Newspaper Page Text
Fra Moderlandene. Norge» Ivar Aasen, der en Tid har været sarlig syg, er nu saa meget bedre, at Lægen tror, han vil bli helbredet. Om en tidlig Baar og sommer- ligt Veir meldes fra alle Kanter as Norge. I Kristiania havde man ifl. „B. G." 21 Graders Barme R. i Skyggen Søndag den 4de Mai. Katolikerne har kjøbt en Gaard i Kristiansand for at indrette den til Kirke og Skole. Elektrisk LYS ikal indlægges paa Gaustad Sindssygeasyl ved Kristiania. Eidanger Herredsstyrelse har bevilget 150,000 Kr. til en Eidanger —Äreviksbane. Som Direktør for Turistud stillingen i Stavanger er antat Di rektør S. Afler. Asters Damekapel er ogsaa engageret ved Udstillingen. Skogns Landbrugssorening har ifl. Meddelelse til „Dagsp." henstil let til Nordre Trondhjems Amts Landhusholdnings selflab at virke for Oprettelse as et Svineflagteri i Trondhjem. En sranfl Bidenflabsmand, Hr. Raoul Picket, Prosessor i Matematik og Fysik i Gens, er for Tiden i Kri stiania for at sætte i Gang paa Schous Bryggeri et af ham opfundet Fryseapparat. Sjøulykke. Fra Flekkefjord meddeles 5te Mai: Skonnertstibet „La Plata" tilhørende Aarenes og Dalens Garverier er ifølge indløbet Telegram sunket paa Montevideos Rhed. Mandskabet er reddet. Pibekoncerter er afholdt flereAf tener udenfor Jfenkramhandler An dersen ved Stortorvet i Kristiania. Han har ikke villet være med paa at lukke Butiken Kl. 7 Aften. To af Pibekonsertens Ledere blev arresteret as Politiet. Godt Aar. Som et Forbud paa foldrigt og godt Aar meddeles fra østre Ryfylke om overordentlig mange Tvillingsauer. Man anser nemlig dette for et Løfte om godt Foderaar og rig Høst. (Stav. Av.) Keiser Wilhelms Norgesrejse. Fra Kiel meldes den 2den Mai til „Fr. Z.": Ester forlydende har Efladren faaet Ordre til at være seilklar den 25de Juni, da Keiserens Reise til Norge sorestaar ved denne Tid. Sammen med Keiseren ventes ogsaa Kejserinden, og begge kommer til at opholde sig nogle Dage paa Slottet i Kiel. Udklækning af Torsk ved Fløde vigens Anstalt har mor, ifl. ,.B. G." lyktes meget godt. I April Maaned blev 6 Millioner Angel udsat i Tve destrandssjorden. At bringe Ange len lang Veie som for Eksempel op til bet indre Basin as Kristianiasjor den lader sig ogsaa godt gjøre, men cr forbunden med Omkostninger, som Udklækningsanstalten ikke uden videre paatager sig. Tanken om et Møde i borg mellem svenske og norske Thing mænd og andre offentlige Mænd er efter forlydende i „B. G." foreløbig opgit. Dens Ophavsmænd tænker at realrfere den til næste Aar, da de to svenske frisindede Rigsdagsmænd, hos hvem Planen mødte den største Belvilje, foretrak en saadan Udsæt telse. Det heder, at Bjørnstjerne Bjørnson havde villet delta i det paa tænkte Møde. En farlig Forbryder paagrebet. Fra Sogndal i Sogn skrives til „Bergens Tidende": Efter hvad der berettes fra Sogndal, paagrebes Lars Iversen Baleberg Natten til 1ste Mai under Forsøg paa ved Dynamit at sprænge i Luften den Lensmand Falck m. fl. tilhørende nyopførte Dampsag i Eivet. Lensmanden i Sogndal, der paa Forhaand var ble ven vidende om, at Sprængningen flulde soregaa, laa sammen med 3 an dre Mænd, hvoriblandt Mr. W. Kennedy, skjulte paa Stedet og af ventede Lars BalebergS Ankomst. Idet denne saa om Natten indfandt sig med Baad, hvori fandtes 25 Dy namitpatroner med fuldt færdig isat Lunte, blev han, efter et mislykket Forsøg paa at undslippe i Baaden, sakket. Bed Anholdelsen fandtes han i Besiddelse as en feinløbet ladet Re volver og en Knibetang. Den sam me Mand stal i Løbet as sidste Vin ter, ester hvad der berettes, have for søgt at forlede en anden Mand til Ildspåsættelse. Georg Brandes har holdt Fo relæsninger i Kristiania. Elendig Tilværelse. I den senere Tid har en hel Del Personer as begge Kjøn benyttet tomme Jernbo nevogne nede ved Listbanestationens Tomt i Kristiania til Logi for Nat ten. Overtegnet. Aktieindbydelsen til det store Staalseilflib i Drammen, anflaaet at koste 450,000 Kroner, var 8 Dage efteråt BruSgaard, Kiøsterud & Ko. havde udstedt Indbydelsen, overtegnet med over .100,000 Kroner, sir. „Dr. Bl." Jernbanesagen. Ifølge „Kri stianSsandS Stiftsavis" vil Stor thingets Jernbanekomite ta en Tur til Kristianssand og opover Dalen Pintsen. Meningen er at undersøge Forholdene nærmere i Anledning det soreflaaede Jernbaneanlæg. Gave til Kongen. Med Posten blev der forleden Dag sendt som Gave til Hs. Maj. Kongen fra en Kone fra Svenne, Numedal, Helga Nilsdatter Hovengen, 4 Dukker forestillende et Brudepar med 2de Brudepiger fra Sætersdal, flr. „Kongsb. Adr." Fabrik nedbrændt. Stiklen Sulfitfabrik i Trygstad (Smaalene ne), tilhørende DHrr. H. & C. Bache-Wiig, nedbrændte den 9de Mai. Fabrikken var foruden Be holdninger assureret for ca. 120,000 Kr. Ilden skal være opkommet fra en Svovlovn. Baaren i Nordland. Sommer fugle er ifl. „Nordl. Folkeblad" feet i Midten af April felv saa langt op Sessen som ved Svenningdalen. Markerne grønnes, og Træerne er tildels suldt udsprungne i Haverne i og omkring Mosjøen. De Par sib ste Dage har Termometret vist 12—15 GraberS Barme i Skyggen. Paa Sneflækkerne sees flere Steber en sort, lobben Aame, som i Bessenspro get kolbes „Uldbeto", da ben siges at spise Uld, naar dertil en Anledning. Den stal iaar vise sig i stor Mængde. Torsdag den 1ste Mai hændte den Ulykke, at en syvaarig Gut druk nede i den rivende Tverelv Fossa i Meldalen. Han flulde springe et LErinde og vilde gaa over Bækken paa et Par Tømmerstokke, som var lagt over. Formodentlig er han biet svimmel, eller han er gleden paa Stokkene og er styrtet udover. Hans Lig gjensandtes den følgende Dag i en Kvernrende lidt nedenfor Ulykkes stedet, striver „Dagspst." Fra I æderen meldes om et be klageligt Ulykkestilfælde. Idet nem lig Gaardbruger Rasmus Horpestad sammen med sin Søn og Datter i smukt Veir feilede over Aarevandet, kom et heftigt Bindstød og væltede Baaden rundt. Under Forsøget paa at komme op paa Baadhvælvet klam rede Datteren sig sast til Faderen, hvorved de begge sank, medens Søn nen, der holdt sig oppe, blev reddet as tililende Hjælp. De sorulykkedes Lig er senere gjensundne. Katholikerne flaar sig nu ned i Porsgrund. Bed den derværende Porcelænsfabrik befinder sig enkelte, der af og til er blevne betjente af de katholfle Præster i Kristiania. Nu stal en af disse nedsætte sig i Pors grund og der danne en Menighed, hvor snart en katholfl Kirke tænkes bygget. Med Kirkerne forenes gjerne Skoler, der begunstiges saa meget som muligt, saa at det ikke sjelden hænder, at protestantiske Forældre sender sine Børn did. Paa denne Maade vinder Katholikerne lidt ester lidt og i al Stilhed og Ubemærkethed Tilhængere blandt den fattige, godtroende og in tet anende Mængde. („Sondesj. Tid.".) Om Jernbaneplan og Lands forsvar striver B. B. i „Opl. Avis" bl. a.: Der maa Plan til. Du stal se, at straks Forflagene kommer un der Ordstifte i Komite og Ting, er det Savnet af Plan, som blir deres værste Modstander. Og hvert nyt For flag vil mødes as samme anste lighed. Her er nemlig en Fædre landssag, som forsømmes, saalænge ikke Jernveie mellem det Norden- og Søndenfjeldste, mellem Vestland og Østland i det Indre af Landet, gjør Norge til Et i Farens Stund. Mod denne Landsplan blir alle andre af lavere Rang. Det viser sig, hvor megen Fædrelandskærlighed der var paa Bunden af al Forsvarssjauen for en Tid siden, at dette Grundvilkaar for alle Forsvarsplaner udsættes for Tilfældighedens Slump det viser sig ogsaa, hvad for Mangel paa Ledning der er i Venstre, at dette store Asgjø retidc ikke kommer op paa deres Pro gram, straks her otter er Tale om at kunne bygge Jernveie i Norge. 90,000 Kroner opføres of Bud getkomiteen for næste Termin til Fol tællingen i 1890, der er beregnet at koste 195,000 Kr. MellemrigSloven» Skjæbne i Logthinget stol ifl. „B. G." ikke være ganste sikker. Det heder dog, at der stal være størst Sandsynlighed for, at den vedtages med 15 mod 14 Stem mer, idet nogle Moderate her som i Odelsthinget stemmer for RegjeringS forflaget. Død of Kulos. Ombord paa Dampbaoden „Turisten" indtraf ifl. „Fr.haldS Tilst." sorleden Nat en Kulosforgiftning, hvorved Fyrbøder JenS Iversen Sikle tilsatte Livet, mens en anden Mand of Fartøiets Besætning ved Navn Johan Børre sen vel ikke var død, men henlaa uden Bevidsthed. Normalarbeidsdag. I et kort Storthingsmøde Torsdag den 8de Mai meddelte Præsidenten Arbeider deputationens Henvendelse angaaende 8 Timers Normalarbeidsdag tillige med et Tetegram i samme Retning fro 600 Arbeidere i Kristianssand. Sagen blev oversendt Næringskomi teen, fom har de andre Arbeiderlov givningsspørgsmaa til Behandling. Mod Græst og Latin. Stu dentersamsundets Møde den 7de Mai var besøgt as omkring 260 oka demiste Medborgere. Efter en af Prof. i Literaturhistorie Skavlan ind- ledet Distussion, som fortsattes til Kl. 1 om Natten, vedotges med 140 Stemmer mod 60 en af Hr. Bullum foreflaaet Resolution, gaaende ud paa, at Græst ophøre at være Lære fag ved de lærde Skoler, og at Latin bør indstrænkes til det mindst muli gc. Bergensbanen. Fra Undersø, gelseschesen foreligger nu for Stor thinget ifl. „B. G." en udførlig Be retning angaaende de forskjellige Høi sjeldsovergange for en Bergensbane. Detaljeret udstukket og beregnet er Tougevandslinien, Ulviklinien og Aurlondslinien. Den første, 288 Kilometer fra Boss til Krøderen, an floaes til 25,810,000 Kroner, den anden, 293 Kilometer, anflaaes til 26,382,000, den tredie, 294 Kilome ter, til 29,271,000 Kroner. Om Stiftsmødet striver „Nord trønderen": Et ejendommeligt Ind tryk gjør det at læje Referatet af Forhandlingerne paa det nylig af holdte Stiftsmøde i Trondhjem. Som det vil sees, er der endnu dem, som omgaaes med den Tanke at gjøre „Statskirken" til en Stat i Staten eller at oprette en Kirkestat i Norge i det 19de Aarhundrede. En origi nal Ordning magter selvfølgelig ikke disse Folk at saa istand derfor har de set sig nødt til at kopiere det verds lige Samsund med sine Herredsstyret ser. Amtsformandflab og Storthing! Det flulde komme til at bli hyggeligt i vort Fædreland, om en Forsamling as den Beflaffenhed som i Trondhjem fluide saa absolut Veto ligeoversor Storthinget. Det vil selvfølgelig heller aldrig ske. Mennesteheden gaar ikke tilbage. Til Fjelds. Stroks før Paaske hændte ifølge Meddelelse til „Jndh. Tid." i Beitstaden den uhyggelige Begivenhed, at en sindssvag Person, der af Fattigvæsenet var fat i Forsorg hos en Gaardbruger, forlod sit Op holdssted og strøg tilfjelds kun iført, Strømper og Underklæder. Da der flere Dage efter hans Forsvinden fra Hjemmet endelig blev søgt ester den ulykkelige, fandtes han død paa Fjel det. Kulde og Udmattelse havde gjort Ende paa hans Liv. I Skare sneen paa Fjeldet var Strømperne snart slidt itu, saa han barsodet i længere Tid hqvde vandret ikring, og Skindet paa Fodsaalerne var ogsaa for en Del gaat med. Sporene i Sneen viste, at den vanvittige Stak kel, saavidt som muligt, havde søgt hen til de snebare Flækker, som allere de da sandtes hist og her. En Arbeiders Testamente. Et Telegram fra Stovanger berettede forleden om Arbeidsmond Torkel Al bretsens Testamente, hvorved iolt 35,000 Kr. bortgaves i veldædige Diemed. Vi kan itu tilsøie, at Man den døde ugift for ca. 25 Aer siden, og i sit Testamente bestemte han, at hans opsparede Fromue, som da ud gjorde nogle saa Tusinde Kroner, fluide gjøres frugtbringende for siden at uddeles til veldædige Diemed. Det er altfoa med Renter og Renters Rente Kronerne er voxet tit bet onsee. lige Beløb of 35,000 Kroner. Tor kel Albretsen, der vor en almindelig Arbeider, har ved dette Testamente, flriver „Stavanger Amtstidende-, flabt sig et varigt Minde ikke olene hos dem, der saaledes ved hans ædle Bestemmelse direkte bliver betænkte med dette Testamente, men ogsaa h?s alle andre Borgere os vor By. Torkel Albretsen vil muligens as fiere i Stavanger bedre erindres un der Navnet „Torkel hos Aste". Henrik Ibsen i Journal des De bats. Det er neppe et Aar, siden den berømte Kritiker Jules Lemaitre os sentlizgjorde en Række Arkikler om Ibsen i „Akademikernes Blad" (et stort Antal af de firti „Udødelige" er faste Medarbeidere i Journal des Debats) og nu begyndes der atter en Serie Artikler om ham sammesteds, benne Gang as Arvibe Barine. Den tørste Artikel er viet „Fruen fra Ha vet", ber er valgt fom typist Stykke for at redegjøre for „Ibsen fom Mo ralist". Hr. Barine opløser nemlig Ibsens Forfatterpersonlighed i fire Dele, „en stor Digter", „en kraftfuld Satiriker", „en Dramaturg", og „en Moralist", og han.begynder med Mo ralisten. ,.skjønt Ibsen der ikke viser fis til fin Fordel". Barine finder, at Ibsens moralske Sætninger ikke er ondet end de, George Sand hævdede for femti Aar siben. „Der er muli gens Lonbe, hvor bette vnbnu er nyt og vovet", hos os er bet ollerebe fao fmottt „Rococo". „Jeg iler meb at præsentere Ibsen fro et onbet Synspunkt, hvor han viser sig som bert ©torheb han er". Barine gobtgjør sorøvrigt i betttte første Ar tikel, at hele Paris's literære Verben allerebe levenbe brøfter Ibsen, og an» ser bet for sanbsynligt, at han snart vil naa neb ogsaa til bet store Publi kum. Jonas Lie flriver søl&enbe fra Pa ris til norsk „Dagbl": Som vanlig ubmaler man sig ubensor Frankrige Paris i sulb Revolte ben 1ste Mai— mildest talt antændt i olle fire Hjør iter. Man glemmer eller rettere man veb ikke, at Paris huser et overveien' be Tal as Arbeidere, som nyder fitte Por-gode Retter Mob meb Dessert og en Flofle Vin til to Gange baglig, som har sine Børn gratis paa Jor bens ypperligste Folkeskoler og en Jnbtægt af fra fire til over tolv Francs om Dagen og bertil font oftest en liben Sum i Sparekassen. De har fine velorbnebe Voldgiftsdom stole, fin Indflydelse paa Byens Sty reise og fine Streiter at ty til og ved godt, at ett Samfundsbrand vilde for mindste Daglønnen og ta Vinen fra Bordet nogenlunde med det samme. Det er ArbeidsklassenS Andlings sornøielse at gaa paa Foredragssalene og klappe og hyse og ta Parti. Her er Ordet frit, her aflives Rotschilder og brændes Fabriker og Magasiner og sættes Verden paa Hodet eller Bene ne efter Behag. Her proklamerer Louise Mitchel „ned med Samfundet", og udfolder Tyskere og Russere as begge Kjøn alflens Prøvetøi paa ny Samsundsteorier for fuldt be livet, støiende og fægtende Hus. Den Sort kan kun leveres Pariser arbeideren fom halv Teaterforestil ling. Han er en for bevidst Borger as det ny Land, fom er dukket op i Tiden,—fom er større end noget an det enkelt, større end Tyflland, end Frankrige, større end England, —Ar beiderens mere og mere universelle Rige. Dette ny Berdenssslk vil ikke flaaS hverken for Elsas eller Lothringen el ler for at „regulere nationale Græn ser". Men, hvod det vil gi Liv og Blod for, bet er for en Dog paa bare otte Timer istebetfor ett paa femten, for Daglønnens Forhøjelse osv. ArbeiberspørgSmoolet blir Fremti bens Storpolitik. Og nu har Keiseren os Tyfllonb, ment at kunne stikke Haattbett inb i bette vanskelige Spind, ringet meb Storklokken, saa bet er hørt af Milli onerne til langt nede under Jorden i Galiziens Saltværker og Belgiens og Englands Kulgruber. Der er vakt Forhaabninger, Illu sioner. Mon har fom ett Følelse af, at den Dags Foreteelser kan kaste stjæbnesvangre Lod i Bægtflaaten. Kun tror jeg, man har langt større Føie til at vende Blikket hen til By erne i det gjærende Tyflland end til Paris. Den engelste Digter Milton, som var blind, havde en trættekjær Kone. Hertugen as Buckingham kaldte hende engang en Rose. Jeg sorstaar mig ikke paa Farver, svarte Milton, men jeg maa tilstoo, at jeg daglig mærker hendes Torner. A. O. V.i n e ved Vetle Vislie heder en ny Bog, som er udkommet paa MonS Litleres Forflag i Ber gen. Bogen er tilegnet Vinjes gode Ven, Prof. I. E. Sars den er paa 388 Sider og koster 4 Kr. Jon Grue anmelder den poa følgende Maade i „Fjeld-Ljom". „Vislie er Telemarking, fom Binje var, og han fjender saaledes godt Naturen, Folket og Forholdene der, hvor Vinje levede sin Barndom og Ungdom. Bed Undersøgelser blandt dem, fom kjendte Binje, og ved Studier af hans Skrifter og af det, fom tidligere er strevet om ham, har han staffet fig et grundigt Kjendstad til vor store Landsmand. Bogen er strevet paa ypperligt Landsmaal og Fremstillingen er saa fængslende, at man med Interesse læser det temme lig store Arbeide. Ved sin Opfat ning af Vinje og ved Sammenføjnin ger af de enkelte Træk til et træffende Billede lægger Forfatteren for Da gen, at han felv er Skald. Det er lykkedes ham at løse Gaaderne og Modsætningerne i Vinjes Karakter, saa man saar et klart Billede af hans Sjæleliv, Opfatning og Digtning i de forskjellige Perioder of hons Liv. Skildringen er helt igjennem psykolo gi?, og den er paa talrige Steder me get morsom ved de træffende Citater af den aattdfulde Digter. Vinje hor saa stor og almen Betydning, at bonde hans Skrifter, der er udkomne i prisbillig Udgave, og dette fint teg nede Skoldeportræt af ham fortjener at blive bekjendt rundt det hele Land. 7893 Personer hor til Udgangen os 1889 været behandlet paa Pasteurs Institut for Bid af gale Hunde. Kun 53 døde Resten helbrededes. Sultanen har befolet, at der stol oprettes et stort Asyl, fom Rat opto alle trængende uden Henfyn til deres Race eller Troesbekjendelse. I Afy- let stol der indrettes en Moste, en kristen Kirke og en Synagoge. En dyr Artikel. Redaktøren os det japanske Blad „Nohi-Nippo", Hr. Murayama Kinziro, er nylig for en Artikel, hvori cn af hans Medarbei dere gjorde fig lystig over de Festlig heder, der var afholdt til Minde om Rigets Stiftelse, bleven idømt en Strås as 4 Aars Tugthus, 18 Maa neders Politiopsyn og en Pengebøde paa 100 Dollars. Artiklens Forsatter er bleven be tænkt med 4? Aars Tugthusstraf, 2 AarS Politiopsyn og en Bøde paa 150 Dollors. En mærkelig Skik. I den engelske Landsby Hungersord finder der hvert Aar dett 15de April en eiendommelig Skik Sted, hvis Oprindelse gaar til bage tit de ældste Tider. To Em bedsmænd gaar omkring i Landsbyen og har Ret tit at betræde hvert Hus og forlonge et Kys af Kvinderne og en Penny af Mændene." Ingen of de to Ting bliver nogenfinde nægtet dem. De to Embedsmænd kaldes „Tuttimen" og nyder stor Anseelse blandt Landsbyens Beboere. Gladstone som Theotog. Den be rømte Statsmand har fremsat en ny Fortolkning of Begrebet „Dage" i Skabelseshistorien. Det første Kapi tel i Genesis betegner, forklarer han, Indledningen til selve Historien og er enGudsAabenbarelse,gjennem hvil ken hatt vilde vise det primitiveMenne ste, hvilken Plads det fluide indlage i Historien. Og for at give det en Ide om Skaberen deles hans Skaberorbei de i Dagsværk. Men Gladstone ser i disse Dage hverken Soldage eller geologists Perioder men „Kapitel", saavanne som Historiestrivere benyt ter for Inddelingen of sit Bærk. I. R. Dodds, Redaktør af den daglige og ugentlige.,Arbor State" i Wymore, Neb., siger: „Jeg hor feet den magiske Virkning as Chamber lains Hostemiddel i Tilfælde of Croup og Forkjølelse blondt mitte Børne børn. Det vilde ikke folde os ind at gaa tilsengs om Aftenen uden at have en Flofle os dette Middet i Huset. Chombertoins Mediciner bliver mere populære her med hver Dog." Sæl ges ved N. I. Mortenson. Naar den lille var fog, vi gav hende Castoria, Naar hun blev (tørre, hun skreg ester Castoria, Naar hun blev Froken, hun hang ved Castoria, Naar hun sik Til Sommeren stal det røgfrie Krudt anvendes ved Tystlands og Ruslands store Manøvrer. Den forlorne Søn. Poa Berlins Plakatføiler er i disse Dage anbragt uhyre omfangsrige Opflag, paa hvil kestaarat læse: „Otto kom tilbage, alt er Dig tilgivet." Passende. Popo: „De vil gifte Dem med mitt Datter? Har De Gjæld?" „Ja". „Da passer det godt. Ogsaa jeg hor saadan". Ikke usandsynligt. Læreren i Fy sik: „Benyt Anledningen, naar det blæser, og stryg en Kat ester Ryggen imod Haarene. Tilstedeværelsen as Elektricitet vil da straks springe Dem i Linene". Sleven: „Ja, og Kat ten ogsaa." Store Græshoppesværmer herjer sortiden vidtstrakte Oatraader os Lille-Asien. For at bekjæmpe den svære Landeplage har Guvernøren i Bainder befalet, at alle Butiker stal stænges, og at alle Mænd stal begive sig paa Græshoppejagt. Enhver maa til øvrigheden levere mindst 60 Pd. Græshopper. For sede Folk. I Paris har Læ gerne opreret en Student, som var saa altfor fed. De stor Huden op poa Maven og star ret og flet Fedtet ud derefter syede de Saarene igjen. Den velnærede unge Mand var na turligvis biet kloroformeret under Operationen, og da han vaagnede af Bedøvelsen, klagede han over, at hott vor sulten. NorthStar Lung and Throat Bal sam er en sikker Kur for Hoste og Forkjølelse. Oft.NELSON, 226 Vash. Ave. S., Cor. 3rd Ave Examineret Läge. Ester 20 Aars Erfaring i Hospital og ved privat Praksis kan han garantere at fuldstän dig helbrede kroniske og andre farlige Syg domme i Blodet, Halsen. Näsen, Huden, Ny rerne, Blären og Kjensorganerne samt Sten i Blären og Striktur uden Kniv eller Smerte. De, som agter at reise til Hot Springs for at blive helbredet fra en privat eller Blodshg- dom, kan blive kureret for en Tredjedel af Omkostningerne ved vort private Hospital. WorhnS Wfl og aandelig Svaghed. Vl-VlUUv^ tidligt Forfald, onde Anelser, Mistillid til sig selv, daarlig Hukommelse. Hjerteklap, Finner i Ansigtet, Flekker foran Öiet. Ringning i öret. Catarrh, læring og enhver Udygtighed, som gjsr SEgteskab upas sende eller ulykkeligt, kureres hurtigt og sikkert- Sygdomme, nylig begyndte eller 4-11-1*1 kroniske, helbredes fuldständig i 3 tit 8 Dage ved et Lokal-Middel. Mediciner sen des i Posten eller med Express uden at blive opdaget. Bog og Spörgsmaalsliste 15c Cts. MINNEAPOLIS, MINN. Ctopp & Houpt. Sagsörere. Oliver Olse«, Fergns Falls, Minn., Stelger Billetter til og fra Gutopa med alle Linier. Jernbane- Land- Agent. O. T. Langen, Battle Lake, Minn., sælger nu Lumber billigere end nogen Gang tidligere og kan sende den lige fro Sagmøllen til Kjøberens nærmeste Station. Stoughton-Bogne og Buggyer fin des altid paa Haanden. Märk! Dersom De onsker Farmmaskineri assorskjel ligt Slags saa lad os saa Deres Ordre. Bi tril staffe Dem, hvad de on sker, billigere end nogen anden. Bjorge & Sjordal, Underwood, Minn. 4 å t' 4 r, 4, w \n\n Börn skrige ester Pitchers Castoria Born, hun gav dem Castoria. Moses E. Clapp. C. C. Houpt. Kontor i Pickit-Blocken, Fergus Falls. di?t? Oliver Olsen. Charles I. Wright. Fergus Falls, Minn.