Newspaper Page Text
v Fra Modttllmdeue. Norge. Sven Foyn begyndte allerede Da gen efter Branden at udse Grnnd til et nyt Trankogeri. Gaardbruger Nils Hansen Skarre i Pvre Eker er arresteret i Drammen for Anbringelsen of falske Beksler i Drammens Privatbank. Frithjof Nansen har for fir Bog» „Paa Ski over Grønland", faaet 10,000 Kroner i Honorar of fin norske Forlægger. Antallet af Nordmænd og Lap per i Tromsø Amt tiltar, mens Roet «erne gaar tilbage. Fra I860 til 1888 er de kvænske Familiers Tal fra 360 svundet ind indtil 285. Jøder i BerdenS Gang? E Forlydende, som dog ikke „National tidende" vil indestaa for, beretter, at et Konsortium af Jøder staar i Be greb med at kjøbe „BerdenS Gang". Fhv. Bankdirektør Axel Her losson, der ved Højesteretsdom of 3die Juni 1887 idømtes S AarS Strafar beide, hvilken Straf han har udsonet med 3£ AarS BodSfængfel, løslodes 14de Dcb. af Fængslet, hvorpaa han reiste til fit Hjemsted Arendal. Dr. Nansens Skib. Fra Sandefjord meddeles: Det stal nu være endelig afgjort, at Skibsbygger Ehr. Christensen hor paatat sig ot bygge bet Skib, hvormed Dr. Frit hjof Nansen vil foreta fin Nordpols« færd. Forleden gov Christenfen Middag pga FramnæS for Dr. Nan sen. Den 12te Decb. nedbrændte Hovedbygningen og Borgerstuen web Bageriet paa Gaarben KvngenSvolb i Værn ces. Eieren, Hr. DompstibS fører Halvorsen, fik bjerget omtrent alt fit Indbo men Tjenerne misted saagodtsom alt stk Bygningerne er assureret i RiSsenS Brandforsik ringsselskab. Statsrevisionen. Kopist i Statsrevisionen, shv. Oberstløjtnant, A. D. S. Hjorth, der paa Storthin get isjor valgtes til Iste Suppleant i Statsrevisionen med 55 St., vil nu rykke op til Statsrevisor ester Re, jersonS Død. Statsrevisorerne blir altsaa nu: Berner, Advokat Mejdel, bo. Bugge, Statsadvokat Bogt og Hjorth. Arbeiderne ved RingSakerba nen stanset. Paa Grunt) of BongS Herredsstyrelses Beslutning om ikke ot bevilge noget DistriktSbidrag til Ringsakerbanen har Departementet git Ordre til at stanse Arbeiderne ved Banen. Bangs Kommunestyret ses Beslutning har vakt nhyre Opfigt. Hvorvidt de ved Ringsakerbanen be fijæftigede Folk stal sendes til Sæ tersdalSbanen er endnu ikke afgjort. Ulykkestilfælde. Fro Jævn oker strives til „Aftenposten": Oppe i Lynner fluide forleden en voksen Gut transportere en Haandtærste mafline fra et Sted til et andet. Veiene var paa Grund af Tøveir 2biet stjæve og haarde, og under dette havbe Mastinen væltet, kommet over Gutten, saa han blev liggenbe med Anfigtet ned i Sneen nben at komme løs ba Folk kom til og fanbt ham, nor han bøb. Beb Stray Træfliberi veb Kristianssonb ubbrøb sorleben Jlbe brand, soraarsaget veb Uforsigtigheb of ben Pige, som havbe ot besørge Porafinlampernes Pudsning, Fyld' ning og Tænbning. Jlben opstod i Papirsalen, hvor ben nbbrebte fig saa hurtig, at Arbeiberne maatte løbe ub over Hals og Hoveb uben at faa medtage fine Overklær, som var op hængt i Papirsalen. Papirsalen og Pakboden meb iværende Beholbnin ger of Papir brændte men veb ihær dige Anstrængelser lykkedes bet ot rebbe be øvrige til Fabriken hørende Bygninger. Udlændingcr i Norge. Post styrelsen har ogsoo iaar uborbeibet en Statistik over be i afvigte Sommer ankomne ubenlanbste Reisende. Sto tistiken er opgjort ester Opgaver fra Jernbanen, be Dampskibe, som goor paa fast Rute poa Udlandet og fra Toldvæsenet for TurtststibeneS og LystsartøierneS Vedkommende. Ho vebresultatet er. at ber i Sommer maaneberne Juni til September i bet hele til Norge ankom 23,403 Ub lændinger mob 16,776 tsjor. Stig ningen er, som man ser, overortient lig betybelig. De fleste vor Eng lændere. Dernæst kommer Svensker ne og faa Tysterne. Af Amerikanere /inkom 750 mob 322 ifjor og of norske A-'Vrw-j' v Amerikanere 864 mob 303. Her er Stigningen altsaa ganske betybelig. Tre Gutter blev forlebeu be gravet unber ert SagfliShaug veb Nøsteb Brug veb Drammen. De fluide hente Flis fra Haugen, hvis øverste Log vor ftivfrofet. Do be groves frem, var en of bern bøb. For at efterkomme et meget ub brebt Ønske blondt Skyttere har Cen båtforeningen i Kristiania truffet iforeløbige Foranstaltninger til 8lf* holbelse af en stanbinavifl Skytter fest i Kristiania 1892. Ingvald Lysgaard i Bergen har konstrueret et Apporat til Fore byggelse af Ulykkestilfælder veb, at Heste springer ub. Potent Paa Op fintielfen er ubtot i Norge og i fors stjellige andre Lande. Det norst-svenske Konsulatvæ sen. Stockholm, ben 12te Dec. Beb kgl. Resolution er bestemt Oprettelse of lønnet Konfulot i New York. 30,000 Kr. s Gage, 8000 Kontorholb. Generalkonsulotet i Washington bibe holdes. En Sftonti i Drammen kom for nogen Tib siben hjem i beruset TUstonb og en Del sorflaaet i Hove bet, og nogle Dage ester asgik han veb Døben. Beb Obtiuktionen fanbt man en afbrubt Knivspids i Ponbe flallen. Fro Koiro strives til et tyst Blob: I otte Doge hor Kronprinsen og Kronprinsessen of Norge og Sve rige opholbt fig i bet veb Pytomibet ne liggenbe Menc Hotel, hvor be ag ter at blive til Slutningen of Decem ber. Derefter har be til Hensigt at reise til Øvre LEgypten og siben komme tilbage til Hotellet. Ny MellemrigSbane. „Werm lanbS-Tidningen" inbeholber en læn gere Artikel, ber omhanbler Udsigter ne til en ny MellemrigSbane, nemlig det paatænkte Jernbaneonlæg fra Malungen i Sverige til Flisen, Ende punktet for Anlægget Kongsvinger Flisen-Bonen. Længden af bet paa tænkte Anlæg stal ubgjøre omtrent 100 Km. Arbeiber-Turister. Der er fra Englonb ifølge „Bgp." kommet Fore spørsel til Hr. P. G. Halvorsen, om han kan staffe Skib til i Tiben Mai —Juli at overføre fro Lonbon til Bergen i 3 forstjellige Ture 3000 en gelske Arbeibere, ber stat besøge Ber gen og Bestlanbet. Hr. Halvorsen vil rimeligvis paata sig Trans, porten og tit ben Hensigt udstyre et affine Lastebampskibe meb passende Bekvemmeligheber. Faat sin Manb anbragt poa Arbeibsonstolten og efterpaa reist til Amerika. For kort Tib siben fik en Kone i Kristiania, ber er gift meb en Skomagersvenb, som er slemt henfal den til Drik og anbre Laster, fin Manb inbsot i Acbeibsanstatten. Denne Anledning benytteb Konen til at realisere be Eiendele, be havbe, og reise offteb til Amerika uben at ftge Manben Forvel, beretter „Mrgp." Et møjsommeligt Arbeide ved den nye MelkekondenseringSfabrik paa Toten nærmer fig nu stærkt fin endelige Fuldførelse, skriver „Opl. Av.", idet Underjords- og samtidig Undervands-Bandledningen til Fabri ken nu endelig efter flere Maotieders stuffelfesfuldt Arbeide ser ud til ot stulle lykkeS. To of Landets anfeede Røtlæqgetfirmaer har her forsøgt sig, og det stol være lykkedes Bings Firma at trodse de talløse Vanskelig heder. Foruden Benyttelsen of Dyk kere og mere sligt har man maatiet bygge en kanalagtig Inddæmning ud over Bugten, som man saa har bragt saapaS tæt, at mon ved Domppumpe værk hat kunnet lænse ben for Bond soovidt, at man har kunnet grove sig ned med Rørene. At sidde og stirre i Ilden kon ha beklagelige Følger, flr. „B. G." Poa Pladsen Helsetbraatten i Østre Aker havde Husmandskonen forladt sin lille toaarige Gut alene hjemme med en ældre Broder. Enten hor Fattigfolk ingen Bed at lægge i Ov nen, og faa fryser de, eller ogfaa har tie, og faa fyrer de, faa Ovnen staar gloende Døgnet runbt faa her. Den lille toaarige havbe fat sig tit paa en Skammel lige foran Ovnen og stirred ufravendt gjennem de fmoa Huller i Ovnsdøren poo den gloende Ild. Da Moren efter en god Stunds For løb tom hjem, var Barnet aldeles ude af Stand til at se og feberhed næste Dog blev Hjernebetændelse konstateret, og det vor med Nød og neppe, at han nu efter 5 Ugers For løb kan anfees ot ville komme sig. Synet er delvis vendt tilboge, men Linene er meget ømfindtlige for alt direkte Lys. Om AnitmandSenibederne flr. „Dagbl.": Ester Juryens Indsø relse har Amtmændene ikke længer no gen AktionSmyndighed. DereS For retningskreds er derfor betyqelig ind flrænket en Omordning af Distrik terne og en Sammenlægning af for stjellige af disse Embeder moa kunne finde Sted. Navnlig er dette Til fældet her i de østlandske Amter, hvor Samfærfelsmibleine dels allerede er særdeles gobe, bels veb nye Jernbo neonlæg i ben nærmeste Fremtib vil bli enbnu mere forbebrebe, cg hvor ben materielle Ubvikling i bet hele er forholbsvis vibt stemflrebet." Bio bet soteflaar derfor, ot SmaaleneneS AmtmondSembede, ber nu er lebigt ester Amtmanb Rasch, bestyres os Amtmanben i Akershus. At Kong Oskar er Digter, bet er vist, hvor stor eller tiben Digter berimob uvist, meb minbrc man vil fe et Fingerpeg beri, at hans samlebe Digte, som oprindelig kosted 3 Kro ner, nu fælges til en nedsat PriS os 75 Dre, skriver „Romsd.p." Henrik Ibsens nye Skuespil „Hed da Gadler" omfatter ifølge Digterens egne Ytringer til en tyst Bladmand seks Hovedpersoner og en Biperson. I Midtpunktet staar to gifte Kvinder, Kontrastfigurer, ulige i Aar og ulige i Væsen den ene, den yngste as dem, et Hedda Gabler, Stykkets Heltinde. Hvad Stykkets Indhold angaor, er klærte Ibsen, at han denne Gang mindre end nogenfinde før var goat ud fra et Problem, en These: ,Jeg har søgt at skildre Mennester, skildre dem saa nøiagtigt, saa detaljeret som muligt, intet ondet. Det kan vel hænde, at man vil finde noget re volutionært i Dramaet, men dette forblir i Boggrunden det er Perso nerne, som toler ikke jeg." Lige som til Bekræftelse tilføier Ibsen saa, at Stykketindeholdt „nogle nye Djævelskabet" („einige ncue Teufel eien") og gjentog saa endnu engang, hemmelighedsfuldt og med et tilfreds Smil: „Nogle nye Djævelskabet!" Talent og Kritik. B. B. sttiver i „Dagbl." bl. o.: Dersom alt bet, som op igjennem Tiderne vat arbeidet med kunstnerist Talent, esterhoantien ogfaa var biet gangbar Bare, saa Hong selvfølgelig nu alle de liderlige, men talentfulde Malerier i de store Musæer, alle de svinske Bøger, som vor strevet med Talent, vor nu tilgængelige for Al menheden. Dette er flet ikke saa. Der er Malerier, som olene fore vises i »særskilte Kamre", andre et dcls kasserte, dels fat væk font usæde lige. I Bibliothekerne sotevises Bø ger, som ikke er tilgjængelige fotade de dømmes ud. At det tiaatie er Bøger og Maleri er, fom engang forfulgtes af Sæde' lighedshensyn men som ikke sorsøl ges idag, beviser her ikke mere, end at der nu raober en Oplysning, som hat optat større Livserfaring i fig og ber* for ikke fristes faa let, og en SmagS ænbting, som ikke sristes as bet sam me. Det væsentlig sentimentale, naar bet føiebeS til bet sanselige, kun be engang gjøre Menneskene gate nu virket bet nærmest komisk. Omvenbt et bet Ting, som en raaere SanS ikke fanbt anstødelig, men som er biet umulig idag. Ad historistBei kan derfor ben Sæt ning ikke føres frem til Gyldighed, at alt, fom er gjort med Talent, ogfaa har vundet Hævd iblandt OS. Der hor været og er Talenter poa Asveie, fom Samfundet moa værge sig imod. 8w «behagelig Aande er meget plagsom ikke blot for ved kommende Perfon felv men ogfaa sot dent, som kommer i Berøring med ham. Det er en delikat Sag at om tale, men ben har stilt ikke blot Ben net men enbog forlovede ad. Onb Aande og Catarrh er nadstillige. Dt. Sages Catarrh Remedy kureret be værste Tilfælbe, hvab Tustnber fan bevibne. Dt. LucaS private Dispensary i Chicago har Licence til at praftisere fra Statens Boatb of Health. Det har nu existeret i mange Aar og er en over hele Norbvesten vel fjenbt Institution. De som maatte ønske nærmere at gjøte sig bekjenbt meb samme, tunne tilskrive bet efter Bo gen „Livets Hemmetigheber", fom fenbeS frit tit enhver. Se forøvrigt Avertissementet i en anben Spalte. (Jnbsenbt.) Fra Lofoten. Norge har faat en Digter til. Han heddet Kittelfen. Det er den befjend te TEventyrtegner. Den Bog, fom han har udgit til Jul, er en Begi venhed baade i Literaturen og Kun sten. Naor man fer Titelen „Fto Lofo ten", tommer man strafe til at tænfe paa Turister, Norrmanbilleder og sto re Fotografier. Men Bogen har intet med den Slags at gjøre. Det er storartede, menneskelige Digte, fulde af dybe Tonfer, fremsat i et yndigt, vidunderligt flydende Sprog, der gaar lige ind i ens Hjer te. Tegningerne er ogfaa Digte. Alle er baaret af ben samme store Følelse, hver Streg og hver Stavelse er i bens Tjeneste. Det er Lofoten, som ptubfetig har gjort Kittelsen tit Digter og tit ben mægtige Kunstner, som han nu viser sig at være. Hans Syn er biet stort og vibt, enkelt og klart beroppe. Den eienbomntelige Ørken passer for hans enkle og barnlige ©inb. Lab mig stroks tale om bet, fom jeg fynes er bet alletbebste. Det er „Htlber." Det er bet vakreste i Kom position og Orb, bet er bet bybeste som Tonfe. En lys Sommernat. Paa venstre Side af Billedet fer man Midnatsso len, der „dypper fin halve Stive Havet for strafs igjen at stige". Den fpéiter sig opover i Luften og ret ned over paa den stille Havflade. Lavt og fjernt over Horizonten hviler det btøbt sorviskebe, gjækkenbe Luftsyn. Mon veb ikke rigtigt, enten bet er en By eller en Skog eller sønberrevne Klipper, som svæver berborte. Men oppe i Luften foran ben let tilstyebe Nathimmel foregoar der noget høsit forunbertigt. En hvib Figur mibt i en umaabe* lig Sværm af Fugle nei bet er be= bre at to Kittelsens egne malenbe Orb: „Jeg faa en uhyre flagrenbe Skare i kavende Uro og rastløs Higen stræk ke fig sra det ene Himmelbryn til det ondet. Midt imellem svævede den stærke Mand med fin Sigd. Han vor blændende ren og hvid fom det stærkeste Lys, straolende skjøn trods den sorte Maste .. Mildt og roligt løfted han fit fryg tede Baoben, stille og blødt font det ind i den forte Skare, og Tusenet as tie rastløse saltit neti med flappe Bin ger i tien store Hav. Han flytter fig som Lynet, hans lletie et overalt, overalt, hbor Diet søger hen. Men gjennem tien sorte Maste søler jeg hans hellige Retsær tiigheti stinne mig lige inti i Hjertet. Evig bygges der nye Kasteller. Uopholdelig flagrer de urolige, fulgte af den skinnende hvide, altid faa for underlig rolig og stille. Der strømmer den sorte Skare tæt sammen der bliver Uro og Kamp under den rastløse Flugt. Tættere og tættere mørkner tien paa et Punkt. Men tien stærke sænker fin Sigd mitit, i ben tykkeste Sværm, og tusen Tu sende segner stille neb. Han nikker, jeg søler, han smiler bag Masten. Jubel og Glæde, Sorg og Nøti, Lykke og Elentiigheti kommer sig op og synker sammen. EvigeForstyrrelse—hildrendeIyn." For et storartet Billede af Menne skelivet har han ikke git her. Jeg glemmer tiet aldrig. Det forfølger mig uafladeligt. Bi blader videre— og studser og spør oS selv: Hvati i Alverden er dette? En underlig Fugl paa en Klippe, som strækker Vingerne i Beitet og synger, eller hvad det nu er, og saa en hvid Harpe, som stoat ret op langt ude paa Havet, „SEolSharpen". Der et en overordentlig Farve i de bltfbe Toner og fine Overgange i det te Billede. Men jeg fan ikke beskrive tiet nær mere. Man saar se tiet og læje tiet. Mærkeligt at man her i Landet har kunnet trykke det saa godt. Man blader videre, mer forbauset og mer og mer revet med af denne overordentlig dristige, mandige Aand, som hat et Barns Tillid til sig selv. Han søret oS ind paa et Fistevær poa Røst, et Marked eller lignende og tietfra tit Havet— til en Kitfe og en Kitfegaarti derunder lige ved Havet. Røstværingen, som følger ham, fnak fer, og imenS staar Kittelsen og ser udover paa den store Kirfegaard der ude uden Kors —saa spør han: —Her ligger vel ikke mange? —Jo, mange, svarte han. 'j', "'"w-r-vf- Saa beskriver han videre Livet beroppe og enber meb følgenbe Orb: „Og langt betube paa ben uenbeli ge blaa Linie, ber svinger Havsulen sig stinnenbe hvib, frist og stærk og fa ster sig meb bagub sammenlagte Vin get som en Pil i Hovet". Men hvis man først begynbte at citere, maatte man næsten citere alt. Bote et Steb til: —Se Sjøfuglen meb Hovets blott fe Dybde i fitte jøitte og bets Uro i sine Vinger, fe bare, hvor ben gynger, ten i bet rene, fri i bet frie. Det er en Tegning til fra Røst, en Ubsigt over et vinterligt Lonbflob, hvor nogle sntoa forte Mænb vaber i Sneen mellem to Gaarbe, forte, toe tages, omfitoet of et Stengjærbe. Hvor uendelig meget Poesi er tier ik kei denne Tegning! Hvorledes lever man ikke Livet inde i disse to triste Gaarde! Tænke sig alle tie Familie forbindelser og Tvistigheder der hat været imellem dem i den tange Tid, de har staat der. Man set tiet paa dem. Og saa udenfor ruget ben sot te Vinterhimmel »ver Ha oet, og man forftaor, hvordan Livet er her, og hvorfor tiet er flig. Der findes ogfaa nogle Billedet fra.Raftsund, som man aldrig glem* mer. Det underlige Skjær, fom kal des en „Rose", hvor Maagerne og Skjærerne sidder om hverandre, hvidt mod sort, og Fuglebjerget, hvor han har tegnet sig selv siddende paa Klip pen, stirrende op i Fuglesværmen og jtger: Her er ett vældig fri Republik, hvor kun Naturens Love herster, fu sende Vingeflag i frist Havluft, stin nentie hvide Bryst i Sollyset. Mon blir greben of en betagende Jubel, foot Lyst til at svinge ftg op og for fvinbe i benne Uenbeltgheb. Det lig net ingen anben Ting i Verben, han et ben eienbommetigfte hoS os. Han er i Slægt meb bet fibste og bet, fom stal komme. Det falber en ikke inb at klassifice re og gi Karakter fom ellers—tiet fal det en ikke ind at sige det er dygtigt, tiet mindre dygtigt, det talentfuldt— tiet er Frernstritit. Dette er ikke Præ stationer det et bare Kunst, bore Følelse. Kollegaers Misunbelse forstum mer. Sao lukker man enbelig benne forunberltge Bog og lægger ben bort —nei, mon tor ben frem igjen, mon maa, og aabner og blober og fer og læser libt hist og her. Man er fæng flet og tryllet inb i en albeles nyVer ben, hvor man føler, liber, fer sam men meb ham, benne intense Manb, ber særbebes ensom meb aabne Dine og mobtagelige Nerver i ben store, rene, vilbe Natur. Man vil vel sige, ot jeg overbriver. Men tiet er vist ikke uben Grunb, naar en gammel sorhærbet Realist blir saa begeistret over noget, der maa regnes til ben rene Romantik. Doktot Graff har senbt „Eau Claire, Wis., Leader" et Brev, hvori hon siger, at han og hans Familie er i bedste Belgaaende. Han er ansat veti Rigshospitalet i Kristiania, hvor han har tien bedste Anledning til at gjøre fin Dygtighed som Kirurg frugtbringende. Tro til sin Natur giver han Asholdsfolket et Spark i følgende Ord: ^Det forundrer mig, at vi i mange Henseender et friere her i tiet gamle Santi end i tien store frie Republik. Man kan for Exempel her være Meblem af bet bebste Set flab, felv om man ikke har Sæbe i en fashionabel Kirte, og spille Krofet med sin Hustru og Børn en SøntiagS Eftermiddag. Totolafhold ansees høist passende for gomle Dronfere, men ikke for antite. Der er ikke Bagtiøre tit Saloonerne og tiet anfe es ikke for større Vanære at være Saloonvært enti ot være Manufaktur« handler. („Reform.") Keiser Wilhelm og Pressen. I ben unge, virfelystne Keisers Hobe rumler ett Mosse Ptojeftet ont» kring, mange gobe Tanter og ogfaa mange halvmobne. De mange gobe Tanter er nu heller ikke alle hans egne Børn, men bet maa nu i et hvert Falb paastjømtes, at et fronet Hode hor Jntisigt not til ot henytte andres gode Ideer og tillige viser en faction Energi for ot gjennemføre tient, øaatiant er matt ikke vont tit fro tien Kont, og betfor vækket ben unge Seifers Optræden almindelig Fotboufelfe, faomeget mere font Hon tor tie gobe Sanfer, hvor han finber bent, uben at ræbbes for, at bet er hos Socialisterne, Demokraterne og Latinstormerne. bigt Fortiben til i StotSstyrelsen hyldet han nærmest Fredrif tien stores oplyste Enevælde: „Jeg flat bruge TidenS gode Tanker, men jeg ole ne veti, hvilke Tanket ber er gobe og jeg taoler ikke ben offentlige Kritik". Særlig er naturligvis en uafhæn gig Presse ham en Torn i Diet, og Oppositionspressen i Tystlanb leve ba ogfaa et Liv paa Fængslets Græn ser, herpao leveret bet Martyrium, Redaktøren af „Flensborg Avis" i aatevis har gjennemgaat, et godt Exempel. Denne Uvilje mob ben uafhængige Presse fon? ba ogfaa frem i ben ellers i mange Punkter faa gode Tale, Kei seren nylig holdt om Skolereformen, i et meget lidet feiferligt Spark tit Tystlands Journalister. Han ud talte nemlig: „Samtlige soofaltite Hungerfanditioter og særlig D'Hrr. Journalister er i mange Tilfælder forulykkede Gymnasiaster dette er en Fare". Den tyste Presse har naturligvis git Soar paa flig taabetig Tale. „Boss. Zeitnng" fremholder, ot den unge Keiser har faat en temmelig stjæl) Opfatning af Tysklands Presse og of bens Medarbeideres Stilling. For ikke ot tale om Hoocbrebaftø rerne, faa findes tier i Berlin mange Pressemænd, ligetil almindelige Re ferenter med Indtægter, som er fuld stændig tilstrækkelige tit et Par Ge heimeraotiers Aflønning, og hvati Donnclfcsftantipunftet angaor, faa kræves tier i vore Dage et helt antiet og høiere Moot af Alntenkundstab og Begovelfeof en lebenbe Journalist enb of Massen af be „Syraachefer", ber lunt traster opover Embedssti gen med Hotie som en almindelig Pukstenshugger. Avismænd, som har figet lidt bag om Styrelsens Kulisser, har nok ofte fondet tien foenske KanflerS Ord: „Du veti ei, min Søn, med hvor rin ge Visdom Verden styres." Avis ntænb maa være golf paa Høiden os sin TibS Dannelse, meb skarpe og hurtige Hober, og tiet er flige Mænd, tier i de frie, oplyste Lande font Franfrig, England, Amerifa og ogfaa hos os har skabt Pressen en Anseelse og Indflydelse, ber gjør ben tit en sjerbe Statsmagt, hvis Vælde nok tien unge Enehersker ogfaa kan faa føle. (DagSposten.) McKinley hor forelagt et Forflag om at bevilge 25,000 Dollars tit ot betole Tolben med for bet ©peilgtas, font inbførcs tit Brug veb Fyttoar nene. Hvorledes fon en faobon Lov være nødvendig, naar tiet, fom Mc Kintey paastaar, er „tien udenlandske Importør, der betaler Tolden?" fpør „Norden". E« ttttberøidrer. Mr. Frank Huffman, en ung Monti fra Burlington,Ohio, erklærer, at han havde ftaaet under to frem ragende Lægers Kur og nøti tieres Behandling, indtil han ikke vor istand tit at gaa. De sagde, at han ikke tuntie helbrebes. Han blev overtalt til at forsøge Dt. Kings nye Opsin deise mod Tæring, Hoste og Fortjø lelse og var paa den Tid ikke istand til at gaa over Gaden uden at hvile. Han fandt, før han havde brugt bet halve af en Dollar-Flgfle, ot han vor meget bebre. Han fortsatte meb ot bruge ben og nyder idag god Helbred. Dersom De besværes as Sygdom i Strube, Lunger eller Bryst, prøv den. Vi forsikrer, at De stal blive tilfreds. Prøveflafle frit hos Apo theker Mortenfon. Deu store transcontinentale Linie, THENORTHERNPACIFICR.R, Korteste, bedste, hurtigste. Dette er Dininsr-Car-SRuteit til Yellowstone Part Laveste Taxter til Chicago og alle Punkter tøjten. Billetter salges til alte vigtige Punk ter i Østen og ydve sten. Passagerer fra East Sound erholder Pull man-Vogne med Dagligvärelse og Spisevce relse. Var omhyggelig, saa De ikke tager feil men reiser med Northern Pacific-Sanen, og se til, at der paa Deres Billet staar via St. Paul. Minneapolis cller Duluth. Det er den eneste Linie, som gaar gjennem Minnesota, Dakota. Manitoba. Montana, ^daho, Washington, British Columbia, Ore gon og California. Pullman-Sovevognene og Spisevognene samt Sovevogn for kolonister, font reiser til Pacific-Kysten, følger Exprestrsenet hver Dag. Denne Linie yder specielle Tillokkelser for Californiaturister. Närmerc Underretning angaaende Taxter Tid osv. kan erholdes ved at henvende fig til närmeste Billet-Agent eller Thlls. S. Fee, \n\n (Af Christian Krohg „V. G." Poa et Punft hører han bog stæ- General Passenger and Ticket Agent St. Paul, Mimi.