaanden og flutte os sammen
til et Kirkesamfund.
Man tog nu 10-Mandskomiteens
Indstilling til Gjennemgaaelse i Sam
hold medFælleskommiteensJndstilling
og gjennemgik Paragraferne, tom kom
under Opgjøret. Mødet sluttedes
ester 10 Minutters Hvile med Prædi
ken af Pastor Besterlund over Rom.
12,1 og følg.
Onsdag Formiddag. Mødet aab
nedes Kl. 9 med Prædiken af Pastor
L. Heiberg otier Aab. 22,14. Da
Mødet var erklæret aabent, gik man
til Forhandling af det foreliggende
Emne og gjennemgik^da Forenings
artiklerne men da ikke mange af de
tilstedeværende havde sat sig ind i
disse Punkter, blev der ikke videre
diskuteret. Kun nogle faa stemte i de
Forflag, sont blev sat til Afstemning.
Onsdag Estm. var der Kirkeindvi
else. Mødet var godt besøgt især de
to sidste Dage.
I. B. Draxten, Sekretær.
Amerikansk Flest er fremdeles ude»
stengt fra Tyskland. De liberale
Rigsdagsmænd agter at fremsætte.
Forflag om Afskaffelse af dette For
bud, men de har liden Udsigt til
Held. Forbudet vedtoges under Paa
flad af at beskytte Tyskerne mod Tri
kiner men var i Birkelighed« intet
andet andet end etUdflag af BiSmarcks
Toldpolitik.
Jefferson DaviS, den gamle Rebel
Præsident, døde Nat til Fredag i
New Orleans i en Alder af 81 Aar.
Jefferson Davis var født i Todd
County, Kentucky, 1808. HanS Fa
der. Samuel Davis, tjente i Uafhæn
gighedskrige«. Efteråt have gaaet
gjennem et College i Kentucky samt
Forenede Staters Militærskole deltog
han i Krigen mod Black Hawk 1831—
32. Tre Aar derefter løb han bort
med Datter af O bert Taylor og bo
satte sig s»m Bomuldsplanter i Nær
hede^as Vicksburg i Mississippi. I
1846 deltog han i Krigen mo6 Mexico
som Oberst for 1ste Mississippi-Re
giment og udmærkede sig ved Tapper
hed og Dygtighed. Som Krigsmini
ster under Præsident Pierce drev han
ivrigt paa Armeens Udrustning og
Forøgelse. Da Sydstaterne i 1861
traadte ud af Unionen, valgtes Jes
fers»» Davis den 18de Februar sam
me Aar til Præsident for de ksnsøde
rerede Stater. Derpaa fulgte de
paa Begivenheder faa rige ffrigsaar,
i hvilke Davis holdt sin Stilling som
Sydstatsforbundets Præsident med
den Seighed, som udmærkede ham
gjennem hele hans Liv. Ester en
Mængde Uheld, Nederlag og Kabi
netsuleiligheder afgav han sit sidste
Budflab til Sydstaternes Congres
den 13de Marts 1865, hvori han er
klærer, at de k»nfødererede havde
Midler nok tit at møde alt, hvad der
maatte komme.
Ikke tre Uger efter maatte han
rømme Richmond, og den 10de Mai
toges han tilfange i Nærheden af
Jrwinsville i Georgia og blev ført
til Fort Monroe, hvor han sad et Par
Aar i Fangenflab. Han blev sat un
der Tiltale for Foræden, men Sagen
mod ham blev nedlagt. Siden 1879
har han boet paa et Landgods i
Beauvoir i Mississippi og været
Præsident sot. et Livsassurancekom
pagni.
Præsidentens Buoflab til den 51de
Kongres blev forelagt Kongresten
den 3de ds. Det omhandler udfør
ligt flere vigtige Spørgsmaal. Af
Mangel paa Plads kan vi ikke optage
det i sin Helhed men blot gjøre nogle
Uddrag. Forholdet til Udlandet er
venskabeligt. Den pan-amerikanfle
Kongres sinder Præsidenten at være
af stor Vigtighed. De Forflag. som
denne Samling af oplyste. Stats
mænd fremsætter, vil paakalde Kon
gressens Opmærksomhed og dens
Medvirken til at fjerne unødvendige
Htndringefefor et velgjørende Sam
kvem mellem Amerikas Nationer.
Skjønt de commercielle Fordele, som
man venter sig af Konferensen, vil
blive as stor Betydning, antages dog
Hovedfordelen at blive en forøget
Sikkerhed for Fredens Bevarelse
mellem de amerikanske Nationer..
As Finansministerens Rapport
fremgaar, at Aarets samlede Indtægt
var $387,050,058.84. De ordinære
Udgifter for jamme Tid
nai
H281,-
996,605.60, og de samlede Udgifter
iberegnet Afbetaling paa Gjæld
$329,579,929,25. Indtægterne over
steg faaledes Udgifterne med $57,
470,129.59. Existensen af et faa
stort Overflud paakalder Kongres
sens Opmærksomhed, for at Stats
kassens Indtægter kan blive reduce
rede faa nær som muligt til Regje
ringens Behov. Folket bør ikke paa
lægges unødvendige Tyng fler. og
Tilstedeværelsen af et faa stort Over
flud i den offentlige Kasse virker for
styrrende paa privat Forretning. At
udlaane de offentlige Penge rentefrit
tit Bankerne vaa Regjeringsbonds
som Sikkerhed finder Præsidenten at
være en fladelig Maade at sætte
Over
skubet i Cirkulation paa, hvor
ved Bankerne faar en dobbelt Rente
nemlig af de deponerede Bonds og af
de gjorte Indskud.
Præsidenten anbefaler en Revi
tion af vor Tariflov, men den maa
ikke foretages faaledes, at Beflyttel
fen af indenlandsk Industri bliver be»
staaret. Misforhold fluide rettes,
men Befltzttelsesprincipet bør vedli
geholdes og faa en ligelig Anvendel
se saavel hvad angaar Farmprodnk
ter font Fabrikvarer. Bi kan ikke
tage Hensyn til Skatkamret alene.
Beskyttelsen har Betydning for Hjem
meproduttionen, for Arbeide og Løn
o(f vort Lands commercielle Uafhæn­
WW
gighed. Saadanne Artikler, der ikke
er Hjemmeprodukter eller fan blive
nogen skadelig Konkurent for disse,
bør sættes paa Frilisten. Bed at af
skaffe Tobakstolden vilde et vigtigt
Agerbrugsprodukt lettes for en Byr.
de, der paalagdes det, blot forbi vore
Toldindtægter var utilstrækkelige for
vore offentlige Behov. Hvis sikre
Bestemmelser mod Svig kunde ud
tænkes, faa vilde Borttagelfen af
Skat paa Alkohol, der anvendes i
Kunsten og Industriens Tjeneste, væ
re et fortrinligt Middel til at redu
cere Overfludet i Skatkamret.
Oprindelsen til Bogstaver, Sifre
og Uhr. Om dette Emne har den
verdensberømte Orientalist IJSrof.
Max Muller holdt et Foredrag i
Mansion House i London, hvoraf
følgende vistnok vil læses med Inte
resse:
Den lærde Prosessor beviser, at
vore Bogstaver har sin Oprindelse
fra den ægyptiske Hieroglyfflrift,
hvorfra alle kjendte Alfabeter stam
mer. Kinesernes og Javanesernes
Skrifttegn hører dog ikke hid, men
deres Skrifttegn betegner hver for sig
et Ord eller et Begreb og kan
derfor ikke benævnes Alfabet, da man
dermed mener Bogstaver, hvoraf Ord
sammensættes. Bore Sifre, Taltegn,
er ogsaa urgamle, siger han. Bi kal
der dem arabiske, fordi vi har faaet
dem fra Arabien, men Araberne kal
der dem indiske, da de har faaet dem
fra Indien. Bore Sifre fra 1 til 9
samt Opfindelsen af det for Mate
matikerne faa vigtige Nul stammer i
Birkeligheden fra Hinduerne, hvilke
følgelig ikke har været nogle faa helt
og holdent upraktiske Drømmere, fom
mangen forstiller sig.
Mindre bekjendt er, hvad vi har
Babylonierne at takke for. Til at
begynde med er vort Uhr af baby
lonsk Oprindelse, og Uhrfliven er et
ægte Kileflristsstykke. Hvorfor er
vor Time inddelt i 60 Minutter og
Minuttet i 60 Sekunder? Det er for
di Babylonierne ved Siden af Deci
malsystemet ogsaa havde et andet
Regnesystem, det sexagisimale. Og
hvorfor netop Tallet 60? Fordi de
babylonske Kjøbmænd sandt ud, at
intet andet Tal har faa mange Divi
sorer som Tallet 60, hvorfor dette er
ved Regning det bekvemmeste. De
inddeler Solens daglige Bei i 24 Pa
rafanger, hvilket udgjorde 720 Stadi
er. Hver Parafang eller Time var
inddelt i 60 Minutter og svarede ef
ter Babyloniernes Forestilling til den
Beistrækning en god Fodgjænger kun
de tilbagelægge paa samme Tid. De
24 Mile af Solens Løb var altfaa
delte i 720 Stadier eller 360 Grader.
Dette System indførtes i Græken
land omkring Aar 150 før Kristi Fød
sel, og 300 Aar senere har Ptolemæ
us gjort Europa bekjendt med det.
Denne babyloniske Arv har endog be
ftaaet for den franske Revolution.
Maal, Vægt og Mynt har Revolu
tionen decimaliceret for Frankrige og
for næsten hele den civiliserede Ver
den, men for den babyloniske Uhrflive
har den gjort et ærbødigt „Holdt."
Saaledes har vi ogsaa Babylonier
ne at kakke for Btmetallismen, det vil
sige et bestemt Værdiforhold mellem
Guld og Sølv, siger Max Muller, og
meddeler, at Assyrer og Babylonier
til Byttemiddel anvendte Guld-og
Sølv stykker, som paa Forhaand var
veiede, og paa hvilke Vægt og Værdi
var indgravet. Man havde i hine
Lande de første Schekel eller Pund
Guld og Sølv, hvilke gjennem Aar,
hundreder formidlede den orientalske
Handel. I det syvende Aarhundrede
før vor Tidsregning begyndte Græker
ne at præge Mynt, det vil sige, de føi
de til Opgaven af Værdi og Vægt og
saa. et Vaaben som Garanti for Opga
vens Rigtighed. Guldmynt, fom
prægedes under Krøsus. Darius
samt Filip og Alexander af Macedo«
men, havde famme Værdi font en
babylonisk Schekel og 60 Schekel ud
gjorde en Guldmine. Mærkelig nok
har det engelske Pund famme Vægt,
thi der fordres 60 Pund Sterling til
en Guldmine.
North Star Lung and Throat Bal
faa er en sikker Kur for Hoste og
Forkjølelse.
Brasilien. General Da Fonseca,
den unge Republiks Præsident, har
begyndt sin Regjering med at indføre
almindelig Stemmeret. Denne
Mand, der fom Leder af Revolutio
nen og Hoved for den nye Regjering
har tetet Verdens Opmærksomhed
hen paa sig, er Brasilianer af Fødsel
og omkring 55 Aar qammel. Hans
Fader, der er af en rig portugift sk
Familie, tom til Brasilien i Begyn
delsen af dette Aarhundrede. Han
blev gift med en brasiliansk Dame- og
sit tre Sønner. Den ældste af disse
er Revolutionslederen. De tre Brø
dre blev uddannede tilsammen paa
den polytekniske Skole i Rio, og alle
gik ind i Armeen. De Udmærkede sig
under Krigen med Paraguay og fik
alle tre Generalstitel. Den anden
af Brøderne døde for fire Maancder
siden fom Kommandant over Armeen
i Rio Janiro, og den yngste Broder
Severtano er for nærværende Kom
mandør over Armeen i Provinsen
Bahia, hvilken Stilling han har havt
i sex Aar. Gen. Fonseca, Hovedet
for den nye Regjering, tildrog sig
først Opmærksomhed i Slaget ved
Moésoro under Krigen med Paragu
ay, hvor han blev forfremmet fra
Løitncnt til Major. Bed sin Tap
perhed vandt han Navnet „Løven af
Mossoro", og ved Ankomsten til Rio
blev han af Keiseren Dom Pedro de
koreret med Rose-Ordenen. Efter
derpaa i to Aar at have indehavt
Stillingen som Kommandant over
Armeen i Matta Crossa blev han gi
vet Opsynet over Regjeringens Ma
gasiner og Patronfabriker i Rio Ja
niro.
I 1883 fik Gen. Fonseca istand en
Militærorganisation, der omfatter
næsten hver eneste Officer i den bra
silianske Arme. Denne Organisa
tion, hvert Generalen blev valgt til
Præsident, har spillet en stor Rolle i
de sidste Begivenheder. Republikan
ske Ideer er gjennem denne spredt
rundt i Armeen, hvorfor Regjeringen
forsøgte flere Gange at undertrykke
den. Men faa mægtig var den ble
ven, at Regjeringen indfaa, at en
Undertrykkelse af Organisationen
vilde lede til Revolution. Man tro
ede, at Krisen vilde komme i 1887,
da der opstod en Strid mellem Gen.
Fonseca og Krigsministeren, Franco
de Sa. Fonseca blev sorvist til en
fjern Provins. Men herover blev
Indignationen saa stærk, at Keiseren
faa sig nødt til at afskedige De Sa,
og den seierrige Foncesa blev tilbage
kaldt. Han var Dagens Løve i Rio,
og saa stor var hans Popularitet, at
Dom Pedro for et faa ham bort fra
Hovedstaden udnævnte ham til civil
og militær Guvernør i Provinsen
Minas, hvilken ©tilliifg han indehav
de, indtil Revolutionen brød ud.
Gen. Fonseca er gist og Fader til tre
Børn. Han er en smuk, erværdig
Mand, omkring sex Fod høi og gjør
en prægtig Figur tilhest.
Det republikanske Flag har de
gamle nationale Farver med et Til
læg af 21 Stjerner, fom repræsente
rer de forskjellige Stater i den nye
Republik. Det bærer Indskriften:
„Orden og Fremgang". Frimærkerne
bærer Indskriften: „Republik af de
Forenede Stater af Brasilien".
Der skal iaar være opfundet en Hø
stemaskine, som ikke behøver Binde
traad, da den binder med Halm.
Tidlig ivaar lovede State Grange os
Jllinois.ud en Belønning as $10,000
til den, som kunde opfinde den bedste
Høstemafline, der bandt med Halm.
8de Juli var den Dag, da alle Kon
kurrenter skulde indfinde fig med fine
Modeller. Blot en Modet i fuld
Størrelse var fremstillet, men der var
kommet Løste om 40 andre. Prøven
blev derfor udsat til 29de og 30 Ok
tober, forat de andre ogsaa kunde del
tage i KonkurcmttN. Ved Prøven
viste det sig, at Belønningen tilkom
den Model, som først ankommet,
da den gjorde Arbetdet paa en meget
tilfredsstillende Maade. Opfinderen
nægter imidlertid at fælge sit Patent
for den udlovede Belønning, da han
allerede havde modtaget bedre Bnd.
Maskinen antages at ville komme i
Markedet tidsnok til at tage* ibrug
5iåV
'M
Brev fra Stanley.
Den store Afrilareifende skriver
til ,New York Herald": Først maa
jeg meddele Dem, at jeg er ved god
Helbred og føler mig fom en Arbei
der, der paa en Lørdagsaften vender
hjem med sin Ugeløn i Lommen og
glæder sig over, at det imorgen er
Hviledag.
For omkring tre Aar siden, medens
jeg var paa en Foredragsrejse i Eng
land, kom der Opfordring til mig om
at paatage mig det Hverv at befrie
Emin Pasha i Wadelai. Ligesom
man paa en Pakhest læsser paa alt,
hvad det trofaste Dyr kan bære, saa
ledes lagde man paa mig tyve for
skjellige Hverv, der alle udkrævede
Omhu og Anstrengelse. Ved at se
hibage paa, hvad der er udført, fer
jeg ingen Grund til. at nogen fluide
være misfornøiet. Vi kan sige, at vi
flyede ikke Besvær, og at vi udførte
det Arbeide, fom var os paalagt, faa
godt, som Omstændighederne tillod.
Foruden at vi Har udført vore
Hverv, Har vi ogsaa været saa heldige
at gjøre geografiske Opdagelser. Vi
fjender Aruwimi fra dens Kilder til
dens Udløb. Den store Congoflov,
der dækker et Fladerum af Størrelse
som Frankrige, Spanien o& Portugal
tilsammen, kan vi nu sastflaa som en
sikker Kjendsgjerning. Bi har nøi
agtig bestemt Maanebjergenes Belig-
genheb, og vi har feet Ruwenzori,
„Skykongen", som er klædt i evig
Sne, undersøgt dens Sider og beste
get dens Skuldre. Gordon Bnmett
og Mackinnon-Toppene er kun kjærn
pernæssige Skildvagter omkring Hs.
Majestæt.
Paa Sydøstsiden af Fjeldkjæden
har vi opdaget Forbindelsen mellem
Albert Edward Nyanza ag Albert
Nyanza, og Udstrækningen af først
nævnte Indsø kjendes nu for første
Gang. Vi har overskredet Fjeldkjæde
ester Fjeldkjæde med græsrige Dale
imellem, som vilde gjøre Vestens
Kvæghyrder rasende af Misundelse.
Og lige under den brændende
TEkvator levede vi paa Bjørnebær og
Blaabær og flakkede vor Tørst i det
krystalklare Band. som kommer ned
fra Snesonnerne. Vi blev ogsaa
istand til at føie næsten 6000 Kva
dratmile af Vand tit Victoria Ny
anza.
Naturforskeren faar udbrede sig
over de nye Arter af Dyr, Fugle og
Planter, han har opdaget. Vor Læ
ge faar fortælle om Klimatet og dets
Egenskaber. Alt, hvad jeg kan sige,
er, at vi har famlet ert uventet Mæng
de af Stof til Viden i disse nyopda
gede Egne.
Jeg har altid troet, at der i de
store Strækninger mellem de ækvatori
ale Indsøer fandtes noget, som var
værd at se, men jeg havde aldrig
tænkt at gjøre en saa rig Høst af nye
Kjendsgjerninger. Dette har sikker
lig været den mærkeligste Expedition,
jeg har ledet i Afrika.
Stanley fortæller derpaai Ksrthed.
hvad han har gjennemgaaet paa sine
Reiser, om hvorledes han og hans
F»lk levede i en dødbringende Atmos
fære, angreben af Feber og omgivne
af Menneskeædere, men at Forsynet
har holdt fin beskyttende Haand over
dem og ledet den ud af Farerne.
Den danske Regjering anklages for
Rigsretten. Kjøbenhavn 7de Dcb.
(Telegram til „Minneapolis Tri
bune.") Folkethinget har idag efter
en lang Debat vedtaget Venstrelede
ren Grev Ledreborgs Forslag om at
anklage Førsteminister Estrup og de
øvrige af Regjeringens Medlemmer
for Rigsretten. Hovedanklagen er
aabenbart Brud paa Grundloven ved
at tilsidesætte Rigsdagens Finanslo
ve og egenmægtig tage Penge af
Statskassen. Rigsretten bestaar af
Højesterets Medlemmer, fom for nær
værende er 13 eg et lignende Antal
af Landsthingets Repræsentanter.
Landsthinget har at vælge 24 af sine
Medlemmer, hvoraf Halvparten gaar
nd ved Lodtrækning. Disse er alle
rede valgte. HøiesteretsjustttiarinS
er Præsident i Rigsretten.
!de Aarg.
udkommer hver åunsbag.
SI* ®cur., Udgiver.
Subskiptionsprls $1.56 för 1 Aar. betalt
Forskud, ellers Z2.W.
A.
SOLEM
Branven as Tribune-Bygningen
siges at være opkommet derved, at en
Mand tændte fin Cigar i Republican
League Room og flængtc Fyrstikken
henad Gulvet, hvor bet laa en Mæng
de Papir. Coroners Jnry dadler i
stærke Udtryk Bygningens Eier, Mr.
Nettleton, fordi han har undladt at
forsyne det store Hus med de nødven
dige Udgange og Redningsapparater.
Dakota.
Hungersnød i Syd Dakota. Fra
Aankton meddeles, at 600 Familier
eller næsten 3000 Mennesker i Miner
County holder paa at sulte ihjel. Gu
vernør Milette har undersøgt Tilstan
den og siger, at Beretningerne ikke er
overdrevne. Mange vil hø, hvis der
ikke snart kommer Hjelp. Guvernø
ren vil foretage en Reise langs Mis
souri, hvor man i flere Countyer har
faaet en god Avling, forat opfordre
Indbyggerne til at hjelpe de nødli
dende. Guvernøren havde haabet,
siger han, at Staten vilde være istand
til at afbielpe al Nød inden sine
(Srændser, men nu, efter at han havde
feet Nødens Rædsler i Miner Coun
ty, er Ijan kommen til den Overbevis
ning, at bet bliver nødvendigt at bede
andre Stater om Hjelp. Han fryg
ter for, at tiehovet vil blive for start
og langvarigt, til at Dakota alene
fan tilfredsstille det.
Indlandet.
En Nordmand ved Navn Olaf
Knutfon, som i mange Aar har levet
som Eneboer, bøde forleden i El
Verado, Californien. Af Papirer,
fom fandtes indsyede i afdødes Klæ
der, erfarede man, at Knutfon var
født as rige Forældre men giftet sig
mod sin Families Anste med en fattig
Pige. Som Fslge as de heraf opstaae
de Ulejligheder udvandrede han til
Amerika med fin unge Brud. Paa
Reistn over Havet, blev hans unge
Kone forført af en af Skibets Offi
cerer, o ti fa hun tilstod fin Forbry
delse for sin JJianD, kastede han hende
overbor5) i en Storm. Denne Gjer
ning blev aldrig opdaget, da tiet an
toges. at bun selv havde fastet sig i
Søen af Anger uoer fin Synd.
Croninsagen er endelig tommen
faa langt, at den en af disse Dage
vil blive forelagt Juryen. Detan
taqes, at iDetmindste Coughlin,
O'Sullivan, Beggs og Surfe vil blive
dømt fra Livet.
af vm Torfle Lever Tran
og Hypophosphites.
Næsten tigesaa velsmagende som Melk.
Saa fremstillet at den Ian indtages, fordsies og
forbinde sig med selv den svageste Mave, som ellers
i tie taaler'mi Tran, og ved Tranens Forbindelse med
Hypophosphites gjorden meget mere virksom.
Mærkværdig til at frembringe Huld.
Personer vinde hurtigt, medens den tages.
SCOTT'S EMULSION auerkjendes af L«gerne
for at være det smukkeste og bedste Prcrparat i Verden
for Lindring og Helbredelse af
Tæring, Kjertelsyge, Almindelig
Svoettelse, Tærende Sygdomme,
Afmagring, Forkjslelse og
kronisk Hoste.
Det store Laeaemiddel mod Setting og Borns
Hensygne«. Zoelges af alle Apotyctcrc.
fil). IWEH'S FLECTBIC BELT.
Kor «and og Kvinde
Tet eneste praktiske
elektriske Belle fabrile
ret. Helbreder Rheu
•mattime. Nyresygdom,
-Hofkesmerter, Leversyg
dom, NervgS Svaghed,
Kvindesvoeklelse, Ryg
marvssygdomme, sexuel
Svoekkelie, almindelig
Svaghed. St. Beits Dands, Impo-
ten§, Lambed. Patenteret Aug. 16,1867. Forbedret
Aug.l, 1889. Tilkjendt hoieste Medaille Cincinnati 1888.
Giver mild eller stcerk Strøm af Elektricitet, som sti
mulerer og hjcrlver Staturen at tilbagegive ,vage Or
ganer Helbred og Kraft.
eiettrifte Zndsaaler
$2.00.
Send 2 Tents for illustreret Katalog vaa Rorfk med
fuld Liste af Sygdomme, værdifuld Information og
edsvorne Attester fra Folk som har brugt Briterne.
mm \n\n *».420. Aerg«s Falls, Minnesota, lite December 1889.
ved Jndhøstningen af næste Aars Av
ling.
FEBGUS FALLS UGEBLAD,
The only Norwegian newspaper in
northwestern Minnesota.
Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter.
Minnesota.
SCOTT'S
EMULSION
Dr. Owen Bell Co., 191 State St,Cliics|oJU.