Fergus Falls ugeblad. [volume], September 15, 1915, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
brudstykker fra en Norgestur.
Af K. H. Bergerud.
Den 24de suit. reiste jeg til min
Skolekammerat, Stengrim Tveten, i
Sigdal, hvis prægtige Gaard ligger
lige op til Eggedals sydlige Grænse.
Der sik jeg se Virkningen af Saltpete
ret fra Rjukan. Han havde brugt det
til ©iødntng paa en Kløvermark og
havde som Følge den sværeste Kløver
eng jeg Nogensteds har feet. Stengrtm
er Enkemand og overlader for det meste
Driften af sin Gaard til fine Sønner.
Selv er han Maler' og driver dermed
meget af Tiden. Saa gik Veien ned
over til mm Bror igjen oq de paaføl
gende Dage benyttede jeg til at besøge
nogle af de talrige Slægtninge jeg
fandt. Blandt disse var min Bror
søn, Hans Blegeberg, der er gift med
en Datter af afdøde Torger Blegeberg,
og driver bande Blegeberg- og Gunne
rud-Gaardene. Ligeledes aflagde jeg
Besøg hos min Brordatter, Ingri
Baase, som ogsaa sidder godt i det.
Der var mange flere soar jeg gjerne
vilde ha Besøgt, men Tiden tillod det
ikke. Det gik mig som saamange
andre der har reist til sin Hiembygd
efter mange, mange Aars Fravær, at
jeg fandt langt flere Slægtninge end
jeg vidste om. Men Tiden for Hjem
reisen var bestemt, og om Morgenen
den 27de Juli stod jeg færdig til at ta
Afsked med min kjære Fødebygd og de
mange Kjære jeg havde havt faadant
hyggeligt Samvær med. Haardest var
det selvfølgelig at skilles med min
gamle Bror, den ældste og eneste af
Brødreflokken som fra Barnsben til
graanende Alder altid havde klynget til
Norge som sit Hjemsted, skjønt Skarer
af Slægtninge og Bekendte drog bort
gjennem Aarenes Løb til det forjættede
Amerika. Mit Ophold i Hjembygden
havde git ham Lyst til at besøge Ame
rika, og atter hilse paa sine mange
Kjære her, og han omgikkes med Tan
ker om at flaa Følge, men paagrund af
Aiensyge var han under Lægebehand
ling og tnaatte opgi Tanken paa at
reise. Han blev med mig til Hole og i
Afskedsstunden lovet jeg ham, at der)om
LA) og Helse blev mig forundt, skulde
jeg atter bejøge Norge om nogle Aar og
haabede da, at faa træffe ham igjen.
Men det er nu umuliggjort, thi 4
Maaneder efter jeg fa Farvel med ham
moatte han gjøre en anden Reife, den
siste som det er beflikket os alle at
gjire.
Grønseth-Brødrene havde begivet sig
paa Hjemtur omkring en Uge iforveien,
men jeg havde lovet Helqe Skadeland
at vente til han blev færdig.
Efter en Dags Ophold Kristiania
hvor vi benyttede Tiden til at bese Ud
stillingen og forresten gjøre lidt Ind
kjsb af Smaafager som
vi
imgymp
f^„- "'v^ Ty^^-^ri ^ir
',
1
-.
K
ønskede'at ta
med os hjem til Minde om Norgestu
ren, gik vi ombord den engelske Baad,
Esquimo, straks efter Middag den 29de
og satte Kurs mod England. M.ed det
samme eg fluide qaa ombord, fik jeg
til min Overraflelse og Glæde fe mine
gamle Naboer fra Amerika, N. T.
Moen og Bernt Brown, som ogsaa
tiltraadte Tilbagereisen.
Før Afreifen begyndte vi at
høre
truende Krigsrygter, men havde ingen
Anelse om, at Krigsuveiret fluide træk
ke
op saa hurtigt som det gjorde. Men
naar vi næste Dag, den 30te Juli, fik
fe en Eskadre af over 40 engelske Slag
skibe omringe vor Baad i Nordsjöen,
paa Vei at opjøge den iyfle Flaade, da
begyndte
vt at
for sta a at Stillingen var
kritifl, og paa samme Tld som at vi
blev bange for hvad kunde hænde os
paa Havet, var vi ogsaa glad
for,' at
vi allerede var
paa
Hjemvei.
rvT^•^s-
Naar vi kom til England, var Luf
ten fuld af stygge Krigsflyer, og en Tid
saa det ud som at vi flulde bli hindret
fra at komme afsted efter bestemt Tid.
Men den store engelske Damper "Mau
retania" løftede dog sit vældige Anker
om Eftermiddagen den Iste August og
styrede afsted mod det aabne Hav.
Wngstelse og Spænding for hvad kun
ne hænde os betog alle tænkende Sind.
Mange har læst den eventyrlige Seil
lads som Mauritania gjorde denne
Gang, og jeg flat ikke gaa ind i Detal
jer. Kun minde, om, at aldrig i Sjø
fartens Historie har nogen Passager
damper krydset det store Hav paa saa
kort Tid. Omtrent paa samme Tid
som Mauritania forlod Liverpool, faa
blev Stillingen faa bitter mellem Eng
land og Tyflland, at de begyndte at
kapre hinandens Fartøi, og Besætnin
gen af vor Baad frygtet for en faadan
Sjæbne fra først af. Derfor gik
Mauritania usædvanlig Fart næsten
fra den kont i det aabne Hav. Ons
dagsaften den 5te August blev alle Lys
flukket og vor Baad pløiede Havet med
en Fart der vakte alles Opmærksom
hedi Hvad var paafcerde? Ingen af
Besætningen turde fortælle. Wngflel
sen hos Passagererne gik hø
it, særlig
hos dem som la Mærke til, at vor
Baad ændrede Kurs Kl. 11 om Afte
nen. Næste Morgen den 6te August
laa vor Baad i Havn ved Halifax.
Efter Sjømænds Beregning, havde den
gjort Turen over Havet paa 3 Dage og
20 Timer. Efter vor Beregning, var
det 4 Dage og 10 Timer fra vi forlod
Liverpool itl vi kom i Havn ved Hali
fax Aarfagen til at den ændrede Kurs
og gik til Halifax istedenfor til New
Aork var, at vor Kaptein blev pr.
Traadløs Telegraf underrettet om. at
tre tyfle Krydsere var i vor Nærhed og
vilde prøve at kapre os. $ Halifax
matte vl ligge Havn i 4 Dage. En
delig fik vi flippe iland og fortsatte
Hjemreisen med Jernbane gjennem Ca
nada, da Eunard Linjens Bestyrelse
tkke vovede at la Mauretania fortsætte
til New Aork. Men derfor bærer vi
ikke noget Had til Tyflerne, thi vi fik
en eventyrlig Reise, uden at lide noget
ondt, og paa samme Tid sparede alle
om havde kjøbt Billet tit New 2) ork
omkring $18.00, da vt fik Befordring
lige til Chicago paa samme Billet.
Paa Gjennemreise standsede vi nogle
Dage ved Decorah, Iowa, forat besøge
Slægtninge, og den 20de August var
jeg hjemme igjen og fandt alle mine i
god Behold.
Nu flal j6g ikke trætte Læserne læn
gere. Det er ikke saa let ät gjøre en
Reisebeskrivelse som kan interessere Læ
jerne af et Blad. Jeg havde ikke
tænkt at skrive faanteget font jeg har,
men de mange om har kommet til mig
og udtrykt sin Interesse og Fornøjelse
over hvad jeg har skrevet, har opmun
tret mig til at holde paa
Bit nu først og fremst takke Ugebla
det for det Spalterum bet har ydet
mig. Dernæst dets Læsere for den
Opmærksomhed de har fljænket mine
"Brudstykker". Jeg havde en meget
hyggelig og vellykket Norgestur ett
Tur som jeg aldrig vtl glemme eller
angre paa. Oq derfor flyider jeg me
get be hyggelige Rejsekammerater jeg
havde, og vil bersor ogsaa herved sær
lig takke Grønseth-Brøbrene og Helge
Skadeland for hyggeligt Samvær un
der Reisen og vort Besøg i Hjembyg
den. Folket i Norge har bevaret den
gamle Gjæstfrihed til idag. og derfor
var det faa inderlig sornøieliH at kom
me til deres Hjem, enten de var fattige
eller rige. Dette mit Besøg opfriskede
gamle Minder og gav mig fornyet -In
",. ff "'r1 T-
tid, og som jeg afslutter dette Reisebrev
kan jeg ikke andet end ængstes over den
kritiske Stilling det nu befinder sig i og
Pnfle af inderste Hjerte, at vort kjære
Folk derhjemme ntaa undgaa at ind
blandes i det frygtelige Blodbad font
Europas Nationer nu besinder fig i.
Af vigtighed for Farmerne.
Følgende Skrivelse er forfattet af
Professorer ved Landbrugsskolen St.
Paul og er biet publiceret i mange
Blade. Da den indeholder mange
Vink as Betydning for Farmerne netop
nu, jaa gjengir vi den i sin Helhed:
"En halv Avling af Mais (Corn) er
alt, hvad Minnesota kan vente iaar.
Dette sremgaar af talrige Rapporter
modtaget fra alle Dele af Staten ved
"Ertension"-Afdelingen af Landbrugs
flolen ved Minnesota Universitet. For
at jelv'eti halv Avling skal opnaaes,
ntaa desforuden Veiret være af det al
lerbedste Mais-Veir i et Gjennemfnit
af tre Uger til. Da dett normale Tio
for stærk Frost er omkring dett 20de
September, fer Sagen daarlig ud.
Den fer i Virkeligheden daarlig ud
baade for dette Aaar og for næste, ef
tersom dette Aars Avling ntaa flasse
Forsyningen af Sædemais (Seed Corn)
for Plantningen til Vaaren.
De modtagne Rapporter lyder gjetv
nemfnitlig paa følgende:
"Omtrent Halvparten af den plan
tede Mais vil modnes, dersom Veiret er
gunstigt i fra to til tre Uger.
"Udsigterne til at sikre Sædemais er
nogenlunde gode, hvis Veiret er godt.
"Meget lidet af gammel Mais, flik
ket tit Sæd for næste Aar, er at faa.
De Sorter, font viser sig bedst, er
Minnesota No. 13 og No. 28."
I Betragtning af denne Stilling
gjør Landbrugsskolens Ertension-Asde
Itng stor Anstrængelse for at henlede
alle Farmeres Opmærksomhed paa
Nædvendigheden af at lægge op hvert
eneste Ax, font kan skaffes, af Sæde
mais vokset i Minnesota, da Sædemais
længere sydfra ikke er paalidelig for
Plantning i Minnesota.
Derfor ttlraades Farmerne meget
indstændig:
At udvælge de mest lovende Stykker
i fine Maisagre.
At plukke Sædemais fra de stasende
Stængler paa disse Stykker snarest
muligt, efteråt Matjen er blevet moden
nok, det vil sige, naar dett har naoet
den bulkede ("dent") Tilstand, hvis der
trues med Frost. At lægge op den
indsamlede Sædemais øieblikkelig efter
Plukningen paa et Sted, hvor hvert
enkelt Ar kan faa rigelig Ventilation,
og hvor der dog ikke er Fare for at de
fan blive frostbidte.
At fjøbe Ret til at plukke Sædemais
1 en eller anden Nabys Ager, dersom
der tffe er nogen moden Mais i ens
egen.
Skolen aitmaber desuden Farmer
klubber o lignende Foreninger om at
optage Arbeidet og saa hver eneste
Mand, som er direkte interesseret
Mais, til at hjælpe til med at faa ud
af dettte Aars lille Avling Sædemais
nok til den kommende Vaar.
tereéfe i bet gamle Fædreland. 3e9 Frost men naar bet truer titeb Frost,
jmfler Land og Folk en velsignet Frem- Ja pluk SædeWis^".
At det vil være Umagen værd, at
gjøre en Extra-Anstrængelse for at
famle Sædemais denne Høst, er klart
nof, naar det nævnes, at Sædemais
vil blive værd fra %b tit $10 Bufhelen
til Vaaren.
Avlingens Wvnhed ^ude gjecktem
Statens forfljellige Strøg giør det
umuligt iaar at fastsætte en Sædemais
Uge, faatedes font man har gjort i flere
Aar. Iaar ntaa Regelen blive denne:
"Hver Martd ntaa passe paa for, sig
selv og faa ind sin Sædemais jaa tid
I Ug, som det er muligt. Lad Matfen
modnes, saalænge der ikke er nogen for
I 1 1
^-•& -. 5^»^
J^-i^.---'-»-*r •.% v i .-
-t &
f'
V
Spredte Nyheder-
Tysteren Gustav Stahl fom un
dertegnede en falsi Erklæring om at
han saa fire Kanoner ombord paa "Lu
fitania" umiddelbart inden Skibets
Afreife, er blit idømt Halvandet Aars
Fcengsel.
Miss Judith Ludine Tagland,
Datter af Mr. og Mrs. Ludvig Tag
land i Rushford, Mtntt., blev den 1ste
September ægteviet til Prof. Thomas
Mafon, Lærer ved Concordia College i
Moorhead, Minn.
Ved Universitetet opføres nu en
Bygning for at frembringe Serum mod
Svinekoleraen. Ved Hjælp af denne
Anstalt, som kommer til at koste BIO,
000, haaber matt at kunne faa Bugt
med Svinekoleraen i Staten.
Den kjendte Nordlandspræst og
Foregangsmand Ole Tobias Olfon
fyldte den 18de Aug. 85 Aar. Olson,
fom stden han i 1904 tog Afsked fra
fit Embede fom Sognepræst i Høi
fjelddalen har boet i Kristiania, er
fremdeles rast og rørig og færdes dag
lig ude.
De norske Menigheder i Minnea
polis har udnævnt en Femtenmands
komite, der har Ledelsen af Arbeidet
under County-Option Kampen i Hen
nepin County. Denne Komite har
organiseret sig og er i aktivt Arbeide.
Den bestaar af følgende noksaa kendte
Mænd: Legislaturrnedlern I. W. Wil-
son. Advokat Elias Rachie, Redaktør
N. N. Rønning, Dr. C. M. Roan,
L. Stavnheim, Advokat Lars O.
Haug, B. O. Draxten, Kjøbmand
Otto Rood, Pastorerne O. H. Slet
ten, P. M. Peterfon og M. O. Sum
stad, I. I. Skørdalsvold, Gustav
Eide. A. M. Wold, & M. Orfield..
Chicagos Skolekommission be
sluttede forleden med 11 mod 9 Stem
mer at Chicagos Lcnrfortmnd, der
kal Være den mest indflydelsesrige Fore
ning af sin Art i Landet, maa opløses
inden tre Maaneder. Kommissionens
Beslutning gaar ud paa, at Sætere
i om tilhører Foreningen vil bli mulkte
ret, suspenderet eller afflediget. Dette
betyder at alle Særere og Lærerinder
om nu er Medlemmer af denne eller
nogen anden Forening knyttet til Amer
ican Federation of Sabor, straks maa
melde sig ud og love aldrig at træde
ind i en lignende Forening. ^Chica
gos Teachers' Federation" har i over ti
Aar blandet sig ind i den lokale Poli
tik paa en Maade fom mildest talt ikke
char gavnet Byens Skolevæsen.
Landbruksdepartementet Wash
ington har offentliggjort en Statistik,
som viser, at Farmerne og Kvægop
drætterne fik 6£ Procent mindre for
sine Produkter den 1ste September iaar
end den 1ste September ifjor. For
August Maaneds Vedkommende var
Priserne i det store og hele faldt, iste
detfor, fom vanligt, at stige. Gjen
nemfnitsprisen for Kornvarer faldt
omkring 4.6 Procent August, sam
menlignet med en gjennemsnitlig Stig
ning paa 1.7 Procent for August
Maaned i de fisie fyv Aar. Prisen
paa Kjødkvæg faldt 6.4 Procent fra
15de Juli til 15de August. I
de fiste
fem Aar har Prisen i det nævnte Tids
rum steget 1.3 Procent.
"Tænk hvor vi vilde været idag,
dersom vi i det Hvide Hus havde hat
en Jingo med Snellert-Patriotisme
passende op en Anledning til at bli
fornærmet af nogen, saa han kunde
faa flacts," fa Bryan i en Tale i Chi
cago. "Ingen, fom elsker Gud, kan
gi ham Skylden for denne Krig. Der-
fom min Analyse er korrekt, blev den
forcctrfaget af Tilhængerne af den Læ
re, at Magt er Ret. Og mens I
endnu er istand til at ræsonere som et
Folk, ber jeg eder om at lægge Vægt
paa eders Fordømmelse af denne for
færdelige Sære. Her i Amerika ud
vikler vi to Skoler. Den ene lærer, at
Maaden hvorpaa Krig forebygges,. er
at forberede fig paa den. Jeg tror
sandelig, at dersom vi havde forberedt
os til Kr.tg, vilde vi nu være Deltagere
i denne Krig og streget paa Blod.
Ingen Nation udæsker os idag men
dersom nogen af Europas Vanvittige
skulde udfordre os, tror jeg det vilde
være ret at siqe: "Vt vil ikke ned og
baste i Blodsølen bare fd!r at føte os
i. 1 i
4
1
23vffolerne aabnes.
Public Skolerne her i Byen aabne
des Tirsdag afvigte Uge, med I.
Adams-Bygningen.
Madison Bygningen.
Jefferson-Bygningen.
County-Udstillingen stal holdes
her i Midten as næste Maaned, og
Arbeidet med at sætte Grunden istand
og bygge de nye Bygninger gaar frem
ad med raste Skridt. Det vil være ert
od Plan for Farmerne at huste paa
at famle Udstillingsgenstande nu.
Med den usædvanlige store Vækst paa
næsten alt Grøn og Havesager burde
det være forholdsvis let at faa en (tf
parte god Opvisning af Farmproduk
ter dette Aar, dersom Farmerne gjør
sig lidt Umage med at samle og ind
bringe be bedste Prøver be kan finde.
Efter mange Uger af næsten
uafbrudt Tørveir, blev der en Foran
dring i Slutningen af afvigte Uge.
Natten mellem Torsdag og Fredag
kom der en Regnskur der standsede
Træstningen næste Dag. Paa Sørdag
var der flere Træstemaikiner som star
ted igjen, men omkring Middagstid
begyndte bet at regne igjen saa der blev
atter Stands. Det regnede lidt bet
meste af Eftermiddagen og udover Nat
ten. Søndag faldt der ogsaa end-l
Regn. Der blev faaledes flere Dages
Stands med Træstemastinerne. Vei
ret var stytt og tungt baade Søndag
og Mandag, saa Grønet baade.
"Shock" og i Stak holdt sig raadt.
Der er endnu meget af Grønet forn
ftaat i Shock herrundt faa bet vil end
nu hengaa mindst en Uge efter Maski
nerne kommer igang igjen og til de
blir færdig med Shockttæflingen. Hvad
Udbyttet angaat, saa viset det fig at
være mindre end mange hat streget om.
Hveden gaar omkring 20 Bushel pr.
Acre, paa mange Steder mindre og
paa nogle Steder mere
heligt,
Bygget et ogsaa aldeles upaa- at
t",-*1
.,T: -,-: ^-."\5V."v'..i •_. ,•-'*-•• .'-
V
4
A
#G
Norby, som Superintendent. Da det
maaste vil være af Interesse for man
ge at vide hvem er Særere og Lærerin
der ved de forskjellige Afdelinger af
vore Skoler, har vi forflaffet os en
fuldstændig Navneliste af alle, med
Angivelse af hvor deres Hjemsted er.
Den er som følger:
Høistolen.
Junior Høistolen.
V
Sedre. Aväg paa Farmen.
JernwNelongen I. I. Hill, 'ter
ogsaa er bekjendi fom en Kvægopdræt
tet af Rat,g, holbt fiste Onsbag en
Tale i U bfl
i
11
i n g- pi
ni O o aen for en
stor Forsamling of Farmere. Blandt
andet sagde han:
"Mere og bedre Kvæg betyder baabe
her i Minnesota og i andre Stater.sftre
Millioner Dollars," sagde Mr. Hill.
"Men bet maa være paa enhver Farm,
og det maa bære baabe Slagtekvæg og
Melkekvæg.
Jordens Frugtbarhed og Farmer
nes Velstand er afhængig af Kvæget.
Er der tlke Kvæg paa en Farm, bety
ber bet at Farmen blir udpint, hvor
for enhver Farmer, fom ønsker, at
hans Farm stal bære saa god 50 Aar
fra nu, fom den er idag. maa have
Kvæg.
Den Ting at opdrætte godt Kvæg
jog holde Jorden frugtbar er ingen
Vanskelighed for den, som et helt inde
i Sagen og har Penge nok til at holde
fine Kreaturer. Det er et Problem
for ben almindelige Farmer, som hat,
hvad vi kalder Skrabekvæg. Den al
mindelige Farmerko, den, som produ
cerer Melk og Kjød, Koen, som med
Lethed kan opdrættes, det er den, som
den almindelige Farmer i saa høi
Grad trænger idag.
Det er den almindelige Farme/som
skal staffe os Kjød og Smør, og han
maa derfor have en Farm, som produ
ceret mest mulig, oa en god Ko.
Jeg hat været Medlem af mange
Associationer, som har drevet Kvæg
opdrætning, og jeg har opdrættet man
ge Slags Kvægracer selv, men jeg ved
bedre nu. Jeg ved, at hvis en Far
mer ikke kan holde baade Melkekvæg og
Slagtekvæg, har han mistet Halvdelen
af Fortjenesten. Han greier sig, men
vil gjøre det som en Mand, der har
bare et Ben at gaa paa. Det tager to
Ben for at kapløbe. Da jeg overtog
North Oaks, var Sandet udpint. Jeg
atlbe producere omkring et halvt Ton
Rævehale paa Acren. Kvæget har
bragt Jorden i Hævd igjen, og jeg har
lært under mit Arbeide, at en god
Melkko ogsaa kan .staffe godt Ktød.
Jeg har en Ko, som i maanedsvis har
givet 28 Quarts Melk om Dagen, og
i samme Fjøs er en af hendes Okser,
som nu veier 3,100 Pund. Denne
Okse har aldrig været stærkt fodret, og
bet kunde godt gaa an at drive den op
i et Par Hundrede Pund mere. Den
ne Ko danner ingen Undtagelse blandt
Shorthornkjørene.
Jeg har i det samme Fjøs South
Devou Kvæg, som er bekjendt for fin
Evne til at producere baade. Melk og
Kjød, og disse Egenskaber skylder de
Shorthornracen. Det er kommet fra
«Shorthornkvæg i Sydftanktige.
I
Argentina løser de dette Problem
paa den Maade, og vi kan gjøre det
samme her. Dette Kvæg kan forbedre
det almindelige Kvæg, til enhver Far
mer har en god Besætning. Slig kan
ovnaaes ved Samarbeide. En god
Ko vil hjælpe ham til at betale sine
Regniugea, holde Jorden i £ærb_. og
staffe ogsaa Penge i Banken."
Cömmisfär Morden ssirör.
Dommer Parsons har igaat afgit en
Betænkning i den Sag fotn Commis
sar Worden fra Maplewood nylige am
lagde forat faa Commisfærernes Løn
ninger forhøiet fra $250 til $8-00 pr.
Aar. Dommeren holder for, at Loven
foo blev antat i siste Session as Legis
laturen mev Hensyn til Eornmissærer
ne§ Lønninger i dette County, kommer
Havren flaar! under Benævnelse af speciel Lovgivning
godt til omtrent paa alle Farme. Ud- og derfor ugyldig ifølge Statens Kon
byttet er omkring 40—45 Bushel pr. stitution. Betænkningen betyver alijaa,
Acre.
e
-v-* v**
vote Commissærer har Ret
*'v ''t1 »., ""I'
S
.fordr? en Løn af §300 pj. Aar.
at
i
*n% ^#r -r^
JK -2, i
1
-*tr
1
.'
W V
•«^ESOIA
A i
I
k i i
34 te Aargang.
Krig i
Nærmer sig en Krise.
Stillingen mellem de Forenede Stater
og Tyflland-Psterriget er mere truende
for nærværende end nogen Gang siden
Krigen begyndte. Det som har tjent
til at gjøre Stillingen faa farlig, er for
det første Tysklands i høieste Grad ned
slå aende og utilfredsstillende Rebegjø
relfe i "Arabic"-Afsæren det kom
ikke længe "efter den tyfle Ministers
Forsikring om, at De Forenede Stater
vilde blive git fuld Opreisning og at
der vilade blive ^it fuld Skadesløshol
delse har gjort Forholdet til Cen
tralmagterne mere spændt end nogen
sinde.
Regjeringen i Washington havde
haabet, at "Undervandskrisen" var hel
digt overstaaet og at et muligt Brud
mellem De Forenede Stater og Tyfl
land var afværget. Men nu er Mulig
hederne for et diplomatisk Brud atter
paa Tale, og det gjælder denne Gang
ikke Tysk tand alene, men begge Central
magterne.
De allersiste Efterretninger tyder dog
paa, at der er istandbragt et nyt Forlig
mellem Udenrigsminister Lansing og
Count von Bernstorff, ben tyfle Am
bassadør. Ifølge dette Forlig har
Ambassadøren git Forsikringer der er
tilfredsstillende for vor Regjering, ntetr
man er jo endnu ikke tryg for, at Tyfl
land vil holde sig dette Forlig efterret
lig. Den anden store Faktor i den
vanskelige Krise, er de Indviklinger
som vort Land er kommen ind i med
østerriget. Det som har bragt Stil
lingen til en Krise er, at man her i
Landet har fundet Beviset for at Re
presentanter af den østetrig-ungatske
Regjering er i Virksomhed'her i Landet
forat bringe Forstyrrelse ind i AmunU
tiansindustrien, derved at de ophidser
øjlerrigfle og ungarske Arbeidere ved
disse Fabrikker at gaa paa Streik.
Og det som bragte Stillingen tit et
hø ist utaatetigt Punkt var, at Beviser
blev funden sot, at Dr. Dumba, den
østerrigfle Gesandt, vat meddelagtig
i
de Hemmelige Planer der var udar ei
det forat faa faadanne Streiks istand.
Dr. Dumba havde nemlig flrcvet et
hemmeligt Brev til den østerrtg-ungar
fle Udenrigsminister og betroet dette
Brev til "en Blabkorresponbent ved
Navn Archibald, ber er amerikansk Bor
get Archibald blev arresteret i Eng
land og Brevet blev sundet. Som
Følge Heras blev den østerrigfle Regje
ring umnobet om at tilbagekalbe sin
Gesandt, Dr. Dumba, i Washington.
Denne Anmodning har vakt en Sensa
tion i diplomatiske Kredse og kan lede tit
flere vanskelige Indviklinger, da det er
muligt at Dr. Dumbas Hjemkaldelse
vil bltve efterfulgt af flere Anntobnin
get til Centralmagterne ont at kalde
sine officielle Representanter tilbage.
Det antages at Tyskland vil støtte
Østerriget
og-
vil paa sta a, at be hat Ret til at øve en
faabatt Jnflydelse i Henhold til sine
Love der forbyder Underfaattere at del
tage i Tilvirkning af Ammunition der
flat benyttes i Krig
mob
40 norske Skibe.
Den amerikanske Minister Kristi
ania meddeler, at Henhold tit en
Oversigt fra bet norske Udenrigsdepar
tement er 41 norske Skibe blit sendt tit#
bunds siden Krigen begyndte og 76
norske Sjømænd et omkommet. Tret
ten Skibe blev ødelagt af Miner, 24 af
Torpedoer, 3 forsvandt paa Krigsom
rådet og et blev knust af et tysk Krigs
skib. Endelig Blev et Skib bragt til
Hamburg som Prise»
4.
-H
S
-I
at bisse Centralmagter
i
vedkommende
Magter. Stillingen et meget vanske
lig og har Mulighed for at styrte dette
Land ind i Kriaeit hvad Dag font helst.
V
•i W \n\n No. 1762.
Kergus Falls, Minnesota^ Z5de September 19^5.
Emily, Beadle, Cresco, Iowa.
Sincoln-Bygninqen.
Alice Caughlin, Clementson, Minn.
Mary McSean, Fergus Falls,
Myrtle McCullough,
Nelle May Stanley, Mlps..
Settic Stowe, Litchfield.
Selma Nelson, Fergus Falls,
Josephine Barke, Fergus Falls,
Mabel E. Noel, Buffalo,
Alma Weldon, Chetek, Wis.
Nan G- Hay, Fergus FMs, Minn.
Ottelie Hugelen,
Etta Ericson,
Charlotte Munto, Faribault,
Agnes Oppegaard. Madison, Wis.
Isabelle Howard Baraboa, "t
Elizc^eth Feathersion, F. F.,- Minn.
Bertha Binnie, Sauk Rapids,
Edna Joubert, Wheaton,
Mary W. Seehy, Oroatonna,
Gunda Olson, Fergus Falls^Minn.
Annie Oftelie,
Ruth Buckley, Minneapolis.
Mary B. Hawley, Beldenville. Wis.
Fergus Falls oq Omegn.
Martha Hazzard, St. Paul, Minn.
Grace Dickinson, Sancaster,
Ethel Smith, Minneapolis,
Eliz-ibeth Fagunbas, Austin,
Agnes L. Barland, Eau Claire, Wis.
Ethel Grittenden, Rugby, N D.
Mrs. Elma Benton, Zurich, Mont.
I. W, Crays, Wtnnebago, Minn.
Clarance A. Berbahl, Garretson,
Syd Dakota.
Jennie E. Sasse, Deer River, Mmn.
Saura PotocQ, Perham.
Agnes F. Hatch, Samoille,
H. E. Jackson, Stillwater,
O. C. Croy, Ferqus Falls,
Gertrude Hall, Minneapolis,
Margaret I. Miller, Mlps.,
Edith Folger, Hathaway, Montana.
Elizabeth Lincoln, Fergus Falls.
Mian Melin. Kerkhoven, Minn.
Seventh Grade.
Margaret I. Shelp, Rhinelander,
Wis.
Anna Danielson, Fergus Falls.