Fergus Falls ugeblad. [volume], August 26, 1891, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Norge.
Johan Sverdrup fyldte den 30te
Juli 75 Aar.
Torgal Mykleby solgte forleden
til Fru Evenstad den Moen Mykleby
underliggende Skog i Storelvedalen
for en Kjødesum af over 80,000
Kroner.
Storthingsvalget for Brats»
bergs Amt er berammet til Afholdelse
i Skien den 8de Oktober. Amtman
den henstiller til Sognepræsterne at
afholde Valgmandsvalgene den 23de
September.
Trondhjem 2den August. En
Reisende, ældre Læge B. de Carillo
fra Mexiko, der kom fra Nordkaptur
frit! om Aftenen, fandtes Morgenen
efter død, siddende i Sofaen i Ho
tellet, sandsynligvis af Apoplexi.
Begravedes igaar efter den katholfle
Ritus paa Frue Kirkegaard.
For 95 af 100 Gaardbrugere
vil Toldbyrdens delvise Ombytning
med en direkte Skat være til ligefrem
økonomisk Fordel. Høire vil, at de
95 skal stemme saaledes, at de 5 kan
beholde uretmæssige Særsordele.
Kan de 95 virkelig være saa enfoldi
ge? pør „B. G.".
Doktor I. C. Danielssen i
Bergen har 5 Gange, første Gang i
1844, indpodet paa sig selv spedalsk
Materie for at prøve dennes Smit
somhed. Saaledes beretter Dr.
Kaurin i Festskriftet ved Danielfens
SO-aarige Embedsjubilæum.
Balgene for Finmarken er nu
afsluttet. Der er ialt valgt 30 Valg
mænd, hvoraf 21 Højremænd. Bed
-forrige Balg var der 25 Valgmænd,
hvoraf 15 Høtremæitd. Det forlyder
i „V. G.", at Høire har feiret væsent
lig ved Hjelp as Kvæner og Lapper,
medens Nordmændene gjennemgaaen
de har stemt med Venstre.
Til „V. G." telegraferes fra
Bergen 27de Juli: Folkehøiskole
bestyrer Dahl, Sogndal, frabeder sig
Gjenvalg som Storthingsmand.
Borgermester Arctander har idag
overtat sit Embede. Statsraad Ber
Tier vil efter Forlydende delta i Folke
mødet paa Boss den 2den August, der
er arrangeret af Bofs Venstrefore
ning.
Røraas 31te Jul:. Presse
sagen: Overretssagfører Rode mod
,/Fjeld'Ljoms" Udgiver behandledes
ved Meddomsret igaar. Mange Til
hørere. Sorenskriver Hvoslef ad
ministrerede. Advokat Heiberg var
Aktor og Sagfører Evensen Forsva
rer. Efter 4 Timers Raadslagning
afsagdes Klokken 10 Aften Frifindel
sesdom. Et enkelt af Artiklens Ud
tryk mortificeres.
Kuldsejlet. Forleden hændte
den sørgelige Ulykke, at Ole Johan
nesen af Lodshavn kuldsejlede paa
Lyngdalssjorden med fin Baad, der
'var lastet med Honved, og omkom.
Ulykken observeredes af Folk fra
Land. men da disse ankom til Ulyk
kesstedet, saaeS kun den flydende Last,
hvorimod intet Spor af Manden var
at opdage. Han er formentlig kom
men i
Dragfuget, da Baaden fank,
og gaaet tilbunds. Ulykken flede un
der frist Kuling, hvorunder Fjor
den altid 6x opfyldt af Kastevinde.
Om Wexelfens Foredrag i
Trondhjem skriver „Dagspostev":
Det var en indtrængende, varm Appel
til det gode hos alle Mennesker, væk
kende som en beaandet Præken. Og
det rev Forsamlingen med sig mere og
mere. Man kunde høre, hvor Bi
faldet steg: Fra først af ganske jevnt
og almindeligt, men efterhaanden
voksende til en rent øredøvende
Storm, om samlede sig i et langvarigt
intentst Bisald fra saagodtsom hele
Forsamlingen, da Statsraaden endte
ester henved en Times Foredrag.
Paa Hadeland har strives
der til „V. G." de sidste 8, 14
Dage frembragt en betydelig Foran
bring i AarSudsigterne. Disse er
nu ret lyse. Baade Ager og Eng
staar Pent, tildels udmærket. Slaat
ten er begyndt, men idethele er man
sent ude med Aannen. Da Regn«
beitet korn, drøiede man ud med
Slaatten, idet man tegnede font faa,
at Bundgtæsfet vilde komme efter og
erstatte det Tab, som det først frem
komne Græs led ved at bli overmod
net. Nu er dog Aannen i fuld Gang
overalt, og som sagt Udbyttet tegner
godt. Kornet har skudt en Del, no
get ftaor endnu i Skydningen blir
Beitet godt, vil Blomstringen antage
lig indtræde sidst i denne og først i
kommende Uge. Etterne staar i be
gyndende Blomstting, tildels fer man
enkelte Smaabælger dannet.
En ung Arbeider, 22 Aat gam
mel, druknede forleden i Elven ved
Lysaker lige ned for MustadS Fabrik.
Ulykken fandt Sted netop der, hvor
ifjor en Pige tilfatte Livet.
En af Mandstaberne ved Nu
medals Bataljon nægted iaar at
eksersere det stred mod hans teligiø
se Overbevisning. Ester længere
Tids „Varetægt" blev han as Krigs
retten idømt 10 Dages Fængsel.
Storthingsvalget for Buske
ruds, Kristians og Hedemarkens Am
ter er berammet til Torsdag den 8de
Oktober. Storthingsvalgene for
Akershus, Smaalenenes samt Jarls
berg og Laurviks Amter stal være
berammet til den 16de November.
Af de 10 norske Fartøier, som
deltog i Jubilæumsregattaen i Kjø
benhavn, fik 8 Præmie et Resul
tat, som gjør den norske Seilsport al
Wre. Denne Regatta var den stør
ste Kapseilads, som nogensinde er as
holdt for Lystfartøjer i de nordiske
Lande.
Et Passagertræn gik af Sporet
i Nærheden af Hvalstad forleden.
Lokomotivet og et Par Vogne blev
stygt ramponeret. De Reisende flap
med Skrækken, men en Konduktør
fik en knust Finger og nogle andre
mindre Læsioner. Aatsagen til Ulyk
ken vat et Fjeldskted, forn havde lagt
sig over Sporet.
Om Anarkismen og Socialis
men udtalte Bjørnson paa et Møde i
vestre Gausdal: „Bortset srajenkelte
Udskeielser og Drømmerier var der
saa meget godt i begge disse Retnin
ger, at nogen hver kunde være Anar
kist og Socialist. Al Verden blev
det kanske engang."
Ulven i Anmarsch. Reisende
meddeler, at der er set adskillige Ulve
oppe ved Essandsjø ved Rigsgrænsen.
I
Holtaalen er der ligeledes set
Graabein, i Dragaas Almænning,
hvor en ganske liden Unge forleden
Dag blev skudt af en Engelskmand,
som var paa Jagt efter Udyrene.
Flere Saner stal være biet ihjelrevet,
privet .Dagspst."
To ældre Bondekonet kom for
leden ind paa Grand Case, valgte
sit Bord midt mellem det talrige
Publikum af Kristianialøver og Ud
lændinge og forlangte Øl og Brus.
Da de vel havde faat sine Drikkeva
rer, tog den ene ganste gemytligt op
en fort Snadde og gav sig ugeneret
til at dampe væk. Ikke noget Men
neske tog Forargelse af de uforfærdede
Kvindfolk.
Bergen 31te Juli. „Best
landsposten" opsordred igaar util
sløret de Moderate til at alliere sig
med Høire. Ligeoverfor Venstre
pressens bestemte Udtalelser, at det
ikke kan være Tale om at vælge andre
end Mænd, der helt flutter sig til
Venstres Programsaget, udtaler Bla
det: „Hermed er da al Uklarhed og
Tvetydighed borte, og det moderate
Venstre vil overalt sorstaa, hvad det
har at gjøre.
En Ørefigfag i Bergen. En
Mand ved Navn Just Cato Frøchen
udgivet i Bergen et Slags Vittig
hedsblad. Fotleden aabnede han i
dette en saakaldt Skønhedskonkur
rence. Han opfordrede fine Abon
nenter til at indsende Stemmesedler
paa Bergens ester deres Mening
smukkeste Dame og offentliggjorde
Navnene paa 4 Frøkener og 1 Frue
som de, der havde faat flest Stem
mer. Den fortjente Løn udeblev
ikke. Da ben vittige Just Cato paa
Bergens Torv mødte den navngivne
Frues Mand, tildelte denne ham i
Vidners Overvær en vældig Øreftg.
Dyt Kjøretur. Fra Sell i
Gndbrandsdalen strives til „V. G."
3die August: Igaar hændte der et
Uheld her, idet en Amerikaner, som
havde Skyds fra Lautgaatd, ved
ukyndig Kjørsel manøvrerede Hest
og Kjærte udover en temmelig høi
Skrænt ned mod Langen. Heldigvis
vat han steget ud af Kjærren og kom
saaledes ufladt fra det, ligesom hans
Hustru, der havde steget op i en sam
me Selstab tilhørende Vogn, ligeledes
blev reddet fra Ulykke. Hesten døde
straks. Amerikaneren fik ny Hest og
reiste videre uden at erstatte Tabet af
Hesten men Eieren af Laurgaatd,
Ht. And. Nurstad, sendte da han se
nere kom tilstede, øjeblikkelig en
Mand ester ham til næste Station,
Brændhougen, hvor Amerikaneren
betalte 160 Kroner, naturligvis
glad over, at ikke værre var fleet.
Han lader vel SkydsguUen kjøre
herefter.
(f Vi
i iX'k-saA"
En Korrespondent til „Bet
genSposten" kan oplyse, at Statsraad
Haugland i det unionelle SpørSmaal
er enig med Venstre, idet flere Mo
derate, som stemte for Berners Dags
orden, støttede sin Stemmegivning
paa Udtalelser fra ham. Forøvrigt
er Hauglands Tilstand saadan, at der
under ingen Omstændigheder kunde
være Tale om, at han kunde møde
paa Storthinget i første Session.
20 Millioner Kroner eller faa
omtrent venter ifølge „Fredriksstads
Blad" endel Folk i Onsø at erholde i
Arv efter en i Amerika for lang Tid
siden afdød Slægtning der vil falde
flig omtrent 1 Million paa hver af
Arvingerne, fortælles der. Om dette
gjælder en af disse sædvanlige Arv
historier, hvoraf der har været flere i
de sidste Aar, eller det gjælder en
virkelig Arv, kan vi intet oplyse
om.
Med Høaannen gaar det
strives der fra Skien i „Fremskridt"
som Følge as det ustadige Veit
meget smaat. Vistnok vat der i
Slutningen af forrige Uge et Par
prægtige Høveirsdage, og der kom da
meget i Hus men igaar og idag har
det igjen regnet ordentlig. Lykkes
det at faa Høet nogenlunde godt ind,
bliver det het i Distriktet ogsaa iaar
godt Udbytte, mindst et Middels
var. Ageren staar overalt lovende.
11,000 Kroner i Bjergeløn.
Stavangerdampstibet „Dido", der den
1ste Juli sidstleden indbjergede til
Kristianssand Londonnerdampflibet
„St. Georg", det paa Reise fra
Blyth til Kronstadt med 1800 Tons
Kul var paatruffet under Jyllands
Kyst med brukket Aksel, er af Sjø
retten tilkjendt en Bjergeløn af 11,«
000 Kroner. Overenskomsten mel
lem de to Dampskibe var, at Sjøret
ten fluide bestemme Bjergelønnen.
Høirebladet „Morgenposten"
skriver: Et yderst nedflaaende Ind
tryk saar enhver ædelttænkende Mand
af de gyselige Grovheder, hvormed
Regjeringens Medlemmet og høit
staaende Embedsmænd overdænges
omtrent daglig i mange af vore Bla
de. Fremmede spørger med Forun
dring: Forholdet det sig virkelig saa
ledes, at disse store Stillinger stadig
blot er i Hænderne paa Idioter og
Kanaljer? thi saaledes omtdleS de sta
dig. Bi hørte en Mand udtale føl
gende: Disse Redaktører har nu saa
længe daglig indgivet sine Læsere
Gist i smaa Portioner, at disse ikke
længere mærker, at det er Gist, de ny
der, ligesom hin bekjendte store gam»
le Konge. Umorals? maa dette visse
lig kaldes.
Lægemødet. Trondhjem 4de
August. Lægemødet aabnedes idag i
Latinskolens Festsal. Der var frem
mødt 110 Deltagere, deraf 40 fra
Trøndelagen. Efter en Aabningsta
leaf Præsidenten, Dr. Klaus Hans
fen, begyndte Forhandlingerne med
Foredrag af Professor Schønberg,
der statistist paaviste de store Frem
skridt, som havde fundet Sted Fød
selshjælpen i de sidste 40 Aar. Dr.
Armouer Hanssen betonede Usikker
heden i Begreberne angaaende Arve
lighed og Smitsomhed. Klaus Hans
sen talte om Nødvendigheden of Tæ
tingshofpitaler, hvorefter der opstod
Debat med overveiende Stemning for
Sagen. De kollegiale Bestemmelser
vedtoges enkeltvis i det væsentlige
som paa Bergensmødet foreflaaet.
Jaften gives en hel Række private
Tilstelninger irnorgen Eftermiddag
foretages en Udflugt med Damet til
Meråker.
Bottlenossangsten. Af den
usædvanlig store Flaade, som iaar
er udrustet for Bottlenosfangst, be
gynder en hel Del nu atkomme hjem.
Det vat ifjor 39 Skibe udrustede, i
iaar udgjør Flaaden otier 60, deri»
blandt 7 Dampstibe. Som tidligere
hører ogsaa iaar de fleste eller mere
end Haldpatten hjemme i Tønsberg
og Sandefjord fomt dernæst i Aale
sund og Arendal fra de øvrige Byer
er der kun 1
eller 2 Skibe. Det er
ganste betydelige Kapitaler, som lig
ger i disse Skuder med Udrustning,
og Resikoen er ikke liden. Desto glæ
deligere er det, at Fangsten tant har
flaaet meget godt til. Det vat til
igaar ialt hjemkommet 42 af de 60
Fangftfartøier mange af dem hat
faaet fuld Last og derhos melder de,
at Kammeraterne, som endnu er ude,
tildels har gjort meget god Fangst,
saa de kan ventes hjem med godt Ud
bytte. Den samlede Fangst, som
altsao til idag er bragt hjem i god
Behold, udgjør ca. 2040 Bottlenos
hval, hvis hele Bruttoværdi for Re
derierne er henved 850,000 Kroner.
Der er faaledes Udsigt til, at AarelS
Fangst vil kunne blive den største og
heldigste, som Landet hidtil har havt.
De ca. 20 Fartøier, som endnu er
ude, ventes daglig hjem.
(B. G.)
Prosesfoe I. E. Sars's nylig
fuldendte Værk: „Udsigt over den
norske Historie" har i „Politiken"
været Gjenstod for Artikler af den
danste Historiker I. A. Fredericia.
Den sidste Artikel flutter saaledes:
„Taget i den Begrænsning, som
Forf. med bevidst Hensigt har git sit
Værk, vil dette for Fremtiden høre til
de betydeligste Værker i Nordens
Literatur. Han har git et Helheds
billede som ingen før ham, og hans
Hovedresultat vil uden Tvil staa
saft han har tilmed git en Række fine
Iagttagelser, font mon otter og atter
vil søge tilbage til med Glæde.
Sars tilhører ved fin moderne Tan
kegang og sit djærve Frisind de an«
gribende og de angrebne i Norden.
Hans Angreb vil ha Autoritetens
Myndighed, og Angrebene paa ham
vil, bortset fra Yderpunkter, prelle
af. Thi han har ved sin Norges
Historie vundet en Plads, som ingen
kan gjøre hom stridig. Han er Tæn
keren mellem de nulevende nordiske
Historikere."
Ester Kongestasen. Fra Kristians
sand strives til „V. G.", 24de Juli.
Jubilæumsrusen begynder saa
smaat at. lægge sig og Byen at komme
i sine gamle rolige Folder igjen. Men
Minderne vil vare længe. Damerne
er rent begeistrede endnu, og de ikke
faa, hvem den Lykke timedes at trykke
Majestætens Haand, gjemmer sikkert
trofast som et dyrbart Minde den
Hanste, som de havde paa, da de mod
tog det kongelige Haandtryk. „Det
smager af Fugl," fa' jo Kjærringen,
hun kogte Suppe paa Kvisten, hvor
paa Fuglen havde siddet.
Men der er ogfaa andre, som har
Minder eller rettere Mindelser ester
Festen. Den halve By er hæs as at
raabe Hutra.
Apropos, om at være hæs! Paa
Turen op til Broen henvendte Kongen
sig til en as Gjæsteme fra Byen, der
med en hæs Stemme bad Majestæten
naabigst undskylde, at han næsten ba
re kunde hviske han havde om For
middagen ved Arbeidets Begyndelse
paa Sætersdalbanen ladet Glæden
løbe saaledes af med sig og stemmet
saaledes i med Hurrajubel, at han nu
ikke havde mere «Stemme igjen. Her
til bemærkede Kongen gemytligt: „Ja,
der kan du se, matt maa omgaaes
Stemmeretten med Forsigtighed.
Ikke sandt?" henvendte han sig til en
ældre Militær, som ikke var rigtig
med og derfor begyndte at lægge ud
med meget Alvor om Farligheden ved
Stemmerettens Udvidelse, indtil Kon
gen leende afbrød ham: „Javist, men
jeg mente jo kun at sige en Vits."
Ja, her fortælles en Masse Histo
rier, men de er nu ikke rigtig troen
des allesammen. Den ovenstaaende
har jeg derimod fra „sikket Kilde",
font det heder.
Om Kongens gode Hukommelse for
talte en Sjøofsicer forleden et ganste
pudsigt Træk. Som ganste ung Ka
det sad han en Dag i Messen og for
søgte forgjæves at gnave lidt i sig af
et stort Ben, font var det eneste af
Stegen, der var levnet ham. Som
han anftrængte sig paa det værste,
kom netop Kongen ind og opdagede
øjeblikkeligt det komiske i Situationen.
„God Appetit, Gut!" sa han og gik
leende forbi. Først seks Aar efter
traf Kadetten, der imidlertid var ble
vet Officer, Kongen igjen, der straks
hatt faa ham, udbrød: „Ah, det er dig
med Kjødbenet."
En amerikansk General ankom sot
nylig til London kort ester Ankom
sten vat allerede Hotellet beleiret af
Reportere, som hurtig gjorde Genera
len Helvede saa hedt, at hatt erklære
de, at den første, der atter nærmede
sig hans Dør, fluide blive bokset ned
af Trapperne. En foretagsom Her
re af Presfen, der endnu ikke havde
gjort Iankeen sin Opvartning, leiede
do en bekjendt Nævekæmper, hvem
han anbragte foran Generalens Dør,
medens han selv lod fit Visitkort
bringe ind. Et Sekund senere bokse
des ©enetalen og den formenlige
Bladmand efter alle Kunstens Reg
ler, medens ben virkelige Repotter
fad i en Krog og tog Notifer. Næste
Dag stod det en lang Beretning i
Bladene. London lo, Generalen var
nærmere ved at graate.
„Den lille Sangbog" kan erholdes
i Ugebladets Boghandel. Pris 20c,
med Posten 22c.
Drabet i Aalesund.
„Aalefunds Blad" meddeler føl
gende nærmere Oplysninger:
Forhørene over Taterne bragte
Lørdag og Mandag adstilligt Lvs i
det forhen tilsyneladende dunkle Knu
depunkt, om hvem af de Mistænkte er
den egentlige styldige i Drabet. Alle
tre benægter haardnakket at ha brugt
Kniv, og de to unge benægter endog
at ha eiet Kniv paa den Tid. Drabet
blev begaaet.
Der er nu temmelig nær fuld Vis
hed for, at den 17-aarige Johannes
havde Kniv i Haanden, idet Stags
maalet begyndte, og at han stal ha
stødt denne i en nærstaaende Tønde
som for at vise, at man burde la
sig iagt for ham. Den Mand, fom
blev mindre bestadiget under Slags*
maalet, antog ogfaa, at ingen anden
end Johannes kunde ha tilføjet ham
Knivstikket under ©fuldren.
Den for Drab til 12 Aars Straf«
arbeide tidligere dømte, men til 6
Aar benaadede Fredrif har de tidlige
re Vidnet ifke kunnet faa sikkert Tag
t, da han straks ved Slagsmaalets
Begyndelse faldt i Hjøen, idetfamme
Faderen og den Afdøde faldt over
Splintebaaden.
Man antog, at han derved var ude
as Kampen, og at han tun fik Tid til
at komme ind i Baaden saavidt tidlig,
at han blev med i Flugten.
Det er nu vidnet, at han, idet Af
døde arbeided sig ud af Splintebaa
den, kom op af Bandet og tildelte
denne flere Slag netop paa de Ste
det, hvor Ttøien viser store Flænger
efter Knivstik. Noget skjærende In
strument hos denne blev dog ikke iagt
tat af de hidtil afhørte Vidner, anta
gelig fordi det allerede var lidt
mørkt, og fordi det hele gik faa hur
tigt, at faa eller ingen fik Tid til at
fæste Øte paa Detaljerne. En Døv
stum stod heldigvis de stridende me»
get nær, og denne har Tirsdag paa
Aastedet git et greit og, som det synes,
meget troværdigt Vidnesbyrd, hvoraf
det fremgaar, at Fredrik vanskeligt
fan greie sig ud af Affæren. Hvor
vidt Faderen, Ludvig, har brugt fin
Kniv i Slagsmaalet, er endnu ikke
opklaret. Men da Forhørene fort
sættes, kan der være Haab om, at
Juryen vil saa Sagen forelagt fuldt
udredet.
Døvstumme-Lærer Conrad Svend
sen. det i Ferien bor paa Sorte i
Skøie, fungerte som Tolk for to døv
stumme Vidnet og tiltjendtes derfor
75 Kroner i Honorar.
Tidsler.
Oprindelig fandtes i hele Australien ikke en
eneste Tidsel. Men fra officielle Kilder be
rettes det, at en Mandi Skotland, der havde
en Ven derover, fif det Indfald at sende haui
en lille Pakke medTidselfro, at hau kunde ha
ve et Minde fra sit Fädreland.
Toldembedsmcendene undersøgte Pakken og
forstod hvad den indeholdt, men tänkte, det cr
saa lidet, kun nogle Tidsetfw.
Manden modtog Froet, og saaede det i sin
Have, og nu? Ja nu er Tidfelfro-et over store
Landstrakninger der Landmandens første
Plage —.
Havde Manden i Skotland, Embedsmcen
dene i Australien og Vennen, der modtog og
saaede Froet, tænkt over Fslgerne, havde vist
alle handlet anderledes.
Saaledes er det ofte med os i de smaa og
„tvivlsomme" Ting. Fordi de er smaa og
synes ubetydelige, tillader vi os dem eller ser
igjennem Fingre med dem hoS andre, f. Cx.
Foräldre overfor Born og Opdragere overfor
den unge Slagt.
Men hvor ofte vil ikke Folgerne blive store
og uoprettelige. Derfor lad os isär somUnge
vogte os for smaa Synder, smaa Forsommel
ser tvivlsomme Förnöjelser osv. lad os väre
omsorgsfulde ide smaa Pligter og Handlin
ger, kommende ihu, at Livet og Karakteren
dannes af de smaa Ting, som Havet af smaa
Draaber. L. C. K.
Ved en Exzmen. Professoren: „Kan Do
sige mig, hvad Elektricitet er?" Examinan
den efter.lang Betoenkning: „Jeg har engang
vist det, Hr. Professor, men jeg har glemt det
igjen." „Det var et forfeerdelig Tab for
Videnflaben. Ingen ved, hvad Elektricitet
er. De har vist det, og De har glemt det!"
Pröve-Tilfcilde.
S. H. Clifford, New Cassel, Wis.,
var besværet af Neuralgia og Reuma
tisme hans Mave var i Uorden,
hans Lever angreben i en foruroli
gende Grad, Appetiten bortfaldt, og
han blev frygtelig maver og svag.
Tre Flasker as Electric Bitters hel
bredede ham.
Edward Shepherd, Harrijon, III.,
havde et 8 Aar gl. aabent Saar paa
sit ette Ben. Han brugte tre Flasket
Electric Bitters og syv LEster as
Bucklens Arnica-Salve, og han er nu
frist i Benet. John Speaker, Ca
towba, O., havde fem store Feber
faat paa sit ene Ben. Lægen sagde
de var uhelbredelige. En Flaske
Electric Bitters og ett W ste Buck
lens Arnica-Salve, helbredede ham
fuldstændig. Sælges af Apotheker
Mortenfen.
—Lirs disse—
Nye Vidnesbyrd.
Loes dette udmærkede Vidnesbyrd.
Rock Dell, Minn., 6te Juli 1891.
Dr. A. Owen.
Jeg vil skrive et Pc Ord og takke Dem
for mit Belte, som jeg fik midt i Marts
Maaned. Jeg var meget syg og nervøs, da
jeg netop havde mistet 2 of mine smaa Børn
og mistede min eneste Datter strax efter.
Men efter at have brugt Beltet i 3 Dage,
kunde jeg mærke, at Nerverne blev roligere
igjen. Saasnart jeg bliver nervøs og jeg
tager det paa nu, er det over strax. Jeg
var ogsaa meget plaget af Modersyge, men
det har jeg ikke mærket til, siden første Da
gen jeg tog Beltet paa. I
20 Aar har jeg
Iccrci: syg af Gigtfeberen vg Neuralgia,
engang om Aaret i
6 eller 8 Uger. Jeg har
søgt Læge i Europa og her i Amerika, men
til ingen Nytte. Sidst jeg havde den var i
December 1890, men da gik det til Hjertet og
Hovedet, saa jeg ofte tænkte, det vilde blive
min Død men Den jeg fik Beltet, er jeg
bleven saa rafl og har ikke følt mig saa stærk
paa mange Aar. Da jeg kun et 29 Aar
gammel, saa tror jeg nok, at jeg kan have
Udsigt til fuldstændig Helbredelse, hvilket
jeg vil have at takke Deres værdifulde Belte
for. IErbødigst
Mrs. G. M. Petersen.
God Sovn.
Caledonia, N. D., 26de Juni 1891.
Dr. A. Owen.
Jeg vil fortælle Dem noget, som for mig
er besynderligt. Før jeg begyndte at bruge
Beltet, var jeg plaget med, at jeg ikke fik
sove før Midnat. Men siden, efteråt jeg
har brugt Beltet nogle Gange, faar jeg sove
godt. Deres hengivne
A. O. Trønues.
Jeg tror Beltet er det bedste man
kan bruge mod Rheumatisms, For
stoppelse og andre Svagheder.
Dr. A. Owen.
Eders Elektriske Belte har saa mange gode
Vidnesbyrd, men jeg vil alligevel omtale min
egen Erfaring. Høsten 1889 blev jeg over
kjørt of en Vogn og fik saadan Smertet
Ryggen og den venstre Side, at jeg maatte
holde Sengen. Jeg brugte Patent Medici
ner til Juletiden, men de kunde ikke hjælpe
mig. Jeg var saa svag, at jeg kunde næsten
ikke qaa, og jeg troede ikke, jeg kunde blive
bedre. Jeg vilde alligevel prøve et as Deres
Velter, men hvor forundret blev jeg ikke
thi første Gang, jeg brugte Beltet, blev jeg
befriet for den Smerte jeg havde i Siden.
Jeg vedblev ot bruge Beltet nogle Timer
lp er Dag til ind i April, og da var jeg be
friet fra Rheumatismen, som jeg har været
plaget of i over 20 Aar. Jeg var saaledes
til at arbeide hele forrige Sommer,
saa Beltet var det bedste, jeg har brugt for
r.:in Svaghed, og jeg tror, ot Beltet cr det
bedste, man kan bruge mod Rheumatisms
Forstoppelse eller ondre Svagheder. Dette
Ian bevidnes of mig. LErbødigst
God
Ole O. Brusveen.
Virkning vaa Nervesystemet.
Albert Lea, Minn., 12te Juli, 1891.
Dr. A. Owen.
Jeg har i nogen Tid benyttet Deres
Belte og har fundet dets Virkninger meget
tilfredsstillende. I Særdeleshed har jeg
følt dets velgjørende og styrkende Virknin
ger paa mit Nervesystem.
Sox
547.
Hovedpinen
te op,
gtr
forsvandt og Munden
samt andre gode Virknin-
af
Beltet ncrvnes i Brevet.
St tubal, Minn., 13de Juli 1891.
Cr. l. Owen.
Tet Velte No. 4, font jeg modtog fra
Eder til den syge gigtbrudne Martin Ander
fen, har gjort meget godt. Jeg modtog
ben i5bc Mai, og inden en fort Tid
bnr ljå lurerci for den forfærdelige Hoved
pine, Tjau cn %ii havde lidt saa meget of.
Pinen var af den Beskaffenhed, at den trak
jainnten hans Tænder, saa at det blev be
l'scrligt at faa i sig den daglige Næring.
Men i det, at Hovedpinen gik bort, kom
Mnnden op igjen, og tillige har Beltet vir
et, at han nu har daglig Afføring. Dette
var det meget ilde med før. Det har ogsaa
bevirket cn rolig og god Søvn, faa der er
paa denne korte Tid meget udrettet, takket
og priset være Gud. Ogsaa Eder sender jeg
for mig selv og for Martin Andersen vor
ydmyge og hjertelige Tak.
Med Agtelse
Jens Bolstad.
Det elektriste Belte, som jeg kjøbte af Dem
i Oktober Maaned ifjor, har været til min
største Tilfredshed, og fra dette Sted er der
kjøbt ikke mindre end 4 o 5 Belter paa min
Anbefaling. Ja, strax man faar det paa sig,
fjender man dets velgjørende Kraft, og jeg
hverken vil eller kan være det foruden. \n\n The Owen Electric Belt
and Appliance Co.,
191-193 STATE ST., CHICAGO, ILL
Stavanger, Minn., 3. Juli 1891.
Deres med Agtelse
Christian Hansen.
Den allerstorste Tilfredshed med
Beltet.
Gowie, Iowa, 8de Mai 1891.
Dr. A. Owen.
Deres ærbødige A. il o en.