Fergus Falls ugeblad. [volume], July 22, 1896, Image 2

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Fra Moderlandene.
Norge.
Diamantbryllup. Skomager
Nils Sørensen Fævaag i Sandeher
red og Hnstau Anna Dorthea Nils«
datter oplevede i forrige Uge en Fest
dag. som det falder i faa Menneskers
Lod at feire, idet de festlig holdt sit
Diamantbryllup. SEgtefolkene er
begge født i 1815 og i Forhold til
sin Alder nokfaa rafle og rørige.
Konen har skrantet i det siste, men
var Festdagen oven Kengen og kunde
deltage i Festglæden blandt Venner
og deres fire gjenlevende Børn, flri
ver „Sandefjord Tidende."
„Solflyng" paa Jernbane
linien. De fiste Dages stærke Bar
me havde forleden nær bevirket et
større Uheld paa Jernbanen, flriver
„MosS Blad". Da Formiddagstoget
fra Kristiania befandt sig co. 1 Km.
føndenfor Saaner St.. mærkedes i
Togets bagerste Vogne endel vold
somme Rystelser. Bagerste Stoppe
vogn kastedes høit fra Sktnnerne,
dens Indhold Baggage og Il
gods slyngedes om hverandre og
det viste sig, 6n Tcget ankom hertil,
at Vognen haode faaei Bufferterne
over Postvognens, jaa dens forreste
Hjul ikke berørte Skinnerne. Der
var paa Linien opswaet et saakaldt
Solflyng, som bestaar deri, at de af
en usædvanlig stærk Solvarme ophe
dede (og forlængede) Skinner slaar
sig i Siksak, naar et Tog gaar over
dem.
17de Mai 1814.
Nedenstaaende Sange blev assung
ne as Eidsvoldsmændene, dels den
17de Mai 1814, de!« ved den høiti
delige Guvstieneste, som to Dage
derester 19de Mai vlev asholdt
Anledning as Eldsvoldsværkets
Fuldførelse. DlSse Sange forelig
ger saavidt vides ikke sør trykte.
De er astrykt efter et Haandflrift af
Prof. George Sverdrup. Dette
Haandflrift tilhører en af Sver
drupS i Namdalen boende Slægtnin
ge, og ved hans velvillige Jmøde
kommenhed er „NomdolenS Blad"
sat istand til at aftrykke det.
E e E e n
For dig, som fluer fjern og nær.
Alvidende! Vi stande her,
Det srie Norges Sønner!
Du hørte EdenS høie Ord,
Du saa vort Hjerte, da di svor!
Du straffer og du lønner!
Styrk du hver Mand
Til at stride,
Birke, Itde,
Ufortrøden
Dig og Norge tro til Døden.
E e æ i k e n
Den er fuldbragt, den store Dag!
Gud! se vor Ild med Velbehag!
Du den og oS beskytte!
I
Naade sign vor Broderpagt!
Ei løsne Svig, et bryde Magt,
Det Baand, vi Nordmænd knytte!
Venner, Brødre
Alle ere,
Alle være!
Haab og Glæde
Fastne blidt vor Samfunds Kjæde!
Tak, Fader! for den Tid som svandt,
For denne Dag, som fljønt oprandt
Og glad og haabsuld endeS!
Befljærm vor Fyrste og vort Land!
Hvad ondt os end beredes kan,
Lad til det gode vendes!
Dig Gud! vor Gud!
Vi tilbede:
Du oS lede
Og oplive.
Dig og Norge tro at blive!
En lykkelig Hustru. Bethlehem,
Pa., d. 21. Apkil 1896.-Den bestil,
te Kuriko ankom i god Orden og vir
ter som et Tryllemiddel. Den har
helbredet min Kone for kronisk Hoved,
pine og Hjertebanken. Naar hun
stod op om Morgenen, pleiede hun at
have Hovedpine og kunde neppe ar
beide. Nu er hun tidligt oppe. ar
veider og synger. Den har virket en
stor Forandring i hende. Jeg øn
sker at overtage Agenturet for Kuriko
her i Egnen. Med Agtelse,
C. Z. Steger.
Dr. Peter'» Kuriko bringer Sol
flin i Hjemmet ved at lindre Ltdelse
«8 gjengive Sundhed. Den rager
®p over andre Familie-Mediciner.
Kan ikke faaes paa Apotheker. Ku
5iko-Agenter alene forhandler den.
HvtS ingen foadan sindes i din Nær
hed. flriv til Dr. Peter Fahrney, 112
—114 So. Hoyne Ave., Chilago,
III.
Sverige.
Et eindommeligt Testamente,
gjort af to Brødre i Smaaland, Sve
rige, vækker for Tiden almindelig
Forbauselse. De har erklæret, at
deres Eiendomme ikke maa uddeles
deres Slægtninge, førend 100 Aar
er forløbne, men at alle deres Efter
ladenflaber maa oppebevareS i sam
me Stand, fom de forlod dem. Den
ene af Brødrene døde for nogle Aar
siden, og den anden den 30te Mai
indeværende Aar. Bestemmelse om
Testamentets Aabning har sin Grund
i den fix Ide, at de om 100 Aar flui
de komme tilbage til sine jordifle
Boliger igjen, og de vtlde da forsætte
netop saaledeS og der, hvor de flap.
Fra Sverige strives: Spedalflhe
den er ikke, som man tror en Syg
dom, .er holder paa at forsvinde, den
tiltager tvertimod fra Aar til andet.
Om den aftager paa nogle Steder,
hvor man forstaar at behandle ben
ved afsondrede Hospitaler, fer man
den udbrede sig med betænkelig Hur
tighed der, hvor Sundheden er min
dre godt ivaretoget som exempel her
paa kan tages Sandwichøerne. Syg
dommen findes endnn i næsten alle
europæiske Lande, og i de sydelige
viser den sig at være i Tiltagende.
Pa- de jonifle Øer, beliggende imel
lem Italien oq den græske „Hilvø,"
udbreder den sig hurtig. Paa Creta,
enØ i Middelhavet, findes 500 Spe
dalske, i Norge 800, og i Sverige ud
breder Sygdommen sig meget betæn
kelig. I Hindostan, Asien, siges
over 100,000 at være angrebne af
denne forfærdelige Sygdom.
Preussen har en Gjæld af $37 pr.
capita, Rusland $30, Ungarn og
Østerrige &7c, England $80, Frank
rige $116, Italien $76 og de Fore
nede Stater $14.
Dronning Victoria af England
modtager Skatte fra Indien, om
trent fom Kong Salomon gjorde af
sine Underkonger. Afghanistans
Hersker har netop sendt Hendes Ma
jestæt forfljellige Gjenstande. hvis
Værdi beløber sig til en Bagatel af
$650,000. Saadanne Tal synes
ganfle orientalske og adskiller sig kun
fra de arabiske Ridderhistorier der
ved, at de er sande.
Giv Agt.
Mel.: For Norge, Kj«mperS Fodeland.
Giv Agt, du Norges unge Blod!
Hold dine Faner ranke!
Hold frifl og frit og frelst dit Mod,
og dine Vaaben blanke!
Slut fylket KredS om Norges Sag!
nu er det Tid, nu er det Dag!
—Giv Agt. du Norges unge Blod!
Hold dine Faner ranke!
Det blaaner op mod Tordengry
bag Norges Grænse-Skanse.
Saa stil en Sverre-Vagt paany
med Skjold, med Lur og Lanse!
Staa sast paa arvet Ret og Grund,
og fljælv saa ikke for den stund,
det dlaaner op mod Torndengry
bag Norges Grænse-Skanse!
Et Fædreland vi Nordmænd fik,
og det er NorgeS Rige,
—et Land, det var faa tidt vor Skik
at svigte og at svige.
Men lad det engang røynes end,
om vi er værd at kaldes Mænd!
—Et Fædreland vi Nordmænd fik,
og det er Norges Rige.
Og frem paa Linie vil vi staa,
hvis Norge flulde kalde!
Og først vi vil for Norge flaa,
—og siden kanske folde.
Bed AandenS og ved HaandenS Staal
vi sværger Norge Værgemaal!
—Og frem paa Linje vil vi staa,
hvis Norge flulde kalde!
Et Uveir, hvis Mage neppe nogen
sinde er gaaet herover, passerede
Byen igaar meddeles fra Kongsvin
ger den 5te Juni. Lyn paa Lyn
uden Ophør. Hagl fom Nødder af
op til 5 GramS Vægt, styrtede ned,
blandet «ned Regn, faa Gaderne blev
fom strive Elve, der førte Masfer af
GruS og Sten. Hagl ligger tildels
endnu op til 8 Tommers Høide.
Stor Skade antages forvoldt paa
Ager og Eng Frugttræerne er rid
bede for Blomster mest har dog
det herværende Gartneri lidt. Plan
ter er ødelagt og Madjord ført bort.
BindueSruder er flaaet ind paa flere
Steder.
»ifetfttt* Falls
Ugeblad'
Danmark.
Tre Mennefleliv er den 14de
Juni gaaet Tabt under Badning, de
to ved Kalvebodstrand, ben tredje i
Kalkbrænderihavnen, Kjøbenhavn.
To unge Mennefler, JuliuS Dahl
fra Østerbrogade Nr. 12 og en Søn
af Skomagermester Andersen
i Biborg.
gade Nr. 4 var sammen gaaet ud at
bade nede ved Kalvebodstrand. Me
dens de var ude hvor de ikke kunde
bunde, blev de ramt af hæstige
Krampeanfald og gik til Bunds.
Saavidt der foreløbig kan fljønnes,
er der ikke fra nogen Side vist For
sømmelighed med Hensyn til deres
Redning. Ligene blev temmelig hur
tigt fundne og bragtes ind til Pon
tonflaaden i Trangraven, hvorfra de
kjørtes til St. Johannes Stiftelsens
Lighus. Den tredje vor en Dreng
paa otte Aar, Søn af en Arbeider
familie, som bor i Viborggade Nr.
79. Han badede som sagt ved Kalk
drænderihavnen. voved jig, fljønt han
ikke kunde svømme, for langt ud, ram
tes ligesom de andre af et Krampean
fald. vistnok fremkaldt ved Angsten
sor at drukne, og sank, uden at det
var muligt at frelse ham. Ogsas
hans Lig blev hurtigt fundet og bragt
tamme Sted hen fom de to andres.
Bornholm. De sidste Born
holmfle Blade fortæller om et tem
melig enestaaende Optrin, der paa
Grundlovsdagen forefaldt i Svaneka
Lystskov. Det var nemlig Stedets
Politimester, Borgmester Strider,
der paa den Dag blev grundig gjen
nempryglet. Ved Ti-Tiden forlod
han Festen og gik alene hjem gjennem
Skoven. Her mødte han en kjæmpe
mæSsig Person der greb Borgerme
steren i det ene Ben, og der udspandt
sig nu en hæftig Brydekamp mellem
de to, under hvilken Borgmesteren
maatte trække det korteste Straa.
Imidlertid blev Vedkommende kort
ester overmandet af tililende Folk.
Det viste sig da, at han var en svenfl
MatroS, der havde foresat sig at „kor
rigere Politiet" og derfor var begyndt
med dets øverste Spids. Borgme-^
steren blev forøvrigt meget ilde til
redt. Foruden at han blev mørban
tet over hele Kroppen gik han en hel
Uge med et blodunderløbet Øie.
Skudt en Tjenestepige. Paa
Studentersamfundets Retshjælps
Kontor henvendte fig forleden en ung
Pige for at føge Erstatning hos en
Grosserer i Kløbenhavn. Grosere
rens Søn, en Dreng paa 15 Aar hav
de, ifl. „Soc. Dem.." for nogen Tid
siden kjøbt sig en Saloonbøsse, med
hvilen han gik rundt og fljød til
Maalft. En Dag, da Tjenestepigen
fra Spisestuen kom udi i Korridoren,
sigtede Sønnen paa hende og raabte:
„Nu flyder jeg dig Margrethe!- Pigen
troede selvfølgelig, at bet var hans
Spøg men i næste Øieblik lød der et
Knald, og med et Skrig styrtede Pi
gen omkuld. Sønnen havde sendt
hende et flarpt Skud i den kjødfnlde
Del af Loaret. Projektilet var gaaet
tværs igjennem det. Under store
Lidelser blev hun kjørt til Fredriks
Hospital, hvor hun henlaa i Uger
Politiet har, hvor mærkeligt det end
lyder, flet ikke blandet sig i denne Af
fære, og Grosereren har heller ikke
ydet hende nogen Erstatning. Nu da
hun har flistet Tjeneste, fagsøger hun
den rige Grosserer.
En Åcicgtattaoci vil med det
første blive lagt mellem Island og
Shetlandsøerne. De fiste er det
brittiske TelegraffystemS nordligste
Punkt. De til Foretagendet for
nødne Penge vil blive tilveiebragte
ved Subflription. Island, Eng
land og Danmark garanterer Aktieta
gere 6 Procent Rente for et bestemt
Antal Aar. Island ligger, fom be
kjendt i Atlanterhavets nordligste og
midterste Del, hvorfor nævnte Tele
grafforbindelse vil blive af stor Be
tydning for meteorologtfle Observa
tioner.
Saa sandt man har sit Liv kjært,
bør man til enhver Tid være fvrsig
tig med sin Helbred. En Veileder i
denne Henseende har man t' den be
kjendte Bog „Veien til Helbred og et
lykkeligt Liv," udgiven af den skandi
naviske Læge, Dr. Westfelt. Bogen
vil blive tilsendt enhver, fom indsen
der Adresse, ledsaget af 6 Cents
Frimærker. Man bør ikke undlade
at læse den, da den indeholder mange
nyttige Vink for enhver. LceS nøi«
agtig Avertissementet i en anden
Spalte.
OnSdag
btn
22 Juli 1896«
Loppe-Kunstnere.
En Dag kom jeg ind paa en Loppe
Udstilling i Berlin, flriver en of
„Dit og Dot's" Medarbeidere. I
et
Dusin Glasmontrer saa jeg Hundre
der af de fmaa brune Insekter: fede
Lopper og magre Lopper. LogihuS
Lopper. Lopper fra billige Hoteller,
nyfødte Lopper og Lopper, der var
otte Aar gamle. De fiste var store,
kraftige, bredfluldrede Akrobater med
et determineret Udseende, og de syn
tes at være saa kloge, som Lopper
paa nogen Maade kan blive.
Ester i nogle Minutter at have be?
tragtet de vævre Skabninger og været
Vidne til den fortræffelige Maade,
paa hvilken de udførte deres Kunst
stykker, ønflede jeg en nærmere For
klaring, og som Svar paa mit
SpørgSmaal fortalte Loppe-Direktø
ren følgende:
„Denne Glascylinder her med en
Aabning i Midten er Loppens Hjsm
i de første 3 Maaneder, efter at den
er kommen under min Behandling.
Selvfølgelig er det ligefaa naturligt
for Lopperne at springe, som for os
at gaa. Og naar Loppen befinder
stg i Glaskassen, der kun er 1£ Tom
me i Gjennemsnit, springer den op og
støder sin Næse mod Glasvæggen.
Den springer atter og atter med sam
me Resultat, men ved Slutningen af
de tre Maaneder fpringer den ikke
mere, men kryber, ligesom alle mine
andre velopdragne Lopper.
Den besværligste Del af mit Ar
beide er nu overstaaet. men flulde
Loppen endda vise springende Ten
denser, kommer den tilbage til Glas
cylinderen, hvor den kan springe as
Hjærtens Lyst, men ikke ret høit.
Som De ser har jeg nitten Elever,
som endnu besinder sig i Børnestadiet
af deres Opdragelse.
Det næste Skridt er deres Paa
klædning. Se ikke saa tvivlende paa
mig, for hvis De vil benytte dette
Forstørrelsesglas, vil De i denne
Pilleæfle se Kjoler, Hatte, Kapper,
Forklæder og Benklæder. Nogle as
disse Klædningsstykker har det taget
mig Maaneder at lave, men største
Parten har min Fader lavet allerede
før min Fødsel, saa Loppernes Ud
styr koster ikke store Kapitaler.
Hvis De vil vente et Øjeblik, flal
jeg vise Dem Lopperne i al deres
Glorie, det vil sige, faaledes lom de
Dag efter Dag og Aar efter Aar vi
fer sig for et højtæret Publikum
I
Løbet af ti Minutter var Arbei
det færdigt med at klæde Lopperne
paa, og jeg blev forsynet med et
stærkt Forstørrelsesglas.
„Hvad ser De i Hjørnet af denne
Mimatur-Dagligstue?"
Jeg holdt Mandeholdt tilbage, for
der ved Enden af Bordet fad Loppe
mor med sit Strikketøj, og paa den
modsatte Side sad Faderen med
Briller oq alt Tilbehør, fordybet i
Læsningen af et Hnsholdningsdlad,
medens to unge Folk sad paa en So«
fa i et Hjørne af Stuen med Armene
om hinandens Hals.
„De fire, fom De fer her", sagde
Loppedtrektøren, „er mine ældste og
flinkeste Lopper. De volder mig
aldrig nogen Besvær, og jeg er kun
bedrøvet over, at de nærmer sig
Grænsen for en Loppes Liv ni
Aar.
Her kan De fe Heiseværket. Det
sættes i Bevægelse ved Hjælp af en
Elefant af Papir med en Loppe i
hver Fod, der fætter Dyret i Bevæ
gelfe.
Whistspillerne synes særlig at falde
i Publikums Smag, men en af Spil
lerne har faaet Influenza eller faadan
noget, saa De kan kun se tre af dem
de fpiller med blind Makker. Den
mindste Banddraabe vilde fnlbstæn
dig dække et af deres Kort, og dog
kan De gjennem Forstørrelsesglasset
se, at de spiller Konge, Dame og
Knægt ud, ligesom vi. Min Stolt
heder mit Orkester. Se ind i dette
Bærelse og giv Deres Læsere et Re.
ferat af, hvad det indeholder."
Til min Forbauselse saa jeg et
Orkester paa atten Musici, iførte
Uniform og med virkelige Noder og
Instrumenter, der var ligefaa veri
table fom Gardens Musikkorps, og
fom alle kunde rummes paa Fladen
af et Kronestykke.
Lopperne udførte desuden mange
andre vidunderlige Ting en kunde
bære et Spand fyldt med Band, en
anden gynge 8 af sine Kammerater i
en gammeldags Tynge, medens en
tredie Kunstner, iført en høirød
Frakke, affyrede en Kanon.
Veldresserede Lopper har en B«r
di af $50 til $60 Stykket.
Ungdommen i Norge.
(„Dagbladet")
Paa alle Kanter af Landet holdes
det ene UngdomSstevne efter det an
det.
Ser man de Emner, fom behand
les i Foredrag og Diskussion, har
man snart paa det rene, at her gjs«
res et Kulturarbeide og nationalt
ReiSningsarbnde, som forhaabentlig
vil bære Frugt. Det er jo natur
ligt, at de Unges Sind omfatter alt,
der bærer frem mob bedre nationale
og fociale Forhold, med fin lyse Tro
og sit Arbeide. Og man kan vel ikke
tænke sig et stjønnere Moal for Ung
dommens Higen end Gjenreisningen
af det ved vore Unioner flamferede
norfle Fædrelandssind.
Rent instinktmæssig maa Ung
dommen ta nationalt Standpunkt.
Den kan være umoden og uklar i
mange Ting, den kan i indre Ting
dele fig i konservative og liberale
Leire, men paa helt national Grund
vil den staa. Det er ikke som saa
mange ældre bundnu ved gamle Feil
i Arbeid? og Opfatning. Den maa
ta sit eget Standpunkt, fordi den flal
stabe Fremtiden. Og hvilken Ung
dom flulde det være, som ikke vilde,
at det Land. hvori den flal virke un
der Manddommens Ansvar, flal staa
frit og selvstændigt?
Intet politist Parti behøver at
lagge sig i Sælen for at faa Ungdom
men paa sin Side. Ungdommens
Opgave er ikke at trække op igjen de
gamle Tpor. Den kommer med nye,
friske Syn og forynger de gamle Par
tier, stiller dem nye Moal, baade
høire og venstre.
Man vare det at være ung er ikke
nok. En Ungdom. uden Kundskab
og Interesser er gammel og vammel.
Kun ved, ar Ungdommen lægger an
paa at staffe sig Kundflabens Grund
lag og udvide sin aandelige Syns
kreds, kan den løse sin Opgave som
Fremtidens Kvinder og Mænd.
Uden et saadant alvorligt Arbeide
blir den kun altfor let et Bytte for
gammel Bagstræv olene og Sop paa
et morkent Træ.
Den Fort, Ungdomsbevægelsen
flyder i alle Dele af Landet, er imid
lertid et glædeligt Vidnesbyrd om. at
Ungdommen tar fin Opgave med Al
vor og AnsvarSsølelse. Bi hilser
med Glæde Bestræbelserne sor at
landorganisere Bevægelsen og hao
ber, at det Møde af Deputerede,
Eidsiva Ungdomslag har indkaldt til
Ilte og 12te Juli, vil bringe som
Resultat: Det norfle Ungdomslag.
En saadan Landorganisation vil
styrke Arbeidet og Interessen, brin
ge Ungdommen fro de forfljellige
Landsdele sammen og i det hele bi
drage til den nationale Ening, som
maa være Ungdommens første For
maal.
Naar flal Hesten vandes? Man
undre« ofte paa, enten man flal van
de Hesten før eller efter den faar Hø
og Havre. Et Fagblad meddeler
denne Oplysning, at den samme
Mængde af vavre virker forfljelligt
efter de Tider, fom den gives paa.
Det er prøvet, og man har bestandig
fundet, at der er en hel Del ufordøjet
Havre i Gjødselen, naar man vander
strax ester Havrefoder. Det er saa
ledeS en bestemt Binding ved at van
de Hestene før de faar Havre. Der
er ogfaa sommesteds en anden Uflik,
som bør paatales, nemlig at give He
sten Havre og Hø, naar de sættes
ind efter strængt Arbeide. Da de
nemlig er meget sultne, fluger de Fo
dret uden at tygge det ordentlig, og
Følgen er den, at det fordøjes flet,
hvorfor bets Næringskroft ikke paa
langt nær bliver udnyttet. Naar
Hesten sættes paa Stalden, svedt og
aandsflugen efter strengt Arbeide,
flulde den faa Lov til at puste ud
lidt først, og saa gives en Dot Hø,
en halv Time efter Band og derpoo
Havre. Paa den Maade volder hel
ler ikke Vandet Frysning, bo Hav
ren esterpaa virker fom Pirrings
middel.
Joar flal Verdens mesterflabslø
bene paa Cycle afholdes her Kjø
benhavn paa „Dansk Bicycle ClubS"
Bone. Det giver et stort Arbeide,
men er ret morsomt. Her vil kom
me en MaSse Udlændinge til Byen i
den Anledning. MinneapoliSrytte
ren Johnson kommer vistnok ogfoo.
Han har faaet mange Prygl Euro
pa iaar, men det er muligvis Kli
moet. Zimmermann fik ogfaa Prygl
i Begyndelfen hvert Aar, men tog sig
op senere paa Sæsonnen.
Middel mod Opkastning.
De fleste kunne vistnok erindre Til
fælde, hvorved Opkastning var meget
besværlig. Nogle Mdnnefler ere ud
satte for Hovedpine med Kvalme til
visse Tider, og Opkastning følger
ofte med denne Sygdom. Der er
mange SlagS Sygdomme, hvor Op
kastning medfølger. Indsenderen
har hovt Anledning til at undersøge
mange Sygdomstilfælde med Opkast
ning og at prøve, hvilke Midler mon
fon benytte derimod. Det er en
kjendt Sandyed i Lægevidenskaben, at
olle Smerter og de fleste Virkninger
af Sygdom føles Hjernen eller gjøre
Indtryk paa den. Saa man ser, at
Sædet for Opkastningen er i Hjernen
og ikke i Maven.
Rygmarven, som leder fra Hjer
nens nederste Del (medulla oblon
gata), udbreder sig til alle Legemets
fornemste Organer, altsaa ogsaa til
Maven. Følelsen er saaledes
Hjernen og ikke i det særskilte Organ,
der er angrebet. Man har ikke sjæl
den hørt, at saadanne Personer, som
have faaet et Ben afsat, endnu af og
til fynes, at de føle Smerte i den
store Taa paa dett Fod, de have mi
stet. Indsenderen blev overbevist
om, at man kunde standse Opkastning
paa en Gang ved at afkjøle den ne
derste Del as Hjernen og videre For
søg viste, at dette var sandt. Han
prøvede dette grundig i flere Tilfæl
de af Hovedpine og Opkastning, gal
deagtig Kolik, Kolera Morbus og i
flere andre Tilfælde, og Forsøgene
flog aldrig feil. Man anvender
koldt Vand eller Is paa Hjernens
nederste Del bag paa Halsen. Det
asfjøiet Nervecellerne og bedøver
Følelsen.
Man kan bruge almindeligt Brønd
vand, som man hælder i en Straale
bag paa Halsen. Det kan godt gaa
an at holde Hovedet over en Kjøkken»
vafl eller Balje og hælde Vandet fag
te bag paa Halsen som sorhen anty
det, saaledeS at det løber as ned i
Baljen. Dette vil snart askjsle de
angrebne Celler og standse Opkast
ningen.
Dersom Patienten er svagelig og
maa ligge i Sengen, kan man utroen
de JSomflog, som lægges bog paa
Holsen, poo Hjernens nederste Del.
Dette vil i Almindelighed give Lin
dring vaa tre Minutter. Man kan
lave Jåotnslaget ved at lægge smaa
Stykker sønderstødt Is mellem Fol
Verne af et Haandklæde, hvilket er en
meget bekvem Maade at bruge bet
paa.
Et af de værste Tilfælde, hvor
dette Hjælpemiddel mod Opkastning
blev forsøgt, var en Kræftgevæxt i
Maven. Denne pirrede uafladelig
og foroarfagede stadig Opkastning,
faa at Patienten ikke kunde sove.
Saa snart Jsomflaget blev lagt paa.
faldt hun i Søvn efter nogle faa
Minutters Forløb, og det vedblev
at give fuldstændig Lindring for Op
kastningen, indtil hun døde. Dette
Tilsælde maa betragtes som en til
strækkelig Prøve paa dette Hjælpe
middels Fortrinlighed.
En gribende Scene sandt for nogen
Tid siden Sted paa en Jernbanesta
tion i Savana, nordre Italien, En
ung, italiensk Soldat mødte der en
Officer, og fljønt han saa samme,
undlod han alligevel at hilse, offi
ceren blev herover faa opbragt, at
han irettesatte Soldaten og truede
ham med Straf. Soldaten svarede
nogle Ord med mat sorgfuld Stem
me. Officeren blev herover endnu
mere opbragt og hans Trudfel for
blev ikke uopfyldt. Efter Slaget ved
Abba Gorimo blev Soldatens Hæn
der afhugne, og ham selv sendt tilba
ge til Italien, hvor Hon endnu hol
der Sjæl oz Legeme tilsammen ved
Hjælp af en of Regjeringen tilstaaet
Pension.
Noor en Perfon i længere Tid hor
været fyg, og de Læger, hon hor hen
vendt sig til, intet hor kunnet udrette,
floor hon i Regelen til Ro med den
Tanke, at hans Sygdom er uhelbre
delig. Dr. N. Rosenberg Co. i CHi
cago har helbredet mange saadanne
Tilsælde, og vi tilraade derfor soa
danne Syge at føge deres Road. Se
Avertissementet i en anden Spalte og
flriv efter Dr. Rosenberg Co'S be
rømte Bog „Ungdommens Raadgi
ver", en af de mest lærerige og inte
ressante Bøger, fom nogenfinde har
været strevet. \n\n Per Sivle (i Berg. Tid.)