Fergus Falls ugeblad. [volume], September 03, 1890, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
tør--
"Mr
Fergus I»Us UgeblsS.
Sagförer Erwins Tale ved Far«
mernes Statskonvention i
St. Paul.
lEfter „Nordmandeu")
„Historieflriveren Bancroft naaede
saa nær Inspirationens Høider, som
det vel er muligt for en profan Skri
bent at lomme, naar han i sin Forkla
ring af den amerikanske Revolution
analyserer denne Begivenhed
i følgen
be Ordlag. Uashængighedserklcerin«
gen blev stille, men sikkert forberedt i
Folkets Overbevisning, ligesom Dug
perlerne paa det fremspirende Græs
reflekterer Morgensolens Straaler.
De mange er modige, klogere og mere
uegennyttige end de saa. Sproget er
deres naturlige Hjælpemiddel til
Ideernes Forplantning Moralen
udledes fra deres Samvittigheds In
spirationer Poeten iklæder Mæng
dens Tanker og Følelser Ord Filo
sofen drager frem ideale Tanker fra
Folkedybets Forraadskammer Loven
selv, som den største Jurist har be
mærket, er nødvendigvis en Afstøb
ning af Folkets indre Natur Notio
nens Hjerte er den store Beholder
for ædle Beslutninger, for ophøiede
og inspirerede Planer. Det var det
almene Folk, hvis Krav paa Erkjen
delse as Universets Enhed og en
fuldkommen Midler mellem sig selv
og den Uendelige, som bragte den
kristne Religion til at triumfere over
enhver verdslig Indflydelse det var
Folkets Tro, som i Reformationens
Dage søgte abstrakte Sandheder bag
længe foragtede Former samt udvor
tes Handlinger, der havde mistet de
res Betydning, og dets Ønske blev
atter en Gang Budbærerens Stem
me, der raabte i Ørkenen. Folket,
hvis Aand var løben langt forud for
Konventioner og Kongres, var blevet
træt af gamle forældre Institutioner
og længtes efter at kige ind i Selv
styrelsens Hemmeligheder. Jstedet
for at vedblive i en overtroisk SErbø
dighed for Scepteret fom Ordenens
Symbol, havde det en brændende
Længsel ester at komme i nærmere
Berørelse med de evige Retsregler
fom de flabende Principer af cocial
Fred.
Reid, blandt de flotfle Metafysikere
og Catham, den første blandt britifle
Statsmænd, havde i den sunde For
stand opdaget Kjendemærket paa Mo
ral og Sandhed. Folkets sunde For
stand fordrede nu sin Ret til at sidde
tildoms i det største Spørgsmaal,
der nogensinde er fremstaaet i den
politifle Verden. Alle Kolonier følte
sig saarede i sine inderste Hjerterød
der, som om de kun havde været et
eneste Legeme, da de hørte og ikke
længere kunde være i Tvivl om, at
Kong Georg den tredie havde leiet
fremmede Soldater til at undertvinge
dem.
Og savledes idag. Fordømt af po
litifle Partier og lagt i Slavelænker
af Korporationsmagten, har Folket
sammenkaldt denne Konvention af frie
amerikanske Borgere, der har brudt
Partilænkerne for at vie sit Liv, sin
3Ere og Formue til en ny Revolu
tion, der bryder ud for at værne om
Arbeidets Adelflab og sikre en retfær
dig Belønning. Saadan Revolu
tion er forhaanden, og dens Kræfter
voxer i saadant Omsang, at dens
Bei til fuldstændig Seier ikke mange
Aar kan barikaderes af Kapital eller
Magt. Dette er paa ingen Maade
muligt thi det er kun en af Følgerne
af den guddommelige Martyrs Liv.
Ligesom Reformationen var en ny
Bekræftelse paa Frelserens Frigjørel
se as Samvittigheden fra Former og
udvortes Handlinger, som den ameri
kanske Revolution kun var en kjæk
Vedhængen af det menneskelige Lig
hedsprincip, der først lærtes Verden
af den guddommelige Kristus, saa er
denne mærkelige, alvorlige MoSsebe
vægelse i vor Tid rodfæstet i Folkets
Overbevisning om Menneflcts Lig«
hed og lige individuelle Rettigheder.
Før Kristi Komme var der to Theo
rier, som skilte Regjermgstheoretiker
ne ad. Den ene sigtede kun til Sta
tens Glans og Stabilitet, medens ben
anbcn dreiede sig om Moralregler.
Den første identificerede for bestandig
ben patriotiske Impuls meb Krig og
Erobringer, og yberft forsømmelig
meb Hensyn til Individet. Saasom
Staten var Nationaltankens Jbol,
bannebes be økonomiske Theorier ale
ne meb Hensyn til benne. Staten
var alt, Jnbivibet intet. Et saabant
System kunbe umulig selv unber be
gunstigste Omstænbigheber vinde for
fig Menneskets æblere Følelser.
Arbeidets Bytber, ber er nøbveit
btg, for at saavel Mennesker som No«
tion kan bestaa—benne Følge as orga
nifle Aarsager. ber saa fint er ub
trykt i Forbanbelsen „i bit Ansigts
Sveb skal bu æbe bit Brød" kunbe
ikke overtages af Krigsmanben eller
Nationens Forsvarer. Her gjorbe
menneskelig Regjering sin første og
største Feiltagelse. Klasser opstob
ben ene blev bømt til at trælle, me
dens ben anden tilranede sig Retten
at styre Menneskeaben.
Saalebes var Verben, ba Gubs
Søn fødtes i Betlehem. Ubvælgen
be blandt be simpleste Arbeibere sine
Følgesvenbe, begynbte han og hans
Venner be al
brig endende Revolutio
ner mob Samsunbets Unbertrykkere,
og som albrig vil ophøre saa længe
som Uretsærbigheb finbeS i Verben.
Han er opstanben fra Gravens Mør
ke. Han er Mibtpunktet, hvorom
Tanken breier sig. Verbensmagten
saa meb Skræk ben Bevægelse, som
Kristus reiste. Unber ben første
kristne Kirkes humantferenbe Jnbfly
belfe blev bet absolute Slaveri foran*
bret til bet hadefulde Livegenflab,
som man endnu fordrer Ret til at
Vedligeholde. Denne Samfundstil
stand med Livegenflab som sin Livs
krast kan kun forsvores ved at gjøre
en unaturlig Sammenligning mellem
Moses og Guds Søn.
Kirken, hvis naragtige Sofisteri i
at forklare det guddommelige meb det
begrændsede, at binde Sjælen til en
indskrumpet Menneflemorol, har, ved
at grundfæste denne Tankegang, til
trods for dens bundløse Fejlagtighed,
sastflaaet en bestemt Regel, ifølge
hvilken menneskelige Regjeringer har
søgt at lænkebinde de frie Mænds
Sjæle den paastaar ligeledes, at Ko
pital, Grundlaget for livløs Som
menhobning, lige meget er tilladt af
Forsynet og underkastet somme Lov,
berettiget at indtoge somme Stand
punkt somt Gjenstand for den samme
Moral.
Men Republikkens Fædre troede
ikke paa denne fremtrædende Jndvil
geise i en flig Lighedsantogelse. Den
Aand, der forkyndte Uafhængigheds
erklæringen, vor gjennemsyret af Fri
hed for Sjæl og Liv. Kapital og
Eiendom er for dem af underordnet
Betydning eller den ringere Del af
frie Mænd, og „disse Sandheder hol
der de for selvindlysende".
„At alle Mennesker er skabt lige, at
de er begavede af deres Skaber (ikke
af Staten) med visse uadskillelige
Rettigheder, at blandt disse er Liv,
Frihed og Ret til at søge sit Vel at
Regjering er oprettet blondt Menne
sker for at sikre disse Rettigheder."
De betragtede ikke Eiendom eller dens
Ophobning, nu almindelig benævnt
Kapital, som en Skabning, ber flulbe
ansees som en Kompagnon meb Fri
heben eller „Ret til at søge sit Vel.'
Do uadskillelige og gubgivne Rettig
Heber var Liv, Frihed og Lykke. Hel
lerikke anerkjenbte Konstitutionen
Kopital som en Foktor i Civilisatio
nen.
Jnbivibets uadskillelige Rettighe
der opregnet bare med Liv, Friheb og
Ret til at søge sit Bel. giver Kapita
len benne Status: At dens Frem
bringelse, bens Besibbelse, bens Bær
bi, bens Brug og Anvenbelse altid
maa være unberorbnet Loven me*
bens Loven selv flal have sin Grunb
i be regjerebes Jnbvilgelse. Al Ka
pital er Loven unberorbnet, og Kon
trollen over bens Frembringelse, Be
sibbelse og Anvenbelse tilkommer Re
publikkens Borgere. Der existerer i
benne Republik kun en Ret for Kapi
tal benne Ret hviler alene i Mora
len og er begrænbset i fin Værbi.
Retten til at kontrollere Kapitalen
veb Lovgivning ligger alene hos Fol
ket, og ben er en absolut Ret. Det
er Sjælen i vore Institutioner, at
alle Rettighebcr, selv be uabflilleiige
Rettigheber fom Liv, Friheb og bø
gen efter eget Vel, er Gjenstanb for
Folkets Røst og Befaling. De for*
bærvelige Systemer, ber blev grunb
lagte i et Samfunb af Eienbomsin
teresser, og fom havbe til Opgave at
forbele ligt mellem Jnbiviberne, har
været prøvet i Aarhunbreber af Folk,
besjælet af ben mest tettende Patriotis
me, og ben civiliserebe Verben skjæn
fec dent idog ikke engang en Tanke,
og langt fra er tilbøielig at gaa ind
paa faabanne umulige Betingelser for
Jnbustri og Probuktion. Selve Mu-.
ligheden for et faabant Utopien er for
længe siben opgivet.
Heller ikke kan bet ligesaa umulige,
men oste ontybebe System, om Re
gjeringens Eierflab af Industriens
Kræfter, Hanbel og Omsætning fæng
sle vort Folks Opmærksomheb. Saa-
ban Byrbe paa Regjeringen vilbe
være forlig for Friheben og uforenlig
meb vore Institutioner. Noar nu
Muligheben for et faabant System er
bleven til inben Frihedens Tempel,
maa den finde Undskyldning i Fattig
dom, Afsindighed og Fortvivlelse, som
falsk og opdigtet Kapital har bragt
til visse Klasser of vore Borgere thi
falsk og fingeret Kapital hor over hele
ben civiliserebe Verben, særlig i be
Forenede Stater, havt et næsten ube
grænset Herredømme over Menne
skenes Frihed. Skroolende over sine
egne Rettigheder ligeoverfor frie
Mænd hor falsk Kapital røvet Bor
gerne kontroleret Staten formet
og kjøbt Lovgivningen grebet ind i
de politiske Partiers Administration
og prostitueret disse Fredens Beflyt
tere. Den har skabt et System as
Love og Skikke, der gaar gjennem hele
vor Industri, hvorved den berøver
Arbeiderne deres retfærdige Beløn
ning for sine Anstrengelser, og med
en bevæbnet Røvers usorflammede
Frækhed trodser den alt. Kapitalen
fordrer Beflyttelse i den Lovgivning,
som den er med at flabe til fin egen
Fordel, og for at kunne fortsætte fine
aldrig endende Bedragerier, støtter
den sig paa de Love, som den selv
har kjøbt. Den har blæst sig selv
op til ti Gange sin naturlige Størrel
se og mæsket sig med Fortjenesten as65
Millioner Slavers uudtømmelige In
dustri Slaver as bens eget Sy
stem, Overgreb og Magt ben holber
i sit dødelige Greb Folkets Frihed.
Lykke Belønning og Fred. Den har
lært alle en Tyrans Kunster. Den
er moralsk i sin egen Respektabilitets
Strænghed. Den kontrollerer alle
offentlige Handlinger i Caucus, Kon
vention, Legislator og hos den udø
vende Magt. Den forstyrrer og tilin
ntetgiøre ved sin kjøbte Lovgivning
selve Domstolenes Hensigt. Den be
stikker offentlige Embedsmænd staar
idog som en Tyran vver alle Republi
kens Borgere iklædt Moralitetens
Mantel og æres affine Slaver som
en Redningsmand. Den har grebet
bet med sine Jernklør i eders Hjem.
Den har lagt Gruvearbeiderne
Pennsylvania og alle Nyenglands
Bjerge i Slavelænker. Den lænker
Foderen og hans Børn til Nyeng
tands Bæverstole samt truer Sydens
Planter. Der er ikke længere et frit
Hjem i Mississippidalen, ved Ohio
flodens Bredder,eller hvor Suquehan
na flyder. Der gives ikke under
selve Republikkens Flag en fri
Haandværker eller Arbeider, som kan
fordre sit eget. Alflags Arbeide er
bundet af dette moderne Jaggernaut.
Det frie Stjernebanner vifter meb
Skam over jers Kapitaler og Skole
huse. Ebers Traditioner hoanes.
Republikkens frie Arbcibe, selve Fri
hebens Livsnerve, ligger ligesom i
Dødskampen mod dette guldbeflaaebe
Uhyre. O, Borgere! veb bet Blob,
som støb paa Bunker Hill veb vore
Frihebsmartyrers Sjæle ved alle
Traditioner om Menneskets Alvors
kamp ved alt det svundne i vor
Herres og Frelsers Jesu Kristi Navn
og ved Menneskenes Haab i alle kom
mende Tider bette mæflebe, fat
fle Helveduhyre af gigontifl Uret
maa bø! Forts.)
„Berl. Togebl." fortæller følgenbe
gemytlige lille Epifobe, som nylig flal
hove tilbraget sig i en sybtyfl Univer
sitetSby:
Otte lystige okobemifle Borgere
var paa et fremrykket Stadium af
Natten paa Veien hjem fra en Øl«
kneipe. Pludselig standsede de foran
et BygningSkomplex, som var under
Opførelse deres Øine vor] faldt paa
et mægtigt Skildt, fom Hong over
Indgangen til Arbeidsplodfen, og
paa hvilket stod at læse:
„Adgang er under Straf forbudt."
Hurtigt fik de stablet Trillebøre og
Fjæle sammen, saa at de kunde naa
Skildtet, og bærende det mellen» sig
drog de videre—modUniversitetet. Un
der meget Besvær sik de Skildtet med
det strenge Forbud anbragt over Ho
vedindgangen.
Da deres Kammerater næste Mor
gen kom for at høre Forelæsningerne,
blev de selvfølgelig forskrækkede over
Trudselen om S tros, hvis de traodte
indenfor, og som gode lydige Borgere
vendte de Ryggen til Universitetet og
gik hjem alle som en.
Europæerne rykker ind i Afrika fra
alle Sider. I Algier er der nu
bosat 430,000 Europæere, hvoraf
Halvporten Franskmænd. Det siger
sig næsten selv, at de Indflyttede alle
vegne og især i Byerne fortrænger de
Indfødte.
Den franske Geistlighed og de so
eiale Spörgsmaal.
„Politikens" Pariserkorrespondent
skriver: For tyve Aor siden vor der
en
fransk
Geistlig, en Mand meb
et klart Hoveb og en longjynt For
staitb, ber gjorbe opmærksom paa,
hvad Interesse bet vilde hove for
Kirken, om den tog op og behandlede
de sociale SpørgSmaal. Den Mand
var den nuværende Kardinal Mer
millod. Allerede dengong hørte han
tit dem, hvis Ord bestød noget. Hans
Forflag gav Anledning til livlige
Diskussioner, hvori TErkebiflop Dår
boy, Keiser Napoleon III og Jules
Simon var de mest fremtrædende.
Denne Præst har Ret, sagde Keise
ren, hvis alle prædikede som han,
vilde de sociale Spørgsmaal gaa et
stort Skridt frem mod deres Løs
ning.
Siden er tyve Aar forløbet. Frank
rig er otter blevet Republik. Den
gamle Skeptiker Simon skriver alvor
lige Artikler i „Temps" om Arbei
derresormerne. Men Geistligheden
har fornemt holdt sig tilboge indtil nu,
da den synes at flulle droges med ind i
Hvirvelen os den store, alt opslugen
de Diskussion.
En fransk Abbed, Garnier, en
Præst fra Jura-Egnen har brudt
Beien. Det er ingen Fanatiker eller
falsk Profet, det er en Taler, der vir
ker beskedent og stille, klar i sit Fore
drag, sikker i sin Overbevisning og
i sin Sag.
Der hviler en Dust sra ben første
Kristendoms Tid over denne besyn
derlige Skikkelse, der sra By til By
vandrer Landet rundt og i stilfærdige
Ord prædiker „den kristne Socialis
mes" Lære.
Bed Fabrikernes Porte, udenfor
Værksteder, ved Nedgangen til Schak
terne i de store Mineegne venter han
ved Aftentide paa Folkene, der kom
mer fro deres Arbeide. Hon famler
om sig saa mange, der vil høre ham,
og fører dem til den nærmeste niar
chand de vin. Der sætter han sig
iblandt dem og udvikler sine Ideer.
Hon vil, ot Arbeiberne i alle Byer,
i otte Fog, flat slutte sig sammen til
smaa socialistiske „Stater", saa de
selv nyder Udbyttet of beres Arbcibe
og faar Føde, Rebflaber, Klæber bil
ligere—som i en Slags Forbrugsfor
ening, Formuen anvenbes til Syge,
Alberboms-og Begrovelfesunderstøt
teiser. Disse Planer fremsætter Han
meb en Varme, ber ofte overbeviser,
enkelt og klart, saa enhver mao for
staa. Tillige Har Han Organisato
rens Evne og praktifle Greb.
Hans Lære Hor otterebe baaret
Frugt. Runbt om i franske Arbei
berbistriiter eksisterer ber mange af
bisse Societes cooperatives, indret
tede efter Abbed Garniers Mønster,
hvor Medlemmerne faar deres Eksi
stensmidler for billigste Kjøb og Hor
sig og deres Familie forsikrede
Sygdvms-og Alderbomsttifælbe.
Men benne stille Agitator, ber la
bebe social Revolution uben at raabe
efter Storborgeres Blob paa Gaber
og Stræber, generebe kjendeligt bet
anarkistiske Parti. Hans Virksom
Heb fordærvede Moden for dettes
Mænd. Derfor mente de, at et foa
dant Uvæsen buede stanses og invite
rebe Abbeb Garnier til et offentligt
Møbe i Paris.
Mon siger, at b'Hrr. blev noget
sorbausebe over, ot Abbeben tog
imob Jnbbybelsen.
Møbet fanbt Steb i Satte Jusfieu.
Salen var propfulb. Mellem be
blufeklæbte Arbeibere fooes odflittige
Kvinder og velklædte Folk. En Bel
Præster gjorde en eiendommelig Virk
ning med beres store brebflyggebe
Hatte og forte Kjoler.
Anarkisten Martinet vor Hovebto
leren. Det er en titte, sortklæbt
Monb meb et skarpt, glatraget Jesu
it-Anfigt.
Han talte i et volbsomt Sprog og
unber hyppige Afbrydelser.
Kirken har oltib paa en unbersun
big Maabe blandet fig i be sociale
Spørgsmaal, sagbe han. De første
Kirkefæbre var be første Socialister.
Men veb Siben af at forbre Barm
hjertigheb af be Rige, præbikebe be
Unberkoftelfe og Toalmob for be Fat
tige, ibet be inbfkrænkebe sig til at lo
ve bent en Lykke uben Grænser i en
bebre Verben.
Men nu var ben Tib kommen, ba
Folkene osrystebe Overtroens Aag,
og store Strømninger bevægebe sig i
Folkebybet. De gomle Gubebitteber
var falbtte og reiste sig ikke igjen.
Dette mærkebe Præsterne, betfor
blanbebe be sig nu i be sociale
Spørgsmaal, derfor søgte de at træn
ge sig frem til Bevægelsens Fører­
pladser, thi be var angst for at blive
revet meb og tilintetgjort i ben Or
kan, ber var sit Frembrub nær.
Der var maafle ikke saa lidt af en
Sandheb i benne Anarkists Tanke.
Den æggebe ba ogsaa en Hoben Præ
ster i Forsamlingen tit lybelige Pro
tester. Martinet venbte sig imob
bem:
Ophæv i bet minbste Eders Guds
dyrkelses Ceremonier, hvis
I
vil gjen
erobre Folket, sogbe han.
Efter saalebes ot have nedsaltet
Kirkens Underfundighed gik han over
til mindre spændende Emner, men nu
blev Publikum utaalmobigt og raabte
paa Abbed Garnier.
Denne besteg da med den største Ro
Tribunen og begyndte:
„De har Deres Ideer, behold bem,
ligesom jeg beholder mine. Men hør
mig, naar jeg soreflaar Dem de Mid
ler, jeg anjer for hensigtsmæssige tit
at lindre Deres Livsvilkoar."
Siden udviklede han fine Anskuet
ser nærmere, poapegede de Fordele,
Arbeiberne vilbe have af at slutte sig
sammen i sntaa Selskaber hele Lan
det over, gav en Fremstilling of be
Resultater, han otterebe havbe inb
vunbet veb sin Virksornheb og —hvob
ber vor bet mest interessante Punkt—
angav ben Rotte, Præsterne efter hans
Mening nu vor kolbcbe til at spille i
de store Spørgsmool, som er oppe i
Tiden.
Paven, sagbe hatt, forbereder Ud*
givelsen af et Værk om be sociale Re
former. Hvem ved, om vi ikke om
faa Uger vil hove bet Særsyn, at
Præster hver Aften staar op og hol
ber Foredrag i offentlige Forsamlin
ger!
Hvem veb? I Frankrig flal man
intet forsværge. Vel har Abbeb Gar
nier's Optræben og Virksomheb ikke
ben allerhøieste geistlige Billigelse,
men ben stille Præstemanb sra Jura
bjergene har brubt en Vei, ber ikke
vil forblive ubefaret, og fom vil faa
Betybning veb be manges Vanbring.
Desuden flat Jesuiterue Abbeb
Garnier er ikke Jesuit —være tilbøje
lige til at støtte Abbedens Pioner for
otter ot skaffe Kirken Fodfæste hos de
arbeidende Klasser i Paris og be sto
re Byer.
Symptomer paa Catarrh.
En stærk og ofte meget besværlig
Mflybelse as Næsen, ber tilbe! s
„stoppes op", Svækkelse as Lugte- og
Smagssanbs, vandfulde eller svage
Øine, svækket Hørsel, uregelmæssig
Appetit, lejlighedsvis Koolme, Tryk
og Smerte over Øincne og tildels i
Boghovedet, Kuldegysninger nu vq
bo, kolde Ben og Trætheb er Symp
tomer, som er almindelige forCatarrh.
Dog er ikke alle tilstede i ethver Til
fælde. Dr. Soges Cotorrh-Remedy
kurerer Catarrh i sine værste Former
og Udviklingstrin. Det er behage
ligt at nybe og indeholder ingen gtfti
ge eller ætsende Stoffe. Fooes hos
Apothekerne for 50c.
Norske Skolebøger kan erhvlbes i
Ugebladets Boghandel.
Det nye Nordvesten.
Saadanne. som føyer et Hjem, vil
finde det sidfte offentlige Land af
nogen Värdi til Ager eller Eng
langs Great Norhern- Banen i
Nord,Dakota og Montana.
Nye
100 eller mere langs Great North
ern-Banen. God Anledning til
Forretning. Skriv til F. I.
Whitney, St. Paul, Minn., cf ter
Boger og Karter. Skriv nu.
Byer.
Settlere paa frit Regjeringsland
langs Great Northern- Banen i
Nord-Dakota og Montana faar
lave Taxier og godt Marked for
sine Produkter.
Jagt,
Fiskeri
Montana frembringer de vakreste
Heste og det smukkeste Kväg. Fri
Havneitrakninger endnu i Mouse,
Milk og Sun River- Dalene og
Sweet Gras» Hills.
Mathew. Armstrong af Crofton,
., nu i sit 70de Aar, siger, ot han
har været besværet af Diorrhee hver
Sommer saa langt tilbage, som han
ton erindre. Han har i sin Tib
brugt mange Mebiciner, men ingen
ber har kunnet maate sig meb Cham
berlains Colic-,Cholera-og Diorrhee
Mibbel. Dette Middel virker hur*
tigt, man kan altid stole paa det, og
fortyndet med Vand er det behageligt
at toge. Børn har intet imob at ta
ge bet. Sælges ved N. I. Morten
sen.
Läs dette!
Til hver og en, som udklipper dette avertis
sement og sender os tilligemed 25 cents (post
ftamps modtages), vil vi sende portofrit: en
brevformularbog, som indeholder over 100
forskjellige monsterbrev, passende for baade
damer, og herrer, samt et forstørrelsesglas,
font forstörrer 1,000 gange. Disse glas inde
holder danserinder og skuespillere osv., saa
smaa, at de er nästen usynlige for det blotte
e-je, men gjennem glasset kan de tydeligen se
es og hvert ord läses. Agenter önfles. Jllu
fireret katalog sendes med hver ordre. Ådres
fer Sw. Stamp Co. box 311, Minnea
polis, Minn.
Mirk & Jem,
NELSON,
226 Vash. Ave. S., Cor. 3rd Ave
Examineret Läge.
Efter 20 Aars Erfaring i Hospital og ved
privat Praksis kan han garantere at
fuldstän
dig
helbrede kroniske og andre farlige Syg
domme i Blodet, Halsen. Näsen, Huden, Ny
rerne, Blären og Kønsorganerne famt Sten
i Blären og Striktur uden Kniv eller Smerte.
De, fom agter at reife til Hot Springs for
at blive helbredet fra en privat eller Blodsyg
dom, kan blive kureret for eit Trediedel af
Omkostningerne ved vort private Hospital.
røfrrhfiS Ws? og sandelig Svaghed,
vlvlUUVf tidligt Forfald, onde Anelser,
Mistillid til sig selv, daarlig Hukommelse,
Hjerteklap, Finner i Ansigtet, Flekker foran
Öiet,
Ringning i
dret,
5 V
Frit
Land.
Lave
Taxter
sindighed
Smukkeste Jagt« og Fistepladfe i
Amerika langs Great Northern
Banen i Minnesota, Dakotaerne
og Montana. Bedste Klimat for
helsessgende.
Betingelser for Helse og Formue.
Catarrh, Tcrring og
enhver Udygtighed, forn gjsr LEgteskab upas
sende eller ulykkeligt, kureres
hurtigt
og
Faar,
ene naaes ved Great Northern
Banen. Montaua er Kvoegavler-1
Svin.
nes Paradis. I
O. T. Langen,
Battle Lake, Minn-,
sælger nu Stoughton-Vogne og Bug
gyer billigere enb nogensinbe før.
Kan fenbe Lumber lige fra Sag
møllen til Kjøberens nærmeste Sta
tion.
og
Gvaghed—paa
me) eller
@bætfelje
Hefte,
Kv ag.
alt
I Nordvesten. Frit Land, nye
Byer, nye Jernbaner, nye Miner,
lave Taxter, største Areal af godt
uoptaget Land, godt Klimat: alt
Helse,
Frmue
hvilketsomhelst Tids-
punkt af deres SiD—have paafprt sig selv et hemmeligt
Onde, som Følg? af Overtredelse af Naturens Love,
fluide strax raadspørge ben berømte Dr. Clarke,
drer! Nervsse Sygdomme
,M,
sikkert-
Itritt Sygdomme, nylig begyndte eller
•li'til
kroniske, helbredes suldftändig i3
til
8 Dageved et Lvkal-Middel. Mediciner fen
des i Posten eller med Express uden at blive
opdaget. Bog og Svörasmaalsliste 15c CtS.
MINNEAPOLIS, MINN.
DR. OWEN'S FLECTRIC.RELT.
For Mand og Kvinde
Det eneste praktiske
elektriske Belte fabrike
ret. Helbreder Rheu
lmatisme, Nyresygdom,
Hoftesmerter, Leversyg
Bom, Nervps Svaghed,
Kvindesvcrklelse, Ryg
marvssyadomme, sexuel
Svcrkkelse, almindelig
Svaghed, St. Veits Dands, Impo-
tens, Lamhed. Patenteret Aug. 16,1887. Forbedret
Aug.1,1889. Tilkjendt slieste Medaille Cincinnati 1888.
Giver mild eller stærk Strøm af Elektricitet, som sti
mulerer og hjcrlper Naturen at tilbagegive svage Or
ganer Helbred og Kraft.
Elektriske Fndsaaler $11.00.
Send 2 Cents for illustreret Katalog paa Norsk med
fuld Liste af Sygdomme, vcerdifnld Information og
edsvorne Attester fra Folk som har brugt Belterne.
1
(Slottet.
Tc:r gamle, paalidelige
Laege og Chirurg,
behandler fremdeles med störste
Dygtighed og Held
feösi«P
mmmkiib
samt alle Personer, som ved deres egen Bedrift af Ubc-
•tim
(med eller uden Drøm-
og
Tab
af
Nervekraft
behand­
les efter nye Methoder med aldrig svigtende Held.
Gamle Mamd.som lide af Svagheder, ville finve en
hurtig Hjelp og Lindring samt i mange Tilfælder en
fuldstændig Helbredelse. 49" Det gjør intet til Sagen,
hvad De forhen har brugt eller hvem, der uden Held
har behandlet Dem.
1^* De
frygtelige Gifter
af
Eygdom.
let,
TYstliS
«sundt Blod
og
tilligemed
Hudsygdomme
ftændtg uden Kviksølv.
helbredes fuld*
Hust paa»
at
ett farlig
hvis ben bliver forsømt eller urigtig behand­
fordoerver
be nuværende og kommende Slægter.
Bn#ne unaturlige
Udtømmelser helbredes hur-
tigt uben at hindre den Syges Forretninger. Ingen
Experimenter.
Begge Kjsn fenfultete# famvit»
t«ghed»fuldt. Alder og «rfaring et af »ig
tighed i disse Tilfalder, «n skreven «aranti
for Helbredelse give» ved ethvert Utfalde,
som behandle».
«9» «Uge,
ber lide af
over
«ymptomology
5ilfcrlbe.
vorved
chroniske «vgdomme,
uforbeholdent skrive og fortælle
deres
Tilstand.
bør
Eymptomerne
af
Sygdomstilfældet helbredes, som
Andre ikte have tunnet rurcrc.
Send 4 Cts. i Frimærker for
chroniske, nervöse
el berømt Bflett
og
delikate Sygdomme.
De faar i bet norsk-danske Sprog cn
udtømmende
(Forklaring over Sygdomstegn),
$e selv
kan komme efter
Dere» Eygdom»-
Konsultationer, personlig eller skriftlig,
fri»
Konsulter den gamle Doktor. Tusinder ere blevne hel
bredede.
Private Kontorer og Modtagelses-
varelser.
j^lRaabfør Dem med
Dr. Clarke,
för-
end De henvender Dem til nogen Anden. Et venligt
Brev eller Besøg tan befri Dem for fremtidige Lidelser
og Skam, samt formere Deres Livs gyldne far. Medi
ciner sendes hvorsomhelst og med betryggende Sitker
hed. Kontortid fra Kl. 8 til 8 Søndag fra Kl. 9 til 12,
Standinavist tales. Breve adresseres
F. D. CLARKE, M. D„
186 South C!ark Street, Chicago, HL \n\n Fergus Falls, 3 September 1890.
Slagtere paa Lincoln Avenue.
Ferflt og salt Kjøb, Flefl, Skinke,
Pølse, Fifl, ZEg og Smør m. m.
altid paa Haanden.
Sweet Grass Hills, Milk og Sun I
River-Dalene i Montana kan al*
ROAD CARTS ONLY $10
»The Beet and Lowest Price
of any Carts Made.
SI8, 630 and $26.
I Top BUCKICR, only $56.00.
III»roes# $7.50 and SIO.OO.
I Forges, Anvils, Vises, Safts, Sewing
Machines, Scales «t' all varieties.
Save money and send for Price List.
CHICAGO SCALE CO.,
Chicago. Tl""-' i". «V A.
9*. Owen Belt Co., 191 State St.,Chicago,111.
3«ftl ®o!æ$ Etableret 1851. Itt6@b6
forend Sedrwg! CHICAGO, ILL.