OCR Interpretation


Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938, April 30, 1890, Image 3

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1890-04-30/ed-1/seq-3/

What is OCR?


Thumbnail for

i
I
-4
-f
»o get om Afrika.
(Efter Hubbard.)
e a n i n
Afrika er efter et løfeligt Skjøn be
boejt af 200 Millioner Mennefler,
hvilket svarer til omtr. 7 Mennesker
Paa Kvadratkilometeren, medens der
i Europa er 34. Man antar, at Af
rika oprindelig var beboet af Hotten
totter eller Bnflmænd, som nu alene
findes i den sydvestlige Del, og af de
Pygmæer eller Dværge, som er spredt
over hele Centralafrika, og som efter
nagles Sigende henhører til samme
Gruppe. Den er dekjendt ved sin
dværgagtige Legemshøjde, sædvanlig
under 150 cm. (58 T.) men om den
ne lave Bækst oprindelig er Stammen
medfødt eller flyldeS Savn af alle
Slags og daarlig Føde, ved man ik
ke. Hottentotterne syneS at være for
drevet fra Centralafrika af Bantu
folkene disse optar nu den største
Del af Afrika Syd for ZEkvator og
har formodentlig før beboet det nord^
østlige Afrika, hvorfra de er fordrevet
af Hamiterne. Bantu'en ligner i det
heletaget Negeren men deres Sprog
viser væsentlige Forfljelligheder.
Bantufolkene er delt i utallige Stam
mer med hver sit Sprog dog har
der engang været et fælles Moder
sprog fra hvilket alle diSse Dialekter
i det umaadelige Strøg nedstammer.
Nordensor dem bor de egentlige Ne
gere, som optar den største Del af
Afrika mellem 5 Gr. og 15 Gr. N.
Br. Negerstammerne er meget tal
rige og er hverandre lige i Udseende,
men har forfljelligt Sprog.
Nordenfor Negrene er Fellataerne,
der tilsyneladende er indfødt i Afrika,
men uden at ha noget tilfælles med
de øvrige indfødte Grupper. Deres
Navn (Fulde) betyder gul, og deres
Farve tjener til at adskille dem fra
Negrene. Hottentotterne, Bantu
folkene, Negerne og Fellataerne hen
hører nagtet sin Forfljellighed til den
samme Sprogstamme. Hamiterne
findes i Nildalen og i Abyssinien.
Semitiske Stammer bebor den største
Del af Sudan, mod Øst begrændset
af Nilen, og mod Nord af Middelha
vet og Atlanterhavet.
Omtrent Halvdelen af Befolknin
gen tilhører de egentlige Negere, en
Fjerdedel Bantufolkene, en Fjerdedel
Semiter og Hamtter, nogle faa Fel
lataer og Hottentotter. Der sindes
næsten utallige Stammer, som alle
taler forfljellige Sprog eller Dialek
ter. Shilo har klassificeret over 600
Stammer og Sprog, og alligevel er
hvert enkelt Sprog i Almindelighed
usorstaaeligt for de andre. Praktifl
talt er der imidlertid blot to store Af
delinger, hvori Afrikas Indbyggere
kan deles, nemlig Negerne og Bantu
folkene i det ækvatoriale og sydlige
Afrika og Hamiteterne og Semiterne,
Adyssinierne, Wgyptere og Berbere
i det nordlige. Men ikke engang
mellem disse sidste og Negeren er der
nogen starp Grændse. I Løbet af
Aarhundreder er Negere ført som
Slaver til det nordlige Afrika og har
skaffet Haremskvinder og Tjenere til
Familierne. Disse Tjenere er ofte
biet adopteret, saaledes at Negerblod
nu for en stor Del er fremherskende
endog blandt Semiterne og Hami
terne.
En bredere og mere praktifl Ind
delingsgrund end Sprog og Blod fin
der man i Religionerne. Islam er
sandsynligvis indsørt fra Arabien af
Semiterne. Disse erobrede Kyster
ne og udrydded eller drev de sorrige
Indbyggere sydover. Derpaa har
den langsomt, men sikkert ved Svær
dets eller Ordets Magt trængt sig
sydover. I
Løbet af de sidste 50 Aar
har den gjenoptat sin missionerende
Virksomhed og udbreder sig nu hurti
gere end i nogen foregaaende Tid.
Deres Missionærer tilhører en
Race, jom er nær beslægtet med Ne
geren de lever blandt dem, antager
deres Levemaade og indgaar ofte ZEg
teflab med dem. De forkynder een
Gud, som alle maa tilbede og adlyde,
oq et tilkommende Liv, hvis Beløn
ninzer Negeren kan sorstaa. De for
byder Mennefleosringer til at forsone
nogen Guddoms Vrede. De forby
der Drukkenflab. Den Slave, som
antar Muhameds Lære, gir de Fri
heden og opdrager og civiliserer paa
denne Maade de Folk blandt hvilke de
lever. Den kristne Missionær deri
möd tilhører en Race, som floor saa
altfor høit over Negeren. Hon er en
hvid Mand, Negerens Herre og Me
fler, Han lærer Ting, som Nege­
rens Forstand ikke kan fatte, og for
kynder en Fremtid, fom han ikke kan
gjøre sig nogen Forestilling om. Den
kristne Missionær prædiker en Tro,
som er altfor sandelig. Han arbei
der med Alvor og Opofrelse, ja lige
til Døden, men alligevel er det et
Faktum, at Kristendommen har for
maaet i ringe Grad at civilisere og
hæve Folket, medens JSlamS Lære
dreder sig mere og mere.
Naar man gaar fra ALkvator og
sydover, blir Stammerne mere og
mere uciviliserede, og man kan i Af
rika træffe Folk paa de forskjelligste
Trin af Civilisation. Aller lavest
nede har vi Manden og hanS Kvinde
fuldstændig nøgne, levende udelukken
de af Jordens Frugter, med Bark
stykker som den eneste Beskyttelse mod
de herflende Binde. Af Gribbene ledes
han til Stedet, hvor Løven nylig har
holdt MaaUid og efterladt til ham
Elefantens eller Giraffens store
Margben, HanS eneste Baaben er en
Stok, han hører ikke til nogen Stam
me og har ingen Forbindelse med sine
Medmennesker, hans Haand er mod
alle og alles Haand mod ham, Fami
lie og Slægtflab er neppe kjendte Be
greber. HanS aandelige Egenskaber
kan bedømmes af hans Udygtighed til
at tælle til mere end to, alt derover er
mange. Det er Gorillaens Land, og
der synes at være liden Forfljel mel
lem Menneflet og Aben de joges og
flydes af de hollandske Boer som vil
de Dyr. Pao det næste Trin optræder
Familien og Stammen, et Hus byg
get af Rør og Græs eller af Bark,
nogle faa Kvæghjorder, Dygtighed i
at sætte Fælder for Vildtet, fom Baa
ben en rund Sten med Hul, hvori er
fæstet en Stok. Derpaa kommer
Stammer med en Slags lav Cioilisa
tion, som dyrker en Jordflæk og har
en despotist Konge med Koner uden
Tal, ja lige indtil 3000, efter hvad
der paastaaes. Koner og Slaver
slagtes ved hans Død for at holde
ham med Sel flab og tjene ham i det
ondet Liv. Hos dem er Menneske
æden almindeligt, og det er om dem,
det heder: naar Solen gaar ned batu
fer hele Afrika (cfr. Dahomeyaner
ne). Derpaa har vi Stammer med
høiere Civilisation,^hvor Høvdingens
Magt er begrænset, hvor man forar
beider Jern, Kobber og Guld og un
derholder Handelsforbindelse med
fremmede, og hvor Jldvaaben har
afløst Buen og Spydet. Saa kommer
Muhamedaneren og tilsidst ved Mid
delhavets Kyst den europæiske Civili
sation.
Det et underligt, at mange Stam
mer, som havde drevet det temmelig
vidt i at forarbeide Jern og Kobber
har ophørt hermed, og at andre er
gaat tilbage og har tabt en Del af sin
fordums Færdighed. Denne Ned
faldets Periode begyndte øiensynlig,
efteråt Muhamedanerne havde erob
ret Nordafrika, og deres Handels
mænd derpaa drog ud blandt Neger
stammerne og solgte dem deres saa
Fornødenheder billigere, end de selv
kunde fremstille dem, hvorfor Neger
ne opgav at fremstille dem selv.
Saaledes virkede den frie Handels
virksomhed i det indre Afrika. Ogsaa
Muhamedanerne fabrikerer nu min
dre end før, da de mere og mere for
syner sig med europæifle Frembrin
gel ser. Den hvide Races Foretag
somhed trodser enhver indenlandfl
Konkurrance og kvæler ethvert For
søg paa indsødt Industri der er der
for over hele Afrika en stærk Tilba
gegang i den ydre Kulturs Frem
stridt, og de sidste Spor af Hjemme
arbeide forsvinder hurtig.
(Fortsættes.)
Paa store Simon—en af Færøerne
bor en eneste Bonde med sin Fa
mitte paa mellem 20 og 30 Menne
fler. Det mærkeligste ved denne 0
er, at alt Samkvem med Udenverde
nen er afbrudt hele Vinteren igjen
nem. Her lever disse Mennefler
alene den longe, mørke Vinter. To
Gange om Aaret kommer Presten
derover for ot holde Altergang de
øvrige Søndoge læser Bonden selv
en Prædiken op i den lille, nette Træ
kirke. Der er en 40 50 Kjør paa
Øen og en Mængde Faar, og alle
Dimons Produkter er viden bekjend
te. Men hvilken frygtelig Ensom
hed!
Vexler paa Norge, Danmark og
Sverige sælges billigst af John Ble-,
gen, Agent for State-Linien, Chicago.
„Jeg fluide ho for tyve Øre", sa
Gutten, han kom ind paa Apotheket.
—„For tyve Øre" ^Hvad skal
du ha?"—„Jeg glemte det det
er flig Medicin, som bruges, naar en
Kjærring har float Manden sin i Ho
det med et stort Kjødben.
(Brev til Politiken.)
Matt kommer til Pompeji og bliver
skuffet, fordi de Forestillinger, malt
hor gjort sig om denne mærkelige By,
ikke svorer til dett nøgne Virkelighed.
Men hvad var det egenlig, man hav
de ventet? Den tilsyneladende Skuf
felfe er maafle kun lidt Uvilje over,
at gamle Tankebilleder her ved By
enS Tærflel flister Form.
Derpaa gaar man videre og har
ikke længe vandret om imellem disse
Mure der hurttg aabenbarer sig som
Gader, Torve, Templer og Paladser,
før man først langsomt og derpaa
hurtigere og hurtigere synker ned mod
Menneskehedens Ophav: Over 800
Aar før Gorm den gomles Ttd be
gravedes denne By i Afle! Her boede
Pansa, her Solluft og her den rige
Rufus. Man gaar over deres Tær»
stel, ind i bered Huse og fætter sig
ved det Marmorbord, hvorom de,
just da de for 1800 Aar siden over
rafledes as Afleregnen, sad og drøf
tede Dagens Nyt: Jerusalems Be,
leiring of Kong Titus. Det er Old
tiden, der her træder frem, lyslevende
for vort Blik!
Og dette Indtryk bliver mægtigere
under Vandringen fro Hus til Hus.
Mon studser over hver af disse man
ge tusinde ©mooting, der som Helhed
giver os et levende Billede, det eneste,
der eksisterer, af de Gamles daglige
og private Liv. Her boede Vinhand
leren. Vi fer endnu Binbeholderne,
nedfalsede i den Høie Disk. Her lig
ger Theotret. De rige havde deres
Pladser der, og od den Stentroppe
var Adgangen for de fattige. Hvert
Trappetrin er dybt slidt. Pao den
anden Side af Goden boede Byens
største Bager. Vi ser hans Kvern
og Bagerovnen, næsten en moderne
Bagerovn, hvori der ved Udgravnin
gen sandtes 16 Brød. Her var Bør
sen. Slaver, man har sundet uden
for, og som syntes komne ud fro Ban
ken, havde Pengebørsen bundet fast
om Livet. Paa dette Gadehjørne fes
endnu Theateravertissementet, malet
over Muren, for den sidste Aften, der
blev spillet i Pompeji. Her loa de
offentlige Huse, let kjendelige paa
et ester vort Begreb i høi Grad an
stødeligt Basrelief de skjønnes
Skilt. lindt om fer matt Drenge
nes uvorne Tegninger paa Væggene,
Tegninger, der kun lidet afviger fro
hvad matt paa Italiens Plankevær
ker fer den Dag idag. Gadernes
Bredde varer nøiagtig til Bredden
af de fundne Vogne. At Færdslen
ikke har været ringe, frentgaar af, at
Hjulsporene i samtlige Hovedgader
er imellem 2 og 3 Tommer dybe.
Brostenene er store og firkantede La
vafliser. De dybe Spor vidner om
et mongehundreoarigt Slid.
Stykke for Stykke famler man bo
saaledes Billebet af ett antik By: Ve
nus' og RetfærbighebeuS Templer i
ben friste Luft, ber felv vor Gud.
Overalt hvidt Mormor, Søiler og
Figurer, ber paa en Baggrunb fom
Italiens blao Himmel er troabt frem
for Ungdommen med olympisk GlonS.
Mændene optagne af Gymnasiet,
Forum, Badene og Theatrene. Altid
i fri Luft. Værelserne, hvortil
Kvinderne vor henviste, maa, ene
skabte til der at indtage Maal
tiderne og til Hvile. Øjensynlig
har mon kun hovt faa Møbler.
Mandens virkelige Hjem vor Torvet,
hvor han befljæstigede sig med offent
lige Spørgsmaal. Hvilken Afgrund
mellem hans eg vort faa uendelig
komplicerede Liv, mellem Togaen
og Snipkjolen og den Høie Hat.
Saaledes flakker man omkring, Dag
paa Dag, i benne sælsomme By, ber
har sovet Syvsoverens lange Søvn,
og tneb ben for Tiben anvenbte Ar
deibsstyrke, ca. 100 Manb, først en
belig vil være afdækket om 70 Aar.
Det er netop Aften. Over Himlen
briter tunge Skyer. Det truer tneb
Uveir. Dalen ligger i et fugtigt
Halvmørke, medens Solen som mon
ikke mere fer, skinner paa den andett
Side af Vesuv.
Regnen strømmer ned, først i store,
klore Droaber, faa i lange, tynde
Striber, der af Blæsten bøieS ind
mob Byen, oplyste af Solen bagveb,
flinnenbe fom Jlb— og mott tror sig
bo fastnaglet til Stedet, mibt i hint
berømte rædselsfulde Sceneri.
Det er ikke mere Regn, bet er gfø*
bende Afle, flybenbe Lava og kolos fo
sole Sten, ber mebens Jorben fljæl
ver, faa ben revner, ubflynges of
bens Indre og kostes mob Pompeji.
Ub og inb mellem bisse Huse, gjett*
nem bronbgul Svovlbunst, ser vi
sremstrokte Arme, ligblege Ansigter,
Glabiatorer, ber springer over Mure­
ne, Møbte, bet knuser deres Børn
mob Væggene og derpaa selv begra
veS under Asken, fom vokser, voksfer,
—for tilsist endog at kvæle de bøett*
deS Skrig.
«n lide« Hett.
I Holland fortælles en Historie
om en liden Gut, fom engang redde
de sit Land, men hris Navn mærk
værdig nok ikke er bevaret. Han
var blot otte 5lar gammel, men fom
hvert Barn i dette Land kjendte han
vel til dett Fare, hvori han stadig le
bebe og vibste, at om han fik se noget
Tegn til, at Banbet trængte igjettttem
ett Dom eller en Sluseport, hvor bet
ikke flulbe komme igjennem, vor bet
Hons Pligt ot gjøre Alarm«
En Dag bab han sin Far om Til
ladelse til at gaa til en nærliggende
By med en Gave til en blind Mand,
som ofte havde talt saa venligt med
ham. Han begav sig straks paa
Hjemveien, men han havde Hovedet
saa fuldt, af hvad den gamle havde
sagt ham, at hatt ikke gov ttøie nok
Agt paa, hvor Beien loo. Om en
Stund fandt hatt, at hatt hovbe gooet
vild og befanbt sig i en øbe Del os
Landet ude ved Dommerne mod Ha
vet.
Det var i Oktober, og Natten faldt
just paa, faa at han klatrede op paa
Dammen for at søge at faa rede paa
i hvilken Retning, HanS Hjem loo.
Han passerede Hjørnet ved en of de
store Sluseporte.
Her standsede han et Øtebltk for at
puste ub og hørte en Lyb, fom fik ham
til at fljælve bet vor Lyben of
Bonb, fom risled» frem over Stene
ne. Han vidste, bet vor hans Pligt
ot finbe ub, hvor bet var, og snart
sanbt han et Hul i Porten, hvorigjen
nem Banbet trængte frem. Han saa,
at bet truebe tneb at sprænge et stort
Stykke, og om han enb var et Barn,
forstod han, at hvis ikke Hullet tætte
bes igjen, vilbe Banbet brybe sig
ftørré og større Aabning, og bet vilbe
blive en forfærbelig Oversvømmelse
meb Døb og Øbelæggelse i Følge.
Den lille Helt veg ikke tilbage.
Han stak sin Finget inb i Hullet men
sanbt snart, at' Træet vor raabent,
og at bet lille Hul Hlev stedse større.
Ester ot hove plukket ub noget af bet
raabne Træ førte han Armen inb, og
til sin store ©læde sandt han, at bette
helt og holbent ubeftængte alt Vanb.
Jmiblertib blev bet stedse mørkere,
og han vat langt fra Hjemmet, men
ben lille Helt vilbe ikke fortabe sin
Post. Hon raabte saa høit, hon for
røaaebe, men intet Svor kom, og hons
eneste Hood vor. at nogen os Dom
vogterne kunbe paa sin Rnnbe høre
ham og komme ham til Hjelp. Men
ingen tom. Time efter Time gik,
enbttu var han olene, ettbttu vat
Dambrubet hindret. Han frøs imib
tertib forfætbcligt, thi i ben kjølige
Oktobernat vat Vanbet meget kolbt,
og hans Arm og Skulbet værkede faa,
at han ikke vibste, hvorlebes han flul
be holde bet ub.
Men faa tænkte han,at hvis han ikke
hotbt ub, faa vilbe Hovet brybe inb
og brutne hans Fat og Mor og HanS
Naboer og besuben mange onbre, og
bersor besluttede han, at han meb
GubS Hjelp vilbe holbe ub, hvor
store Smerterne end maatte blive.
Meget lange og forfærdelige vat
disse NottenS mørke Timer, og den
stakkels Gut græd bittert af Smerte
og Angst, men han drog ikke sin Arm
tilbage.
Omsider hørte han i Daglysningen
noget, ber lignebe Lyben os Skribt.
Hon gav sig berfor til at raabe, og
jnart hørte Han, at nogen nærmede
sig. Det vor en Præst, som hovbe
tilbragt Natten hos en bøenbe og nu
veb Daggry vat paa Beien hjem.-
Han blev forstrækket, ba han fik fe
bet stakkels Barn blegt og skjælvende
meb Øinette røbe of Toorer og Ansig
tet fortirebet af Smerte.
„Hvorfor er bu her, mm Gnt?
Hvob gjør bu her spurgte Hon uro«
ligt.
„Jeg holber tilbage Hovet!" sogbe
ben lille Gut.
Og bet vor bogstavelig sanbt. Det«
te Barns Arm havbe holbt tilbage
ben giende, som ellers vilbe have
trængt inb otier Sandet førende meb
sig Døb og Øbelæggelse.
„Hvis bu vil være lykkelig", sa en
Dame tit en attbett, „saa hav hverken
Øine eller Øren, naar bitt Manb
kommet hjem fra Klubben."
„Det er gobt nok", svarte ben an
bett ærgerlig, „men hvad skal jeg gjø
re med min Næse?"
„Skandinaven": Man maa give
Minoriteten Ret i, at McKinleys
Bill ikke kan srikjendeS for den Be
skyldning, at den søger at koste Folk
Bloat i Øinette, naar ben sremholber
som et Argument, at Indførselen as
Lanbbrugsprobukter hor steget fro
$40,000,000 i 1850 til $356,000,000
i 1889. Det aller meste af benne
Sum et betalt for Kaffe, The, Suk
ket, Silke og en Del lignenbe Artik
ler, fom ikke meb Fotbel kan byrkeS
het i Landet. (Om Silke pil banne
en Unbtagelfe, foot Tiben vife.)
Komiteens Tal et vistnok rigtige
men Tollene kott bruges paa mange
Maobet. Enhver veb, ot vore For
mere frembringer faa megen Hvebe,
Mais, Havre, Byg, Rug, Poteter,
Hø, Linfrø, Smør, Ost, Flefl, Kjøb,
Talg, Smult ofv., at bette LonbS
Jnbvaonere i By og Bygb ikke alene
hor nok, men at ber bliver ett stor
Overflod, fom maa udføres til andre
Lande. Det er netop Ulykken, om
man faa vil kalde bet, at her er for
meget af alle bisfe Livsfornøbenhe
bet, og ot Priserne paa bent as bett
Grunb stabig synker, faa bet fnart ikke
betaler sig at farme.
Hvob flal matt ba gjøre? Det er
ikke gobt at sige. „Fixing" paa Tot-,
ben er nu blevet Dagens Therna,
blonbt vore Politikere, og bette
Spørgsntaal hor vokset sig saa stort,
at bet har saaet Magt til at afsætte
og inbfætte Præsibenter og ben Hær
af Ernbebsrnænb, fom holber i Præsi
bentens Hale. Det hele Røre hjelper
bog libet til at bringe Farmerne be
bre Priser og Strbeiberne en bebre
Stilling. En fornuftig Løsning of
Tibens vanskelige Knuber synes bet
at være at give efter for bet i heleBer
ben opstaaebe Krav paa et? tortere
Arbeidstid. Derved vil ikke »alene
ben Overanstrengelse, fom nu lægger
mangen Manb og Kvinde i ett tid
lig Grav, ophøre, men Millioner as
lebige Hænder vil saa Sysselsættelse,
Folkenes Kjøbeevne vil blive i høi
Grab forøget, og bet Overskud, fom
nu er vore Producenter i By og paa
Lanb tit Plage, vil forsvinde, fordi
de mange, fom nu lever usselt eller
lider Nød, forat de faa fan leve godt,
ba vil faa Raab til at kjøbe mere og
bruge op alt bet, fom nu henligger i
Magasiner og Vorehuse til ingen
Nytte.
En „Anti=Kattcsorening" har be
staact i et Aorstib ttebe i ben tyske
By Miinster. Byen og Omegn flal
være i høi Grab plaget as Katte, der
foruden at forstyrre Bebve/nes
Nattero ved kombinerede musikalfle
Nvelser brutalt slukker ben bem
iboertbe Blobtørst paa be smaa fjebre
be Skabninger i Gaard og paa Mark.
De stedlige Myndigheder har der
for ogsaa besluttet, at Katte, font an
træffes pao fremmed Eienbom, og
fom berfor maa antages at være ude
paa Rov, uben Ansvar kan bræbes.
Den vilbe Kattejagt har saolebes
saaet et retsligt Grunblag, og „Anti
Kattesoreningen" har allerebe fem
nbenbys Afdelinger. Foreningen
betaler et vist Beløb for hver Katte
hale, ber inbleveres paa dens Kon.
tor.
I
1889 er der ialt indkommen til
kontoret 513 Kattehaler.
En stræbsom lille Dreng i Miinster
har i bet forløbne Aar akkurat kopret
faa mange Holer, fom hans Konfir
mationsflæber vil koste.
Den Mand, fom gaar nedad Bakke, metier
en Moengde Mennefler, font vender Näsen til
veks.
NorthStar Lung anb Throat Bal
sam er en sikker Kur for Hoste og
Forkjølelse.
En Kvindes Opdagelse.
„En attbett underfuld Opdagelse er
bleven gjort og bet ås en Kvinbe i
bette County. Sygbom greb henbe,
og i fyv Aar mobstob hun bens sværeste
Prøver, mett hendes Livsorganer var
undermineret, og Døden syntes at
være nær. I
tre Maotteber hostebe
hun uophørligt og kunbe ikke sove.
Hun kjøbte hos os en Flaske af Dr.
Kings Nem Discovery for Consump
tion og blev saa meget linbret veb
bett første Dosis, at hun sov hele Nat
ten, og er veb en Flaske paa en mira
kuløs Maabe helbrebet. Hendes
Navn er Mrs. Luther Lutz." Saa
ledes skriver W. C. Hamrick & Co.
sra Shelby. N. C. De kan faa en
Prøveflade frit i N. I. Mortensens
Apothek.
Elber B. F. Kittinger as Gettys
burg, Pennsylvania, siger, ot han og
hans Kone havde lidt af Forkjølelse
og Hoste, og at de begynbe at bruge
Chamberlains Hostemibbxl og hovbe
stor Nytte bérof. „Det vor ogfoa be
hageligt at tage," siger hatt. Svel
ges ved Apotheket Mortenfon, Fergus
Folls.
Bucklens Arnica Salve
er bett bedste Solve i Verden for
Soar, Rifter, Soar, Bylber, Ubflæt,
grove Hænber, Ftostsoot, Ligtorne
osv. Dersom ben ikke helbreber, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
et ALfle. Sælges i N.
ens Apothek.
I. Morten­
mtilOly
I*" DOWN WWrWGH' PRICES."
w
William Kline, Harrisburg, Pa.,
writes:
U
Dr.<p></p>KURIKO
Peter's
ansees for et af Nutidens bedste Legemidler. Ten ren
ser Blodet, giver ny Livskraft, driver Sygd-^sspirer
ud af Legemet cg jætter alle Organer i god, arbejds
dygtig stand. Medicinen er sammensat af 33 forskjel'
lige Bestanddele, va-sentligft fra Planteriget, og har
vceret kjendt og brugt i over hundrede Aar. De'n an
vendes med stor Nytte i de fleste af de i det daglige Liv
forekommende Sygdomstilfcelde, samt i Syod'omme
som stamme fra Blvdet, saaiom:
Forstoppelse, Hovedpine, Leversygdom,
Galdesyge, Gulsot. Rheumatisms, Vattersot,
Gigt, Dyspepsia, slet Fordoielse, Koldfeber,
Rosen, Finne?, .k»lve6»sninger oq Feber,
Kjertelsyqe, Skurv, Skal, Orme, Ringorme,
Bylder, Udslet, krcektartede Geverter, iyrt(
og Saar, Smerter i Bensystemet, Asmagring,
Fruentimmersygdomme, Kraftloshed. Bron
chitis, Nyresygdomme, M«slinger, Rygsmer
ter. Svimmelhed, o. s. v.
Paa Steder, ljtior der er langt til Lcege og Apotliek er
ben uvurderlig at have i Huset. Sælges ikke paa Avo
thekerne, men kun hos lokale Agenter. Hvis cv ikke
sindes nogen saadan, hvor De bor, saa tilskriv
393 Ogdc» Ave., Chicago, III.
DR. nWEH'S
FLECTRIC'RELT.
For Rand og Kvwde
Det eneste praktifle
elektriffe Belte fabrike
ret. Helbreder Rhen
matisme. Nyresygdom,
Hoftesmerter, Leversyg
dom, 9ierody Svaghed,
Kvindesvækkelie, Ryg
marvssygdomme, sexuel
Svækkelse, almindelig
Svaghed, et. Beits DandS, Impo­
tens, Lamhed. Patenteret Ang. 16,188". Forbedret
Aug.l, 1889. Tilkjendt fjøiefte Medaille Cincinnati 1888.
Giver mllb eller stærk Strøm af Elektricitet, som sti
mulerer og njælver Naturen at tilbagegive svage Or
ganer Helbred og Kraft.
Elektriske Jndsaaler $11.00.
©enb 2 Cents tor illustreret Katalog paa Norsk med
ful Liste af Sygbomme, værdifuld Information og
edsvorne Attester fra Folk som har brugt Belterne.
5
Den gamle, paalidelige
L«ge og Chirttrg,
behandler frembeles med største
Dygtighed og Held
mmwukni
samt alle Personer, som veb beres egen Bedrift af Ude
stndighed og Gvaahed—paa hvilketsomhelst Tids
punkt af deres Liv—have paaført sig selv et hemmeligt
Onde, som Folge af Overtrædelse af Naturens Love,
skulde strax raadspørge den berømte Dr. Clarke. Grin
drer! Nervöse Sygdomme (med eller uben Dram
me) eller og Tad af Nervekraft behand
les efter nye Methoder med aldrig svigtende Held.
Gamle SB«eti6,fom libc af Svagheder, ville finde en
hurtig Hjelp og Lindring samt i mange Tilfælder en
suldstænvig Helbredelse. Det gjør intet til Sagen,
hvad De forhen har brugt eller hvem, ber uben Held
har behandlet Dem.
De frygtelige Gifter af Eystli» tilligemed
alt usundt Blod og Hudsygdomme helbredes fuld
ftændtg uben Kviksølv. Hust paa. at ett farlig
Sygdom, hvis ben bliver forsømt eller urigtig behanb
let, ford«rver be nuværende og kommende Slægter.
Alle unaturlige Udtømmelser helbredes hur
tigt uden at hindre den Syges Forretninger. Ingen
Experimenter. Begge Ä|#is tonfultm# famvit
ttghedAfuldt. Alder og Erfaring et af vig
tighed i disse Tilfalder. En skreven Garanti
for Helbredelse give» ved ethvert Tilfalde,
som behandle».
«yge, der libe af chroniske «vgdomme, bør
uforbeholdent skrive og fortælle Symptomerne af
deres Tilstand. Sygdomstilfældet helbredes, fom
Andre ikke have kunnet lurere.
Send 4 Cts. i Frimærker for et berømt Bett
over chroniske. nervöse og delikate Sygdomme.
De faar i det norsk-danfle Sprog en udtommende
Symptomology (Forklaring otier Sygdomstegn),
Jbortied
De felv fan komme ester Dere» Sygdom»
Konsultationer, personlig eller skriftlig, fri.
Konsulter ben gamle Doktor. Tusinber ere blevne hel
bredede. Private Kontorer og Modtagelses
vaerelser. ^~9taabfør Dem meb Dr. Clarke, før
enb De henvender Dem til nogen Anden. Et venligt
Brev eller Besøg fan befri Dem for fremtidige Lidelser
og Skam. samt formere Deres Livs gyldne far. Mebi
ttner sendes hvorsomhelst og meb betryggende Siffer
hed. Kontortid fra Kl. 8 til 8 Søndag fra Kl. 9 ti
Skanbinavift tales.
til IL.
Breve abressereS
F. D. CLARKE, M. D„

Fergus Falls Ngeblaö.
Fergus Falls, 30 April 1890.
Charles I. Wright.
Jeruvanc- Land- Agent.
Ferg»! Falls, Slien.
k $65.00 Sewing Machine, with Attachments ....{18*00
k 600-lb Platform Scale, on wheels 10.00
k $136.00 Top Buggy, Sarvcn Patent Wheels 65.00
å. 8-Ton Wagon Scale, Brass Beam and Beam Box..40.00
k 5-Ton Wagon Scale and Patent Stock Rack 75.00
k $50.00 Power Feed Mill for Farmers, only SO.OO
k Port able Forge and Farmers' Kit of Tools SO.OO
k $40.00 Road Cart, or Swell Body Cutter 15*00
& $15.00 Single Buggy Harness ......7.50
A 240-lb Scoop and Platform. Scale 3» 00
&4»lb Family or Store Scale, with Brass Scoop .....1,00
Catalogue and Price List of 1900 useful articles sent Art*
Address CHICAGO SCALE CO., Chicago» Hl»
IffllAP from Ohio. Here ise
lille•• portrait of Mr. Garru
MFew* gon, of Salem, Ohio,
file writes: "Was at work on a fann for
•J$20 a month I now have.an agency
for E. C. Allen & Go's albums and publi
cations and often make $20 a day."
(Signed) W. H. Gakimson.
I have never known
anything to sell like your aibum.
Yesterday I took orders enough to
pay me over StS.V" W. J. KI
Imore, Bangor, Me., writes: "l
[take an order for your album at
[almost every house 1 visit. My
profit is
often as
muchas $90
jfor a single day's work."
Others arc doing quite a* ve)l
re have not space to give ex
tracts from their letters. F,\ vry
one who takes hold of this grand business piles up
grand profits.
Shalt we start YOU in this businesss
render? Write to us and learn all about it for yourself. W'»
are starting many we will start you if you don't delay uu:i
another gets ahead of you in your part of the country. If y...*
take hold you will be able to pick up gold fast. ctS** jRe:i#3—
On account of a forced manufacturer's sale 13,OOI Ivtt
dollar Photograph Albums are to be sold to tin»
people for $£ each. Bound in Royal Crimson Silk VHw:
Plush. Charmingly decorated insides.
Handsomest albums in the
world. Largest Size. Greatest bargains ever known. Agonis
wanted. Liberal terms. Big money for agents. Any one cut:
become a successful agent. Sells itself on sight—little or no
talking necessary. Wherever shown, every one wants to pur
chase. Agents take thousands of orders with rapidity nevt
before known. Great profits await every worker. Agents «re
making fortunes. Ladies make as much as men. You, reader,
can do as well as any
one. Full information and terms free*,
to those who write for same, with particulars and terms for
Family Bibles, Books antTVeriodicals. After you know '.
should you conclude to go no farther, why no harm is done
Address E. C. ALLEN St CO.. AUGUSTA. MAJ.S-
Dr. Peter Zsahrney,
Xh Owen Belt Co., 191 State 8t.,vdlv»go,M.
Ante! @a!«t Etableret 1851. 186
forend Bedring! s CHICAGO, ILL. 1 ClarkTt.
186 South Cark Street, Chicago, III»

xml | txt