Fergus Falls ugeblad. [volume], January 07, 1891, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
M:
sp'
HeZ
P3-
ffiS
f,
fe:
WM
Fra Moderlandene.
Norge.
I
Norge arbeider man nu paa at
indføre en ny Ordning af Gristlighe
dens Lønningsforhvld. En Kom
mission har været nedsat forat ndar
beide et Forflag herom. DenS Op
gave er paa Basis at det destaaende
Forhold mellem Stat og Kirke at
udarbejde et For flag til en Lov- om
Geistlighedens LøpningSsorhold, som
bedre end de nu for Tiden derom
gjældende Bestemmelser svarer til,
hvad man nu finder paakrævet as
Hensynet til en ligeligere og rttfær
digere Fordeling af Byrderne. Den
ne Opgave har den troet at' kunne
løse ved at forestod Gejstlighedens
Aflønning paalagt Kommunerne, af
hvis Jndvaanere den jo vgsaa nu
faktisk u vredes, mod at disse saar Ret
til at oppebære Tienden, der jo sak
tifl er Afgift as en Geistligheden til
lagt Andel os Eiendommenes Pro
duktion og andre Geistligheden til
lagte faste g)delfer. Præsterne vil
ifølge den paatænkte Ordning istedet
for Tiende, Offer og Sportler faa sin
Løn udbetalt i Penge as Kommunens
Kirkekasse.
En betyningssuld Reform.
Bergensbladene meddeler, at endel
driftige og oplyste Mænd i Hardan
ger agter at udstede Jndbydesle til
Aktietegning i et nyt, stött, hurtig»
gaaende Gods- og PaSsagerdampflib,
hvis Bekvemmeligheder ikke Ikal ind
deles i Klasser, men udgjøre et
stort, hvggeligt Fællesrum for alle
Stænder, særskilte Soverum for
Mænd og Kvinder samt Røgelugar.
Bidt forgrenet Telefonnet.
Med Hamar som Centrum er der nu
over Hedemarken og Solør lagt et
vidtstrakt Telefonnet. Fra Hamar
er lagt Telefon til Elverum og derfra
gjennem hele Solør ligetil Kongs
vinger. Fra Elverum er der fortjat
«ordover til Aamodt og lige til ©tor
elvedalen. Med Hamar som Ud
gangspunkt er der lagt Telefon til
Bang og Løiten farnt nordover gjen
nem Furnæs og tit Brumundalen.
Og endelig er der lagt til Romedal
yg Stange. Denne sidste Ledning er
netop i disfe Dage færdig.
3000 Kroner i Erstatning. I
Kristianiaaviserne stod der i August
Maaned sidstleden et Avertissement
fra Møbelhandler Wilhelm Jordan
saalydende. „Advarsel. Ingen maa
betro Axel AgnæS noget i mit Navn,
da han ikke længer er i min Forret
»ing". AgnæS anla,SøgSmaal mod
Jordan, som blev idømt Mulkt til
Statskassen as 200 Kroner og i Om
testninger til AgnæS 120 Kroner
farnt desforuden 30 Kroner til Aver
tering af Dommen, og endelig Er
flatning efter Skjøn paa Jordans
Bekostning. Udtrykkene mod AgnæS
blev mortificerede. Skjønnet blev
afhjemlet forleden og gik enstemmig
ub paa, at Jordan stal betale tit
AgnæS en Erstatning, stor 3000
Kroner, samt i Skjønsomkostmnger
180 Kroner. Skjønsmæudene var:
StadShauptmand Andvord, Samlags
bestyrer A. Løvlie, Bureauchef P.
W. Barth og Kaptein F. Bonnevie.
Det blev et dyrt Avertissement det!
Om Arne Garborg» nyeste Bog,
„Koldolnbrev og andre Skildringar."
(Bergen, Mons Litlere) skriver
„Field-Ljom" følgende: Neppe har
nogen Digter sendt ud et Arbeide,
ber mere end denne Garborgs sidste
Bog har været flikket til at bringe
ben Notion, Digteren tilhører, til at
rødme over, ot den er bleven kaldt
oplyst og frisindet. Og de, der har
havt Magten, og be, der har Magten
i dette Land, man kalde dem Venstre
eller Højremænd, alle disse kjole
klædte, hvidflipsede Herrer, der
fidder til Gjestebuds og holder Fest
taler om den Velsignelse, det er at
tilhøre en oplyst og retsindet Nation,
de burde trække Kjolefljøderne frem
for Ansigtet og skjule sig, for ikke at
blive kjendt og stillet i Europas Ga
bestvk. To norske Ministerier, et faa
kaldet venstre og et høire, har gi ort
fit for at faa fultet ihjel bog
stavelig talt fultet ihjel en as
Nationens mest evnerige Mænd, et
af den varmeste Nationalfølelse op
fyldt Menneske, en Mand, der har
arbeidet med Alvor, aabent og op
rigtig, et as de skarpeste og klareste
Hoveder, der er dukket op blandt vort
lille Folk og dertil en Digter.
Rigtignok fvnes det, forn er Digterne
efter de mægtiges Mening for
trinsvis bestemte tit at gjennemgaa
Sultekure, men et faa gjennemføtt
UdsuttningSsystem som det, ben norske
Styrelse har gjort gjeldende over
for Digteren Arne Garborg, det er
en Foreteelse, ber er for graverende
for oS alle, og Vilde være det, til
hørte vi end den allerfattigste og ben
mindst ærekjære Nation paa Jorben.
Gfaarben Maritootb i Værda
len er kjøbt as et Interessentskab,
omfattende en Flerhed of BærdalS
ørend Jnbvoonere. Kjøbefummen
flat være 40,000 Kroner.
Kirkedepartementet har mebbelt,
at det ikke kan anbefale Fremsættelse
os kongelig Proposition om Statsbi
drag til Bergens nationale Scene,
hvorom ber var anmodet.
Fire Mennesker druknet. Fra
Stavanger telegraferes 9de Dcb.
Søndag Aften bruknebe 3 halvvoksne
Gutter og 1 Pige i Vodlavanbet,
Tysvær, veb at falde gjenaem Isen.
De 2 var Søflende. Ligene kunde
først igaar optages.
Markedet paa Levanger har nu
tat sin Begyndelse, skriver „N. T. A".
Godt Veir og fint Føre for de spase
rende, men temmelig haarbt for be
kjørende. De ankomne Svensker
har brugt'Slæbe over Høisjeldet og
maatte bytte Kjøretøi oppe i Værda
len.
Ny Orkan nordpaa. Til Kri
stia niabladene telegraferes fra San
nessøen ben 7de Dcb.: Den Iste
Decbr. blæste her en Storm of Best.
som veb Midbagstiber gik over til
en ren Utkan, ber lob befrygte, at
ber vilde fpørgeS Ulykker fra Sjøen.
Efterretninger herom ubebjev heller
ikke. SoaledeS er 3 Fiskere fra
AaSvær, ber havbe været ude og truk
ket fine Rebskaber, forulykket under
Stormen. Af be omkomne var ben
ene gift for 6 Uger siben.
Vakkert gjort. Der skrives til
„V. TorSbog fpaferebe to Do
mer forbi ber, hvor entel gomle Ar
beibere puffer Sten veb Uranienborg
Kirke i Kristiania. Jbet be bilde
gaa forbi, gjorbe be en Stans og
betrogteb bisse gomle, forfrosne
Stakler, bet faa møifommelig og furt
erhverver fig Livsophold. En aj
Damerne vinkeb berpaa en Arbeider
hen til sig og spurte, om her ikke skul
be være seksten Arbeidere i det hele.
Da Arbeideren herpaa svarede jo,
tog vedkommende Dame op to Tikro
nesedler og gav ham til tige Deling
mellem ham og hans Arbeidsromme
roter. Da Arbeideren takkede og
derpoo tillod fig at spørge om den
godgjørende Dames Navn, svarede
hun, ot det kunde være det samme.
Om de norske Saltvandsfiske
ri» og deres Udnytning holdt Hr.
Fr. Backer forleden Foredrag i den
polytekniske Forening i Kristionia.
Foredragsholderen gjorde Rede far
en af hom projekteret Fremgangs
moade, fltivet „B. G." Den ferske
Fist flaaeS, og Benene fjernes der»
paa moles den paa dertil indrettede
Kværne og æltes, indtil den opnaar
en Seighed, forn gjør, ot den fan opta
mere Fugtighed, der tilfættes i Form
of Fiskekraft. Denne funde for en
Del udvindes as Benenne. Paa den
Moade vilde næsten intet as den op
rindelige Kraft gaa tilfpilde. Fifle
deigen kunde derpoo ved Hjælp of
Maskiner formes i Boller og nedlæge
ges hermetisk. Boren kunde antage
lig leveres til en Pris af 50 Øre pr.
Kilo. Heller ikke Fifleflindet behøv
te at gaa tilspilde, rg som Bevis
paa, hvorledes det kunde udnyttes,
foreviste Foredragsholderen flere
garvede Skind of forskjellige Fiflesor
ter og Sko, gjort of et faadant Skind.
Det var Foredragsholderens Mening
at danne et Aktieselskab med bet For
moal at udnytte Fiflen paa den anty
dede Moade ved Anlæg of en større
Fabrik. I
den paafølgende Diskus
sion udtalte olle Talere fig enige i
Vigtigheden of at faa udrettet noget
poo dette Omraode.
Fjøsstellet paa Hedemarken.
Hedemarkens Fogderis Landbrugs
forenings Bestyrelfe har i flere Aar
havt en Fjøsmester til at reise om
Bygderne, strives der til „Mrgbl."
Hon besøger dem, som begjærer hanS
Bistand og opholder sig i 3—4—5
Dage paa hvert Sted. Dette er et
meget govntiqt Foretogende. Boode
Budeie og Gaotdbtuger lærer meget
os ham. Dels ved at delta i Arbei
det i Fjøset, dels ved paa en venlig
Moade at samtale med Budeien om
de Ting, som der er at gjøre og iagt
ta, fætter han ofte faa at sige ligesom
en anden Skik paa det hele Fjøsstel.
©aarbbrugeren lærer han blondt
andet at sammensætte hensigtsmæs
sige Foderblandinger. Han forklarer
be Stoffe, Foderet indeholder, at ber
A ...
moa titfre en vis Mængde og et vist
Forbold mellem be forskjellige Næ
ringsstoffe, Han hjælper Ham ot tilveie
Foderet, gjør Betegninger oveix bets
Kostende osv. Melkeregnftab søger
Han ogfaa at faa inbsørt. Flet?,
forn Han Hor været Hod, Har sagt
mig, at be Hor likt Fjøsmesteren gobt,
og at be har havt gobt Udbytte as
hans Bejøg. Hil Fjøsmester hor
det altid været en yngre Agronom
meb nogen Praksis i Fjøsrøgterbe
stillingen. KondenseringSsabriken
paa Hamar har ogfaa havt en gavn
lig ovbragenbe Indflydelse paa sine
Melkeleverandører, hvad Fjøsstellet
ongoor. Den stillet bestemte For
dringer boobe hvob Fobring og Rens
lighed ongoor. Nu hor Fabriken en
ældre særdeles dygtig Mand i stu
Tjeneste som Fjøsinspektøt. Paa
sine Fjøsinspektionsreiser i Sommer
har han savledes paalagt Folk, at de
maatte gjøre fine Fjos grundigt rene
samt hvidte dem med Kolkmelk. Man
ge flidne, møtte og stygge Fløs er
derved biet luftige, lyse oz trivelige.
Af Norsk Ordbog as Hans
Ross er nu udfommet fire Hefter
Denne Bog tilsigter en Fuldstændig
gjørelse og Berigelse as Ivar Aasens
Ordbog over det norske Folks Sprog.
Den vil komme til at indeholde over
25000 nye Ord, som Hans Ross har
opdaget udenfor de of Ivor Aasen
optegnede ca. 45,000. Desuden vil
en Mængde nye Oplosninger medde
les om Ivar Nasens Ord, der i
Ross's Bog anføres med Citations
Tegn. Den blir meget større end
Aasens Bog.
Den Kochfle Lymfe. Af de
officielle Meddelelser fra Rigsho
spitalet sees det ifl. .,B. G.", at de
foretagne Jndfprøitmnger hos de
fleste Patienter har havt en Virkning,
der bekræfter Kochs egen Fremstilling.
Særlig de of Lupus lidende har
frembudt nøiagtig de samme Symp
tomer som of ham befkrevet. Den
lokale Reaktion indtroodte hos dem
ollerede samme Eftermiddag, derefter
indfandt sig Feber med en Legems
temperatur of 38—39 Grader, tildels
lidt over. Dagen efter var Lupns
knuderne allerede delvis noget fam
menfunkne at fe tit. Midlets Evne
til at røbe Sygdommen i Partier af
Huden, hvor man fluide tro, den
fuldstændig udryddet, har vist sig
høist mærkelig, og forfaavidt tydet
alt paa, at det i otte Fald i diagno*
stifl Henseende er af største Vætd.
Den før nævnte Patient med Blære
tuberkulose har havt en Feber med
Temperatur indtil 39.70 Grader
Urinen var blodig. Et Par Patien
ter paa kirurgisk Afdeling vidste
ingen Reaktion de modtog en ny
Jndsprøitning. Ligesaa tndførøite*
des to nye Patienter, en 19| Aar
gammel Pige med* Knæledjygdom (2
Milligram Lymfe) og en 39 Aar
gammel Mand med udbredt Lunge
tuberkulose (1 Milligram.)
Da Karl den Femtende i fin Tid
vat paa Reise i Norge, traf han
i Gud
brandsdalen en Smaagut, som fad
paa Veikanten og spiste paa et Stykke
Smørrebrød. Han gov sig i Snok
med Gutten og tog Plads ved Siden
af ham. Om lidt begyndte Gutten at
lede efter noget først paa Veikanten
og siden i Veigrøften. „Hvad leder
du efter?" spurgte Kongen. „Efter
Foldekniven mirt", svarede Gutten.
„Du mistænker vel ikke mig for at
hove taget den?" sagde Kongen spø
gende. «Hm,—jeg vil nok ikke kolde
nogen Tyv, jeg", sagde Gutten, „men
havde jeg været alene, faa havde jeg
hoot Kniven lel."
En eiendommelig Arvesag har ny
lig fundet sin Løsning i Paris. En
gammel Herre, der for nogle Aar til
boge boede i Neuilly, tog daglig med
Spotvognen ind til Paris. |Han
blev derved meget godt kjendt med
Kuflene og Konduktørerne, hvem han
ofte gav gode Drikkepenge. For tre
Aar siden døde den gamle Herre og
testamenterede en Sum os 40,000
Francs tit alle Funktionærerne paa
den as horn benyttede Spvrvognsli
nie. Da diSsesTal er 40.kunde saale
deS hver gjøre Regning paa 1000 Fr.
Den Afdødes Familie bestred imid
lertid Testamentets Gyldighed. Sa
gen verserede for Retten i tre Aar, og
først i disse Dage er den endt til For
del for Funktionærerne. Men paa
Grund of de mange Omkostninger
er hele Beløbet, der bltr ubbealt hver
—11 Francs.
Altfor tiel beljenbt til at behøve
lange Avertissementer Dr. Sages
Catarrh Remedy. 50c, ved Apothe
fere.
BjSrnsons Fredsforedrag.
Af bet Forebrag, Bjørnfon holbt i
Kristiania Arbeidersamsunb forleben,
hidsættes:
„Den Dag, ba Faren for Krig
faldt, vilde de politiske Grænser falbe
og Brodersindet og Lighedens Tid
begynde. Kongerne var væsentlig de
överste Krigsherrer faldt Armeerne
vilde utvilsomt ogfaa Kongedømmet
folde. Men foolænge man paa ben
ene Side af en Grænse faa Venner,
paa den anden Fiender, saolæng^ det
at dræbe en Mand paa den ene Side
vor Mord, paa den anden en Helte
gjerning, faalænge gik ber en Strøm
ind i alt vort Aandsliv, ber ubevidst
bibragte os den Opfatning, at Ret
uden Magt var ingen Ting. Den
Magt, ber loa i feloe Retten, følte ot
intet til. Saalænge vi opretholdt
Krigen, følte vi ben brutale Magt
som det stærkest?. Det varmed det
SlagS Samvittighed, vi nægtede de
Smaa i Samfundet Stemmeret og
KoinberneS Eienbomsret.
Noget ondet, fom kom til, var
Diciplinen. Man fogbe, at bet vor
faa godt, at Folk lærte at lyde. Ja,
bet vor gobt at lyde en stor ©og, te
præsenteret af en stor Personlighed
men Betingelserne var, at vor Vilie
med Glæde gik op i en anden, at vi
samledes som Koret under Taktstokken.
Men Betingelsen for ben militære
Dtciplin var ingen Vilje. Der tal«
tes om en gob Solbateroanb men
Taleren vilde sige fom gamle Uelond:
..Eg fljyner meg ikkje paa denne Sol
boteraanb men er bet noko anna en
Borgeronde, faa er det* en baorlig
Anbe".
Men hvorban gik det ba til, at
Folk, fom i millionvis haded Krigen,
alligevel var meb at tolde til den?
Først kom det as, at der før ikke hov
de foreligget en faa famlet Oplysning
om den fom nu. Næsten olle histori
ske Skrifter havde git et galt Syn
paa Krigen. Den vor fremstillet fom
det egentlige byggende i Verden. Det
og det Land vor biet stort paa Krig.
Men da maatte jo andre Lande være
blevne smoo, og det fremholdtes ikke
ogfaa selve Ktigen faa vi galt paa.
Taleren havde i Kjøbenhavn nævnt
den tyske Keisers Ord, at før Ind
byggerne i. Elfass-Lothringen fluide
faa Selvbestemmelsesret, fluide der
ligge 2 Millioner Lig paa Bolplod
fen. Dette vor det styggeste, fom
poo længe vor sagt. At to Nationer
fluide miste en Million Unggutter
hver, det var jevngodt med at hugge
et Ben os Nationerne og lo dem gaa
paa Krykker i en Menneskealder. Og
faa Sorgen hos alle de mange Millio
ner, fom disse Dødsfald gik nær! Og
det Tab, fom vi led, vi Smoafolk,
som fluide abe efter Militærstaterne,,
og det Tab i Handel og Virksomhed,
som forvoldtes. Elsass-Lothringen
og tre Gange faa stort Londomraadc
kunde ikke vpveie Tabet. Dette vil
Folk lære at forstao, naar de lærer at
regne. Thiers havde engang sagt
om Vendomeføilen, at vistnok havde
den kostet faa og faa mange tusen
Menneskeliv, men ingen vilde dog øn
fle, ot den ikke stod der. Dette var
for 50 Aar siden. Nu kunde ingen
anden end en Røvet sige sligt, og end
da maatte han væte fuld (Bifald.)
Taleten dadled den Skik ot lære
Smaabørn op til at lege Krig og væn
ne dem „til ikke at ville gi sig,"selv om
Overmagten vat nok faa stor. Den
lille kunde ikke seire paa den stores
Bei, men han kunde finde andre Beie,
hvorpaa han kunde seire.
Taleren havde for 20 Aar siden
saot høre meget ondt, fordi han havde
roadet Danmark til at gaa den lil
les Vei til Tyskland. Ligedan nn,
da han rooded os til at gaa den som
me Vei til Rusland. Men hvad vi
maatte gjøte, var dog at tuste og i
Krigsbrug, men oondeltg derved
styrkedes Fædrelandskærligheden og
dertgjennem Fædrelandet.
Soldotcropdrogclfcn bragte Raa»
hed. Men den bragte endnu mer.
Havde man feet, hvorledes de stakkats
Soldater blev hypnotiserede? Der
snakkedes til dem fom til Bikser.
Naar de hængte af sig fine egne Trøj
er, hængte de ogsaa bort fine egne
Tanker. Han hufled endnu selv fra
den Tid, han ekserserte, hvorledes det
vor, bore en Overordnet såa paa
ham —det var en Hypnotisering.
Den havde man ogfaa i Uniformen.
Det var fogt i „MorgeModet", at nu
vilde nok ingen Officer gaa paa Ga
den sammen meb Taleren, forbi han
havbe talt uben Respekt om ben helli
ge Uniform. Men han kunbe melde
fra Officerer, fom skammede sig over
Uniformen (Bifald.) Tænk, om vi,
T""""'
fom nu fad her, klcfebt fom vi er, ol
drig havde fet en Soldat før, og der
Ligedan nfeb Musiken og Trom
merne. „Vi fik ikke Lov til at blaofe
og tromme, og jamen vart ot faa
ræd! haode, en Mand fogt, fom haode
været med i Krig Sagen var nemlig
den, at Soldaterne blev rædde, naar
de stod overfor Fienden. Ingen ung
Soldat gik første Gang i Slag, uden
at faa forfærdelig ondt i Maven
faa ondt, at det havde Følger. Naar
man gik longs en faadan Række af
Ftedrelandsforfoarere, lugtede det no
get ganske skrækkeligt. (Munterhed.)
Det var ikke faa, at de brændte af
Lyst til at „dø for Fædrelandet", de
havde flet ikke Lyst til at flaa utjendte
Folk ihjæl Krigen vor jo ikke deres
eget Balg.
Hvilke var nu Udsigterne for
oS? Der var stor Mulighed for, ot
man stod overfor en ftdr Fredsperio
de. Dette Haab grundedes ifær paa
et forandret Syn hoS Arbeiderne.
De forfljellige Landes Arbeidere
havde fundet hverandres Hænder og
etkjendt, at de havde den famme
Livsinteresse i Krigens Afskaffelse.
Snart turde ingen overfor den arbei
b-nde Mængde ta Ansvant for en
Krig.
Ingen Sag havde grebet ham fom
Fredssagen. Det var vor, særlig
Venstres største Sag. De andre
kunde ikke fremmes uden ben. For
Eksempel Alderdomsforsørgelse sot
de udslidte og de ubemidlede var det
«muligt at faa istand uden at indspa
re de Penge, der gik tit Hæren.
Fredsarbeidet var et med Frem
flridtSarbeidet. Det sagdes, at uden
en stærk Hær vor der ingen Fred.
Tvertimod! Med en stærk Hær in
gen Frihed.
Til Slut lagde han Kvinderne.
Fredsarbeidet paa Hiærte. De
maatte virke med til, ot vi, Smaasol«
tene, gik Fredens Vei og lærte de
andre bet, De, fom gjorde dette,
bragte den største Velsignelse, fom nu
kunde bringes, og dermed sikrede be
sig selv bebre enb med ben største Ar
me. (Stærkt Bifald).
Trofast Kjærligheds Belønning.
En Stil over „trofast Kjærlighede
Belønning' levertes ifølge ..Hels.
Av." os en 11-oorig Pige i tt Insti
tut paa følgende Maade: „Det var
engang en ung, smuk Pige og en ny
belig topper Søitnant de elfled hin
anden ubeskrivelig, men deres hoard*
hjærtede Forældre satte sig derimod.
Endelig vandt Løitnomen en stor
Gevinst i Lotteriet, og nu vor der in»
tet i Veien. De blev gift og leved
i usigelig Lykke, men de hovde ingen
Børn, og derover var de meget be
drøvet. Endelig uddrød Krig, og
den tapre Løitnont maatte rykke ub
mod Fienden, os hvem han blev tat
til Fange, og var i Fængsel i 7 Aar.
hvor han led meget ondt. Endelig
tom han hjem, og hvo kon skildre ham
HanS Glæbe, da hans Hustru viste
ham 7 levende Børn, som de havde
foot under honS Fangenflab".
Hilsemoaden. I
Martenburg ind
fandt sig forleden en Dorne-Deputa
tion paa et derværende Blads Retak
tionskontor. De Skjønne meddelte,
at Byens Damer af Hensyn tit ben
raa og kolde AarStid var biet enige
om at renoncere paa Herrernes Hat
teaftagen.
Fremtidig vilde de være tilfreds
med en militær Hilsen den fluide bli
modtat og besvaret med akkurat sam
me Elfloærdighed. „Politiken" til
søier i benne Anledning:
Skulde ikke her findes en befleden
og nøtfom Kvinde, der kunde ta Ini
tiativet til noget lignende? Hvad?
Mildere Udtryk. A: Kunde man
ikke finde paa et milder Udtryk istedet
for Skarpretter? B: Aa jo—Hoved
losseret.
«w
i£ F'v?,H
Methodistisk Mission. Den 13de
November og følgende Dage holdt
faa tom en Mand ind, flædt i en flig Methodisterne et AarSmøde i Boston
Dragt, med Fjær og Stender vi Som sædvanlig bevilgedes store Pen
vilde tro, ot Manden var gal! Men gesummer til Mission i kristne Lande.
naar der tom 1000, var det anderle­
des.
Det vor Hypnotisering.
Han havde læst et gammelt Reflript
of Fredtit den 5te vat det vist,
hvori det foreskreves, at Officererne
fluide faa en Rand til i Bukserne, for
at de derved kunde fluffe sig rigere
Gifter. (Latter.) Hvad maotte mon
ikke tro, ot Kvindfolkene vat for no»
gen Hønfehoder! (Bifald.) Det
stemte forresten med et ondet Reflript
sta Krigsherren om, at Officererne
fluider fe til at faa rige Gifter. Det
maatte de altfaa ha lettere for end an
dre det beroede paa en Hypnotisering
ogsaa i Klæderne.
Til deres Mission i Tyskland bevil
gedes ikke mindre end $30.000 og tit
Missionsarbejdet Norge $15.000.
Til hele det hedenske Afrika blev kun
$37,000 og til Sydamerika $7000 be
vilget. Det er dem foaledes mere
magtpaoliggende at vinde kristne for
MetbodtSmen end Hedninger for Kri
stendommen. (Ev. Luth. Kirketid.)
En Slagter overrafles i Kjødboden
of en Ben, netop fom han er i Færd
med at løsne et Skud moden ophængt
Faarefrop.
„Hvad for Galskab holder du paa
med nu"? fpørger Vennen.
„Tys! fig intet, jeg holder bare
paa med at fabrikere Hjortesteg til en
Kunde".
Hvis man vilde bruge Dt. Bietce'S
Golden Medical Discovery, naar
Lungerne irriteres af Hofte, vildt
det være en let Sog at undgoo Tæ
ring. Vær vis itide. „The Disco
very" er garanteret ot kurere i olle
Sygdomstilfælde, for hvilket det an
befales, eller de Penge, fom er betalt
for det, vil promtp blive refunderet.
Livets Hemmeligheder er Titelen
paa en meget net illustreret Bog paa
64 Sider udgivet af Dr. LucaS pri
vate Dispensary. Den indeholder
hvad enhver burde vide, og giver let
fattelige Regler for Helbredens Be.
oarelfe. En ny revideret Udgave
har forladt Presfen og udtømmes
hurtigt. Skriv efter et Exemplar,
førend de olle ete udsendte. Sendes
frit. Se Avertissementet.
(Indsendt.)
En ny Forsyning af Bøger er net
op ankommen til Ugebladets Bog
handel. Deriblandt „Vidnesbyrd
om Frelsen i Kristus", Prædikener
over Kirkeaorets Evangelier (de
gomle Tekster) as Prester og Proses
sorer tilhørende den norske Augusta
no'Synode, det ontimissourtske Bro
derstad, Hauges Synode og den
norfl donske Kvnserentse. Prædike
nerne er famlede og udgivne af en
Komite og er nys udkomne. Bogen
kofter $2.25.
I
den nye Bogforsyning findes
ligeledes Katekismer og Forklaringer,
som bruges i den norske Synod?
100 Timer i Engelsk osv.
i
Fsrdöielse.
Dette er, hvad De burde have. I
Virkeligheden moa De hove det sot
fuldt ot glæde Dem ved Livet.
Tusinder søger ester den daglig og
sørger, fordi de finder den ikke. Tu
finder og otter Tusindet of Dollars
anvendes oatlig af vort Folk i Haab
om at erholde dette Gode. Og dog
fan alle faa det. Vi forsikter, at
Electric Bitters, hvis De bruger
dette efter Anvisningen og bliver
ved dermed, vil bringe god Fordøjelse
og fordrive den stemme Dyspepsia.
Electric Bitters anbefales mod
Dyspepsia og alle Sygdomme i Leve
ren, Maven og Nyrerne. Sælges
for 5)c og $1 pr. Flaske hoS N. I.
Mortenfen.
Til Ugebladets Boghandel er
netop ankommen en ny Forsyning
af Bøger, indbefattende norske Skole
boger, Salmebøger, Landstads
Salmebog storstilet engelfle Ord
bøger til forskjellig Pris, Jensens
Læsebog for Folkeskolen og Folke
hjemmet, Lindetots Postille, Harpen
m. m.
Korteste, bedste, hurtigste.
Dette er
Dinine-Car-SJtuten til Uellowstone. Park
Laveste Taxter til Chicago oz alle Smiftcr
i Ø|ten. Billetter salges til alle vigtige Punk
ter i Østen og ydve sten.
Passagerer fra East Sound erholder Pull
man-Vogne med Dagligvarelse o^Spisev«
relse.
Var omhyggelig, saa De ikke tager feil men
reiser med Northern Pacific-Sanen, og se til.
at der paa Deres Billet staar via .St. Paul.
Minneapolis eller Duluth.
Det er den eneste Linie, som gaar gjennem
Minnesota. Dakota. Manitoba. Montana,
^daho. Washington, British Columbia, Ore
gon og California.
Pullman-Sovevognene oz Spisevognene
samt Sovevogn for kolonister, som reiser til
Pacific-Kysten. følger Exprestrsnet hver
Dag. Denne Linie yder specielle Tillokkelser
for Californiaturister.
Närmerc Underretning angaaende Taxter
Tid osv. kan erholdes ved at henvende sig til
närmeste Billet-Agent eller
Chas. S. Fee,
#1 \n\n Den store transcfntinentale Linie,
THE NORTHERN PACIFIC R. R.
General Passenger and Ticket Agent
St. Paul, Minn*