Newspaper Page Text
MWWWWWWF :fe 8 .' Fra Moderlandene. Morge« Storthingsmand Koth i Skien er død. Den bekjendte Godseier Halvor Haneborg paa Eidsværket i Høland er afgaaet ved Døden 79 Aar gam mel. Til Lensmand i Strinden har Amtmanden ansat konst. Lensmand P. Amundson. Herredsstyrelsen havde indstillet Amundsen, Hassel og Einar Jenssen. Statsminister Blehr opholder sig for Tiden med sin Familje ved Sandefjords Bad. Han vil om kort Tid reise til Stockholm. En vanfør Kvinde gled forle den, idet hun skulde passere Broen fra Nordfjordeid til Ons og faldt i Elven. Premierløitnant Allum saa Ulykken paa Afstand, sprang til, ka sted Hjelm og Sabel, hopped ud og fik trods den stride Strøm Konen iland, hvor Løjtnanten efter meget Arbeide fik den tilsyneladende døde Kvinde tillive igjen, skriver ..Bergens Astenbl." Undersøgelse af Nordlandsba nen er allerede paabegyndt paa flere Steder. Saaledes er ifølge „Bodø Tidende 2 Ingeniører komme til Mo i Ranen for at begynde Udstik ningen af Banen. Den største Læng de, der kan udstikkes paa en Dag, flal være 2 Kilometer. Fire Arbeidere baded forleden Efterm. paa Oippetangen i Kristia' nia. 2 af dem fandt da i sin omtaa gede Tilstand paa at svømme over til Kavringen og ti reddede 5 Kroner om, hvem kunde komme først. Komne halvveis vendte de dog om. Da de nærmet sig Land, blev den ene daar lig, og den anden maatte da tage sig af ham og fik ham ogsaa iland. Men da var han døb. Lægen, der kom til, konstaterte, at han havde faat Slag. Til Sydishavet. „Jason", Kaptein Karsen, fra Sandefjord, og tilhørende et tyfl Jnteressentstab un der Chr. Christensens Bestyrelse, flal i en nær Fremtid afgaa til Sydisha vet paa Fangst efter Sæl og Hval. Det vil kanske interessere vore Læse re at høre, at ogsaa to andre, til Skotland solgte, Sandefjords»Far tøier: „Mjølner og „Diana" stal sam me Vei som „Jason", flr. „Vestfold". I en Husmandsstue, som tilhø rer en Gaardbruger i Aker, har-der i længere Tid boet en gammel Skoma ger, som Gaardeieren ikke kunde for maa til at fraflytte Stedet. Denne greb da omsider for nogle Dage siden tit det radikale Middel at rive Huset, som Skomageren bodde i, ned og jæv nede det med Grunden. Skomage ren var paa sin Side trodsig til det sidste og sad og arbeidede ved sin Værkstedplads, lige til Taget blev revet af Stuen. Dog Historien er ikke endt dermed, thi Skomageren har truffet Forføining til Sagsanlæg mod Gaardeieren i Anledning af, at denne har gjort ham husvild paa en som han mener ulovlig Moade. Uventet Arv. Et Par unge aldeles ubemidlede Haandværkssolk paa Grunerløkken i Kristiania fik for leden Underretning fra Milwaukee i Amerika om, at der var tilfaldt dem en Arvepart efter en fjern Slægtning paa ca. 10,000 Dollars. Da Mon den kom hjem fra Værkstedet om Af tenen, fandt han fin Kone mer gal end klyg, og først efter at Manden havde faat fat hende ind i, hvor godt det vilde bli at faa fra sig al den gamle Smaagjælden etc., kom hun atter til Fornuft, fortæller „Mrgp." En Ulykkelig. Fra Kristians sand meddeles til „V. G.": En 26 aarig Pige har igaar tilstaaet Barne fødsel i Dølgsmaal. Hun fødte i Vedskjulet den 27de Juli et levende Pigebarn. Da det flreg, tullede hun en Madras omkring det og gjemte det først i Skjulet, siden i en Kuffert i Huset, hvor hun tjente. Ingen hav. de mærket Svangerskabet eller opda get noget mistænkeligt. Ofte har hun, naar hun vidste sig alene, tot Liget frem og kjælet for det. For tvivlelsen overvælded hende endelig, og hun budsendte en Mand, hos hvem hun tidligere har tjent, og be kjendte alt aaber.t. Pigen er fra Heggebostod, hor tjent i Kristians sand i flere Aar og hor det bedste Skudsmaal. Forføreren angiver hun skal være en Kjødhandler fra Stordø en, der havde lovet hende LEgteflob, men siden hans Afreife ihøst har hun intet hørt fra ham. Ifølge be sidste Norgesaviser har Rigsadvokaten besluttet, at rets lig Efterforskning flal iværksættes tonledning af Beskyldningen om rus fifl Bestikkelse af norfle Venstremænd. Hr. Høitomt moa altsaa til at gjøre rede for fine Rubelhistorier. Janledning Jldspaasættelsen i Bergen blev Tiltalebeslutning udfær diget af Rigsadvokaten mod Kjøb mand Anton Arnesen og dennes Be tjent. Tommen er nu falden. Lag retten besvarte Spørgsmaalene om forsætlig Jldspaasættelse med net men kjendte begge Tiltalte skyldig i „Delagtighed". Retten idømte dem syvaarigt Strafarbejde. Forhenværende Provst og Sog nepræst til Søgne, I. F. S. Heyer dahl, afgik ved Døden i Kristiania. Johan Fredrik Schwabe Heyerdahl var født 1817. Han var først Per sonelkapellan til Stange og udnævn tes faa i 1861 til Sognepræst til Sveen, hvorfra han i 1868 forflytte des til Laardal og derfra igjen i 1876 til Søgne. Samme Aar ud nævntes han til Provst i Torrisdals Provsti, hvilken Stilling han indehav de til han i 1883 entledigedes fra Em bedet. Dobbelt Selvmord i Kristia nia. Kristiania den 24de August. I et mindre Hotel her i Byen har en svensk Frue og en Proprietær fra Lillehammeregnen igaar Aftes fludt sig. De fandtes liggende hver i sin Seng, hun fludt i Munden og han i Tindingen med Revolveren i Haan den. Hun ansees for at være om kring 25 Aar og han omkring 30 Aar gammel. Af deres efterladte Papi rer fremgaar det tydeligt nok, at Mo tivet til deres Beslutning er ulykkelig Kjærlighed. Elg-Elflov. For et Par Aar siben var et Par Jægere fra Kristiania paa Elgflytteri og kom en Kvæld frem til den Hytte, de havde leiet for Jagten, fortæller „Dagbl." De havde Ret til at flyde to Dyr og var temmelig hid sig paa at finde dem. De vented heller ikke længe, før de res Ønske blev opfyldr. Thi den næ ste Morgen tidlig, mens de sidder ved Frokosten, lommer der to Dyr, en Okse og en Ko, ganfle rolig labbende hen til Hytten og blir ftaaende ude paa det lille Tun. Jægerne holdt sig ganfle stille for at tunne iagttage Dyrenes Bevægel ser paa nært Hold. De blev do Vid ne til en meget smuk Scene. SEgte Parret fra Urflogen begyndte at kysse hinanden med sine brede, voade Mu ler, fløde hinanden med Horn og Hov og var i det hele tat faa elflovssulde fom vel muligt. Nu traadte Jæzerne ud i Døraab ningen Hunden havde de bundet og gjemt og stirred det elskende Par ind i Ansigtet. Dyrene snøftet lidt, vendte Jæger ne Halen og lunted ganfle gemytlig afsted med klaprende Hovflag ind i det voade, myrede Terræng og forsvandt i Skogens Tykning. Og Jægerne var enige om, at Jagt paa soadanne Dyr neppe kunde kaldes Sport. Bj. jBidntføtt* Tale paa Elve rum. Han havde været med længe i den ne Tanke (Fredstanken). For 20 Aar siden havde han sagt til fine dan ske Venner: „I moa gaa Fredens Bei til Tyskland." Der siges, at Fredssagen ikke træn ger igjennem i Lande som Tyskland og Frankrige men det er ikke faa. I Tyskland, ogfaa i Frankrige, er der en forfærdelig Frygt for ben næste Krig ber er Tusinber, fom staar meb Fredstanken, men de flammes —de tør ikke vise, at de bærer paa Frygt. Det er en Forbrydelse mob Fæbrelanbskjærligheben. Vi sætter, at to Millioner Menne fler bræbes i et ©lag. Hvob vil bet sige? 2 Millioner, som atbeiber, er udslettet i en halv Menneskealder. Og det stanser ikke der. De, fom blir siddende igjen hjemme, er de ar beibsbygtige? Nei. De blev bedrø oebe, Livsglæben tabtes. Nu flal bisse 2 Millioner hævnes. Hvormegen Intelligens gaor ikke ba til fptlbe for at opfinbe nye Rebfla ber? Det er kommet inb i os, at vi moa meb i næste Krig. Vi staar berfor og exercerer for at være forberebte. Vi anftrænger os af olle Kræfter for at holbe Skribt meb men bet føles na turligvis langt tyngre for os, ben lille Nation. Naar ber er Krigsfrygt, mærker vi ogfaa strax, at Probuktion og Hanbel aftager. Kapitalen ligger og lurer, ben tør ikke frem. Der maa komme faa megen Klar heb over Hovederne, at dette Regne stykke kan gaa ind til Samvittighe derne. Lægges Armeerne ned, vil vi faa se, den nuværende Grænse (f. Ex. mellem Tyskland og Frankrige) for svinde, medens den nationale staar. I det Øieblil Hærene lægges ned, falder ogfaa Tolden væk. Maatte ydmyges, naar han tænkte paa, at vi rustet os. At tro paa Freden, vil sige at tro paa Retfærdigheden. At tro paa en evig flabende Gud og ikke Retfærdigheden er umuligt. Om vi lagde Vaabnene ned og sagde: „Kom og gjør os mere For træd.) De gjorde det ikke. Da for løste vi noget stort hos Menneskene. (Stormende, langvarigt Bisald.) Vi fluide prøve at tro paa Retfær digheden fom en levende Krast, der arbeider i vor Hjerne og Vilje kan vi tro paa Retfærdigheden, løftes vi fremover. Der har været truet fra Sverige. Naar vi siger, vi hader Unionen, faa udlægges det fom: tii hader Sven skerne. Det er dette, fom er saa farligt. Vi har to Slags Moral: Krigs moralen og Fredsmoralen. Vi har den i Sporten. Det gjælder om at vinde først frem eller gjøre de største Hop. Denne Seiersbrunsten, som er kommet ind i Folk, er den samme Krigsmoral: det gjælder at seire over de andre. Vi maa to Afsked fra det der. I Skolen har vi ogsaa denne sam me Krigsmoral. I Legene, i Kappe- striden, det gjælder om ikke at give sig. Historiebøgerne vore indeholder nu ogsaa saa meget om Krig. Historieundervisning og Historie lærebøger er kanske for den største Del Skyld i vort Forhold til Sverige. Vi maa arbeide for at faa Freds tankerne ind i Sverige. De fmaa Nationer maa begynde,— de trænger det Krigen er jo blet et Pengespørgsmaal. Jødefolket var ogsaa ben lille Na tion, der havde faaet Gnisten og spredte den videre ud, og vi flal bære Gnisten ind i Sverige og til Dan mark, Tyskland, Frankrige og Eng land, og saa mødes vi med Romaner ne—rækker dent Hænder. Man vil sige, at dette er store Drømme men de smaa i Samfunde ne vil ikke Krig. (Langvarigt Bi fald.) Lidt om vore Folkenavne. Det er en Ting vi Nordmænd i Amerika burde holde paa, nemlig vo re gamle, vakre, norfle Folkenavne. Vi burde ikke vrænge dem om eller anglisere dem for at faa dem til at fe ud fom engelske eller irske. Naar vi giver vore Børn Navne, fluide vi kalve op vore Forældre først og fremst og siden andre Slægtninge. Saa har til alle Tider været norsk Skik, og den er faa naturlig. Far og Mor var os kjærest af alle. De. res Navne har faa sød en Klang, og vi kommer til at mindes dem, naar vi nævner vore Børn med beres Navne. At opretholbe vort Sprog vil i Længben falde vanfleligt. Engang i Tiden vil sandsynligvis det engelske Sprog have fortrængt ikke blot vort men alle onbrc Sprog her i Lanbet. Man kan beklage bet aldrig faa me get, at Nationalitetens stærkeste Kjendemærke flal blive udflettet, men der er intet at gjøre derved det er en Naturproces, fom man vistnok ikke hverken kan eller bør søge at stanse. Men et folkeligt Arvestykke har vi, som vi kan beholde, og bet er vore Folkenavne. Naar ben amerikanske Gren af ben norfle Stamme toler ubelukfende Engelfl, om ben Tib kommer, faa kan endda dens Repræ sentanter være kjendelige fom Norb mænb veb sine norfle Navne, hvis be bare holber fast veb bisfe. De nor« fle Navne vil være Mærke paa, at bore Efterkommere tilhører Norøna stammen, om be enb er Amerikanere i alt andet. Det er mærkeligt, hvorlebes Folk kan finbe paa at omgjøre fine Navne. Et Bytteblab fortalte forteben om en vis Ole A. Ry, fom skrev bette gobe norfle Navn O'Leary. Det flulbe ikke saa liden Opfindsomhed til at lave et saa ægte irfl Navn af det norfle og beholde alle Bogstaver i den samme Orden. Ingen vilde folde paa, at en Mand, som skrev sit Navn O'Leorey, var Nordmand. Det er ikke alle, som kan omgjøre sit Navn saa syndigt. Mange har et helt Stræv med at saa sit Navn for anbret. Hjemme i Norge var det ogfaa Tilfældet i mange Bygder, at Folk fandt paa at kaste væk de gamle nor fle Folkenavne og give fitte Børn iftedet nogle Klingklangnavne, fom man felt* lavede for Anledningen. Skulde Far gjenkaldes, blev Anders til Anton eller Abert, Lars til Lau rits osv. Skulde Mor gjenkaldes, maatte man ialsald søie til et ine eller ette som en Hale til Navnet. Guri blev til Gurine, Sigrid til ©ertne, Ragnhild til Regine osv. Ofte fluide Far gjenkaldes, ont Bar net var Pigebarn. Det gjorde in« genting. Man hængte bare en Hale paa hans Navn, et ine eller ette, og Far var gjenkaldt. Saaledes fik man Oline, Petrine, Pauline, Jonette o. fl. Det saa saa fornemt ud moavide. Naar et Barn saa hav de to eller flere slige Navne, saa var det ikke Maade paa Fornemheden. Der er en Mængde morsomme Exe ni pler paa komifle Opkaldelser. Un dertiden benyttede man bare For bogstaven og lavede faa de vidun derligste Navne. Der vor saaledes i en Bygd en Gut, som hed Jesriu fala, som fluide betyde „Jesus, fri os fra Usalighed", da Barnet var uægte. Det var Moderens religiøse Foræl dre, som sandt paa et saadant Navn. Gutten druknede som ganfle ung. Det maatte forøvrigt hove været for færdeligt for ham at bære et faadont Navn gjennem et langt Liv om det havde været ham forundt thi det vilde stadigt have mindet ham om hans uægte Fødsel og Moderens Skam. En norsk Skipper kaldte sin Datter Laplata Atlanta, fordi hun faa Dogens Lys paa Atlanterhavet nede ved Buenos Ayres stakkels Barn. Eilert Sundt fortæller, at han en gang kjørte gjennem Østerdalen med Skyds fra Skifte til Skifte. Men „Kjøredonen" var ikke den bedste, gamle Sfranglefjærrer uden Fjære, eller ogsoa sad han og rystedes i en Godsvogn med en Fjæl tit Sæde. Endelig paa et Skifte i Elverum hør te han, der blev nævnt „Kariol" (Karjol). Nu flal det da bli bedre at kjøre tænkte han, nu faar jeg Karjol. Men ogfaa der fom en Gut trækkende stem med en Skranglekjær re, som han spendte Fillegampen sin for, og han maatte opi og strangle ivei meb Sfydsgutten bagpaa. „Jeg fyntes, man talte om Karjol, jeg", sagde han til Gutten. „Det er nu jeg, som heder Kariol", fik han til Svar. „Kariol! hvori al Verden kunde Folf finde paa at falde dig Kariol da, Gut?" sagde Sundt. „Jo", svarede Gutten, „hu Mor hedte Kari og han Far Ola, og saa var jeg yngste Barnet deres og fluide kaldes ester begge, og saa faldte de mig Kariol. Kariolen blev altsaa siddende bag paa Skranglekjærren. Der kunde nævnes flere morsomme Exempler paa komifle Opkaldelser, men dette er tilstrækkeligt til at vise, hvorlangt Smagløsheden fan gaa. Det har forbedret sig i be fleste nor fle Bygber i benne Henfeenbe. Der er meb ben vaagnenbe Nationalfø lelse kommet inb en renere Smag meb Hensyn til Navneflikken. Man har begynbt at agte be gamle Navne og fundet bem vakre. Hertil har Sproggranskerne bibraget meget. P. A. Munf og Ivar Aafen gav veb sine Granskninger af bet norrøne Maat iffe blot Støbet tit Moolreis ningen men ogfaa til Forstooelfen af be gamle golfenavne. Den største af de norfle Etymologer, Munk, fandt først Betydningen af be gamle Personnavne. Siden har Ivar Aasen studeret dem og givet ud en meget god Navnebog. Ester bisse Mænbs Arbeider flal her nedenfor opregnes cndel gamle ægte norfle Navne. De har ben store Forbel, at be fom oftest er meget vels flingende og vatre. Hvis der ba fluide være en eller anben, som syn tes, at Navnene var noksaa bro, faa funbe hon eller hun mærfe sig bem, fom falber bebst i Smogen, og on venbe bem, naar nye Borgere eller Borgerinber traadte ind i Verden. Den norfle Folkestamme burde tage op igjen de gamle Navne og flille sig ved de nyere Klingklangnavne, som ofte hverken er Fugl eller Fifl. Med Hensyn til Navnenes Betyd ning, ba kan benne ikke paagrunb af Pladfen bli fyldeftgjørende. Navn lig kan bet ikke fle i Orb, der er sam menfat af forskjellige og ulige bety bende Røbber men man vil som os test kunne finbe ub af bet selv, ba næsten alle Røbber eller Bestanddele af et Navn er forklaret paa et eller andet Sted. Naar man opstiller Rødderne efter alfabetisk Orden, har man blandt mange følgende: Aas, AS. Med dette Navn betegnedes vore gamle Guder. Heraf danne des: Asbjørn, Asgeir, Asmund eller Aasmund, Aosnlv, Asgaut, Asgrim, Aslak Kvindenavnene Aasa, Asbjørg, Asloug. Aast, Ast betyder Kjærlighed. Heraf Aasta eller Asta, Astrid. Agt betyder ©fræf, Tvang. Heraf Egil. Det er urigtigt at strive Eigil. Alf skrives ogsaa Alv. Heraf Alf geir, Thorals, Alfhild. Am betyder Ørn. Heraf Arne, Arngrim. Atle betyder den slemme, barske. Aud er vort: Rigdom. Heras And ulf, Audun, Audfin, Audgrim. Bjørg er vort Ord bjerge, forsvare. Heras Ambjørg, Gndbjørg, ©un bjørg, Ingebjørg. Endelsen Borg maa betragtes fom en For vandflning. Bjørn, heraf Ambjørn, Gunbjørn, Sigbjørn, ©æbjørn, Thorbjørn, Bjarne. Dag, heraf Dagfin. Dan bruges i Sammensætninger fom Halvdan. Det vil sige halv Dan fle eller as blandet 3Et. Diis betyder nærmest Gudinde og bruges ofte som Slutningsleb, som Alfdis, Amdis, Haldis, Her bis, Thorbis. Ei betyber stedse, evig. Heras Eirik, Eilif, Eimund, Eivind. Erik, Elles, Even er danfl Skrivemaade. Eyer vort 0. Heras E yste in eller Øystein. Erlend betyder landflygtig. Finn er simpelthen det Navn, vore Forfædre satte paa Finmarfens Beboere. Heraf dannes: Finn gard, Finngeir, Finnkel (egentlig Finnketil), Finnved. Navne, som ender med Finn, som Amfin, Berg finn, Geirfinn, Kolfinn, Steinfinn. Frid i Kvindenavne betyder smuk, som Halvsrid, Josrid, Ragnsrid, F'et salder ogsaa bort, Sigrid, Jorid. Af Mandsnavne Fridgeir, Fridleif, Fridthjof. Frode betyder den forstandige. Gard betyder Gaard. Heraf Finn gård, Grjotgard, Thorgard. Gerd (udtal Gjerd) er Kvindenavn. Heraf Asgerd, Arngerd, Bjørn gerd, Halgerd, Ingegerd, Thor gerd. Geir er et Slags Spyd. Heraf Geirleif, Geirmund (ogfaa skrevet Gjermund), Geirftein, Kvindenav ne Geirhild, Geirloug. Gud, Gunn, danner Gudbrand, Gud mund, Gunstein, Gudrød, Gudfinn, Gunnar, Kvindenavne Gudlaug, Gunhild, Gudny, Gudrun nu'al mindelig Guro. Gunn betyder Krig. Grim kommer af Grima, fom betyder noget, der vikles om Hodet, heraf ©rime. Af dette Ord dannedes Arngrim, Asgrim, Andgrim, Jo grim, Thorgrim. Hof, Hov, det er Oceanet. Havlide, font altfaa betyder Sømond, Seiler. Haa betyber høi. Heraf Haakon, Haamund, Haavarb. Hall betyder en Sten. Heraf Hall dor, Hallgrim, Hallmund,Hallstein, Hallvard, Kvindenavnene Hall bjørg, Haldis, Hallfrid, Hallgerd, Hallveig. Har, Her, er vor Hær. Heraf dannes Harald, Herbranb, Herman, Her bjart, Herjuls, Herbjørn. I En ben af Navne som Agnar, Bjarnar, Einar, Gunnar, Ivar, Ragnar, Reidar, Steinar, Valdar, Thorar, Heid varNovnet paa en Sandsigerske. I poetifl Sprog kan Ordet betyde Guld. Heraf Kvindenavnene Alf heid, Bangheid, Dagheid, Ragn heid, Arnheid, Utfheid. Helge betyder den Hellige. Helga. Hild betegner Krigen. Gunhild, Magnhild, Ragnhild. Holm betyder 0, Holme. Heraf Holmgeir, Holmstein, Kvindenav net Holmfrid. Inge, Jngve, Yngve. Heraf dannes Ingemar, Ingvar eller Ingvar, Jngevald, Ingolf og Kvindenavne ne Ingebjørg eller Ingegerd, In gerid, Ingvild eller Ingvild, In gutttt. Ivar betyder Bueskytter. Ketil betyder en Kjedet. Heraf ende! Sammensætninger som Arnkel, Aflel, Jokel, Grimkel, Hallkel, 'r Oddkel, Steinkel, Thorkel, Utsket. Kittel er feilagtig Skrivemaade... Kol enten olene eller i Sammensæt ninger som Kolbein, Kolbjørn,Kol finn, Kolgrim, Kolfljeg. Leis, heraf Asteif, Gudltif, Gurleif, Oddteif, Rolleif. Thorleif. Af samme Stamme kommer ogsaa det vakre Navn Olas eller Olav, hvor til hører Kvindenavnet Oløs eller Oløv. Formen Ole, som nu er saa almindelig, stammer fra Danfleti den. Mod er vort Mod. Heraf Thormod, Arnmod, Steinmod. Mund betyder Værn, Beskyttelse. Heras flere som Asmund, Eimund, Gunmund, Hallmund, Sigmund. Ny er ett meget hyppig forekommende Slutningsendelse i de gamle Nav ne. Det betyder ny, ogsaa ung ogv smuk. Man har Asny, Dagny, Geirny, Signy (strives nu Signe), Thorny, Alsny, Borgny, Eyny, Hagny, Oddny. Orm betyder Orm, Slange. Ott betyder Frygt, deras Ottar. Ravn, der simpelthen betyder Ravn. Ragn betyder Klogflab. Heras» Mandsnavnene Ragnar, Ragnsred, Ragnvald, Kvindenavnene Ragn heid, Ragnhild, Ragnsrid, Ragn rid og Ragna. Rod betyder SEre, Forherligelse. Deraf Roar, Roald, Rolf. Run betyder egentlig Hemmelighed, siden en Rune. I afledet Betyd ning Kvinde. Heras Alsrun, Gud run, Sigrun, Oddrun. Sig betyder Seier. Heras Sigmund, Siggeir, Sigar, Sigurd, Sigvalde, Sighvat. Kvindenavnene er Sig bjørg, Signy, Sigrid. Stein betyder Sten. Heras mange som Steinar, Steingrim, Steinfin, Steinthor, Arnstein, Eystein, Geir stein, Halstein, Thorstein. Trygve betyder den paatidelige tro faste. Thjod betyder Folk. Heros Th jod geix, Thjodrek, Thjodolf. Thor er Navnet paa en as de gamle Guder, bruges enten sammensat eller usammensat. Thorols, Thor als, Thorgeir, Thorbjørn, Thor-" fin Kvindenavnene erThora,Thor bjørg. Vig betyder Drab, Kamp. Heras Vighard, Vigsus, Vigleik, Vig. brand. Som bet vil sees, er enkelte Navne nævnte paa to Steder. Dette har sin Grund i, at Navnet er sat sammen af to Ord eller Stammer. Forøvrigt kan en Gjentagelse vel ikke synderlig fla de, en god Ting kan jo ikke siges for oste, heder det. Det var fornemmelig danske Præ ster, font i Dansketiden forkvaklede Navnene med urigtig Skrivemaaade. Som før nævnt har man i Norge begyndt at vende tilbage til det natio nale ogsaa i Navneveien. Man be- stræber sig paa at give Navnene den rette norfle Form igjen, og mange fornemmelig af dem, som regnes til den dannede Klasse, har begyndt at tage gamle forlængst aflagte Navne ibrug igjen. Og det gjør de ret i. Der er en hjemlig Klang i de gamle Navne, og de minder om de gjæve Fædre, som bar dem. Bort Folk har en rig Sagoflat og mange Minder, og vore Folfenavne hører til disse Minder. Ivar Aasen synger: Lat os infje Forfederne gloyma under att, som me venda og fnu for bei gav os etit Arv til aa gjoyma, hair er storre enn mange vil tru. Lat det merkjast i meir enn i Ordi, at me halda den Arven i Stand, at naar Federne sjaa att paa Jordi, det kan kjenna sit Folk og sit Land. Naar Venstre styrer! Hoirebladet „Frem stridt" bruger denneOverstrist for at meddele, at Brugene i Tistedalen maatte stanse Drif ten paa Grund af Vandmangel! Kanske Venstre ogsaa raader for Regn og Sol, spor „HimefoS Tid." Elektriske Lysbad er det nyeste paa Bade terapiens Omraade. De gives i et Slags Skab, der paa de indre Vagge er bakket med Glsdlamper. Legemet anbringes fom i et almindeligt Damp ska b, og Virkningen flal vare en hurtig og meget betydelig Forøgelse af Legemstemperaturen. Jeg har havt megen Nytte af eggs Blod renser og Bloddanner og anbefaler den med Glade til alle, seg trasser. Chas Hill, Aberdeen, O. Søg aldrig en Læge, uden at Du er forvisset om, at han er dygtig. Dr. N. Rosenberg Co. i Chicago, har i mange Aar nydt en stor Anseel se for Dygtighed og Samvittigheds suldhed og roses høilig as sine Pati enter. Skriv efter deres berømte Bog "Ungdommens Raodgiver," fom sendes frit. Se Avertissementet i en anden Spalte. (Indsendt.) t' i