Newspaper Page Text
s W no. 2139 i suzöu»qsWS Det er Juleaften. Vilhelm, den lille Skibsdreng, sidder ensom i et Hjørne af KaMten. Det er slet ik ke hyggeligt. De andre Sjøfolk sidder over i Logihuset, hvor Lusten er moet af Tobaksrøk. De drikker Punsch, som Kapteinen i Aften har spenderer paa dem. Men der lyder ingen Julesal mer, og der er intet Juletræ. Somme Tider tager Sjøfolkene et Juletrce med om bord, naar de venter at skulle tilbringa Juleaften i aaben Sjø, men Mandskabet i „Po larstjernen" havde haabet, at de kunde komme Hjem til Jul og holde Julefest sammen med deres Familie. Storm og Taage havde forsinket deres Hjemreise, og Juleaften var der endnu flere Dagsreiser, inden de naaede deres Hjem, og saa maat te de i Aar undvære deres Juletrce. Det var altsaa inte: Under, at Vilhelm følte sig ulykkelig til Mode. Hvor havde han dog glædet sig til Juleaften, det var jo den Fest, han altid havde følt sig særlig, lykkelig- Han kunde ganske vist ikke naa Hjem til sin Mor, thi hans Hjem laa langt inde i Landet, meit han havde ved sin Udreiss modtaget en Indbydelse til Sømandsmissionens Julefest. Meit i stedet for at holde Jul i denne glade Kreds, sad han nu ensom her thi hans Kammeraters høirøstede Muntehed og deres spot over hans „Skinhellighed" var kun lidet tillokkende for ham i Aften, og saa havde han stille listet sig ud af Logihuset. Vilhelm havde kun kort været til Sjøs. Han havde rigtignok tænkt sig dette Liv helt anderledes ja han var itcer ved at faa Lyst til at opgive det men nei, det vilde han ikke. Moderen og hans Formynder iavde bragt store Ofre for at opmloe hans inderlige Øttffe, og nu var han nødt til at holde ud. Sjøhistorierne, som han havde læst i sit Hjem, og de For tællinger, som Naboens Jørgen, der allerede var Letmatros, meddelte Inuit, lød saa forførende, og han lod ikke sin Moder have ro, før han hav de hendes Ja. Formynderen var en forsigtig Mand, gav ham først lov til at reise efter at en bevendt havde forhørt 'sig hos en Hyrebas (en slags Fæste mand for Sjøfolk), om han kunde skaffe Plads til Drengen. Hans Moders Velsignelsesønske fulgte ham, da Vilhelm reiste bort fra Hjemmet. Han havde bestemt lo vet hende, at han vilde vedblive at være en front og god Gut, og han tænkte fig ogsaa at det vilde være let at holde dette Løfte. Men hvor var. det alligevel svært. Kapteinen kunde godt lige den vil lige og venlige Gut, men Vilhelm nmattc finde fig i meget fm Matro sernes Side, og han følte sig ofte usigelig ulykkelig. I Begyndelsen grned? han for at børe paa deres letsindige Tale, inert lidt efter lidt vænnede han sig me re dertil, og tilsidst var han nær ved at give efter for de. andre, naar de vilde lokke ham til at følge med paa deres daarlige Veie. Men første Styrmand holdt heint tilbage. Denne Mand var et alvorligt tro ende Menneske, og tog sig venligt «f Gutten og havde vundet hele hans Hjerte. Da de ester endt re's? løb ind i Hamborgs Havn, tog han Vilhelm nted til Sjømandsgudstjeneste. brag te ham til Sjømandspresten og sør gede for, at Gutten i de Dage, „Po larstjernen" laa i Havn, font i gode Hænder. Ved Juletid skulde Vilhelm vende tilbage fra "fut anden Reise og holde Jul i Sømandsmissionen. Aa hvor han havde glædet sig dertil og til en liden Gave, som Styrmanden havde lovet ham. Før „Polarstjernen" begyndte firt Hjemreise faldt Styrmanden saa uheldigt, at hau brækkede sit ene Ben og maatte lades- tilbage paa Hospitalet. Da Vilhelm besøgte ham, kort før Skibet skulde afseile, gav Styrman den ham ett liden Pakke, og paalagde ham, at han først maatte aabne den Juleaften. Vilhelm havde gjemt den hett ne de paa Bunden af sin Kiste og batr d'e ikke mere tænkt paa den. Mett medens han NN sqd der sqg ensom T$ r^- 4 s og aftørrede de Taarer, som atter og atter bilde liste sig frem, naar han tænkte paa sin Moder, der nu sad ligesaa ensom som han og holdt Jul, kom han pludselig i Tanke om den lille Pakke, og krammede hurtigt fitte Sager ud og rev Omslaget af Pakken. V Hvad saa han? Moderens Bil lede, som han en Dag havde lagt fra sig, og som han troede var bleven borte det var sat i ett yndig. Ram me. Vilhelm blev saa glad, at han neppe lagde mærke til den blanke Tokrone og Bibelsproket, der ogsaa laa i Pakken. Han maatte atter og atter se paa Villedet, og efterhaan den steg Mindet om den sidste Jule fest i HjemMet frem for ham. Først Aftengudstjenesten i den klart oplyste Kirke, Kirkekorets Sang han havde selv sunget med deri, det lille, straalende Juletræ derhjemme med Gaverne, som hans kjærlige Mo der havde syet og strikket og saa den smukke, nye Bibel, hvori Moderen havde læst Juleevangeliet Vilhelm tog hurtig frem sin Bibel og læste det glade Budskab, saa tog han atter Moderens Billede i Haan den og drømte med aabne jZrne. Det var, som han hørte sin Moders Stem me: „Glem ikke, min Gut, at den Yd re Glæde ikke er Hovedsagen det vigtigste er, at vi eter Glæden i Hjertet over, at der er født ett lytet» 'er for of". Saaledes fik Vilhelm alligevel ett glad Juleaften. Bi siger Tak. Vi siger Tak til de mange, som nys før Jul efterkom vor Opford ring og betalte Kontingenten paa Bladet. Navnelisten vil bli revide ret denne Uge. Gutterne i Trykke riet har havt det travelt, saaat de ik ke hor naad til at gjøre dette paa længere Tid og det er Aarsagen til, at Numret paa Adresselappen til mange, som. har sendt ind Betaling ijcnitent de fiste flere Maaneder ik-. ke er Bitt forandret. Dette til Op lysning for flere som har tilskrevet os desangaaende. Nit der er endnu mange hvis Sub skription er forfalden, og som tilsy neladende ikke har lagt mærke til el ler bryr sig noget om vor Paa min delfe. Dette er at beklage. Vi ved •ok, nt i de fleste Tilfælder faa er det simpelthen Forglemmelse etter Forsømmelse, men rna it bør huske lan, at vi har sat vor Tillid til, at de Folk hvis Navne staar paa vor Subskriptionsliste er ærlige og vil betale Kontingenten, naar de blir paamindet derom. Vi haaber derfor, at de forn ved fig tilreft endnu vil gjøre eit Anstren gelse nu ved Aarssktstet. fannt vi fnit faa de Subskriptionsvenge vi har kommende. Vi trenger dem. Fra H. P. Rud. Hvordan gaar det med Jndsam lingen til Kirkesamfundets Gjøre maal? Jo, det gaar noget forskjellig! ef tersom inan træffer Folket. I det sidste har det været rigtig hyggeligt. Her om Dagen kom ett Faderløs Pige, som tager vare paa sin gamle Mor og sagde: Mr. Rud, det er in geit som har bedt mig om nogen Ga ve til Kirkens Arbeide" Jeg sagde, nei, de tror vel at De bar mere end nok at yde til alligevel. Vel, siger hun, jeg kan ikke give meget, mett lidt vil jeg give, og saa gav huit mig $2.00. En Enke fortalte mig at hun havde $5, og hun sagde at hun havde tænkt at give $3.00, og spurg te om jeg var fornøiet med det. Jeg svarede, at jeg var vel fornøiet. En anden Enke fortalte mig, at ingen havde bedet hende om noget til Sam fundet Hun sagde, at hun havde $5 liggende, men hun havde ventet paa at faa noget mere, thi hun syntes at $5 var forlidet. Jeg sagde, at jeg med Glæde vilde tage hvad hun saa sig istand til at yde. Hun gik og talte med ett af sitte Børn og saa kom hun tilbage med $10.00. Hun fortalte at hendes Søn havde faaet $5 i Julegave og nu havde han gi vet det til hende. Jeg havde næsten tænkt at afslutte Indsamlingen men nu vil jeg hol de paa lidt længere og skulde det væ re nogen, eller nogle, som endnu ikke *f. i 4 x^ MMM *?^Z^Ji*$!^ tg? ^P^\Zl^*é ^Xl har (rot Anledning tit ut være nted faa vil jeg med Glæde modtage et hvert Beløb, enten det c* lidet eller Stort. Samfundet opholder 7 Bør nehjem, 7 Alderdomshjem, Missio ner i Kina og Madagaskar m. m. Hjertelig Tak til alle som har Ydet sine Gaver. H. Rud. Spredte Nyhedet. Pastor F. il. Schmidt, Professor Emeritus ved Luther Seminar, Mid way, og Hustru kunde forleden feire jiit 64de Bryllupsdag i sin Datters Hjem i St. Paul. Julius B. Baumann, den bekjend te norsk-amerikanske Literal i Carl ton. Minn., er syg. Han har nylig været en Tur til Rochester, men maatte reise Hjem. igjen uden nogen Hjælp for sin Sygdom. Pierce Butters Udnævnelse til Meddommer (Associated Justice) af Landets Høtesteret blev godkjendt af Forbundssenatct afvigte Uge. Kun 8 Senatore-: stemte imod Ve træf teisen tiltrods for den ihærdige Kamp, som Oleo ført mod faadant Skridt. Omtrent alte Lande oplever en almindelig Prisstigning igjen efter et toaarigt Prisfald, der fulgte paa Krigen og de fleste Tilfælder kom nted nogle Mmrneders Mellemrum i 1920. I Tyskland, Poten og Bul garien har der været stadig Inka rnation siden I9I3. Oberst Søren Listoe, der for et Par Aar siden traf sig tilbage fra Stillingen om De Forenede Staters Generalkonsul i Holland og som si den har boet paa sin Farm i Virgi nia, opholder sig for Tiden i Dan mark og agter at tilbringe en Del af Vinteren der. Emissær Ole B. Rønneberg, Min neapolis, døde Nylig i en Alder af 74 Aar. Afdøde var født i Aale fund, Norge, og kom til Amerika for 21 Aar siden. I de siste 11 Aar har hatt boet i Minneapolis. Han opret tedc den norsk-lutherske Bymission 3aa Washington og 14th Ave. S., for 10 Aar siden og bestyrede den omtrent fent Aar. Professor A. W. Brøgger, font forleden holdt Foredrag i Fredriks stad akademiske Forening, meddelte herunder, at han nylig har været i Kjøbenhavn og der blever bekjeiidt med nogle nye, meget interessante Udgravninger paa Grønland. Her under var det fundet 50 gamle Be gravelsespladse, som viste sig at være fra Nordmændenes Besættelse af Landet. Disse Grave gaar belt ned til Aaret 1500. Det er 150 Aar længere ned i Tiden, end man hidtil har vidst, at Nordmændene har op holdt sig der. Gravene er vel beva ret. Klæderne er fremdeles" i Be hold. De var iført uldne Kjortler. I hver Kiste er der et Kors af Træ, delvis med Runeindskrifter. Washington-Pagten out Redukti on af Krigsflaaderne er forlængst ratificeret af alle Signatarmagter med Undtagelse af Frankrige og Jta lien. Frankrige likte ikke Pakten og vilde nødig ha noget med den at be stille, og Italien har ikke godkjendt den, fordi Frankrig ikke har gjort det Men itu er Sagen endelig oppe i De puteretkamrets Udejnrigskomite, og fiste Fredag, underrettede Premier minister Poincare Komiteen ont, at han og hans Kabinet vilde staa etter falde pfla Spørsmaalet out Ratifi kation. Frankrigs Holdning i denne Sag har længe været Gjenstand for meget lidet smigrende Omtale i alle Lande, og bet er vel dette som hat bragt Poincare tit nu saa bestemt at forlange Ratifikation. En Ftaade paa ni ste re Dampere lastede nted Hvede repræsenterende en Totalværdi af henimot» $30,000-, 000, forlod Lørdag forrige Uge Fort William ved Lake Superior og til traadte Reisen nedad de store Ind sjøer. Ftaaden bestod as Damperne „James Welsh", „City of Bangor", „Centrat West", „Ninevah", „Minch", „Oster", „Richard Reis", „Collingwood" og „Christopher". De skulde følges ad saa langt som muligt for i paakomtnettde Tilfælde at kunne hjælpe hinanden. I Sault Ste. Mgxiy skulde he trcpffe sammen I i W^i^a *t? 1 Sts 1 MMMIM med flere andre Dampere, som ved Hjælp at svære Isbrydere haabede at kunne fortsætte Retfen gjennem Kanalen ned til.Lake Erie. De fle ste af Skibene skal til Bufalo. Fra Norne, Alaska, meddeles den 17de Dec., at Polarforskeren Kapt. Roald Amundsen, der forh hid Tors dag fra Wainright med Hundespand erklærede her, at? han agtede at fore tage sin Flyvetur over Polett i Mai. Han var kommet hid paa en Snar visit tit CiviliscWnen og for at kom me i Forbindelse'Med personer i De Forenede Stated og Europa. Amund sen glædede sig -over et Budskab mod taget paa Radiostationen i Noorvik om, at hans Expeditions Skib Maud befandt sig ca. ZOO Mil i Nordvest for WrongeløenJ Dette, forklarede han, var et ideelt Sted at begynde sivningen over Polen fra, og han fpaaede, at Maud vilde klare Turen paa fire Aar istehetfor fent font først planlagt. Amundsen fortalte, at hans Aeroplan var næsten helt sam let og under Tag nu i Wainwright. Hans Flyver, Løjtnant Oscar Om dahl, inspicerer det daglig for at Passe Paa, at det ikke ruster. Ma skinelt skal udstyres med skiligneitde Slæder og het vil gaa op fra eller Sneen i Wainwright. Et af de største Forretningsfore tagender heri Lchtdet det siste Äar var det af Regjeringen foranstaltede Rydningssalg af de ti mandelige Krigsforsyninger, som var blevet ho bet op under Krigen, men som var blet overflødige, efter at Krigen var lut. Over 100,000 forskjellige Ar tikler er blevet solgt ved offentlige Auktioner i Aares Løb. Disse Auk tionssatg har fundet Sted fem Dage hver Uge hete Aapet rundt, i hvilken Tid Varer, font oprindelig havde ko ltet $500,000,000, blev solgt for til sammen mindre 'end $83,000,000. Af Regnskaberne över dette kjæmpe ntæssige Rydningssnlg freutgaar det at demte i sit Hlags citcftaacnde Varebeholdning Wit lfte September 1921 hapde en Mærdi af omtrent $750,000,000: El Mr senere häv de det i Mellenstiden paagaaende „Rydningssalg" teduceret Værdien, det vil sige af Restbeholdningen, til $243,000,000, og der udtales af vedkommende Myndigheder Haab om, at det vil lykkes at bli af med Resten i Løbet af ^e næste ser Maa neder. Disse Forsyninger repræ senterer, hvad rann i Fortetnittgs fproget kalder „et meget velassorte ret Varelager",-wnfattende, wm det gjør, næsten a tie ikke alene for Krigs-, men for næsten alle- Äiemed nyttige og brugbare Ting, fra kjæm pemæssige Kanonxr tit Skjorteknap per og Synaale: k Guvernør Preiiij holdt paa Hjem reisen fra Guvetttørkonferencerne i White (Sulphur Springs, West Vir ginia. og i bet Hvide Hus i Washing ton en Tale, htnjjri han spnaede, at Nordvestens og «CanadnZ Farmere vilde fremtvinge Bygningen af St. Lawrence-SkibskÄnalen paa Trods af Net^ Aorks Opposition mod Fore tagendet. Jernbanernes Mangel paa Evne tit at transportere Avlin gerne til Havnebyerne paa Atlanter havskysten foractrfagede Tabet af Millioner Bushel. Poteter og Hvede i Minnesota forrige Aar, erklærede Guvernøren, og ilignende Tilstande i andre Stater svavel som i Canada havde gjort Farnterne i disse Lands dele opsat paa at? faa Kanalprojektet gjennemført. AHaaende den økono miske Side af St. Lalvrence-Projek tet erklærede Gitberitør Preus, at Halvdelen af. hele Kostende af Hvedetransporten', fra Duluth til Li verpool blev slug! af Jernbanefrag terne mellem Buffalo, hvor Hveden oplofes fra Skibene, og New Dork City, hvor den atter tttaa omloses og lastes i oceaitgaaende Dampere. En direkte Vandvei tM Havet, farbar for oceangaaende Fragtdampere, vilde, hævdede han, ito^tén halvere Fragt kostendet. „Verdens „Garden Spot" er beliggende mellem Rocky Moun tains og Allegheniebjergene", erklæ rede han, „men den vil bit ruineret, om ikke bedre VandveistransPort til veiebringes". Gjør det W Regel at Handle hos vbre Avertexende. Gexpxd støt ter Du oflfao ojB 4^-^2 t, ^v rM- ?f/Z^ *£^*K Fr« Brevskuffen. Hr. Red.:-^ Nuntret paa mit Blad staar nok ganske langt tilbage, saa kanske en Par kraftige Dollar vilde være i Stand til at flytte paa Nurrfret- et godt Stykke iallefald. Jeg liger Bla det godt oss Msker derfor at det kom mer sin sædvanlige Gang. En glædelig Jul øttffes dere alle sammen, baade Ugeblad-Manden og ligeledes alle Bladets Læsere. Gilbert Boe. Hr. Red.:— Indlagt vil de finds en Dollar for næfte Aar. Vi har sint Veir nu, men det var koldt for 2 Uger siden. Avlingen fiste Sommer blev bra, mett saa er vi forlangt fra Markedet ude her faä det blir ikke meget igjen. Alle Elevatorerne har været fulde det meste af Tiden. Et godt Nytaar ønskes Bladets Personale og alle dets Læsere. Ray, N. Dak., Dec. 22— 22. Hr. Red.:— Jeg var idag i Kirken og liørte Julebudstabet, som har lydt nu snart 2000 Aar. Det er det samme og kommer til at bli det samme. Ja først vil jeg øttfke Ugebladet og dets Læsere en glædelig Jul og et velsignet Nytaar. Vi er nu et Aar nærmere Dyd, Dom og Evighed men lever vi i Gud og er hans Barn saa har vi Aarsag at være glade. Lad os tælle vore Dage saa vi kan bekomme Visdom, Guds Visdom, i vore Hjerter. Jeg var 75 Nar den 22de Dec., og har vel ikke saa længe igjen. Jeg vil nu sende Kontingenten saa den ikke kommer forsent, for det vilde være stor Skam af mig naap Bladet kom mer regelmæssigt hver Uge hele Aaret for den. lille Pris. Nu har Sneen gaat bort igjen og vi har rigtig fint Veir. Saa en ven lig Hilsen til Kjære og KjeMe. ,j Nytaarshilsen. Som jeg sitter og læser Ugebladet saa salder det mig ind og sende mi tte Venner i Fergus Falk og Oscar ett Nytaarhilsen med det samme jeg sender min Subskription Det har været ganske koldt heroppe nu en Ueg, 22 under Nul men her er ikke nogen Snøstormer, faa det er en god Ting. Vi har nit faat Beltrami County delt, saa jeg lever nu i det nye, font er „Lake of the Woods Co." Ja, faa vit jeg ønffe Redaktør og Personale og atle mine Venner i Carlisle og Oscar og ellers ett glæ delig Jul og et godt Nytaar. Syver Shverfon Syver Syverson en af de gamle velfjeitdte Indbyggere i Town cif Aurdal, faldt Dtzld out, rommet af Slag i Fossens Store siste Torsdag. Afdøde var 79 Aar gammel. Hatt har i det senere lidt as Nyre- og Hjer tesygdoin. Han overleves af Hustru, fire Sønner og to Døtre. Afdøde var ett af de gamle Sett lere i Aurdal. Begravelsen fore gaar i Estermiddag fra Hjemmet og Aurdal Kirke. 'Det norske Oplysningskontor. Enhver norfk Mand og Kvinde, der ønsker Oplysninger ont Sag?r, der vedkontmer Forbundsregjeringen saasom Borgerret, Pas, Indvand- ring og Udvandring, Indtægtsskat, Krigsasfurance, Landbrugsspørgs maal m. m., som han eller hun maat te trænge Hjælp for at faa bragt paa det rene, kan erholde gratis Bistand ved at henvende sig til bet norske Oplysningskontor i New Dork. Alle Oplysninger og al Bistand ydes gra tis. Man kan henvende sig til Kon toret personlig eller skrive, paa Norsk eller Engelsk. Man bedes futte sig i Korthed og skrive kun paa den ene Side a?f Papiret. Adresser Breveite til: A l' j^?P^ nr** T1* vZ:,'^ i •ffiastel Rorgle Ord fra Redaktøren. Agebladets Redaktør reiser om nogle Dage til Sif. Paul forat ta Sæde i Legislaturen, som aabne# den 2den Januar. Vi har gjort saa godt Arrangement forn muligt forat holde Bladet gaaettdé paä vanligt Ms den Tid vi blir fraværende. Som vi Har gjort under de tre fiste Sessioner, skal vi ogsaa prøve den ne Gang, at sende Bladet ugentlige Korrespondancer fra Legislaturen. Enhver vil forståa, at under def stræbsomme Arbeide som paahviler et aktivt Medlem af Legislaturen er det ikke saa ligetil at finde Tid til at strive saadan Korrespondance, samt ogsaa at skrive Redakttonsarttkler og andet Stos for Bladet, men vi Har aldrig ligget paa Ladsiden og venter ikke at faa hverken Anledning elter Lyst dertil saalænge Evner og .Kræf ter er i Behold. Men det er noget sligt som Overanstrengelse, og det er det eneste som vi iblandt bar været bange for under de mange forskjel lige Gjøremaal og adskillige skuffen de Situationer, som bi har havt at strides med i det fettere. Vi haaber derfor at bore Læsere vil være over bærende. Vi ved, at Gutterne i Tryk keriet og eipar andre som har lovet Bistand, vil gjøre sit bedste forat holde Bladet gaaende i den vanlige Kurs. Vi skulde ønske at flere, som før har sendt Bladet interessante Ar tikler, vilde hrttge sitt .Pen ogsaa un der de næstkommende Maaneder.Det vilde være baade interessant og be hjælpeligt. Skulde helst lige at saa danne Artikler blir sendt direkte til Redaktøren-, Legislative Postosfice, 't. Paul, Minn. Skriv kun paa ett Side af Papiret og skriv om Emner som egner sig for almen Interesse. Saa en personlig Tak til alle som har stoat Bladet og Redaktøren bi gjeitttem det svuNdne Aar. Ett hjer telig Nytaarshilsen til alle Bladets Læsere. Wrbødigst, Z "i.? •BttSiuig Johnson Coroner I- G. Vigen modtog Lørdag Estm. Telefonbesked fra An drew Formo i Town af Elizabeth om, at Ludvig Johnson, boende nord øst fra Long Lake, var sparket ihjæl af en Heft. Afdøde var vel kjendt i det Nabotag, og ved fin Død 40 Aar gammel Begravelsen forcgaar Torsdag Em. Kl. 1 fra Hjemmet og Kl. 2 fra Tøitfet Kirke i Town af Friberg, forrettet af Paftor Simonfon herfra. Sterk Ros fur Nansen. „Endelig er Nobels Fredspris gaat in den rette Mand", skriver ..The Nation' t'Nett) Hork. „Ned at hædre Nansen har det norske Stortings Nobelkomite hædret sig selv efter forskjellige Gauge at ha gaat bedrøvelig i Vandet. Helt si den Fredskonferencen har Nansen font personlig er en at de mest fremragende og en af "de fire eller fent ædleste Skikkelser i Verden ofret hele sin Tid og Kraft paa Eu ropas Gjeitoplivelfe. Han har fnt Liv og Helse paa Spil i det feber smittede, hungrende Ruslaud, og iaf hele fin Magt prøvet a£ ta Brodden af de Allieredes Intriger, mens han samtidig søgte at redde Millioner af Liv. I tre og et halvt Aar har han stræbet uophørlig med Hjælpearbej de i de forskjellige Lande foruden at være en fremstaaende Skikkelse paa Verdensligaens Konferencer. Nu har han faat lagt paa sine Skuldre den vældige Opgave at ta sig af den store Masse hjteutløfe Flygtnings fra Tyrkiet. Hvis der paa dsnne Jord findes en Mand, som' siden Vaabenstilstanden"har arbeidet mere uegennyttigt og mere beskedent i Frelserens Aand end Frithjof Natt» fett, faa skulde vi ønske at høre op. ham." V Børre Gilberts»n fra Mlnor N. D., er under Lægebehandling pya Wright Hospitalet. Hvorledes sikrer De Dem mod bakterieholdigt Vand?" For det første koger jeg det 09 for det andet destillerer jeg det og for det tredte drikker jeg al dxig Vand." 51 i- *,. Begravelsen foregik sidste Fredag1 i Red Wing under stör Deltagelse. Pastor Holter var kjendt af man-, ge heri Otter Tail County, da hatt ofte har bivaanet Kirkemøder i dette Strøg og prædiket i mange af Me nighederne her rundt. Han var heri Byen for omkring et Aar siden og reiste da og talte Jødemissionens Sag. Han var kjendt font en meget dygtig og varmhjertet Prædikant. Seks Personer døde og mange fle re ligger i kritisk Tilstand i New Aork City, som Følge af „Moonfht ne"-Forgiftning gjennem .Julehel gen tiltrods for at dette var den tøfr reste Jul i Byens Historie, berettet der. „Pvem er den dovneste i Mas sen spør Læreren ett uopmærksom Elev. Hvem er den eneste font sid der og hænger paa Stolen og gla ner i Taget uden at bestille noget, mens alle de andre er flittige?" „Læreren", fvarte Gutten. En Soldat staar paa Vagt en mørk Nat, da en Officer nærmer sig. Soldaten: „Hvem der?" Officeren: „Daghavende Løi t nant." giøre ^atten." iC 4Ide AarganK P»stør G. C. Holter død. Past. C. (£. Holter, om henimod 40 Aar var blandt de mest fremra gende lutherske Prester herover, først i Hauges Synode og efter Forenin gen i den norsk luth. Kirke i Amerika er asgaaet ved Døden i sit Hjem i Red Wing, 68 Aar gammel. Han blev for to Aar siden rammet af et Slagtilfælde, som han siden ikke helt overkom. Paft. Hotter efterlader sig Hustru og otte B^rn, foruden to Brødre, Past, K. C. Hotter og C. M. Holter, begge af Minneapolis, og 4 Søstre: Mrs. Past- L. T. Kringle, Fosston Mrs. Past. M. Njus, Coo perstown, N. Dak. Mrs. M. Chri ftenfeit, St. Paul og Mrs. Fred Johnson, Tacoma, Wassi. A Naar De skriver til nogetr of bé^Fa^ retninger, som averterer i bort Blah^f ø e a i n æ v n e a e a e e t Avertissementet i „Ugebladet". Det koster Dem intet, men vil gjøre en ', hel Del for os. Det levende Frimærke. En Mand der i fire Aar havde imtit Ophold paa et Sindsygehospital. ,blev ende lig ett Dag af Doktoren Uort op ntærkfom paa at han kunde skrive hjem og fortælle sin Forlovede, at hatt om otte Dage vilde blive ud skrevet som helbredet. Glædes strantende stren li a it Bre vet, forseglede det, men Frimærket faldt paa Gulvet, idet han skulde sætte det fast. Han boiede sig ned for at tage det op, da Frimærket til hans store Forundring hurtig be vægede sig bortover Gulvet. Aldeles lamslaaet stirrede han Paa dette rare Frimærke, sant efteråt ha gaat over Gulvet, sortsatte op gen og bort over Taget Da brød han ud i ett idiotisk Latter, og da Doktoren i det samme kom ind, skreg han rasende: „Otte Dage, sagde De? Slyngels Jeg bliver her mindst i 3 Aar!" Frimærket var faldt Paa Ryggen af. en Kafferlak OOTWEAR MADE Bi ønffcr alle vore Benne og Kuttder et godt og vMgnet Nytaar. G. (grinage*, Eier \n\n Fergus Kalls, Minnesota, 27 de December 1922 Elbow Lake, Minn., Dec. 23 -22. John. H. Olson. Mlps. den 25de Dec. J922. Aug. Lerfincut. John Haglund, Hiwood, Minn. Norwegian Bureau, Foreign Language Information Service, 119 West 41st Str.,^ New Ycrk City, N. T. Moen. TI SAMPLE