Fergus Falls ugeblad. [volume], April 02, 1890, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
^JaS og Fru Brown.
(Efter bet Engelske.)
(Slutning fro forr. No.)
„Aa ja,- tænkte han, „jeg kan ikke
undre mig over. at hun vil fljule sig.
Det er i alle Henseender en fortvivlet
Historie, men Manden kan ikke saa
Lov til at be aa Bigami, det er klart.
Det kan gjerne være. som hun siger,
at der er en Lov over Loven, og dette
er kanfle et Tilfælde af den Slags
men vi kan ikke indlade os paa at
gjennemføre en flig Lov her i Livet
hvad vilde det føre til?- Og efteråt
han saaledes havde sat Mod i sig,
kom han til Oberst Browns Dør.
Han sendte fit Kort ind Obersten
var hjemme og visibel. Oberst Brown
stod og saa paa Kortet, da han kom
ind. „Saa det er Ned?" sagde han,
og trykkede hans Haand med Barme.
„Ja," sagde Ned, „og Du er heller
ikke noget Gjenfærd. Bi var alle»
sammen saa vis paa, at Du var
druknet."
„Ja, bet blev jo saa indberettet, og
bet var ogsaa paa et hængende Haar
havde bet varet en Time til, havbe
bet nok været forbi med mig. Men
nu er jeg her og lever, og vil gjerne
leve og da han smilede godmodigt,
tænkte Ned for sig selv: „Han tænker
paa sit Giftermaal."
„Jeg har ikke været her længe,"
vedblev Oberst Brown, og jeg vilde
med det Første have prøvet at søge
Dig op. Hvordan lever Din Mor?"
„Meget godt, undtagen naar hun
blir træt af de gode Dage. Hvor vi
fluide have fulgt Dine Bedrifter og
Skjæbner med Interesse, dersom vi
havde vist, at det var Dig! Mender
er saa mange Browner, og vi vidste
jo, at Du var død. Min Moder vil
blive stolt of Dig hun elsker Solda
terne endnu den Dog idag."
„Og hvad har Du taget Dig for i
alle disse Aar?"
«Jeg har ikke vundet nogen Be
rømmelse," sagde Ned, „men jeg har
vundet Velstand jeg staar i Spidsen
for en stor Forretning. Jeg flal
vise Dig omkring i min Fabrik, naar
Du kommer og viser Mor og min
Kone Dit Victoria-KorS."
»Jeg stal nok komme."
„Og saa maa Du fortælle os det
Hele, hvordan bet gik til, ot Du fik
bet."
„Det ved jeg ikke felv. Jeg er vist
ikke feig af Naturen, men i slige Dage
mootte enhver Mand flaas til sidste
Blodsdroobe. Jeg glæder mig til ot
fe Din Mor."
Endnu nævnte hon ikke Marie, og
Red ønskede, han vilde gjøre det, blot
for at bane Beien for den Aabenba
ring, han havde paa Hjertet.
De talte om forskjellige Ting og
tilfidst sagde Oberst Brown: „vil Du
komme igjen og spise Middag her
Klokken syv? Det gjør mig ondt, at
jeg flal etsteds netop nu, og det kan
ikke opsættes."
„Det vilde jeg gjerne have gjort,"
men jeg maa være hjemme til den
Tid. Jeg er bange for, jeg har op
holdt Dig for længe, men jeg vilde
faa gjerne
„Ja, Du flal have Tak det var
mig en stor Glæde. Sig Din Mor,
at jeg vil besøge henbe, sao snort jeg
kon jeg hor travelt netop i benne
Tib."
»Jack", sogbe Neb, ibet han greb
Soldatens Haand og følte, at nu
maatte han sige, hvad han havde ot
sige, thi bet vor jo ikke vanskeligt ot
gjætte sig til, hvod det vor, Obersten
havde sao travelt med „Jack, ved
Du, at Marie, Din Kone, ogsaa blev
tfrelft og lever i denne Stund?"
Ned ventede, at hans Ord vilde
gzøre en elektrisk Virkning, men det
gjorde de ikke: Obersten sagde blot
ganske rolig: „Jeg ved bet."
„Naa faa Du ved det? Farvel da,
og kom snart: Mor. faar ingen Ro,
før hun fer Dig. Jeg gad vibe",
tænkte Ned, „om ogsaa han holder
for, at der er en Lov over Loven?
Han tog det mærkværdig rolig, maa
jeg sige og sao ikke at nævne hende
med et Ord! Men nei der er vist
ingen Fore for, at Jack ikke gjør, hvod
ret er ialfald er jeg rolig, yu do jeg
ved, at han ved det".
Do Madam Smeoton hørte Søn
nens Beretning om fin Samtale med
Oberst Brown, fogde hun: „Hvorfor
spurgte Du ham ikke, hvad hap tænkte
at gjøre? Gid jeg kunde fäa tale
med ham. Jeg synes, vi fluide in
vitere dem begge to hid og faa en
Ende paa Sogen med engang".
Men, Mor, dersom Manben stob
lige ifærb at tage sig en anben Kone,
faa vil han behøve nogen Tib til ot
suttbe sig. Det bebste, vi kon gjøre,
er at Ube bent brce i Freb. Begge
to veb, ot ben anben er ilive, og ber
font be faa ikke kommer fammett, faa
er bet deres egen Skyld."
„Men alting er faa usikkert her i
Verden", paastob Madam Smeoton:
„Jmorgenbag kan hans Regiment bli
ve beorbret hen til Ny Zealanb
hvem veb?"
„Jo, om faa galt flulbe hænde",
sogbe Neb, „faa vilbe be vist faa lige
jaa gob Tid og langt bedre Leilighed
til ot belave sig paa at reife derhen i
Selskab end dengang, de sidst reiste
sammen. Lad dem bare skjøtte sig
felv, Mor Du flal nok fe, bet kom
mer i Orben."
„Det gjør bet naturligvis, fagbe
Mabam Smeoton. „Sir Georg
Keenes Døb var jo sørgelig nok, men
ben var bog en fynberlig Forsynets
Tilskikkelse for bent,og flige Tilskikke!
fer hændet ikke for ingenting dersom
ikke den Jernbaneulykke var kommet,
havde bet været en rent fortvivlet
Historie og naar En af
tbent
flulbe
bort, faa kan vi bcbre undvære en
Mand, som bare holder Foredrag, end
En, som fan flaos, og det saa godt."
„Det er en Guds Lykke", sagde
Ned leende, „at det ikke er os,
som flal bestemme, hvem Jernbaneu
lykkerne flal gaa ud over Fore
dragsholderne vilde kanske protestere.'
Til Trods for Sønnens Road, er
det sandsynligt nok, at Madam Smeo
ton, der i alle sine Doge havde været
vant tit at beslutte sig og hanble med
Raflhed, vilde have fat sig alvorligt i
Bevægelse for at knytte disse to Liv
sammen igjen, dersom hun ikke havde
faaet ondet at tænke paa. Hendes
Datter i hendes eget Hus og to af
hendes Børnebørn i Sønnens Hus
fik Feber og svævede i flere Uger
mellem Liv og Død og do de be
gyndte ot komme sig igjen, lagde de
Beflag paa saa meget af hendes Tid
og Opmærksomhed, at hun med Hen
syn til Jack og Marie inbflrænkebe sig
til at unbred poo, hvor be vel kunde
være henne, eller hvab be tog sig for.
„Formobentlig", tænkte hun, „kal
ber be bet fir Finfølelse at trække sig
tilbage fra hveranbre og labe som om
ben ene ikke ved, at ben anden er tit
men jeg falder det Uforstand og Dum
hed."
En Dag, netop font hun vor kom
met til dette Punkt i sine Forundrin
ger blev Oberst Brown vist ind i
.Stuen til hende. „Madam Smeo
ton", fagbe han, „jeg flulbe hove væ.
ret her for længe siben, men —".
„Har De ikke besøgt Marie enbnu?"
spurgte hun.
„Nei".
„Sao behøver De ikke ot gjøre no
gen Unbflylbning til mig, naar De
ikke har havt Tib til at besøge Deres
egen Kone. Jack, bet havbe jeg ol
brig troet om Dem. Har be giftet
Dem meb et anbet Fruentimmer?"
„Hvab fer noget?"
„Har De giftet Detnmeb et anbet
Fruentimmer? Marie fortalte mig,
at De netop flulbe til at gifte Dem,
og fik mig ttl ot love høitibeligt, at
jeg albrig flulbe labe Dem vibe, at
hun var til. Neb reiste hen for at
fortælle Dem bet, men udrettebe ikke
mere enb Halvbelen of sit TErinbe
formobentlig of Delikatesse men
jeg har ingen flig Delikatesse, og jeg
er for gom mel til ot lære."
„Mabam Smeoton!" ubbrøb han.
„At tænke sig", fortsatte hun, „at
Forsynet kastebe henbe hen paa bett
netop for at give hende Opdragelse
og Daltnelse, sao at hun kunde blive
en passende Kone for Dem, nu ba De
er Oberst, og at saa netup benne ulyk
kelige Baronet flulbe blive rybbet as
Beien fremfor alle be onbre Passa
gerer, og at
I
sao begge to vil støde
Lykken fra eber og fætte eder op imob
Forsynet! Men kanfle De har giftet
Dem meb bet anbet Fruentimmer?"
og hun faa ham i Ansigtet.
„Vil De fortælle mig, at Marie
veb, at jeg er ilive, og tror, at jeg er
gift?"
„Ja, bet vil jeg. Hvab flal hun
tro? Hvab flal jeg tro? De har i
flere Maaneber. vist, at hun var ilive,
og alligevel
„Hvab funbe jeg gjøre?" fagbe han.
„Jeg funbe iffe trænge mig inb paa
hende under hendes dybe Sorg jeg
maatte vente. Do hun giftede sig
med mig, var hun et Barn den
Mand, som er død, var hendes Valg
som moden Kvinde."
„Han var flet ikke hendes Valg",
sagde Madam Smeoton: „hun tog
ham af Tafnemmelighed og angrede
bet bittert bet har hun fortalt mig,
thi hun havbe ingen anben at tale
meb."
„Hun har førget meget pao ham",
fagbe han.
„Hvem har fortalt Dem bet?"
spurgte Mabam Smeoton i en hvas
Tone.
„En Sergeant i mit Regiment, som
nylig er bleven gist meb henbes Kam
merpige. Jgjennem ham hor jeg
skaffet mig Unberretning om henbe.
Jeg funbe iffe labe bet være," fagbe
han ligeforn i en undskyldende Tone
„jeg maatte høre om henbe."
„Sao er alt i Orben", fagbe Ma
bam Smeoton, og henbes hvasse Bæ
sen gik nu over til Venligheb. „Hun
blev rystet og bebrøvet over ben orme
Baronets Døb men Jack, Efterret
ningen om Deres Gifterckaal gik hen
be ti Gange bybere til Hjerte, thi
hun har ollib eistet Dem, og hun har
albrig elsket Hem. Jeg siger Dem
bet samme, som hun selv sogbe til
mig, bengong hun troebe, De vor
bøb. Jeg havbe sagt til henbe, at
ba henbes Manb var brav og gob
burbe hun gjøre bet til sin Opgave at
elske ham."
Oberst Brown sogbe intet: han
var bybt rørt og inbetlig lykkelig.
Mabam Smeoton var fornøiet meb
sit Arbetbe at hun havbe klaret
hans Syn ikke bestomittbre var ber
bog et Punkt, hun gjerne vilbe være
paa bet rene meb, og hun sagde:
„Hvorledes fik De vide, at Marie
levede?"
„Jeg hørte hende synge", sagde
han.
„Hvor?" spurgte hun.
v
„I en Hr. Cunninghams Hus."
„Og var det altfaa. sandt, at De
fluide giftes med Frøken Cunning
ham?"
„Jeg har aldrig hørt det før",
fogde han.
„Det glæder mig, Jack." sagde
hun „det glæder mig virkelig.
Hvor lykfeltg Marie vil blive!"
Laby Keene havde gjort, hvab hun
funbe, sorot give sig meget at bestille:
hun prøvede at lade være at tænke
paa ham som død, men det var langt
tyngere flet ikke at tænke paa ham
det var ligefrem umuligt. Han kom
hende i Tankerne, hvordan hun faa
bar sig ad, og naar hun forjagede
ham derfra, var det med en Gysen,
font det ikke stod i hendes Magt at
undertrykke.
Mibgeftelb og Jordegodset gik over
til Arvingen, en fjern Slægtning af
Sir Georg, font Lady Keene ikke
kjendte, og aldrig havde feet men
han flrev til hende, at han iffe tænfte
at bebo Hufet, og bet fluide være ham
en Fornøielse, om hun vilde blive der
faalænge, hun havbe Lyst. Og hun
blev ber ogsaa, hovebsagelig fordi
hun iffe vidste noget Sted at reife
hen til, og det var hende ligegylbigt,
hvor hun var. Slebet var hende
iffe paa nogen Maade fjært bet var
henbe snarere ubehageligt, og bet
glæbebe henbe, at hun ingen Ret
havbe til bet font Sir Georgs Enke,
efterfom hun albrig havbe været hans
Kone. En anden Sag var det deri
mod med den Rigdom, hun havde ar
vet efter Fru Keene den var unegie
lig hendes egen.
Hun gif omfrittg og saa ud fom
sædvanlig, men Livet var hende fun
fom en Drøm under fine Bestræbel
ser for ikke at tænke mistede hun ef
terhaanden Evnen til at tænfe. Un
dertiden mandede hun sig op til at
prøve at fætte i Bærf nogle af de
Belgjørenhedsplaner, hun havde ud?
fustet og toll om til Sir Georg, og
naar han randt hende i Tanfer, var
det, som hendes Sind smeltede, og
hun sølte hjertelig Bedrøvelse. Der
gives golf, som man langt bedre fan
elske paa Afstand og i Døden end
nærværende og levende.
Fanny var teist og havde giftet sig
med Sergeanten, og i sit Brev til sin
forrige Frue traf hun til at sige no
get, som bragte Lady Keenes Hjerte
til at hoppe af Henryffelse. Hun
flrev: „Frøfen Cunningham blev
gift igaar, men tffe med Oberst
Brown, fom mon fortalte der er iffe
Tale om, ot Obersten flal gifte sig.
Richard siger, ot han aldrig gifter sig,
for han vil være den ulykkelige unge
Kone tro, fom blev opslugt af det
grumme Hav".
„O, om han bare vidste, at jeg var
til!" tænfte Marie: „og jeg fan ikke,
tør ikke strive tit ham! Hvad kan
jeg gjøre?"
Hun havde aldrig skrevet til Ma
dam Smeoton ja hun havde halv
veis været bange for at gjøte det
men nu følte hun en Trang til at
høre, om Jack havde talt med Smea
tons, og flrev derfor et langt Brev,
og til sidst de Ord: „Jeg hører, Frø
ken Cunningham er gift. Har De
feet eller hørt noget til Oberst
Brown?"
Hvorpao Madam Smeoton svare
de:
«Kjære Marie bet er iffe min
Sag at gjøre mange Omsvøb, og jeg
vil fortætte Dig alt, hvab jeg veb.
Jeg har talt meb Oberst Brown han
har vibst, at Du er her i Sandet, i et
Aar, ligesom Du har vibst o'm ham.
Dersom jeg havbe faaet høre, at min
Sergeant var ilive, vilbe jeg have
rendt efter ham, om det faa havde
været til det Inderste as Afrifa, men
alle Mennesker er iffe ligedan skabt.
Du er gammel not til at passe Dig
selv, og jeg vafler mine Hanber."
Laby Keene blev røb, ba hun læste
bette: Orbene var Mabam Smea
tonS Orb, men Haanbflristen var
henbes Søns. Mabam Smeoton
havbe gjort sin Del of benne Verbens
Gjetning, og gjort bett gobt uben ot
have lært ot strive.
Marie forftob øjeblikkelig Menin
gen af bette, og henbes Hjerte fank
font Bly i Havet: Jack havbe i et
helt Aar vibst, at hun var tit, og ikke
labet høre fra sig.
Hun krøllede Papiret sammen i
Haanden og gik ud i Lusten for at
puste friere. Som hun stod paa
Trappen foran Hufet, faa hun en
Perfon komme gaaende og traf sig
raskt tilbage for ot fljule sit Ansigt,
indtil hun kunde bringe det tilbage til
sine vanlige Folder. Da hun otter
vendte sig om forot tage imob ben
Fremmede, faa hun ham staa veb sin
Side han greb hendes Haonb og
fagbe smilenbe: „Marie, Du er min
Hustru bf kan Du iffe negte."
Smilet og ben lette Tone forholdt sig
til Følelsen ber nedenunder ligesom
©fumflcffen paa Overfladen til ben
vælbige Flom.
„O, Jack! Jack! Jack!" ubbrøb
hun.
Karl den femtende bad Komiteen for Karl
den tolvtes Statue om at vaatage sig Andar
et for et Loste, som Kongen uforsigtigvis hav
de givet. Hertil var Komiteen uvillig. Kon
gen blev vred 04 henvendte sig i en befalende
Tone til August Sohlmann, der svarte:
„Jeg modtager ikke Ordres af nogen anden
end August Sohlmann/' Da for Kongen op
mod en høi Officer, font var Medlem afKom
iteen: „Over dig har jeg da Kommando, og
du stal" „Ja, naar det kommer meo Krigs
ministerens Underskrift/' svarte Officeren.
Opcedt afRotter. En gammel Kludesamler
i Paris havde i 14 Dage været savnet. Da
man endelig brod Doren op til bans elendige
Kammer, fandt man ham liggende dod paa et
usselt Leie, halvt opädt af Rotter. Den gam
le var död af Sult, og hans Legeme tjente nu
til Fsde for en Här af forsultne Notter. I
den ene Haand holdt den dsde en Stenkrukke.
der indeholdt 200,080 Francs.-
Elder B. F. Kvittinger of Gettys
burg, Pennsylvania, siger, at han og
hans Kone havde lidt af Forkjølelse
og Hoste, og at de begynde at bruge
Chamberlains Hostemiddel og havde
stor Nytte deraf. „Det var ogsaa oe
hageligt ot tage," siget han. Scel
ges ved Apotheker Mortenfon, Fergus
Falls.
Dr. N. Rosenberg Co's Avertisse
ment i en anden Spalte bør læses af
alle. Det er en i alle Dele paalide«
lig Lægeanstalt med en overordentlig
stor Praxis, som er vidt defjendt for
line heldige Kure og fortjener fuld
Tillid. Dr. Rosenbergs to udmær
kede Bøger sendes frit til enhver.
Se Avertissementet. (Tilsendt.)
NorthStar Lung and Throat Bal
sam er en sikker Stur for Hoste og
Forkjølelse.
Naar den lille var syg, vi t.av hende Castoria,
Naar hun blev större,hun skreg ester Castoria,
Naar hun blev Fröken,hun hang ved Castoria,
Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria.
Kløe, Skob og Skrammer pao
Mennesker eller Dyr futeres paa en
halv Time ved Brugen of Woolfords
Sanitary Lotion. Slaar aldrig feil.
Sælges ved Apothefer F. I. Knee
land, Fergus Falls. mr20
God Fordøietse.
Dette et. hvad De burde have.
Det er i Bitfeligheden, hvad De moa
have foråt glæde Dem ved Livet.
Tusinder søger daglig ester den og
sørger, fordi de ikke fatt sinde den.
Der er Folk, fom ofrer Tusinder og
atter Tusinder af Dollars oärlig i
Haab om at faa denne Gave. Og
dog kunne alle faa bett. Vi forfifrer,
at Electric Bitters, dersom det bru
ges ester Anvisningen, og matt ved
bliver dermed, vil bringe gob Forhøj
else. Electric Bitters anbefales mob
Dyspepsia oq alle andre Sygdomme i
Lever, Mave og Nyrer. Sælges for
50c og $1 pr. Flafle hos Apothefer
Mortensen.
Lumber!
Geo. C. Miles,
Apotheker«
Drugs, Mebiciner, forfljellige ©logs Maling og Molerolie
Geo. C. Miles,
Farmm.
Park Roller-Mollen
hvor De bedst kan saa Deres Hvede nutlet. Hve
de kjHes for Kontant.
A. Kirk,
Denne velbekjendte Rensemaskine med sine
store Forbedringer siden sidste Aar er fremdeles
i Markedet. Den garanteres som en förste
Klasses Mastine. Kom og se, hvordan den
arbeider, eller skriv efter Circularer og Op
givende af Pris.
M. Grollimuud,
F. W. Burnham, Fergus Falls, Minnesota, er Agent for Dundee
Mortgage Compagniet i Scotland, det største Cvmpagni, fora briber Forret,
ning i Amerifa. Farmere fan erholde Penge til det fulde Beløb, font de
anholder om, og fatt faa bent pao tre, fem eller ti Aar og kan afbetale enbel
af Kapitalen hvert Aar.
Ulig andre Pengelaonere ittbretter F. W. Burtthom bet saa
ledes, at baade Rente og Kapital betales i Fergus Falls eller Alexandria,
efter font Laantageren ønfler. Renten betales en Gang ont «aret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad angaor benne
Forretning, og Laantageren afslutter Forretning birekte nteb Compagniet
naar han loaner hos" bet.
Det er iffe nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus foråt gjøre
Laanet. De fan sende et Brev addresseret til F. W. Burnham, og be nød
vendige Papirer vil blive senbt Formeren til Underskrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, kan Pengene
sendes med Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Moobe
hvorved boobe Tid og Udgifter spares.
et det Sted,
Proprietær.
Lumber! Lumber!
I. S. Billings & Co. Hor fro en og en Halo til to Millioner Fob of tøt
Lumber oltib pao Haanden og kan desuden fro Sagmøllen skaffe Bjælker
eller sirflaaret Tømmer til hvilfesomhelst Dimensioner pao fort Barsel
Personer, som ønfler at bygge, fatt vi forsyne meb Ubfaft og Tegninger af
nyeste Mobe saavel tit Booningshuse og Udhuse som Kirfer og lignende
uden extra Udgifter. Og fra vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
at fælge Lumber tit Priser, der vil passe for Kjøberen.
jl29tf I. S. Billings St Cv.
F. W. Bmllham.
äPfACQ
TilbercdcS
kun uf
'& coM
CHICAGO, \n\n Börn skrige ester Pitchers Castoria.
mr23tf Fergus Falls, Minn.
Tbe Fergus Falls Grain
Separator.
Fergus Falls, Minn.
Shingle. Shingle.
Lath.