Fergus Falls ugeblad. [volume], August 28, 1895, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
9*0« 71».
Dele af Debatte« mellem Har
vey og Horr.
(Fortsættelse sra fort. No.)
i e a i s e ø n s k e e s
Mr. Horr: Hvad min Len har
fogt i de fiste Bemærkninger er for
det meste sandt. Der er ingen Tvivl
om, at Kongressen i 1792 fastsatte
en Værdienhed as Sølv, men hvad de
ogsaa søgte at gjøre, var at oprette
Bimetallisms. De søgte at gjøre det
saa, at vi kunde bruge begge Værdi
maal og begge Mynter som Penge.
Dette er, hvad De prøver at gjøre
nu. De paastaar, at forbi vi blot
har et Værdimaal nu, derfor har vi
bare uret, og nu forsøger De at be
vise, at vi aldrig havde to, naar Re
gjeringen blev dannet.
Hvad er nu Faktum? Som jeg
før sagde, havde Kongressen allerede
bestemt Pengesystemet. Kongressen,
under Konstitutionen, anerkjendte
hver eneste Lov. som var bleven an
taget as den konføderale Kongres.
Rigtig mange as disse Love er ikraft
idag, idet de aldrig er bleven ophæ
vede og ald'ia forandrede.
Naar de saa kom til at oprette et
Myntværksted, kom de til den prakti,
fle Del af denne Sag. De havde
bestemt, at Enheden skulde være en
Dollar, men endda var det ikke sagt,
hvad den fluide være as. Herrerne
Morris og Jefferson troede først,
ben burde være af Sølv. Hamilton
troede, den burde være af Guld.
Endelig sendte Hamilton en Mynt
rapport til Jefferson, efter at mon
var færdig med alt Dette. Han hav
de skrevet alle disse Dokumenter, som
er saa interessante, og som min Ben
har læst. Jefferson sendte Rappor
ten tilbage til Hamilton, esterot han
havde feet Sagen sra begge Sider,
og han strev til Hamilton sadledes:
„Jeg tilbagesender Rapporten, som
jeg har læst med megen Tilfredshed.
Jeg er enig med Dem, idet jeg tror.
Enheden mao staa paa begge Metal
ler. Og retfærdige Principer vil
lede os til at gjøre os bekjendt med
Markedsprisen paa Gnid i de sor
fljellige Lande, med hvilke vi især
vil komme til at staa i Handelsfor
bindelse, og derigjennem finde Gjen
nemsnitSprifen.
Mr. Harvey: Giv mig det.
Mr. Horr: Nei, jeg Ian ikke give
Dem dette De vil finde det i denne
Bog. De vil finde Brevet der i den
Bog. Dette er privat Eiendom.
Harvey: Jeg bruger intet i denne
Debat, som Mr. Horr ikke kan faa se.
(Bifald.)
Horr: Benægter De, at Jefferson
flrev det Brev?
Mr. Miller (en af Dommerne):
Jeg haober, Tilhørerne vil erindre
det her givne Bink og tilkjenbegive
fit Bifald, naar Taleren er færdig,
og ikke mens han taler.
Horr: Jeg siger, at bette et et
Brev strevet as Mr. ThomaS Jef
ferson, benægter De bet? De veb,
bet er sanbt.
Harvey: Jeg veb, han flrev et
Brev, om De vil undskylde, at jeg
afbryder Dem.
Horr: BiSselig.
Harvey: Men bet uretfærdige i
dette bestas? i ikke at læse Brevets
Dato.
Horr: Jeg hat læst dette Brev,
font selv viser, at det var strevet, ef
terat Hamilton havde fenbt inb fin
Rapport. Han var Skatkammer
sekretær, og mon biSkuterebe han«
Myntforflag, og Jefferson vor selv
kommen til ben Slutning, at man
burde antage en Dobbelstanbarb,
at vi stulbe have BimetolliSme i bette
Lanb. Hamilton holdt fost ved bette,
bert hat min Ben ret. Hamilton
ttitbe, at Dollaren flulbe være af
Gulb, forbi han indbildte fig, at
hvis ttke bette blev Tilfældet, vilde
ikke SoU forftao, at vi hovde en Dob'
belstondord. Men bette blev ber ikke
noget of, itte forbi man ikke vilde
have BlmetolliSme, men fordi mon
troede, en Galddvllot vilde blive faa
liden, at Fol! itte vilde bruge ben.
Senere gjorde man bog et Forsøg
med ben men moatte opgive det, da
i•
K
Folk mistebe saa fmaa Penge og. vil be
ikke af ben ©rund mobtage dem.
Meningen med Loven af 1792 vor,
at vi fluide have Bimetallisms, baa
de Gulb- og Sølvpenge og baabe
Gulb og Sølv som Bærbimaal.
Dersom bette ikke er sanbt, vil De
ikke fige mig, hvorfor be regnebe faa
nøie efter forat finde ben rette Ratio
mellem Guld og Sølv? Hvo) gjor»
be bet til Sagen, enten be fonbt netop
ben rette eller ei? De anvenbte
Mooneber med at strive over hele
Verden forat finde det rette Forhold
mellem de to Metaller. Jefferson og
Hamilton var enige om, at Forholdet
ikke maatte bestemmes ved en lokal
Lov men ved de to Metallers Mor
kebsværbi. Vidste de ikke, hvob be
hovbe for fig? De blev tilfist enig
om, at be vilde kolbe det 15 til 1 at
15 Unzer af rent Sølv fluide være
lig 1 Unze rent Guld, og derefter,
naar be havbe fastsat Sølvenheden,
som de tænkte at gjøre af samme
Størrelse som ben spanfle Dollar,
forbi Folk brugte ben hele Tiden,
gjorde de en Feil og fik ikke Beløbet
rigtigt. Ten Dollar, som først blev
myntet, og som min Ben Harvey
holder faa meget af, er aldeles ikke
den gamle spanske Dollar. Denne
vor en langt større Mynt end ben,
som Myntloven bestemte om. Hvor
iebes hænbte bette? De veiebe et
stort Antal spanfle Mynter og tog
GjennemsnitSvægten. Disse Myn
ter var slidt, og følgelig blev Vægten
for liden. Dette er Historie, som
ingen benægter. Naar de nu havbe
bestemt Sølvstykkets Vægt og For
holbet mellem Gulb og Sølv, var
bermeb Guldstykkets Vægt ogsaa be
stemt. Og Harvey har læst op Sek
tion 9 af Loven of 1792 ganske rig
tig: .Der flal sra Tib til anben i
Myntværkstebet blive slaaet og myn
tet Mynter af Gulb, Sølv og Kob
ber."
HvorlebeS hcenbte bet, ot be hele
Tide« nævnte (Svid først, om bit ilte
skulde bruges? Og be bestemte „Pr-
ne" at være af famme Bærdi fom ti
Enheder be kunbe ikke fige noget
anbet, siden be ikke myntede noget
Guldstykke paa en Enhed. Et ikke
nn ba en Tienbebel af benne Mynt
en Enheb? Kom nn. Bær ærlig
meb bet. Derfom en $3rn er ti En
heber, er ikke Tienbebelen deraf en
Enheb? Det fyneS mig, ot bette er
en faa tybelig Proposition, at enbog
et Barn maa forftao bet.
Nn, vor bette BimetolliSme, ellet
bat bet ikke, Brober Harvey? Jeg
besvarebe enbel af Deres SpørgS
mool, hvob er ber ioeien? De tænk
te talfalb, at be oprettebe BimetolliS
me. Men De antydet i benne Bog,
at be ikke gjotbe det. Jeg har Coins
Financial School, den bebfte i benne
Diskussion, og der siger Forfatteren,
Side 8, at »begge var lovligt Beta
lingsmiddel veb Betaling af al
Gjælb, og Myntværksteberne var
aabne sor alt, som kom. Soa ot op
til 1873 havde vi. hvad der er kjenbt
forn en bimetallisk Bafi« jeg vil
hove mere of bette herefter men
forn i Birkeligheben var en Sølvbo
fiS meb Gulb fom et ledsagende Me.
tal, der nød de somme Rettigheder
fom Sølv, undtagen ot Sølv be
stemte Enheben, og Særbien af Gulb
regulerebes derof. Dette vor Bi
metallic me."
Ja. det er BimetolliSme. Det er
Enheben baseret blot paa et Metal,
Og berpao bet anbet Metal reguleret
becefter. Dette er, hvab vi har nu.
Bi havbe bo Sølv-MonometolliSme.
og nu hot vi jeg nægter ikke for
bet Gulb-MonometolliSme i bette
Lanb i en bestemt Udstrækning. Ef
ter hvob De skriver, indrømmer De
tilsynelobenbe. at bet ikke var deres
Mening at benytte Gulb som Værvi
umalet. Er bet en Manb i bele
Betben, fon trot bet? Et bet no
gen, som trot, at bet blev gjort et
«ligt Forsøg thi biSse Mænd var
ærlige paa at gjøre begge Metal
ler til Bætbimoolete og Byttemtbler.
Det vat Meningen, at be flulbe gaa
Haanb i Hoanb. Det lyttedes ikke.
Beb De hvorfor? Jeg gjør. De
værbfotte ikke Gnid høit nok, og fatte
Sølv for høit. Det et: De bestemte
tt
u, s w
Forholbet fom 15 ttl 1, men« bet i
Verdensmarkedet var 15£ til 1.
Resultatet blev, at vi tom paa en
Sølvbasis, og Guld ophørte at blive
brugt i nogen stor Udstrækning i dette
Lanb ester 1792. Hvorledes ved jeg
bet? Jeg veb det, fordi hver eneste
Mand, fom talte om Tingen i Kon
gressen i 1834, sagde, at det blev
inbrømmet af alle, at vi havde mi
stet vort Guld. Den eneste Disput
var, om de skulde bestemme Forholdet
mellem de to Metallet som 16 til 1.
Mr. Dunham as Massachusetts ad
varede derimod. Han sagde: I vil
gjøre med Sølv, som den første Lov
gjorde meo Guld. I vil udrette,
at 16 Unzer af myntet Sølv vil
være mere værd end faa meget uwyn
tet Sølv. Guldet vil komme til at
blive brugt i alle Pengetransaktioner,
og vi vil miste Sølve:.
e n e s e e V æ i
enhed.
Harvey: Dersom den, som læser
denne Debat, vil erindre, at vi nu
diskuterer om den ved Loven as 1792
bestemte Værdienhed og ikke de for
fljellige Ratios, vil han bedre følge
med. Jeg flal tage overflødig vare
paa Mr. Horr, naar vi kommer ttl
Diskussionen om Ratios. Jeg hol
der mig nu til, hvad der blev bestemt
som Værdienhed. Jeg gjør dette,
forat Argumentet kan blive logifl, og
Læseren kan følge vor financielle
Historie op til denne Tid, og derefter
vil jeg staa med Mr. Horr.
Horr: Vil De tillade mig at giøte
en Rettelse i min Tale? Jeffersons
Brev var dateret 17 Feb. 1792, just
før Loven blev antaget.
Harvey: Jeffersons Brev, som
Horr henviser til, var grevet før
Antagelsen af den Lov, som bestemte
Enheden. Som jeg sagde sor nogle
Minutter siden, var det engang nær
ved, at Mr. Jefferson fluide blive
enig med Hamilton, men Sagen kom
inb i Kongressen meb Jefferson imod
Hamilton, og Kongresfen bestemte,
at Enheben flulbe være af Sølv, og
forkostebe Homiltons Proposition om
to Enheber. Resultatet af vore Fæ
btes Visdom blev, at bet ikke stulbe
være to Enheber.
Albert Gallatin, i fem Aor Skot
kornrner-Sekretær under Jefferson
& Madison, udfærdigede cn skreven
Rapport angaaende ben relative
Værbi af Gulb og Sølv ben 31te
December 1829, i hvilken han siger
(jeg givet nu Bogen til Mr. Hort):
«Den amerikanske Dollar, bestaaende
of 371i Gran af rent Sølv, er Pen
geenheben og ben Værdistandard, paa
hvilken alle private og offentlige
Kontrakter et grundlagt." I 1868
fogbe Højesteretsdommer Chafe: „Lo
ven af 1792 oprettede et Myntværk
sted for national Myntning, og denS
almindelige Principer hat kontrole
ret al følgende Lovgiv.iing", det vil
sige fra 1792 til 1868. Derpaa
fagde han: „Den samme Lov fast
fætter Dollaren fom Pengeenheden og
bestemte, at den fluide indeholde 416
Gran Standardsølv."
»Loven af 1849". sagde han, .stad
fæstede Gulddollaren, men den maatte
rette sig efter den oprettede Stan
dard."
Jeg leverer nu Dommerens Kjen
delfe til Mr. Horr.
Mr. Hooper sagde, ba han styrebe
Billen of 1873 gjennem Hufet: „Den
Sølvbollar, fom nu veb Lov er erklæ
ret at være Bærdienheden, staar ikke
i det rette Forhold til Gulddollaren.
(Se Kong?. Globe 3bie Del, 42de
Kongr., Side 2305, fom jeg nu leve«
rer til Mr. Horr). Chicago Tri
bune, fon vil blive onfeet fom gob
Anthoritet af ben, fom tror paa dens
nuværende Politik, fogbe ben 23de
Feb. 1878: „I 1792 antog Kon
gressen ben Lov, at 371i Gran Sølv
flulbe banne ben amerikanfle Dollar
ot benne Dollar flulbe være Bærbi
enheden fot amerikanske Penge og
være bet lovlige SetolingSmibbel
forel Gjælb. offentlig og privat.
Og enbfljønt Mængden af rent Me
tal i Guldmynterne blev foranbret
mere enb en Gang under be 80 Aar,
fom paafulgte, forblev Sølvbollaren,
ben amerikanske Bærbienheb, uforon«
btet."1
•r-
1
....
Jeg vil nu læse af en Lærebog
Financevæsen af Roswell G. Horr,
Side 42: »Den første Værdienhed i
de Forenede Stater var Sølvdolla
ren. Loven af 1873 gjorde Guld
dollaren til Bærbienheb istedetfor
Sølvdollaren."
Mr. Horr siger i New Aork Tri
bune for 15de April dette Aar:
„Den Löv, som oprindelig gjorde
Sølvdollaren til Værdienhed, blev
antaget ben 2den April 1792. Jeg
har denne foran mig. Den kaldes
en Lov for Oprettelse as en Enhed
og for Regulering af Mynterne i de
Forenede Stater. I Sektion 9 be
stemmes, at der flal myntes Eagles,
hver til en Værdi af $10. Mængden
af rent Sølv i Standarddollaren af
Sølv er aldrig bleven forandret."
Han siger derpaa, at den eneste
Forandring, som er bleven gjort i
Mynternes Metalmængde, er bleven
gjort ved at formindske Størrelsen af
Guldmynterne. Derpaa siger han:
„Den Mand lever ikke, fom med Held
kan benægte det mindste, af hvad jeg
hidtil har sagt."
Og jeg siger nu, fom Mr. Horr
sagde, et han kan ikke nu med Held
modsige det, som jeg bekræster ved
Ord as de Statsmænd, som bestemte
Sølv som Værdienhed, og han kan
ikke faa nogen til at tro, at noget an
det Maal blev gjort i dets Sted.
Ikke heller kan Forsvarerne as Guld
standarden og de Forfattere, fom nu
forvrænger denne Sag over hele
Landet, overbevise et intelligent Folk
om, at nogen anden Værdienhed end
Sølvdvllaren blev bestemt af vore
patriotiske Forfædre, fom grundlagde
benne Regjering.
Jeg holder nu i min Haand en
Sølvdollar fra Aar 1799. Pea Kan
ten af den fftar med bybtflasrne Bog
staver be Ord „en Enhed". Og mens
ben Lov, fon gjorde den Dollar, eksi
sterede, var det faa umuligt for nogen
at fi&e meb Sandhed, at Sølvet i ben
Dollar vatmindre værb end en Dol
lar, fom det er at sige, at Tallet 1 er
mindre enb 1. Saa meget Sølv var
erklæret ot være en Dollar, og naar
man maalte neget meb Værbi, blev
bet moolt meb ben Dollar, og naar
man maalte Dollaren, blev ben moolt
meb sig selv. SaalebeS, mine Her
rer, blev Sølv giort til Værdienheb.
(Fortsættes.)
Som før nævnt har enbel Nord«
mænb i Minneapolis tænkt at reife
en Statue af vor store LanbSmanb
og Tonekunstner Ole Bull, og be
har nu sendt ud en Indbydelse til
at yde Bidrog. De anfører .tre
særlige Grunde, hvorfor enhver
Nordmand fluide være stolt ved ot
kunne saa dette til at gaa", nemlig:
1) Vi Nordmænd herover flyider
Ole Bull at forevige hans Træk, thi
ikke olene bar han Norges Navn meb
Hæder og ZEre til de store Kultur
lande, men det kan ogfao siges, at
faavist fom han var en af de norfle
ste Nordmænd, fom nogensinde leve.
de, faavist var han ogfea paa famme
Tid faa varm en Beundrer af Ame
rika cg dets nyfundne Frihed, faa
fanb en Amerikaner, ot man kunde
lede længe, før man randt hanS Lige
i faa Henfeende.
2) Dette er den første Statue fom
teifeS i Minneapolis. Det kan nok
være gonfle morsomt, ot 'lade dem,
fom kommet efter oS, vide, at det
var Nordmænd fom reiste det første
Kunstværk af benne SlogS i Norbve
stenS største By.
3) Saa blir bet tilslut en Norb
rnonb, fom kommet til at udføre det*
t* Kunstværk. Jacob Fjelbe, maafle
ben største nvtske Billebhugger i
Amerika, flal modellere Statuen.
»Bi tror nok", fortfætter Indby
derne, „ot benne Pengesum" (Sum
men er $8000) „lettelig flulbe kunne
flaffeS tilveie, on vi henoenbte oS
til norske Rigmænd meb Anmobntng
om større Bibrog. nen bette ønsket
vi ikke. Bi vil, et bet norske Folk
herover flat reise dette MinbeSmær*
te, og betfor hit vi ogsaa bifalbt
ArbeibSkorniteevS Plan om at on»
mobe alle og enhver om straks at
frabe *il Komiteens Kasserer, ben
forhenværende StatSfatferer i Min«
v
Æ-J-l.
1
1- Mr '-i- *.
nescta og nu President Columbia
Nationalbank Minneapolis, Hon.
Cha?. Kittles?.mindst en Dollar og
saa meget mete, fom man har Lyst
og Evne fil".
Man blir Medlem af ben Foren
ing, fom har fat sig til Opgave at
reije mronte Monument, ved at ind
sende $1. Alle Medlemmer faar sig
tilsendt et Billede as Monumentet.
Indsamlingen ønskes afsluttet dette
Aar. Monumentet tænkes asfløtet
den 17be Aug 1896, 16-Aats-Dogen
for Ole Bulls Død.
Ooenftacende er Hovindholdet of
Indbydelsen, hoorunder fintes 50
60 Underskrifter af Prester, Proses
sorer, Sagførere, Læger, Redaktører
vsv. Senator Kunte Nelson er tn
af bem.
Derpaa følger en Arbeidsplan un
derskrevet as Arbeidskomiteen, der
tefiaar af 1.323. Arctander, Formd.
ChaS. Kittlelson, Kasserer Thorvald
E. Nelson. Sekretær Eric Oulie og
C. F. Struck. Denne Plan er, at alle
vorfle Sangforeninger i Amerika flal
holde en Concert hver i sin By i Ok,
tober eller November iaar til Ind
tægt for Monumentet. Derhos an
modes Sangforeningernes Presiden
ter om at opfordre alle tilstedeværen
de ved Concerten om at bidrage en
Dollar til Monumentet, og de yden
des Navn og Adresse maa nedtegnes
og indsendes med Pengene. Alle an
modes om ot handle snarest.
Det foran nævnte Billede, fom
enhver Bidragsyder vil faa, vil bli
ve 15x20 Tommer.
Man er begyndt at lave Reb i
Twinefabriken i Stilmater, heder det.
Et lidet Barn af Emil Math»
vik i Gaylorb. druknede i en Baste«
balje TorSdag.
.-- Fra Willnat blev forleben ol»
lerede fenbt 200 Vogne af ny Hvebe
til Duluth.
Mrd. Christianfon fra Mabi
son blev stygt forbrænbt forleben
Dag veb Eksplosion af en Kerofene
ovn. Lægerne tror, hun ikke kan le
ve.
Den lille By Melrose, omtrent
mibtveiS mellem Alexanbrio og St.
Cloub. nyder en gonfle ftorbrtet
„Boom paogtunb af, at Great Not
them-Bonen bygger en Division-Yotb
bet.
En Trolle, hvorpaa ber befandt
fig 12 Manb, gik over Brystet paa en
Ole Bjerkfeth veb Milaco en Dog fi
ste Uge. Lægerne tror, han vil kom
me ftg, tiltrods for be indvortes Be
flabigelfet, han fik.
Den By i Minnefoto, fom iføl
ge den afsluttede Folketælling viser
det største Fremskridt, er Little Falls
i Morrison County. Folketællingen
i öaret 1890 viste et Indbyggeran
tal as 2,354 Personer, medenS bette
Aars CencnS viser 5,116 Personer.
Forøgelsen i Folkemængden too 5
Aar et aUsaa 2,762 Personer, eller
117 Procent. Da man tager i Be
tragtning, at den Tib har været den
haocdeste paa 20 Aar, saa kon bet ilke
benægtes, at Ubfigterne for denne
By under be tilstundende gode Tider
er meget lovende.
En MrS. Lora Perkins er an*
klaget for at hove myrdet fin Søster
i Minneapolis. Det er otter Livs
aSfurance. fom fpiller enRolle. MrS.
Perkins' Søster, MrS. HawkinS, loa
lyg. og den førstnævnte pleiede henbe.
Saa en Dag, ben 9de August, blev
MrS. HawkinS faa forbrænbt, berveb
at en Lampe væltebe, at hun døde af
Branbsaarene. Dette fluide hove
fleet, medens Mrs. PerkinS var ude.
Det vor ingen, fom da mistænkte Sø
steren for den skrækkelige Ugjerning,
men siden, bo bet kom fot Dogen, at
MrS. HawkinS havbe fit Liv assure
ret for $7,000, blev hnn attesteret.
Hun er anklaget for Mord i 1ste
Grab.
Post. HauganS Bog „Et Besøg hoS
Presten" tilsalgs i Ugeblobets Bog
honbet.
1
J.
MIRINESdTA
f€M?
S O
5
SOLEM,
ET Y,
14de
Aar.
Fergus FMs Ugtfclad
udkommer hver Onsdag.
A. Solem, Udgiver.
Subskriptiouspris $1.25 for 1 Aar. betalt
i Forskud, ellers $1.50.
A.
Hurra for StatSudstillingen.
Great Northern Jernbanekompagni
har truffet Arrangementer til at kunne
udstille meget ved StatSudstillingen.
Lad enhver Farmer, som har noget
rigtig smukt i Retning as Hvede,Byg,
Havre, Rug og Lin. enten træflet eller
utræsket, sende samme srit som Bag
gage til Great Rorthern-BanenS
Laridcommissær i St. Paul.
Ligesaa Prøver as Poteter, Tur
nipS, Gulerødder og andre Rødder og
Vegetabilier. Send nogle Dage før
Udstillingen. Fæst et Mærke til hver
Prøve og skriv derpaa, hvem der hor
dyrket det, og hvor det er vokset, naar
det blev høstet og hvor meget pr.
Acre. Chas. I. Wright, Agent.
Ifølge Telegram til D'Hrr. A. E.
Johnson & Co., General Agenter sor
Passigerasdelingen, afgik Thingvalla
Liniens Skib „Thingvalla" sra Chri
stian sand den 23oe August meb 403
Passagerer. De kan ventes til. New
Aork den 4de Sept.
Den føromtalte Konserence i Wash
ington as sriiølvvenlige Demokrater
antog en længere AdreSse til Folket,
hvori den fremholder, at Nationens
første Myntingslov erklærede, at
Sølvdollaren skulde være Pengeenhe
6er, og at der skulde være fri Mynt
ning as Guld at det demvkratifleParti.
altio har været iFavør af fri Myntning
af baade Guld og Sølo men har
været imod ot lade en udenland sk
Corporation kontrclereFolkets Penge
ot Loven af 1873, som demoneti^erede
Sølv. blev antaget paa en svigesulb
Maade, uden at Folket forstod Betyd«
ningen deraf. De frisølvvenlige
Demokrater i Lanbet opforbres sterkt
til at organisere sig forat kunne udføre
et godt Arbeide til '96
Belønnet meb høieste Pris veb Ver
densudstillingen.
DR
CREAM
POHW
Det fuldkomneste fabrikeret.
Et rent Grape Cream of Tartar
Pulver.
Frit sor Ammonia, Alan eller nogen
anben Forfalskning.
6«t »e#«eel 40
ipr
•Hi
t'
i i
"-"Si
il
Si \n\n ThomaS Jefferson.
Keeg«S Falls, Minnesota, 2Sde August 1895.
Minnesota.
FERGUS FAILS UGEBLAD,
A Norwegian weekly newspaper
and the Farmer Alliance organ in
Ottertail county.
Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter-
TEACHERS' EXAMINATIONS.
Teachers' examinations for the fall
of 1895 will be held at the places and
on the days as indicated below:
Henning, Tuesday, Aug. 27
New York Mills, Tuesday, Aug. L7
Perham, Wednesday, Aug. 28
Battle Lake, Wednesday, Aug. 28
Pelican Eapids, Friday, Aug. 30
Fergus Falls, Friday, Aug. 30.
The examinations "begin at 8 a. m.
Applicants for teachers' certificates
are expected to attend public examina
tions. See School laws. In exceptio
nal and meritorious cases only
when for instance a good, faithful,
and progressive teacher finds it im
possible to attend public examination
will private examinations be al
lowed.
Attention is also called to Sec. 95
and 9ti school laws wherein it is made
the duty of all teachers and persons
desiring a teacher's certificate to
attend the training schools and insti
tutes held in the county or present sa
tisfactory reasons for non-attendance.
CAROLINE S. NYGREN,
Supt. of Schools.