Fergus Falls ugeblad. [volume], March 29, 1893, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Norge«
Dr. Hans Reufch's Skolebøger
besluttet indført ved Trondhjems Fol
kefloler.
Højre og de Moderate er endnu
ikke ganfle enige om Maaden, hvorpaa
be stal gribe „Broderhaanden" i en
fælles Dagsorden.
Gabriel Finnes 1
AktS Skuespil
„Uglen" er antaget til Opførelse paa
Kristiania Teater.
Kaptein Høitomt. Den hem
melige Krigsret har ifølge Høirevla
dene frikjeadt Hr. Høitomt, „absolut."
Missionær Ostebro er ifølge
Meddelse til det norske Missionssel
flabS Hovedstyrelse den 2ven Maris
asgaoet ved Døden.
Opiinvd 30,000 Kronet er i det
Hele indkommet i Kristiania til de
Forulykkedes Efterladte i Nordland.
Kristiania har et noksaa govt Hier
te.
Redaktør Ivar Sæther er dømt
til
9
Maaneders Strasarbeide for
fit
Falskneri. Derhos er han fradømt
sin Bestilling som Forligelseskommis
særiTolgen.
Friseminarierne. O. Arvesen
ogStoreng med flere andragerSlorlin'
get om 3000 Kroner tit Fordeling som
Bidrag til Elevestipendier og Under
visningsmateriel ved Friseminarier«
ne.
Sjaalet 4000 Kroner. Fra et
Kontor i Sandefjord er Nat til 1ste
Marts bortstjaalet noget over 4000
Kroner, der laa i et Pengeskab. Ty
ven havde først bemægtiget sig Ska
bets Nøgler, hvormed han laasede
dette op.
Sarpen til Udlændinger. Det
berettes sra Skjeberg, at det en
gelske Kompani, der for nogle Aar
siden kjoble Borregaard, nu ogsaa
skal have sonet Hasslund paa Haan
den for at fjøbe denne betydelige Eien
dom. Herved vilde hele sarpen gaa
over i Udlændingers Eie.
Orientalisten Christian Mohn
fra Bergen er afgaat ved Døden i
Neapel i en Alder af 84 Aar. Afdø
de har siden 1849 opholdt sig i Ud
landet, væsentlig i Neapel, og befljæs
liget sig med Studiet as østerlandste
Sprog, færlig persist. Mohn har
gjort mange og lange Reiser til Øster«
landene.
Scandtalinjens første Damper
„Gothia" afgik telegraferes der til
„Berdens Gang" fra Kristianfand
derfra Søndag medhavende 300 Pas
fagerer, udelukkende Skandinaver til
New Zork efteråt have kjærnpet gien
nem vældige
JSmaSfer
i Storebelt,
Kattegat og Skagerak, uden at saa den
mindste Skade. Passagerne var me
get tilfredse.
Smør over Trondhje,»,. Erond
hjem, 28de Februar. Idag ankom
mer hertil 7 Jernbanevogne med sinfl
Smør med Merakerbanen sor herfra
at sendes til England. Da de sinfle
Havne er spærrede af Isen, maa
Smørret kjøres over nordre Kvarken
tit Sverige og derfra atter sendes pr.
Jernbane over til Norge. Efter
Overenskomst med Udenrigsstyretfen
tændes et svenfl Fyr for Kjøringens
Skyld.
Et LandSjernbanemøde flal af«
holdes paa Hamør 23de Marts.
Mødet vil beftaa af Delegerede fra
omtrent samtlige lokale Jernbaneko»
miteer i
Landet. Kuu tre eller sire
større Komiteer vil maasle blive ure
præsenteret. Ideen til Mødet er ud
goat fra et Par at RomSdalsbanenS
Komiteer. Hensigten med Mødet er
blandt andet om muligt at søge be
forskjellige stridende lokale Interesser
forenet om en fælles Landsplan for
Jernbanebygningen.,
Den sunkne Kanon. Forsvars
departementet har indhentet Udtalel*
fer fra vedkommende militære Autori
teter angoaende Uheldet med ben
sunkne Kanon. Esterat have gjen
nemgaaet snavet disse som Sjøforkla
ringen har Departementet fundet, at
Sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til,
at man kan opgjøce sig en sikker Me
ning om, hvem der har Skylden for
Uheldet. Forinden der fl fides tit
Søgsmaat mod „Poseidon", der hav
de sjøsorsikret Kanonen, for at faa
Udgifterne for Kanonens Optagelse
^22,000 kroner udbetalt as
Selskabet, finder Departementet det
nødvendigt, at der optages militært
Undersøgelsessorhør as samtlige de
Funktionærer, som var tilstede ved
Uheldet eller fan give Oplysninger i
Sagen. Departementet har derfor
henstillet til Armekommandoen at for
anstalle saadant Forhør.
Matroserne paa „Thekla", der
som tidligere omtalt maatte udstaa
saa forfærdelige Lidelser og tilslut for
at opholde Livet maatte dræbe og for
tære en Kammerat, ankom den 7de
Marts til Kristiania med Dampskibet
„Hefta". De blev straks med Vogn
afhentet paa Bryggen og indsat Ar
rest.
Lysning til AZgteflob foraarsa
ger adsNllige Ulemper for mange, faa
ledes især sor Sjøfolk, fem kan ha
vanskelig for at oppebie en 3 Ugers
lang Ly«ningstid. Følgen er, at og
saa mange as den Grund foretrækker
Ægteskabet stiftet ved borgerlig Akt,
siger Biskop Heuch, som i den Anled
mng gir Forestilling tit Odelstinget
om Lysningens Ophævelse, eller
ialfalb indskrænket til blot en Gang.
Brændt Mølle. Drammen,
3die Marts. Hans Lysakers nedre
Mølle ved Krogstadelven nedbrændte
Klokken
2
inat. Angaaenbe Ildens
Opkomst vides endnu intet med Vis
hed. Møllen bestod as en 3 Etages
Træbygning. Den havde 2 Stene og
2 Lalsestole. Den var assureret i
„Norge" for 16,000 og i Vesta sor
60'0 Kroner. Endvidere var Be
holdningen assureret i „Norge" for
Kronet 2500. For egen Resiko
er „Norge" interesseret med Kroner
4500.
Brand i Drammen. Dram
mens Finspritsabriks Bygning ned
brændte Not til Ldie Marts. Ilden
der antoges at være opstaoet i Damp.
gangen, greb meget hurtigt om sig, og
i Løbet af en Time var Bygningen
med iværende Apparater og Behold
ning af Sprit, 6000 Liter, var as
sureret i Loncon & Lancashire Fire
Insurance Kompany" sor 15,000 Kro
ner. Tillige brændte 450 Tønder
Rug og 10J Tønder Byg til en Bær
di tilsammen as 2000 Kroner. 2
Vagtmænd, som overnattede i Byg
ningen fik sineHænder slemt forbrænd
te.
Første Hofjægermester Treschow
erklærer i „Morgenbladet", at han
„ene og alene" af Hensyn til den di
rekte Skat og ikke as Hensyn til Kon
junkturerne, har nedsat Lønnen for
sine Arbeidere. Han har foretaget
en til Skatten svarende Indskrænk
ning og stillet i Udsigt en Nedsættelse
ester samme Maalestok ved en mulig
senere Forhøjelse as denne Skat. Det
er altsaa hele den ham lovlig ilagte
Stat, Kongens Hosmand og Am bo 8$
sadør vælter over paa sine fattige Ar
beidere. Han trækker ikke engang
fro, hvad han vinder paa Toldned
sættelsen. Han skaffer sig altsaa en
nvksaa god direkte Binding ved at
unddrage sig Loven om den direkte
Skat. Noblesse oblige, tænker Jæ«
germesteren.
Kjørt sig ihjæt. Fra Høland
strives: Fredag ZvieMarts stede der
her i Bygden et meget sørgeligt Ulyk
kestilsælde, idet Gaardbruger Edvard
Halvorsen Kanstad kom af dage paa en
meget uhyggelig Maade. Han var
tidlig om Morgenen reist over Sjeidet
til Sitstogens Aneks sor at fjøbe
Slagt og havde foruden dette med fig
hjemover ct Læs Bed, fom han hav
de taget med paa Veien. Klokken 5
om Eftermiddagen havde man. feet
ham pasfere i god Behold forbi Plad
sen Dalen, og allerede Klokken 7 sam
me Dag blev han fundet liggende død
under Læsset med Mejen over Hal
sen og Tømmen faftoirret om høire
Haand. Læsset var ikke væltet, og
hanS Hest stod ganfle rolig, da mon
fandt ham. Det antages ot være goat
saaledes til, at han har siddet foran
Læsset og paa en eller anden Maade
har tabt Balancen, er stupt forover
og paa den Maade er kommet under
Læsset og har faat Mejen over Hat
sen. Det hete er faa meget beklage
ligere, fom ofdjefde var en sjelden rafl
og kraftig Mandi sine bedste Aar, som
fra ganfle liden af var vel vant til
at færdes i Mark o% Skog paa Tøm
merkjøring og lignende. Han var en
meget flint og dygtig Mand og helt
igjenne'm en Hædersmand, som ganfle
vist vil bli dybt savnet as sine Omgi
velser og ifke minst as fin Kone og sine
to smaa Børn.
Norske Bondeflaller kalder^Ber«
liner Tageblatts" Korrespondent en
af sine Korrespondancer sra Norge,
der sta a som Føljeton i etas Bladets
sidste Numre. Han beskriver her en
længere Tur i
Smal slæde med Skyds-
heste, fom not har været as meget for*
fljelligt Slags. Paa Turen gjorde
han ogfaa Studier over de norfle
Bønders Hovedform. „En flig norfl
Skalle fjender enhver, som har seet
Mesteren Ibsen eller et Billede as
ham. Den har bestandig benne tan
tede, næsten kugleformet hvælvede
Form. Alt er tutter Haordhed og
Modstandskraft. Og endnu mere
end hos Ibsen er alt dette udpræget
hos Bjørnson. HanS Hoved er som
meislet i Sten. Under de blonde
Lokker, som begynder at tyndes mere
og mere og her og der at graanes,
sees denne røde, vældige Skalle. For
tit omrammer det høit opadkjæmmede
Hoar en Pande, der synes at kunne
gaa gjennem Vægge." Korrespon
denten meddeler detpaa et Par Træk
fra Venstres Fest i Studentersam«
sundet, hvor Bjørnson særlig sees at
have gjort Indtryk paa ham. Lige
saa komplimentøs, som Korrespon
denten i sine tidligere Breve har væ
ret overfor „de friske, rødkindede Ski
løberfler paa Holmenkollen" ligefaa
bøs er han paa de „politiserende Da
mer", han har seet pan denne Fest,
og han giver nu sit Mishag høilydt
Udtryk. Slædeturen henriver ham
til de mest poetiske Udgydelser om den
norske Vinter,
som
nok kan
komme
ot loffe endel Vinterturister
at gaa paa Ski, fjøre i
til
herop for
Sma!slæde
Ryper
og
„Morgen, Middag, Ajlen delikatere
sig med dette evindelige et og det
somme:
og Mysost."
Her gaar en Slægt,
hvis Tænder er fom Sværd,
hvis Kindben lig de skarpe Knive
skjærer
den, som er svag, de tunge Byrder
bær:
de Fattige paa Jorden man fortærer.
„Verdens Gang."
Norsk« Fraagan.
Adjunkt I. A. Hallgren holdt den
20de Februar Foredrag paa Arbeider
foreningens Sat i Gøteborg om det
norske Spørgsmoal. meddeler „Gøte
borgs H. og S. Tidning." Ifølge
Hallgrens I'ringer fer det ud til, ot
han betragter Norge fom et Slags
Lydrige under Sverige, og han be
klagede, at Svensterne havde været
saa eftergivne, idet de har indrømmet
Nordmændene det ene Privilegium
ester det andet. Han ansaa, at Sve
rige maatte søge at gjøre sine
„Opinioner" mere gjældentie i Norge.
Naar det fom til Stykket, faa vilde
nok ikke Nordmændene prate længe
om egne Konfuter og egen Udenrigs
minister, thi Udtandet havde ogsaa et
Ord at sige i Laget. „Endnu vor
bog Kongen høieste Befalingsmand
over Norges og Sverige» Krigsmagt,
og endnu var den fvenfle Udenrigs
minister Unionens Udenrigsminister
og kunde for Udlandet lægge Sagerne
i deres rette LyS, faa ot det ikke fun»
demissorstaoes."
Efter Foredragets Slutning ved
tog man følgende af Hr. Hallgren
forfattede Resolutioner:
„Med en sikker Overbevisning om
Tilslutning af det hele svenske Folk,
protesterer Mødet mod den Maade,
paa hvilken det norske Storting fee
handler Unionsspørgsmaatet, og Mø
det anser, at Stortingets Fordringer
er absolut stridende mod faooel
Unionssorliget fom Unionens Be
st a aen
Mødet onfer, at den Tid nu er
kommen, da det gjælder at appellere
til Sveriges uangribelige Ret ifølge
indgaaet Forlig og hævdvunden
Praksis, og at ethvert Forflag fro
svenfl Side til Wndring af det prof
tisk bestaoende unionelle Retsforhold
er for Unionen betænfetigt og attfaa
forkasteligt.
Mødet anfer videre, at de uni
onelle Magtmidter, fom er givne med
Unionens Tilblivelse og tilhører
den» Væsen, særflilt den endnu uryg
gelige Enhed i Udenrigsledelsen flat
anvendes efter Omstændighedernes
Krav for at bevare den flandinavifle
Halvøs unionelle Enhed.
Men tillige stiller Mødet en varm
og broderlig Formaning tit de leden
de Mænd i Norge, at de ikte gjennem
vedvarende Fortfaren paa en revolu
tionær Vei, fom konsekvent leder til
Unionens Sprængning, drager Ulyk
fer over fit eget Land og Broder
fottet."
En ganfle pen Formaning forre
sten men naar
den
tommer ester, at
be har talt om de „unionelle Magt
midler", „som flat anvendes ester
Omstændighedernes Krav", saa vil
den vet antagelig ikke have nogen
Sittning alligevel. Hvor er Torgny
Lagmand nu? Undres, hvad de
„tedende Mænd" derover synes?
„Menneskets Liv sra Vuggen tit
Graven" faaes i Ugebt. Boghandel.
Pris $1.25.
Forfærdeligt.
for
De Skibbrudne fra „Thekla
Forhörsret.
As Hamburgerblade sees de Skib
brudne sra „Sheila", Olas Anderson
fra Tønsberg, Christian Hjalmar
Jacobsen sra Kristiansund, begge i
22 Aars Alderen, samt den 26 aarige
Alexander Johansson fra Fiflebæt
stil i Sverige, otha været for For
hørsret.
Olaf Andersen var førft fremme.
Det Indtryk, han gjør, siges ot være
ikke ugunstigt. Han fortæller førft
om Reisen og Skibbruddet, derpna om
deres flrækkelige Liv i Merset. Han
siger:
Vi led as Sult, og dertil kom
Søvnløshed. Thi vi sad i Merset,
og Merset var lidet. Og naar ende
lig en af os var falden i Søvn, fom
en Bølge og flog ham paa Hodet eller
i Ansigtet, saa det smerted. Saa var
det forbi med Søvnen. Og det vold
te os forskrækkelige Lidelser. Skide
kom forbi, men man saa os ikke thi
det var taaget Veir, eller det var Nat.
Vi saa dem vel, disse fremmede Ski
be, selv i den mørke Nat thi vore
Lidelser gjorde vort Syn flarpt.
Men de andre havde ikke saadan
ne Øine, de seiled videre og saa os
ikke."
Den trettende Dag var ©søen biet
rolig og SSeiret klart. Om Natten
var der faldt Dug, den slikfed vi as
Mast og Bonze, saavidt vi kunde naa.
Dette gav baade den ene og den an
den af os lidt Mod. Kun Hollænde
ren vor aldeles forsagt.
For at beskytte os mod Kulden
flatted vi frem og tilbage mellem
Merset og Bakken, hvilket nu stod
noget over Vandet. Da, mens vi stod
paa Bakken, blev der talt første Gang
derom. Hvem det var, ved jeg ikke.
Nok er det, der var talt om det. En
maatte dø, sor at de andre kunde op
holde Livet. Hollænderen sa, at han
brød sig ikke om ot leve, han vilde
dø. Vi andre sa, at fluide det s!e#
maatte det gaa retfærdigt til, og som
det er Brug i faodanne Tilfalde.
Brug? Har I nogensinde
hørt om en saa skrækkelig Fremgangs
maade?
Ja! Og vi beflutted ogsaa at
giøre det. Men vi vented først fra
Morgenen tit Middag og derover.
Der kunde dog maofie tomme et Skib
men der kom intet. Og faa begynd
te Hollænderen igjen at tale om, ot vi
maatte gjøre Ende paa den flrækkelige
Tilstand paa ben ene eller anden
Maade han funbe itfe holde det ud
længer. Og faa gif vi igjen ned raa
Batten, ben ene efter ben anben. Og
da vi var tommen derned, rev en af
os et Stoffe Lærred itu og dette det
i fire Sele, den ene tortere end den
anden. Og det forteste Stykke betød
Døden. Den, der trot det, fluide dø.
Og Hollænderen trät det.
Olaf Andersen strøg sig med Bag
siden af sin Haand over Panden.
Det var det eneste Tegn paa Bevæ
gelfe der vor at fpore. Han talte he
le Tiden i bet dumpe Tonefald.
Hollænderen blev stille og vi an
dre med. Paa en Gang vendte han
sig meb Ansigtet ub mob Sjøen og
meb Ryggen til 08. Det vor Teg
net. Ingen os os hovbe funnet se
ham i Ørnene. Men saaban gtt det.
Jeg greb ham bagfra om Brystet.
Jocobsen paa samme Maade om Ven
nene, og Johansson staf tit med sin
Kniv
Og
I
spiste virfeltg?
Ja, vi spiste af hans Kjød.
Baade den første og be to onbre Da
ge, indtil Danflerne meb Bort „Her
man" fom og tog os omborb.
Og I tænfte intet berveb?
Itfe paa Gud, itfe p-ia Eders For
ældre, itfe paa, at
I
funde miste Ret
ten tit at teve i Menneskers Samsund,
til ot faldes Mennesker?
Net. Bi tænfte paa ingenting.
Tørst, Hunger og Søvnløshed —an
det havde vi ikke i Tanter, andet føl
te vi itfe.
Og den Ulykkelige greb meb begge
Hænber til fit Hode, fom gjaldt det
endnu en Gang at besværge Dæmo
nerne fra hine flrækkelige Dage.
Jacobsens og Johanssons Vidnes
byrd stemmer overens meb bet as An
dersen afgivne.
Grusomt foretommer det os, er det,
naar mon spørger dem: Hvad er
Eders Liv værd? hvorledes vil
Eders Fremtid være, naar I tænker
tilbage paa, hvad
Arbeibe og Kammerater ogsaa. For
fer De, det var Sult og Tørst og
Søvnløshed, der var Skyld i det alt
sammen. Naar blot Danskeren var
tommen tre Dage sør, saa var det itfe
flet......
Efter Forhøret sendtes Fangerne
titbage til Fængslet, og her forblir de,
indtil de fornødne Foranstaltninger er
trufne, faa de fan udleveres til sit
Hjemlands Øvrighed.
Et mSrkt Billede.
(„Reform.")
Der er mange mørke Billeder i Li
vet og desværre i altfor mange spiller
Rusdrikken en fremtrædende Rolle.
Tirsdag Aften, da Trænet fra Hay
tøard fom ind lit Eau Claire, var der
en ung Mand ombord, fom maa'te
bæres fra Trænet og ind i Venttsak
lett, da begge hans Ben var asskciar
ne. Han havde forfrosset dem, og
fom nu sra Hanward, hvor Operatio
nen vor foretaget. Dog det var ikke
det værdste. Han havde mistet For
standen, og man var paa Vei med ham
til Galehuset. Han vilde hænge sig,
do han troede, at man vilde dræbe
ham og han skalv as Rædsel og spurg
te idelig: „Skal
I
dræbe mig nu?
Skat i dræbe mig nu snart? Til on
dre Tider bad han ynkelig om at saa
blive sendt til Statsfængslet, saa han
kunde saa Tid til at berede tf g. Paa
Spøtgsmaal om, hvad han havde
gjort, svarede han, at han havde væ­
levrdrer
I
har gjort? Og
kan
I
end selv sorbli ligegyldige over
for Erindringen herom, tror I da,
I igjen fan finde Befljæstigelse i
Eders Kald, nye Kammerater, der vil
arbeide sammen med Eder?
De svarte: Aa ja. Bi sinder not
ret sæl til at drikke. Han bob om at
saa se en norfl Præst og ønflebe, at
man flulbe bede sor ham.
Han flat have et Søskendebarn i
Byen. Hans Navn er Charley
Hanson og han er sra Horten i Nor
ge.
Naar man fer at den Forbandelse,
som Drikken afstedtommer og alle be
Menneflevrag, som flyder om paa Li
vets Hav, der ikke olene har strandet
paa Tidens Skjær, men ogfaa paa
Evighedens, da fan man meb Rette
spørge: „Herre, hvortænge flat bog
bette vedvare?"
Af en gammel Brandforordning for
Drammen: ByenS Sprøjter sknlle samtlige
behsn'gen midelssges og i brugelig Stand
saltes liver Dag. fr Ildebrand udi Staden
inbiroeffer.
Ryeumatisme hurtig helbredet.'
Tre Dage er en meget fort Tib at
urere et slemt Tilfælde as Rheuma-
lisme paa men det fon blive gjort,
dersom den rette Behandling anven
des. Det vit sees* as følgende sra
James Sambert sra Nett) Bruswick,
III.: „Jeg har slemt angrebet hf
Rheumatisme i
betaler
Haiefte Markedspris for Hvede.
Den fælger Bran, Shorts og anden Feed baade i store 09
At H. K
Pengelaanere.
Penge til Udlaan paa Farme altid paa Haanden.
Til laveste Rente og paa Bilkaar, som passer sor Laantageren.
Vi har nu i 12 Aar laanet ud Penge i Fergus Falls, paa Farme, og vi Ian med Sand!
hed^fige, at vi endnu aldrig har taget en Dollar i Commission eller BonuS.
Vi Indretter det faa, at Renten betale» blot en Gang for Aaret og paa den Tid. son'
Laantageren øitffer.
Alle Rente-CouponS sendes oS til Jndkrävning to 5Jiaaneder, för de forfalder, og fcetfy
har Laantageren alene med oS at gjøre. Derfom De øitfler et La an og fan ikke selv komm
hid, saa flriv efter en application bl ank med Posten.
Bi Har flere udmærkede Farme
tit godt Kjøb for nærværende.
kjøbes og sælges.
Hosterne og Fødder­
ne, da jeg kjøtite en Flaske as Cham
berlains Pain Balm. Den kurerte
mig paa tre Dage. Jeg er frist nu,
og u'l anbefale for enhver, fom er
oni,rtbetQf den frygtelige Sygdom,
at muge Chamberlains Pain Balm
og de vil blive stifle med en Gang."
50 Cents Flaske tilsalgs i Morten
I sons Apothek.
i 1f,
Lake 5? Lowry!
Proprietær.
Lake & Lowry,
General Merchandise,
Bi Har altid en ny og fuld Forsyning af almindelige KjøbrnondSvore
samt AgerbrugSmofliner, Buggyer og byggemateriale. Vore Priser er fa
tave fom hos nogen, og det er vort Moat at flosse vore Kunder faadamt
Borer, som de kan blive tjent med.
paa Farme til laveste Rente. Alle Slags
Bjorge & Sjordal,
Prnge tillaans
Mortgages, Notes og
Farme,
vildt Land og
fælges og dyttes. Jeg er nu bedre forberedt paa at møde Deres Øa$j
end nogenfinde før. Giv mig en Anledning. Svenfl og norfl tales.
A.
H.
Clambey,
Geo. C. Milcs,
Apotheker.
Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Mating og Materotie
Zmibane-Land-Agtiltm.
Karter og Prislister erholdes ved at anmode derom.
Penge udlaones pao dyrkede Farme.
Byejendom« \n\n maa Partier.
The Park Roller Mill
Fergus Falls. Minn.
Machinery and Lumber.
Underwood, Minnesota.
Geo. C. Miles.
utr23tf Fergus Falls, Minn.
Charles I. Wright.
Fergus Falls, Minn.
Fergus Folls, Minn.