Fergus Falls ugeblad. [volume], March 12, 1890, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Jack »g Fru Brow«.
(Ester det EygeM)
(Fortsat fra fort. No.)
Trettende Kapitel.
„Jeg behøver ingenting", havde
Lady Keene sagt til sin Pige og hun
behøvede heller ingenting andet end
at tænke tænke over, hvad hun
yulde gjøre. Blandt den store Mæng
de Tanker kom ogsaa den frem, der
fott ofte havde trøstet hende den
Tanke, at hun var det eneste Offer
men nu bragte den ingen Trøst. Hun
var ikke det eneste Offer dog var hun
den, der havde lidt mest.
»Jack ved det ikke-, sagde hun til
fig selv, „og han vil aldrig komme til
at vide, at jeg ikke omkom i Skibbru
det. Georg vil savne mig en liden
Stund, mett han han misbilliger
Sorg og hnn brød ud i et Anfald
af hysterifl Graad, som hun ikke kun
de styre. „O, hvorfor blev jeg frelst?
hvorfor druknede jeg ikke som alle de
andre?" hulkede hun.
Sir Georg havde bestemt Dagen
fter til Hjemreisen, og da han torn
info, blev han overraflet og bedrøvet
ved endnu at finde fin Kone sengelig
gende og syg sor første Gang, fiden
han lærte hende at fjende hun var
ikke af den Slags Damer, der gaar
tilsengs for et godt Ord men' han
følte sig fuldkommen tilfredsstillet og
trøstet, da hun fortalte ham, at hun
følte fig meget træt og trængte ikke
til andet end Hvile. Heri var han
enig med hende og sage: „Hun hav
de været lidt for meget paafærde og
vilde være ganske frisk igjen imor
gen."
Da Sir Georg havde saa godt
Haab, betænkte han fig ikke paa at
gaa alene lil det Middagsselflab,
hvortil de var inviteret, og morede
fig udmærket han traf Folk, som han
syntes godt om han snakkede og følte,
at han snakkede godt han fik flere
Gange Komplimenter for fin Fore
lssning, saa at en Mand, der var
langt vanskeligere at fornøie end han,
vilde have været vel fornøiet, og han
havde en naturlig Tilbøjelighed hl at
været fornøiet. Han gik nu i fit
fyrretiende Aar og havde lige til den
ne Dag levet et lykkeligt Liv den
eneste Ulykke, der var vederfaret ham,
var hans Kones Død, og den havde
Han baaret paa den tidligere beskrevne
Maade.
Medens Han tilbragte fin Tid saa
hehogeligt og paa fine egne og fin
Kones Vegne gav Løfter om en
Mængde Besøg næste Sommer, havde
Jomfru Fanny bedet fin Frue om
Tilladelse til at qaa ud en Tur med
fin Sergeant. Da hendes Frue var
syg, vilde Hun ikke have gjort det,
dersom bet ikke havde været en nød
vendig Affledsvifit, og Hun vidste, at
Lady Keene aldrig behøvede nogen
Opvartning, saa at Hun, Jomfru
Fanny, ingenting havde at gjøres
„Det glæder mig, at Du foreslog
det, Fanny", sagde Lady Keene „jeg
burde have tænkt paa det selv. Du
moa naturligvis gaa Du kan ikke
gjøre noget for mig, og jeg behøver
ingenting, menSDu er borte."
Hun ftob op og klædte fig paa i
Begyndelsen føltehunsigsyag^mev
Iveren og Nøbvenbigheden goy hetche
Kraft. Hun følte, at huäH«w stllÄ
nok det var Følelsernes skrækkelige
Overonspænbelse, der havde taget
Kraften fra Hende desuden var Hun
bleven roligere, siden Hun havde fat
tet fin Beslutning. Hun klædte sig
paa og gik ned ab de oplyste Trapper
og igjenitem Gangen ud paa Gaden.
Der var tilfældigvis en øjeblikkelig
Pause i Husets sædvanlige Travlhed,
og Ingen lagde Mærke til hende.
Hun gik med hurtige Skridt hen til
en liden Butik i en Sidegade, som
hun før havde lagt Mærke til, da
hun gik forbi. Vinduerne var fulde
af Barer med Sedler paa, og forrest
Hang en hel Del Damehatte. Lady
Keene havde ikke været i flig en Butik
fiden dengang, da hun fjøble bort ben
Søn, Hun Havbe faaet af Mabam
©meoton, en UgeS Tid før hun gifte
be sig mcb Jack. Bag Disken stob en
ung Dome meb røbt og meget fiffigt
opsat Haar, ber øjeblikkelig stillede
sig til ben nye Kundes Disposition,
paa samme Tid som hendes sagkyndi
ge Øie meb Beunbring betragtede
hendes prægtige Dragt.
„En Hat, Frue? Hvab SlagS?"
„Der hænger en i Binbuet ben er
fort, og Prisen er tolv Shillings sex
Pence. Lad mig se den".
Med et Blik paa den elegante Kom
bination as Fløiel, Fjær og Kniplin
ger, der prydede hendes uhekjendte
Kundes Hoved, stak den unge Dame
fin Alen ned i den Skov af Hatte,
der hang i Vinduet, og hentede paa
Spidsen af samme den forlangte Ar
tikel frem.
Lady Keene faa paa den.
„Kanfle De vilde prøve den paa,
Frue, skjønt jeg syneS rigtignok, den
er aldeles urimelig stor og gammel
agtig for Dem."
„Nei, den er meget god, jeg tager
den", fagde Lady Keene. Derpaa
kjøbte hun en mørk Waterproof-Kaa
be og et strikket Slør éf Shetlanfl
Kamuldgarn.
„Intet andet?" spurgte den rød
haarede unge Dame, med Blyant og
Papir i Haand.
„Nei".
„Maa jeg spørge om Adressen?
Hvor flal jeg sende det hen?"
„Tot, jeg flal ikke uleilige Dem,
jeg toger det selv med mig."
„Det er ingen Uleilighed, og det
blir en noget ubekvem Pakke det er
bedre, jeg sender det."
„Tak, bet flal jeg nok komme ub
af og Laby Keene stak Sløret i
Lommen og hængte Kaaben over Ar
men.
„Men Hatten", sagbe ben unge
Dame, „blir bet værste flal jeg læg
ge ben i en Mfle eller pakke ben ind i
Papir til Dem?"
Hendes Kunde svarede meb at tage
Hatten fra Disken og anbringe den
unber Kaaben, tit Forfærdelse for
Modehandlerinben, som sagbe: „jeg
er bange for, ben blir klemt."
Damen sagbe, at bet gjorbe ingen
ting, og gik ub af Butikken.
Den røbhaarebe Piges Tanker be
fljæftigebe sig en Stunb meb henbes
besynderlige Kunbe, efter at hun var
gaaet hun havbe albrig før feet en
Dame af henbes Udseende bære Barer
hjem selv, og i Regelen var flige Da
mer ogsaa langt vanskeligere at gjøre
tilpas.
Pludselig fik hun en Ide hun tog
de to Gutb-Sovereigner, som Damen
havde betalt for Varerne, og fastede
bem flere Gange neb paa Disken forat
prøve Klangen, men faa vidt hun
kunbe skjønne, var ber ingenting ivei
en ben fornemme Dame havbe alt
saa ikke taget sig en Tur ub om
Aftenen forat blive af meb falske Pen
ge. Alligevel tænkte hun, at ber
maatte stikke noget unber hun havbe
netop læst en Fortælling, der gjorbe
hende forberebt paa at fe Forbybelser
og Hemmeligheber i hver Krog og
bersom hun ikke havbe været olene
i Butikken, vilde hun hove gaaet efter
Damen forat se, hvor hun gik hen og
muligvis komme efter, hvem hun
var. En mere hverdagslig Forkla
ring, ber ogsaa loa .mere inbenfor
hendes egen Erfaringskreds, var, at
hendes Kunbe maatte bære en fornem
Dame, ber gik i et eller anbet sjofelt
AZrinbe, som f. Ex. at kjøbe billigt
Sørgetøi til en Tjenestepige.
Laby Keene kom snart tilbage til
Hotellet. En Gut meb en Mængbe
Knapper paa, som stod og drev paa
Trappen,trak sig tilside sorot lade hen
de komme forbi det var en frygtelig
gløg Gut, som sandt det ganske mær
keligt, at den Dame, der ansaaes for
sengeliggende, fluide have været ude
paa benne Tib af Dogen og komme
Hjem med en Pakke under en Kaabe.
Dersom Lady Keene nærede mørke
Planer, söm hurt ønskede at holde
hemmelig, faa fandtes dér attsaa her
to Vidner, der havde holdt Die med
hendes Foretagender. Hun var aa
benbor ikke snu nok til at være Heltin
be i en SensationS-Roman, men Sa
gen vor, at hun ikke lavebe Romanen,
konftruerebe ben meb kolbt Blob og
føiebe alle Delene fammen, faa at be
flulbe passe til hverandre som be for
skjellige Dele af ett Gaade hun !eve
be bett, ængstet og ulykkelig, og kort
synet som alle menneskelige Væsener
ere.
Da Laby Keene var kommen paa
sit eget Værelse, prøvede hun den
sorte Hat og bet tykke Slør og Kaa
ben, ber bedækkede henbe fra Top til
Tao. „Det er meget gobt" tænkte
hun, mebend hun faa i Speilet og
knapt kunbe fjende fig selv igjen, saa
ledes havde hendes Ungdom og Ele
gance veget Pladsen for gammelagtig
Abstadigheb „bet er meget gobt,
tit jeg kommer til Lonbon." Derpaa
satte hun sig neb og stuberebe en
Jernbane-Tabel.
Hvab tænkte hun paa at gjtfre?
Hun tænkte at gjøre bet eneste, som
hun kunbe se, bet var muligt for hen-
be at gjøre. Selvmord lunde ikke
falde hende ind hun vor ikke fra fig
selv, og hun følte fig heller ikke mere
brødesuld ved sit ALgteflob nu, ba
hun vibste, at Jock leeede, end hun
havde gjort før. Nästen fra ben
selvsamme Dag. hun as Taknemme
lighed
giftede
Keene, havbe hun følt bet synbige
bert, og bet var næsten en Lettelse at
vide, at nu var hun ikke alene beret
tiget, men forpligtet tit at fortabe
ham.
Men Jack maatte albrig faa nibe,
at hun var tit. Hun tænkte at for*
fvinbe. Hun faa alle be Banflelighe»
ber, ber stillebe fig i Veien, men ber
var intet Valg: hun kunbe ikke blive
hos Sir Georg, og hun kunbe ikke gaa
til Jack.
Dersom hun blot albrig havbe
truffet SmeotonS, vilde hun Hove
været sikker dette Møde, ber havbe
forekommet henbe som en Trøst og en
Velsignelse, syntes nu at være en ny
Ulykke thi Jack kunbe jo søge bem
op, ligesom hun havde gjort og ber
som han traf bem.vilbe han ufeilbarlig
erfare Sandheden. Af Hensyn her
til besluttede hun at strive til Madam
Smeaton, naar hun kom til London,
og forvisse fig om hendes og hendes
Søns Taushed eller, hvod der vor
endnu bedre, hun vilde reise om
Glasgow, og selv faa deres Løfte.
De vilde alligevel vedblive at være
hendes Venner i de kommende Dage
kunde hun endnu have Trøst i deres
Venskab.
Hun lagde Kaaben og Hatten tilsi»
be, saa at Jomfru Fanny ikke flulbe
faa fat i bem derpaa gik hun til
Sengs, for om muligt at sove og læg
ge Ulykkens Byrbe fra sig. „0, Jack!
Jack! Jack!- var frembeles henbes
længselssulbe Ubroob og han var jo
i benne selvsamme By, rimeligvis i
somme Gabe, og hun kunbe ikke
gaa tit ham!
Fjortenbe Kapitel.
Tilsyneladenbe var der intet mær
keligt eller romantisk, endnu mindre
noget tragisk i, at en Mand forlod en
Selskabs sal eller et lidet Aftenselskab.
Fru Cunnigham saa intet af den
Slags, da hun passiarede med sin
Gjæst, medens hun drak sit Glas
Vand mett da Oberst Brown gik ud
af Døren og ud pao Goden, fandtes
der ikke i Edinburg en Mand, hvis
Hjerte vor tungere end hans. Han
havde feet fin Hustru, ben Pige som
havde været som var en Del as
ham setv,-hviSBillede havde fulgt ham
i ©loget og hovde været gjemt i hans
Erindring i elleve Aar fom en Helgen
i Himmelen, han hovde feet hende,
den enfoldige, uskyldige Pige, forvott»
tet til en fornem Dame og gift meb en
Manb, meb hvem mott fortalte ham,
at hun var overorbenttig lykkelig!
Han var bebøvet han gik paa Gaben
fom iblinbe selve Følelsen vor lam
flaaet hans Ansigt håvbe et stivnet
Ubtryk af Hjertekval han etflebe
henbe inbertig og af fit hele Hjerte.
Da han kom til fig selv, troebc han
ikke rigtig paa henbes Lykke han
havbe iagttaget henbe, medens hun
sang, næsten meb BonvibetS skorpe
Blik, og han troebe i hende« Ansigts
udtryk at have opdaget en Erindring
em Fortiden.
„Hun har ikke glemt mig", tænkte
han, „men hun er tigesaa vis paa
min Død, fom jeg var paa henbeS
og bet moa hun blive veb at v cere.
Jeg mas være død for hendes Skyld
det er hvad jeg kan gjøre for
hende.
Han hovde vundet Victoria-Kor
set, men de Gjenvordigheder og de
Bedrister, hvorved han hovde vundet
det, forekom ham fom ©mooting i
Sammenligning med, hvad han nu
hovde at gjøre og udholde.
Allerede Dagen efter forlangte
Sergeant Ritchie ett Samtale med sin
Oberst forat fortælle ham om sit paa«
tænkte Giftermaat.
„Hvem er bet, Du flat giftes meb,
Ritchie?" spurgte Obersten.
„Hun Heber Fanny Jones og er
Kammerpige hoS Laby Keene, Sir
Georg KeeneS Kone, et Par en
gelske Folk, som er i Besøg her."
„Jeg tror, jeg hor truffet fammen
meb bisse Folk-, sagde Obersten gon
fle roligt. „Skal be blive længe i
(idinburg?"
„Nei, bet tror jeg ikke be hot att
været her en gob Stunb!"
„Og Laby Keene? giver hun Fanny
Jones et gobt Skubsmaol?"
„Fanny Jones giver henbe et gobt
Skudsmaat", sagde Sergeanten smi
tende, og det kommer jo omtrent ud
paa bet somme."
„Naa ja, Ritchie, jeg tænker nok,
mott kan stole paa, at Du ikke gaar
hen og gjør nogen stor Dumheb." -Z
„Jatfolb gifter jeg mig ikke meb et
Pigebarn paa femten Aar", tænkte
Ritchie, men bet fogbe han ikke.
„Kjenber Din Mober og Søster
Fanny JoneS?" spurgte Obersten.
„Jo, og jeg hor albrig feet bem faa
fornøiet over nogen Ting."
„Det er gobt", fogbe Obersten
„bet glæber mig."
„Mig ogtaa", fogbe Ritchie: „jeg
har gjort bern Sorg nok i mine Dage."
(Mere.)
En Grevinbe i Wien optraabte i
ManbSklæber og lob fig for nogle
Uger fiben vie for Alteret fom Brud
gom.
Den tonbonfle Vræst Spurgeon
hor i bisse Dage ubgit 35 Bind af
fine Prædikener. Hidtit er der ud
kommet ikke mindre end 2100 Prædi
kener of Spurgeon.
Verdens kostbareste Bog er rimelig
vis en hebraisk Bibel i Haanbflrist,
fom Paven eier, og fom Jøderne i
Venedig engang i Tiden forgjæves
har bubt 360,000 Kroner for. Det
er i Sandheden kostbar Bog.
I Lonbon flal der i Mai Moaned
holdes en Udstilling af Frimærker,
Brevkort osv. En lignende Udstil
ling flal i Anledning af Frimærker
nes öOaarige Jubilæum holdes i
Wien.
Tallet 13. I London er der biet
bonnet en Klub of 13 Meblemmer,
fom vil bevise, at bett Overtro, ber
næres for Tallet 13, er ugrunbet.
Der holbes Møder ben 13be i hver
Maaneb. Lovene indeholber 13 Pa
ragrafer, og alle Slubbens Bestem
melser er saa vidt muligt bragt i
Forbindelse meb bet forhadte Tal.
En Kjæmpe. I Luttich er ber
fornylig bøb en Manb, ber heb Du
pont, og fom vor en fonb Kjæmpe.
Han var saa høi, at hans Kiste ikke
kunbe faa Plods paa nogen Ligvogn
i Luttich, men at ber maatte flasses
en anden Bogn fra en nærliggende
By. Det vor heller ikke muligt at
anbringe Kisten i Duponts Familie
begravelse, hvorfor Liget foreløbig
maatte jorbeS veb Siben of, indtil
ber kunbe graves en færlig Hvælving
til bet. Den Afbøbe veiede 257 Kt
togram (515 Pund).
En uforubfeet Ulykke. „Ja", ful»
fede en Enke i Lonbon, ber nylig
havbe mistet fin Manb, „vi er meget
uhelbige! Stakkors John var i lang
Tib uben Arbeibe, og ba han enbe»
lig fik noget, bøbe han. „Hvab
Slags Arbeibe fik hon?" spurgte man.
„Han engagerebed veb en CirkuS og
fik 40 Kroner Ugen forat lægge fit
Hoveb i LøvensGab toGange i Ugen.
Det var bet hele, han hovde at gjøre.
Det var hoardt, at han fluide dø."
„Hvad døde han af?" „Af LøvenS
Tandværk den bed Hovedet af ham."
Backlens tfrnica Salve
erbenbebste Solve i Verden fot
Saar, Rifter, Saar, Bylber, Udslæt,
grove Hænber, Frostsaar, Ligtorne
osv. Dersom ben ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
er ASfle. Sælges i R. I. Morten«
ens Apothek. myioiy
Naar den fitte vvr svg. vi s. av hende Castörla.
Naar hun blev sterre.hun skreg efter Castoria.
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria.
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
Kløe, Skob og Strammer paa
Mennesker eller Dyr kureres paa en
halv Time veb Brugen os Woolfords
Sanitary Lotion. Sloor albrig feil.
Sælges veb Apotheker F. I. Knee*
lanb, Fergus Folls. mr20
Sførtientfte vinder.
Bi ønsker at mebbele, at vi i man
ge Aar har solgt Dr. Kings New
Discovery for Consumption, Dr.
Kings New Life Pills, BucktenS Ar
nica Salve og Eleltric Bitters og
har albrig haanbteret Mibler, fom
fælges faa tetvint, eller fom har givet
faa almindelig Tilfrebsheb. Bi be
tænker os ikke paa at forsikre bem
hver eneste Gong, og vi er rebe tit at
tilbagebetale Pengene, dersom man
ikke veb betes Brug vpnaar tilfreds
stillende Resultater. Disse Midler
har vundet fin Berømmelse alene ved
fine Fortjenester. 91. I. Morten
sen Apotheker.
SM
Geo. C. Miles,
Npotheke?«
Drugs, Mediciner, forskjellige SlagS Maling og Malerolie
Geo. C. Mile»,
Farmere.
Park RollerMollen er bet Sted,
hvor De bedst kan faa Deres Hvede malet. Hve
de Wes sor Kontant.
A H. Kirk,
Proprietær.
I. S. Billings & Co. Har fra en og en halv tit to Millioner Fob of tøi
Lumber altid paa Haanden og kan desuden fra Sagmøllen flaffe Bjælker
eller firflaaret Tømmer tit hvilkesomhelst Dimensioner paa kort Barset
Personer, fom ønsker at bygge, fon vi forsyne med Udkast og Tegninger os
nyeste Mode soovet til Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Øg fra vort store og udvalgte Optog er vi istand til
at sælge Lumber tit Priser, ber vil passe for Kjøberen.
i!29tf I. S. Billings S Cv.
Denne velbekjendte Rensemaskine med fine
store Forbedringer fiden sidste Aar er fremdeles
i Markedet. Den garanteres som en förste
Klasse» Mastine. Kom og fe, hvordan den
arbeider, eller flriv efter Circular« og Op
givende af Pris.
M. GroMamnd,
F. W. Burnham, Fergus Fallfc, Minnesota, et Agent fot Duubee
Mortgage (kompagniet i ©cottanb, bet største Compagni, fora briber Forret,
ning i Amerika. Farmere kan erhotbe Penge til bet fulbe Beløb, fom be
anholder ont, og kan faa bem paa tre, fem ellet ti Aar og kan afbetale ettbel
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig anbre Pengelaanere indretter F. W. Burnham bet saa
lebeS, at baabe Rente og Kapital betates i Fergus Falls eller Atexanbria,
efter font fioontogeren ønsker. Renten betales en Gang om «aret i Novem
ber. Det nævnte Firma er fin egen Herre her i Sanbet, hvab angoarbemte
Forretning, og Laautageren afsluttet Forretning direkte meb kompagniet
naar han taaner HoS bet.
Det er ikke nøbvenbigt, at Farmerne kommet A Fergus forat gjøre
Caanet. De kan fenbe et Brev addresseret tit F. W. Burnham, og be nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underskrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
senbeS meb Express eller fom en Bexel til nærmeste Posthus, en Maabe
hvorveb baabe Tib og Ubgifter fpareS.
Ae den lille djerve State,
Hvor hurtig de i Z}øtbett fare.
Vi hfred' dem for en Tid,
Øg de arbeider med Haab og Klid.
Mod Maalet de trolig strcebe,
At avertere
Santa Claus Sæbe.
*2
F. W. Burnham.
Y'"" NXJftlRBANK&CO*CHICAGO.
s
"ii
.-t*
2
A
i
i
i i \n\n Ikke før var Fanny gaaet. før bet
fajblt Lady Keene inb, at na var der
en Leiligheb til at sætte en Beslut
ning, hun havde sattet, iværk.
fig meb Sir Georg
Börn skrige ester Pitchers Castoria.
mr23tf Fergus Falls, Minn.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Töe Fergus Falls Grain
Separator.
Fergus Falls, Minn.
Sile Srocerler
bar den.