Newspaper Page Text
Fra Moderlandene. Norge. Diamantbryllup. Skomager Nils Sørensen Fævaag i Sandeher red og Hnstau Anna Dorthea Nils« datter oplevede i forrige Uge en Fest dag. som det falder i faa Menneskers Lod at feire, idet de festlig holdt sit Diamantbryllup. SEgtefolkene er begge født i 1815 og i Forhold til sin Alder nokfaa rafle og rørige. Konen har skrantet i det siste, men var Festdagen oven Kengen og kunde deltage i Festglæden blandt Venner og deres fire gjenlevende Børn, flri ver „Sandefjord Tidende." „Solflyng" paa Jernbane linien. De fiste Dages stærke Bar me havde forleden nær bevirket et større Uheld paa Jernbanen, flriver „MosS Blad". Da Formiddagstoget fra Kristiania befandt sig co. 1 Km. føndenfor Saaner St.. mærkedes i Togets bagerste Vogne endel vold somme Rystelser. Bagerste Stoppe vogn kastedes høit fra Sktnnerne, dens Indhold Baggage og Il gods slyngedes om hverandre og det viste sig, 6n Tcget ankom hertil, at Vognen haode faaei Bufferterne over Postvognens, jaa dens forreste Hjul ikke berørte Skinnerne. Der var paa Linien opswaet et saakaldt Solflyng, som bestaar deri, at de af en usædvanlig stærk Solvarme ophe dede (og forlængede) Skinner slaar sig i Siksak, naar et Tog gaar over dem. 17de Mai 1814. Nedenstaaende Sange blev assung ne as Eidsvoldsmændene, dels den 17de Mai 1814, de!« ved den høiti delige Guvstieneste, som to Dage derester 19de Mai vlev asholdt Anledning as Eldsvoldsværkets Fuldførelse. DlSse Sange forelig ger saavidt vides ikke sør trykte. De er astrykt efter et Haandflrift af Prof. George Sverdrup. Dette Haandflrift tilhører en af Sver drupS i Namdalen boende Slægtnin ge, og ved hans velvillige Jmøde kommenhed er „NomdolenS Blad" sat istand til at aftrykke det. E e E e n For dig, som fluer fjern og nær. Alvidende! Vi stande her, Det srie Norges Sønner! Du hørte EdenS høie Ord, Du saa vort Hjerte, da di svor! Du straffer og du lønner! Styrk du hver Mand Til at stride, Birke, Itde, Ufortrøden Dig og Norge tro til Døden. E e æ i k e n Den er fuldbragt, den store Dag! Gud! se vor Ild med Velbehag! Du den og oS beskytte! I Naade sign vor Broderpagt! Ei løsne Svig, et bryde Magt, Det Baand, vi Nordmænd knytte! Venner, Brødre Alle ere, Alle være! Haab og Glæde Fastne blidt vor Samfunds Kjæde! Tak, Fader! for den Tid som svandt, For denne Dag, som fljønt oprandt Og glad og haabsuld endeS! Befljærm vor Fyrste og vort Land! Hvad ondt os end beredes kan, Lad til det gode vendes! Dig Gud! vor Gud! Vi tilbede: Du oS lede Og oplive. Dig og Norge tro at blive! En lykkelig Hustru. Bethlehem, Pa., d. 21. Apkil 1896.-Den bestil, te Kuriko ankom i god Orden og vir ter som et Tryllemiddel. Den har helbredet min Kone for kronisk Hoved, pine og Hjertebanken. Naar hun stod op om Morgenen, pleiede hun at have Hovedpine og kunde neppe ar beide. Nu er hun tidligt oppe. ar veider og synger. Den har virket en stor Forandring i hende. Jeg øn sker at overtage Agenturet for Kuriko her i Egnen. Med Agtelse, C. Z. Steger. Dr. Peter'» Kuriko bringer Sol flin i Hjemmet ved at lindre Ltdelse «8 gjengive Sundhed. Den rager ®p over andre Familie-Mediciner. Kan ikke faaes paa Apotheker. Ku 5iko-Agenter alene forhandler den. HvtS ingen foadan sindes i din Nær hed. flriv til Dr. Peter Fahrney, 112 —114 So. Hoyne Ave., Chilago, III. Sverige. Et eindommeligt Testamente, gjort af to Brødre i Smaaland, Sve rige, vækker for Tiden almindelig Forbauselse. De har erklæret, at deres Eiendomme ikke maa uddeles deres Slægtninge, førend 100 Aar er forløbne, men at alle deres Efter ladenflaber maa oppebevareS i sam me Stand, fom de forlod dem. Den ene af Brødrene døde for nogle Aar siden, og den anden den 30te Mai indeværende Aar. Bestemmelse om Testamentets Aabning har sin Grund i den fix Ide, at de om 100 Aar flui de komme tilbage til sine jordifle Boliger igjen, og de vtlde da forsætte netop saaledeS og der, hvor de flap. Fra Sverige strives: Spedalflhe den er ikke, som man tror en Syg dom, .er holder paa at forsvinde, den tiltager tvertimod fra Aar til andet. Om den aftager paa nogle Steder, hvor man forstaar at behandle ben ved afsondrede Hospitaler, fer man den udbrede sig med betænkelig Hur tighed der, hvor Sundheden er min dre godt ivaretoget som exempel her paa kan tages Sandwichøerne. Syg dommen findes endnn i næsten alle europæiske Lande, og i de sydelige viser den sig at være i Tiltagende. Pa- de jonifle Øer, beliggende imel lem Italien oq den græske „Hilvø," udbreder den sig hurtig. Paa Creta, enØ i Middelhavet, findes 500 Spe dalske, i Norge 800, og i Sverige ud breder Sygdommen sig meget betæn kelig. I Hindostan, Asien, siges over 100,000 at være angrebne af denne forfærdelige Sygdom. Preussen har en Gjæld af $37 pr. capita, Rusland $30, Ungarn og Østerrige &7c, England $80, Frank rige $116, Italien $76 og de Fore nede Stater $14. Dronning Victoria af England modtager Skatte fra Indien, om trent fom Kong Salomon gjorde af sine Underkonger. Afghanistans Hersker har netop sendt Hendes Ma jestæt forfljellige Gjenstande. hvis Værdi beløber sig til en Bagatel af $650,000. Saadanne Tal synes ganfle orientalske og adskiller sig kun fra de arabiske Ridderhistorier der ved, at de er sande. Giv Agt. Mel.: For Norge, Kj«mperS Fodeland. Giv Agt, du Norges unge Blod! Hold dine Faner ranke! Hold frifl og frit og frelst dit Mod, og dine Vaaben blanke! Slut fylket KredS om Norges Sag! nu er det Tid, nu er det Dag! —Giv Agt. du Norges unge Blod! Hold dine Faner ranke! Det blaaner op mod Tordengry bag Norges Grænse-Skanse. Saa stil en Sverre-Vagt paany med Skjold, med Lur og Lanse! Staa sast paa arvet Ret og Grund, og fljælv saa ikke for den stund, det dlaaner op mod Torndengry bag Norges Grænse-Skanse! Et Fædreland vi Nordmænd fik, og det er NorgeS Rige, —et Land, det var faa tidt vor Skik at svigte og at svige. Men lad det engang røynes end, om vi er værd at kaldes Mænd! —Et Fædreland vi Nordmænd fik, og det er Norges Rige. Og frem paa Linie vil vi staa, hvis Norge flulde kalde! Og først vi vil for Norge flaa, —og siden kanske folde. Bed AandenS og ved HaandenS Staal vi sværger Norge Værgemaal! —Og frem paa Linje vil vi staa, hvis Norge flulde kalde! Et Uveir, hvis Mage neppe nogen sinde er gaaet herover, passerede Byen igaar meddeles fra Kongsvin ger den 5te Juni. Lyn paa Lyn uden Ophør. Hagl fom Nødder af op til 5 GramS Vægt, styrtede ned, blandet «ned Regn, faa Gaderne blev fom strive Elve, der førte Masfer af GruS og Sten. Hagl ligger tildels endnu op til 8 Tommers Høide. Stor Skade antages forvoldt paa Ager og Eng Frugttræerne er rid bede for Blomster mest har dog det herværende Gartneri lidt. Plan ter er ødelagt og Madjord ført bort. BindueSruder er flaaet ind paa flere Steder. »ifetfttt* Falls Ugeblad' Danmark. Tre Mennefleliv er den 14de Juni gaaet Tabt under Badning, de to ved Kalvebodstrand, ben tredje i Kalkbrænderihavnen, Kjøbenhavn. To unge Mennefler, JuliuS Dahl fra Østerbrogade Nr. 12 og en Søn af Skomagermester Andersen i Biborg. gade Nr. 4 var sammen gaaet ud at bade nede ved Kalvebodstrand. Me dens de var ude hvor de ikke kunde bunde, blev de ramt af hæstige Krampeanfald og gik til Bunds. Saavidt der foreløbig kan fljønnes, er der ikke fra nogen Side vist For sømmelighed med Hensyn til deres Redning. Ligene blev temmelig hur tigt fundne og bragtes ind til Pon tonflaaden i Trangraven, hvorfra de kjørtes til St. Johannes Stiftelsens Lighus. Den tredje vor en Dreng paa otte Aar, Søn af en Arbeider familie, som bor i Viborggade Nr. 79. Han badede som sagt ved Kalk drænderihavnen. voved jig, fljønt han ikke kunde svømme, for langt ud, ram tes ligesom de andre af et Krampean fald. vistnok fremkaldt ved Angsten sor at drukne, og sank, uden at det var muligt at frelse ham. Ogsas hans Lig blev hurtigt fundet og bragt tamme Sted hen fom de to andres. Bornholm. De sidste Born holmfle Blade fortæller om et tem melig enestaaende Optrin, der paa Grundlovsdagen forefaldt i Svaneka Lystskov. Det var nemlig Stedets Politimester, Borgmester Strider, der paa den Dag blev grundig gjen nempryglet. Ved Ti-Tiden forlod han Festen og gik alene hjem gjennem Skoven. Her mødte han en kjæmpe mæSsig Person der greb Borgerme steren i det ene Ben, og der udspandt sig nu en hæftig Brydekamp mellem de to, under hvilken Borgmesteren maatte trække det korteste Straa. Imidlertid blev Vedkommende kort ester overmandet af tililende Folk. Det viste sig da, at han var en svenfl MatroS, der havde foresat sig at „kor rigere Politiet" og derfor var begyndt med dets øverste Spids. Borgme-^ steren blev forøvrigt meget ilde til redt. Foruden at han blev mørban tet over hele Kroppen gik han en hel Uge med et blodunderløbet Øie. Skudt en Tjenestepige. Paa Studentersamfundets Retshjælps Kontor henvendte fig forleden en ung Pige for at føge Erstatning hos en Grosserer i Kløbenhavn. Grosere rens Søn, en Dreng paa 15 Aar hav de, ifl. „Soc. Dem.." for nogen Tid siden kjøbt sig en Saloonbøsse, med hvilen han gik rundt og fljød til Maalft. En Dag, da Tjenestepigen fra Spisestuen kom udi i Korridoren, sigtede Sønnen paa hende og raabte: „Nu flyder jeg dig Margrethe!- Pigen troede selvfølgelig, at bet var hans Spøg men i næste Øieblik lød der et Knald, og med et Skrig styrtede Pi gen omkuld. Sønnen havde sendt hende et flarpt Skud i den kjødfnlde Del af Loaret. Projektilet var gaaet tværs igjennem det. Under store Lidelser blev hun kjørt til Fredriks Hospital, hvor hun henlaa i Uger Politiet har, hvor mærkeligt det end lyder, flet ikke blandet sig i denne Af fære, og Grosereren har heller ikke ydet hende nogen Erstatning. Nu da hun har flistet Tjeneste, fagsøger hun den rige Grosserer. En Åcicgtattaoci vil med det første blive lagt mellem Island og Shetlandsøerne. De fiste er det brittiske TelegraffystemS nordligste Punkt. De til Foretagendet for nødne Penge vil blive tilveiebragte ved Subflription. Island, Eng land og Danmark garanterer Aktieta gere 6 Procent Rente for et bestemt Antal Aar. Island ligger, fom be kjendt i Atlanterhavets nordligste og midterste Del, hvorfor nævnte Tele grafforbindelse vil blive af stor Be tydning for meteorologtfle Observa tioner. Saa sandt man har sit Liv kjært, bør man til enhver Tid være fvrsig tig med sin Helbred. En Veileder i denne Henseende har man t' den be kjendte Bog „Veien til Helbred og et lykkeligt Liv," udgiven af den skandi naviske Læge, Dr. Westfelt. Bogen vil blive tilsendt enhver, fom indsen der Adresse, ledsaget af 6 Cents Frimærker. Man bør ikke undlade at læse den, da den indeholder mange nyttige Vink for enhver. LceS nøi« agtig Avertissementet i en anden Spalte. OnSdag btn 22 Juli 1896« Loppe-Kunstnere. En Dag kom jeg ind paa en Loppe Udstilling i Berlin, flriver en of „Dit og Dot's" Medarbeidere. I et Dusin Glasmontrer saa jeg Hundre der af de fmaa brune Insekter: fede Lopper og magre Lopper. LogihuS Lopper. Lopper fra billige Hoteller, nyfødte Lopper og Lopper, der var otte Aar gamle. De fiste var store, kraftige, bredfluldrede Akrobater med et determineret Udseende, og de syn tes at være saa kloge, som Lopper paa nogen Maade kan blive. Ester i nogle Minutter at have be? tragtet de vævre Skabninger og været Vidne til den fortræffelige Maade, paa hvilken de udførte deres Kunst stykker, ønflede jeg en nærmere For klaring, og som Svar paa mit SpørgSmaal fortalte Loppe-Direktø ren følgende: „Denne Glascylinder her med en Aabning i Midten er Loppens Hjsm i de første 3 Maaneder, efter at den er kommen under min Behandling. Selvfølgelig er det ligefaa naturligt for Lopperne at springe, som for os at gaa. Og naar Loppen befinder stg i Glaskassen, der kun er 1£ Tom me i Gjennemsnit, springer den op og støder sin Næse mod Glasvæggen. Den springer atter og atter med sam me Resultat, men ved Slutningen af de tre Maaneder fpringer den ikke mere, men kryber, ligesom alle mine andre velopdragne Lopper. Den besværligste Del af mit Ar beide er nu overstaaet. men flulde Loppen endda vise springende Ten denser, kommer den tilbage til Glas cylinderen, hvor den kan springe as Hjærtens Lyst, men ikke ret høit. Som De ser har jeg nitten Elever, som endnu besinder sig i Børnestadiet af deres Opdragelse. Det næste Skridt er deres Paa klædning. Se ikke saa tvivlende paa mig, for hvis De vil benytte dette Forstørrelsesglas, vil De i denne Pilleæfle se Kjoler, Hatte, Kapper, Forklæder og Benklæder. Nogle as disse Klædningsstykker har det taget mig Maaneder at lave, men største Parten har min Fader lavet allerede før min Fødsel, saa Loppernes Ud styr koster ikke store Kapitaler. Hvis De vil vente et Øjeblik, flal jeg vise Dem Lopperne i al deres Glorie, det vil sige, faaledes lom de Dag efter Dag og Aar efter Aar vi fer sig for et højtæret Publikum I Løbet af ti Minutter var Arbei det færdigt med at klæde Lopperne paa, og jeg blev forsynet med et stærkt Forstørrelsesglas. „Hvad ser De i Hjørnet af denne Mimatur-Dagligstue?" Jeg holdt Mandeholdt tilbage, for der ved Enden af Bordet fad Loppe mor med sit Strikketøj, og paa den modsatte Side sad Faderen med Briller oq alt Tilbehør, fordybet i Læsningen af et Hnsholdningsdlad, medens to unge Folk sad paa en So« fa i et Hjørne af Stuen med Armene om hinandens Hals. „De fire, fom De fer her", sagde Loppedtrektøren, „er mine ældste og flinkeste Lopper. De volder mig aldrig nogen Besvær, og jeg er kun bedrøvet over, at de nærmer sig Grænsen for en Loppes Liv ni Aar. Her kan De fe Heiseværket. Det sættes i Bevægelse ved Hjælp af en Elefant af Papir med en Loppe i hver Fod, der fætter Dyret i Bevæ gelfe. Whistspillerne synes særlig at falde i Publikums Smag, men en af Spil lerne har faaet Influenza eller faadan noget, saa De kan kun se tre af dem de fpiller med blind Makker. Den mindste Banddraabe vilde fnlbstæn dig dække et af deres Kort, og dog kan De gjennem Forstørrelsesglasset se, at de spiller Konge, Dame og Knægt ud, ligesom vi. Min Stolt heder mit Orkester. Se ind i dette Bærelse og giv Deres Læsere et Re. ferat af, hvad det indeholder." Til min Forbauselse saa jeg et Orkester paa atten Musici, iførte Uniform og med virkelige Noder og Instrumenter, der var ligefaa veri table fom Gardens Musikkorps, og fom alle kunde rummes paa Fladen af et Kronestykke. Lopperne udførte desuden mange andre vidunderlige Ting en kunde bære et Spand fyldt med Band, en anden gynge 8 af sine Kammerater i en gammeldags Tynge, medens en tredie Kunstner, iført en høirød Frakke, affyrede en Kanon. Veldresserede Lopper har en B«r di af $50 til $60 Stykket. Ungdommen i Norge. („Dagbladet") Paa alle Kanter af Landet holdes det ene UngdomSstevne efter det an det. Ser man de Emner, fom behand les i Foredrag og Diskussion, har man snart paa det rene, at her gjs« res et Kulturarbeide og nationalt ReiSningsarbnde, som forhaabentlig vil bære Frugt. Det er jo natur ligt, at de Unges Sind omfatter alt, der bærer frem mob bedre nationale og fociale Forhold, med fin lyse Tro og sit Arbeide. Og man kan vel ikke tænke sig et stjønnere Moal for Ung dommens Higen end Gjenreisningen af det ved vore Unioner flamferede norfle Fædrelandssind. Rent instinktmæssig maa Ung dommen ta nationalt Standpunkt. Den kan være umoden og uklar i mange Ting, den kan i indre Ting dele fig i konservative og liberale Leire, men paa helt national Grund vil den staa. Det er ikke som saa mange ældre bundnu ved gamle Feil i Arbeid? og Opfatning. Den maa ta sit eget Standpunkt, fordi den flal stabe Fremtiden. Og hvilken Ung dom flulde det være, som ikke vilde, at det Land. hvori den flal virke un der Manddommens Ansvar, flal staa frit og selvstændigt? Intet politist Parti behøver at lagge sig i Sælen for at faa Ungdom men paa sin Side. Ungdommens Opgave er ikke at trække op igjen de gamle Tpor. Den kommer med nye, friske Syn og forynger de gamle Par tier, stiller dem nye Moal, baade høire og venstre. Man vare det at være ung er ikke nok. En Ungdom. uden Kundskab og Interesser er gammel og vammel. Kun ved, ar Ungdommen lægger an paa at staffe sig Kundflabens Grund lag og udvide sin aandelige Syns kreds, kan den løse sin Opgave som Fremtidens Kvinder og Mænd. Uden et saadant alvorligt Arbeide blir den kun altfor let et Bytte for gammel Bagstræv olene og Sop paa et morkent Træ. Den Fort, Ungdomsbevægelsen flyder i alle Dele af Landet, er imid lertid et glædeligt Vidnesbyrd om. at Ungdommen tar fin Opgave med Al vor og AnsvarSsølelse. Bi hilser med Glæde Bestræbelserne sor at landorganisere Bevægelsen og hao ber, at det Møde af Deputerede, Eidsiva Ungdomslag har indkaldt til Ilte og 12te Juli, vil bringe som Resultat: Det norfle Ungdomslag. En saadan Landorganisation vil styrke Arbeidet og Interessen, brin ge Ungdommen fro de forfljellige Landsdele sammen og i det hele bi drage til den nationale Ening, som maa være Ungdommens første For maal. Naar flal Hesten vandes? Man undre« ofte paa, enten man flal van de Hesten før eller efter den faar Hø og Havre. Et Fagblad meddeler denne Oplysning, at den samme Mængde af vavre virker forfljelligt efter de Tider, fom den gives paa. Det er prøvet, og man har bestandig fundet, at der er en hel Del ufordøjet Havre i Gjødselen, naar man vander strax ester Havrefoder. Det er saa ledeS en bestemt Binding ved at van de Hestene før de faar Havre. Der er ogfaa sommesteds en anden Uflik, som bør paatales, nemlig at give He sten Havre og Hø, naar de sættes ind efter strængt Arbeide. Da de nemlig er meget sultne, fluger de Fo dret uden at tygge det ordentlig, og Følgen er den, at det fordøjes flet, hvorfor bets Næringskroft ikke paa langt nær bliver udnyttet. Naar Hesten sættes paa Stalden, svedt og aandsflugen efter strengt Arbeide, flulde den faa Lov til at puste ud lidt først, og saa gives en Dot Hø, en halv Time efter Band og derpoo Havre. Paa den Maade volder hel ler ikke Vandet Frysning, bo Hav ren esterpaa virker fom Pirrings middel. Joar flal Verdens mesterflabslø bene paa Cycle afholdes her Kjø benhavn paa „Dansk Bicycle ClubS" Bone. Det giver et stort Arbeide, men er ret morsomt. Her vil kom me en MaSse Udlændinge til Byen i den Anledning. MinneapoliSrytte ren Johnson kommer vistnok ogfoo. Han har faaet mange Prygl Euro pa iaar, men det er muligvis Kli moet. Zimmermann fik ogfaa Prygl i Begyndelfen hvert Aar, men tog sig op senere paa Sæsonnen. Middel mod Opkastning. De fleste kunne vistnok erindre Til fælde, hvorved Opkastning var meget besværlig. Nogle Mdnnefler ere ud satte for Hovedpine med Kvalme til visse Tider, og Opkastning følger ofte med denne Sygdom. Der er mange SlagS Sygdomme, hvor Op kastning medfølger. Indsenderen har hovt Anledning til at undersøge mange Sygdomstilfælde med Opkast ning og at prøve, hvilke Midler mon fon benytte derimod. Det er en kjendt Sandyed i Lægevidenskaben, at olle Smerter og de fleste Virkninger af Sygdom føles Hjernen eller gjøre Indtryk paa den. Saa man ser, at Sædet for Opkastningen er i Hjernen og ikke i Maven. Rygmarven, som leder fra Hjer nens nederste Del (medulla oblon gata), udbreder sig til alle Legemets fornemste Organer, altsaa ogsaa til Maven. Følelsen er saaledes Hjernen og ikke i det særskilte Organ, der er angrebet. Man har ikke sjæl den hørt, at saadanne Personer, som have faaet et Ben afsat, endnu af og til fynes, at de føle Smerte i den store Taa paa dett Fod, de have mi stet. Indsenderen blev overbevist om, at man kunde standse Opkastning paa en Gang ved at afkjøle den ne derste Del as Hjernen og videre For søg viste, at dette var sandt. Han prøvede dette grundig i flere Tilfæl de af Hovedpine og Opkastning, gal deagtig Kolik, Kolera Morbus og i flere andre Tilfælde, og Forsøgene flog aldrig feil. Man anvender koldt Vand eller Is paa Hjernens nederste Del bag paa Halsen. Det asfjøiet Nervecellerne og bedøver Følelsen. Man kan bruge almindeligt Brønd vand, som man hælder i en Straale bag paa Halsen. Det kan godt gaa an at holde Hovedet over en Kjøkken» vafl eller Balje og hælde Vandet fag te bag paa Halsen som sorhen anty det, saaledeS at det løber as ned i Baljen. Dette vil snart askjsle de angrebne Celler og standse Opkast ningen. Dersom Patienten er svagelig og maa ligge i Sengen, kan man utroen de JSomflog, som lægges bog paa Holsen, poo Hjernens nederste Del. Dette vil i Almindelighed give Lin dring vaa tre Minutter. Man kan lave Jåotnslaget ved at lægge smaa Stykker sønderstødt Is mellem Fol Verne af et Haandklæde, hvilket er en meget bekvem Maade at bruge bet paa. Et af de værste Tilfælde, hvor dette Hjælpemiddel mod Opkastning blev forsøgt, var en Kræftgevæxt i Maven. Denne pirrede uafladelig og foroarfagede stadig Opkastning, faa at Patienten ikke kunde sove. Saa snart Jsomflaget blev lagt paa. faldt hun i Søvn efter nogle faa Minutters Forløb, og det vedblev at give fuldstændig Lindring for Op kastningen, indtil hun døde. Dette Tilsælde maa betragtes som en til strækkelig Prøve paa dette Hjælpe middels Fortrinlighed. En gribende Scene sandt for nogen Tid siden Sted paa en Jernbanesta tion i Savana, nordre Italien, En ung, italiensk Soldat mødte der en Officer, og fljønt han saa samme, undlod han alligevel at hilse, offi ceren blev herover faa opbragt, at han irettesatte Soldaten og truede ham med Straf. Soldaten svarede nogle Ord med mat sorgfuld Stem me. Officeren blev herover endnu mere opbragt og hans Trudfel for blev ikke uopfyldt. Efter Slaget ved Abba Gorimo blev Soldatens Hæn der afhugne, og ham selv sendt tilba ge til Italien, hvor Hon endnu hol der Sjæl oz Legeme tilsammen ved Hjælp af en of Regjeringen tilstaaet Pension. Noor en Perfon i længere Tid hor været fyg, og de Læger, hon hor hen vendt sig til, intet hor kunnet udrette, floor hon i Regelen til Ro med den Tanke, at hans Sygdom er uhelbre delig. Dr. N. Rosenberg Co. i CHi cago har helbredet mange saadanne Tilsælde, og vi tilraade derfor soa danne Syge at føge deres Road. Se Avertissementet i en anden Spalte og flriv efter Dr. Rosenberg Co'S be rømte Bog „Ungdommens Raadgi ver", en af de mest lærerige og inte ressante Bøger, fom nogenfinde har været strevet. \n\n Per Sivle (i Berg. Tid.)