Fergus Falls ugeblad. [volume], February 11, 1891, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Til Betle Vislie, Literat, Chri
stiania.
Fra Olaf O. Vinje, Farmer.'. St. Olaf,
Minn.
(Sluttes fra forrige No.)
Jeg sagde før, at der kom et Slags
maal of, at ©utros stanga Fribot,
Det var om Baaren 1839 eller '40
—gamle Ingebjørg Svartedal blev
begraven. Grannerne var indbudne,
deriblandt Dristehandlaren Sveinung
Bmjerui, der var gift med Guro Jo
ris Syster. Da vi vare komne hjem
fra Kirken og havde facet Mad og
Drikke, säd alle i god Ro, og nogle
røg sin Pibe. Sveinung og Far kom
til at sidde jevnsides. Far spurgte
da Sveinung:
Hot var det, Du sae til Aasmund,
Son min, daa Du og han fylgdest
yver Myklegronn?
Han: Det minnest eg inkje. Bar
det Vondt hell Godt?
Far: Betenk deg litevetta, so kjem
Du nok paa det.
Han: Eg bryr meg inkje med aa
tenhe paa det.
Far: Guten kom graatande heim,
so det var vondt aa saa stogge honom.
Han: Hot bryr eg meg om det?
Far: No bed eg deg om aa seia det
'sama til okkon her, som Du sae til
honom.
Han: Det vil eg kje.
Far: Du er ein Stakkare. Du
skjeller ut Baansungar for 3Ett og
Afstjøme, men naar Du stende mot
vaxne Folk, tore Du kje seia ett Ord
men er berre trassig.
Han: Eglete meg kje truge af deg.
Far: Somykje verri.
Det eine Ordi tok det andre, til dei
vart sinte baae tvo. Dei gjekk ut af
den vefle Stoga og kom paa Trokkjen.
Kjeringe til Sveinung hekk no om
kring Sveinung, og vilde faa honom
med seg, men han stengde henne israa
seg. Daa ho saag, at der var ingen
Beg aa koma med Mannen sin, streik
ho: Olaf! Olaf Aasmundson, lat
vera honom.
Far: Eg kan kje, Guro. Men eg
flo spara det fine Skinne hans, so Du
sto faa steikre honom like godt, naar
Dukjemeheim.
Idet soma stanga han til honom,
so han vart liggjande paa Ryggen i
Snjoren. Fleire kom til og tok i
Far. Han sae: Slepp meg. Eg he
ve gjort det eg vilde. Han flo lære
seg fraa aa trætte paa Baan, om han
er sinna paa det Vaxne.
To Aar ester kom Sveinung til os
foråt kjøbe en Ko, som var tilsalgs.
Han „banka paa", og Far gik ud.
Han: Vil Du selja ei Kjyr?
Far: Vil Du kaupe as meg?
Han: Kvi inkje det?
Far: Eg tenkte, Du var sinna Faa
#rncg.
Han: Nei, det er eg inkje, Du ha
Rett og eg Urett. Eg heve no Bvnn
sjav og vil kje, at dei flo blj trætta
paa for mi Skuld.
Far: Bli med inn.
Dei gjekk inn baae tvo. Far sae
til ho Mor: Ragnhild, heve Du ein
Dram, so tak'n fram no. Eg og
Sveinung heve blive Vinir otte.
Dei fekk kvor sin Dram. Svei
nung kaupte Frikoll og gav tvo Daler
meir, hell nokon annan hae boi honom
fyr.
De fortæller, at Far havde sprængt
ud eit Auga paa en Mann up med
Baa. Dette er ren Løgn og en as
dei styggaste Heimløysur, nokon kan
finne paa. Det er utroligt, at Nogen
har fortalt Dem det. De maa have
hørt noget om Strige-Sondri og i
Fantasien overført det paa Far.
De sammenligner Far med Lavrantz
Holtane. Dette henger hverken paa
„Sleiv hell Tvoru". Jeg har as og
til været i Samkvem med Lavrantz i
3 Aar. Jeg kjendte ham saa godt
som faa, tror jeg, for jeg lagde mt
Binn om at kjende ham. Jeg saa
ham, naar hans Vilde Natur vÄr i
Ro. Jeg saa ham, naar den var i
høieste Uro. Han førte et glimrende
Sprog paa sit Vis, men saa raat!
saa raat! Han lagde an paa at bruge
de voldsomste Udtryk og de styggeste
Billeder. Far derimod drøftede og
fællede sine Udtryk saa vel, som han
kunde, og var det ikke et ovsint Øre,
fandtes intet stødende mod Velanstæn
digheden. Det gjør mig ondt at ha
ve sagt noget nedsættende om Lav
rantz, mett det er ikke min Skyld det
er Deres Skyld, Hr. Vislie. Jeg
tror, jeg maa have Ret til at forsva
rte mitt afdøde Far mod uværdige og
usande Sammenlinger.
De tolder Far „ei Rivbikkje".
Hvoraf kan be have øst denne Kund
flab. Han var i sin Ungdom med
paa Dalen og Sandok, paa Thing og
Stevne. Han var med ved KrosS og
Kyrkje, han tog stundom en actio
Del i de Kampe, som soregik der, men
var det i den Tid Vanære? Langti
fra! Det var i den Tid en ligesaastor
ZEre i ærligt Tag at lægge en Mand
paa Ryggen, som det nu er at strive
en god Avisartikkel, og kunde man
dænge en navngjeten Kar, var det
ligesaa stor ZEre som nu at strive en
god Bog. Ingen,^som flriver om
Fortiden, maa glemme at tage Hen
syn til den Tids Aand, som raadede
da.
Den Læser, som ikke er kjendt med
de thelemarkifleForholde, maa saa den
Anfluelse af DereS Bog, at i
Plassen
drak og flogs og fljæmtedes der den
størsteDel asAaret. Jeg kan ikke stjøn
ne, at Forfatteren, som er sjølv The
lemarking, kunde lade sig fortælle sligt
og tro saapas paa det, at han vilde
gjengive det paa Prent. De store
Stenrøser og de store Træstubber be
oyer netop, at der har været andet at
gjøre end at besatte sig med saa upro*
ductive Sysler. Om Slagsmaal i
Plassen har jeg aldrig hørt tale om
før nu. AfFvlderi har jeg aldrig feet
noget til eller hørt nogen fortælle om
førend nu. Men at der om Sønda
gene iblandt var Skjærnt og Søgt,
det ved jeg om. Naar Aasmund og
Uppistoggutarne og Heggestøilgutarne
vare samlede hos os, havde de gjerne
at meddele om sine Iagttagelser paa
Reiser og Sammentræf med andre, og
naar Aasmund fortalte, eller Aslak
Uppistog hermde ester anore med
Mæle, Adfærd og Ord, kunde Lat
termustlerne blive aystrængte. Hav
de nogen af dem noget at for
tælle, saa samledes de hos Far, og
han var med og kom frem med sine
Bemærkninger og Billeder og korte
Historier og havde altid lyttende Til
hørere.
Og saa vil jeg fortælle, hvad Far
kaldte AaSmund og behandlede ham
derefter. Han kaldte ham „eit stort
Baan". Hans Syster Margit kaldte
ham „ein Hosusote". Dersom For
fatteren havde gaaet ud ifra disse
caracteristifle Benævnelser, havde han
fluppet at srembringe et sorvrængt
Billede af Far for at flabe sig et Ud
gangspunct til Bedømmelsen as Aas
munds Liv og Virksomhed.
De siger, at Far var lite Hæders
mann og af ein hard Natur. Bevis!
Bevis! Jeg siger, han var dyre
mild, barnegod, opofrende for sine
egne, vennefast og gav heller, end
han tog. Hans største Feil for
Samtiden var, at han ikke vilde staa
Buk for dem, som vilde stige tilhest paa
ham, og at han ikke vendte det høire
Kind til, naar de havde slaaet ham paa
det Venstre. Jeg synes, De, Hr.
Vislie, kunde undflylde ham for bet.
Det var kleine Skular paa ben Tidi,
baa han var ung.
Far havbe en haarb Skjæbne: Fat
tig, næsten forældreløs, ingen Slægt
ninge, ingen Skole, ubsat sor Krigens
øbelæggenbe Indflydelse baade paa
Krop og Sjæl, missorstaaet af man
ge, hadet af mange for sin Selvstæn
dighedssølelse og saa, naar han ester
78 Aars Strid her i Livet belte alle
Menneflers Lob og stebebes til Hvile,
manes han op igjen og gjøres til
Gjenstanb for en nebsættenbe Kritik.
Kom ihu. Hr. Vislie, at ba
Far bl?v confirmeret, blev han
bet ikke for sin Kunbflabs Skyld,
men forbi han var fattig. Kom saa
ihu, at han veb Siben af fit Stræv
for bagligt Brøb arbeidede sig op til
større Boglig Kundskab ett næsten no
gen i Vinje. Han var vel bevanbret i
Bibel, Postille, Ramus Kirkehistorie,
i Snorres Heimskringla og Ebba,
Saxo, Verbenshistorier og mange an
bre Bøger af sorfljelligt Indhold. Og
han læste ikke for at læfe, men for at
lære, og bet vigtigste sad fast bet fik
mange Gange jeg og Aasmunb føle,
naar vi fluide „sorklokast" med ham.
Saa anvendte han til sine Børn
alt, hvab han lunde unbvære, for at
be flulbe faa ben Lærdom, der kunde
øjøré dem flikkede for. Livet. Har
Deres SageSmænd holdt frem denne
Side af Far? Kjenbte De noget til
bett, ba De fleet) Deres Bog?
Til Slutning vil jeg kun sige, at
De maa ikke tage fortrybeligt op, om
jeg har brugt ntittbre passende Ud
tryk, og om der skulde findes Mærker
af Harme. De maa undflylde det
sor Aasmunds Skyld, der forgudede
Far, og for minSkyld, der tænker til
bage paa ham med ZErefrygt.
Januar 1891.
Hr. Rebaktør!
Udfaldet af Forhandlingerne paa
Menighedsmødet igaar tyder ikke paa,
at Barrett kan have synderligt Haab
om at sor den før omtalte Menigheds1
skole. Ikke able Menighedslemmer
mødte frem, og nogle gav fin Stemme
for Elbow Lake. Kommer nu Sko
len did og Menighedernes Præst blir
flyttet ester som Skolens Opsyns
mand, er det ikke saa godt paa For
haand at beregne, hvad Immanuels
Menighed kunde sinde paa. al den
Stund de« er sig bevidst at have i de
fleste Tilfælder taget den tpngste En
de. Bortseet srb Tilbud om .Hjælp
og Gaver af Folk, som neppe tænker
at benytte Skolen, maattf vel Bar
rett nærmest være berettiget til Sko
len saavel for dens sunde Beliggenhed
med godt Vand, som at den ligger
midt inde i Kaldets bedste Mentghe
der og nær Præstegaarden. Skal en
flig Skole kunne holdes gaaende, be
høver den vel at støttes ogsaa paa an
dre Maader end ved den almægtige
Dollar, der somoftest flal være den
dominerende i alleflags Anliggender.
Er Maalet, at faa en Skole, Hoved
sagen, saa blir der vel noget af alli
gevel men er det for manges Bed
kommende helst Stedet om at gjøre,
medens Skolen kan være en Bisag
eller lig Nul, skulde man formode, at
ett Anstalt for den mdre Mission li
gesaavel kunde behøves som noget
andet.
Inden disse Linier blev afsendt,
har vi hast Anledning til at høre en
Stortaler fra Minneapolis, fom efter
en bred og vidtløftig Indledning ont
Krydsning af Race for vore Husdyr,
endelig kom ind paa Themaet, Prohi
bition. Bortseet fra enkelte Selv
modsigelser i mindre væsentlige Ting,
maatte vel Foredraget kaldes godt og
sor somme Temperance-Folk endog
udmærket men naar han, samtidig
som han appellerer til Kristendommen,
paa Theatermaner fremstiller det taa
belige i at bede, før matt arbeider,
fynes det, fom han tog Munden vel
fuld i allefald forfleres vedkommende.
Forøvrigt loddet til, at Kvinden er
den, font lider mest Overlast i Sam
fundet, men ogfaa den, fom bedst vil
kunne bringe det flakke i Lave igjen.
Kunde det ikke nu være.paa Tide, at
man ved større eller mindre Sam
menkomfler, for kristelig Belærelse
og Opmuntring, beredte sig til at
samtale om, hvorledes en Kristen
bør stille sig ligeoverfor vor TidS
Bevægelse? Mon kunde jo derved
faa Anledning til at overveie, hvor
ledes Bibelordet bør forstaaes, for
faavidt disse Ting deri er berørt.
Da her kun holdes Møder for det dag
ligdagse Stræv, er sligt ikke at tænke
paa for os derimod vilde det for
haabentlig ikke koste eder i Ottertoil
stor Møie med at faa et faadant Mø
de istand.
Enken Marie Hernett døde herom
Dagen efter længere Tids Skranten.
Hun lemner to umyndige Børn og
rundelig Formue til deres Opdra
gelse.
Ja nu er det slut med „Tiden" i
Elbow Lake ogsaa. Hvor smigrende
maa det ikke være for Heimdal, Nav
nen til den lydhørte Vogter paa Bif
røstbroen, at komme i organist For
bindelse med denne „Ttden", som har
lært os at elfle os selv mere end Næ
sten, og nu opgiver endog sit eget jeg.
Byens Hotel, som sidst bestyredes
as Manden paa „Depotet", Roar nu
tomt, efteråt Monden er reist med
Pik og Pok. ByenS Kostgjængere er
indkvarteret hos vor Lumbermanb,
og be Retsettbe goor stolt forbi. Sko
len her fynes brage mange til sig
saavel af voksne fom Børu udenfor
Distriktet, faa man maa holde en
Lærerinde til. Rygtet goor, at Miss
Næsh vil forlade baade os og Skolen,
til Sorg for mange og Savn for alle.
IT
RegelmSsfighed.
„Ja", fagbe Professoren, „naar jeg
regulerer mit Uhr, raabfpørget jeg
ben bebste Authoritet i Byen, Uhrma
gerens Kronometer. Paa samme
Maabe, naar jeg behøver en bigesttfe
Pille, tager jeg altib Dr. Pierces
Peasant Pellets, forbi be er faa nøj
agtig tillavet, faa milde i sine Virk
ninger og regulerer Mavens Birk
somheb med en saodon Nøjagtighed,
at Systemet styrkes, de naturlige
Funktioner gjenoptages, min Hjerne
sættes istand til at arbeide, min
Aand bliver klor og min Appetit ud
mærket."
Mødet aabnedes as Formand B.
B. Haugan, der gjorde opmærksom
paa, at Sekretæren var sravæ
rende, og saaledes valgtes N. H.
Nil­
sen fro Tordenskjold til Sekretær.
Man gik da over til at fe, hvor
mange Delegater der var, og der
fandtes at være 14 stemmeberettige
de.
Det første, som optoges til Behand
ling, var Begjæring fra Tordenskjold,
og Dalton og Omegns Asholdssore
tunger om Optagelse, hvilke begge en
stemmig optoges, den første med om
kring 50 og den anden med 150 Med
lemmer.
Det blev besluttet, at alle tilstede
værende, som tilhørte nogen Afholds
forening i Ottertail Co., optoges som
raadgivende Medlemmer af Mødet.
Kassererens Rapport blev derpaa
oplæst og enstemmig optaget i sin
Helhed. Der fandtes at være en
Kassebeholdning as $15,48. Mødet
gik da over til Balg af Embedsmænd
for det kommende Aar, med følgende
Udfald.
Sekretær O. P. Moen, Dalton.'
Kasserer O. Holt, Fergus Falls.
Da den nye Formand H. P. Rud
ikke var tilstede, blev den gamle op
fordret til at fungere ved dette Møde,
hvilket han imødekom. En Komite
til at udarbejde et Program for Afte
nen blev derpaa valgt.
Som Thema for Eftermiddags
Sessionen blev vedtaget: „Skal vi
fom en Forening forsøge at øve noget
Tryk paa den nuværende Legislator
sor Submission?"
Esstermiddags-Sessionen blev be
stemt at sluttes Kl. 5. Diskussionen
blev indledet af Tollef Nilsen. 'De
øvrige Talere var: Halvor Thomp
son, C. C. Gulfen, O. Rønningen,
Ole Ottefon, H. P. Nitfen, A. NefS,
B. B. Haugan, Tarald Olsen og
I. M. Johnson.
Ester en længere Diskussion kom
Mødet til den Beslutning: Ifald vi
faar Submission, faa forpligter vi
os til at gjøre, hvad der staa i vor
Magt, for at bringe det til Seier
men vi vil ikke fom en Forening øve
noget Tryk paa Legislature» i den
Retning. Endvidere befluttedes, at
vi opfordrer alle lokale Foreninger til
at yde sine Bidrag til Fællesforenin
gen, og at to Trediedele af det, fom
indkommer flal anvendes til Udbre«
delfe af Normanden og Reform, font
Afholdsliteratur, og at disse Penge
'deles ligt mellem ovennævnte Blade,
og at Foreningen stiller Opfordring
til alle Præster inden tlountyet at
være Bestyrelsen behjælpelig med at
sammenkalde Møder og arbeide sor
Afholdssagens Fremme og Salooner»
nes Udryddelse. Mødet paalagde
Sekretæren at indsende Referat af
Mødets Forhandlinger til Nordman
den, Reform og Fergus Falls Uge
blad.
Programmet for Aftenen var Taler
af følgende Herrer:
Halvor Thompson, High License
H. P. Nilsen, De gamle Partier
Tarald Olsen, Farmers Alliance og
Prohibition Past. O. Olsen, Prohi
bition i Skriftens Lys. Der debatte
redes over følgende Thema:
„Er Prohibition lige virksom, en
ten den understøttes af det ene politi
fle Parti eller det andet.
Der vexledes med Sange af Eagle
Loke ogTenMileLakeSangforeninger.
Førend matt brød op, blev der op
tagen Kollect til Fordel for Forenin
gen.
Store Flokke af Ulve kommer fra
Indian Territory ind i det vestlige
Kansas og volder Farmere og Kvæg
opdrættere stor Skade. De sandt
ikke mere Føde paa Cherokee-Strip
pen, da Onkel Sam uddrev de store
Hyrder derfra, og søgte derfor hen
til de sparsomt bebyggede Countier
i Kansas. Den Ilte Januar blev
Mrs. A. I. Gorvey og hendes 6-aa
rige Søn-overfaldt af en Flok Ulve.
De bed den stakkels Kone frygteligt
og drog derpaa afsted med hendes
Barn. Ulvene maatte siden flippe
sit Bytte, men Gutten er saa ilde
tilredt, at der ikke er Haab om, at han
fan komme sig.
Walcott, R. Dat.
Hr. Redakter!
Her kommer en Dakota-Farmer fvrat hilse
paa Dem og Ugebladets Lasere. Jeg er Dem
ganske ubekjendt, men jeg har havt Anled
ning til at se og läse Fergus Aalls Ugeblad,
og jeg sinder, at det er i Favsr af det, som
skulde väre rigtigt, ide« det arbeider sor Ret
og Netsardighed for Farmerne. Og for?v
rigt har det meget godt og sundt Loesestof. for
hvilket jeg vil sige Dem Tak.
Jeg er ikke nogen Brevskriver, da jeg bare
er en Farmer og tilmed en Halling, men jeg
vil alligevel bede om Plads for nogle faa
Ord, idet jcg haaber, man vil se mere paa
Viljen end Værket. Jeg antager, at det er
mange kjendte Hallinger, som läser Fergus
Falls Ugeblad, og derfor vil jeg gjennem
Bladet hilse paa dem, og on fle dem saavelsom
alle Bladets Lasere et godt og heldbringende
Nytaar!
Vi har her til denne Tid havt en udmärket
pen Vinter. Her har ikke varet nogen Sne
för igaar da kom der lidt, men idag er Vei
ret mildt igjen.
Angaaende Avlingen her iaar, saa blev den
fordetmeste god undtagen paa hoitliggende
Land, hvor der ikke blev megen Hvede paa»
grund as Vind og Tsrke, men paa fladt og
lavt Land blev Avlingen udmärket god. Ho
blev der meget af over det hele her rund:.
I politifl Henseende er her ganfle stille.
Det republikanfle Parti her i Richland
County drog sit sidste Suk ihost. Demokra
terne vandt ganfle uventet en glimrende
Seier, og nästen alle County-Embedsmse^d
er Demokrater. I
Legislature» har vistnok
Republikanerne Majoritet, men kan De sige
mig, hvad Navnet Republikaner hjelper vs
Farmere, eller hvad hjelper Navnet Demokra
ter? Begge de to gamle Partier lover godt,
men Erfaringen har lärt os, hvad De holder.
Vor Nord-Dakota-Legislatur fik, som vidt
bekjendt istand en Prohibitionslov forrige
Vinter. Loven var god, og mange af vor^
gode Mänd arbeidede haardt for at faa den
igjennem, men hvad blev Folgen? Jo. at
der i de større Byer er Salooner akkurat som
for, og i de mindre Byer er der Blindgriser,
som dog ikke er blindere, end at Brändevinet
bliver solgt og Pengene indflrabet. Nu har
Brändevinshandlerne det kjekt. Nu kan de
sälge Breendevin uden at betale en Cent i
Skat. Men her i vor By Walcott faar dog
ikke Blindgrisene Fred. To Gange i Vinter
har de forfogt at komme, men Walxott-Folket
og Farmerne her rundt er tapre Folk, og de
jagede Grisene tilflogs.
Ja, som bekjendt fluide vi havt en Pro
hibitionslov her i Dakota, men Brändevins«
drikken er ikke stort bedre nu end for. Bran
devin bruges ved Auktioner uafbrudt, ja
fljänkes og drikkes lige ved Auktionsbordet.
Det er, font om man vil gjöre Nar af Loven,
men hvad er Aarsagen? Har vi ikke vore
Lovens Haandhcevere at takke herfor? Der
ser vi, hvad de gjor, naar det gjalder Net og
Retfærdighed og at varetage Folkets Tarv.
Men de skjulet sig naturligvis under Hykler
maflen og undflylder sig. Vore gamle Kov»
givere. Lovens Haandhcevere, Whisky-Ven»
ner. Monopolister og Korporationer hänger
sammen som „Gorkvaau". Man kan aldrig
faa faadant Stof flilt ad heller. Det bedste
var at siaa sig sammen- og vælte hele „Her
xet" overbord og danne et helt Sat med nyt
vg brugeligt. Det er nästen umuligt at faa
ärlige og retfærdige Folk ind i en Embeds
stilling, idet de, font er årlige og ovrigtige,
men ikke har Penge nok til at kjobe sig frem.
maa staa tilbage for dem. som har Penge,
enten de er saa eller saa.
Her er for Tiden et SporgSmaal 'oppe til
Forhandling, nemlig: ..Skal vi stötte det
nye Parti?" Svaret vil vist lyde fra de fleste
Munde: Vi bor gjore det. Det er ikke for
tidligt. Vi er nvdt dertil. Vi bor gaa fam
men saa mange som muligt og skride til Hand
ling. Vi maa ikke nole og tanke font faa:
Det kan ikke haste, for vi faar se, hvorledes
det vil gaa. Nu har Erfaring lärt oS, at
det bliver värre og værre.' De gamle Partier
bliver ubrugelige til at varetage Folkets In
teresser. Vi ved. at alting bliver gammelt
og aides, og tilsidst bliver det ubrugeligt.
Man fan vcl kludre og lappe og koste paa det
hvert Aar, men värre og værre bliver det.
Nei lad os sige det gamle Parti Farvel og
slutte os til det nye, Alliancepartiet, og se at
faa Embedsmand, som vil ove Ret og Ret
färdighed baade mod fattig og rig. Dersom
Monopolisterne vg Jernbanekongerne og en
hel Har af andre sammensvorne faar raade og
have frit Spillerum, faar regjere, styre vg
kontroltre Lovene font de vil, og Storstedelen
af Landets Farmue gaar over i nogle faa
Mands Händer, er det let at forstaa, hvor det
barer hen med Farmeten. TilflogS kanske, ja
endda längere, indtil vi maa fle bliver Slaver
ogTrälle under Monopolisternes Herredomme
Her sives at väre et frit Land, men hvad det
frie er, det er fri Luft. Melken og Honnin
gen, hvoraf vort Land er sagt at flyde over,
gaar for det meste over i Kapitalisternes Hän
der. Alt, hvad vi ved vor Sliden og Släben
frembringer af vor Jord, gaar med til ublue
Renter og hoie Skatter. Men vi kan raade
Bod herpaa. Eftersom det ser ud til. gaar
Alliancepartiet frem med Kjämpeflrldt over
det hele Land, og vi forti slutte os til det.
Jeg har godtHaab om, at det i en när Frem
tid vil seire og komme til Roret. Jeg vil
onfle Alliancen Held og Lykke i dette Aar.
En venlig Hilsen til Dem, Hr. Redaktör,
og alle Ugebladets Lasere. SErbödigst
Halvor Ulsaker.
I
en liden engelsk By var der for
nylig Børneselflab hos en Familie.
Medens Munterheden var paa det
høieste, kom en halvvoxen Gut ind
med sort Moste for Ansigtet. En 7
Aor gammel Datter af Bærten vend
te sig rast om og fik derved Die paa
den forte. Med et Rædselsskrig sank
hun om poo Gulvet—nogle Dieblikke
efter vor hun død'.
Så# dette!
Til hver og en. som udklipper dette avertiS
.sement og sender os tilligemed 25 cents (post
stamps modtages), vil vi sende portofrit: en
brevformularbog, som indeholder over 100
forskjellige monsterbrev, passende for baade
damer og herrer, samt et forstorrelseSglaS,
som forstorrer 1,000 gange. Disse glas inde
holder danserinder og skuespillere osv., saa
smaa, at de er nästen usynlige for det blotte
oje, men gjennem glasset kan de tydet igen se
es og hvert ord lases. Agenter önfles. Jllu»
fireret karalog sendes med hver ordre. AdreS
ser: Sw. Stamp Co. box 311, Minnea
polis, Minn.
Edftvftet Opgave
over det kontante Salg af Owens
elektriske Belter med Tilbehor
ved
CHICAGO-KONTORET.
[TlUlia HABK.]
Januar 1890 ....$ 6,254.11
Februar '.. 7,723.33
Marts 9,701.98
April 9,797.67
Mai 10,290.25
Juni 8,874.17
Juli 8,802.84
August 8,674.18
Septbr. 8,003.22
Oktober 9,493.71
November" 11,486.42
December 14,212 80
Samtlige Salg i Aarets Løb, $113,314.68
State of Illinois,
County ot Cook, s
Jeg, Dr. A. Owen, Præstdent, og C. E. Meigs, Se
frftær ved The Owen Electric Belt and Appliance
Co., sværger herved højtideligt, at ovenstaaende Op
gave er rigtig og i Overensstemmelse med Sandheden.
Signed: Dr. A. O w e n, Præsident. [SEAL.]
C. E. Mei s, Sekretær. [SEAL.]
Underskrevetoabesvoreti min Nærværelse denSden
Dag i Januar A. D. 1891.
u i u s W y e n o
[SEAL.] Notarius Publicus.
I Tillæg til Ovenstaaende viser det sam
lede Salg ved de øvrige Kontorer i United
States, $97,000.00 ved Kontoret i Canada,
43,526.14, hvilket udgjør et samlet Salg af
Owens elektriske Belter med Tilbehør for
Aaret 1890 $253,840.82. I ovennævnte be
svorne Opgave er ikke medtaget de mange
Salg i Partier, og heller ikke Salgene as Dr.
Renos Patent Trus, men indbefatter ene og
alene Salg i enkeltvis af Owens elektrifle
Belter og Tilbehør. Opgjøret er afgivet
blot i den Hensigt og Mening at vise Offent
ligheden, at vor Forretning hviler paa en
sund financiel Basis, og som et Vidnesbyrd
om, at vi kan glæde os ved den Tillid, vi ny
der af en Masse Mennesker over den hele
Verden og at vore Belter i enhver Henseende
er faadanne som de udgives for.
En Udfordring
til vore Konkurrenter om at afgive et sand
færdigt Opgjør for Sammenligning, vilde
naturligvis ikke blive modtaget af den simple
Grund, at intet andet elektrisk Belte Etablis
sement i Verden kan afgive et saa gunstigt
bona fide Opgjør som Ovenstaaende.
$5,000.00.
Et ifjor offentliggjort Opgjør over Kom
pagniets Forretninger blev af nogle af vore
Konkurrenter samt af andre betvivlet og er
klæret for urigtigt. For først og fremst at
bevise vor Redelighed og for at opretholde
vort gode Navn, som er saa vel og fordelag
tig kjendt over det hele Land, har vi besluttet
at betale en Bøde af Fem Tusinde ($5,000)
Dollars i det Tilfælde vi ikke kan bevise, at
det ovenstaaende Opgjør er korrekt. I Til
fælde af at vort Opgjør er rigtigt betaler den
Part, som har foranstaltet Undersøgelsen,
Udgifterne i modsat Tilfælde betaler vi Ud
gifterne. Undersøgelsen lægges i Hænderne
paa „tre ikke interesserede Personer.
DR. A. OWEN,
Alle be, som maatte ønske nærmere Underretning i
Anledning Helbredelse af akute, kroniske og Nerve
Sygdomme, bedes skrive ester illustreret Katalog
samt vigtige Meddelelser tilligemed edsvorne Erklærin
ger fra Folk, som ere helbredede ved Hjælp af Owens
elektriske Belte. Kataloger paa Norsk, Sven?, Tydsk
og Engelsk. Vedlæg 2 Cents Frimærke oq adresser
The OWEN
Hoved-Kontor og Fabrik:
Kontoret i New Uork:
Det styrste Elektriske Belte
Etablissement i Verden.
Dr. Peter's
ansees for et af Nutidens bedste Lægemidler. Den ren
ser Blodet, gkver ny $tøéfiråft,: drivt» ShgdomSspirer
ud af Legemet og sætter alle Organer i god, arbeids
dygtig stand. Medicinen er sammensat af 33 forskjel
lige Bestanddele, væsentligst fra Planteriget, og har
været kjendt og brugt i over hundrede Aar. Den an
vendes med stor Nytte i de fleste af de i det daglige Liv
forekommende Sygdomstilfælde, samt i Sygdomme
som stamme fra Blodet, saasom:
Forstoppelse, Hovedpine, Leversygdom,
Galdestige, Gulsot, RheumatiSme, Vattersot,
Gigt, Dyspepsia, slet Fordvielse, Koldfeber,
Rosen, Finner, Kuldegysninger oa Feber,
Mjertelsyge, Skurv, Skab, Orme, Ringorme,
Bolder. Adslet, kroeftartede Beverter, Boerk
og Gaar, Smerter i Bensystemet, Afmagring,
Fruentimmersygdomme, KrastlpShed, Bron
chitiS, Nyresygdomme, «»Slinger, Rygsmer
ter, Svimmelhed, o. s. v.
Paa Steder, hvor der er langt til Læge og Apothek er
den uvurderlig at have i Huset. Sælges ikke paa Avo
thekerne, men kun hos lokale Agenter. Hvis der ikke
findes nogen saadan, hvor De bor, saa tilskriv
112 @. Hoyne Ave., Chicago, I«. \n\n Fergus Ms IgtMad.
Fergus Falls, U Februar 1891.
St. Olaf, Minn., Januar, 1891.
Barrett.
Referat af Ottertail C-. Total
Afholdsselskabs AarsmSde i
Dalton den 27de Jan. '91.
Formond H. P. Rud, Fergus
Falls.
Bice-Formand A. Ness, Fergus
Fylls.
Affirmative. Negative.
T. Nelson. A. Ness.
O. Ottefon. B. B. Haugon.
I. M. Johnfon. K. H. Brandvold.
28de Jan. 1391.
DR. A. OWEN, C. E. MEIGS,
Præsident. Sekretær.
For Maancden BelK.
PRESIDENT & GEN'L MANAGER,
The Owen Electric Belt & Appliance Co.
ELECTRIC BELT i APPLIANCE CO.
191 & 193 State St., Chicago, III.
826 BROADWAY, NEW YORK.
Dr. Peter Fahrney,