Fergus Falls ugeblad. [volume], January 14, 1891, Image 6

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
v
Fra Modttllmdeue.
Norge.
Sven Foyn begyndte allerede Da
gen efter Branden at udse Grnnd til
et nyt Trankogeri.
Gaardbruger Nils Hansen
Skarre i Pvre Eker er arresteret i
Drammen for Anbringelsen of falske
Beksler i Drammens Privatbank.
Frithjof Nansen har for fir
Bog» „Paa Ski over Grønland",
faaet 10,000 Kroner i Honorar of fin
norske Forlægger.
Antallet af Nordmænd og Lap
per i Tromsø Amt tiltar, mens Roet
«erne gaar tilbage. Fra I860 til
1888 er de kvænske Familiers Tal fra
360 svundet ind indtil 285.
Jøder i BerdenS Gang? E
Forlydende, som dog ikke „National
tidende" vil indestaa for, beretter, at
et Konsortium af Jøder staar i Be
greb med at kjøbe „BerdenS Gang".
Fhv. Bankdirektør Axel Her
losson, der ved Højesteretsdom of 3die
Juni 1887 idømtes S AarS Strafar
beide, hvilken Straf han har udsonet
med 3£ AarS BodSfængfel, løslodes
14de Dcb. af Fængslet, hvorpaa han
reiste til fit Hjemsted Arendal.
Dr. Nansens Skib. Fra
Sandefjord meddeles: Det stal nu
være endelig afgjort, at Skibsbygger
Ehr. Christensen hor paatat sig ot
bygge bet Skib, hvormed Dr. Frit
hjof Nansen vil foreta fin Nordpols«
færd. Forleden gov Christenfen
Middag pga FramnæS for Dr. Nan
sen.
Den 12te Decb. nedbrændte
Hovedbygningen og Borgerstuen web
Bageriet paa Gaarben KvngenSvolb i
Værn ces. Eieren, Hr. DompstibS
fører Halvorsen, fik bjerget omtrent
alt fit Indbo men Tjenerne misted
saagodtsom alt stk Bygningerne er
assureret i RiSsenS Brandforsik
ringsselskab.
Statsrevisionen. Kopist i
Statsrevisionen, shv. Oberstløjtnant,
A. D. S. Hjorth, der paa Storthin
get isjor valgtes til Iste Suppleant
i Statsrevisionen med 55 St., vil
nu rykke op til Statsrevisor ester Re,
jersonS Død. Statsrevisorerne blir
altsaa nu: Berner, Advokat Mejdel,
bo. Bugge, Statsadvokat Bogt og
Hjorth.
Arbeiderne ved RingSakerba
nen stanset. Paa Grunt) of BongS
Herredsstyrelses Beslutning om ikke
ot bevilge noget DistriktSbidrag til
Ringsakerbanen har Departementet
git Ordre til at stanse Arbeiderne
ved Banen. Bangs Kommunestyret
ses Beslutning har vakt nhyre Opfigt.
Hvorvidt de ved Ringsakerbanen be
fijæftigede Folk stal sendes til Sæ
tersdalSbanen er endnu ikke afgjort.
Ulykkestilfælde. Fro Jævn
oker strives til „Aftenposten": Oppe
i Lynner fluide forleden en voksen
Gut transportere en Haandtærste
mafline fra et Sted til et andet.
Veiene var paa Grund af Tøveir
2biet stjæve og haarde, og under dette
havbe Mastinen væltet, kommet over
Gutten, saa han blev liggenbe med
Anfigtet ned i Sneen nben at komme
løs ba Folk kom til og fanbt ham,
nor han bøb.
Beb Stray Træfliberi veb
Kristianssonb ubbrøb sorleben Jlbe
brand, soraarsaget veb Uforsigtigheb
of ben Pige, som havbe ot besørge
Porafinlampernes Pudsning, Fyld'
ning og Tænbning. Jlben opstod i
Papirsalen, hvor ben nbbrebte fig
saa hurtig, at Arbeiberne maatte løbe
ub over Hals og Hoveb uben at faa
medtage fine Overklær, som var op
hængt i Papirsalen. Papirsalen og
Pakboden meb iværende Beholbnin
ger of Papir brændte men veb ihær
dige Anstrængelser lykkedes bet ot
rebbe be øvrige til Fabriken hørende
Bygninger.
Udlændingcr i Norge. Post
styrelsen har ogsoo iaar uborbeibet en
Statistik over be i afvigte Sommer
ankomne ubenlanbste Reisende. Sto
tistiken er opgjort ester Opgaver fra
Jernbanen, be Dampskibe, som goor
paa fast Rute poa Udlandet og fra
Toldvæsenet for TurtststibeneS og
LystsartøierneS Vedkommende. Ho
vebresultatet er. at ber i Sommer
maaneberne Juni til September i
bet hele til Norge ankom 23,403 Ub
lændinger mob 16,776 tsjor. Stig
ningen er, som man ser, overortient
lig betybelig. De fleste vor Eng
lændere. Dernæst kommer Svensker
ne og faa Tysterne. Af Amerikanere
/inkom 750 mob 322 ifjor og of norske
A-'Vrw-j' v
Amerikanere 864 mob 303. Her er
Stigningen altsaa ganske betybelig.
Tre Gutter blev forlebeu be
gravet unber ert SagfliShaug veb
Nøsteb Brug veb Drammen. De
fluide hente Flis fra Haugen, hvis
øverste Log vor ftivfrofet. Do be
groves frem, var en of bern bøb.
For at efterkomme et meget ub
brebt Ønske blondt Skyttere har Cen
båtforeningen i Kristiania truffet
iforeløbige Foranstaltninger til 8lf*
holbelse af en stanbinavifl Skytter
fest i Kristiania 1892.
Ingvald Lysgaard i Bergen
har konstrueret et Apporat til Fore
byggelse af Ulykkestilfælder veb, at
Heste springer ub. Potent Paa Op
fintielfen er ubtot i Norge og i fors
stjellige andre Lande.
Det norst-svenske Konsulatvæ
sen. Stockholm, ben 12te Dec. Beb
kgl. Resolution er bestemt Oprettelse
of lønnet Konfulot i New York.
30,000 Kr.
s Gage, 8000 Kontorholb.
Generalkonsulotet i Washington bibe
holdes.
En Sftonti i Drammen kom for
nogen Tib siben hjem i beruset
TUstonb og en Del sorflaaet i Hove
bet, og nogle Dage ester asgik han
veb Døben. Beb Obtiuktionen fanbt
man en afbrubt Knivspids i Ponbe
flallen.
Fro Koiro strives til et tyst
Blob: I otte Doge hor Kronprinsen
og Kronprinsessen of Norge og Sve
rige opholbt fig i bet veb Pytomibet
ne liggenbe Menc Hotel, hvor be ag
ter at blive til Slutningen of Decem
ber. Derefter har be til Hensigt at
reise til Øvre LEgypten og siben
komme tilbage til Hotellet.
Ny MellemrigSbane. „Werm
lanbS-Tidningen" inbeholber en læn
gere Artikel, ber omhanbler Udsigter
ne til en ny MellemrigSbane, nemlig
det paatænkte Jernbaneonlæg fra
Malungen i Sverige til Flisen, Ende
punktet for Anlægget Kongsvinger
Flisen-Bonen. Længden af bet paa
tænkte Anlæg stal ubgjøre omtrent
100 Km.
Arbeiber-Turister. Der er fra
Englonb ifølge „Bgp." kommet Fore
spørsel til Hr. P. G. Halvorsen, om
han kan staffe Skib til i Tiben Mai
—Juli at overføre fro Lonbon til
Bergen i 3 forstjellige Ture 3000 en
gelske Arbeibere, ber stat besøge Ber
gen og Bestlanbet. Hr. Halvorsen
vil rimeligvis paata sig Trans,
porten og tit ben Hensigt udstyre et
affine Lastebampskibe meb passende
Bekvemmeligheber.
Faat sin Manb anbragt poa
Arbeibsonstolten og efterpaa reist til
Amerika. For kort Tib siben fik en
Kone i Kristiania, ber er gift meb en
Skomagersvenb, som er slemt henfal
den til Drik og anbre Laster, fin
Manb inbsot i Acbeibsanstatten.
Denne Anledning benytteb Konen
til at realisere be Eiendele, be havbe,
og reise offteb til Amerika uben at
ftge Manben Forvel, beretter
„Mrgp."
Et møjsommeligt Arbeide ved
den nye MelkekondenseringSfabrik
paa Toten nærmer fig nu stærkt fin
endelige Fuldførelse, skriver „Opl.
Av.", idet Underjords- og samtidig
Undervands-Bandledningen til Fabri
ken nu endelig efter flere Maotieders
stuffelfesfuldt Arbeide ser ud til ot
stulle lykkeS. To of Landets anfeede
Røtlæqgetfirmaer har her forsøgt
sig, og det stol være lykkedes Bings
Firma at trodse de talløse Vanskelig
heder. Foruden Benyttelsen of Dyk
kere og mere sligt har man maatiet
bygge en kanalagtig Inddæmning ud
over Bugten, som man saa har bragt
saapaS tæt, at mon ved Domppumpe
værk hat kunnet lænse ben for Bond
soovidt, at man har kunnet grove sig
ned med Rørene.
At sidde og stirre i Ilden kon
ha beklagelige Følger, flr. „B. G."
Poa Pladsen Helsetbraatten i Østre
Aker havde Husmandskonen forladt
sin lille toaarige Gut alene hjemme
med en ældre Broder. Enten hor
Fattigfolk ingen Bed at lægge i Ov
nen, og faa fryser de, eller ogfaa har
tie, og faa fyrer de, faa Ovnen staar
gloende Døgnet runbt faa her. Den
lille toaarige havbe fat sig tit paa en
Skammel lige foran Ovnen og stirred
ufravendt gjennem de fmoa Huller i
Ovnsdøren poo den gloende Ild.
Da Moren efter en god Stunds For
løb tom hjem, var Barnet aldeles
ude af Stand til at se og feberhed
næste Dog blev Hjernebetændelse
konstateret, og det vor med Nød og
neppe, at han nu efter 5 Ugers For
løb kan anfees ot ville komme sig.
Synet er delvis vendt tilboge, men
Linene er meget ømfindtlige for alt
direkte Lys.
Om AnitmandSenibederne flr.
„Dagbl.": Ester Juryens Indsø
relse har Amtmændene ikke længer no
gen AktionSmyndighed. DereS For
retningskreds er derfor betyqelig ind
flrænket en Omordning af Distrik
terne og en Sammenlægning af for
stjellige af disse Embeder moa kunne
finde Sted. Navnlig er dette Til
fældet her i de østlandske Amter, hvor
Samfærfelsmibleine dels allerede er
særdeles gobe, bels veb nye Jernbo
neonlæg i ben nærmeste Fremtib vil
bli enbnu mere forbebrebe, cg hvor
ben materielle Ubvikling i bet hele er
forholbsvis vibt stemflrebet." Bio
bet soteflaar derfor, ot SmaaleneneS
AmtmondSembede, ber nu er lebigt
ester Amtmanb Rasch, bestyres os
Amtmanben i Akershus.
At Kong Oskar er Digter, bet er
vist, hvor stor eller tiben Digter
berimob uvist, meb minbrc man vil
fe et Fingerpeg beri, at hans samlebe
Digte, som oprindelig kosted 3 Kro
ner, nu fælges til en nedsat PriS os
75 Dre, skriver „Romsd.p."
Henrik Ibsens nye Skuespil „Hed
da Gadler" omfatter ifølge Digterens
egne Ytringer til en tyst Bladmand
seks Hovedpersoner og en Biperson.
I Midtpunktet staar to gifte Kvinder,
Kontrastfigurer, ulige i Aar og ulige
i Væsen den ene, den yngste as dem,
et Hedda Gabler, Stykkets Heltinde.
Hvad Stykkets Indhold angaor, er
klærte Ibsen, at han denne Gang
mindre end nogenfinde før var goat
ud fra et Problem, en These: ,Jeg
har søgt at skildre Mennester, skildre
dem saa nøiagtigt, saa detaljeret
som muligt, intet ondet. Det kan
vel hænde, at man vil finde noget re
volutionært i Dramaet, men dette
forblir i Boggrunden det er Perso
nerne, som toler ikke jeg." Lige
som til Bekræftelse tilføier Ibsen
saa, at Stykketindeholdt „nogle nye
Djævelskabet" („einige ncue Teufel
eien") og gjentog saa endnu engang,
hemmelighedsfuldt og med et tilfreds
Smil: „Nogle nye Djævelskabet!"
Talent og Kritik. B. B. sttiver i
„Dagbl." bl. o.:
Dersom alt bet, som op igjennem
Tiderne vat arbeidet med kunstnerist
Talent, esterhoantien ogfaa var biet
gangbar Bare, saa Hong selvfølgelig
nu alle de liderlige, men talentfulde
Malerier i de store Musæer, alle de
svinske Bøger, som vor strevet med
Talent, vor nu tilgængelige for Al
menheden. Dette er flet ikke saa.
Der er Malerier, som olene fore
vises i »særskilte Kamre", andre et
dcls kasserte, dels fat væk font usæde
lige. I Bibliothekerne sotevises Bø
ger, som ikke er tilgjængelige fotade
de dømmes ud.
At det tiaatie er Bøger og Maleri
er, fom engang forfulgtes af Sæde'
lighedshensyn men som ikke sorsøl
ges idag, beviser her ikke mere, end at
der nu raober en Oplysning, som hat
optat større Livserfaring i fig og ber*
for ikke fristes faa let, og en SmagS
ænbting, som ikke sristes as bet sam
me. Det væsentlig sentimentale,
naar bet føiebeS til bet sanselige, kun
be engang gjøre Menneskene gate nu
virket bet nærmest komisk. Omvenbt
et bet Ting, som en raaere SanS ikke
fanbt anstødelig, men som er biet
umulig idag.
Ad historistBei kan derfor ben Sæt
ning ikke føres frem til Gyldighed, at
alt, fom er gjort med Talent, ogfaa
har vundet Hævd iblandt OS. Der
hor været og er Talenter poa Asveie,
fom Samfundet moa værge sig imod.
8w «behagelig Aande
er meget plagsom ikke blot for ved
kommende Perfon felv men ogfaa sot
dent, som kommer i Berøring med
ham. Det er en delikat Sag at om
tale, men ben har stilt ikke blot Ben
net men enbog forlovede ad. Onb
Aande og Catarrh er nadstillige. Dt.
Sages Catarrh Remedy kureret be
værste Tilfælbe, hvab Tustnber fan
bevibne.
Dt. LucaS private Dispensary i
Chicago har Licence til at praftisere
fra Statens Boatb of Health. Det
har nu existeret i mange Aar og er
en over hele Norbvesten vel fjenbt
Institution. De som maatte ønske
nærmere at gjøte sig bekjenbt meb
samme, tunne tilskrive bet efter Bo
gen „Livets Hemmetigheber", fom
fenbeS frit tit enhver. Se forøvrigt
Avertissementet i en anben Spalte.
(Jnbsenbt.)
Fra Lofoten.
Norge har faat en Digter til. Han
heddet Kittelfen. Det er den befjend
te TEventyrtegner. Den Bog, fom
han har udgit til Jul, er en Begi
venhed baade i Literaturen og Kun
sten.
Naor man fer Titelen „Fto Lofo
ten", tommer man strafe til at tænfe
paa Turister, Norrmanbilleder og sto
re Fotografier.
Men Bogen har intet med den
Slags at gjøre.
Det er storartede, menneskelige
Digte, fulde af dybe Tonfer, fremsat
i et yndigt, vidunderligt flydende
Sprog, der gaar lige ind i ens Hjer
te. Tegningerne er ogfaa Digte.
Alle er baaret af ben samme store
Følelse, hver Streg og hver Stavelse
er i bens Tjeneste.
Det er Lofoten, som ptubfetig har
gjort Kittelsen tit Digter og tit ben
mægtige Kunstner, som han nu viser
sig at være. Hans Syn er biet stort
og vibt, enkelt og klart beroppe. Den
eienbomntelige Ørken passer for hans
enkle og barnlige ©inb.
Lab mig stroks tale om bet, fom jeg
fynes er bet alletbebste. Det er
„Htlber." Det er bet vakreste i Kom
position og Orb, bet er bet bybeste
som Tonfe.
En lys Sommernat. Paa venstre
Side af Billedet fer man Midnatsso
len, der „dypper fin halve Stive
Havet for strafs igjen at stige". Den
fpéiter sig opover i Luften og ret ned
over paa den stille Havflade. Lavt
og fjernt over Horizonten hviler det
btøbt sorviskebe, gjækkenbe Luftsyn.
Mon veb ikke rigtigt, enten bet er en
By eller en Skog eller sønberrevne
Klipper, som svæver berborte. Men
oppe i Luften foran ben let tilstyebe
Nathimmel foregoar der noget høsit
forunbertigt.
En hvib Figur mibt i en umaabe*
lig Sværm af Fugle nei bet er be=
bre at to Kittelsens egne malenbe
Orb:
„Jeg faa en uhyre flagrenbe Skare
i kavende Uro og rastløs Higen stræk
ke fig sra det ene Himmelbryn til det
ondet. Midt imellem svævede den
stærke Mand med fin Sigd. Han
vor blændende ren og hvid fom det
stærkeste Lys, straolende skjøn trods
den sorte Maste ..
Mildt og roligt løfted han fit fryg
tede Baoben, stille og blødt font det
ind i den forte Skare, og Tusenet as
tie rastløse saltit neti med flappe Bin
ger i tien store Hav.
Han flytter fig som Lynet, hans
lletie et overalt, overalt, hbor Diet
søger hen. Men gjennem tien sorte
Maste søler jeg hans hellige Retsær
tiigheti stinne mig lige inti i Hjertet.
Evig bygges der nye Kasteller.
Uopholdelig flagrer de urolige, fulgte
af den skinnende hvide, altid faa for
underlig rolig og stille.
Der strømmer den sorte Skare tæt
sammen der bliver Uro og Kamp
under den rastløse Flugt. Tættere
og tættere mørkner tien paa et Punkt.
Men tien stærke sænker fin Sigd mitit,
i ben tykkeste Sværm, og tusen Tu
sende segner stille neb. Han nikker,
jeg søler, han smiler bag Masten.
Jubel og Glæde, Sorg og Nøti,
Lykke og Elentiigheti kommer sig op og
synker sammen.
EvigeForstyrrelse—hildrendeIyn."
For et storartet Billede af Menne
skelivet har han ikke git her. Jeg
glemmer tiet aldrig. Det forfølger
mig uafladeligt. Bi blader videre—
og studser og spør oS selv: Hvati i
Alverden er dette?
En underlig Fugl paa en Klippe,
som strækker Vingerne i Beitet og
synger, eller hvad det nu er, og saa
en hvid Harpe, som stoat ret op langt
ude paa Havet, „SEolSharpen".
Der et en overordentlig Farve i de
bltfbe Toner og fine Overgange i det
te Billede.
Men jeg fan ikke beskrive tiet nær
mere. Man saar se tiet og læje tiet.
Mærkeligt at man her i Landet har
kunnet trykke det saa godt.
Man blader videre, mer forbauset
og mer og mer revet med af denne
overordentlig dristige, mandige Aand,
som hat et Barns Tillid til sig selv.
Han søret oS ind paa et Fistevær
poa Røst, et Marked eller lignende og
tietfra tit Havet— til en Kitfe og en
Kitfegaarti derunder lige ved Havet.
Røstværingen, som følger ham, fnak
fer, og imenS staar Kittelsen og ser
udover paa den store Kirfegaard der
ude uden Kors —saa spør han:
—Her ligger vel ikke mange?
—Jo, mange, svarte han.
'j', "'"w-r-vf-
Saa beskriver han videre Livet
beroppe og enber meb følgenbe Orb:
„Og langt betube paa ben uenbeli
ge blaa Linie, ber svinger Havsulen
sig stinnenbe hvib, frist og stærk og fa
ster sig meb bagub sammenlagte Vin
get som en Pil i Hovet".
Men hvis man først begynbte at
citere, maatte man næsten citere alt.
Bote et Steb til:
—Se Sjøfuglen meb Hovets blott
fe Dybde i fitte jøitte og bets Uro i
sine Vinger, fe bare, hvor ben gynger,
ten i bet rene, fri i bet frie.
Det er en Tegning til fra Røst, en
Ubsigt over et vinterligt Lonbflob,
hvor nogle sntoa forte Mænb vaber i
Sneen mellem to Gaarbe, forte, toe
tages, omfitoet of et Stengjærbe.
Hvor uendelig meget Poesi er tier ik
kei denne Tegning! Hvorledes lever
man ikke Livet inde i disse to triste
Gaarde! Tænke sig alle tie Familie
forbindelser og Tvistigheder der hat
været imellem dem i den tange Tid,
de har staat der. Man set tiet paa
dem. Og saa udenfor ruget ben sot
te Vinterhimmel »ver Ha oet, og man
forftaor, hvordan Livet er her, og
hvorfor tiet er flig.
Der findes ogfaa nogle Billedet
fra.Raftsund, som man aldrig glem*
mer. Det underlige Skjær, fom kal
des en „Rose", hvor Maagerne og
Skjærerne sidder om hverandre, hvidt
mod sort, og Fuglebjerget, hvor han
har tegnet sig selv siddende paa Klip
pen, stirrende op i Fuglesværmen og
jtger: Her er ett vældig fri Republik,
hvor kun Naturens Love herster, fu
sende Vingeflag i frist Havluft, stin
nentie hvide Bryst i Sollyset. Mon
blir greben of en betagende Jubel,
foot Lyst til at svinge ftg op og for
fvinbe i benne Uenbeltgheb. Det lig
net ingen anben Ting i Verben, han
et ben eienbommetigfte hoS os.
Han er i Slægt meb bet fibste og
bet, fom stal komme.
Det falber en ikke inb at klassifice
re og gi Karakter fom ellers—tiet fal
det en ikke ind at sige det er dygtigt,
tiet mindre dygtigt, det talentfuldt—
tiet er Frernstritit. Dette er ikke Præ
stationer det et bare Kunst, bore
Følelse.
Kollegaers Misunbelse forstum
mer. Sao lukker man enbelig benne
forunberltge Bog og lægger ben bort
—nei, mon tor ben frem igjen, mon
maa, og aabner og blober og fer og
læser libt hist og her. Man er fæng
flet og tryllet inb i en albeles nyVer
ben, hvor man føler, liber, fer sam
men meb ham, benne intense Manb,
ber særbebes ensom meb aabne Dine
og mobtagelige Nerver i ben store,
rene, vilbe Natur.
Man vil vel sige, ot jeg overbriver.
Men tiet er vist ikke uben Grunb, naar
en gammel sorhærbet Realist blir saa
begeistret over noget, der maa regnes
til ben rene Romantik.
Doktot Graff har senbt „Eau
Claire, Wis., Leader" et Brev, hvori
hon siger, at han og hans Familie er
i bedste Belgaaende. Han er ansat
veti Rigshospitalet i Kristiania, hvor
han har tien bedste Anledning til at
gjøre fin Dygtighed som Kirurg
frugtbringende. Tro til sin Natur
giver han Asholdsfolket et Spark i
følgende Ord: ^Det forundrer mig,
at vi i mange Henseender et friere her
i tiet gamle Santi end i tien store frie
Republik. Man kan for Exempel
her være Meblem af bet bebste Set
flab, felv om man ikke har Sæbe i en
fashionabel Kirte, og spille Krofet
med sin Hustru og Børn en SøntiagS
Eftermiddag. Totolafhold ansees
høist passende for gomle Dronfere,
men ikke for antite. Der er ikke
Bagtiøre tit Saloonerne og tiet anfe
es ikke for større Vanære at være
Saloonvært enti ot være Manufaktur«
handler. („Reform.")
Keiser Wilhelm og Pressen.
I ben unge, virfelystne Keisers
Hobe rumler ett Mosse Ptojeftet ont»
kring, mange gobe Tanter og ogfaa
mange halvmobne. De mange gobe
Tanter er nu heller ikke alle hans
egne Børn, men bet maa nu i et
hvert Falb paastjømtes, at et fronet
Hode hor Jntisigt not til ot henytte
andres gode Ideer og tillige viser en
faction Energi for ot gjennemføre
tient, øaatiant er matt ikke vont tit
fro tien Kont, og betfor vækket ben
unge Seifers Optræden almindelig
Fotboufelfe, faomeget mere font Hon
tor tie gobe Sanfer, hvor han finber
bent, uben at ræbbes for, at bet er
hos Socialisterne, Demokraterne og
Latinstormerne.
bigt Fortiben til i StotSstyrelsen
hyldet han nærmest Fredrif tien stores
oplyste Enevælde: „Jeg flat bruge
TidenS gode Tanker, men jeg ole
ne veti, hvilke Tanket ber er gobe og
jeg taoler ikke ben offentlige Kritik".
Særlig er naturligvis en uafhæn
gig Presse ham en Torn i Diet, og
Oppositionspressen i Tystlanb leve
ba ogfaa et Liv paa Fængslets Græn
ser, herpao leveret bet Martyrium,
Redaktøren af „Flensborg Avis" i
aatevis har gjennemgaat, et godt
Exempel.
Denne Uvilje mob ben uafhængige
Presse fon? ba ogfaa frem i ben ellers
i mange Punkter faa gode Tale, Kei
seren nylig holdt om Skolereformen,
i et meget lidet feiferligt Spark tit
Tystlands Journalister. Han ud
talte nemlig: „Samtlige soofaltite
Hungerfanditioter og særlig D'Hrr.
Journalister er i mange Tilfælder
forulykkede Gymnasiaster dette er
en Fare".
Den tyste Presse har naturligvis
git Soar paa flig taabetig Tale.
„Boss. Zeitnng" fremholder, ot den
unge Keiser har faat en temmelig
stjæl) Opfatning af Tysklands Presse
og of bens Medarbeideres Stilling.
For ikke ot tale om Hoocbrebaftø
rerne, faa findes tier i Berlin mange
Pressemænd, ligetil almindelige Re
ferenter med Indtægter, som er fuld
stændig tilstrækkelige tit et Par Ge
heimeraotiers Aflønning, og hvati
Donnclfcsftantipunftet angaor, faa
kræves tier i vore Dage et helt antiet
og høiere Moot af Alntenkundstab og
Begovelfeof en lebenbe Journalist
enb of Massen af be „Syraachefer",
ber lunt traster opover Embedssti
gen med Hotie som en almindelig
Pukstenshugger.
Avismænd, som har figet lidt bag
om Styrelsens Kulisser, har nok ofte
fondet tien foenske KanflerS Ord:
„Du veti ei, min Søn, med hvor rin
ge Visdom Verden styres." Avis
ntænb maa være golf paa Høiden
os sin TibS Dannelse, meb skarpe
og hurtige Hober, og tiet er flige
Mænd, tier i de frie, oplyste Lande
font Franfrig, England, Amerifa og
ogfaa hos os har skabt Pressen en
Anseelse og Indflydelse, ber gjør ben
tit en sjerbe Statsmagt, hvis Vælde
nok tien unge Enehersker ogfaa kan
faa føle. (DagSposten.)
McKinley hor forelagt et Forflag
om at bevilge 25,000 Dollars tit ot
betole Tolben med for bet ©peilgtas,
font inbførcs tit Brug veb Fyttoar
nene. Hvorledes fon en faobon Lov
være nødvendig, naar tiet, fom Mc
Kintey paastaar, er „tien udenlandske
Importør, der betaler Tolden?"
fpør „Norden".
E« ttttberøidrer.
Mr. Frank Huffman, en ung
Monti fra Burlington,Ohio, erklærer,
at han havde ftaaet under to frem
ragende Lægers Kur og nøti tieres
Behandling, indtil han ikke vor istand
tit at gaa. De sagde, at han ikke
tuntie helbrebes. Han blev overtalt
til at forsøge Dt. Kings nye Opsin
deise mod Tæring, Hoste og Fortjø
lelse og var
paa
den Tid ikke istand
til at gaa over Gaden uden at hvile.
Han fandt, før han havde brugt bet
halve af en Dollar-Flgfle, ot han vor
meget bebre. Han fortsatte meb ot
bruge ben og nyder idag god Helbred.
Dersom De besværes as Sygdom i
Strube, Lunger eller Bryst, prøv
den. Vi
forsikrer,
at De stal blive
tilfreds. Prøveflafle frit hos Apo
theker Mortenfon.
Deu store transcontinentale Linie,
THENORTHERNPACIFICR.R,
Korteste, bedste, hurtigste.
Dette er
Dininsr-Car-SRuteit til Yellowstone Part
Laveste Taxter til Chicago og alle Punkter
tøjten. Billetter salges til alte vigtige Punk
ter i Østen og ydve sten.
Passagerer fra East Sound erholder Pull
man-Vogne med Dagligvärelse og Spisevce
relse.
Var omhyggelig, saa De ikke tager feil men
reiser med Northern Pacific-Sanen, og se til,
at der paa Deres Billet staar via St. Paul.
Minneapolis cller Duluth.
Det er den eneste Linie, som gaar gjennem
Minnesota, Dakota. Manitoba. Montana,
^daho, Washington, British Columbia, Ore
gon og California.
Pullman-Sovevognene og Spisevognene
samt Sovevogn for kolonister, font reiser til
Pacific-Kysten, følger Exprestrsenet hver
Dag. Denne Linie yder specielle Tillokkelser
for Californiaturister.
Närmerc Underretning angaaende Taxter
Tid osv. kan erholdes ved at henvende fig til
närmeste Billet-Agent eller
Thlls. S. Fee, \n\n (Af Christian Krohg „V. G."
Poa et Punft hører han bog stæ-
General Passenger and Ticket Agent
St. Paul, Mimi.