Fergus Falls ugeblad. [volume], February 15, 1922, Image 1

About Fergus Falls ugeblad. [volume] (Fergus Falls, Minn.) 1882-1938

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
I
I
Bygdelagenes Maal.
B. E. Bothun har i Ugebladet for
8de Februar d. A. skrevet lidt om de
norskes Historie i Amerika, at Byg
delagene ved sine Møder burde ind
svette en for hvert Lag til at samle
Stof til en Norsk-amerikansk Historie
Deri er jeg fuldt ud enig med Bo
thun. Rigtignok har endel Bygde
lag gjort ikke saa lidet til denne Sam
ling. Bygderne i Norge er Beskre
ven, hvortil er knyttet historiske Min
der fra langt tilbage i Tiden, Fol
kets Levevis, Sæder og ©fiffe er be
skrevet. Af. disse Bygdelagsbøger.
som jeg har set hvor Bygden i Norge
er beskreven, fait nævnes Valdres
Samband, Hallinglaget, Telelaget,
Numedalslaget, Selbulaget, Ringe
rikslaget og vistnok flere, som jeg ik
ke har læst. Ringerikslaget blev stif
tet i 1916, og er kun 6 Aar gammelt,
men har udgivet to store Bøger paa
tilsammen 846 Sider, hvor Bygden
er nogenlunde Skildret og med man
ge historiske Minder fra Middelal
deren og opover i Tiden. At beskrive
Bygden i Norge, hvor vedkommende
er udvandret fra, er ikke saa vanske
lig. Den Historieskriver som Lage
ne ansætter har ialmindelighed et
nogenlunde Kjendskob til Bygden
han er udvandret fra, og kan saale
des give en korrekt Skildring af den:
men den største Vanskelighed er ar
faa famlet Navnene paa de Familier
fra Bygden, fom er udvandret her til
Amerika, og itu bor spredte omkring
i mange Stater. Her burde Bygde
lagene gribe ind, ansætte en Saga
skriver for hvert Lag til at reise om
kring i Settlementerne og samle
Stof til sine Bygdelagsbøger, førend
det bliver forsent. En efter en af de
første Banebrydere i de forskjellige
Settlementer falder bort, og dermed
er ogsaa deres Historie gaat i Gra
ven.
Naar man kofter et Dusin Stene,
eller flere, i forfffellge Retninger
fra hverandre ud i det stille Vand,
saa dannes en Ring for hver, og dis
se Ringer udvider sig mere og mere,
indtil de kommer sammen. Saale
des burde Bygdelagene nu gjøre,
der paa det nærmeste nu repræsente
rer hele Norge. De burde ved An
sættelsen af en Historieskriver for
hvert Lag udvide sit Virkefelt, ind
til hele den udvandrede norske Be
folkning med Børn, Børnebørn og
Børnebørnsbørn var samlet.
Midt ude i Atlanterhavet mod
Syd, omtrent i samme Breddegrad
som Trondhjem, ligger den store 0.
fom bore Forfædre kaldte Island.
Den er 1903 geografiske Kvadrat
mil itor, eller omtrent 3 Gange saa
stor font Danmark. Denne 0 blev
først bebygget paa Harald Haarfag
res Tid, omkring Aaret 870 af Nord
mænd. Efteråt Harald Haarfagre i
872 bar blit Konge over hele Norge,
fandt mange af de mest fremragende
Mænd Haralds Regjering for streng
og forlod Norge forat bosætte sig pac
Island. Fra 874 til 93O var Fol
kemængden paa Island omkring 20,=
000, et noksaa stort Tal i Forhold ti!
Folkemængden i Norge paa den Tid.
Allerede fra de første Nybyggeraar
begyndte de indbandrede og skrive sin
Historie fom kaldes Islændinges
Bog, hvori fortælles i Rækkefølge
om de Indvandrede, hvor de kom fra
i Norge, og hvor de bosatte sig paa
Island, og «nævner alle inden de for
skjellige Familier ved Navn. Intet
Folk eier sin Landinaanabok saa paa
lidelig og fyldig font Islændingen.
I førstningen skrev man paa Latin,
•som senere blev oversat til Norsk
nominelt Norsk som endnu tales paa
Island.
Naar nu vore Forfædre for om
kring 1000 Aar siden kunde skrive
sin Udvandringshistorie fuldt ud paa
lidelig og fyldig, da Skrivekunsten
bar indskrænket til fun nogle fact,
saa burde bi kunne gjøre det i denne
Tid, som alle kan skrive, hvis vi vil
de og hadde Interesse for det. Rig
tignok er bore første Banebryderes
Historie nedskrevet, nemlig Sluppe
folfet med den opofrende Kleng Peer
fon og andre Pioneerer. Disse Mænd
er gjentagende nævnt i de faa Bø
ger font er skrevet ont vor Udvand
ring. Ja al JEre bære disse bore
Banebrydere de har fortjent at næb
nes ofte men det er Tusinder af an
dre font er kommet her feitere, der
ogsaa har fin Historie, og hbis nabne
burde bære nedtegnet, saa deres Min
de ikke forsbinder med dem i Graven.
Ja det er nu saa inderlig let fota
de for mig og Bothun at sige: „Det
burde gjøres." Det amme siger
Paal, Per, Anders og Knut, „det
burde gjøres." Men her kommer det
banfkeligste af alle Spørgsmaal for
Gjennemførelfen af denne Tanke, og
som Bothun ogfaa siger: „Hvor
skal Pengene komme frå til at give
disse Samlere en passende Løn for
sit Arbeide?" Alle som har forsøgt
at skrive bort Folks Historie her i
Amerika, bed og fjender altfor godt
Følgen af et sligt Arbeihe, efteråt ha
prøvet det. Tænk paa den stakkels
Martin Ulbestad fom i faa mange
Aar træbet med at famle og nedskri
ve bort Folks Historie, indtil han itu
er kommen i virkelig Nød, og sender
ud Hundreder af Breve hvori han
beder om Hjælp. Stakkels Mand!
Han har tullet sig ind i stor Armod
med at samle og koste Tryfning af
fine Verfer. Andre har samlet og
ladet trykke saadanne Pioneerhisto
rier, mett de har da sluttet efteråt
ha tabt nogle Hundrede Dollars.
Vilde derimod bort Folk pcmskjøn
ne dette Arbeide og kjøbe Bøgerne,
faa Forfatteren kunde faa igjen fot
sit Udlæg for Trykning og Indbin
ding, faa bilde det ikke bære faa ban
skeligt at faa famlet og udgivet det
norske Folks Historie her i Amerika
men her er Knuden, at de har ikke
Raad til at ofre en Par Dollar til
en slig Bog. De kan kan rose Bogen
og sige: Det maa ha bæret meget
Arbeide med at samle alle disse Fa
milier og nedskribe det, ogsaa disse
Fortællinger som er indflettet i Bo
gen, faa den er ikke tør, fom man si
ger. ©barer man at bedkommende
har anbendt megen Tid og Pengeud
læg til en saa stor Bog, og ønsker
gjeme om du bilde kjøbe den, da din
Familiehistorie ogfaa staar der, saa
kommer Undskyldningen at matt har
saa mange Bøger før og maafke han
kunde faa laant en, osv., ofb.
Det er den Opmuntring og Paa
fkjønnelfe disse faar, font har forsøgt
med det Slags literære Arbeide, og
da er det selvsagt, matt mister Modet
til at fortsætte.
Bygdelagenes Fællesraad fan nok
anbefale at hvert Bygdelag ansætter
en Hovedredaktør til at samle vort
Folks Historie men da Fællesraadet
er blot raadgivende, og mangfoldige
Bygdelag ikke er repræsenteret ved
Fællesrådet, saa ntaa Bygdelagene
paa sine Aarsmøder ta en Bestem
melse derom. Er Bygdelagenes Med
lemmer interesseret i dette, og vtl
løfte i Flok, ofre en 2 a 3 Dollars
faa gaar det nok, for Viljen drager
halve Læsset, siger matt. Er Viljen
borte nytter det ikke.
En Udvandringshistorie om bort
Folk burde være et Adelsbrev, en
Arv til bore Efterkommere, og den
største og herligste Del af denne Arv,
er den Norsk Lutherske Kirke, endnu
ren og uforfalsket, som da den for om
kring 80 Aar siden blev plantet paa
amerikansk Grund.
Det norsk-luth. Redniugshjem.
Aarsmpporten for det Norsk-Luth
erske Redniugshjem, 64 Bedford St..
S. E. Minneapolis, viser at i Aaret
1921 sørgede Hjemmet for 164 ugif
te Mødre, 11 gifte Mødre, 43 Rekon
valccenter, 164 Børn med deres
Mødre og 43 moderløse Børn. Til
sammen 425.
Regnskaberne viser, at Indtægter
ne beløber sig til $14,g99.30 og Ud
gifterne til 14,927.01. faa der bar
altsao en Balance i Kassen paa
$72.29. Hjemmet har aldrig udført
saa stort et Aarsarbeide før. Til det
te Hjem Drist bidrog Samfundet
$5,797.04. H. B. Kildahl.
E« Verdensrekord.
Shakopee, Minn., den 13de Feb.
En Verdensrekord for Melf og
Smørfedt er blit fat af en Holsteitko.
Princess Aaggie Polkodot de Kil, ei
et af Dr. H. P. Fisher i Shakopee,
bleb der meddelt officielt igaar. Kv
en afsluttede en aarlig Prøve den 15.
Januar som ett 4 Aar gammel Seni
or med 31,600 Pund Melf og 1,
052.5 Pund Smørfedt, sbarende til
1,315 Pund Smør.
Handelsminister Hoover har net
op oberleberei Præsident Harding
ett detaljeret Rapport otier hvad Ante
rika har gjort forat afhjælpe Nøden
i Rusland. Rapporten lyder Delvis
saaledes:
Ifølge sin egen Rapport, der blev
offentliggjort i Bern i November
sidste HM, har den panruftskc Cen
tralkomite overtaget Ledelsen af So
btetforemngerne og overdraget til
det reorganiserede russiske Røde
Kors at foretage en international
Indsamling for at skaffe de Nødli
dende i Rusland Hjælp. Denne Ind
samling skal foregaa bed det Røde
Kors og. Organisationer, som staar i
Forbindelse med det.
Planen, der bar blit udarbeidet af
Ltggefi og Ricker, bleb forelagt Dr.
Dubrotvfky og T. G. Ohfol i et ©reb
der bar dateret Chicago 3die Decem
ber 1921. Et Uddrag af dette Brev
lyder faaleds:
„Det bigtigste er Dannelsen as en
Nationalkomite, der bestaar af Med
lemmer af Kongressen, Dommere,
Gubernører, Borgermestre, Forret
ningsmænd /tg tielfjenbte Mænd og
Kvinder i forskjellige Libsstillmger.
Til de sidste skal høre katolske og pro
testantiske Geistlige, jødiske Rabbier
og bisse fremtrædende Mænd og
Kbinder, fom driver Velgjørenheds
arbeide.
Det er af den største Betydning, at
denne Komite blir sammensat paa
den rette Maade. Tre Forbundsse
natorer og fire Kongresmænd har
gaaet ind paa at bære Medlemmer
af en flig Komite. Dette bil bringe
flere Senatorer og Kongresmænd til
at blive Medlemmer af Komiteen.
Organisationsplanen for hele Lan
det bleb saa forklaret.
„Vi tænker paa at ffaffe os Hjæl
pere, der kan jætte os i Forbindelse
med Farmerorganisationer som Non
partisan League, Equity og andre
Farmerorganisationer og faa dem til
at tage sig af Indsamlingen i sin
Kreds."
American Committee for Russian
Famine Relief benegtede forleden
paa det bestemteste, at noget af de
Madbarer og Penge, som bleb ind
samlet af Organisationen, blev sendt
til den russiske Sovietregjering.
Komiteen sagde videre, at den helt
fra Begyndelsen af havde oplyst, at
hvad der fom ind, vilde blive uddelt
ved det russisfe Røde Kors og under
amerikansk Opsyn. Ingen Penge el
ler Madvarer vilde blive sendt til den
russiske Sovietregjering, som det er
blit paastaaet.
Komiteen sagde videre, at det rus
siske Røde Kors havde den samme
internationale Anseelse og Tillid som
det amerikanske Røde Kors, idet det
var blit godkjendt paa den internati
onale Konference i Gens i Oktober
sidste Høst Det russisfe Røde Kors
havde sine Arbeidere over hele Di
strittet, hvor Hungeren rasede, saa
ledes i Distrikter, hvor ingen af tie
andre Hjælpeorganisationer havde
sine Folk.
Mrs. Rosholdt.
Mrs. Gjertrud Rosholdt. Enke ef
ter den i lgll afdøde Pastor Tolles
Rosholdt, fom i 38 Aar bar Prest
for Nordre og Søndre Immanuel
Menighed i dette County, døde Nat
til Mandag den 6te Februar i sine
Sønners Hjem i Minneapolis i en
Alder af 74 Aar. Afdøde bar Dat
ter af Thore Skotland, Winneshies
County, Iowa, en af Grundlægger
ne af Luther College, Decorah, Ja.
Hun bar født paa Ringerike, Norge,
men kom hid til Landet bare 3 Mdr.
gammel. Hun efterlader fig Børne
ne Mrs. Pastor Jacob G. Rugland,
Belfield, N. D., Pastor Thore L.
Rosholdt, Opheim, Mont., Postme
ster Carl Rosholdt, Romtwood, Mon
taita, Pastor Jacob W. Rosholdt,
Crosby, N. D., og I. E. Rosholdt,
Theodore Rvsholt og Herman Z^os
holt, Minneapolis.
Liget blev sendt til Pelican Ra
pids og Begravelsen foregik fra S.
Immanuel Kirke sidste Mandag.
Det brygger op til Borgerkrig i
Irland. Hele Ulster er forbitret over
at den irske republikanske Arme an
greb en Del Ulsterkonstabler i Clo
nes Lørdag. Fire af dem blev dræbt
11 faaret og fem taget til Fange.
Matthew Fitzpatrick der komman
derte Sinn Feinerne, bleb skudt og
dræbt. En civil Person' bleb faaret
under Kampen, som ifølge hbad der
fortælles af forfkjellge Perfoner, be
gyndte pludselig med, at der fom en
Regn af Kugler fra Maskingeværer,
hborpaa Sinn Feinerne angreb Ul
stermændene, der ikke bentede noget
Angreb.
Eamon de Mera begyndte sin
Kamp mod den provisoriske Regje
ring med en Demonstration i OCon
nell Gaden i Belfast. Der bar blit
sat op tre store Platformer for Ta
lerne op alle tre var omringet af sto
re Folkemasser. Politiet holdt Or
den, og al Trafik i Gaden blev stop
pet i en Time Paa Ordre fra den re*
publikanfksindede Politimester.^
Omfring 1000 Soldater i den re»
publikanske Arme holdt Parade, før
Mødet begyndte.
De Mera blev hilfejf med stor
mende Bifald. Han totte fra Ho
vedplatformen ved Parnell-Støtten.
Grev Plunfett, der præsiderede, fo
restillede De Valera som „Republi
fens Præsident". Der Nev vedtaget
sex Resolutioner uden nogen Oppo
sition om Republikanernes Stand
punkt.
Det blev hævdet i Resolutionerne,
at den irske Nation iff? fan deles,
at al Myndighed fommer fra det ir
ske Folk i Irland, at den britiske Kro
ne er en udenlandsk Krone og at Ir
land ikke er en Del af det britiske Ri
ge. Det hed videre i Resolutionerne,
at London-Overenskomsttn tffe stem
mer med det irsfe Folks virfelige
Ønske, og at det irsfe Parlament in
gen Ret har til at gjøt? Overens
omsten lovlig, hvorfor Wet hele er
værdiløst.
De Valera sagde i sin Tale, at det
var L^lgn, at det irske FoK vilde stem
me for Traktaten, om den havde An
ledning til at stemme.
De sidste Meldinger fortæller, at
Oprøret blev værre og værre til hver
Dag og at Borgerkrig neppe fatt
undgaaes. 18 Personer blev dræbt
Belfast under Gadekampen der.
Streng Kulde i Skandinavien.
Fra Stockholm, Sverige meldes
9de Feb., at for første Gang paa lan
ge Tider er de sfandinavisfe Havne
med Undtagelse af de norske isbund
ne. Kjøbenhavns Havn er nu ogsaa
erklæret for ufarbar, og al Samfærd
sel med Tyskland er stoppet uden
Tegn til bedre Tilstandx i den umid
delbare Fremtid, da Kulden fremde
les vedvarer. Fra alle Havne rundt
Østersjøen fommer traadløse Beret
ninger om, at Jsblofaden er den vær
ste paa 30 Aar. De finske Havne
autoriteter har ikke alene stængt de
forffjelltge Havne for indkommende
Trafif, men forbudt Asseilingen af
alle Sfibe, fom tffe er fpeciett udru
stede og forsterfede.
Den amerikanske Damper „Cone
jos" er lagt op i Hangø, Finland,
hvilken Havn er overfyldt af (Sfibe,
font har søgt^Zy mod Stormene. Den
amerifaitsfe Destroyer „Reuben Fa
mes" blev tvunget til at tage Til
flugt i Trelleborg, Sverige, da den
Paa Veien fra Danzig var ude af
Stand til at bane sig Vei gjennem
Pafifen.
Svære Isbrydere eriitu igang med
at holde Stocfholms Hctbn a aben for
let Trafik, men alle Affeilinger er
blebet udsat til Forholdene paa 0*
sterfjøen bedrer sig.
Hbis Kulden bedbarer endnu at
Uge, bil Østersjøen muligens blive
stængt for Trafik hett til Vaarøt.
Ogsaa i det centrale og østlige En
ropa hersker der ctt usædvanlig
streng Kulde. Fra Wien, Østerrige,
meldes, at Therntomeiret paa flere
Steder biste flere Gxader under Ze
ro, hbilfet er en næsten uhørt streng
Kulde i disse Egne. Lørdag 11te Fe
"bruar var det den 10de Dag paa
Rad at man har havt udendørs Skøi
teis i Wien, hvor Kulden i flere Uger
har holdt sig omfring Nulpunkts.
Fra St. Paul berettes om en Ser
Vice-Mand bed Nabtt Franf U. Dur
warde, der forsvandt fra sitte For
ældres Hjem i New Jork for fire
Aar siden, medens han var lidende
fom Følge af Bomberystelse, gjen
vandt sin Hukommelse i Byens Poli
tiret forleden Dag, da han stod lige
overfor sin Bror. Politiet havde ar
resteret ham for Løsgjængeri. Hans
Bror O. V. Durwarde, en Montana
rancher, font for at betale Mulkten
for en af fine Cowboys. Brødrene
mødte hinanden ved Døren. De stir
rede et Oieblik paa hinanden og
jendte hinanden igjen. Fraitf blev
nervøs og græd. Senere gif begge
med et Tog østover. Familien hav
de anbendt Tusener af Dollars for
at lede efter Krigsbeteranen.
En gammel fjendt Tønsetdame,
Fru Lina Schulerud, er afgået ved
Døden, 79 Aar gammel. Afdøde,
fom er født i £)tre Renaalen kom
sammen med sin afdøde Mand til
Tønfet for over 40 Aar siden og hat
lige fra først af drevet en betydelig
Hoteldrift paa Tønfet.
Stephan Sinding, Norges berøm
te Billedhugger, døde i sit Hjem i
Paris den 23de Januar sidstleden.
Stephan Abel Sinding var født i
Trondhjem den 4de August 1846 og
blev Student i 1865. Han blev først
Elev af Billedhugger I. Middellhun
og fortsatte Studierne i Kjøbenhavn
og tilslut i Berlin under Professor
Albert Wolffs fyndige Veiledning.
Her udførte han ogfaa sin første Sta
tue, Bølund Smed. Efter halvan
det Aars Ophold i Berlin vendte han
tilbage til Kristiania, mett ntaatte er
nære sig ved at udføre de forffjellig
ste Haandverksarbeider, dekorativ og
ornamental Skulptur. I I876 rei
ste han til Paris. Hans Statue
„Slaven" vakte den største Opsigt
ppaa Parisserudstillingen i I878 det
bar Begyndelsen til hans Berømmel
se. Det bar udstillet i Marmor i
Glyptotheket i Kjøbenhavn. Blandt
Sindings Kunstverker, som nær sagt
er fjendt af alle, fan nævnes: Ib
fens og Bjørnsons Statuer udenfor
Nationalteatret, Laura Gundersen i
Hjørdis Rolle i Teatrets Foyer,
Ole Bull-Statuen i Bergen, „Slæg
tens ældste", Gruppen „Moder
Jord", „Tilbedelse", „Valkyrien",
„Livsglæde". Siden 1911 har Step
han Sinding været bosat i Paris,
stadig optaget med nye Arbeider. Et
af hans enere Verfer „L Offrande",
blev af Nordmænd sfjænfet som Ga
ve til den franffe Stat og blev i
1920 opstillet udenfor Sorbonnens
Kirfe i Paris. Stephan Sinding
var Bror af Komponisten Christian
Sinding og Maleren Otto Sinding.
Aarets største Begivenhed inden
den amerifansfe Sføiteverden, det
internationale Mestersfabsløb for
1922 tilfaldt iaar en af Norwegian
American A. A.s Løbere, idet den
unge, sympatisfe Løber William
Steinmetz Torsdag gif af med Sei
rett, ester nogen færdeles flotte Præ«
stationer under Løbene i Sarongs
Safe, N. f). Ester Onsdagens Løb
stod Steinmetz fom Nr. 1 med 80
Points, men tæt i Hælene paa sig
havde han Charles Jewtraw fra
Safe Placid, fom havde ffrabet sam
men 7O Points. Det bar derfor ttteS
stor Spænding matt imødefaa Ud
faldet of Torsdagens Løb ober 440
Jords og 3 Mil, da jo Mestersfabs
titlen bilde finde sin Afgjørelfe i dis
fe Løb. Man var forberedt paa, at
der vilde bli gjort Forsøg paa at gjø
re det hedt for Steinmetz under Lø
benes sidste Dag, men efter Resulta
terne at dømme har han bæret dem
lidt for rappe paa Benene, og Dom
merne for strenge i Retning af at
turde tillade dent noget af min
dre fportsmæssig Optræden. Tors
dagens første Løb for Seniors var
ober Distancen 440 Jords, og den
eneste Mand Steinmetz næret nogen
Frygt for i dette Løb bar Jewtraw.
Resultaterne blev, at Løbet blev bun
det af Charles Gorman fra St. John
N. B., med William Steinmetz paa
2Sett Plads. Jewtraw kom tffe saa
høit op i Rockfen, at han opnaaede
nogen Points, hbilfet sikret Mester
skabet for Steinmetz. Under 3-Mil-
løbet saa det ud for Publikum, fom
om Steimvetz syntes at bære tilfreds
med sit Dagsbærk, og den eneste
Mand han havde et godt Øie til un
der Løbet var til Jewtraw, som han
hele Tiden hang fast paa, uden at
flippe ham fra sig, og uden selv at
gjøre noget extra Forsøg paa at fly
fra ham.
Da det har behaget Gud i fit Hær
lige Forfyn at flytte fra dette jordi
ske Liv vor elsfede Broder og Med
'arbeider. Pastor K. Skyberg, en af
Grundlæggerne af St. Lukas Ho
spital, Fergus Falls, Minn., og i de
atten Aar, det har existeret. For
mand for St. Lukas Hospital Fore'
ning og da St. Lukas Hospital For
etting saavelsom hbert' enkelt Med
lem bed hans Bortgang hor lidt et
stort Tab, bære det herbed besluttet
af Board of Trustees for St. Lukas
Hospital i Møde afholdt den 16de
Feb., I922, at bi herved udtaler bor
Erkjendtlighed af den Afdødes vær
difulde Tjeneste for St. Lukas Ho
spital samt udtryffer bor oprigtigt
Sorg ober hans Bortgang.
Være det videre besluttet, at vi
herbed udtaler bor dybtfølte Symva
thi for den Afdødes Sønner og Døt
re i deres Sorg og Savn og at et
Kopi af disse Resolutioner sendes
dem samt vedsøies Referatet af dette
Møde og offentliggjøres i de lokale
Blade.
Mode-Da«er»e.
Det er ikke bare i Amerika at Mo
den i Dameflæder ^ir-havn en høt
Gang i det senere. Fra Kjøbenhovn
berettes at paa „Kjøbenhabns Strø"
har der bæret til Dagligdags ett hel
Procession at fe af hbad man der
falder „Vildfatte-Damer". Et Blad
beretter derom saaledeS:
„Damerne har i Aar faaet nye
Kaaber, font lyser op i Gaderne. De
er gule og røde, spraglede og spætte
de, det er „Vilfattesfind" eller Hun
dekaaber eller Gjedeskind, og der er
ogfaa imiterede Vildkatte, af Hare
eller Kaninskind, og det sidste faldes
nogle Steder for „ægte, imiteret La
pin", det minder om den Ret der he
der „forloren Hare stegt font And".
Hvis man regner de gamle og fjend
te Sfindsorter fra font (Sjøløve, Bi
sam og Sfunk, har vore danske Da
mer i denne Sæson iført sig Pelse af
Føl og hunde og Katte, Kaniner og
Muldvarp, foruden Sælhunde, Ze
braer og Edderdun, og snart fommer
Turen til Høns og Rotter og Mus.
Foruden disse Kaaber fremtræder
med Skindenes naturlige Udseende,
efterligner Vildkattekaaberne baade
Løver og Tigre og Zobel, og de imi
terede Vildkatte og Gjedefidene har
et næsten ubegrænset Fell. Saale
des efterlignes Aber og Papegøier
amt Pindsvin.
Til disse Dyre-Kaaber bæreS tyn
de, gjennemsigtige Strømper, der
undertiden fan give os ett Erindyng
om (Strafert, undertiden om Vade
fugle, og naar Floffen fommer van
drende gjennem Strøget, helst i
Sfumringen, er det som ett af vore
gamle Billedbøger om zoologist Ha
ve var blevet levende."
17de Mai Færden. Ifølge Un
derretning fra Hobe & Co., dett Nor
ste Amerikalinies Generalagentur
for Nordvesten, vil „Bergensfjord"
iaar faa ZEren af at føre de mange
17de Mat reisende til Gamlelandet.
Den vil afgaa fra New Dorf den 26.
April og vil være i Norge tidsnok
til, at alle faar Anledning til at an?
komme til sine respektive Hjemsteder
i god Tid til at fetre Nationaldagen,
17de Mat Færden afretfer fra Mii
neapolis den 24de April.
Hr. Red.:—
Indlagt ett Daler for et AarS
Subskription paa Bladet. En venlig
Hilsen til alle Bladets Læsere og
dets Personale. Venligst,
Pel. Rapids, 13de Feb. 1922.
Hr. Red.:—
Jeg faa i Deres Blad, af bi skulde
faa ffribe i det. Den fom habde Eb
ner, men jeg beflager at jeg ikke. har
Ebner til at skribe offentlig. Men
jeg tænkte jeg med Redaktørens Til
ladelse bilde baage til med nogle
Linjer. Jeg er for gammel for Skriv
ning. Jeg tænkte jeg vilde sende
nogle Ord og la vore Befjendte høre
at bi er faa nogenlunde bra. Vi gaar
jo her i Mpl.s og ser det gjøres
Alarm fra Morgen til Kveld om
Mord og Røveri. Saa Synden er
sig lig. Men af, hvor faa fom er in
teresseret og vil høre Guds Ord.
Saa er det Klage over det eller det.
Det bedste for min Del er at faa væ
re under GudS Ords Indflydelse.
Dette er maafke det sidste jeg kom
mer til at Sffrive, for jeg var 74
Aar før Jul, faa jeg føler at Tidens
Tand har sin Virfnmg. Ja. Græs
fet blir tørt og Blomsten visner.
Mett faa har bi den Trøst at Guds
Ord staar fast til evig Tid. Min
Hukommelfe holder paa at fvæffes,
dog fyttes jeg at komme ihu forffjel
iv.e Ting langt tilbage. Jeg hu-
!fet
saa godt naar Ugebladets Redaf
'^1 lom fpræf Ungfar var Træffer.
bor med hans Masfine utpaa
vV-rrien
"•r ffa hadde do den Job at „fiucf
Straw" med et Muleteam. Blandt
andre Farme, font vi træflede paa,
var den da befjendte Coof-Form,
font eiedeS af en Storfnut fra Eng
land. Hatt var Søn af en „Lord"
og font op til Nordvesten forat vise
Sfondinoverne hvorledes de sfulde
farme. Men Enden blev, at Skandi
naverne viste ham at de kunde fort
sætte paa fm magelige og fifre Maa
de, medens han om nogle Aar gif i
Heisen og ntaatte forlade hele sin
Storfarmmg. Det er længe siden
Redaftørat og jeg vor sammen paa
denne Træsfning. Han stod altsaa
ved Fremenden af Maskinen og „si
da", stoppet Grønet ind i den og jeg
stod ved Bagenden og |qg imod Hal
men. Uti hodde iffe „^elf-feeder"
den Tid. förstaas, men det var artigt
at træffe den Tid alligevel. Der var
mere Lyst o Liv rundt Træffema
sfinen den Tid, da Mandskabet var
saameget større end tut. Ja, det faar
være ttof om Træsfing i gamle Dage
Jeg ffulde life og høre fra nogen
gamle fjendte Gubber, fom ikke har
noget ondet at gjøre end ot sitte og
Pøttfe over Gammelt og Nyt. Ni
triveS bedre her efter vi er blit fjendt
Vi er jo faa heldige ot ha fjendte
Foö fra Otter Tail bare nogle Block
ifra oS.
En venlig Hilfen til alle gamle
Naboer og Kjettdte.
Minneapolis 13de Feb. 1922.
Aug. Leckman.
NedaktionSfontoretS Vifergut til
Redaktøren, fom har været ude i By
en: „Der var en Mand her for en
Stund siden og fpurgte efter Dem.
Han fa at han fluide life at gi Dem
en ordentlig Portion Juling."
Redaktøren: „Vel, hvad fa du til
ham?"
Visergutten: „Jeg beflaget, ot De
tffe var inde.
Ved at betale Kontingenten punkt
lig, hjælper de Bladet frem.
Send os forte Meddelelser og
Nyheter af lofol Art.
—Naar De gjør Forretning med
dan bet averterer i Ugebladet, vær
god og si ot De saa Avertissementet
THE
BEST
OOTWEAE
MADE
De dyreste Sfo vi fälger
i vor Butik er ...
$4.85
TI SiME SEE
(Mnager, Lier,
•H \n\n Lad os faa høre fra andre om den
ne Sag. O. S. Johnfon.
Justitsdepartementet holder itu
paa at undersøge ikke alette Ameri
can Central Committee for Russian
Relief, men ogfaa det russisks Røde
Kors, der blev organiseret af den
russiske Sovietregjering.
A. G. Anderson, Vicepræsident.
Oliver Olson, Sekretær.
Peter Lein, Treasurer.
Rev. S. C. Simonson, Trustee.
K. H. Bergerud, Trustee.
E. H. Bergerud, Trustee.
A. E. Soliah, Trustee.
Amund Nelson, «Trustee.
Thomas E. Maaf jo,
til Syd for Ten Mile Safe,