Dele as Debatten mellem Har
vey og Horr.
(Fortsættelse sra forr. No.)
Mr. Horr: Nuvel, alt dette Prat
as Mr. Harvey er of meget liden Be
tydning for mig. Jeg kunde ind«
rømme alt, hvad han paastaar, og
alligevel vilde det ikke forandre min
Stilling til Sagen det mindste.
Hvad jeg figer er, at naar de antog
Loven, tænkte de at oprette Bime
tallisme i de Forenede Stater. De
bestemte virkelig Sslvdollaren som
Værdienhed der er ingen Tvivl der,
om de bestemte ogsaa, hvoraf Guld
myntningen bestod, og saa bestemte
de Forholdet mellem de to Metaller.
Følgelig, naar de bestemte Forholdet
15 Dele Sølv til 1 Del Guld. var
der to Standards en Guldstan
dard og en Sølvstandard. Bi brug
te flet ikke Guldstandarden op til
1834. Man kan antage en Lov an
gaaende en Standard, og Folket kan
forkasteden tiltrods for alverdens
Love. Folket kan antage, hvilke
Penge det selv vil bruge, og man kan
ikke ved Lov forhindre det. De un
dervurderede Guld. Gulddollaren
var under den første Myntning mere
værd end Sølvdollaren. Vi havde
en Sølvstandard i dette Land op til
1834 heri har Harvey ret. En
Mand kunde paa lovlig Maade be
tale sin Gjald ved at tilbyde de ti
Værdienheder i Guldmynten, men
Folk gjorde det ikke, fordi Sølvdolla
ren var den billigste. De kunde fod
ti Sølvdolere for mindre Arbeide og
mindre af alle Ting, end de kunde
faa for Guld. Følgelig gik Guldet
ud af Landet. Hver eneste Kongres
mand, som talte over den Ting i
1834, erklærede, at vi havde absolut
intet Guld igjen undtagen udslidte
Mynter. Resultatet var, at de søgte
at rette paa denne Vanskelighed. De
vilde, at vi flulde være en virkelig
bimetallisk Nation. Derfor forsøgte
de at bestemme en ny Ratio. Naar
jeg kommer til Ratios, vil jeg paa*
vise, hvorfor de reducerede Gulddol
laren istedetfor at forandre Sølvdol
laren. Efteråt de havde forandret
Guldpengene, begyndte Guldet at
cirkulere, og vi mistede Sølvet, og
naar Folk derefter talte om en Dol
lar, mentes der altid en Gulddollar.
Sølvdollaren var hele Tiden værd
fra 2 til 5c mere end Gulddollaren
fro 1834 til 1873. Den var ikke
Bærdimaalet i dette Land efter 1834,
og efter vi havde faaet vort Guld i
Cirkulation. Nu, Broder Harvey,
vi! jeg sige Dem, at naar De nogen
sinde faar se, at der er Premie paa
en Mynt, da Ian De være vis paa,
ot den Mynt aldrig bruges som Bær
dimaal i det Sand. De figer i De
tes Bog. at Værdienheden aldrig kan
være under par. Jeg figer, ot den
heller aldr,g kan være over. Det er
ligesao umuligt ot gjøre en Ting
mere værdifuld, end den selv er, som
det er at gjøre den mindre værdi
fuld. Ting i denne Verden er just,
hvad de er. Dette er en almindelig
Regel. I Deres Bog er der en To.
bel, som viser, at der var en Premie
paa Sølv hele Tiden mellem 1834
og 1873. Heraf fremgaar, at vi
maolte med Gulddollaren i dette
Land. Dette er alt, jeg har ot sige
om denne Sag nu.
o v e n a 1 7 9 2
Mr. Horvey: Jeg henleder igjen
Læserens Opmærksomhed paa, at
jeg vil tage vore poa Mr. Horr og
hanS Udtalelser om den relative Bær
di af Guld og Sølv, naar vi kommer
til bet SpørgSmool.
Jeg ønsker nu særlig bemærket, at
vor Side i flere Aar har paastaaet,
at Sølv blev bestemt som. Værdien
hedi 1792, og at dette varede til
1873, men dette har paa bet bestem
teste været benægtet af ben anben Si
ve benægtet en faaban Udstrækning,
af ben anben Side, at ben enbog
gjorde fig bet Besvær her i Byen, at
faa en forhenværenbe Dommer og
Bankørernes Selflabsbrober til ot
give en ex-parte opinion, ot Sølv
,kke blev bestemt som Enheb ved Lo
ven af 1792, og bette blev lelearofe
ret rundt til Aviser over hele Lon
det Aviserne flrev bero« i fine Re-
baftionSartifler, og en Professor ved
et Universitet, som blev bygget med
en Pengeloaners Kopital, flrev Ar
tikler derym og offentliggjorde dem i
„TimeS Herald", benægtende at Sølv
blev gjort til Bærdienhed i 1792, og
disse Artikler blev kopieret i deres
venligsindede Blade over hele Lan
e O n u k o e v i A n s i
i Ansigt med den an*
e n S i e v o e n i k k e
tør v i e de o i det ø r
e Spørgsmoal i Fæl«
e s e a e n e e a
S a n e e n v u n n e i
a i n ø e a 3 7 1
i
ran Sølv bl e v o til
Bærdienhed (Bifald) ved Lo
ven of 1792, og ot den forblev faale
des til 1873.
Mr. Horr: Hvem har indrømmet
det?
Mr. Harvey: Referatet af De
batten vil vise, at Mr. Horr har
indrømmet det.
Nu, hvorfor blev Sølv gjort til
Bærdienhed as den Lov? Dette
flulde være en Regjering af Folket,
med sine organiske Love, fin Finance
politik og sine Statut-Love, havende
til Maal at fremme de manges In
teresser, de fattiges. Sølv vor de
Penge, som det simple Folk brugte.
Studiet os Historien viste, ot de rige
kunde passe sig selv, og at de egen
nyttige rige gik orgrebSviS tilværks
og stedse søgte ot fremme Klosfelov
givning, hvorved de endnu mere vilde
berige sig fele. Det vor fra denne
Kiasfelovgivning, som favoriserede
de faa, ot vore Forfædre erklærede
sig uafhængige, og idet de oprettede
Republikanismens Principer, antog
de en Finoncepolitik, fom flulde mod
virke de selviske faa og være til de
manges Fordel. Derfor favorisere
de de Sølv, som var Folkets Penge.
Hvorledes gjorde de det? De
gjorde det til Enhed den Ting,
hvori Guld fluide vsrbfættes. Der
fluide ikke være to Aardmaal i de
Penge, de antog. Guld fluide værd-
sættes i Sølv. Guldmynterne flulde
være of somme Værdi som saa mange
Sølvenheder. Den ubegrændsede
Efterspørgsel paa begge Metaller,
idet Myntværkstedet flulde være
aabent for alt, som kom, vilde bemr
ke, ot begge Metallers kommercielle
Bærbi vilde blive ben samme ester
den Ratio, som var bestemt for deres
Myntning. Men om den kommerci
elle Værdi ikke blev den famme, kun
de Forholdet forandres, og Foran
dringen fluide blive gjort i Guld
mynterne. Sølvmynterne fluide ikke
blive ommyntede eller forandrede.
Sølvet Folkets Penge fluide
behandles fom helligt. Enheden
fluide være uforstyrret. Dette var
deres Hensigt, som fik istand vor
republikanske Regjering og vore Pen
gelove.
U i e n o o r.
At indkalde al Sølvmynt fotat
blive ommynlet vilde blive en stor
Hindring for Folkets Forretning.
Atommynte Guldpengene vilde deri
mod ikke i nogen stor Udstrækning
forulempe Middelklassen og de la
vere Klasser, fom sjelden hor saodan
Mynt. Do der altid havde været
omkring 100 Sølvmynter i Cirkula
tion for hver Gulbmynt, vilde Ud
giften meb ot ommynte Sølvpengene
blive co. 100 Gange saa stor fom
meb at ommynte Guldpengene. Og
den Tid. fom vilde gaa med til
Ommyntningen af Sølv, vilde med
føre en endnu større Forstyrrelse for
Forretning enb Ommyntningen af
Gulb. SaoledeS vat der baade
Visdom og Kjærligheb til Principer,
i hvob vore Forfæbre gjorde. Noot
europæisk Indflydelse senere havde
forstyrret den kommercielle Bærdilig
hed mellem de to Metaller, forandre
de vor Regjering Forholdet. De
foronbrebe Gulddollaren fra en Fem
tenbebel af S/SlvbollarenS Bagt til
en SekStenbebel. Tolv Gran blev
taget ub af hver „Ørn", og anbre
Gulbmynt« blev reduceret i For
hold dertil* Bægten af Sølvdolla
ren blev ikke forstyrret. Mængde«
af rent Sølv i Bærdienheden forblev
den somme fra 1792 ti! 1873. Guld
mynterne blev forandret til at blive
af famme Værdi fom faa mange
Sølvenheder.
Savledes vor Sølvet det Metal,
som blev foretrukket. Det flulde
kontrolere Guld. Folkets Penge
flulde kontrolere den rige Mands
Penge. Dette var Republikanerne.
Dette var, fom det fluide være.
Myntværkstedet var aabent for fri
og ubegrændfet Myntning af begge
Metaller, og begge kunde bruges til
Penge. De to tilsammen blev Bær
dimoolet for al anden Eiendom.
Guld blev maalt med Sølv, og Eien
dom blev maalt med den Penge
mængde, fom Guid og Sølv udgjorde.
Dette vor det, fom fluide blive Pen
gesystemet i den Republik, der blev
oprettet forot modstaa Monarkierne i
den gamle Verden.
Mr. Horr: Mr. Harvey tænkte
ikke ot forlede mig, men han fogde,
at han diet vilde tale 2—3 Minutter,
og nu har han brugt 8.
Mr. Harvey: Jeg tænkte ikke ot
forlede Dem, men Deres Udtalelser
kaldte mig frem.
Horr: Jeg siger, ot De tænkte
ikke at ferlede mig. Jeg vil sige, ot
jeg ikke endnu er færdig med Spørgs
maalet om Enheden. Og da han har
toget faa megen Tid, vil jeg ogsaO
fige et Ord om, hvorfor de ommyn
be Guldet istedetfor Sølvet. Grun
den vor, ot vi havde været paa en
Sølvbosis, og man vilde ikke forstyr
re Pengenes Forhold til Forretnin
gen i Landet. Guld havde ikke væ
ret brugt, og de agtede ot sætte
Gulddollaren, saa den blev lig Sølv
dollarens den vi havde brugt, og un
der hvilken Kontrakter var bleven
gjort. Og derfor besluttede de at
formindske Gulddollaren soiat gjøre
den lige med den, som Folket havde
brugt dette vor Grunden og den
eneste Grund.
A n e n a 8 e a
Mr. Horr: Min Ven oplæste
igaarett Afhandling om Tilstanden
i Verden i det femtende Aarhundiebe
især op til Opdagelsen af Amerika i
1492. Dette gjorde han, uden ot
jeg paa nogen Maade havde angre
bet ben Del af HanS Bog. Men han
g|orbe en faa alvorlig Bestræbelse
paa at vise Tilstanben mellem 1400
og 1530, ot jeg har gjort mig nogen
Umag meb at forvisse mig om, enten
bet var noget fanbt i hans Paostonbe
eller ei, og jeg finber, ot Historien
eftevlaber ham i en faa baotlig Til
stand i benne Henseenbe, som ben
gjør meb Hensyn paa bet meste af
honS Paostonbe i «Coins Financial
School."
Mr. Harvey opgav een Prisangi
velse paa Hvebe, just som om en
Svale gjøt en Sommer, eller een
Angivelse gjør en Sammenligning.
Han citerer en Rapport af Senator
Jones, fem ikke er en Historiker, og
ben Rapport og Mr. Harvey enes
om at sige, at Verden ilede mob
Ødelæggelse 11492.
Vat det Tilfældet?
Lob Svaret komme fra gob Autho
rity. Hallams „Middelalderen",
2det Bind, Side 555, figer: „M.
Laber, (en Franskmand) anflaar
Sølvets Magt (under Charlemagne)
sammenlignet med Nutiden til at
have været som elleve til en. Det
faldt senerr til otte og vedblev at
folde i Mibbeloldereit. Gennem
snitspriserne gjennem bet ftortenbe
og femtende Aarhundrede var sex
til en."
Hvedeprisen fra det ottende til det
femtende Aarhundrede fordobledes
faoledes, og Sølvets Værdi formind
skedes til det yalve, efter hvad Hallam
og denne franske Authoritet siger.
Dette er netop bet modsatte af, hvad
Mt, Harvey paastaar uden at citere
en eneste Historiker, StotSøkonom
eller Statistiker. Men to Historike
re godtgjør ikke, at Sølv faldt og
Hvede steg, mere end en eneste Pris«
angivelse af Mr. Harvey er tilstræk
kelig til, at han derpoo kan bygge sin
Dorn om Verden i Fortiden.
v a o e s i e
Lad os høre, hvad en tredie Autho
ritet. nemlig Historikeren Prof.
James E. Thorolb Roger« figer:
Han fortæller os. at fra 1261 til
1400 vat Hvebeprisen gjennem snit lig
5 Shillings og 101 Pence pr. Kvar
ter, og i de næite 140 Aar var den i
Gjennemjmt 5 Shillings llf Pence.
Prisen pac Bly var i den første Pe
riode gjennemfnitlig 90 Shillings 9i
Pence pr. Foiher og i den senere Pe
node 104 Shillings 4i Pence. Og
han siger at lignende Beviser kan gi»
ves sor andre Varer. I England
var der alifaa en ubetydelig Stigen,
mens Harvey paastaar, der var Ned
gang. Stigningen var større fra
1500 til 1540. Han siger paa et ån
det Sted:
„Det er klart, at Priserne steg,
skjønt langsomt, de førftc 40 Aar af
det 16de Aarhundrede. I de første
li Aar holdt Hvede og Mais, de to
største Livsfornødenheder, sig idet*
heletaget i den samme Pris, hvori
de havde staaet i to Aarhundreder.
I
de siste li Aar fra 1530 til 1540
steg Prisen fra 20 til 40 Procent."
Men hvorledes var det med de ar
beidende Masser? Blev deres Til
stand værre fra det 8de til 16de Aar
hundrede som Mr. Harvey paastaar?
Rogers siger, at det 15de Aarhundre
de og Begyndelsen as det 16de var
Kunstnerens og Arbeiderens Guld
alder.
Han sijzer paa et andet Sted, at
aldrig i Englands Historie har Ar
beiderens Løn havt en saadan Kjøbe
evne som den, Ardeiderloven af 1495
medførte Rogers påaviser, at Løn
ningernes Kjøbeevne i Gjennemsnit
vor 50 Procent høiere dengang end
for de 250 Aar fra 1261 til 1540(?).
Og endnu paa et andet Sted siger
RogerS: „Saa billig var Livsfor
nødenheder i det femtende Aarhun
drede, og faa forholdsvis god var
Lønningerne, at endog en Formar
beider vilde have havt liden Van
skelighed ved at blive en uafhængig
Mond."
Harvey: Hvilket Aar vor dette?
Horr: Dette vor i det 15de Aar
hundrede. Dette var paa den Tid,
bo De pWaor, ot olttttff gif fin
Undergang trnøde.
Hyndman siger i sin „Historist Ba
fis for Socialisme*, ot han betvivler,
at nogen europæisk Kommune nogen
Gong nød en større, skjønt grov,
Overflod end den, som den engelske
Landmand, Haandværker og Arbei
der nød i det 15de Aarhundrede.
Hallam citerer Malthus som den,
ber paaviser, hvorledes Lønninger
nes Kjøbeevne i England steg fro
Hentik den 1118 til Henrik den VIS
Dage.
Malthud et enig med Roger8 i
hans rosenfarvede Skildring af Slut
ningen af det 15de Aarhundrede. Og
Hallam henledet Opmærksomheden
paa den moralske og økonomiske Fot
bebting i fiste Del af bet 15be Aar
hundrede. Han figer: „Den første
og maofle vigtigste af Forandringer*
ne fra det foregaaende Aarhundrede
vor den gradvise Forbedring i Stil
lingen for dem, fom uretfærdige sy
stemer længe havde nedtrykt."
Her finder ot, at Rogers er enig
med Hallam, Leber. Malthus. Hynd
man og andre. De fortæller os, at
den store MængdeS Lob i Europa
forbedrede fig før 1492, og at LenS
aristokratiet med fit Tyranni holdt
paa ot folde.
Mt. Harvey og HanS Bennet iden
tificerer MennefletS Belstand og
Fremgang med den europæiske AdelS
Lod og ikke med Arbeiderens. Ro
gers og Hollom taler om „den grab*
vise Forbedring i Stillingen fot
Folket felv i Opposition mob bet lille
Antal af Rigfolk og Adelsmænd."
Senere flal ieg vise, hvorledes
Harvey i fin Behandling af Nutiden
faavcl fom af Fortiden stoat fom en
Exponent fot de Rige og ikke for At
beiberne, hvis Interesser først flulbe
tages i Betragtning af Statens Lov
givning.
(Fortsættes.)
Past. HauganS Bog „Et Besøg hos
Presten" tilsalgs i Ugebladet«
hanbel.
En hel Del af ben Hvebe, fom on
kommer til Duluth, fiol være beflabi
get af Brand (Smut), og man taler
om, at en stor Del af Hveden ikke er
vætb mer enb 25 o 30 Cents pr.
Bushel.
En noget over 19 Aar gammel
Søn af A. glo i Town of Moe,
Douglas County, døde af Hjertesyg
dom og Tæring den 19de Aug.
En Peter Wallin i Anoka vor
bleven sno forelflet i den Værtinde
hos hv han boede, ot han en Dag
i siste Uge truede med at flyde hende,
dersom hun ikke giftede sig med ham.
Hans Flomme gjorde imidlertid fort
Proces og fik ham arresteret. Fyren
antoges ot være sindssvag.
En Mand ved Navn Iver Lee
ry gled cg saldt ned i Cylinderen paa
en Træslemafline paa en Farm, som
kaldes Meadfarmen
i Redwood Coun
ty forleden Dag. Hans ene Ben
blev revet af, heder det, men han
havds Aandsnærværelse nok til at
gribe fat i Bordene paa Siderne af
Cylinderen, og han fled sig løs.
Methodistpresten K. Knudsen
asgik ved Døden paa sin Farm 5 Mil
østenfor Canby forr. Fredags Aften
efter blot to Dages Sygeleje skriver
Minnefoto Folkeblad. Postur Knut
son var en meget virksom Prædikant.
Han var født i Siljords Prestegjæld
i
Telemarken 1828 og kom her til Lan
det i '43. I
1880 kom han til Can
by fra Goodhue County. Han efter
lader Hustru og 7 Børn, hvoraf
blot et er hjemme.
Byen Hinckley, fom ifjor blev
ødelagt af den frygtelige Skovbrand,
feirede Mindet om Ulykken siste Søn«
dag. Aarsdagen efter Ulykken. Der
blev holdt Taler af Pastorerne Knud
sen, Peterfen og en R. B. Saunders.
En Forening, Hinckleys Fire Memo
rial Association, blev dannet, cg et
Fond blev oprettet for et Monument
paa HinckleyS Gravsted, hvor over
400 af de forulykkede ligger begravet.
Hinckley er nu genopbygget. Der er
omkring 150 Bygninger i Byen, og
rundt om minder blot de brændte
Stabber om den store ®rand.
En Pige ved Navn Lena Kjels
berg døde i ByhoSpitalet i Minnea
polis forrige Tirsdag af, hvad matt
tror var en kriminel Operation.
Hun havde Liget af sit lille Barn i
en Vadsæk, da hun fom tit Hospita
let. Hun var bleven sendt did af
Doftor H. S. Nelson, men denne
oplyste for Ligsynsjuryen, at hun
blot havde føgt Lægehjælp hoS ham,
og ot han havde roadet hende til at
gaa til Hospitalet. Poa Hospitalet
vilde hun ikke give Oplysning om,
hvem der var hendes Forfører. By
outhoriteterne vil føge at faa fat i
Forbryderne eller Fyrbryderen, skri
ver Penny Press.
Great Northern-Banen har ifl.
Meddelelse til Dagbladene begyndt
at jage Settlere bort fro endel Land
i Polk County. Der har længe væ
tet Strid mellem Regjeringen og
Jernbanekompagniet om, hvem som
eiede Landet, og Settlerne, som sor
meste er franske Canadiere, har altid
tænkt, at de vilde blive beflyttet af
Regjeringen, men naar det kommer
til Stykket faa viste det sig, at de tog
feil. Settlerne har boet paa Landet
fro 5 til 10 Aar.
Otley Huffman, fom bor i
Grey Eagle, stod udenfor Døren af
fit Hus fiste Onsdag, da en Lyn
straale flog ned og traf ham i Hove
det. Hatten reves i Stykker, og en
del af hand Hoar blev blev taget af
Hovedet. Derefter gik Lynstraalen
over honS Bryst, fom blev stygt sot
brændt, og nedover høire Side og
høire Ben og rev Skoen i Stykker.
Han var kevistløs en Tid, men man
har Hoob om, at han vil lomme sig.
Forenede Staters Høiesteretsdom
met Brewer holdt siste TorSbag en
Tale i et Møde af LandetsSagførere
i Detroit, Michigan. Blondt andet
udtalte han sig ogfna om Sagførerne
i Landet, og sagde, at bet et nu faa
fulbt of bern, at betes Befljæstigelse
blir of bet usleste SlagS, fom sinbeS.
„De kjæmper", fogbe han „for ot faa
fat i fmaa Krummer, fom Hunbe
burbe flamme sig over at røre". Han
troede, bet vilde være bro, om bet
kom en Syndflod og udtvdbede Halv
delen af de Prokuratoret, fom nu
praktiseret fom foabanne.
udkommer hver Onsdag.
A. Solem, Udgiver.
SaSskripttonspris 81.25 for 1 Agr. betalt
i Forskud, elleds $1.50.
Indlandet.
Fra Afhland, Wisconsin, berettes,
at Kaptein Oscar Olson paa Skon
nerten „Lizzie Law" druknede ved
Shores Mill Fredags Morgen.
Han var omkring 60 Aar gammel.
Hans Familie bor i Bay City.
Faa Brooklyn meddeles, at
et Lokomotiv siste Mandag havde
stødt sammen med ct Passagertog
nær New Utrecht, og der gik Rygter
om at 50 Personer var dræbt eller
faaret. Banekompagniet har ordret
ud Ambulancer fra Brooklyn, heder
det.
Fra Kansas City, Missouri,
kommer dett besynderlige Meddelelse,
at der var udstedt den Ordre, ot Sa
loonerne fluide have Lov til at aabne
ine Bagdøre siste Søndag. Matt
har i en Maaned søgt at holde Sa
loonerne lukkede paa Søndag.
Hans og Knut Knutson, to
unge Nebraflafarmere. sendtes fiste
Onsdags Aften til Nebraflas Stats
ængsel for ct tjene ud hver sine 10
Aar. De havde for en Uge siden
[at sig i Besiddelse af et Exprestog
og bestjaalet det.
Siste Fredag var der 425 Pet
oner for Retten i Netø Aork ankla
gede forat have brudt SøndagSloven.
Dommeren erftærede, at alle Sa
loonmænd, fom tilstod sin Forbry
delse, fluide flippe med $25 hver.
Der var en stor Trængsel, heder
det, alle Saloonmænd vilde frem og
betole, og om fort Tid var Dyngen
af Pengesedler paa RetsflriverenS
Disk ett Fod høi!
Fra Milwaukee berettes om
den „nye KvindeS" Mod. En Chi
cagodonte kom did forleden Dag med
tit Kjæreste, begge paa Bicycler, og
hun gik hen og lod sig vie til ham
iført fine „BloornerS" (Bukser.)
Tretten Mand druknede i en
Mine kaldet Sleepy Hollow Minen i
Colorado fiste Torsdag, derved ot
Band sra nærliggende Miner, som
ilte var i Virksomhed, strømmede
ind, førend de ulykkelige Arbeidere
fif Tid til at komme ud. Det vat
ikke foretaget noget DrætieringSat
detde ved Minerne, da det var
Strid mellem Mineeierne om, hvem
der fluide udføre Arbeidet, eg dette
ioraarfogede Ulykken.
Ifølge Meddelelfe fro Sioux Falls,
I. Dak. blev to ©moabørn tilhøren
de Peter ©imfon derude faa forskræmt
af Tordenen Not til forrige TirSdog,
at de stod op of fin Seng paa Loftet
og gik ned til fine Forældre nedenun
der. Lidt efter flog Lhnet ned i Hu
set, og den Seng, fom Børnene havde
ligget i, blev splintret.
Belønnet meb høieste Pris veb Ver
bensubstillingen.
DU
CREAM
BAKING
POWDffl
Det fuldkomneste fabrikeret.
Et rent Grape Cream of Tartar
Pulver.
Frit fot Ammonia, Alun eller nogen
anben Forfalskning.
Har destaaet 40 A«r.
No. 719. Fergus Falls, Minnesota, 4de September 189»« 14de Aar.
Minnesota.
FERGUS FAILS UGEBLAD,
A Norwegian weekly newspaper
and the Farmer Alliance organ in
Ottertail count v.
A. SOLEM, Publisher.
Entered at the post office at Fer
gus Falls as second class matter-