Fergus Falls ugeblad. [volume], May 06, 1891, Image 3

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Ferg«s Falls Ugeblsck.
Dette Spørgsmaal voxer i Vigtig
hed, efterhaanden som Tiden for bets
Afgjørelse nærmer sig. Om tre Aar
begynder deaf Regjeringen til disse
Baner udstedte Bonds at blive modne
og betalbare, og den fam$gde Rente
for tredive Aar begynder at forfalde.
Alle indrømme, at Banerne ikke bli
ver i Stand til at indfri bered For
pligtelser til Regjeringen. Der fore
laa sidste Kongressamling ved bens
Afslutning to grnnbsorfljellige For
slag angaaenbe Ordningen of denne
Sag. En anden Plan fremstilles i
ben af Nebraskas LegiSlatur vebtagn?
Fællesrefolntion. Atter en anben
Plan ubvikles i For. Staters Pacific
Bane- Kommissions Flertalsinbstil
ling til Kongressen i 1888. Neden
for præsterer vi nogle as Spørgmaa
lets vigtigere Fakta."
Anlægget as Pacific-Banerne skete
ved kongressionel Lovgivning i 1862
og 1864. Loven af 1864 bevilgede
Banerne etStatstilflndpaa $16,000,
$32,000 og $48,000 pr. Mil, efter
som Anlægsomkostningerne var større
eller mindre. Desforuden fik Ba
nerne Lov til at udstede deres private
Bonds for et tilsvarende Beløb pr.
Mil. Efter Lovens Bestemmelser
fluide Banernes egne Bonds sikres
ved Iste Prioritet i Anlægget, og
Regjeringens Bonds ved 2den Priori
tet. Regjeringens Bonds var rente
Bærende til 6 pCt., men Banerne
blev lkke forpligtet til at betale Re
gjeringen renter før ved de 30 Aars
Udløb. I Tilgift fljænkede Regje
ringen Banerne hveranoen Section
Land paa et 40 Mile bredt Belte,
hvilket ialt androg til 26,000,000
Akers. „Union Pacifik" begyndte
ved Omaha og byggede vest paa
„Central Pacific" begyndte ved Sa
cramento og byggede øst paa. Den
6te Novbr., 1869, otte Aar sør Udlø
bet as den af Kongressen fastsatte
Tidsfrist for Banernes Fuldførelse,
mødtes begge Baner og blev forenede
ved Ogden. „Union Pacific" Havde
lagt 1,034 Mil Spor, „Central Pa
cific" 743. Der var uhyre Banske
ligheder at overvinde, især for »Cen
tral Pacific", og mange forbausende
Ingeniørarbeider udførtes. Byg
ningen af denne Bane blev betegnet
som „Menneskets største Bedrift paa
Jorden." Alt Materialet maatte til
føres fra Østen 12,000 Mil ab Band
veien. Et Steb stiger Banens Leie
7000 Fob paa 83 Mil. 40 Mil
maatte inbfredeS med Sneflure til en
Bekostning af $1,200,000. Beb
Sporlægningen gjennem Sierra
Bjergene brugtes 500 Fjerbinger
Krudt baglig. Til Støtte for bette
svimlenbe foretagende udstedte For.
Staters Regjering $25,885,120 i
Bonds til „Central Pacific" og
$27,236,512 i Bonds til „Union Pa
cific". Desuden blev der til Anlæg
af „Kansas Pacific" og audre Baner,
som nu et Grene af „Union Pacific"
udstedt Regjerings^Bonds til $9,531,
520 famt $1,970,560 til „Western Pa
cific" (Fra Sacramento til San Jo
se), som nu er en Part os „Central
Pacific."
Regnskabet med Regjeringen vil
ved Bondsenes Forfaldstid for begge
Banernes Bedkommende tilnærmet
sesvls blive saaledes:
Tilstuds-Bonds $ 64,623,512.00
Renter for 30 Aar 114,262,247.50
Ialt $178,884,759.50
Herfra gaar dog en betydelig Sum.
Loven af 1864 bestemte nok, at Ba.
neme ikke fluide behøve at betale
Renter før de 30 Aar var ude,men be
stemte samtibig, at Regjeringen moot*
te tilbageholbe Halvparten af ben
Sum, ben kom til at flylbe Banerne
for Transport af Post og andet, samt
5 pCt. tkf Banernes Nettoinbtægt,
hvilket naturligvis altsammen fluide
afskrives paa Gjælden.
„Thurman-Loven", ber bar Navn
efter Forslagsstilleren, Allan G.
Thurman blev vebtaget ben 8de Mai
1878. Den paabyber begge Baner
at danne et synkende Fonb, til hvilket
Banerne aarligt stal indbetale $200,
000 foruden ben halve Betaling for
Transport for Regjeringen. Ifølge
disse Bestemmelser havde „Union Pa
cific" den 31te December, 1889, ind
betalt $9,885,600.02 og „Central
Pacific" $10,967,188.57. Bel vvxer
disse Beløb noget før BonbSenes
Forfaldstid, men et jSieblik viser, at
det kun bliver en forsvindende liden
Part af den store GjældSkapital.
„Enhver Persen med almindelig
Sagkundskab paastaar, at det er og vil
blive absolut umuligt for Pacific
Banerne at betale deres Gjæld til de
For. Stater ved Forfaldstiden", siger
PacificBaneKommissionen (S.
18.)
Banernes Direktører beljende selv
dette. Senator Stansord, som er
Præsident for „Central Pacific",
gjorde følgende Tilstaaelse for Kom
missionen 17de Marts 1888
„Naturligvis venter man aldrig at
en Bane flal indløse dens Bonds til
Forfaldstid. Jeg fjender ingen Ba
ne i Landet, der indfrier fin Bond
Gjæld uden ved at udstede nye
Bonds."
Regjeringens Sikkerhed for denne
umaadelige Gjæld er tilsyneladende
meget ubefteSmelig. Den Har flet
og ret en second mortgage paa
2,495 Banemil. gjenncmfnitlig værd
$40,000 pr. Mil indbefattende Side
spor, Stationsbygninger, Broer m.
m., altsaa en samlet Bærdi paa
$99,800,000. Herpaa er der en first
mortgage for $64,600,000, hvoref
ter den tiloversblevne Sikkerhed for
Onkel Sam andrager paa ca. $35,
200,000!
Hvorfor kan Banerne ikke betale
Gjælden? Paa dette Spørgsmaal er
det Haardt at finde et Svar, som ikke
medfører en styg Mistænkeliggørelse.
De to Klasser as Bonds bragte ved
Salget tilstrækkeligt til at betale hele
Anlæggets Kostende. Paa Halvpar
ten as disse har Banerne ingen Ren
ter havt at betale, takket være Onkel
Sams Tjenstvillighed. Desuden har
Banerne allerede havt en Indtægt as
$40,000,000 af det fra Regjeringen
forærede Land. Begge Baner har
havt, og „Union Pacific" har endnu
en umaadelig Trafik. Sidstnævnte
er bleven i Stand til at kjøbe den
overveiende Andel i yderligere 2000
Mil Jernbane og at sætte Kapitaler
i andre Foretagender, der gaar op i
Millioner. Dette Kompagnis Besid
delser er for Tiden værd $193,000,
000 i Følge et omhyggeligt Overflag,
fotn Regjeringsingeniøren, Oberst
Morgan, foretog i Fjor. Direktør
Kimball siger, at „Union Pacific" ikke
kan staa sig ved at bytte dets Kulland
for Regjerings-Gjælden. (Se Side
18, Senatsudvalgets Report.) Ulyk
ken er ikke den, at Banerne ikke kan
betale Gjælden, men det lader til, at
det aldrig har været deres Agt at be
tale den.
„Union Pacific" Banen udstedte
Aktier til et Beløb as $36,762,300,
men der er aldrig indbetalt mere end
$400,650 deraf. Paa den udstedte
Aktiekapital er der stadigt betalt Di
vidende indtil 1875, undertiden saa
høit som 7 pCt. „Central Pacific"
udstedte Aktier til 54 Mill. Toll., og
og deraf er til Dato blot indbetalt
Million, og det endda ikke i rede Pen
ge. Paa de øvrige af disse to Sel
skaber indsugede Baner er der udstedt
falske Aktier (watered stock) om
trent i samme Forhold. Dette flan
daløse Forhold belyses'klart nsden
staaende Tabel, som nuværende Gu
vernør Pattison i Pennsylvania ud
arbejdede i Marts 1889 som davæ
rende Medlem af Pocific-Bane-Kom
misfionens Mindretal.
Pacific-Banens Kostende og Kapi
talifation.
Kompanier. Banemil. Kostende.
Union Pacific 1,038.68 38,824,000
Kansas Pacific 393.94 11,800,000
Central Branch 100.00 2,600,000
Sioux City &
Ialt 2,475.05 95,955,347
Falsk
Ialt $268,302,462 $172,347,115
At forklare hvorledes disse Aktier
blev udstedte eller hvad de blev brugt
til vilde søre vS ind i Credit-Mobili
er-Skandalerne. Nok sagt, Pacific
Banerne er ikke i Stand til at indfri
deres Forpligtelser hos Regjeringen
hovedsageligt af den Grund, at de har
udbetalt Dividende paa $172,000,
000 vandet Stock!
Undskyldningerne for Banernes
Insolvents er yderst besynderlige.
Her er nogle Prøver:
1) Det var et uhyre Ardeide at
bygge Banerne. Ja vel var det saa,
og Regjeringen ydede en uhyre Hjælp
paa meget antagelige Betingelser. 2)
Regjeringen har sparet Millioner i
Transport tit Stillehavet, og har saa
et udrettet for en Million Dollars,
hvad der med Poney-Express og Mn
letr'ansport vilde have kastet otte
Millioner. Endvidere er Regjerin
gens Land steget i Værd:, og et stort
Omraade, der tidligere var en Ørken,
er bleven tit et folkerigt Landflab.
Naturligvis men mon Regjeringen
gav saa enorme Subsidier og paatog
sig at betale Renter i 30 Aar uden at
vente at nogen anden end Kompanier»
ne skulde have Fordel af denne Kon
trakt? 3) Konkurrerende Baner er
blevne anlagte, tildels ved Regje
ringshjælp, til Skade for de to op
rindelige Pacific-Baner. Hertil kan
svares, at Regjeringen har aldrig lo
vet de to Baner Eneret tit hele det
store Besten. De konkurrerende Lin
jer hor i stor Grad bidraget til store
Strækningers Settling og paa denne
Maade forøget Trafiken for alle Ba
ner. Men, hvad der er endnu mere
forbausende: disse konkurrerende Ba
ner er for en stor Del byggede for de
selv somme Penge, som er trukket ud
af de to Baner, som Fortjeneste paa
vandet Stock. Dette Indlæg er lig
Drengens, der flog begge fine Foræl
dre ihjel, og saa anholdt Retten om
Barmhjertighed, fordi han var en
stakkels forældreløs! 4) Banerne
blev fuldførte otte Aar før Kontrak
ten fordrede det. Det er sandt, men
var dette Hastværk til Fordel for Re
gjeringen eller for Kompagnierne?
Det var naturligvis i alle vedkom
mendes Interesse, at de blev saa
hurtigt fu|dførtt* men heller ikke
maa det glemmes, at Regjeringen
maatte paa den anden Side rykke ud
med fine Bonds saa meget snarere.
Sandheden er, Banerne gjorde Krav
paa Bondsene i 1869 as den Grund,
at Banen var færdig men nægtede
at opfylde deres Forpligtelser mod
Regjeringen sør 1874 as den Grund,
at Banen ikfeimr færdig. 5) „Cen
tral Pacific har overholdt sin Kon
trakt i enhver Retning." Det toiler
vi alvorligt paa men er det alligevel
sandt, saa er Grunden den, at Kon
trakten er saa mageløs liberal. Men
Banen maa dog selv indrømme, at
den vil blive ude as Stand til at over
holde Kontrakten, naar de virkelige
Betingelser blive modne. Jøvrigt
dreie Beskyldningerne imod Banerne
sig ikke saa meget om, hvad be ikke har
gjort. Det fljændige Brug, der blev
gjort as Aktier i Credit-Mobilier-As
særen, fjendes as alle. Kommissær
Pattison, har fremført følgende al
vorlige Anklage i famme Retning, og
ber er saavidt vi veb ikke blevet gjort
noget Forsøg paa at benægte den,
nemlig:
„Bi finber, at b'Hrr. Huntington,
Stanford, HopkinS og Crocker modtog
over $142,000,000 i rede Penge fra
The Contract & Finance Co., The
Western Development Co. & Pa
cific Improvement Co. Foruden
denne Sum havde be uhyre Fortjene
ste gjennem co. 15 anbre Korporatio
ner, fom mere eller mittbre birefte
brog Næring fra „Central Pacific"
Kompagniet.
I hvert Falb er en Ting sikker, og
bet er, at ingen af de Mænd, som har
havt med „Pacific-Banerne" at bestil
le, er bleven bragt i nogen farlig
Nærhed af Fattighuset, uagtet bisse
Baner er faktisk bankerotte. Disse
Mænb har samlet uhyre, næsten
ufattelige Kapitaler, mebens Pacific
Banernes Forfatning et faa ussel, at
Østens Jernbaneeiere tænker alvor
ligt paa at sorbybe sine Cars at løbe
berover.
Fire Forflag tit Opgjør har væ
ret fremstillebe. Det as Robert E.
Pattison anbefalebe er, at ber uop
holbeligt flal inblebes retslige Skabt
for at faa begge Banernes Charters
ophævebe paa Grunblag af beres
Lovovertræbelser og for ikke at have
overholbt beres Forpligtelser mob
Regjeringen. Dernæst flulbe ber ub
nævnes en „Receiver" for Orbnittg af
Gjælben til Regjeringen, og for
Fremtiben fluide Regjeringen løsrive
sig fra al Delagtigheb i Jernbane
drift. Der er den Banfleligheb veb
benne Plan, at bet er tvivlsomt, om
Regjeringen kan gjøre retslig Proce
dure gjælbende, saalænge Bondsene
ikke er forfaldne. En anden Plan er
de«, som Senatets Udvalg i sidste
Kongressamling indstillede, nemlig,
at give Henstand paa Bondsene 50
Aar til 3 pCt. Rente, paa den Be
tingelse, at Regjeringen faar første
Pant i al den af Kompagnierne eiede
Eiendom. Kompagnierne fluide be
tale Renterne i halvaarlige Terminer,
og en Tiendedel af 1 Procent af Ho­
En trebie Plan er den, fotn Nebra
skas Generaladvokat forfægtede, og
som senere blev adopteret af Statens
Legislatur. Saa vidt vi veb, er den
ikke fremstillet i Enkeltheder, men
Grundtanken i ben er, at Regjerin
gen flulbe tilbageholbe Kompagnier
nes Charters, overtage Batten og bri
ve ben paa lignenbe Maabe, som
Postvæsenet nu forvaltes. Den fjer
de Plan er maafle den mest eiendom
melige as bem alle, men ber er meget,
som taler til Forbel for ben. Den er
affattet af Mr. I. F. Hufon, Fors.
as „Jernbane og Republiken" og
KongreSmanb Anderson fra Kansas.
Sidstnævnte præsenterede Planen i
en Tale i sidste Kongressamling.
Planen er i Korthed denne: Regje
ringen flal overtoge Banerne saa hur
tigt den har lovlig Ndgang dertil, ud
stede Bonds sot Afbetalingen as
first mortgage, og gjøre Banen til
en Alfarvei i samme Forstand som
Eriekanalen, Mississippien eller
en Countyvei, det vil sige: alle Føre«
re og Transportører af Fragt eller
Passagerer flal mod Betaling af en
vis Told vr. Ton eller (Sarladning
have en sælles Adgang dertil. Præ
sidenten flal udnævne en af fem Med
lemmer deftaaende Kommission, der
flal have Kontrol over og Opsyn med
disse Baner samt med alle andre Ba
ner, som Staten for Fremtiden maat
te komme i Besiddelse af. Men selve
Trafiken bestyres og drives as ni Di
reftører, ber vælges as be Transport
kompagnier, som benytte Banerne.
Disse Direktørers nærmere Pligter
flal være at sastsætte Driftsreglemen
tet ubnævne be Maskinister, For
tn ænb, DriftSinspekiører og anbre
Bestillingsmænb og at opkræve ben
af Kommissionen fastsatte Tolb.
Enhver fan veb at unberkaste sig Reg
lerne faa Tillabelse til at føre Fragt
over Banerne, og Afskibere eller Pas
sagerer funbe bære sig ad som de nu
gjøre til og fra Liverpool: vælge den
Linie, som byde de største Fordele.
De gode Sider ved denne Plan er:
1) Det forøger ikke væsentlig Natio
nalregjeringens Personale af Em
bedsfolk 3) det stiller Banens Be
styrelse i Hænderne paa dem, som
bruge dem 3) det beskytter imod
Monopolvæsen og flader Konkurran
se, ikke blot paa gjennemgaaende Tra
sif, men og)aa paa den (ofale 4) det
stiller faktisk Banerne paa samme
Grundlag fom andre Alfarveie. Pla
nen er værd at blive taget under
Overveielse af det amerikanske Folk,
og det maa være en prompt Overvei
else.
Kvittering.
For modtagne Gaver til de Træn
gende i Hand, Hyde, Buffalo og
Brule Countier, S. D. Indsamlet
ved Knute Olson, Laurits Wastvedt,
Sining, Otter Tail County. Minn.,
fro følgende Personer:
Ole T. Hestad $1, Ole O. Stnb
flind $1, M. I. Hoff $1, M. S. Ny
berg $1, S. T. Nyhus $1, H. O.
Skiten $1, Ivar Pederfon $1, Anton
Swenson $1, Hans Halvorson 90c, T.
H. Frøstlie 50c, T. Erikson 50c,
Knute Olson 50c, Laurits Larson
50c, Peder O. Bakken 50c, Ole K.
Bakken 50c, Jens Ellingson 50c, Ole
Ellingson 50c, M. S. Mugeberg 50c,
K. F. Olson 50c, Elles E. Hagen 50c,
B. I. Hoff 25c, Torstein Olson 25c,
Johan G. Berg 25c, W. Tiemroth
25c, Nils Jsakson 25c, Ole Chri
stopherson 25c, Charles Paulfon $1,
Brede Bredeson $1, Martin Gile
75c, Charley Eklund 50c, Ole Mat
son 25c, Ole Halvorson 25c, Mathi
us Olson 2 Bushel Hvede, Peder
Halvorson 2 do., Isak B. Olson 1£
do., Thomas Leverson 15 do., Erland
Herbrandson bo., benne Hvebe et
solgt for $7.70. Ivar Anker 1 Bu
shel Hvebe, Truls Ellingfon 1 bo.,
I. L. Jacobfon 1 bo., Peter Siitber
1 bo., Ingeborg Halvorson 4 bo.,
Chester Brebeson 1 bo., Laurits
Wastvebt 1 bo., benne Hvebe er
solgt for $5.15. Tilsammen $32.35.
Meb hjertelig Taf paa be Ttæn
genbes Segne.
Maatte Gul) gjøre mob Eber, som
I have gjort mob vS. Paa Hjelpe
CommittenS Vegne.
„Den lille Sangbog" kan erholbes
i Ugebladets Boghandel. Pris 20c,
med Posten 22c.
«atholtterne i Italien.
En Profet er sjelden anseet i fit
eget Fædreland, siger ^et gammelt
Ordsprog, og det passer paa Kotho
liferne i Rom. Gjennem Aarhnn
breder havde de anmasset sig en ulov
lig Magt og et utaaleligt Herredøm
me over det italienske Folk, men da
fremstod der omsider en Mand, der
var Situationen voxen, Kong Victor
Emanuel. Han satte Paven Kniven
for Struben og reducerede hans
Magt og Indflydelse til et rent Mi
nimum i Forhold til, hvad den tidtit
gere var, og fljønt Befolkningen fra
først af nødig turde tage Parti mod
Kirkefyrsten, saa havde Victor Ema
nuel dog saa meget Held med sig, at
han vandt adskillige tusind Pavelig
sindede for sit Parti i Aarenes Løb.
HanS Søn, Kong Humbert, gaar
frem i Faderens Fodfpor. I Vinter
har Rigsdagen vedtaget en ny Kirke
lov, der traadte i Kraft den 1ste
Februar, og som indskrænker Katholi
kernes Indflydelse endnu mere end
før. Ifølge denne afskaffes alt det
katholfle Præsteflab i Hospitaler,
Asyler, Fængsler, Kaserner osv., og
medens der under den gamle Lov
blev holdt 5,300 Messer i Rom hver
Søndag, holdes der nu kun 48.
Over halvandet Hundrede Kirker
ere lukkede og skulle sælges ved Auk
tion. Alterne flulle sønderbrydes og
Altertavlerne og Statuerne tilintet
gjøres, forsaavidt Kunfl-Mnsæerne
ikke maatte ønfle at opbevare dem.
I de mindre Byer og Landsbyer
rundt om i Landet gaar man frem
med lignende Strenghed, og al tvun
gen Kirfegang ophører. Foranstalt
ninger bliver trufne tit at forhindre
Officerer og Soldater i at gaa til
Messet om Søndagen, ved at paa
lægge dem visse.Pligter under Kir
fetiden. Alle de fatholfle Helgen
navne flal sjærnes fra Skolebøgerne
og Helgenbillederne skulle borttages
sra ©folerne. Kongen har intet
imod, at hans Undersåtter er reli
giøse, men han vil ikke tillade, at Pa
ven længere staar i Spidsen for Sko
le- og Kirkevæsenet, thi derved holdes
Folket i Uoidenhed oz Dumhed og
bliver ikke faa flikfede til at udrette
noget i Samfundet, som Befolfnin
gen i protestantiske Lande. Paven
og Præsteskabet er yderst opbragte
herover og opfordrer alle tro Kat Ho
lifer til at udvandre til Asrika eller
Amerifa, hvor der ingen Hindring
lægges i Veien for ben fortsatte Ud
øvelse as hans Aag over Befolfnin*
gens aandelige Tilstand.
Guld og Sølv i Havet. Amanu
ensis ved det femifle Laboratorium i
Munster redegjorde forleden i et Fo
redrag i den polytekniske Forening for
en hel Række interessante videnskabe
lige Forsøg, hvorved det vat godt
gjort, at Havets Salte indeholder
betydelige Mængder ædle Metaller,
som ved en Række kemiske og elektriske
Processer fan udvindes. Havvan
dets Guld og Sølv optages aarlig i
forholdsvis betydelige Mængder af
Metalsorhudningen paa vore Sfibe,
og der er allerede nu ikke liden Sand
synlighed for, at disse ædle Metaller
maa funne udvindes direkte af Havet
ved faadanne Metoder, ot Driften
vilde lønne sig. Hart beskrev nær
mere en Ordning, hvormed man af
en Havarm mellem to Øer med en
Afstand af for Eksempel 60 Meter
aarlig maatte kunne udvinde af Sjøen
Guld og Sølv til en Værdi af fra
50,000 Kronet til 5000 Kronet.
For Lægmænd hørtes dette vel endnu
ud som vilde Fantasifostre, men de
videnskablige indvundne Resultater
var virkelig ialsald saa sikre, ot For
søg burde anstilles. Øse Guld og
Sølv direkte op as Sjøen det klin
ger eventyrlig, men vi lever jo i
et Aarhundrede, da intet længer synes
umuligt.
BucklenS flrnica Salve
er den bedste Salve i Verden for
Skaar, Rifter, Saar, Bylder, Udslæt,
grove Hænder, Froflsaar, Ligtorne
osv. Dersom den ikke helbreder, vil
Pengene tilbagebetales. Pris 25c
pr. TEfle. Sælges i N. I. Morten
ens Apothek.
QClt* A^AGENCYjor
MUNN & CO.Jy
Broadway,
—Lws disse—
Nyeste Vidnesbyrd.
I Juni 1890 sendte jeg for et No. 3 Bette
og brugte det i nogen Tid efter Deres Anvis
ning. Det gjorde mig større Gavn end no
gen Medicin, jeg har Hrøvet. Beltet arbeider
ganske saaledes, som det forklares i Brugs
anvisningen, og jeg vil hermed anbefale det
til Enhver, som lider af saadan Sygdom, som
Beltet er indrettet for at kurere.
Wrbødigst Ole Engebretsen.
Det er underligt, at noget faa lidet
fan have en saa stor Virkning.
Clermont, Iowa, 5te Februar 1891.
Dr. A. Owen.
Jeg vil meddele Dem, at efteråt min Kone
havde brugt Beltet, som jeg fjøbte til hende,
omtrent 1% Maaned, begyndte hun at blive
betydelig bedre, og nu er hun Gudflelov ved
saadan Helbred igjen, at hun kan udføre alt
sit Husarbeide. Hun erklærer, at Beltet har
givet hende saa mange Kræfter tilbage, og
hun siger, at det er underligt, at noget saa
lidet kan have en saadan Virkning. Hun er
Dem meget taknemlig.
Eders forbundne Lars E i ck s o n.
Det fætter Blodet i en fristere Cirkn
latum og er det bedste Middel
jeg kjender mod Gigt og
daarltg Fordoielse.
Lansing, Iowa, den 9de Marts 1891.
Dr. A. Owen.
Deres No. 3 Belte, som De sendte mig for
2 Maaneder siden, er jeg vel fornøiet med.
Det har helbredet min indvortes gamle Syg
dom. Beltet er mange Gange sine Penge
værd thi det giver Blodet en ny og fristere
Cirkulation og er det bedste Middel jeg kjen
der mod Gigt og daarlig Fordøjelse, saa jeg
vil anbefale det til alle Mennesker, som lider
af faadanne og lignende Sygdomme. Jeg
vil sige det ærede Kompagni Tak for Beltet.
Den halve Befolkning her kunde trænge at
Lave det. Wrbødigst
Langford,
Chr. H. Haug.
En Enkes Swtte.
S.
Dak., 25de Februar 1891.
Dr. A. Owen.
For 3 Maaneder siden modtog jeg et af
Deres Dame-Belter, og jeg maa frembære
mm hjertelige Tak, da det har øvet den mest
udmærkede Virkning paa min Helbred. Saa
lang Tid, som jeg næsten kan huske tilbage,
har jeg havt Flugt, antagelig Rheumatisme
i mit Legeme. Jeg er nu 29 Aar, er Enke
og har 3 smaa Børn at leve og arbeide for,
saa jeg maa sige, at jeg kan ikke undvære
Beltet for nogen Pris. Med Agtelse
a i e E i n s o n
Da han havde havt Beltet paa 3
Gange, kunde han begynde at staa
paa sit Ben, som han ikke
havde knnnet gjore i
4 Uger.
Pine River, Wis., 20tc Marts 1891.
Dr. A. Owen.
Jeg modtog et No. 4 Belte ven 13de
Juli 1890 og takker Dem mange Gange.
Jeg havde det paa 3 Gange, saa kunde jeg
begynde at staa paa mit Ben, som jeg ikke
havde gjort i 4 Uger, og nu er jeg ganske
rafl igjen i Benet, saa jeg kan gjøre mit Ar
beide. Med Agtelse
N W e n s e n
Det har gjort alt, hvad det var
udgivet for.
Milan, Minn., 20de Marts 1891.
Om
Beltet vil jeg sige, at det holder alt
som er lovet og mere til, saa at De som kjø
ber et Belte af Dr. Owen, kan være forvis
set
om
at faa fuld Værdi for sine Penge.
Jeg kan sige, at det er det bedste, jeg har
kjøbt. Det har gjort alt, hvad det var ud
givet for, og jeg er fuldstændig helbredet.
Jeg har ogsaa fundet 15 Pund i Vægt ved
dets Brug, saa at de, som lider af et eller an
det Onde, kan ikke kjøbe noget bedre og billi
gere for sin Sygdom.
Min Helbred er meget bedre.
Rothsay. Minn., 26de Januar 1891.
Dr. A. Owen.
Da jeg nu har brugt Deres elektriske Belte
stadigt og befinder mig
i
en meget bedre
Stilling, saa vil jeg herved lade Dem vide,
at min Helbred er meget bedre formedelst
Brugen af Beltet. Men jeg kan ikke vente,
at en 2 Aars Sygdom flal blive ganfle hel
bredet paa saa kort Tid. Jeg ved, at jeg
vil blive ganfle bra, naar jeg faar brugt
Beltet lidt længere. \n\n Fergus FMS, 6 Mai 1891.
Pacific- Banerne. Hvad skal
der gjSres med dem?
(Oversat fra The Voice for „Stjernen.")
Pacific 101.77 2,731,347
Central Pacific 737.50 36,000,000
Western Pacific 123.16 4,000,000
Kompanier. Kapitalisation. Kapital.
Union Pacific $109,814.812 $70,990,812
Kansas Pacific 25,028,250 Id,228.250
Central Branch 4,200,000 1,468,653
Sioux City ck Pac. 5,047,720 2,447,720
Central Pacific og
Western Pacific 124,211,680 84,211,680
vedsummen aarligt i be næste 5 Aar,
7 Tienbebele as 1 Procent for be næ
ste 20 Aar og 2 Procent for be sibste
10 Aar.
George L. Johnson,
Vicesormanb.
Dateret RtcharbS, Buffalo Co.,
S. Dak., ben 25be April 1891.
A pamphlet of information and ab-,
S.(tract of the laws, Showing How to/
^Obtain Patents, Caveats, Traded
BfeiMark«. Copyright*, sent jret. 7M
The Owen Electric Belt
and Appliance Co.,
191-103 STATE ST., CHlCifiO, ILL
Virkningsfuldere end nogen Medicin.
Garritson, S.
Sa!., 14de Marts 1391.
Dr. A. Owen.
Med megen Agtelse
Henry I. Hans on.
Deres ærbødige
A u n A S i k o
i