Decorah-posten og ved arnen. [volume], January 29, 1904, Image 10

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
bi
s. Gaa T as al i
e k o. ss
2 ak
Decorah og Omegn.
Den Mde Jannar 1004.
A. V. UAnderson i Freeport døde
Tirsdags Aften Klokken 8. Begra
velsvn finder Sted næste Tirsdag Kl.
10 Formiddag fra Huset og Kl. 1 fra
den norske Methodistkirke paa Wash
imgron Prairie. Afdøde var noget
over 81 gammel og var født i Skude
næs. Norge. Han udvandrede i 180
og boede en kort Tid i Wisconsin.
Han kom til Wimnesheik Co. i 1851
og har boet her siden. Han var to
Gange gift og efterlader sig Enke
sann to Sønner og en Datter af første
Ægteskæb og to Sønner og en Datter
af andet Ægteskab. |
HOans Seland.
Den norske Forfatter Hans Seland
har nu i to Kvelde paa Rad fortalt
sine ubetalelige «Hikstorier» her i
Byen, og han kunde vist gjerne bli ved
et Par Kvelde til uden at fortælle det
samme over igjen, sor hans Forraad
synes at være undtømmeligt. Tirs
dag Kveld optraadte han i College-
Øluditoriets Midtsal, der var ganske
fuldpakket af Tilhørere. Han intro
duceredes af Professor Preus, som
meget træffende omtalte Eventyret om
Mrinsessen, som ingen kunde saa til
at le, før der omsider meldte sig en
Gut, som hed Hans. Han kunde.
Luther College kunde ogsaa sammen
lignes med en Kongedatter, der ikke
fandt megen Tid til Latter og Spøg,
men nu var her dog kommet en dan
semand, som vilde prøve at faa hende
til at le.– Og det kan vel hænde,
han kunde. Folk sad i en ustanselig
Latter, mens Hans Seland paa sin
lune, stilfærdige Maade fortalte den
ene Historie efter den anden. Lige
dan gik det Onsdag Kveld. da Hr.
Seland optraadte i Grand Operahns,
hvor han introduceredes af Profes.
sor Gisle Bothne. Ved Selands
eiendommelige Fortællekunst faar man
et sterkt Indtryk af norsk Bondehu
mor som Modsætning til den raffine
rede kkuespillerkomik. Bønderne har
sin egen Maade at være vittige paa, og
om det ofte kommer stille og lunt, saa
viser det, at Bønderne ikke er slige
Dompapper, som man oste ser dem
fremstillet paa Scenen. Ogsaa Ons.
dags Kveld var det rigtig godt besat
Hus, og Hr. Seland lagde sit gode
Hjertelag for Dagen ved at skjænke
hele Indtægten til de brandlidte i Aa
lesund. Jdan optraadte begge Gange
under Collegets Normannalags Au
spicer, og dette Lag gav ogsaa sin
Del af Indtæaten den sidste Aften til
Aalesundsfondet.
Smaaplulk.
– kSina Bergland af Pastor Bak.
kens Kald i Springfield Township
døde af Lungebetændelse Onsdag
Morgen. Afdøde havde været sng si
den sidste Fredag. Begravelsen er
endnu ikke bestemt, da man vil vente
paa Slægtninge fra Wisconsin.
– Lgørdags Aften denne Uge hol
des den aarlige Debat mellem Irving
og Amphictionic Debatforeninger i
Auditoriet ved Luther College. TÂÊh
som vinder i denne Tøbat skal repræ
semere Luther College i en Debat
med Aumtstana College i Rod Iøland
Ill., som holdes næste Maaned.
Trestatsmødet.
Trestatsmødet i Jargo endte den
22de. Besøget var betydeligt den sid
ste Dag. Der viste sig nogen Oppo
sition mod Senator McCumbers
*»National (Grain Imspection Bill»,
og der opstod en hidsig Debat; men
det hele endte med et Tillidsbotum til
Nord Dakotas ungre Senator. PVand
brugsminister Wilson fik Ros, fordi
han havde sin Opmærksomhed hen
vendt paa Mødet og lod tre af sine
bedste Mænd komumie til det og holde
Taler.
Fredag Formiddag holdtes JFore
drag af Hoverstad og Bush sra Min
nesota, Worst oa Volley fra Nord Da.
kota og Greeleny fra Syd Takota. Om
Eftermiddagen optraadte Mrs vaws,
Mr. («reeley og Mr. Ladd Ten sid
ste er Medlem af Kommissionen for
uforfalskede Jødenndler. og Jorsam
lingen takkede ham for hans Arbeide.
Nome Guld.
Svensken P. O. Anderson i Chi
cago gjelder for Millionær. Han tjen
te sig en Formue i Alaska, og nu spe
kulerer han i Diamantinas Rigdom.
me. Imidlertid faar han ikke have
sin Mammon i Fred. Nils O. Oult
berg sagsøger ham for 50,000 og
Dora Adams og Oanna Oultberg vil
hver have 815,4») as ham.
Ifølge de Oplysninger som gives
i Hultbergs Nlage til «redsretten i
Cmncago, var Anderson en af de sørste,
som kom til Nome, da (Guld var op
daget der i 1898. Efterat have skjær
pet en Tid, «silede» han en Claim
som er bleven kaldt –WhHite Star»
Derpaa dannede yan et Kompani med
en (5rundkapital paa F800000. I
19M0 solgte han sin Andel for over en
Million og vendte hjem til Chicago.
Nu paastaar Nils O. Hultberg,
hans Kone og hans Niece Miss Dora
Adam, at de var de første, som opda
agede (»uld der, vor White Star
(hruben ligger. Hultberg fandt Guld
nok til at anse Minedrift forat svare
Regning. og han reiste til Nome sor
at udtage de nødvendige Papirer hos
Landagenten. Han blev imidlertid
opholdt paa Veien, og da han kom til
Landkontoret, havde P. O. Anderson
allerede været der og »filet» paa sam
me »«Claim».
Land skal aabnes.
Devils Lake Reservationen i Nord
Dakota staar for Tur.
Et Telegram fra Washington si
ger, at Husets Indianerkomite den
205de Jannar enedes om at indstille
Repræsentant Marshalls Bill til An
tagelse. Den gaar ud paa, at det Land
i Nord Dakota, som tilhører India
nerne ved Devils Lake, skal aabnes.
Ifølge den nye Lov behøver man ikke
at spørge om Rødhudernes Tilladelse.
Marshalls Bill bestemmer, at Landet
skal sælges for 31.50 pr. Acre i de 6
sørste Maaneder efter Aabningen, for
83.50 i de næste 8 Maaneder og siden
for 82.0. Regjeringen skal godt
ajøre Indianerne for SFkolelandsek.
tionerne, som overgives til Staten
Nord Dakota og den skal tilbagøhol
de 3.000 Acres for Indianerskoler,
Nirker og Missioner.
Kinas Regjering.
I Europa bestaar en »«Internatir
nal Exchange Commitsion», og Ame.
rikameren Charles A. Conant er Med
lem af den. Han befinder sig nu i
Rom og virker for en Plan, som han
ifjor Sommer søgte at formaa Stor
britamnien, Jrankrig, Tyskland og
Rusland til at gaa ind paa. Den be
staar i, at de nævnte Lande skal indfø
re (vuldmyntfoden i Kina. Ved Bor
er-Oprøret i 1900 kom «–Midtens Ri
ge» i stor Gjeld til Verdensmagterne,
og den nævnte Kommission har arbei
det paa at faa dem til at nøie sig med,
at Kima med lange Mellemrum beta
lor Skadeserstatningen i Sølv. Det
var de ikke uvillige til, naar Kina bru
ger, lwad det saaledes sparer, til at
kjøbe Guld for og indføre Guldmynt
foden. Italien har endnu ikke givot
noget Svar.
Lægger man nogle ubrændte Kaf.
febønner iblød i en Æggehvide, sæt.
ted der en fin grøn Farve paa Kage
isen. Bønnerne fjernes, før Ægge
hviden vispes.
Slut med Kaffe!
Sagdt den store tyske Specialist.
Det er skuffende sor somme Folk
at høre, at Kaffe soraarsager Syg.
dom. Men det er bedst at se ærligt
paa Sagen og vende Ansigtet mod
Helbred; thi det er dog den største
Jornøielse alligevel. En Cincinnati
Mand raadspurgte en Læge i Berlin
om nervøse eygdomme og siger:
«Fire Aar siden var var jeg en
stadig Naffedrikker, havde brugt den
i 25 Nar og da jeg af Naturen vak
as et nervøst Temperament, blev jeg
næsten et nervøst Vrag, led meget af
SØøvnløshed, næsten bestandig forstop
pet og veiede kun 128 pund.
Jeg raadspurgte Læger og tog Me
diciner hele Tiden, men til ingen
Nytte. Omtrent tre og et halvt Aar
siden reiste jeg udenlands, og mens
jog var i Berlin hørte jeg ofte en stor
Uwæge Prof. Mendel, omtalt som en
Autoritet i nervøse Iygdomme, og
jog besluttede at raadspørge ham.
Prof. Mendel overraskede mig me
aet ved straks at spørge mig, om jeg
drak hafte og da jeg fortalte ham at
jeg pleiede at bruge den to. tre Gange
om Dagen. sagde han: Det er Gist'.
Eftor at have eksamineret mig nøie
saade han. at der manglede mig al
deles intet, og at jeg kunde være frisk
inden 30 Dage ved at lade være at
drikke Kaffe og andre Stimulanter og
leve paa Diw!.
Det faldt mig haardt at følge hans
Raad. Jøg vidste ikke. hvad jeg skul
de ajøre før jeg kom hjem og fortalte
min None. som gik og sik noget Po
stum. Vi prøvede det. men likte det
ikke i Begyndelsen: vi gik da over
Anvisningen sammen og fandt. at vi
havde ikke kogt det længe nok. Det
var Begyndelsen til Enden paa mine
Plager: thi Postum var derefter ny
delig og jea drak det regelmæssig, og
det hjalp mig fra Begyndelsen.
Om kort Tid begyndte jeg at føle
meget bedre og i de tre sidste Aar har
jeg ikke været fra min Forretning en
Time paa (rund af Sygdom; thi
min Helbred er udmerket nu. Jeg har
god Appetit. sover godt og veier 175
Pund.» Navnet givet af Postum Co.,
Battle Croeek Mirch.
Enhver nervos Person som drikker
Kaffe, føler bedre 10 Dage efter at
have brugt Postum istedenfor Kaffe.
En Prøve beviser det let. Der er en
Aarsag.
Te i hver Pakke efter den bekjendte
lille Bog «The Road to Wellville».
Japan utaalmodig.
Rusland har endnn ikke svaret paa
Japans sidste Note.
Ifølge et Telegram fra Tokio, Ja
pans Hovedstad, er Mikadoens Re
gjering bleven utaalmodig over, at
Rusland tager sig saa lang Tid, in.
den det svarer paa Japans sidste Note.
Det maatte faa den om Eftermidda
gen den 16de Jamtar, og endda har
det ikke sagt et Muk. Det er klart, at
Rusland længer an paa at vinde Tid;
men det er ikke Japan tjent med, og
det har sagt til M. Rosen, den rus
siske Minister i Tokio, at det vil slaa
til om faa Tage, hvis Rusland ikke
gaar ind paa dets Fordringer. Det
japanske Folk er ivrigt for at faa Krig
med Russerne, og det vil ikke vente
længere. Regjeringen i Tokio gaar
frem med Varsomhed og fortæller in
gen, hvad den tænker paa. Man tror,
at den vil umderlægge sig en Del af
Norea og stanse med det. Rusland vil
her ikke gjøre Modstand.
Washington Brev.
Washington D. C. 21de Jan. 1M4.
Eftersom Tiden gaar, og National-
Konventionen nærmer sig, synes der
at udbikle sig en stærkere og mere or
ganiseret Modstand mod Rræsident
Roosevelts Nomination. Det vil da
sige, hvis man kan dømme efter Bla
denes Udtalelser. Disse bringer nem
lig hver Dag Meddelelser om Frafald
og Modstand, og saa er de ikke spar
somme med at udtnde Tidens Tegn
paa den for deres Opfatning fordel
agtigste Maade. Hanna er selvfølge
lig den, der antages at være Mod
kandidaten. og det bliber mere og
mere almindeligt at høre, at et Ord
fra ham vilde svære tilstrækkeligt til
at sikre ham Nominationen. Dette
Ord skulde da være, at han er Kandi
dat for Nominativnen. Andre gaar
endnu videre og siger, at Hanna
kan giver Nominationen til hvem,
han ønsker, selvom han ikke selv er
Kandidat, og som rimelige Kandida
ter nævnes da Statsminister Han, af
gaaende Krigsminister Root og til
trædende Krifsminister Taft.
En stor Del af al denne Snak om,
at Roosevelts Udsigter fsormørkes, kan
midlertidig skrives paa Sensationens
Regning. Bladene trænger Stof, der
vil interessere Læserne, og her har
de det i Overflod. Naar man betrag
ter Situationen nøie og upartisk, kan
man nemlig ikke komme til andet Re
sultat, end at Roosevelts Nomination
er saa sikker, som noget kan være. Om
hans Popularitet i Østen end ikke er
saa stor som i Vesten, saa vil han dog
sikkert kunne gjøre Regning paa De
legaterne fra de mægtigste Stater,
nemlig New NYork, Pennsylvania og
Massachusetts. Sydens Stemmcr vil
ogsaa blive kastet for ham, og naar
man dertil lægger Nordvestens, saa
vil han have mere end Stemmer nok
til at kunne blive valgt ved første Af
stemning. Under de Omstændigheder
vil der neppe blive nogen Modkandi
dat, og Nominationen vil blive en
stemmig. Dette er den Maade, Uvor
paa Præsidenten slev og hans nærme
ste Venner betragter Situationen. De
siger, at Hanna har fuld Ret til at
stille sig som Kandidat, men at det
ikke vil nytte ham noget, da Roose
velts Nomination er en saagodtsom
afgjort Sag. Hanna vil, siger de,
omtrent spille sanmme Rolle, som
Blaine, da han i 1892 forsøgte at faa
Nominationen fra Harrison ved Non
ventionen i Minneapolis. Han kom
for sent, og saaledes vil det ogsaa nu
være for sent for nogen ny Kandidat.
For nogen Tid siden omtalte jeg i
disse Breve den nye Repirblik Pana
mas diplomatiske Repræsentant i
Washington. den franske Ingeniør
BunauVarilla. Efter alt hvad man
da havde hørt om denne Mand, kunde
han ikke roses nok; men nu synes Pi
ben at have faaet en anden und. Ef.
ter de sidste Meddelelser om ham fra
hans Hjemland Frankrig er han ikke
andet end en Eventyrer, der beskyldes
for at have gjort sig skyldig i Bedra
geri og Svindel i sin Egenskab af
Kontraktøor ved Ranama - Kanalen.
Som før meddelt har Bunau Varilla
været Dagens Løve her, siden han
først ankom, og denne Meddelelse
kommer som et Slag i Ansigtet paa
alle de høitstaaende Personer. der har
gjort Krus af ham. Allerede for no
gen Tid siden blev det bebudet, at Bu
nanVarilla vilde tage sin Afsked som
Ranamas Repræsentant. saasnart Na
naltraktaten var underskrevet Man
antog da at han frivillig vilde trække
sig tilbage men om de sidste Medde
lelser bekræster sig har han nok blot
gjort en Dyd as Nødvendighed.
Der holdes mange mere og mindre
gode Taler i Kongressen. og det kan
ofte være vanskeligt nok at forstaa
lworfor de holdes. Nu om Dagen for
rællrs en Historie om en Repræsen
tant fra New NYork. hvis Navn dog ei
er offentliggjort, der holdt en Tale
ene og alene for at more sin Hustru.
Han sad nemlig en Dag med hende
paa Ousets Galleri og lyttede til de
mere end sædvanligt kjedelige Jor
handlinger. Hun blev kjed af at være
Den 20de Jannar 1904.
der og vilde gaa. nu bad hende
vente endnu en Stund. men hun var
ubevægelig. Han lovede hende da, at
om hun vilde blive der en Time til,
skulde han gaa ned i Salen og holde
en Tale. Hun gik ind derpaa. og han
gik ned, bad om Ordet og holdt en ef
ter Sigende ganske god Tale i en
Sag, som han hverken kjendte noget
større til eller tog nogen Interesse i.
Ja saadant gjør man for den kjære
Husfreds Skyld.
En Undersøgelse af alle Theatrene
i Hovedstaden er bleven foretaget ef
ter den store Theaterbrand i Chicago.
Kongressen beordrede en saadan nog
le Dage efter, og Resultatet forelig
ger i disse Dage. Intet Theater bli
ver lukket, da de alle sandtes at være
i forsvarlig Stand og forsynede med
Udgange nok til at undgaa Tab af
Menneskeliv i Ildebrandstilfælde. Det
oplyses nu, at Theaterne allerede for
to Aar siden blev grundigt under
søgte, og de nødvendige s Forandringer
beordrede og udførte. Man har altsaa
her været formiftig nok til ikke at
kaste Brønden til efterat Barnet er
druknet. ;
Vor distinguerede Landsmand, Ad
miral P. C. Asserson, er, tiltrods, at
han for tre Aar siden naaede den lov
bestemte Aldersgrænse, der berettiger
ham til at trække sig tilbage med Pen
sion, fremdeles i aktiv Tjeneste. Han
meddelte igaar Brevskriveren, at hans
Tid er ligesaa optaget som nogensin
de. og han ved ikke, naar Marinede
partementet vil unde ham den Øvile,
som han ved sin lange og virksomme
Tjeneste har fortjent. Han er imid
lertid baade i aandelig og legemlig
Henseende frisk og rask som en Ung
dom, og derfor har han heller intet
imod endnu en Tid at ofre sit adop
terede Fædreland sin Tjeneste.
PanamaGrundloven.
Røopubliken Panamas konstituerende
Forsamling fortsatte Mandag den
25de sit Arbeide paa den nye (rund.
lov. En Artikel i den forbyder LUykke
spil (Gambling). I mange Aar var
Lotterier og andet Lykkespil en af Co
lombias fornemste Intægtskilder. Der
var et Monopol paa at drive Lykkespil
i Byerne Panama og Colon, og det
solgtes for omtrent 830000 i Guld
om Aaret. Den nye Republik vil ikte
vide af saadant.
Bomuldsavlen i 1903.
Syden avlede en Mængde Bomuld
i det nys forsvundne Aar. og da Pri
sen var god, indbragte vor Udførsel
af denne Vare 8378000000. Al.
drig har denne Artikel kastet saa me
get af sig, og 1908 staar nu som et
»«Recordaar». I 1900 udførte vi
Bomuld for 8314000000 i 1901
for 301 000 000. Tidligere havde vor
Bomuldserport aldrig indbragt s8300,
000.000. Dog var Avlingen i 1903
ikke den største, som Syden har faaet.
1898 staar med Hensyn til Kvantitet
som et Mærkeaar. Vi avlede da 4,178
Millioner Pund, medens Avlingen i
1903 ikke gik høiere end til 3.620
Millioner. Rrisen gjorde Udslaget.
Blandt de Lande, som kjøber vor
Bomuld, staar Storbritannien frem
deles som No. 1. Det tog i 1903 for
8147,.000 000. Næst Storbritannien
kom Tyskland. Det kjøbte ifjor for
111000000. Dette var 828000.
00M0 mere end det nogensinde før har
kjøbt for medens England kuu kjøbte
for 5 Millioner mere. Til Frankrig
sendte vi i 1908 Bomuld for 817.
mM) til Italien for 821000-
(00), til Rusland (som selv avler
Bomnuld) for henved Sso 0 0000, til
Belgien for omkring K8s0M0 0M til
Canada for K000000, til Japan
for omkring 8500000 og til Merxico
for lidt over 33.000000. Smaalan
dene nævnes ikke.
Naturgas? Mr. Penrod fra Hart
ford City Ind. finder, at Tonmet
Glendorado i Benton County. Minn.,
har megen Lighed med de Egne i In
diana. hvor Jorden er fuld af Natrur
gas, og han og C. Spane. som er
med ham erhverver Leiekontrakter
paa Jord i nævnte Township. Et
pengesterkt tompani i Indiana staar
færdigt til at begynde Arbeidet tid
lig vaa Vaaren. Leiekontrakterne
blev skrevne. før Jordeierne vidste,
hvad det gjaldt.
Den føderale Grandjury i Ti
Voutd satte den Bde Januar Jorene
de Staters Senator fra Kanj.3 Jo
soph Ralph Burton under Tiltale for
at have modtaget 3 »Chedo» paa
$50)0 twer sra Rialto Grain & Te
enritieo Company. Han paastod ct
han havde faaet Generalpostmesteren
og andre høie Ebedsmænd i Postde
partementet til at indrømme Rialto-
Kompaniet forskjellige Gunstbevis
ninger, og det vilde han ikke have
ajort for ingenting.
Symaskinen «Duvdennen» har mødte
det e længe siden, Pjes sukker Ck
om den t alle Dele. er i
der godt. I Fragt v0o de Eline Bøøo
rescw, Flandreau S. Dat.
Grubeulyxkke.
190 Mennesker sætter Livet til ved en
Explosion i Pennsylvania.
190 Mand gik den 25de Januar
ned i Allegheny Coal Companys Gru
be ved Cheswicdk, Pa.. men om Aite
nen kom kun 1 af dem levenwde op; de
andre var døde. Nede i Dybet skede
nønilig en Explosion af Kulgas, og
Luften blev saa forpestet, at de stakkels
Folk hlev kvalte. Nogle af deres K«-
merater prøvede Gang paa Gang at
gaa ned til de ulykkelige; men de vid
ste, at det var den visse Død og maatte
lade det være.
Før Explosionen hørtes en under
jordisk Ramlen. Saa skjød en Ild
søile op af den dybe Schakt. Kvinder
og Børn ilede til og stod hele Dagen
ved Grubens Nedgang med Graad
paa Kind.
«Numedalssfolk!--
Alle Nordmænd, som har sit Land og
sin Hjembygd kjær og gjerne vil friske op
igjen gamle kjære Minder fra Barn
doms- og Ungdomsdagenes sollyse Trak
ter, bør kjøbe og læse den meget om
talte og efterspurgte Bog: «Numedals
folk», en stor, diger Bog paa 300 Sider.
Den indeholder naturtro Skildringer fra
de deilige norske Fjeldbygder, syændendſte
Hjærlighedshistorier mellem staute Fjeld
gutter og Fjeldjenter.
Denne store smukt udstyrede Bog faaes
frit tilsendt til Amerika for 1 Dollar.
For 5 Dollars 8 Exemplarer. Læg Pa
pirdollars ind i Brevet, saa slipper du
at betale Porto. Agenter faar 40 pCt.
Rabat. En god Agent kan letvindt tjene
fra 5.til 10 Dollars pr. Dag ved at sæl
age Bogen i norske Settlementer. Alle
Ordres sendes til Henrik Kravik, Veggli,
Numedal, Norge.
Hendes Syn paa Sagen.
R. S.
daor ti Aar siden fik Kvinderne i
Colorado Stemmeret ved alle Valg; i
disse ti Aar har Kvinder været virk
somme i Politrken; de har havt al
den Magt, som Stemmeret kan give,
og de, som er for eller imod Stemmc
ret for Kvinder, har iagttaget Situa
tionen for at finde Svar paa Spørgs
maalet om det fornuftige eller ukklo
ge i, at Kvinderne har Stemmieret.
Blandt de Kvinder, som reiste til Co
lorado for at sætte sig ind i Sbørgs
maalet, var Elisabeth McCracken, og
hun giver i »«Outlook» Resultatet af
sine Jagttagelser. Hun var blandt
dem, som troede paa Kvindens Stem
meret og reiste til Colorado for at
finde ud, hvad Stemmeretten havde
giør for Kvinderne der. Hun gjorde
baade dem, som var for, og dem, som
var mod, disse to Spørgsmaal:
«Hvad har Kvindens Indflydelse væ
ret pa det offentlige Liv i Colorado?»
og «hvad har Stemmeretten i Colo
rado gjort for Kvinden selv? Har
den hjulpet hende eller skadet hende?»
og Miss McCrackens Slutning er, at
Kvinden med sin aktive Deltagelse i
Politiken har gjort det offentlige Liv
i Colorado hysterisk. Den simwpleste
Diskussion af trivielle Sager ledsa
aes af en overdreven Spænding. Ved
selskabelige Sammenkoinster, hvor
Mænd aldrig kunde blive indviklede i
politisk Diskussion, kan et Spørgs
maal melløm Kvinder af forskjellige
Anskuelse lede til en lang, ophidset og
meningsløss Diskussion. Anseede
Kvinder har givet sig til at vække Op
hidselse i den Tro, at de gjorde Sta
ten en Tjeneste. En Del Kvinder la-j
der til at være interesserede i filan
tropiske Affærer og gjør sig selv vin
dende og elskværdige for at faa
Ø–temmer. Andre bruger Stemme
sedlen til at indgyde Skræk i visse
Forretningsfolk og skryder af det. I
New York. Chicago og Boston har
Kvinder ved sin Indflydelse uden
Stemmesedlen udvirket store Refor
mer for Riger, som arbeider i Buti
ker og Verksteder, og paa praktiske
Vink fra dem har Arbeidsherrer ind
ført større Reformer. end Kvinderne
tænkte sig. I Denver gaar Kvinder
ne til Verkstedernes Eiere og siger:
»Du maa lette dine Arbeideres Kaar.
Vi har Stemmeretten, og du tør ikke
negte.» Ovad Kvinden vinder ved sin
Indflydelse i New Nork og Chicago.
vinder hun ved Trudsel i Denver.
Miss McCracken anfører Eksempler,
som viser, at Stemmeretten har væ«
ret til Kvindens Skade. HOun har
ikke forandret Politiken til det bedre,
men den har forandret hende til det
værre. Erfaring i Colorado er, siger
Miss McCradcken, at siden Kvinders
Ø–mtl. Sympati og Venlighed har væ
ret brugt som Bestikkelsesmiddel for
at faa Stemmer. saa vil alle Kvin
dens rene og ærlige Handlinger blive
seet paa med Mistanke af Vælgerne.
Miss MeCradken siger tilslut: «Hvor
ledes end kvindelig Stemmeret an
sees som et abstrakt Problem, saa har
det bragt Ulykke over Colorados
Kvinder. Itemmesedlen og dens Brug
har skadet Colorados Kvinder paa en
Maade. som Kvinder mindst kan taale
at skades. Deres Idealer er blet sæn
kede til et lavere Niveau. deres sine
Opfatning af Ret og Uret er sløvet.»
Dette er en Kvindes Syn paa Sagen.
som tog Mod til sig og undersøgte
Situationen i Colorado. og der er
utvilsomt Tusender andre. som ser
Sagen paa sanme Maade, skriver
«*Inter Ocean».
; .- s ad
e I
ne eo –
. os
i --, – i Eed
ls
42 de
e
I 2 A A En)
DAN PATOCH I1:56'1..
DEN HURTICGSTE KIREHEST, 8SOM FINDES 1 VERDEN
Han holder følgende Berdensrekorder:
alle
r;r der Da ni paced ti Rlra? so i1 i l i.
to hil ras Dd tøoogtnve Mil fra r:014 til 1:a«.
I Nei
Fan Bal og ddt jor og og tru værdsal slldusoooo.
Hans vakre kulørte Billede frit.o at elge:!:
Beskrivel denne verdensberøm ladet et
nuggraigete Et s. vaer butalie
ny fat er overalt anseet for at være den m dunderlige Øos med rene de
vente af Champton Hurtighed, gode Race, Bygning os Snilhed, er den Mening rig udtrykt
a ender at san er den ter; – ngst, som e a været i Verden.
Pandbru olleger ansees a hans Billede for at bruge det i deres Collegearbeide Paa dette vakre
Øine sade en komplet Rekord om alle hans Races og hurtige Mile, saa De har øtstorien om al
drift komplet. Det bliver et meget fint Billede til ste t Ramme, da det eeseit des Avert
menter. Dette Billede viser de brfirte Træner og Fusk, M. E. McHOenry, og Dan Patch akkurat som
de seed i deres berømte Mile. Det kulørte Billede, som vi vil sende Dem, er en stor Reproduktion ,
endda det ulll gealtett hue vg se duse hulde oven er tvivgsa sj
over deilige Exemplarer vil blive sendt ud daraiee og Hesteelskere. ,
Det vil blive sendt til Dem frit M Porto forndbetalt,
Hvis De svarer paa disse to Spørgsmaal strax.
1. Hvor stor Besætning as alle Slags eter De? L2. Næun det Blad, hvori De læste dette Tilbud.
Billedet vil ikke dlive sendt med mindre De svarer paa Spørgsmaalene.
e
Dan Patdch1584, Directum 2:05, Roy Wilkes 2.064 eles af Intarnational Stock Food Co.
Børe Hingste, Stodhopper, Føl, Kreaturer, Svin etc. spiser «Jnternational Stok Food» hver Dag.
James Smithsons Lig er er nu af
Dampskibet Dolphin ført fra Genua
i Italien til Washington, hvor det
Mandag den 25. blev indsat i Smith
sonian Institution, som er opkaldt
efter den amerikavenlige Engelsk
mand. Der vil det blive staaende,
indtil Kongressen bestemmer; hvor det
skal hegraves.
Hans Seland
fortæller morsomme Historier og
Skroøner sra Norge
eet i -
Waterville, Jowa, Søndag den 31te Jan.
Waukdon. Jowa, Mandag den 1ste Febr.
Calmar, Jowa. Onsdag den 3die Febr.
Ridgeway, Jowa. Torsdag den 4de Febr.
Albert Lea, Minn., Fredag den 5te Febr.
Northwood, Jowa., Lørdag den 6te Febr.
Story City, Jowa, Mandag den 8de Febr.
ssort Dodge, Jowa, Tirsdag den Øde Febr.
Thor, Jowa, Onsdag den 10de Febr.
Bode, Jowa, Torsdag den 11te Febr.
Inwood, Jowa, Fredag den 12te Febr.
Oplæsningen begynder Kl. 8 Asten, und
tagen i Waterville, hvor den begynder Kl. 7.
Hvis nogen sra ovennævnte Pladse ønsker
at korrespondere med Forfatteren, saa tilskriv
ham efter ovenstaaende Adresser. Han kan
vanskelig afsse andre Datoer end de her ved
føiede. Plalkater vil bli sendte i betids til
alle Steder.
For alle og Enhver.
Tett sikreste og mesk sordelagtige JInvestment er at
søde Aktier i Brarilian D)iamond Gold & Develop
ing Co. Terved vil De inden kort Tid fordodle Deres
Penge. t KIJOB NU! t!
Under Companiets Kontrol har vi sikret os flere Tu
jend Aktier, som vi sælger paa maanedlig Afbetaling.
venvend Tem til! ERICKSONA MILLER,
t 200-3686 LaBatte Bt., Cnicago, Hl.
Observer !!!
A ter! Dette er et enestaaende Tilfælde for 10
gen » Nar til at fortjene Penge ved at fælige
Vogen «Den store Chicago Theater-ulnkte
Rørende Berettelsei af de oberlevende. Navn og
korrekt Ndredse paa alle om komne gives med
en Masse ak deres fw:; om
siun og Kndu gives end 6to Cents Frimærker til
Porto for srit Agentudstyr til s.
—-FÇNONs,
Dr. Anton J. Moe
Norsk Læge,
Nontor paa
Bouth-Western Minnesota Hospital
HErERUN LAKH. MINN.
rk alle i: Svgdomme og udfører
oner: lonsuliaterer andre ej!
nesota, Dakotarrne, Jowa og Wiscønslin.
Homesteads.
M har noglt saa meget værdifulde
Domestead Reinausdments, bare
nogle saa Timers Reise sra Minne-
M apolts. hvor Vandet er vel dedy1-
,st Jordbdunden rig værdifuldt
– e s
os ind til s i. eo 1 Een lig
nøsning omestraddog. ! 9
165 Bank d omkaree Bidg.. Minneapolis. Minn.
Salgsmænd
onskes.
«God Kommitsion, ærlige Varer, ærlig Be
handling, det ældste Gartneri i Nordvesten.
UC. 0. FATTEN £ SON,
Charles City, lowa.
Regjeringsland
s f Irrigatronøsyste
1 ls! i Ø g
Raad dig
r :
baa tet Vilkaar. e Maade at la: paa
er red Ur: Send ø øentt i Frmerker for en
«llnitmvet Katalog, Skriv Engelst.
BROwN AROS.. San Nernardino, CAL
hOMESTEADS I CANADA
100 Heres frit.
Nedjsatte Billetpriser til hver Tag For
at saa disje maa L: Certifilat sra mig.
Dplyøninger om Jandet os om Reisen er
holdes frit, hvis I skriver iil
C. O. SWANSON, Canndian or't agent.
315 Jackson St. Bt. Paul Minn.
k
30te Rargang,
»
Markedsberetning.
Den Bde Jannar.
Tecorah Notertuger.
Uevende Svin. vt. 100 Bund..s4.40 24.8;
Timothei. vr. 100 Rund...... 2.402.355
Kløvrer. vr.100 Pund........ 90.00-10.00
Fiar. Cn.... 1.071.112
vavre (oats), cash pr. Bushel.. –30
Mais (corn).casn pr. Bn.... –
Ruasrven. Oktbr. pr.Bu.....
Bng (barle-) Oktbr. pr. Bn... 17-10
Naa... irods e
Smør. vr. Bund............. 18-22
LEg.pr. Dusin............... –23
Voteter, pr. Bu.............. 70-80
MinneapoltøHvedeprisertſt.
No. t Hard. on track......... –91
Na. 1Northern........ ...a
No.Northern...--....... mIs
o5$nn,,
Mai3-–-No. 3 xellow......... – 334
No. e... -–
Havre –oNo.;3..........---...5 –-
No. e: «e. ø –z3
Bna–-kerd grades.......... 35 –5a
Madltingbaricy............ 5o –3:
Rna–No eet oetth –;74
ja Ro... 5-
Dv–Timothei............... 5.00-010.50
» Rrarie................... 5.50 9.03
Minneapolis Prodnktmarked
SEmøpr– Creameries.........114 –
Dairies.................. tl –17
v....) 23
Ost Brik. No. 1............ i O)
Primost, No.1............. –..-.-
Pnulitost...................0 0 os
Schweizerost............... 11 –1;
Dressed poultry–-Kalkuner.. 1; –t;s
e e e 7 –112
MEnder.....................) ––li
Øjæs........... leed –rt
Vriser paa Chicago Børn.
Idag. Inaar.
Hve de. Januar...............855t
Mais, Januar................164 46
Mai ............ o. odhthli 403;
Davre, Mar..................42)s 4:2:
Tuluth Hvedepriser.
No.r Hard, cash..... aa an –37'
No. 1 Nortdern:............ –86
No. Northern............ –s813'i
Montantsalg Tmneag».
Hved-. Nat red.........9030 ?9;
Ro. 3 red... I;
No. 2 hard wintar......... 30 -3:
No. ; hard winter........ 22 –-80
NMo 1 northern «prinx..... 35 –38
No. : northern sorinx..... 83 -8387
Nov. ne. ::::: 75s –87
Mais, No. i ::::::: 414-412
No. zrellow.............-- 42 –42s
Havre-Nøo. 3............... –33,
No. 1 matte 319 –40 s
Rna– No. 2... at tt –so
Die ærades (n w).. 13 –;58
con lo... 002 39 –40
sFrø–No. 1 Northwestern... –!.l19
Timotheisrø.............. 2.75 3.2;
«ahicago Produktmarkt).
Smør–Creameriecs... ......1; an
Daines.................. o!
Live poultry–-Ralkuner...... 10 –lty
i: :::::::::::: g'i-114
Det... tog T2 –12t
Wg–Øtrictly tresn. os ok.. 23 -1144
Poteter, pr. Par 72 –-9;
øvedevriser i forskjellige Byer.
new Nork. Mai................ttht e
mn)
Dov.. Mal.................-.-.-- 34
DTulnth cash....... et o.. 354
Minneavolis. casn............... 89
Don. biai....................... Bi
Toledo, oar dets 9tna
Baltimore. cash.................-.-
Do.. Jan...................... 72)i
s «ahicaao Mvægmartked.
Horntvæg- Beeres........ dz3.0) 0.50
Cows and heiftrs......... 1.151.253
Teras Dderres............ 1.5 0-1.15
Stockers and freders..... 1.1 -1.2:
Evtn: Mixed ana butchers.. 1.75 -5.0;
Cood heavy........... 5.22-1.17
Kough hneavy............. 1.75 -;.:0
let... aa 4.50 3.07
Dan.....-.-..-... ge t22:::
tam..................... 1.00 -0.1;
Etonr City Rvægmnar?ed
Horukvæg– Beergs.........13 50-1 3;
Krog Kvrer............ 2.233.950
Yeartings................. 2.50 3.50
Stoders................... 2.75 3.75
Op. «er. 4.7; mò
Faar.. at. et
e u at Ø
e
s