Fergus Falls ugeblad. [volume], September 21, 1892, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
MWWWWWWF
:fe
8 .'
Fra Moderlandene.
Morge«
Storthingsmand Koth i Skien er
død.
Den bekjendte Godseier Halvor
Haneborg paa Eidsværket i Høland
er afgaaet ved Døden 79 Aar gam
mel.
Til Lensmand i Strinden har
Amtmanden ansat konst. Lensmand
P. Amundson. Herredsstyrelsen
havde indstillet Amundsen, Hassel og
Einar Jenssen.
Statsminister Blehr opholder
sig for Tiden med sin Familje ved
Sandefjords Bad. Han vil om kort
Tid reise til Stockholm.
En vanfør Kvinde gled forle
den, idet hun skulde passere Broen
fra Nordfjordeid til Ons og faldt
i Elven. Premierløitnant Allum saa
Ulykken paa Afstand, sprang til, ka
sted Hjelm og Sabel, hopped ud og
fik trods den stride Strøm Konen
iland, hvor Løjtnanten efter meget
Arbeide fik den tilsyneladende døde
Kvinde tillive igjen, skriver ..Bergens
Astenbl."
Undersøgelse af Nordlandsba
nen er allerede paabegyndt paa flere
Steder. Saaledes er ifølge „Bodø
Tidende 2 Ingeniører komme til
Mo i Ranen for at begynde Udstik
ningen af Banen. Den største Læng
de, der kan udstikkes paa en Dag, flal
være 2 Kilometer.
Fire Arbeidere baded forleden
Efterm. paa Oippetangen i Kristia'
nia. 2 af dem fandt da i sin omtaa
gede Tilstand paa at svømme over til
Kavringen og ti reddede 5 Kroner om,
hvem kunde komme først. Komne
halvveis vendte de dog om. Da de
nærmet sig Land, blev den ene daar
lig, og den anden maatte da tage
sig af ham og fik ham ogsaa iland.
Men da var han døb. Lægen, der
kom til, konstaterte, at han havde faat
Slag.
Til Sydishavet. „Jason",
Kaptein Karsen, fra Sandefjord, og
tilhørende et tyfl Jnteressentstab un
der Chr. Christensens Bestyrelse, flal
i en nær Fremtid afgaa til Sydisha
vet paa Fangst efter Sæl og Hval.
Det vil kanske interessere vore Læse
re at høre, at ogsaa to andre, til
Skotland solgte, Sandefjords»Far
tøier: „Mjølner og „Diana" stal sam
me Vei som „Jason", flr. „Vestfold".
I
en Husmandsstue, som tilhø
rer en Gaardbruger i Aker, har-der i
længere Tid boet en gammel Skoma
ger, som Gaardeieren ikke kunde for
maa til at fraflytte Stedet. Denne
greb da omsider for nogle Dage siden
tit det radikale Middel at rive Huset,
som Skomageren bodde i, ned og jæv
nede det med Grunden. Skomage
ren var paa sin Side trodsig til det
sidste og sad og arbeidede ved sin
Værkstedplads, lige til Taget blev
revet af Stuen. Dog Historien er
ikke endt dermed, thi Skomageren har
truffet Forføining til Sagsanlæg mod
Gaardeieren i Anledning af, at denne
har gjort ham husvild paa en som
han mener ulovlig Moade.
Uventet Arv. Et Par unge
aldeles ubemidlede Haandværkssolk
paa Grunerløkken i Kristiania fik for
leden Underretning fra Milwaukee i
Amerika om, at der var tilfaldt dem
en Arvepart efter en fjern Slægtning
paa ca. 10,000 Dollars. Da Mon
den kom hjem fra Værkstedet om Af
tenen, fandt han fin Kone mer gal end
klyg, og først efter at Manden havde
faat fat hende ind i, hvor godt det
vilde bli at faa fra sig al den gamle
Smaagjælden etc., kom hun atter til
Fornuft, fortæller „Mrgp."
En Ulykkelig. Fra Kristians
sand meddeles til „V. G.": En 26
aarig Pige har igaar tilstaaet Barne
fødsel i Dølgsmaal. Hun fødte i
Vedskjulet den 27de Juli et levende
Pigebarn. Da det flreg, tullede hun
en Madras omkring det og gjemte det
først i Skjulet, siden i en Kuffert i
Huset, hvor hun tjente. Ingen hav.
de mærket Svangerskabet eller opda
get noget mistænkeligt. Ofte har
hun, naar hun vidste sig alene, tot
Liget frem og kjælet for det. For
tvivlelsen overvælded hende endelig,
og hun budsendte en Mand, hos
hvem hun tidligere har tjent, og be
kjendte alt aaber.t. Pigen er fra
Heggebostod, hor tjent i Kristians
sand i flere Aar og hor det bedste
Skudsmaal. Forføreren angiver hun
skal være en Kjødhandler fra Stordø
en, der havde lovet hende LEgteflob,
men siden hans Afreife ihøst har hun
intet hørt fra ham.
Ifølge be sidste Norgesaviser
har Rigsadvokaten besluttet, at rets
lig Efterforskning flal iværksættes
tonledning af Beskyldningen om rus
fifl Bestikkelse af norfle Venstremænd.
Hr. Høitomt moa altsaa til at gjøre
rede for fine Rubelhistorier.
Janledning Jldspaasættelsen i
Bergen blev Tiltalebeslutning udfær
diget af Rigsadvokaten mod Kjøb
mand Anton Arnesen og dennes Be
tjent. Tommen er nu falden. Lag
retten besvarte Spørgsmaalene om
forsætlig Jldspaasættelse med net
men kjendte begge Tiltalte skyldig i
„Delagtighed". Retten idømte dem
syvaarigt Strafarbejde.
Forhenværende Provst og Sog
nepræst til Søgne, I. F. S. Heyer
dahl, afgik ved Døden i Kristiania.
Johan Fredrik Schwabe Heyerdahl
var født 1817. Han var først Per
sonelkapellan til Stange og udnævn
tes faa i 1861 til Sognepræst til
Sveen, hvorfra han i
1868 forflytte
des til Laardal og derfra igjen i
1876 til Søgne. Samme Aar ud
nævntes han til Provst i Torrisdals
Provsti, hvilken Stilling han indehav
de til han i
1883 entledigedes fra Em
bedet.
Dobbelt Selvmord i Kristia
nia. Kristiania den 24de August.
I
et mindre Hotel her i Byen har en
svensk Frue og en Proprietær fra
Lillehammeregnen igaar Aftes fludt
sig. De fandtes liggende hver i sin
Seng, hun fludt i Munden og han i
Tindingen med Revolveren i Haan
den. Hun ansees for at være om
kring 25 Aar og han omkring 30 Aar
gammel. Af deres efterladte Papi
rer fremgaar det tydeligt nok, at Mo
tivet til deres Beslutning er ulykkelig
Kjærlighed.
Elg-Elflov. For et Par Aar siben
var et Par Jægere fra Kristiania paa
Elgflytteri og kom en Kvæld frem til
den Hytte, de havde leiet for Jagten,
fortæller „Dagbl." De havde Ret til
at flyde to Dyr og var temmelig hid
sig paa at finde dem.
De vented heller ikke længe, før de
res Ønske blev opfyldr. Thi den næ
ste Morgen tidlig, mens de sidder ved
Frokosten, lommer der to Dyr, en
Okse og en Ko, ganfle rolig labbende
hen til Hytten og blir ftaaende ude
paa det lille Tun.
Jægerne holdt sig ganfle stille for
at tunne iagttage Dyrenes Bevægel
ser paa nært Hold. De blev do Vid
ne til en meget smuk Scene. SEgte
Parret fra Urflogen begyndte at kysse
hinanden med sine brede, voade Mu
ler, fløde hinanden med Horn og Hov
og var i det hele tat faa elflovssulde
fom vel muligt.
Nu traadte Jæzerne ud i Døraab
ningen Hunden havde de bundet
og gjemt og stirred det elskende Par
ind i Ansigtet.
Dyrene snøftet lidt, vendte Jæger
ne Halen og lunted ganfle gemytlig
afsted med klaprende Hovflag ind i det
voade, myrede Terræng og forsvandt i
Skogens Tykning.
Og Jægerne var enige om, at Jagt
paa soadanne Dyr neppe kunde kaldes
Sport.
Bj. jBidntføtt* Tale paa Elve
rum.
Han havde været med længe i den
ne Tanke (Fredstanken). For 20
Aar siden havde han sagt til fine dan
ske Venner: „I moa gaa Fredens
Bei til Tyskland."
Der siges, at Fredssagen ikke træn
ger igjennem i Lande som Tyskland
og Frankrige men det er ikke faa. I
Tyskland, ogfaa i Frankrige, er der
en forfærdelig Frygt for ben næste
Krig ber er Tusinber, fom staar
meb Fredstanken, men de flammes
—de tør ikke vise, at de bærer paa
Frygt. Det er en Forbrydelse mob
Fæbrelanbskjærligheben.
Vi sætter, at to Millioner Menne
fler bræbes i et ©lag. Hvob vil bet
sige? 2 Millioner, som atbeiber, er
udslettet i en halv Menneskealder.
Og det stanser ikke der. De, fom
blir siddende igjen hjemme, er de ar
beibsbygtige? Nei. De blev bedrø
oebe, Livsglæben tabtes.
Nu flal bisse 2 Millioner hævnes.
Hvormegen Intelligens gaor ikke ba
til fptlbe for at opfinbe nye Rebfla
ber?
Det er kommet inb i os, at vi moa
meb i næste Krig. Vi staar berfor og
exercerer for at være forberebte. Vi
anftrænger os af olle Kræfter for at
holbe Skribt meb men bet føles na
turligvis langt tyngre for os, ben lille
Nation.
Naar ber er Krigsfrygt, mærker vi
ogfaa strax, at Probuktion og Hanbel
aftager.
Kapitalen ligger og lurer, ben tør
ikke frem.
Der maa komme faa megen Klar
heb over Hovederne, at dette Regne
stykke kan gaa ind til Samvittighe
derne.
Lægges Armeerne ned, vil vi faa
se, den nuværende Grænse (f. Ex.
mellem Tyskland og Frankrige) for
svinde, medens den nationale staar.
I
det Øieblil Hærene lægges ned,
falder ogfaa Tolden væk.
Maatte ydmyges, naar han tænkte
paa, at vi rustet os.
At tro paa Freden, vil sige at tro
paa Retfærdigheden.
At tro paa en evig flabende Gud og
ikke Retfærdigheden er umuligt.
Om vi lagde Vaabnene ned og
sagde: „Kom og gjør os mere For
træd.) De gjorde det ikke. Da for
løste vi noget stort hos Menneskene.
(Stormende, langvarigt Bisald.)
Vi fluide prøve at tro paa Retfær
digheden fom en levende Krast, der
arbeider i vor Hjerne og Vilje kan
vi tro paa Retfærdigheden, løftes vi
fremover.
Der har været truet fra Sverige.
Naar vi siger, vi hader Unionen,
faa udlægges det fom: tii hader Sven
skerne.
Det er dette, fom er saa farligt.
Vi har to Slags Moral: Krigs
moralen og Fredsmoralen.
Vi har den i Sporten.
Det gjælder om at vinde først frem
eller gjøre de største Hop.
Denne Seiersbrunsten, som er
kommet ind i Folk, er den samme
Krigsmoral: det gjælder at seire over
de andre.
Vi maa to Afsked fra det der.
I
Skolen har vi ogsaa denne sam
me Krigsmoral. I
Legene, i
Kappe-
striden, det gjælder om ikke at give sig.
Historiebøgerne vore indeholder nu
ogsaa saa meget om Krig.
Historieundervisning og Historie
lærebøger er kanske for den største
Del Skyld i vort Forhold til Sverige.
Vi maa arbeide for at faa Freds
tankerne ind i Sverige.
De fmaa Nationer maa begynde,—
de trænger det Krigen er jo blet et
Pengespørgsmaal.
Jødefolket var ogsaa ben lille Na
tion, der havde faaet Gnisten og
spredte den videre ud, og vi flal bære
Gnisten ind i Sverige og til Dan
mark, Tyskland, Frankrige og Eng
land, og saa mødes vi med Romaner
ne—rækker dent Hænder.
Man vil sige, at dette er store
Drømme men de smaa i Samfunde
ne vil ikke Krig. (Langvarigt Bi
fald.)
Lidt om vore Folkenavne.
Det er en Ting vi Nordmænd i
Amerika burde holde paa, nemlig vo
re gamle, vakre, norfle Folkenavne.
Vi burde ikke vrænge dem om eller
anglisere dem for at faa dem til at fe
ud fom engelske eller irske. Naar vi
giver vore Børn Navne, fluide vi
kalve op vore Forældre først og
fremst og siden andre Slægtninge.
Saa har til alle Tider været norsk
Skik, og den er faa naturlig. Far
og Mor var os kjærest af alle. De.
res Navne har faa sød en Klang, og
vi kommer til at mindes dem, naar
vi nævner vore Børn med beres
Navne.
At opretholbe vort Sprog vil i
Længben falde vanfleligt. Engang i
Tiden vil sandsynligvis det engelske
Sprog have fortrængt ikke blot vort
men alle onbrc Sprog her i Lanbet.
Man kan beklage bet aldrig faa me
get, at Nationalitetens stærkeste
Kjendemærke flal blive udflettet, men
der er intet at gjøre derved det er en
Naturproces, fom man vistnok ikke
hverken kan eller bør søge at stanse.
Men et folkeligt Arvestykke har vi,
som vi kan beholde, og bet er vore
Folkenavne. Naar ben amerikanske
Gren af ben norfle Stamme toler
ubelukfende Engelfl, om ben Tib
kommer, faa kan endda dens Repræ
sentanter være kjendelige fom Norb
mænb veb sine norfle Navne, hvis be
bare holber fast veb bisfe. De nor«
fle Navne vil være Mærke paa, at
bore Efterkommere tilhører Norøna
stammen, om be enb er Amerikanere i
alt andet.
Det er mærkeligt, hvorlebes Folk
kan finbe paa at omgjøre fine Navne.
Et Bytteblab fortalte forteben om en
vis Ole A. Ry, fom skrev bette gobe
norfle Navn O'Leary. Det flulbe
ikke saa liden Opfindsomhed til at
lave et saa ægte irfl Navn af det
norfle og beholde alle Bogstaver i den
samme Orden. Ingen vilde folde
paa, at en Mand, som skrev sit Navn
O'Leorey, var Nordmand. Det er
ikke alle, som kan omgjøre sit Navn
saa syndigt. Mange har et helt
Stræv med at saa sit Navn for
anbret.
Hjemme i Norge var det ogfaa
Tilfældet i mange Bygder, at Folk
fandt paa at kaste væk de gamle nor
fle Folkenavne og give fitte Børn
iftedet nogle Klingklangnavne, fom
man felt* lavede for Anledningen.
Skulde Far gjenkaldes, blev Anders
til Anton eller Abert, Lars til Lau
rits osv. Skulde Mor gjenkaldes,
maatte man ialsald søie til et ine
eller ette som en Hale til Navnet.
Guri blev til Gurine, Sigrid til
©ertne, Ragnhild til Regine osv.
Ofte fluide Far gjenkaldes, ont Bar
net var Pigebarn. Det gjorde in«
genting. Man hængte bare en Hale
paa hans Navn, et ine eller ette,
og Far var gjenkaldt. Saaledes fik
man Oline, Petrine, Pauline,
Jonette o. fl. Det saa saa fornemt
ud moavide. Naar et Barn saa hav
de to eller flere slige Navne, saa var
det ikke Maade paa Fornemheden.
Der er en Mængde morsomme Exe ni
pler paa komifle Opkaldelser. Un
dertiden benyttede man bare For
bogstaven og lavede faa de vidun
derligste Navne. Der vor saaledes
i en Bygd en Gut, som hed Jesriu
fala, som fluide betyde „Jesus, fri os
fra Usalighed", da Barnet var uægte.
Det var Moderens religiøse Foræl
dre, som sandt paa et saadant Navn.
Gutten druknede som ganfle ung.
Det maatte forøvrigt hove været for
færdeligt for ham at bære et faadont
Navn gjennem et langt Liv om
det havde været ham forundt thi
det vilde stadigt have mindet ham om
hans uægte Fødsel og Moderens
Skam. En norsk Skipper kaldte sin
Datter Laplata Atlanta, fordi hun
faa Dogens Lys paa Atlanterhavet
nede ved Buenos Ayres stakkels
Barn.
Eilert Sundt fortæller, at han en
gang kjørte gjennem Østerdalen med
Skyds fra Skifte til Skifte. Men
„Kjøredonen" var ikke den bedste,
gamle Sfranglefjærrer uden Fjære,
eller ogsoa sad han og rystedes i en
Godsvogn med en Fjæl tit Sæde.
Endelig paa et Skifte i Elverum hør
te han, der blev nævnt „Kariol"
(Karjol). Nu flal det da bli bedre
at kjøre tænkte han, nu faar jeg
Karjol. Men ogfaa der fom en Gut
trækkende stem med en Skranglekjær
re, som han spendte Fillegampen sin
for, og han maatte opi og strangle
ivei meb Sfydsgutten bagpaa.
„Jeg fyntes, man talte om Karjol,
jeg", sagde han til Gutten.
„Det er nu jeg, som heder Kariol",
fik han til Svar.
„Kariol! hvori al Verden kunde
Folf finde paa at falde dig Kariol da,
Gut?" sagde Sundt.
„Jo", svarede Gutten, „hu Mor
hedte Kari og han Far Ola, og saa
var jeg yngste Barnet deres og fluide
kaldes ester begge, og saa faldte de
mig Kariol.
Kariolen blev altsaa siddende bag
paa Skranglekjærren.
Der kunde nævnes flere morsomme
Exempler paa komifle Opkaldelser,
men dette er tilstrækkeligt til at vise,
hvorlangt Smagløsheden fan gaa.
Det har forbedret sig i be fleste nor
fle Bygber i benne Henfeenbe. Der
er meb ben vaagnenbe Nationalfø
lelse kommet inb en renere Smag
meb Hensyn til Navneflikken. Man
har begynbt at agte be gamle Navne
og fundet bem vakre. Hertil har
Sproggranskerne bibraget meget.
P.
A. Munf og Ivar Aafen gav
veb sine Granskninger af bet norrøne
Maat iffe blot Støbet tit Moolreis
ningen men ogfaa til Forstooelfen af
be gamle golfenavne. Den største
af de norfle Etymologer, Munk,
fandt først Betydningen af be gamle
Personnavne. Siden har Ivar
Aasen studeret dem og givet ud en
meget god Navnebog.
Ester bisse Mænbs Arbeider flal
her nedenfor opregnes cndel gamle
ægte norfle Navne. De har ben store
Forbel, at be fom oftest er meget vels
flingende og vatre. Hvis der ba
fluide være en eller anben, som syn
tes, at Navnene var noksaa bro, faa
funbe hon eller hun mærfe sig bem,
fom falber bebst i Smogen, og on
venbe bem, naar nye Borgere eller
Borgerinber traadte ind i Verden.
Den norfle Folkestamme burde tage
op igjen de gamle Navne og flille sig
ved de nyere Klingklangnavne, som
ofte hverken er Fugl eller Fifl.
Med Hensyn til Navnenes Betyd
ning, ba kan benne ikke paagrunb af
Pladfen bli fyldeftgjørende. Navn
lig kan bet ikke fle i Orb, der er sam­
menfat af forskjellige og ulige bety
bende Røbber men man vil som os
test kunne finbe ub af bet selv, ba
næsten alle Røbber eller Bestanddele
af et Navn er forklaret paa et eller
andet Sted.
Naar man opstiller Rødderne efter
alfabetisk Orden, har man blandt
mange følgende:
Aas, AS. Med dette Navn betegnedes
vore gamle Guder. Heraf danne
des: Asbjørn, Asgeir, Asmund
eller Aasmund, Aosnlv, Asgaut,
Asgrim, Aslak Kvindenavnene
Aasa, Asbjørg, Asloug.
Aast, Ast betyder Kjærlighed. Heraf
Aasta eller Asta, Astrid.
Agt betyder ©fræf, Tvang. Heraf
Egil. Det er urigtigt at strive
Eigil.
Alf skrives ogsaa Alv. Heraf Alf
geir, Thorals, Alfhild.
Am betyder Ørn. Heraf Arne,
Arngrim.
Atle betyder den slemme, barske.
Aud er vort: Rigdom. Heras And
ulf, Audun, Audfin, Audgrim.
Bjørg er vort Ord bjerge, forsvare.
Heras Ambjørg, Gndbjørg, ©un
bjørg, Ingebjørg. Endelsen
Borg maa betragtes fom en For
vandflning.
Bjørn, heraf Ambjørn, Gunbjørn,
Sigbjørn, ©æbjørn, Thorbjørn,
Bjarne.
Dag, heraf Dagfin.
Dan bruges i Sammensætninger fom
Halvdan. Det vil sige halv Dan
fle eller as blandet 3Et.
Diis betyder nærmest Gudinde og
bruges ofte som Slutningsleb,
som Alfdis, Amdis, Haldis, Her
bis, Thorbis.
Ei betyber stedse, evig. Heras Eirik,
Eilif, Eimund, Eivind. Erik,
Elles, Even er danfl Skrivemaade.
Eyer vort 0. Heras E yste in eller
Øystein.
Erlend betyder landflygtig.
Finn er simpelthen det Navn, vore
Forfædre satte paa Finmarfens
Beboere. Heraf dannes: Finn
gard, Finngeir, Finnkel (egentlig
Finnketil), Finnved. Navne, som
ender med Finn, som Amfin, Berg
finn, Geirfinn, Kolfinn, Steinfinn.
Frid i Kvindenavne betyder smuk,
som Halvsrid, Josrid, Ragnsrid,
F'et salder ogsaa bort, Sigrid,
Jorid. Af Mandsnavne Fridgeir,
Fridleif, Fridthjof.
Frode betyder den forstandige.
Gard betyder Gaard. Heraf Finn
gård, Grjotgard, Thorgard.
Gerd (udtal Gjerd) er Kvindenavn.
Heraf Asgerd, Arngerd, Bjørn
gerd, Halgerd, Ingegerd, Thor
gerd.
Geir er et Slags Spyd. Heraf
Geirleif, Geirmund (ogfaa skrevet
Gjermund), Geirftein, Kvindenav
ne Geirhild, Geirloug.
Gud, Gunn, danner Gudbrand, Gud
mund, Gunstein, Gudrød, Gudfinn,
Gunnar, Kvindenavne Gudlaug,
Gunhild, Gudny, Gudrun nu'al
mindelig Guro. Gunn betyder
Krig.
Grim kommer af Grima, fom betyder
noget, der vikles om Hodet, heraf
©rime. Af dette Ord dannedes
Arngrim, Asgrim, Andgrim, Jo
grim, Thorgrim.
Hof, Hov, det er Oceanet. Havlide,
font altfaa betyder Sømond,
Seiler.
Haa betyber høi. Heraf Haakon,
Haamund, Haavarb.
Hall betyder en Sten. Heraf Hall
dor, Hallgrim, Hallmund,Hallstein,
Hallvard, Kvindenavnene Hall
bjørg, Haldis, Hallfrid, Hallgerd,
Hallveig.
Har, Her, er vor Hær. Heraf dannes
Harald, Herbranb, Herman, Her
bjart, Herjuls, Herbjørn. I En
ben af Navne som Agnar, Bjarnar,
Einar, Gunnar, Ivar, Ragnar,
Reidar, Steinar, Valdar, Thorar,
Heid varNovnet paa en Sandsigerske.
I
poetifl Sprog kan Ordet betyde
Guld. Heraf Kvindenavnene Alf
heid, Bangheid, Dagheid, Ragn
heid, Arnheid, Utfheid.
Helge betyder den Hellige. Helga.
Hild betegner Krigen. Gunhild,
Magnhild, Ragnhild.
Holm betyder 0, Holme. Heraf
Holmgeir, Holmstein, Kvindenav
net Holmfrid.
Inge, Jngve, Yngve. Heraf dannes
Ingemar, Ingvar eller Ingvar,
Jngevald, Ingolf og Kvindenavne
ne Ingebjørg eller Ingegerd, In
gerid, Ingvild eller Ingvild, In
gutttt.
Ivar betyder Bueskytter.
Ketil betyder en Kjedet. Heraf ende!
Sammensætninger som Arnkel,
Aflel, Jokel, Grimkel, Hallkel,
'r
Oddkel, Steinkel, Thorkel, Utsket.
Kittel er feilagtig Skrivemaade...
Kol enten olene eller i Sammensæt
ninger som Kolbein, Kolbjørn,Kol
finn, Kolgrim, Kolfljeg.
Leis, heraf Asteif, Gudltif, Gurleif,
Oddteif, Rolleif. Thorleif. Af
samme Stamme kommer ogsaa det
vakre Navn Olas eller Olav, hvor
til hører Kvindenavnet Oløs eller
Oløv. Formen Ole, som nu er saa
almindelig, stammer fra Danfleti
den.
Mod er vort Mod. Heraf Thormod,
Arnmod, Steinmod.
Mund betyder Værn, Beskyttelse.
Heras flere som Asmund, Eimund,
Gunmund, Hallmund, Sigmund.
Ny er ett meget hyppig forekommende
Slutningsendelse i de gamle Nav
ne. Det betyder ny, ogsaa ung ogv
smuk. Man har Asny, Dagny,
Geirny, Signy (strives nu Signe),
Thorny, Alsny, Borgny, Eyny,
Hagny, Oddny.
Orm betyder Orm, Slange.
Ott betyder Frygt, deras Ottar.
Ravn, der simpelthen betyder Ravn.
Ragn betyder Klogflab. Heras»
Mandsnavnene Ragnar, Ragnsred,
Ragnvald, Kvindenavnene Ragn
heid, Ragnhild, Ragnsrid, Ragn
rid og Ragna.
Rod betyder SEre, Forherligelse.
Deraf Roar, Roald, Rolf.
Run betyder egentlig Hemmelighed,
siden en Rune. I
afledet Betyd
ning Kvinde. Heras Alsrun, Gud
run, Sigrun, Oddrun.
Sig betyder Seier. Heras Sigmund,
Siggeir, Sigar, Sigurd, Sigvalde,
Sighvat. Kvindenavnene er Sig
bjørg, Signy, Sigrid.
Stein betyder Sten. Heras mange
som Steinar, Steingrim, Steinfin,
Steinthor, Arnstein, Eystein, Geir
stein, Halstein, Thorstein.
Trygve betyder den paatidelige tro
faste.
Thjod betyder Folk. Heros Th jod
geix, Thjodrek, Thjodolf.
Thor er Navnet paa en as de gamle
Guder, bruges enten sammensat
eller usammensat. Thorols, Thor
als, Thorgeir, Thorbjørn, Thor-"
fin Kvindenavnene erThora,Thor
bjørg.
Vig betyder Drab, Kamp. Heras
Vighard, Vigsus, Vigleik, Vig.
brand.
Som bet vil sees, er enkelte Navne
nævnte paa to Steder. Dette har sin
Grund i, at Navnet er sat sammen af
to Ord eller Stammer. Forøvrigt kan
en Gjentagelse vel ikke synderlig fla
de, en god Ting kan jo ikke siges for
oste, heder det.
Det var fornemmelig danske Præ
ster, font i Dansketiden forkvaklede
Navnene med urigtig Skrivemaaade.
Som før nævnt har man i Norge
begyndt at vende tilbage til det natio
nale ogsaa i Navneveien. Man be-
stræber sig paa at give Navnene den
rette norfle Form igjen, og mange
fornemmelig af dem, som regnes til
den dannede Klasse, har begyndt at
tage gamle forlængst aflagte Navne
ibrug igjen. Og det gjør de ret i.
Der er en hjemlig Klang i de gamle
Navne, og de minder om de gjæve
Fædre, som bar dem. Bort Folk har
en rig Sagoflat og mange Minder,
og vore Folfenavne hører til disse
Minder.
Ivar Aasen synger:
Lat os infje Forfederne gloyma
under att, som me venda og fnu
for bei gav os etit Arv til aa gjoyma,
hair er storre enn mange vil tru.
Lat det merkjast i meir enn i Ordi,
at me halda den Arven i Stand,
at naar Federne sjaa att paa Jordi,
det kan kjenna sit Folk og sit Land.
Naar Venstre styrer! Hoirebladet „Frem
stridt" bruger denneOverstrist for at meddele,
at Brugene i Tistedalen maatte stanse Drif
ten paa Grund af Vandmangel! Kanske
Venstre ogsaa raader for Regn og Sol, spor
„HimefoS Tid."
Elektriske Lysbad er det nyeste paa Bade
terapiens Omraade. De gives i et Slags
Skab, der paa de indre Vagge er bakket med
Glsdlamper. Legemet anbringes fom i et
almindeligt Damp ska b, og Virkningen flal
vare en hurtig og meget betydelig Forøgelse
af Legemstemperaturen.
Jeg har havt megen Nytte af eggs Blod
renser og Bloddanner og anbefaler den med
Glade til alle, seg trasser. Chas Hill,
Aberdeen, O.
Søg aldrig en Læge, uden at Du
er forvisset om, at han er dygtig.
Dr. N. Rosenberg Co. i Chicago,
har i mange Aar nydt en stor Anseel
se for Dygtighed og Samvittigheds
suldhed og roses høilig as sine Pati
enter. Skriv efter deres berømte
Bog "Ungdommens Raodgiver," fom
sendes frit. Se Avertissementet i en
anden Spalte. (Indsendt.)
t'
i