Newspaper Page Text
Fra Moderlandene. Norge. Arne Garborg har nu forladt sit Sommeropholdssted, Kolbotten ved Tønset, og er afrejst til Tyflland. Han har efter Forlydende paabegyndt en større Bonderoman med Motiv fra Jæderen. Omkring Beitstaden var der stor Mangel paa Arbeidsfolk til Skuraannen. da alle var optat med Sildvirkning. Almindelige Sildvir kere tjente ifl. „Jndhp." 3—4 Kr. og Dækselmænd indtil 6 Kr. pr. Dag. En Arbeider, fornt sin Tid blev sat under Tiltale for red. Uforsigtig hed at ha forvoldt Branden i Kristia nia paa Alfheims Fabrik i Mai Maaned, er nu enstemmig blet frifunden ved Meddomsretten. Kortspil. En Landmand fra en af Bygderne i Byens Omegn, der var i Kristiania med et større Parti Poteter forleden, kom efter afsluttet Handel paa Rangel og indlod sig til slut i Kortspil. Bonden blev selv følgelig plukket, først for de Penge, som han havde faat for Poteterne co. 40 Kr. og efterpaa spilled han bort Hesten ogsaa, fortæller »Mrgpst.". I Skogen tilhørende Molands Præstegaard blev der forleden fludt paa et Dyr, som efter Beskrivelsen maatte være et Daadyr. Straks es ter Skuddet sprang Dyret forbi Jæ geren, og det fandtes ikke igjen før otte Dage efter men da i forraadnet Tilstand. Der var 2. Dyr i Følge, og da de blev set»et tæt Krat, blev der fludt i den Tro. at det var Ræv! De var paa Størrelse som en middels Gjed. Bjørnson og Richter. Kristia nia Aftenblade indeholde følgende Erklæring fra Frøken Julie Richter, en Søster til den afdøde Statsmini ster Richter: Bjørnstjerne Bjørnfon havde ingen Skyld i min Broders Død. Hvad Bjørnson skrev, gjorde et dybt og faarende Indtryk paa mtn Broder, der dengang var nervøs og syg, men det var aldeles ikke Grun den til hans ulykkelige Død. Aarfa gerne dertil var ganske^ andte. Ridderligt. Fra Hestevædelø bet ved Kristiania meddeles: I Kapløbet paa 3000 Meters Bane mellem Løitnant Afls „Storteur", reden af Løitnant Ahnstrøm, og den norske Fabrikerer Tanbergs „Fimase ur" blev straks i Begyndelsen af Lø bet den svenfte Hest skræmt af en Hund og kom ud af Løbet, men Hr. Tanberg standsede da øjeblikkelig sin Hest og ventede, til hans Medbeiler paa ny var kommet jævnsides med ham, hvorefter Løbet fortsattes med det Resultat, at „Starteur" tog Pri sen. Trondhjems Domkirke. En betydelig Afdeling af det Arbeide paa Domkirkens Restauration, som paa begyndtes for 21 Aar siden den 1ste Julij1869 er nu afsluttet. Gjenopførelfen af Kirkens østre Skib, som under Kirkens Glansperi ode dannede dens Kor, er nemlig paa det nærmeste fuldført. Stillinger ne har kunnet nedtages ligesom ogsaa de Skillevægge, som adflilte det østre Skib fra den øvrige Kirke, faa man nu kan fe frit gjennem Kirkens hele Længde. Fra Dyrelivet. Paa Gaarden Huken, Østre Aker, har ifl. „Dagbl." en Familie fra Kristiania tat Som merophold. En Dag 12te Jul: iaar fandt den ældste'Datter Elli, da hun gik og søgte efter Jordbær, en liden Linerle, som laa i Græsset med blodig Vinge. Hun tog den ov, baded den, da hun kom hjem, og dan ned da oppe paa Kvisten i et Tagkot et Leie til den af Bomuld. De første Dage, da hun bragte den Fluer og Mad, viste den sig ^meget sty, men det bedredes snart, saaledes, at den efter en Uges Forløb tog Føden af Haanden. Da den nu var istand til at flyve, gav Elli den paa sin Moders Opfordring Friheden. Da gen efter, da Datteren sad med sit Haändarbeide paa Jordet, fik hun uventet Besøg af sit lille Pleiebarn først kredsed den forsigtig omkring hende, men da den syntes at ha for visset sig om, at den ikke tog Feil, satte den sig kvidrende tørst paa hen des Fod saa paa Hodet. Dette gjen tog sig 4 Morgener, da blev den bor te kanske den lille Hugl blot vilde sige sin Ben Farvel, før den drog paa fin lange Reise mod Syden. Potetesfygdorn har grebet al vorlig om sig i Høst i Trondhjems bygderne. Kristianssand vil i 1891 feire 250 Aorsjubilæurn. Kongen væntes did i den Anledning. Bjørnsons Digte og Sange flal ifl. „Dagbl." komme ud i ny og øget Udgave. Bjørnson har i Sommer strevet en hel Del nye Digte. En ugalant Mand. En Mand i Kristianssand er af.Meddomsretten idømt 20 Kroners Mulkt for at ha skvættet varm Kaffe paa en Ko ne. Pas paa Børnene. Paa Gjø vik hændte sorleden den vistnok ene staaende Ulykke, at et Barn drukned ved at falde op i et Trækar, hvori nogle faa Liter Sølevand henstod. Kondenseringssabriken ved Sannesund, om hvis Ødelæggelse der meddeles sidste Uge, stal paa ny opbygges paa ny Tomt. Det er Engelstmænd, som eier Fabriken. Nogle Firmaer i Bergen har dannet et Bolag for at drive en større Forretning med Fotogen. En halv Mil fra Bergen i Skaalevik agtes opført 2 Cisterner, der hver stal runtme 30,000 Fade Fotogen. Oljen flal transporteres med Bola gets egne Fartøier. Jshavsflaaden. Fra Tromsø meddeles 20de Sept. De fleste Fangstfartøier er nu igjenkomne. Fangsten har almindelig været god. Flere Fartøier medfører levende Is bjørne. To Dampere har forlist og grundstødt. Isforholdene har iaar været særdeles gunstige. En LemænvandringS-Periode antages at være sorestaaende, flriver „N. T. A." I de sidste Doge er nemlig seet enkelte døde Lemæn paa Gaderne i Levanger. SEldre Folk mener, at naar Lemænsværmene med nogle AarS Mellemrum begir sig paa Vandring fra Fjeldene henimod Sjøen, vil der som Regel bli en mild Vinter. To Hunde. En Newfundlæn der havde en hidsig Kamp med en Dog om Besiddelsen af et Ben, og under Striden faldt begge de kjæm pende over en Bro ned i Elven for tæller „V. G." Naturligvis fvøm* med Newfundlænderen straks iland, men Doggen blev i Vandet. New fundlænderen rysted sig dygtigt og stod i Begreb med at løbe sin Vei, da den fik Øje paa sin Modstander i Vandet og faa, at den holdt paa at drukne. Den sprang da igjen ud i Floden, greb Doggen i Nakken og trak den i Halsbaandet tilbage til Strandbredden. Begge Hundene saa i nogle Sekunder paa hinanden med et „ubeskriveligt" Udtryk, logred høj tideligt med Halerne og traced der paa værdigt hver til fin Kant. En farefuld Operation er iføl* ge ..Tønsb. Blad" i dtsse Dage. med udmærket Held, udført af Hr. AmtS dyrlæge Kragerud, paa en Hest. der led af Lungepibning og før Operatio nen var aldeles ubrugelig til ethvert Arbeide. Hesten blev bedøvet og Strubehodet flaaret op i en. Længde af ca. 5 Tommer, og en lammet Brufl inde i selve Stubehodet blev fjernet. Trods det store og sareful de Saar, saa kom der, paa Grnnd af Operatørens Dygtighed, knapt en Spifefle fuld med Blod. Hesten har siden Operationen været i bedste SSel gaaende og havt god Madlyst. Saa vidt vtdes er nævnte Operation al drig foretat her i Landet før. Følgende Aalehiflorie er med delt Bergens „Ann. Tid." af en Fløtmand. Han rodde forleden Dag i Baad over Lille Lungegaardsvan det og lagde da Mærke til, at en af de dersteds værende Svaner dukked under og blev usædvanlig længe i Dybet. Omsider kom den op igjen, og stor var Fløtmaudens Forban seise, da han saa Svanen med en lang Aal i Næbbet, vistnok en ual mindelig Lækkerbisken selv for en Svane. Hans Forbauselse forandre des imidlertid snart til TEngstelse, da han saa Nalen, der formodentlig ikke fyntes ont at blt Befordret op i Ovenverdenen paa benne lumpne Maade, begyndte at svinge sig rundt Svanens Hals, antagelig i den Hen sigt at kvæle sin langhalsede Fiende. Situationen syntes kritisk nok, thi Svanehalsen er smækker og smal og Aalen smidig og kraftig, men saa kom en anden Svane, der paa Afstand havde iagttat sin Kollegas Baande, Pilende afsted i rasende Fart henimod de to Kombattanter, bed Aalen tværs af og frelste paa denne Maade sin Ben eller Veninde fra dett visse Død. Derester gled begge Svaner i Triumf i langforn Fart henimod Land med hver sit Styrke Aal i Næbbet. Turiststrømmen gjennem Sta vange, isommer beregnes til omkring 3380 Perfoner, eller over det dobbel te Antal as ifjor. Gjennem Trond hjem er Strømmen beregnet til ca. 5000. Dampskibet „Ulven", der gik i Ruten Os—Samnanger, stødte en mørk Nat paa i Sævereidsjvrden og sank paa 30 Favne -Band. Skibet, der var bygget i 1885 cg kostede Kr. 30,000, var ikke assureret. Bed en Brænderigeneralforsam ling paa Kvams Brænderi i Næs paa Hedemarken var en Aktieeier blet saa beruset, at han gtk udover en høt Stenbro. Han blev baaret be vidstløs ind i Brænderiet, og Læge blev hentet. Men Manden døde om et Par Dage. Folk i Kristiania gaar omkring med Vandflræk, idet man tror, der flal være Lig i Maridalsvandet, hvorfra man faar sit Drikkevand. Efter hvad „V. G." kan oplyse, jlal det ogsaa forholde sig saa, idet en æl dre Mand fra Gaarden Oset, nederst ved Maridalsvandet, er forsvundet. Man har dog soknet efter ham i flere Dage uden Resultat. Balfangsten i Vaterfjorden. Der telegraferes fra Kabelvaag, at af de i Baterfjord indestængt Grind hval nu omtrent 700 er slagtet. Endnu er der maafle 3 a 400 igjen. Paa Grund af mangelfulde Redflaber er flere af Hvalerne blot blet faaret. saa der begaaes et grusomt Dyrpla geri. Gadekamp. Forleden Aften havde Politiet i Kristiania en vold som Batalje at bestaa. En beruset Arbeider holdt Kvalm paa Moløkkeu og skulde arresteres, da han ikke vilde forholde sig rolig. Han gjorde imidlertid Modstand og blev saa kraftig assisteret af en 30 Venner og bekjendte, at de tre Politibetjente blev stamflaat, hvorved Arrestationen forhindredes. Politibetjentene maatte søge Læge og er erklæret utjenstdygtig for en Tid. Om Professor Mourly Volds Tiltrædelsesforelæsning over „Filo fofiens Forhold til de øvrige Viden flaber", fortæller „Verdens Gang": Universitetets Festsal var fyldt af Tilhørere. Forelæsningen var en ganske velordnet Samling Frugter as en udstrakt filosofisk Læsning, ser veret i ulastelig Form og med et smukt Foredrag noget originalt eller tankevækkende søgte man forgjæves. Midt for Kathedret sad Monrad og smtlie huldsalig til fin Aflægger". Om den nylig afdøde Forfat ter og Skolemand Paul Bergh flriver Bossebladet: „Paul Bergh esterlod sig en hel Hob Manuskripter. Deri blandt meget af stort Værd bl. a. en Grammatik og en Fortælling „Frelst", som han netop havde lagt sidste Haand paa. Det flulde være interessant at vide, hvor disse Manu« skripter er blet as. Rygtevis har vi hørt, at de flal være brændt. Kan fle var det de samme velvillige Sjæle, der stadig holdt paa at plage ham paa hans Dødsleie og senere satte Histori en om hans Omvendelse i Scene, der ogsaa har bragt disse farlige Ea ger ud af Verden?" I det tyfle Blad „Tägliche Rund schau" har Dr. Friedrich Lange flre vet en Række Artikler, der bl. a. om handler Socialdemokratiets Fare for tysk Folkeeiendomrnelighed og Ratio nalfølelse. I .Politiken" leverer Henning Jensen et Uddrag heraf og flutter saaledes: Deri ser Dr. F. Lange vistnok rig tigt, at den sociale Kamp til sidst vil tilspidse sig til en Kamp mellem Kort» gedømmet som Repræsentant sor det gamle Samsund og Arbeiderne, der kræver et nyt Samfund. Den eneste Maade at undgaa denne Kamp paa synes at være dett, at Kongedømmet, idetmindste foreløbigt, bliver sociali stift. Det vilde da saa en næsten ube grændset Magt. Blev den tyske Kei ser Socialisternes Keiser, saa vilde han kunne gjøre Napoleons Historie om igjen, kun ester en langt større Maalestok. Det flulde være mærke ligt, om der ikke engang kom en Her sker over et stort Folk, dex gav efter for den Fristelse. Spørgsmaalet synes kun at være det, om han vil komme tidsnok. Thi bet er ingen Tvivl om, at bel begyn ber at haste. Svartebogen. Man tror talmindelighed, at benne Bogs Tilværelse er ligesaa mystisk som s. Ex. Sjøormens. Det vil ber for kanske interessere at erfare, at denne Bog virkelig er til, og at der i Norge findes omtrent 30 Exemplarer af den. Først og fremst indeholder Bogen en Del Besværgelser til at paakalde Fanden og faa hans Hjælp til for fljeölige Formaal. For at indsmigre sig desto mere hos denne Majestæt er disse Besværgelser fulde af de værste Gudsbespottelser. Dernæst indehold der mærkelig nok den samme Bog Paakaldelser paa Gud og Helgener sor ut fordrive onde Magter fremdeles Anvisning til forskjellige overnaturli ge Kunster, faaforn at fremmane Dø de. at opdage Skatter, at fe ind i Fremtiden, famt Opflrifter med me ningsløse Ord eller Ramser, der flal have Tryllekraft,—fligt, font Holberg parcellerer over i sin Abracadabra. Som Exempel paa, hvordan flige Ord kan have vandret Verden rundt, kan anføres, at latin fle Forfattere fortæller, at en vis Mand helbredede en af de romerske Keisere i Oldtiden véd Trylleordet „vipulu". Dette Ord gjenfindes og saa i SvHrtebogen og lever ogsaa paa Folkemunde i flere af Norges Fjéld bygder. Svartebogen giver fremdeles Radb i mange fotfljellige Sygbomme. Dis se Raab beftaar enten i Trylleformu larer, som flal læses over den Syge, i Midler som flal bruges, eller i Hand linger, som flal foretages. En almin delig Formular lød saaledes: „Jeg maner alt ondt tur Maven og i Benet, tur Benet i Kjødet, tur Kjødet og i Skindet, tur Skindet og i Beir og Bind, og du flal ikke mere komme herind!" Denne Slags Ramsen fjender vi godt igjen s. Ex. fra Asbjørnfens »En Signekjærring". Mod Tandpi ne flal følgende Ramfe hjælpe: „Job fatte sig paa en Sten og klagede sig for sine Tænder. Da tom Jesu Mo der og sagde: „Tog Band i Mund,— sput i Grund,—flal bli Bod i samme Stund". Der er sikkert en og anden Tandpinelidende, som vil paatage sig at experimenters hermed. Tandpine lader til at have været særlig behand let i Svartebogen thi den giver ogsaa følgende Anvisning paa at blive den kvit: Man berører en Berketand med en Bedflis og sætter denne mellem Barken og Veden paa et Træ der ved overføres Sygdommen fra Men nesket til Træet. Til behagelig Prø velfe! Endogfaa rent tekniske Forskrifter kan man finde i Svartebogen. Der nævnes deriblandt flere Opflrifter, efter hvilte man troede at lave røgfrit og knaldfrit Krudt. Det maa være ett Bog for Nutidens Krigsviden flab! „Svartebogen", er det Navn, fom Bogen har blandt Menigmand men den Titel, som staar paa de levende Exemplarer er Cyprianus. Dette var Navnet paa en Biflsp i Antio chia, der levede ca. Aar 300, og om hvem man troede, at han var en stor Hexemester. De samme Lærdomme, som den indeholder, kan man finde rundt om i Europa. Bed Universi tetet i Toledo i Spanien blev der en dog holdt Forelæsninger over „den sorte Kunst". Fra Ublandet har da Kunsten forplantet sig til Norge. De norske Hexemestere stod i høit Ry og' faa nbensor Norge, især i Jyllanb. hvor be har havt stor Praxis. Et Bevis paa beres Anseelse i Trold bomsfaget er, at Danflerne nærebe ben Tro, at Cyprianus var en norfl Stubent. Cyprianus eller „Svartebogen" har aldrig væcet trykt af gode Grunde naturligvis. Den findes kun i haandflrevne Exemplarer. Den æld ste af disse flriver fra 1650 og tilhø rer Universitetsbiblioteket. Af senere Udgaver eies en os Moltke Moe, Professor i norfl Sprqg og Folkedigtning ved Christiania Uni versitct denne hørte hjemme paa Fron i Gudbrandsdalen. En anden gjemmes paa Gaarden Galgum i Ro medal. Billedhugger Skeibrok har eiet en meget omfangsrig Svartebog. som nu er gaaet over i kgl. Fuldmæg tig Th. Boecks Eie. Endelig har Pros, i Theologi, Bang, som i en nylig udkommen Bog har gjort Svartebogen til Gjenstand for en Afhandling, hvorfra ogsaa Forfatteren af denne Artikkel har hentet sine Oplysninger, et Eksem plar af den. Den tilhørte i Begyn delfen af dette Aarhundrede en beryg tet Mandi en Fjeldbygd. I dennes Fravær lod Præsten i Bygden engang gjøre Indbrud hos Vedkommende og bemægtigede sig Bogen, ved hvis Hjælp Troldmanden efter Bygdens Mening gjorde ondt. De øvrige Ex emplarer af Svartebogen er af ringe re Værd. Fonografen. D'Hrr. Heyerdahl & Co. indbød forleden en Del Herrer til at overvære en Forestilling as Fo nograsen i Kristiania Ärbeidersam sunds Sal, hvor Fonografen i nogen Tid vil præsenteres sor Publikum. Da vi kom ind i Salen, fortæller en af dent, saa vi tre smaa Maskiner as Størrelse som store Spilledaaser eller Symafliner anbragt paa et Bord, og sra den ene, hvis Hjul var i Bevægelse, hørtes af og til eiendom melige flrattende Lyd, som op sra en dyb Kjælder eller gjennem en tyk Væg. Fra Maskinen udgik endel forgrenede Gummiflanger, der endte hver i to Rør af Form fom en but Pibespids. Disse var anbragt en i hvert Øre paa endel Herrer, som med en høist interesseret Mine sad bæn ket omknng ben lille Helvedesmafli ne. Bi forstod straks, at vi nu vilde faa at høre en ganske anberlebes fuldkommen Præstation, etib vi for 12 Aar siben hørte af en Fonograf, ba ben netop var krøbet ub af 3Eg get, en afthmatiff, flrattende Stem me. En af be lyttenbe Herrer vin teb mystisk paa os, da vi nølende nær med os, og pegte paa to ledige Pibe rør, ber korresponderte rneb ben sam me Slange. Resolut greb vi be to Rør, Iufteb Ørnene og holbt bem inb til Ørerne, og som veb et Trylleri befandt vi os i samme Nu ntibt oppe i ben lystigste March med fuld Bri gademusik, saa livagtig, som om den gik under vore aabne Vinduer, meb futbe Harmonier og aldeles korrekte Rytmer og Bevægelser, kortsagt aldeles udmærket gjengit. Der blev sat en ny Voksrulle paa Cylinderen og saa fik vi „Far sjøl i Stua" sortalt as Bjørn Bjørnsons livagtige Stamme, med Bikjegnæld og Kjærringsnak, saa man maatte le, og ved næste Bytning fik vi en stigende Latter-Kommers af Clau sen, saa at vi maatle flaa Latterdøren rigtig op. Derpaa kom Solesalds sangen af Bjørnson, Maren Kokkepi ges begrædelige Sang af Fru Bosfe Falstrøm. og „Fanden i Nødden" osv., osv. Det var en ren General opvisning af morsomme Ting, og den, fom vi! vide mer, bør ,elv gaa derhen og høre. Bedre Raad kan vi ikke gi. Et meget godt Rand for dem, som lide os kroniske etter private Sygdom me, er at vogte sig for de mange aver terende Kvaksalvere og henvende sig til den as den dygtige norske Læge Dr. Rosenberg i Chicago oprettede Læge anstalt. Den har kureret mange Tilfælde, som vare opgivne af andre Læger. Dr. Rosenbergs to Bøger „Lægebog sor enhver" og „Ungdom mens Raadgiver" ere værdifulde Skrifter, som sendes frit blot man indlægger Frimærker. (Tilsendt.) UveirSvarsler. I et Telegram til „Politiken" fra Berlin den 13de Sept., hedder det. Det er tkke blot den meget omtalte Artikel i „Preussiche Jahrbucher", men en paasaldende Mænghe Tegn. som vanskelig kan missorstaaes. der efterhaanden bekræfter Rygterne om, at Keisermødet i Narva ikke er løbet saa fornøjeligt af, fom de officielle Beretninger vil indbilde Folk. De sidste Dage har bragt ikke min dre end to Beviser paa, at alt ikke er, som det buide være. I ledende Kredse har det saaledes vakt alminde lig Opmærksomhed, al Keiser Wilhelm ikke paa Aleksanderdagen Torsdag udbragte Czarens Skaal. noget, der ellers aldrig glemmes. Et andet UvcirStegn sees i, at Czaren, da han besvarede Moflvas Lykønflningsde pkche, paa en særlig demonstrativ Maade betoned, at han hørte Stem mer fra hele sit russi fle Rige i de patriotiske Følelser, som besjæleb Moskva. Paafalbenbe er bet forøvrigt ogfaa, at ber gjennem „Hamb. Korresp." netop nu ubsenbes Mebbelelse om, at Alliancen mellem Tyskland, Østerrig Ungarn og Italien, som først ublø ber i 1892, yderligere er blet for lætiget for et Tidsrum af tre Aar. Sjeldne Oldtidslevninger. Paa Halvøen Krim er i Sommer anstillet arkæologiske Udgravninger, som har givetXrige Resultater. Man har blandt andet sundet mal,ebe Mennefle ben i nogle Grave. Det antages, at disse Grove har tilhørt Kimmererne, som pleiede at føre sine døde op paa Høider, hvor Ligenes Kjød blev op cedt af Fugle. Siden maledes Bene nene med en Mineralfarve og begro ves. Grave med malede Mennefle ben foretommer, fljønt meget sjelden, i det indre Asien. Paa Krim er blot 3 saadanne Grave fundne. Emin Pascha og den ægyptifle Re gjering. For fiogen Tid siden om taltes, at Cassati havde paa Emins Vegne søgt den ægyptiske Regjering om Udbetaling as Emins resterende Løn som Generalguvernør i Wadelai, o ti at dette bestemt var blet afflaat. Nu meldes imidlertid i „Honov. Kur.', at Khedivens Regjering har bevilget Emin en Erstatning af 5000 Pd. Dette har dog ikke kunnet udbe tales, da han tr i det indre af Af rika. Af det tyske Rigskommissæriot hor Emin 20,000 Mark i aarlig Løn. I Byen Mattitud i Massachusetts afholdtes nys en Basar, hvis betyde lige Indtægt styldtcs nogle unge Da mers resolute Optræden. Da det i Begyndelsen gik lidt fløit med Forretningerne, tilbød Damerne nemlig at lade sig kysse mod en ringe Betaling —25 Cents pr. Kys. Der meldte sig utallige Liebhavere. Flere af dem gik paa Omgang og su gede Honning til et Beløb af adskilli ge Dollars. Da Regnskabet blev opgjort, viste det sig, at der var udleveret 8000 Kys og indkasseret 200) Dollars. Men da var man ogsaa overmæt. .I. I. Cases Träskemaskine. Dm bedste TrSskemafline i Berden. O. Bertelson & Co., Giv ilke Pant iDeres Land, för De har talt med Sake & Lowry og hor erfaret, paa hvilke Betingelser de udlaoner Penge. Det er umultgtx at forklare vor Methode her, men vi vil med Fornøjelse give fuld Oplys ning til enhver, fom kommer til vort Kontor. Penge altid paa Haanden, og ingen Forhaling med at afslutte Laanet. Bi udlaoner Penge ester As dragsplanen, der er meget nyttige for Farmerne. Late & Lowry. \n\n Agenter, Fergus Falls. Minn. First National Banks Bygning, Fergus Falls, Minn.