OCR Interpretation


Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938, November 12, 1890, Image 6

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83025227/1890-11-12/ed-1/seq-6/

What is OCR?


Thumbnail for

Et fransk Handelshus.
Skildringer fra Paris
af Alphvnse Daudet.
(Fortsat fra forr. No.)
1IL
„Stokkers lille Mam'zelle Zizi!"
Hvor Desire var lykkelig.
Hver Dag kom Frans og satte sig
ved hendes Fødder ganske som i for
dums Dage paa den lille lave Stol,
og nu var det ikke sorat tale med hen
de om Sidonie.
Om Morgenen, saasnart hun havde
sat sig til Arbeidet, saa hun Døren
blive aabnet paa Klem sor et venligt:
„Goddag, Mam'zelle Zizi!" Han
kaldte hende nu for Tiden aldrig an
det end med hendes Kjælenavn som
liden Pige og De skulde blot vide,
hvor smukt han kunde sige: Goddag
Mam'zelle Zizi!"
Om Aftenen ventede de sammen paa
Fader Delobelle, og medens hun ar
beidede, fik han hende til at gyse ved
at fortælle om sine Reiser.
Men, hvad gaar der af Dig Du
er ganfle forandret, sagde Moder De
lobelle, forbauset over at se hende saa
glad og navnlig saa bevægelig.
Sagen var da ogsaa, at Desiree,
istedetsor at sidde sammenkrøben i sin
Lænestol som en liden Bedstemoder,
nu reiste sig hvert Øieblil, hoppede
hen hl Vinduet med en Fart, som om
hun havde faaet Binger, øvede sig i
at Holde sig opreist og rank og spurgte
sagte Moderen:
Sees det, naar jeg gaar?
Fra hendes smukke lille Hoved,
hvor hun hidtil saa at sige havde kon
centreret hele sit kvindelige Koketteri
i at kjæmme og ordne sit Haar, bredte
det sig nu over hele hendes Person
ligesom det lange, fine og krusede
Haar gjorde, naar hun løsnede det.
Sagen var, at hun nu havde Lyst til
at behage og var bleven koket hele
Gerden saa det da ogsaa. Hendes
„Insekter og Fugle for Modemagasi
ner" havde endog faaet et Helt ondet
Udseende end før.
Ja, Desiree Delobelle var lykkelig.
Frans havde de sidste Dage talt om,
at de alle flulde gjøre en Udflugt paa
Landet, og da Fader Delobelle, ædel
og højmodig som altid, gunstigt havde
villet tillade sine Fruentimmer at tage
sig en Fridag, saa tog alle Fire assted
en Søndag Morgen.
Man kan ikke forestille sig, hvor
Veiret var smukt den Søndag. Da
Desiree aabitehe sit Vindu Kl. 6 om
Morgenen og saa Solen gjennembry
de Morgendæmringen med sine varme
og lysende Straaler, do hun tænkte
paa Træerne, paa Markerne, paa
Gangstierne mellem Blomsterne, paa
hele denne vidunderlige Natur, som
hun ikke havde feet saalænge, og som
hun nu flulde gjense ved Frans' Arm,
fik hun Taarer i Ørnene. Klokkerne,
som ringede, Larmen, som ollerÉbe
hævede sig fro Paris' Stenbro, Søn»
dags-Smilet Søndagen er jo be
Fattiges Glædesdag som oplyste
selv de smaa Kulhandlerbørns sodede
Kinder, hele Morgenrøden poo denne
ualmindelige Dog indaanbedes med
Henrykkelse af hende i lange dybe
Drag.
Aftenen iforveien havde Frans for
æret Hende en Parasol, en liden Pa
rasol med Elfenbenfloft ved Hjælp
af denne Present Havde hun arrange
ret sig et net, lidet Toilette, tarveligt
og fordringsløst, som det sømmer sig
for en stakkers liden Krøbling, som vil
passere forbi uden at blive bemærket.
Men ikke destomindre smører man ikke
for tykt paa, naar man siger, at den
lille Vanføre var fortryllende.
Kl. 9 præsis kom Frans med en
Vogn, som Han hovde leiet for Hele
Dagen, og Hentede fine Venner, som
Han havde inviteret. Mam'zelle Zizi
gik nok saa fotet olene ned af Trop.
pen, støttet til Gelænderet. Moder
Delobelle tom bagved Hende og vaage
be over, at Hun ikte fluide falde, og
ben „store" Delobelle meb sin Paletot
paa Armen sprang forbi ben unge
Risler forat aabne Vogndøren.
i Hvor det dog var deiligt at tjøre i
ben fmutte Vogn, meb be smukke Om
givelser, ben smukke Flod og be smukke
Træer...
Spørg Henbe ikte, hvor be var.
Desiree har aldrig vidst det. Alt,
hvad hun vidste, var, at Solen den
Dag vor mere straalende der end alle
andre Sieder, at Fuglene tvidrede
gladere, at Skovene var dybere og
hun løi ikke-
Som ganske liden havde hunentelte
Gange tjendt saadanne Dage, tilbragt
ude paa Landet med longe Spadser-
ture i den frifie Luft. Men senere
havde del stadige Arbeide, Fattigdom
men, det stillesiddende Liv, som Sva
gelige sætter saa megen Pris paa,
holdt hende ligesom fastnaglet til det
gamle Kvarter i Paris, hvor hun
havde sin Horizont, tilstrækkelig for
hende og altid den samme, i de høic
Tage, Vinduerne med sine Jernbal
koner og Fabrikflorstenene, söm med
sine røde Mursten dannede en flarp
Kontrast til de gamle historisle Ho
tellers sorte Mure. I
mange Aar
hovde hun ikke tjendt andre Blcmster
end sine Volubilis, som vvxede i Vin
dueskarmen, ikke andre Træer end
Akacierne i Haven ved den Fromont
ske Fabrik, som hun kunde fljelne
gjennem Røgen.
Hvor hendes Hjerte svulmede af
Glæde da hun befandt sig ude paa
Landet. Opsyldt af Glæde over sin
gitnsødte Ungdom, faldt hun i den
ene Forbauselse ester den anden, klap
pede i Hænderne og udstødte smaa
Skrig af Glæde og Udbruddene af
hendes naive Glæde gjorde, at man
ikke lagde Mærke til hendes vaklende
Gang. Nei, i Virkeligheden saaes
det ikke meget. Desuden var jo
Frans altid ved Haanden forat støtte
hende, række Haandcn sor at komme
over en Grøst, og saa vor
1
han saa
utrættelig og sock saa ømt poo hende.
Denne mogeløse Dog svandt som en
Drøm. Alting henrev og fortryllede
hende, Himlen, hvis dybe Blaa stim
ledes gjennem Grenene, Underflovcn,
i hvis flyggesulde og tause Rige
Blomsterne var høiere og rankere,
hvor det guldgule Mos ligner Sol
straaler, som spille paa Egetræernes
Stammer, Skovlysningerne med de
overraflende Udsigter Alt lige til
den uvante Træthed, der fulgte med
en hel Dags Færden i fri Luft.
Da det led mod Aften, og hun i den
aftagende Dog fro Sovbrynet saa de
hvide Veie, som snoede sig mellem
Morkerne, Floden, som lignede en
Sølvgalon, og hist henne mellem to
Høie en taaget Mosse of Høie Toge,
Toorne og Kupler, font mon fogde
hende var Paris, faa opfangede hun
med ct Blik og gjemte i en Krog af
Hukommelse hele dette blomstrende
Sandstab, duftende af Kjærlighed og
Juniblomster, font om hun albrig,
aldrig mere flulde gjenfe det.
Den Buket, som den lille Vanføre
hjembragte fra denne herlige Skov
tur, parfumerede hendes Værelse i
hele otte Dage. Den var sammensat
af Hyacinther, Violer, vilde Roser og
en Mængde Blomster uden Navn.
Fattigmandsblomster, som omslyven
be Frø tabe opvoxe hist og her paa
Veibredden.
Naar Desiree i disse otte Dage be
tragtede de lyseblaa eller høirøte
Nuancer, som Blomsterne har opfun
bet før Malerne, gjorde hun i Tan
terne Skovturen om igjen. Violerne
mindede hende om den lille,rnosbcgroe
be Bul, hvor hun havde pluktet dem,
opsøgt dem under Blade og hvor
hendes Haanb havde mødt Frans'
Haand.
De store Vandblomster havde hun
taget ved Kanten af et Dige, fom end
nu var fuldt af Vand efter Binter
regnen, og forat tunne naa den havde
hun maattet læne sig tungt mod
Frans' Arm. Alle disse Minder
tom paa hende, medens hun arbeide
de. Hele Tide glindfede Solen, fom
trængte ind gjennem bet aabne Vin
bu, paa ben lille Kolibris Fjære.
Vaaren, Ungbommen, Sangen og
Blomsternes Duft forvandlede bet
mørfe Arbeidsrum oppe i femte
Etage, og Desiree sagde ganfle alvor
ligt til Fru Delobelle. ibet hun ind
aandede Duften af sin Vens Bu
let:
Mor, har bu lagt Mærte til, hvor
beiligt Blomsterne buster iaar?
Ogsaa Frans bcgynbte at føle sig
under Indflydelse os en hemmelig
hedsfuld Magt. Mam'zelle Zizi blev
libt efter libt hans Hjertes Herfle
rinbe og forjog Sibonies Billebe ber
sra. Det er sonbt, at ben stollers
Dommer selv gjorbe alt sit. Den
heleDag sod han hosDesiree og sluttede
sig til henbe fom et Born. Ilte en
eneste Gong hovbe han vovet at venbe
tilbage til AsniereS. Han varenbnu
altfor bange.
Kommer bu bo ikke engang ub til
os? Sibonie spørger saa ester
dig, sagde den brave Risler ben
ene Gang ester ben anben til Frans,
naar benne kom inb og hilste paa ham
i Fabriken. Men Frons angav alle
slags Forretninger sorat kunne ubfly
be fit Besøg til Morgenbagen. Det
te vor en let Sag ligeoverfor Risler,
fom mere enb nogensinde var optagen
med sin Trykninzsmastine, med hvis
Opsætning hart nu holdt paa at ar
beide.
Hver Gong Frans kom ind til Bro
deren, vinkede gamle Sigismund paa
ham med Pennen bag Øret og Penne
kniven i Haandcn. Hon gav den
unge Mand Underretning om Husets
Forretninger. I den senere Tid
syntes alt ot gaa bedre. Georges
kom regelmæssig paa sit Kontor og
vendte hver Asten tilbage til Savig
ny for at tilbringe Natten der. Der
kom ingen videre Regninger til
Kassen. Det syntes ogsaa som om
Fruen i Asnieres holdt sig mere
rolig.
Kassereren triumferede.
Du ser, Frans, at jeg gjorde Ret i
at underrette dig Der behø
vedes kun, at du fom hid, sor ot alt
igjen flulde tomme i Orden
Men det er det somme, tillagde Hon
as gommel Bone, jeg har ikke Til
lit
Vær ikte bange, tjære Sigismund,
jeg er tilstede, sagde Dommeren.
Du reiser vel itfe endnu, Frans?
Nei, nei, ikke endnu jeg
stal først ofgiøre en stor Forret
ning.
Naa, saa meget bedre.
Denne store Forretning vor hans
Gistermaal med Desiree Delobelle.
Han havde endnu ikte toft derom til
nogen end ikke til hende, men Mam'
zelle Zizi havde nok en Anelse om
det, thi for hver Dag blev hun glade
re og vokkrere, ligesom forudsås hun,
at snart et Øiebltk fluide komme, da
hun vilde behøve hele sin Glæde og
sin Ande.
(Mere.)
Blodbad. Fra Argentina meldes,
at en Etspedition paa 36 Mand, der
var udsendt for at undersøge ett mel
lem Argentina og Bolivia paatænft
Jernbane, er biet overfaldt af India
nere. Ekspeditionen var ført af en
Marinekaptein Juan Page. Den
overfaldtes i et Bjergpas ved Pileo
mayo, poo Grænsen mellem de to
Stater, og huggedes ned undtagen 3
Mand, der undgik Blodbadet og førte
Kapteinens Sig med sig til Corrien
tes.
De Bjergkjæder, Jernbonen ntaa
over ved det nævnte Sted, er i høi
Grad utilgjængelige og vanskelige sor
Foretagendet. Derhos sætter India
nerne i Grand Chaco sig as al Magt
imod de hvides Fremtrængen i disse
Egne.
Fra gamle Dage. I
„Stav. Av."
strives:
Som bekjendt brugte Kong Karl
Johan at fljælde det norske Storthing
ud for dumme Bønder, hver Gang
har ikke lifte det, og det endog i de
Doge, da der fad meget faa Bønder i
Thinget.
Særlig misfornøjet vor hon med
Storthinget i 1821, fom vedtog Adels
loven.
Det fif, ester hvad der fortæl
les af en Mand, fom den Gong stod
Begivenheder og Personer nær, meget
voldsomme Udtryf.
Formond i den Sagthingsdeputati
on, som fluide overbringe ham Adels
loven, vor selve Lagthingspræsiden
ten, Krigsrood Kristen Floor, Re
præsentant for Drammen og ett af
Oppositionens mest begavede Mænd.
Deputationen vor naturligvis an
meldt, saa Kong Karl Johan vidste
om den.
Krigsroad Floor forstod strafs
Meningen: En stig Konge vor det
vel, Nordmændene, som iffe engang
brøb sig om Adel, helst vilde ha en
Stoddertonge.
Formanden buffebe gjentagende og
henvendte sig til Kongen. Men den
ne saa ikke op.
Do gjorbe Deputationen resolut helt
om for at gaa.
Men faa reiste Kongen sig hurtig
og spurgte, hvab bet vor.
Og staaenoe fif nu Kongen over
bragt Abelsloven.
Helse og SkjSnhed?
Hemmeligheden ved en Kvindes
gode Helse og Sfjønhed er simpelthen
denne: Hun afvender og undgoar
de mange Sygdomme, fom er eien
dommelige for hendes Kjøn ved Bru
gen af Dr. Pierses Favorite Pre
scription. Dette er det eneste mod
Kvindesygdomme anvendte Middel,
der af alle Apothefere fælges under
positiv Garanti fra Fabrifanterne,
forat det vil vtrfe tilfredsstillende i
hvert eneste Tilfælde, eller ogsaa vil
Pengene blive tilbagebetalte. Se
Garantien paa Flaflens Omflag.
Et Kjæmpe Pendul er biet op
hængt sro Eiffeltoarnet. Det hænger
i en Broncetraad ned sra Taarnets
anden Platform indtil 2 Meter fra
Jorden. Trooden er 115 Meter
lang og Kuglen, font den bærer, er
af Staal og veier 392 Punb. Dette
Peubuls vigtigste Øiemcd er at vise
JorbenS baglige Bevægelse om sin
Akse.
Jeg husker.
Jeg husker, hvorlkbes Castor-Olie
og Epsom-SaU berøvede mig Halv
delen af min Glæde, mens jeg var
Gut. Men heldigvis er den Tid
over. Man kan nu hurtig og uden
Smerte overkomme alle de Onder,
som hidrører af en uordentlig Mave
og en daarltg Lever nemlig ved at
bruge Dr. Pierces Pleasant Purga
tive Pellets. De foroarsager ikke
Knib, Matheb eller Opkastning. De
ere smaa, overtrukne med Sukker,
behagelige at tage og milde i sin Virk
ning. De er smukt opsotte paa smoo
Glos. En ad Gangen. Mindste,
billigste, lette at tage.
Töröverne i gamle Dage
hængte en Hjerneskal i sin Mastetop
og gik aabent tilværks. Den moder
ne Røver, der opererer paa Lægemid
lernes Omroade, gaar hemmeligt frem
under en eller anden Forklædning,
men hans „Hul- og Hjerne-Trafic"
har dog aldrig i ringeste Maade affek
teret Hostetters Mavebitters, uagtet
dette styrkende og helbredende Middel
længe hor været det lyjende Punkt,
hvorimod hans Landse har været
rettet. Billige Bitters sammensat af
heftigt virkende Stimulanter med en
Tilsætning o| en eller anden styrkende
Bark andesales tildels endnu som
identiske med eller besiddende de sam
me Egenskaber som Amerikas udkaa
rede Familie- Medicin. Saadanne
Midler forgaar snarl, mens den store
Undertrykker af og Beflytter mod
Sygdomme fortsætter sit heldige Løb
overvindende Malaria, Dyspepsia,
Nervøsitet,Nyre-Sygdomme, Forstop
pelse og rheumatifle Lidelser ikke blot
paa bette Fastlanb men paa mange
anbre.
Lykkelige Hoosiers.
Wm. Timmons, Postmester i Ida.
ville, Ind., skriver: „Electric Bitters
hor udrettet mere sor mig end alle an
dre Mediciner tilsammen mod den
slemme FFlelse, som opstaar af Uor
dener i Nyrer og Lever". John
Leslie, en Farmer og Kvægopdrætter
fra fatnrne Sted, siger: „Finder
Electric Bitters at være den bedste
Medicin for Nyre- og Leversygdom
me udrettede at jeg søler mig som
en Mand." I. W. Gardner, Jern
handler sra famine Town, siger:
Electric Bitters er netop Tingen for
en Mand, font er aldeles nedbrudt og
bryder sig ikke om, enten han lever,
eller han dør. Han sandt ny Styrke,
god Appetit, og drt syntes ham, som
om han flulde begynde at leve paa
nyt. Blot 50c pr. Flaske hos N. I.
Mortensen.
Naar den titte var syg. vi gav he,'de Castoria.
Naar hun blev srorre. hun streg efter Castoria,
Naar hun blev Fro-ken. hun hang ved Castona.
Naar hun fit Born, hun gav dem Castoria.
BucklenS Arnica Salve
er den bedste Salve i Verden for
Skaar^Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Frostsoor, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr. TE ske. Sælges i N. I. Morten
sens Apothek.
Maerk.
Et port Oplag af Töier netop
ankommen.
Kjoletöier as nyeste Monstre.
Höst- og Bintertöier af for
skjellige Slags.
Bore Sko og Stövler er be
kjendt sorat vare af de bedste.
Alt til den lavest mulige Pris.
Bjorge ckSjorVal.
Underwood, Minn.
MrKe»« & D«««»«,
Läger,
tidligere fra Montreal Alm. Hospital
nu i Fergus Falls, Minn.
kontor og Bolig paa Lincoln Avenue.
Specielt Opmærksomhed stjänkeS Lien- og
Srensygdomme
McLean & Duncan.
Ap o th eker.
Drugl, Mediciner, forskjellige Slogs Maling og Molerolie
Geo. G. Mites,
mr23tf Fergus Falls,'Minn.
Laan mod SMerhed i fast Eiendom
med lav Rente. Penge altid paa Haanden. Renten
betales paa mit Kontor.
Penge laanes paa personlige Notes og mod Sikkerhed
i L-sore for et Tidsrum af
3 til 12 Maaneder. Skole-Ordrer kjobes.
Farmere.
Park Roller-Mollen er det Sted,
hvor De bedst kan sail Deres Hvede malet.
A. H. Kirk,
Proprietær.
I. S. Billings & Co. hor fro en og en holv til to Millioner Fod of tøi
Lumber altid poo Hoonden og fan desuden fra Sogmøllen stoffe Bjælker
eller firflaaret Tømmer til hvilkesomhelst Dtmenstoner poo kort Varsel
Personer, som ønsker at bygge, kon vi forsyne med Udkast og Tegninger as
nyeste Mode soovel til Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende
uden extra Udgifter. Og fro vort store og udvalgte Oplag er vi istand til
ot sælge Lumber til Priser, der vil passe for Kjøberen.
!l29tf I. S. Billings St Co.
F. W. Burnham, Fergus Falltz, Minnesota, er Agent for Dundee
Mortgage ©ompagniet i Scotland, det største Compogni, som driver Forret
ning i Amerika. Formere kon erholde Penge til det fulde Beløb, som de
anholder om, og kan saa dent poo tre, fem eller ti Aar og kan afbetale endel
af Kapitalen hvert Aar.
Mig andre Pengelaonere indretter F. W. Burnham det saa
ledes, at baode Rente og Kapital betoles i Fergus Folls eller Alexandria,
ester fom Soontogeren ønsker. Renten betales en Gong om Aaret i Novem
ber. Det nævnte Firma er sin egen Herre her i Landet, hvad ongoor denne
Forretning, og fiaantageren afslutter Forretning direkte med Compagniet
naar han looner hos det.
Det er ikke nødvendigt, at Farmerne kommer til Fergus forat gjøre
Saanet. De fan fende et Brev oddresseret til F. W. Burnham, og de nød
vendige Papirer vil blive sendt Farmeren til Underskrift i Overvær af en
Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, fan Pengene
sendes med Express eller fom en Bexel til nærmeste Posthus, en Maade
hvorved baade Tid og Udgifter spares.
F. W. Burnham.
Til Farmerne.
Behöver De en Slaattemafline, Hesterive, Selvbinder,
Troeffemastine, Plog, Pumpe eller lignende, saa gaa til Mar
tin Anderson i Battle Lake, hvor De kan finde den billigste
Pris. Specielt ncevnes Deering-Bindere oq Mowers,
Mennesota Chief Troessewaffine. Desuden alle Slags an
det Maskineri.
Martin Anderson,
I. A. A. Winther & Co.
Stort Oplog os olle Slogs god og tør Lumber vil sælge billigt for Kon
tant ihøst. Jord ogsoo i Elizabeth og sælger der for samme Pris som i
Fergus.
Maling of forskjellige Slags sælges til Jndkjødspris.
I A. A. Winther 6 Co.,

Da Deputationen traodte ind til
Kongen, laa han og strafte sig paa en
Sosa i paafaldende skjødesløs Poo
flædning.
Börn skrige ester Pitchers Castoria
Geo. C. Miles.
F. G. Harrows.
F. G. Barrows.
Kontor: Williams Block. Fergus Falls, Minnesota.
Lumber! Lumber! Lumber!
Shingle. Shingle.
Lath.
Battle Lake, Minn.
Fergus Falls.

xml | txt