Newspaper Page Text
Fra Moderlandene. Norge« Dr. Hans Reufch's Skolebøger besluttet indført ved Trondhjems Fol kefloler. Højre og de Moderate er endnu ikke ganfle enige om Maaden, hvorpaa be stal gribe „Broderhaanden" i en fælles Dagsorden. Gabriel Finnes 1 AktS Skuespil „Uglen" er antaget til Opførelse paa Kristiania Teater. Kaptein Høitomt. Den hem melige Krigsret har ifølge Høirevla dene frikjeadt Hr. Høitomt, „absolut." Missionær Ostebro er ifølge Meddelse til det norske Missionssel flabS Hovedstyrelse den 2ven Maris asgaoet ved Døden. Opiinvd 30,000 Kronet er i det Hele indkommet i Kristiania til de Forulykkedes Efterladte i Nordland. Kristiania har et noksaa govt Hier te. Redaktør Ivar Sæther er dømt til 9 Maaneders Strasarbeide for fit Falskneri. Derhos er han fradømt sin Bestilling som Forligelseskommis særiTolgen. Friseminarierne. O. Arvesen ogStoreng med flere andragerSlorlin' get om 3000 Kroner tit Fordeling som Bidrag til Elevestipendier og Under visningsmateriel ved Friseminarier« ne. Sjaalet 4000 Kroner. Fra et Kontor i Sandefjord er Nat til 1ste Marts bortstjaalet noget over 4000 Kroner, der laa i et Pengeskab. Ty ven havde først bemægtiget sig Ska bets Nøgler, hvormed han laasede dette op. Sarpen til Udlændinger. Det berettes sra Skjeberg, at det en gelske Kompani, der for nogle Aar siden kjoble Borregaard, nu ogsaa skal have sonet Hasslund paa Haan den for at fjøbe denne betydelige Eien dom. Herved vilde hele sarpen gaa over i Udlændingers Eie. Orientalisten Christian Mohn fra Bergen er afgaat ved Døden i Neapel i en Alder af 84 Aar. Afdø de har siden 1849 opholdt sig i Ud landet, væsentlig i Neapel, og befljæs liget sig med Studiet as østerlandste Sprog, færlig persist. Mohn har gjort mange og lange Reiser til Øster« landene. Scandtalinjens første Damper „Gothia" afgik telegraferes der til „Berdens Gang" fra Kristianfand derfra Søndag medhavende 300 Pas fagerer, udelukkende Skandinaver til New Zork efteråt have kjærnpet gien nem vældige JSmaSfer i Storebelt, Kattegat og Skagerak, uden at saa den mindste Skade. Passagerne var me get tilfredse. Smør over Trondhje,»,. Erond hjem, 28de Februar. Idag ankom mer hertil 7 Jernbanevogne med sinfl Smør med Merakerbanen sor herfra at sendes til England. Da de sinfle Havne er spærrede af Isen, maa Smørret kjøres over nordre Kvarken tit Sverige og derfra atter sendes pr. Jernbane over til Norge. Efter Overenskomst med Udenrigsstyretfen tændes et svenfl Fyr for Kjøringens Skyld. Et LandSjernbanemøde flal af« holdes paa Hamør 23de Marts. Mødet vil beftaa af Delegerede fra omtrent samtlige lokale Jernbaneko» miteer i Landet. Kuu tre eller sire større Komiteer vil maasle blive ure præsenteret. Ideen til Mødet er ud goat fra et Par at RomSdalsbanenS Komiteer. Hensigten med Mødet er blandt andet om muligt at søge be forskjellige stridende lokale Interesser forenet om en fælles Landsplan for Jernbanebygningen., Den sunkne Kanon. Forsvars departementet har indhentet Udtalel* fer fra vedkommende militære Autori teter angoaende Uheldet med ben sunkne Kanon. Esterat have gjen nemgaaet snavet disse som Sjøforkla ringen har Departementet fundet, at Sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at man kan opgjøce sig en sikker Me ning om, hvem der har Skylden for Uheldet. Forinden der fl fides tit Søgsmaat mod „Poseidon", der hav de sjøsorsikret Kanonen, for at faa Udgifterne for Kanonens Optagelse ^22,000 kroner udbetalt as Selskabet, finder Departementet det nødvendigt, at der optages militært Undersøgelsessorhør as samtlige de Funktionærer, som var tilstede ved Uheldet eller fan give Oplysninger i Sagen. Departementet har derfor henstillet til Armekommandoen at for anstalle saadant Forhør. Matroserne paa „Thekla", der som tidligere omtalt maatte udstaa saa forfærdelige Lidelser og tilslut for at opholde Livet maatte dræbe og for tære en Kammerat, ankom den 7de Marts til Kristiania med Dampskibet „Hefta". De blev straks med Vogn afhentet paa Bryggen og indsat Ar rest. Lysning til AZgteflob foraarsa ger adsNllige Ulemper for mange, faa ledes især sor Sjøfolk, fem kan ha vanskelig for at oppebie en 3 Ugers lang Ly«ningstid. Følgen er, at og saa mange as den Grund foretrækker Ægteskabet stiftet ved borgerlig Akt, siger Biskop Heuch, som i den Anled mng gir Forestilling tit Odelstinget om Lysningens Ophævelse, eller ialfalb indskrænket til blot en Gang. Brændt Mølle. Drammen, 3die Marts. Hans Lysakers nedre Mølle ved Krogstadelven nedbrændte Klokken 2 inat. Angaaenbe Ildens Opkomst vides endnu intet med Vis hed. Møllen bestod as en 3 Etages Træbygning. Den havde 2 Stene og 2 Lalsestole. Den var assureret i „Norge" for 16,000 og i Vesta sor 60'0 Kroner. Endvidere var Be holdningen assureret i „Norge" for Kronet 2500. For egen Resiko er „Norge" interesseret med Kroner 4500. Brand i Drammen. Dram mens Finspritsabriks Bygning ned brændte Not til Ldie Marts. Ilden der antoges at være opstaoet i Damp. gangen, greb meget hurtigt om sig, og i Løbet af en Time var Bygningen med iværende Apparater og Behold ning af Sprit, 6000 Liter, var as sureret i Loncon & Lancashire Fire Insurance Kompany" sor 15,000 Kro ner. Tillige brændte 450 Tønder Rug og 10J Tønder Byg til en Bær di tilsammen as 2000 Kroner. 2 Vagtmænd, som overnattede i Byg ningen fik sineHænder slemt forbrænd te. Første Hofjægermester Treschow erklærer i „Morgenbladet", at han „ene og alene" af Hensyn til den di rekte Skat og ikke as Hensyn til Kon junkturerne, har nedsat Lønnen for sine Arbeidere. Han har foretaget en til Skatten svarende Indskrænk ning og stillet i Udsigt en Nedsættelse ester samme Maalestok ved en mulig senere Forhøjelse as denne Skat. Det er altsaa hele den ham lovlig ilagte Stat, Kongens Hosmand og Am bo 8$ sadør vælter over paa sine fattige Ar beidere. Han trækker ikke engang fro, hvad han vinder paa Toldned sættelsen. Han skaffer sig altsaa en nvksaa god direkte Binding ved at unddrage sig Loven om den direkte Skat. Noblesse oblige, tænker Jæ« germesteren. Kjørt sig ihjæt. Fra Høland strives: Fredag ZvieMarts stede der her i Bygden et meget sørgeligt Ulyk kestilsælde, idet Gaardbruger Edvard Halvorsen Kanstad kom af dage paa en meget uhyggelig Maade. Han var tidlig om Morgenen reist over Sjeidet til Sitstogens Aneks sor at fjøbe Slagt og havde foruden dette med fig hjemover ct Læs Bed, fom han hav de taget med paa Veien. Klokken 5 om Eftermiddagen havde man. feet ham pasfere i god Behold forbi Plad sen Dalen, og allerede Klokken 7 sam me Dag blev han fundet liggende død under Læsset med Mejen over Hal sen og Tømmen faftoirret om høire Haand. Læsset var ikke væltet, og hanS Hest stod ganfle rolig, da mon fandt ham. Det antages ot være goat saaledes til, at han har siddet foran Læsset og paa en eller anden Maade har tabt Balancen, er stupt forover og paa den Maade er kommet under Læsset og har faat Mejen over Hat sen. Det hete er faa meget beklage ligere, fom ofdjefde var en sjelden rafl og kraftig Mandi sine bedste Aar, som fra ganfle liden af var vel vant til at færdes i Mark o% Skog paa Tøm merkjøring og lignende. Han var en meget flint og dygtig Mand og helt igjenne'm en Hædersmand, som ganfle vist vil bli dybt savnet as sine Omgi velser og ifke minst as fin Kone og sine to smaa Børn. Norske Bondeflaller kalder^Ber« liner Tageblatts" Korrespondent en af sine Korrespondancer sra Norge, der sta a som Føljeton i etas Bladets sidste Numre. Han beskriver her en længere Tur i Smal slæde med Skyds- heste, fom not har været as meget for* fljelligt Slags. Paa Turen gjorde han ogfaa Studier over de norfle Bønders Hovedform. „En flig norfl Skalle fjender enhver, som har seet Mesteren Ibsen eller et Billede as ham. Den har bestandig benne tan tede, næsten kugleformet hvælvede Form. Alt er tutter Haordhed og Modstandskraft. Og endnu mere end hos Ibsen er alt dette udpræget hos Bjørnson. HanS Hoved er som meislet i Sten. Under de blonde Lokker, som begynder at tyndes mere og mere og her og der at graanes, sees denne røde, vældige Skalle. For tit omrammer det høit opadkjæmmede Hoar en Pande, der synes at kunne gaa gjennem Vægge." Korrespon denten meddeler detpaa et Par Træk fra Venstres Fest i Studentersam« sundet, hvor Bjørnson særlig sees at have gjort Indtryk paa ham. Lige saa komplimentøs, som Korrespon denten i sine tidligere Breve har væ ret overfor „de friske, rødkindede Ski løberfler paa Holmenkollen" ligefaa bøs er han paa de „politiserende Da mer", han har seet pan denne Fest, og han giver nu sit Mishag høilydt Udtryk. Slædeturen henriver ham til de mest poetiske Udgydelser om den norske Vinter, som nok kan komme ot loffe endel Vinterturister at gaa paa Ski, fjøre i til herop for Sma!slæde Ryper og „Morgen, Middag, Ajlen delikatere sig med dette evindelige et og det somme: og Mysost." Her gaar en Slægt, hvis Tænder er fom Sværd, hvis Kindben lig de skarpe Knive skjærer den, som er svag, de tunge Byrder bær: de Fattige paa Jorden man fortærer. „Verdens Gang." Norsk« Fraagan. Adjunkt I. A. Hallgren holdt den 20de Februar Foredrag paa Arbeider foreningens Sat i Gøteborg om det norske Spørgsmoal. meddeler „Gøte borgs H. og S. Tidning." Ifølge Hallgrens I'ringer fer det ud til, ot han betragter Norge fom et Slags Lydrige under Sverige, og han be klagede, at Svensterne havde været saa eftergivne, idet de har indrømmet Nordmændene det ene Privilegium ester det andet. Han ansaa, at Sve rige maatte søge at gjøre sine „Opinioner" mere gjældentie i Norge. Naar det fom til Stykket, faa vilde nok ikke Nordmændene prate længe om egne Konfuter og egen Udenrigs minister, thi Udtandet havde ogsaa et Ord at sige i Laget. „Endnu vor bog Kongen høieste Befalingsmand over Norges og Sverige» Krigsmagt, og endnu var den fvenfle Udenrigs minister Unionens Udenrigsminister og kunde for Udlandet lægge Sagerne i deres rette LyS, faa ot det ikke fun» demissorstaoes." Efter Foredragets Slutning ved tog man følgende af Hr. Hallgren forfattede Resolutioner: „Med en sikker Overbevisning om Tilslutning af det hele svenske Folk, protesterer Mødet mod den Maade, paa hvilken det norske Storting fee handler Unionsspørgsmaatet, og Mø det anser, at Stortingets Fordringer er absolut stridende mod faooel Unionssorliget fom Unionens Be st a aen Mødet onfer, at den Tid nu er kommen, da det gjælder at appellere til Sveriges uangribelige Ret ifølge indgaaet Forlig og hævdvunden Praksis, og at ethvert Forflag fro svenfl Side til Wndring af det prof tisk bestaoende unionelle Retsforhold er for Unionen betænfetigt og attfaa forkasteligt. Mødet anfer videre, at de uni onelle Magtmidter, fom er givne med Unionens Tilblivelse og tilhører den» Væsen, særflilt den endnu uryg gelige Enhed i Udenrigsledelsen flat anvendes efter Omstændighedernes Krav for at bevare den flandinavifle Halvøs unionelle Enhed. Men tillige stiller Mødet en varm og broderlig Formaning tit de leden de Mænd i Norge, at de ikte gjennem vedvarende Fortfaren paa en revolu tionær Vei, fom konsekvent leder til Unionens Sprængning, drager Ulyk fer over fit eget Land og Broder fottet." En ganfle pen Formaning forre sten men naar den tommer ester, at be har talt om de „unionelle Magt midler", „som flat anvendes ester Omstændighedernes Krav", saa vil den vet antagelig ikke have nogen Sittning alligevel. Hvor er Torgny Lagmand nu? Undres, hvad de „tedende Mænd" derover synes? „Menneskets Liv sra Vuggen tit Graven" faaes i Ugebt. Boghandel. Pris $1.25. Forfærdeligt. for De Skibbrudne fra „Thekla Forhörsret. As Hamburgerblade sees de Skib brudne sra „Sheila", Olas Anderson fra Tønsberg, Christian Hjalmar Jacobsen sra Kristiansund, begge i 22 Aars Alderen, samt den 26 aarige Alexander Johansson fra Fiflebæt stil i Sverige, otha været for For hørsret. Olaf Andersen var førft fremme. Det Indtryk, han gjør, siges ot være ikke ugunstigt. Han fortæller førft om Reisen og Skibbruddet, derpna om deres flrækkelige Liv i Merset. Han siger: Vi led as Sult, og dertil kom Søvnløshed. Thi vi sad i Merset, og Merset var lidet. Og naar ende lig en af os var falden i Søvn, fom en Bølge og flog ham paa Hodet eller i Ansigtet, saa det smerted. Saa var det forbi med Søvnen. Og det vold te os forskrækkelige Lidelser. Skide kom forbi, men man saa os ikke thi det var taaget Veir, eller det var Nat. Vi saa dem vel, disse fremmede Ski be, selv i den mørke Nat thi vore Lidelser gjorde vort Syn flarpt. Men de andre havde ikke saadan ne Øine, de seiled videre og saa os ikke." Den trettende Dag var ©søen biet rolig og SSeiret klart. Om Natten var der faldt Dug, den slikfed vi as Mast og Bonze, saavidt vi kunde naa. Dette gav baade den ene og den an den af os lidt Mod. Kun Hollænde ren vor aldeles forsagt. For at beskytte os mod Kulden flatted vi frem og tilbage mellem Merset og Bakken, hvilket nu stod noget over Vandet. Da, mens vi stod paa Bakken, blev der talt første Gang derom. Hvem det var, ved jeg ikke. Nok er det, der var talt om det. En maatte dø, sor at de andre kunde op holde Livet. Hollænderen sa, at han brød sig ikke om ot leve, han vilde dø. Vi andre sa, at fluide det s!e# maatte det gaa retfærdigt til, og som det er Brug i faodanne Tilfalde. Brug? Har I nogensinde hørt om en saa skrækkelig Fremgangs maade? Ja! Og vi beflutted ogsaa at giøre det. Men vi vented først fra Morgenen tit Middag og derover. Der kunde dog maofie tomme et Skib men der kom intet. Og faa begynd te Hollænderen igjen at tale om, ot vi maatte gjøre Ende paa den flrækkelige Tilstand paa ben ene eller anden Maade han funbe itfe holde det ud længer. Og faa gif vi igjen ned raa Batten, ben ene efter ben anben. Og da vi var tommen derned, rev en af os et Stoffe Lærred itu og dette det i fire Sele, den ene tortere end den anden. Og det forteste Stykke betød Døden. Den, der trot det, fluide dø. Og Hollænderen trät det. Olaf Andersen strøg sig med Bag siden af sin Haand over Panden. Det var det eneste Tegn paa Bevæ gelfe der vor at fpore. Han talte he le Tiden i bet dumpe Tonefald. Hollænderen blev stille og vi an dre med. Paa en Gang vendte han sig meb Ansigtet ub mob Sjøen og meb Ryggen til 08. Det vor Teg net. Ingen os os hovbe funnet se ham i Ørnene. Men saaban gtt det. Jeg greb ham bagfra om Brystet. Jocobsen paa samme Maade om Ven nene, og Johansson staf tit med sin Kniv Og I spiste virfeltg? Ja, vi spiste af hans Kjød. Baade den første og be to onbre Da ge, indtil Danflerne meb Bort „Her man" fom og tog os omborb. Og I tænfte intet berveb? Itfe paa Gud, itfe p-ia Eders For ældre, itfe paa, at I funde miste Ret ten tit at teve i Menneskers Samsund, til ot faldes Mennesker? Net. Bi tænfte paa ingenting. Tørst, Hunger og Søvnløshed —an det havde vi ikke i Tanter, andet føl te vi itfe. Og den Ulykkelige greb meb begge Hænber til fit Hode, fom gjaldt det endnu en Gang at besværge Dæmo nerne fra hine flrækkelige Dage. Jacobsens og Johanssons Vidnes byrd stemmer overens meb bet as An dersen afgivne. Grusomt foretommer det os, er det, naar mon spørger dem: Hvad er Eders Liv værd? hvorledes vil Eders Fremtid være, naar I tænker tilbage paa, hvad Arbeibe og Kammerater ogsaa. For fer De, det var Sult og Tørst og Søvnløshed, der var Skyld i det alt sammen. Naar blot Danskeren var tommen tre Dage sør, saa var det itfe flet...... Efter Forhøret sendtes Fangerne titbage til Fængslet, og her forblir de, indtil de fornødne Foranstaltninger er trufne, faa de fan udleveres til sit Hjemlands Øvrighed. Et mSrkt Billede. („Reform.") Der er mange mørke Billeder i Li vet og desværre i altfor mange spiller Rusdrikken en fremtrædende Rolle. Tirsdag Aften, da Trænet fra Hay tøard fom ind lit Eau Claire, var der en ung Mand ombord, fom maa'te bæres fra Trænet og ind i Venttsak lett, da begge hans Ben var asskciar ne. Han havde forfrosset dem, og fom nu sra Hanward, hvor Operatio nen vor foretaget. Dog det var ikke det værdste. Han havde mistet For standen, og man var paa Vei med ham til Galehuset. Han vilde hænge sig, do han troede, at man vilde dræbe ham og han skalv as Rædsel og spurg te idelig: „Skal I dræbe mig nu? Skat i dræbe mig nu snart? Til on dre Tider bad han ynkelig om at saa blive sendt til Statsfængslet, saa han kunde saa Tid til at berede tf g. Paa Spøtgsmaal om, hvad han havde gjort, svarede han, at han havde væ levrdrer I har gjort? Og kan I end selv sorbli ligegyldige over for Erindringen herom, tror I da, I igjen fan finde Befljæstigelse i Eders Kald, nye Kammerater, der vil arbeide sammen med Eder? De svarte: Aa ja. Bi sinder not ret sæl til at drikke. Han bob om at saa se en norfl Præst og ønflebe, at man flulbe bede sor ham. Han flat have et Søskendebarn i Byen. Hans Navn er Charley Hanson og han er sra Horten i Nor ge. Naar man fer at den Forbandelse, som Drikken afstedtommer og alle be Menneflevrag, som flyder om paa Li vets Hav, der ikke olene har strandet paa Tidens Skjær, men ogfaa paa Evighedens, da fan man meb Rette spørge: „Herre, hvortænge flat bog bette vedvare?" Af en gammel Brandforordning for Drammen: ByenS Sprøjter sknlle samtlige behsn'gen midelssges og i brugelig Stand saltes liver Dag. fr Ildebrand udi Staden inbiroeffer. Ryeumatisme hurtig helbredet.' Tre Dage er en meget fort Tib at urere et slemt Tilfælde as Rheuma- lisme paa men det fon blive gjort, dersom den rette Behandling anven des. Det vit sees* as følgende sra James Sambert sra Nett) Bruswick, III.: „Jeg har slemt angrebet hf Rheumatisme i betaler Haiefte Markedspris for Hvede. Den fælger Bran, Shorts og anden Feed baade i store 09 At H. K Pengelaanere. Penge til Udlaan paa Farme altid paa Haanden. Til laveste Rente og paa Bilkaar, som passer sor Laantageren. Vi har nu i 12 Aar laanet ud Penge i Fergus Falls, paa Farme, og vi Ian med Sand! hed^fige, at vi endnu aldrig har taget en Dollar i Commission eller BonuS. Vi Indretter det faa, at Renten betale» blot en Gang for Aaret og paa den Tid. son' Laantageren øitffer. Alle Rente-CouponS sendes oS til Jndkrävning to 5Jiaaneder, för de forfalder, og fcetfy har Laantageren alene med oS at gjøre. Derfom De øitfler et La an og fan ikke selv komm hid, saa flriv efter en application bl ank med Posten. Bi Har flere udmærkede Farme tit godt Kjøb for nærværende. kjøbes og sælges. Hosterne og Fødder ne, da jeg kjøtite en Flaske as Cham berlains Pain Balm. Den kurerte mig paa tre Dage. Jeg er frist nu, og u'l anbefale for enhver, fom er oni,rtbetQf den frygtelige Sygdom, at muge Chamberlains Pain Balm og de vil blive stifle med en Gang." 50 Cents Flaske tilsalgs i Morten I sons Apothek. i 1f, Lake 5? Lowry! Proprietær. Lake & Lowry, General Merchandise, Bi Har altid en ny og fuld Forsyning af almindelige KjøbrnondSvore samt AgerbrugSmofliner, Buggyer og byggemateriale. Vore Priser er fa tave fom hos nogen, og det er vort Moat at flosse vore Kunder faadamt Borer, som de kan blive tjent med. paa Farme til laveste Rente. Alle Slags Bjorge & Sjordal, Prnge tillaans Mortgages, Notes og Farme, vildt Land og fælges og dyttes. Jeg er nu bedre forberedt paa at møde Deres Øa$j end nogenfinde før. Giv mig en Anledning. Svenfl og norfl tales. A. H. Clambey, Geo. C. Milcs, Apotheker. Drugs, Mediciner, forskjellige Slags Mating og Materotie Zmibane-Land-Agtiltm. Karter og Prislister erholdes ved at anmode derom. Penge udlaones pao dyrkede Farme. Byejendom« \n\n maa Partier. The Park Roller Mill Fergus Falls. Minn. Machinery and Lumber. Underwood, Minnesota. Geo. C. Miles. utr23tf Fergus Falls, Minn. Charles I. Wright. Fergus Falls, Minn. Fergus Folls, Minn.