Fergus Falls ugeblad. [volume], November 26, 1890, Image 4

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
b.
W
ww 4./ȣWv~n
ps
Hr. Redaktør!
Det er nu længe, siden jeg skrev til
Ugebladet. Bi har nu i flere Aar i
mer eller mftidre Grad lidt af Tørke
herude. Bi fik en meget liven Av
ling isjor, og iaar blev het intet.
Ingen fik Sæden tilbage. Her var
saa tørt fra Baaren af, at Sæden laa
i Jorden op til 7 Uger uden at spire,
men saa fik vi Regn, og alt vokfH
frodigt og saa lovende ud til Slutten
as Juni. Saa blev det atter Tørke,
og den sammen med hede Binde fra
Syd formelig brændte af den 'unge
Spire, saa Agrene blev ganske sorte,
og Jndhøstningen var dermed gjort.
Landet her er meget stenet og haardt
at dyrke, og det er ikke i en Hast for
en ubemidlet Mand at faa.opdyrket
noget større Äreal, jaa det var først
nu i de sidste Aar, vi har ventet
Frugten af vort Arbeide, og nu, da
vi intet har saaet, skuer vi med Gru
Vinterens Komme imøve. De, som
kan, reiser herifra, men de fleste af os
ete for fattige til at reise, og surt er
det, om vi saadan stal blive nødt til
at forlade vore surt forhværvede
Hjem.
Her er ikke meget bleven pløiet
ihøst, og bliver der ikke meget Sne i
Vinter og Regn til Baaren, saa er
det desværre ikke at sætte Lid til at
faa nogen Avling til næste Aar heller.
Det er heller ikke godt at vide, hvor
vi stal faa Sæd ifra. Af Skatter
bliver det ikke betalt meget, saa Coun
tiet ikke fan hjælpe noget paa Mang
ierne. Vi lider ogsaa i høi Grad af
Vandmangel. Mange tnaa kjøre det
lange Veie isandhed en meget be
trængt Stilling vi befinder os i. Det
har interesseret mig meget at læse
i Ugebladet om Farmerbevægelsen.
Vi havde ogsaa her ihøst en Alliance
ticket i Marken, og for dette Countys
vedkommende blev næsten alle Allian
cens Kandidater valgte.
Vore Principer har været vortene
fle Banner iaar og bør fremdeles væ
re bet, og ben, som bærer bet, er ene
og alene vor Tjener, og Hæren selv
maa presse paa, saaat han maa flyn
be sig unbba for ikke at blive nedtram
pet, og saaledes har bet i Sandhed
været iaar. Og ester den Opfatning
"fluide det være en Fornærmelse, om
ieg takkede mine „Kampfæller", som
De kalder dem, ligerneget som jeg vil
de takke en Mand for, at han havde
spist ved sit eget Bord og af sin egen
Mad. Naar Napoleon takkede sine
Soldater, saa var det omtrent alt, de
fik. Det var ham og hans umætte
lige ASrgjerrtghed, der havde Forde
len af det Blod, som flød. Men jeg
vil takke for. at jeg har hoot den ZEre
at kjæmpe denne Kamp sammen med
saa trofaste Mand af min egen Klas
fe, thi nu kan jeg stolt sige, at Far
merne har holdt sammen.
Jeg er enig med Dem i, at vi
langtfra har naaet det Maal, vi sig
ter til, itemlig Ubrybbelfen af Klas
selovgivningen i Favør af ben, som in
tet arbeider eller producerer, og imod
den, fom producerer al Føde og Rig
bom, som findes. Ligefaa er jeg
enig med Dem i, at Vvmaa gaa for
standigt og forsigtigt frem, og at Vi
har mangen en Kamp at udholde end
nu. Dog, den samme Aand, fom re
gjerede vs i Sommer og ihøst, stal fø
re os frem til Seier. Men vi maa
rekrutere blandt dem af os, fom ikke
endnu er med o8, og ikke forglem
me at exercere o'§ felt). Vi maa op
holde vore Alliancer og danne nye
der, hvor ingen findes. Vi maa og
faa have noget at gjøre for disse Alli
ancer. Jeg har altid været af den
Formening, at Alliancerne ikke kan
bestaa ved blot at være politiske Klub
ber. Bi har lige meget at lære
Forretningsaffærer fom i andre Hen
seender, og jeg haaber, vi kan opnaa
mere Iver for Samarbeide i den Ret-
^•5" '-!r
2lbe Rovb. 1890.
20 Rov. 1890.
Til Hr. Olaf Vinje, Medlem i
-County-Alliancens Exekutiv.Komite.
Tak for Lykønskningen, Hr. Vinje!
Bi har i Sandhed meget at glæde os
over iaar. Men jeg er ikke enig med
Dem deri, at jeg (eller nogen anden
for den Del) flat have TEren for ben
ne store Seier. Det er netop bet, vi
har gaaet igjennem denne politiske
Strid for, at Seiren fluide tilfalde
Folket selv. oa naar det har seiret, faa
har det selv ZEren. Det var Me
ningen, at vi fluide styre selv og ikke
lade os styre af faa ben ene og saa
Hen anfceit PartigjMger.
ning. Vi ser, hvad som er bleven
udrettet med Varehuse, Twine og
Assurance, og der er ingen Grund,
hvorfor vi ikke skulde kunne udrette
lige meget med mange andre Ting,
saasom Farm-Maftineri, Kreatur«Ra
cens Forædling m. m., og jeg haaber,
at det nu sammenkaldte Alliancemøde
vil blive besøgt af Mænd, som er
interesserede i den Retning. At det
vil lede saavel til at styrke vor Alli
ance som til Fordel for oS alle i
Form af baade Penge og Lærdom,
det er jeg fuldt overbevist om, og jeg
haaber, at jeg faa fe Dem der sam
men med andre gode Alliancemænd.
Fergus FallsUgeblad.
For første Gang i 30 Aar vil det
republikanske Parti blive i Minoritet
i Legislature»,. Ansvarligheden her
for ligger hos Farmer-Alliancen.
Om denne nu er „kommen forat for
blive", vil for en stor Del afhænge af
de Legislaturmedlemmer, som er
valgte. Og naar dette er Tilfældet,
er det ntaafle ikke ud af Veien for alle
Velyndere af det nye Parti at disku
tere nogle af de Problemer, fom vil
fremstille sig for vore Medlemmer of
den næste Legislator. Først Orga
nisationen. „Vel begyndt er halv
iuidendt." Den republikanske Mafli
ne vil gjøre alt, som kan gjøres, for
at faa Kontrolen, og dersom dette vi
er sig umuligt, oil den sætte Het nye
Parti i en saa ubehagelig Stilling
[om muligt. Det demokratiske Parti
vil gjøre Fordring paä at være nær
mere beslægtet med den nyfødte end
Republikanerne og vil prøve at op
naa nogen Fordel ved at danne en
Combination. Lad alle Farmer-Al
liance-Mænd i Legislature!» erindre
ø s o s i s o e e i e n
at hvis de indgaar nogen Combina
tion med noget af de gamle Partier,
vil de faa Skylden for alt, hvad der
maatte gaa galt. Lad Alliancemæn
dene i Lighed med de gamle Partier
organisere sig selv og holde sammen
til Enden, og hvis de ikke er talrige
nök denrie Session, vil der blive flere
næste Gang.
Hvad skal mon derfor gjøre til en
Begyndelse? Jernbane- og Barehus
Commissioner som den nu er sam
mensat, er en offentlig Plage. Q?n
af de tre blev gienudnætmt sidste Vin
ter, og Udnævnelsen er ikke bleven be
kræftet af Senatet. En andens Ter
min udløber i Januar, og hans Ud
nævnelse vil ogsaa blive forelagt Se
natet til Bekræftelse. De fleste Ind
vendinger fra Farmerne i Red River
Dalen gjøres mod disse to. Jeg
bentyder nu til de to republikanske
Medlemmer as Commissionen. Det
er vel bekjendt, at det demokratiske
Medlem as samme ikke godt kan kom
me overens med de andre to. Her er
enAntefcning til at flaa to Medlemmer
af den nuværende Commission. Et
andet Punkt er at forhindre om mu
ligt Bekræftelse af Udnævnelsen af
hele Fængselsbestyrelsen i Stillwa
ter. Embedsmændene i Stats-Alli
ancen har ir.ed megen Interesse søgt
at faa indført Twine-Fabrikation ved
Fæng flet, men hele den nuværende
Bestyrelse er uvenlig stemt derimod,
fordi det vil komme i Konflikt med
den soft snap, fom Fængselsko«
traktørerne har ved Fængslet. Hvert
eneste Medlem af tennc Bestyrelse
er et Redflab for den gamle Rinq, og
Guvernør Merriam er Kongebien i
Selskabet. Dersom Alliance- Med
lemmerne vil gjøre nogen Anstrengel
se derfor, kan de faa antaget en jern
klædt Anti Kontrakt-Lov, og heri vil
de faa Hjelp baade fra Republikanere
og Demokrater. Den bebfle Maabe
at gjøre tet paa vil være at ophæve
Loven af 1889, og bette vil bringe
Sagen tilbage tit Loven af 18b7,
ber er imob Kontrollarbeide. Denne
Lov behøver nogen Forandring men
ikke megen.
Der er en Ting. fom jeg vilbe like,
at én ung, energisk Alliancemanb tog
Hold i, og ddt er at introducere en
Lov, der ophæver alle Bestyrelser as
Stats-Jnstitutionerne (state insti
tution boards) undtagen Board os
Charities and Corrections. Ingen
Skatyder i Staten har nogen Ide
om, hvad alle disse Boards trækker
ud af Statens Skatkammer. Ikke
heller ved Folket naar undtages
nogle faa lig mig selv, der har været
fammen med dem hvor yderlig
værdiløse de er. „Men nogenting
maa sættes istedet", vil mon sige.
Visselig. En Mand, kaldet Super
intendent for Stats-Institutionerne.
Lad en dygtig Forretningsmand blive
valgt til denne Stilling med en Løn
af $5000 for Aaret, og han vil spare
Skatyderne idetmindfte $100,000 for
Aaret. I
New Iork blev Fængsels-
bestyrelserne ophævede for nogle Aar
siden. Det blev sagt, at det gamle
Boarb-System fbtte Fængslerne (tre i
Tallet) i en Gjæld of .en Million
Doll, i et Aar! Disse Boards blev
asflaffede, og en Superintendent tog
deres Plads og har faaet Fængsler
ne til at opholde sig selv siden.
Som Regel arbeider vore State
Boards uden Betaling, bet er: be
faar Milepenge og Erstatning for Ud
gifter men ingen Dagpenge, naar und
tages Fængselsbestyrelsen. Medlem
merne heraf faar 85 pr. Dag. Tiden
regnes fra beres Afreife til beres Til
bagekomst, og Milepenge og Dagpenge
for hvert Møbe bliver for to Medlem
mer at beregne efter mindst tre Dage
tjr
og 5c pr.Mil for mindst 200Mt(. Men
dette er ikke det værste. Langt værre
er det med de uhyre Bevillinger, som
de øver sin Indflydelse forat faa fra
hver Legislaiur. Institutionerne rr
spredte over hele Staten, og de lokale
Medlemmer af Bestyrelsen er gjerne
udnævnte for sin Dygtighed fom po
litiske Arbeidere. Hver af dem har
en hel Ring af andre bag sig, og alle
disse har en direkte eller indirekte
Fordel af Institutionen. Penge ød
sles paa alflags unyttig Vis. Den
bedste Del af Hovedbygningerne ved
de to Asylet bruges til Dagligværel
ser og Parlors og alle Slags Bekvem
meligheder for Embedsmændene, og
der er ikke en Mandi Fergus Falls
han være en Bankør, Møller eller
Kjøbmand—som kan have Rood til
den høie Levemaade, som Folkets Tje
nere ved disse Institutioner fører.
Nu nogle Ord angaaende Stillwa
ter. Staten har anvendt enorme
Summer forat bygge et Fængsel.
Der er et Dusin Værksteder fulde af
kostbare Maskiner, der koster Staten
mere end en halv Million og er for
en Fabrikant nu værd $200,000, eller
hvad ver vilde være en timelig Leie
for samme $20,000. Hvad faar Sta
ten? Intet. Staten forsynet,.Ringen"
med alt dette forat faa 45c pr. Dag
for Brugen af fra 200 til 400 For
brydere, hvoraf Halvdelen er dygtige
Haandværkere. der er værd fra $1 til
$3 pr. Dag. Staten kan ikke engang
lukke Frontdøren uden at komme i
Konflikt med „Ringens" Rettigheder.
Og Fængselsbesiyrelsens Pligt synes
at være at beflytte denne Ring.
Det samme er Tilfældet med Jern
bané-Commissionen. Den beflytter
Jernbanerne. De sotfljelligeBoards
maa beflytte hver fin særskilte lille
Ring.
Hvad angaor at gjøre sin Indfly
delse gjældende forat faa Bevillinger,
da har hvert Board et langt Møde
før hver Session af Legislature»,
og daudregner man, hvad man behø
ver og meget, font matt ikke behøver,
og enhver Lokalitet venter da, at dens
Medlem skal varetage denne Lokali
tets „Woodchuck". Naar Tiden
tommer,faar manistanden Combina
tion as faadanne Medlemmer forat
A. M. Fargenmn,
Uhrmager oz Juveleer,
anbefaler et meget stort Udvalg af Lomme- 0.5 Vägulsre. Ninze. Kjäder. Briller, Svma
fliner samt alt andet tilhorende Forretningen til meget billige Priser.
Alt garanteres at väre, som detreprasenteres.
Den ccldste Juvelforretning i Fergus Falls.
mon
dem
faa de store Bevillinger, fom
har anmodet om. Og de faar
hver eneste Gang.
En Superintendent, som fluide
ofre heie sin Tid og fordele den
mellem de forkjellige Institutioner,
vilde vide, just hvad der behøpedes,
og han vilde lave sin egen Record
baade hvad Økonomi og udøvende
Dygtighed betræffer, og han maatte
føre Overopsynet med den lokale
Superintendent, som blev nødven
dig. Guvernøren fluide have Myn
dighed til at udnævne de lokale
Superintendenter, men den øverste
Supet intendent olene skulde have
Myndighed til at afskedige dent, og
han skulde vælges af Folket.
Naar en saadan Bill blev introdu«
cerer, vilde den møde en stærk Oppo
sition. Alle de gamle Boards, deres
„Søstre og Kusiner og Tanter* vilde
brtnge hels sin Styrke til Kapitoliet
forat medarbeide den. Det er faa
deiligt for a lot of back numbers
at faa være Medlem af en eller an
den Commission, thi de faar gjerne
et Pas paa Jernbanen og kan besøge
Storbyerne i et behageligt 3Erinde,
indkræve sine Milepenge, faa sine
Udgifter godtgjort og holde sig vel
underrettet om sit Partis Interes
ser osv., og jeg tror, en hel Del af
dem har en større Indtægt af dette
uskyldigt udseende Zmbede, end as
den legitime Forretning, de har.
Bladene, det er de strammeste Parti
blade, vil opponere
Forflag og det as
selv bedst ved.
beskedne Mening
Ordning lette vore
blive en Velsignelse for de ulykkelige,
fom er Jndvaanere af disse Institu
tioner, fordi det vilde gjøre nogen
ansvarlig for deres Liv og Bekvem
melighed, en Beskyttelse som de ikke
hat under det gamle System.
mod et faadant
Grunde, som de
Men ester min
vilde en saadan
Skattebyrder og
Jeg har optaget ntegen Plads
med denne Sag, fordi den er ny.
Ideen er bleven bifaldt af mange
fremragende Mænd, fom jeg har
talt med derom, og endog Guvernør
Merriam sagde, at det maafle vilde
blive en god Ting, men naturligvis
han kunde ikke anbefale den, om han
ønskede, thi han har formange Ven
ner i Ringene. H. G. Stordock.
A.W. Argeumu.
Albums
billigere end nogensinde i
Johufons Apothek
Dette er ikke nogen Avertissements-voäM men kolde Fakta.
Kam og se den uhyre Forsnying af Albums, saa billige, at De
maa fjøbe, dersom De ønsker noget til nogen Pris.
Johnsons «pothek,
Fergus Falls, Minn.
Lake L? Lowry,
Pengelaanere.
Bi har altid en Forsyning af Penge paa Haandey til Udlaan paa dyr
kede Farme, og Farmere, fom ønsker Loan, vil sinde det i fin Interesse at
henvende sig til os forat høre Betingelserne. Farmere, som bor langt bor
te, bør strive til os forat erfare Betingelserne og faa tilsendt en Blanket for
Applications. Bi udsteder Laan efter enhver Plan, deri indbefattet Af
dragj8plenen. Bi kan udlaane Penge paa bedre Betingelser og saa alting
iotden hurtigere og med mindre Besvær for Laantageren end nogen anden
kan i denne Del af Staten.
Den)ie DelOef(endte Rensemaskine med sine
store Forbedringer siden sidste Aar er fremdeles
i Markedet. Den garantens funt en förste
Klasses Maskine. Kom og fe, hvordan den
arbeider, eller skriv efter Circulärer og Op
givende af Pris.
M. Grollinmnd,
Lake & Lowry.
Bi har nylig flyttet ind i var nye Kontorbygning, første Dør norden
for Posthuset.
Dersom De onster Flonel, kjob den, som kommer fra
Faribault. Ingen Floyel er bedre.
Dersom De ønsker Kjoletoier, kjob dem, som kommer fra
Jamestown. Ingen er bedre.
Dersom De behover Prints, vi jcelger dem, som kommer,
fra Simpson & Sons.
Dersom De behöver Undertoi, kom til os vi scrlger bil
igere end billigst (For Damer, „naturlig" Uld, 87c).
Har De seet vore hvide Skjorter Vi jcelger dem til 64c,
voerd $1.25.
Har De faaet en Hue for det kolde Veir? Kom og se,
hvor billigt vi vil scelge Dem en, som er god og varm.
Vanttr. Se paa disse fitte Scelflindvanter^ 70c. Uld
vanter med Greb af Kalve'tind 44c, vcerd 65c. Tykke dob
belle strikkede Vanter, de bedste 44c. Uldvanter 12c til 44c.
Og hvadsomhelst De behöver, og som findes i vor Butik, kan
De altid saa for den laveste Kontantpris.
CLOTHING* HOUSE
finder, at det har en altfor stor Forsyning af Undertöi for Herrer
baade af de finere Sorter Undertöi og af Mellemsorterne. Og
fomfrebitcere Forsyningen
bil bi i de næste teDage gibe et specielt
Afslag af 20 Procent
paa alt Undertöi for Vinteren. Kom ftrn$ forat undgaa at maatte
vente, naar det bliver travlt, og forat saa Fordelen af det störste og
bedste Assortment at ndsöge fra. Glem ikke vort prägtige Oplag as
pene Overfrakker og de meget rimelige Priser, som de bliver solgte til.
Deffy Bros.
I. A. McConkey
erkjendes ar verre Lederen, naar det gjcelder at sätte Priserne
ned, saa alle Klasser Folk kan faa Anledning til at kjobe de
bedste Varer for de mindste Penqe. Han fölger ingen, men
træffer enhver Ting paa rette Sted. Han har netop faaet
ny Forsyning as Klädepltwer (blot 2,700 Dnstn), som han
scrlger til le pr. Dustn og har endda god Fortjeneste paa dem.
„Rising Sun" Ovnsvärte,'som alrid sälges for 10c, sälger han
for 6c. Ost, full cream, salger han for 10c pr. Pund, naar
man tager hele Osten. Hvis den skal ffjäres, koster den 12*.
Skole-Crayons for 13c pr. Gross. Filtsko af bedste Soq.
90c pr. Par, En« god Skindhue for 78c. Et smukt Assort
ment af Dukker og Albums. Prisen meget lav. Prisen paa
de almindeligste Groceriers er saa lav, at det er umuligt, at
nogen kan gaa lavere. Stovter og Sko ågrer han ikke ai
handle med langere, og derfor sälger han ud, hvad han har
deraf, saa fort han kan. Underklcer for Herrer scelger han
forholdsvis ligesaa billigt. Dame-Jerseys 40c Stykket.
Gode Blntercebler $4.10 pr. Tötide. Fro for Fugle 7c pr.
Pund og i større Kvantiteter 6c pr. Pund. Enhver Ting til
jnst faadanne Priser.
12S Lineol« Abe.
Bort Oplag vil blive det største i Nordvesten, naar Tvillingbyerne und
tages.
Bore lave Priser vil ryste Medbeilerne, thi de vil ikke blive istand til
at møde dent.
Din Dollar vil hos os kjøbe mere gode Barer, end du kan saa hos vore
haardt prøvende Medbeilere for $1.50.
Lad dig ikke mislede, men kom til det gamle paalidelige Golden Eagle,
som vil give dig gode Barer for dine Penge.
Julius Lebi, \n\n Rutland, R. Dakota.
ZErbøvigst,
Martin L. Moe.
Henning.
Deres ærbødige
C. W. Brandborg.
o a n e a e o ö i i e n
Fred H. Lake. George B. Lowry
Tfee Fergns Falls Grain
Separator.
Fergus Falls, Minn.
THE BIG BARGAIN STORE
Gray Freeman.
THE GREAT MANHATTAN
Med megen Agtelse,
115 Lincoln Ave., Fergus Falls.
The Golden Eagle.
Klær for Tusinder of Dollars kommer ind.
Deres med Agtelse
The Golden Eagle Clothier and Gents Furnisher,
126 Lincoln Ave.