Newspaper Page Text
Representant Lo becks Nomi nationstale. Vi optog Senator Sageng« Nomina tionstale siste Uge, og denne Gang op tager vi efter „Reform" den Tale. hvori Representant E. E. Lebeck nominerede sit Partis Kandidat til Forenede Sta ters Senator. Hverken Sageng eller Lsbeck fik sin Kandidat valgt og det vidste be jo paa Forhoond men begge Taler indeholder megen Sandhed, og de er vel værd at læse of den Grund. Hr. Formand! Jeg begjærer Ordet for at nominere en Prohibitionkandidat for Forenede Staters Senat den første Gang dette ster i Statens Histone. Jeg regner det en stor Wre, at dette Privilegium er bleven mig tildel, det, at være den første, som forebringer en saadan Nomination i vor North Star State. Jeg forstaar, at det søm mer sig for en Taler ved en flig Leilig hed at forklare sit Partis Principer og hvorfor han nominerer en Kandidat, der er i fuld Harmoni med bet. Tiden vil ikke tillade mig at give nogen vibtløftig Udredning, men tillob miq, Hr. Formand, at lægge saavidt Beflag paa Deres og disse Herrers Tid. at jeg kan forklare, at Prohibitionspartiet blev født af de utallige Jammerskrig af hung rige Børn, blege Mødre, hjertebrudte Hustruer, ruinerede Fædre og Wgtefæl ler, der stod paa ødelæggelsens Rand med Drikkens grusomme og skadefro Dæmon bag sig akkurat paa samme Vis, som det republikan fle Parti sprang til Liv ved Slavelænkernes Raslen, Slo» veptdflenS Smeld og Blodhundenes gy selige Hyl og de døende Negeres Støn, der opfyldte Landet. Dg Partier med en flig Begyndelse og en saadan Oprtn delfe har havt og vil have en gudgiven Mission. Jeg hor ved forskjellige An ledninger hørt Opfordringer til at slutte os til Eders Parti. Men jeg siger, staa fast ved Eders Principer og forkast baade Mænd og Partier, der ikke naar op til de Principer, der er i Overens stemmelse med Eders Samvittighed og stemt i Harmoni med det bedste i Eder. Jeg ved, at ogsaa I har Principer, som I ikke udenvidere kan opgive. Jeq har elv Principer cf saadan Art, at jeg ikke kan understøtte nogen, som ikke er i Harmoni rneb bent. Principer, der er bleven indsorlivet i mig gennem aarelang Kamp, tunge Dage, søvnløse Nætter og store Lidelser. Det kan koste mig baade Sorg og Bekymring at holde fast ved dem. Det er kanske ikke „Policy" at holde fast paa dem. Principer. mine Herrer, er vægtige Ting fer en Mand, ber strævei for at leve et virkeligt Liv midt i den lidende Menneskehed. Vi burde lære og sorstaa, at for alle virke lige Mænd, faa er det ikke altid, hvab de helst vilde gjøre, men hvad deres ær lige Overbevisning tvinger dem til at gjøre, join bestemmer deres Kariere. Det vil koste dem Lidelse og Sorg men det er umuligt at tjene Retfærdighedens Sag i denne Verden, uden at det vil koste Lidelse og S^-rg Abraham Lin» coin var en Mand med Pnnciper, og han var en Sorgens Mand. Han var sine Principer tro men hans Sjæl vor undertiden tilhyllet i Mørke og Fortviv lelse. Naar noget stort flal gjøres, saa kolber Gud visse Mænd til at udføre bette. Da Slaveriet skulde ødelægges i dette Land, saa kaldte Gud slige som Garrison, Lovejoy og Wendell Phillips men særlig og ooer alle Abraham Lin coin, og frem troadte benne mærkelige Mand, lang og ulænkelig, knoglede Hæn der og Ansigtet rynket som en Valnød men han var et mægtigt Rebflab i Gud den Almægtiges Haand, da Slaoerut skulde banlyseS fra de Foreneve Staler. Han troede fuldt og fait. ut i laveri v Dövhed fart ikke helbredes pcb tofale Midler, da be ikke Tätt itaa ben angrebne De', af 8)tet. Der et lun en Maade at kurere Dsvhed, og bet:er ceb konstitutionell'. Midler. Dpohed soraarsageS ved en betcenbt Tilstand af Slimhinden i det eujtachiske giøt. Naar bette RSr blive, inflameret, mætter De en rumlende Lyd eller faar en daarlig Hørelse. oq naar ben bliver helt luftet, et Døvhed Fsilgen, og med mindre Be tembetfen fan sj-rneS. og bette Rsr gjengine» sin nor mal» Tilstanb, vil Hørelsen octre øbelagt forftebfe. Ni ud af ti Tilfoelbe fremkaldes rebffatarrt), ber et intet au det end en betcenbt Tilstand af Sltmhinberne. Bi vil give 't hundrede Dollars for ethvert Tilfoelbe af DKvheb (fotaatiuget af fratatrh), som ikke kan kure» eta med HaJl'a Catarrh Oure. Skriv efter Cirkuloere, frit. F.?. «H ene, ck C-.» Toled«. O. S«lqeS ho? Apothcker- Töc. var galt og hon fogde: „Jeg finder i Jesu Kristi den simple Nasaræers Lære, ot Slaveriet ikke kon existere en Dog længere uden Synd, vA hvie Fienden drives tilbage over Potomac, |aa vil jeg erklære Slaverne' fri." Men Lin coin maatte toge mod sine Modstande res Krænkelser. Fro November 1860 til April 1865 vor hand Horisont dæk ket of Stormskyer men han stod som en stor Klippe midt i det oprørte Hov og han kom igjennem de fire sorte, fortviv lede SkjærSildS-Aor, medens Gud den Almægtige rensede denne Notions Syn der med Blod og Brand. Han vor sine Principer tro helt til den Stuud, do John WilkeS Booth sneg sig op Troppen Fords Theater i Washing ton Aftenen den 14de April 1865 og sendte et Stykke Bly ind i Abraham Lincolns Hoved og hans store Hjerte skjalv og ophørte at flaa. Hele Ratio nen blev tysset ind til en stille Graad, do det store Hjerte ophørte ot sioo. De vis sinde, Hr. Formand, at mit Partis Principer er om end i en noget foran bret Form bæltet af be bekjenbte Ord as denne den mest kolossale Personlighed i Verdenspolitiken i de sidste fire Hun« drebe Aar, naar han sagde: „Et Hus, der er splidagtigt med fig selv, kan ikke bestaa. Jeg tror ikke at.denne Regje ring kan fortsætte at tristere bestandig fotn halvt flavebyrkev.de og halvt fri. Jeg venter »kl? at fe Unionen opløst, jeg venter ikke at fe Huset falde men jeg venter at fe Splidogtigheden toge en Ende. Det moo blioc det ene eller det ondet." Saalangt President Lincoln. Her er, hvad jeg mener: „Jeg tror ikke, ot denne Notion kan existere bestandig som halvt ædru og halvt drukken. Helt ædru og henne Notion vil hove storartet Fremgang. Helt drukken vil den raodne og dø. Vettt er en brændende Overbe visning i min Sjæl. Dette er de Prin ciper forn jeg hylder og staar ved. Jeg tror, at Drikketrafiken er den mest skrækkelige Forbandelse af alle Menne ftehedenS Forbandelser, og min Tro grundet paa benne Kjendsgjerning er krystalliseret i et Princip, som jeg ikke kan afvige fra uden ot være utro. Den Mand, som sælger sine Principer, er den mest bevrogne Mand i hele Univer set. Derfor, Hr. Formand, begjæret jeg Ordet for at nominere en Mand, som er i fuld Harmoni med dette Prin cip. Bi paastaar, og De ved, at bet er et Faktum, at bet er Uret at licen sere en trafik, som avler Idioter, Fat tiglemmer, Forbrydere og Epileptikere og kaster dem paa Samfundet for at un derholdes af skikkelige, ærlige og flittige Mennesker. Vi paastaar, at bet er uret at tillade en Trofik, som forhøier Skot terne derved, at den fylder Fængsler, Barmhjertighedsanstalter, Daarehuse, Asyler og Hospitaler og forøger Udgif terne med Politi og Domstole. Bi a tv ser bet uret at opretholbe en national Koarantæne mod afhængige og forbry derske Klasser fra andre Lande og sam tidig tillade 250,000 Saloonholdere at fabrikere hjælpeløse og forbryderske Klasser her i vort Land. Og derfor er det, at jeg nominerer en Kandidat, som er baade af Hjerte og Hjerne i Harmoni med disse vore Principer. Jeg har den ZEce ar nominere en meget bra Mand Han har givet Hundreder Dol lars aarligt til Asholdsarbeide og til Beskyttelse af Hjemmet imod Saloonen. Han er en dygtig Forretningsmand. Han er Patriot og Filantrop oq en af Guvs Adelsmænd paa Jorden. Jeg hsr den sto»e ZEre ot nominere til de Forencoc Sta.ets Senat W. I. Dean tro Minneapolis og stal, naar Afstem nmgen foregoor, koste min Siemme for ham Oho Sverdrup, Nordpolf».«ren, tjolon vnw, Ot danne en Aol&ni af 'p __ Nordmænd paa Cuba. Han har en Jordeiendom be paa 13 -1400 Maol oq har paa denne plantet 30,000 Ba» nanatræer. Det er ogsoo honS Henfigt oi dyrke Kaffe og Gummi. Det heder, at olle Nordmænd poa Cuba liker fig godt der. Brev fra Mr. Torkel Oftelie har nylig fooet Brev fra A. H. Lindelie. der for nogle Aor stden var en bekjendt Avis- og Af holdSmand i Nord Dskota. Brevet vil udentvivl interessere Ugebladets Læsere, og vi gjengiver det nedenfor, med Let terhead og det hele, do Mr. Oftelie hor vætet sao venlig ot give Tillodels« dertil: Lindelie, (Mir.), Cuba, Jan. 30,1907. Hr. Torkel Oftelie, Fergus Folls, Minn. Gomle Ven! Deres Brev of 19de ds. modtog jeg for en Tid siden, og jeg tokker, fordi De «indrer en gammel Kollega og Ben. Ja, jeq har været her nu 4£ Aar. Jeg har seet Kasteller ramle jeg har bygget nye og seet dem ramle. Men trodS alt er jeg nu vel tilfreds. De ser, at jeg var den første Nordmand paa £)en. Jeg flog mig ned for mig selv aldeles alene, og det saa ofte furt ub. Naar en Avismanb flal til at forme, saa gaar ofte mangt bom. Men jeg giver aldrig op, og nu er jeg paa sikker Grund. Jeg liter Cuba saa godt forn jeg vel kan like noget Land, do hvert har sine „Draw» backs". Hvad jeg liker bedst her er Klimaet og de mange Anledninger til ot flaa ind poo hvad man vil uden at møde Konkuronce og uden ot træde sitv Næste paa Tæerne. Her er et Vildnis kun faa Steder kon koldes vakre, fordi fao lidet er gjort. Jeg blev kjed of Avisarbeide og vilde forme, og her er det eneste Land. hvor jeg vil forme. Krigen føiteS mest i Aviserne, og her i denne Del af Den faa vi intet til de#* Bi lever sao trygge her, som De gjør i Minnesota, og vi gruer ikke for Frem tiden. Hvert ungt Land har havt sine Rivninger. Den amerikanske Republik var over 70 Aor gammel og dog havde den en Revolution, der flrækflog hele Verden. Nei, jeg føler mig tryg. Everdrups Koloni er langt sst herfro. Jeg saa bet xonb for fem Aor siben før zeg bosatte mig. Men det er for bakket! Godt Land, men maa farme i en Stige. Jeg tror neppe, at hans Koloni vil blioejil noget. Her er fin Vinter mellem 60 og 80 Grader, bare lidt for tørt. Om Sommeren er her op til 94 Grader, aldrig mere. Sølen er det værste her i Regntiden. Jeg avler Smør, Kalve, Griser og Høns til udmærkede Priser og er tilfreds. Hele Familien här havt udmærket Helse og ingen Doktorregnin ger. Kommer De til Cuba, se inborn til mig og jeg skal retlede Dem faa bedst, jeg kan. Hermed en venlig Hilsen fra en gam ^mel Avismand. Din Ven, A. H. Lindelie. „From" (Fargo): John Anderson, tibligere her fra Byen, frøs ihjæl i Nær heben af Bowbells, (N. ,) stste Uge. Anderson boebe her i mange Aar. Siste Høst reiste han mev sin KW Familie til Ward County, hvor han havde taget Land. Alt gik godt og vel indtil for et Par Uger siben, bo Kulforsyningen og Pro vianten begyndte at skrumpe ind. Sne en var faa dyb, at den gjorde Veiene næ sten ufremkommelige, dog maatte ollige vel Hr. Anderson søge at komme til øyen. Poo Tilbagevejen røg der op en. Snestorm med stærk Kulde, og An ber son satte Livet til. Det frosne Le geme blev gjenfunbet ben næste Dag, og Venner og Naboer kom Familien til Hjælp med det nødvendige Brændsel og Fødemidler. -s Ifølge et ondet Blod frøs ogsaa He stene ihjel. MinnesotoS Legislotur har antaget et Lovforslag om -at bevilge $50,000 til (Statsadvokatens Departement, fotot han kan skaffe sig den riøboeuOtge ^lÅ-5* 4 7., *4 A^ V V +i X^r tH ^ik 4-' *j£ l"fi '»V K H|tlp foråt føre Sogen om Nebsættelse oi Frozttorterne. Meierimovet^ Meierimøbet sidste Lørdag var noksaa vel besøgt af Farmere og Byfolk. Mø det blev koldt til Orden af I. G. Dur rell omkring Kl. 11. Mr. Whiting af Orwell blev valgt til Formand og Lee nord Eriksson Sekretær. Den første Taler var Joel Vinkjer fro Crookston. Hr. Binkjer har været Bestyrer af Mele« rier i 12 »ar. Han er stærkt inde for, ot Farmerne opretter Andelsmeierier. Hott talte i fit Foredrog om de forskjel lige Maader at drive Meierier paa. Han nævnte først, hvad hon vilde kolde den- centraliserende Meieridrift, hvor man sender Fløden longe Afstande pao Jernbanen til et centralt Punkt som f. Er. Minneapolis. Han pooviste. at Formerne paa denne Moode aldrig kunde fao faa høi Pris for sit Produkt, som naar ie havde et godt og vel bestyret Méieti i sin Midte. Pen anden Maade var den lokole Meieribrift, som kunbe væte enten et as private Mænb eiet Meieri eller ogsaa Andelsmeieri, sont eiebes og breves i Fællesskab af be Farmere, som sfosfebe Fladen. Dette var, hvab han vilde kalde Iben co-operative Meieribrift, eller hvad inan i Norge og Danmark er vant til ot? kalde Andelsmeierier. Der vor mange Fordele ved at have et soadont Meieri. Dette forstod nu Folk tilfulde i de ældre Settlementer. Naar Folk fro Jhwt eller atidre Steder sønbensra kom dp her for at kjøbe Sand, var bet, de altid spurgte om, hvad Slag« Meieri de hatzde paa Stedet. Disse Folk for stod fordelen ved gode Meierier. Han udviklede dernæst, hvorledes man skulde god tyværks og inkorporere. Forenin gen Motte udstede Aktter til et fao stort Beii% fom vor nødvendigt forot opføre täjtteäet* Man kuÄÄe fastsætte Aktien« Størrelse, eftersom «a» fondt passende f. Er. $60 eller $100. Og de maatte vætze opbetalte, før man begyndte, f»o man havbe Penge at bygge for. Man biti be ikke tage ibrug til Meieri en Byg ning, som var opført til et anbet Brug. Gjorbe man bette, begik man et fatalt Misgreb. Meieribygningen maatte op føres paa et Steb, fom kunde dræneres vel og holdes tørt. Og den maatte op føreS i olle Dele saaledes, som en mo derne Meieribygning skel være. Matt binde sikre sig ikke mindre end 600 Kjør. ^on. R. I. Morleg fra Owatonna. forø er en gammel erfaren Meierimanb, haäbe en anbeit Mening om, hvorlebeS mejn burde gaa ivei tneb at organisere et Andelsmeieri. Aktierne burde tages af be Farmere, sont er tneb i Foreningen, saa alle var forholbSvis lige megtt in teresseret. Derpaa skulbe hver Farmer give sin Note for sin Aktie. Disse Notes lægges inb paa en Bank, hvor mun paa bent laaner Pengene. Ingen Farmer betaler alfsaa noget kontant. Noten betales efterhoert ved ben Fløde, man leverer til Meieriet. Veb hvert Maanebsopgjør regner Meieribestyreren of f. Er. Se for hvert 100 Punb Smør fedt, hver Farmer har leveret. Dette gitar til Betaling of hans Note til Banken. Paa denne Maade betaler man for Meieriet, næsten uden at man lægger Mærke til det. Og saa er alle ligt interesseret Dette var ben Maa de, man brugte i ben sydltge Del af Staten. Naar mon skulbe betale op Aktierne kontant, før man begynbte, sao vor bet ofte, at nogle af Medlemmerne ikke havde Penge og maatte faa Hen stand, og faa vilde der gjerne blive Ugreier. Det var aldrig vanskeligt at faa en Bank til at skuffe de nødvend'ge Penge, ba enhver Bank gjerne øilbe have Meieriets Forretning Idet Mr. Motley paaoiste Nødven» higheben af at begynbé med Metertdrift, forbi Hvedebyrkying floor feil, onssrte ho som Aarsag til baarlig Hvebegrzbe i den senere Tid, at Jorden er bleven ^hvedesy^", det vil sige: Mon har dy. fot Hbebe faa længe, at matt har taget af Jorden de" Bestanddele, hvo Hyeden skol dannes. Man hor gjort densamme Erfaring i sydlige Minne Paa Formiddagen blev udnævnt e„ A fs Denne Komite anbefalede paa Efter middagen ot udnævne en Komite pao 11 Meblemmer til ot unbersøge i Nobolo» get, hvormonge Formere ønfler ot være med en co-operotiv Forretning, og ljvormeget Melk enhver of dem vil levere. Komiteen blev udnævnt foaledes: Om Eftermiddagen talte Hr Motley igjen om Fo belene veb Meltforretntng. Den sidste Taler var Robert Crick more, Vicepresident for Statens Meieri Association. Han gav en udførlig Be skrivelse af, hvorledes en Meieribygntng skulde være opført og indrettet, famt en detaljeret Opgave over dens Kostenbe. Møbet antog enstemmigt ett Resolu tion, ber ubtrykte, at man var i Favør of at oprette et co operativt Meieri her, men at bet paa tngen Maade var Hen sigten at stille sig i Opposition til bet aQerebe eksisterende Meieri, ber tilhører Mr. Boker. Matt gik ud fro, ot der var Runt nok for to, ja for et halvt Dusin i dette Nabolag, da der vor Kjør nok. Komiteen mødte i Leonord Ertksson? Kontor Tirsdog Eftermiddag forot læg ge Plotter for sil Arbeide. Hr. Redaktør! Idet jeg sender min Subskription paa Bladet, vil jeg benytte Anledningen tit at meddele lidt fra de ugifte Mæno her i Ward County, da mit tidligere Hjem var ved Rothsay, og jeg har mange hendte dernede. Der er mange Minnesota go.f her, og alle trives godt. Vi har en streng Vinter, og Trænene kommer feiden frem. Vor nærmeste Siation er White Eatth. Den ligger 14 Mil sgdjocst fra os og er en net liden By beliggende ved Great Northern Banen med tre Grvce ry-Butiker, 1 Apothek, 2 Banker, Ma skinværksted, 2 Smedeværksteder, 2 Bar berstuer, 4 Restaurationer, 1 Hotel og 3 Elevatorer, ikke at forglemme 1 Far» tnerelevator, der gjorde ett glimrende Forretning siste Høst. Dersom det vedbliver at storme, som bet har gjort, bliver bet haardt for Proviant heroppe. Vi kan ikke faa mere Mel, Kaffe eller Sukker, i White Earth. Men vi faar haabe paa Bebre Tiber. Soo Kompagniet vil komme med en ny Bane gjennem Ward County. Den skal gaa ub fra Carpio og bygges lige til Kysten. Da faar jeg kun lf Mil til Jernbanen og ba er vi alle O K. Dernteb er alle Ugebladets Læsere hilset fro os Vestens Bachelors. Flere Songe of „Ljom". Mc of Prof. Ristod v SErbøbigst, Monbskoret „Ljom" vil med stance af Prof. Ristod, Mis S Hustvedt oq ondre give en Underholdning pao Norden Holl TorSdog den 14de Feb. Kl. 8 Aften. Programmet vil blive meget afvekslende: f" Pianosolo af Miss HustveÄ. v Violins ol o af Osmund Vtnje. Vocal Solo of Casper Dale. Billetter vil koste 25c. Alle er vel komne. HlS^ORiCAl SOCSETY. Dalton. Det er faldt min Lod at meddele fraværende Slægt og Venner, ot vor elskede Moder, Mrs. Marie Torvik, af gik ved Døden den 29be Januar 80 Aar og 2 Doge gammel. Afdøde var gift omtrent 56 Aar og hovde 9 Børn, hvoraf 4 er døde, 3 som voksne, 1 fom Barn. De gjenlevende er Mrs. Mor it Stangvik i Fergus Falls, Ole Torvik ved Grand Horbor, N. D., Sivert Torvik i Done Prairie, Mrs. Ingri Renner i Pelican Rapids og Mrs. Ole Aornes, fom var hendes yng ste Datter, og hos hvem hun hor været de siste 12 Aor. Den afdøde og hendes Maud, Marti nus Torvik, tom fra Norge for ca. 20 Aar siben og boebe først i Tumult hos sin Søn Lars Torvik. Efter hans Døb kom be til mig, hvor Svigerfaber døde forlibt over 14 Maaneber stden. Den nu afbøde var en stilfærdig og taalmobig Kvinbe. Hun var svagelig i mange Aar, og nu i Vinter har hun til bets ligget. De siste 12 Døgn laa hun hele Tiben og. haobe tildels store Smer ter, saa hun længtebe ester ben Stund, ba hun kunbe flykte herfra. Hun hav» be ett klar Forstanb lige til bet siste, og hun bøbe i Haabet om ett frelst Sjæl. Det var Hensigten at holbe Begra velsen ben 2den ds., men paagrund af Snestormen maatte det udsættes til idag. Hun blev begravet ved Stden af sin Mand ved Parkdale Kute, og Post. Berlie forrettede. SErbødigst, Ole AarneS. Sta!enS Senat Har antaget et For slag om at forhøie Lønnen for Høieste retSdommere ttl $7000 for Aaret og for Dist iktSvomme» til $50.00, Sena? torerné Sageng og C. A. Johnson talte imod Forhøtelse, men Forflaget gik igjennem med 38 Stemmer mod 21. De Postkjørere, som leverer Post fro Hus til Hus, ude i Landdistrikterne, har netop faaet sin Løn forhøiet med $120 fot Aaret, saaat be nu faar $840 ialt. De trængte det vel, og bet er endnu lidet nok i Betraktning af, at be flal være ude i alle Slags Veir og fær des i alle Slags yøre omtrent hver ene ste Hverdag Aaret. Kongresmand Steenerjon har virket ivrigt foret faa denne- Lønssorhøielse tilvejebragt. Han v.ilde gjerne have havt drn større, men Kravene ont Løns forhoielse var saa almindelige over hele Linjen i Postvæsenet, at hatt ikke kunde faa mere for Postkjørerne denne Gang. Alt Haab opgivet. Mrs. M. Appel flriver fra Juhl, Mich.: „For ni Aar siden begyndte jeg at Bruge Dr. Peter's Kur if o. Lægerne havde flere Aat tidli gere opgivet att Haab om at funne redde mig. Jeg er nu 59 Aar gammel, og Næst Gub har jeg Knrifo at takke for min nuværende gode Helbred. Jeg havbe prøvet alle Slags Mediciner og lidt for færdeligt men bet vil tage forlænge ot fortælle alt." Hvem kon læse et faabant Brev uden at blive overbevist om, at bette gamle og velprsvebe Lægemiddel besidder ualmin delig lægende Egenskaber. Dr. Peter's^ Knttko's Ry fom et blodrensende og styr kende Middel har itaaet over hele Ver den. Det er ikke nogen Ahothek-Mebis cin eller almindelig Handelsvare, men forsynes gjennem Special-Agenterne^ hvorom Oplysning faaeS ved at skrive til Dr. Peter Fahrney & SonS Co., U2—118 So. Hoyne Ave., Chicago, III. Krevsmode. Fergus Folls KredS of 'Frikirken of. holder si^ Kredsmøbe, om Gud vtl, i Sarpsborg Mgh., Dalton, Minn Post. E. BerlieS Kold, 12—14 Mors. Samtaleemne: Luk. 15. Herren ocU figne Modet til GjæleS Frelse. O. Dohle, Formand. Andrew Olson. Sek. Indbydelse? ttl Bryllupper ttykkeS i Ugebladets Trykkeri. \n\n THE LINDELIE DAIRY FARM Manufacturers of The Finest Butter in the Market Ro. 1316. Fergus Falls, Minnesota, 14de Februa» 1907. LVde Aarg, Kotptte til at toge Ssørgsmoalet om Orgonisation under Overveielse. Den !estod of A. L. Whiting fro Orwell, S. K. Cornish fro Aurdol, W. S. Toombs fro Western, Mr. Tomhore ro Fergus Falls og Victor. Petterson ra Buse. A. G. Anderson og_ F. E. Hodgson ljerfra, A. L. Whiting fro Orwell, I. Sumon fra Aostod, S. K. Cornish fra Aurbal, Victor Petterson fra Buse, John I. Tomhave fro Carlisle, Ole Skinnzrub fra Dane Prairie, T. E Zimmerman fra Elizabeth, W. S. ToombS fra Roberts, Henry Tomhave fi a Fergus Falls. Powers gate, N. D. 4de Feb. 1907. Martin I. Moen. Concert 4de Feb. "løiteduet of Prof. Drothning og Mr Henry Lundquist Violinduet af Misses Anderson MINNESOTA Ste Feb. 1907.