Decorah-posten og ved arnen. [volume], March 15, 1904, Image 6

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Daniel Flistorvet.
(Blyanttøgning as Ør.)
Gamle Presten sad paa sin store
Prestegaard og avlet Prestesønner,
Prestedøtre, stort Kvæg og smaat
Kvæg som Job efter Prøvelsen. En
Flok Husmænd og Tjenere arbeidet
i sit Ansigts Sved under en streng
Hnsbondskarl, og Gamlepresten blep
rig som Abraham og mægtig i Byg
den. Propritæren, som var Prestens
Nabo, svor paa, m Prestegaarden
burde deles. Jeg antar, at han vil.
de, Storthinget skulde klippe ud et
Stykke af Prestegaarden og lægge
det ind til hans egen Eiendom. Han
var en noget «beskeden» Mand Pro-.
britæren, var han, og vilde ikke for
alt i Verden havt hele Prestegaarden
for intet. Det er idetmindste min
«Formening», som kanske ikte er me.
get værd, men hellerikke koster noget.
Naturligvis gifted Presten Jolk,
døbte Børn og jordkastet Døde alt
for lovbestemt Betaling, saafremt der
ikke var mer at saa. Det hændte og.
saa en Gang iblandt, at han maatte
ud i Bygden sor at gi en Døende
Brød og Vin; men Jolk flest gik dog
Døden imøde uden at nnde Sakra.
mentet. Det var jo sligt Væsen og
Bryderi med at hente han »Far»,
snntes man.
Gamlepresten var en prægtig og
mægtig Mand paa Stolen. og naar
han stod for Alteret, messet han mod
en Røst, som hørtes langt bort paa
Hestevelden, hvor de, som havde Nlok.-
kebntte, Knivbytte og moderne To.
bakdaaser, Rengepunge og JFyrjstik
huse at spekulere i, opholdt sig under
(Gudstjenesten. Diose Handelssolk
nød saaledes lidt godt af Prestens
Messe; men Jolk flest sad som Re
gel hjemme og havde derfor ingen
Nytte og Jornøielse hverken as Pre
dikenen eller Messen. Te kunde ikke
engang si som Nlokkebyntterne, at de
havde «hørt» Presten.
De fleste Mennesker i Bygden lærte
vel efterhaanden at kjende Presten sin
af Udseende, om ikke mer: men «Jar»
havde visselig til sin Død en betyde
lig Jlok Sognebørn, han ikke kjendte.
Det kan være muligt, at han kjend
te Daniel Flistorvet af Navn, og det
er ogsaa muligt, at han ikke gjorde
det. Han vidste dog intet om Man.
den, er det mig fortalt af tvende tro
værdige Mænd, som fulgte med som
Vidner, da Daniel traadte ind paa
(Gamleprestens Rtontor for at for
lange Unsning.
»Jeg kommer her idag sor at be
Han Far være saa venlig at lade lyse
for mig og Pigen Karen Særvolden
førstkommende Eøndag», stammet
Daniel ræd og undselig. dan var
ikke rigtig sikker i Leksen.
Den mægtige Prestemand saa
hvast paa Ægteskabskandidaten.
«»unse til Ægteskab, mener du
vel?»
Ja, det var nu akkurat det, Da.
niel mente.
»Og hvad heder du?»
» Daniel Flidtorvet.»
»Nu, det kan passe det!» lo Pre
sten næsten haanligt. «Men hvad
Slags Kar er du»
» Skomager af Profession - - »
»Med slige krogede Jingre og van
skabte Hænder!» afbrød Presten ham.
»Du ser mig sandelig ikke ud til at
være en Person, der burde tænke
paa Ægteskab. Har du Eiendom?»
» Pladsen Flistorvet er min paa
Livstid, saafremt jeg svarer 15 Hus.
mandsdage om Aaret for den» svar.
te Daniel baade ræd og harm.
»Har du No?»
»Vi havde, da Jar og Mor levede:
men jeg har bare Gjeiter, jeg.»
»RNan tro det! Men hvem er saa
denne Karen Tørvolden?»
»Aa, hun er endda sødt og baaren,
døbt og konfirmeret her i Byngdon,
men har i mange Atr været uden
bygdes. De to sidste Aar har hun
været hos mig og har saaleded igjen
hævdet Ojemstavnøret her,» forklarte
Daniel.
»Zar hun Barn.»
Daniel blev rød op i Haaroden.
Var det itte den Ture til nætvid
Prest ogsaay Han tvarte dog notsaa
roligt:
»Hun har nok havt nogle Børn;
men bare en (8ut og en Pige lever.
Te er med hende hod mig nu»
«I burde ikke tænke daa ÆJgtr
skab,» sa Gamlepresten strengt. – Det
blir bare til Byrde for Bngden og til
men,
at GBamlepresten aldrig havde talt ot
sandere Ord.
– Pladsen Jlistorvet laa oppe
under Vratlien vod en meget benyt
tet Tømmervei. Ovenfor Jlidotorvet
var det saa brat, at Tømmeret maat
te «hankekjøres-:. men nedenfor
brugtes Slæde. Fra først af havde
der været bare en Tømmerkøi og
nogle Stalde paa den Slette. som en
eller anden vittig Sjal havde døbt
*»Flistorvet» paa (vyrund af al den
Jlis, som var blit til der under Tom
merlæsningen Auging og Suedning
af Tømmer, Uedhugning for nrien
og Tilhugning as Tømmerskjæker,
Haandspiger og mangt andet, som
ikke her skal nævner: men denere
havde Daniels Jorældre slyttet op i
KNøien som Husmaidøsfolt. Med Ti
den sit de ja et bedre og større Huø.
Hor vokste Daniel op blandt Tøm.
merljørere, Gran, Furu og Birk og
kunde staa i den aabne Dør og lntte
til Gjøgens Galen, Maaltrostens
Stang. Aarhanens Buldren og Uglens
Ul oppe i Fjeldet. Her vakste Daniel
op som Enearving til Flistorvet, der
ved Forældrenes Død blev kontrakte
ret over til ham paa Livstid paa den
Vetingelse, at han arbeidet om.
mandsdagene.
Daniel var helt fra Barneaarene
af slemt plaget af (GBigt og andre
Skrøbeligheder og blev aldrig nogen
skikkelig Arbeider. Hans Forældre
isa altid, at han maatte bli Haandver
ker, om han skulde bli istand til at
føde og klæde sig, og saa begyndte
han at følge en Skomager rundt i
(Gaardene for at lære den Kunst at
qajøre Sko. Forældrene holdt ham
med ailæder, Bønderne med Kost og
Vogi. mens Skomageren betalte ham
for Arbeidet med Knubord og ved
altid at gjøre Nar af ham. Stak.
kars Daniel kunde ikke faa sine kro
aede, stive Fingre til at haandtere)
Øvl Bogtraad, Bust og Plug, som
han vilde, og hellerikke var han istand
til at faa ind i Hovedet sit, hvordan
en nogenlunde velskabi Slko kunde
vli til Men med Tiden bkev han itte
saa vast til at lappe gamle Sko, og
en lang iblandt sik han ogsma gjøre
et Par nye slige de blev. Men sent
aik det med Daniel. '
Da Jorældrene døde, solgte han
noen og kjøbte sig et Par Gjeiter,
der formeret sig saa snilt, at han
maatte slutte med at gaa rundt og
lappe lTko for 25 Øre Dagen og Ma
den. Han maatte melke og passe
sine (Bjeiter istedet. Dette kom ham
paatverke, og han begyndte at føle
den slaaende Sandhed, som indehol.
des i det Bibelsted, som sir, at «det
er ikke godt, at Mennesket er alene.»
For Daniel blev det om at gjøre at
finde en «Medhjælp», som kunde ta
Vare paa wWjeiterne, mens han selv
var ude paa Skolapning.
Denne Medhjælp havde han igrun
den fundet. Rigen Karen Slkørvolden
havde nu i to Aar passet Danieler
(jeiter og hyaget om Daniel selv
efter bedste Evne. Men Danmiel var
ingen »«Bohemer», og derfor vilde
han faa Presten til at lyse Kirkens
Velsignelse over Pagten mellem ham
og Naren. Dette skal vi gi ham Nre
dit for.
ØOvem var saa Karen Skørvolden?
Hun var barnefødt, døbt og konsir
meret i Bygden, sa Daniel til Pre
sten, og Daniel løi aldrig. Jeg vod
ikke, hvad hendes Jorældre hed og
var. og det kan jo ogsaa være det
samme. ataren var vistnok opdra
aen og konfirmeret paa Jattigkas
send Regning. Sit første Barn hav
de hun med en agtet og æret Mand
i Byngden. og hun sik det et Aars Tid
ester sin Konsirmation. De andre
Børn avlet hun paa Taterstien. Uun
to blev holdt ilive en (ut og en
Pige. Og saa tilbage til Prestens
tontor igjen. |
Wannlepresten var en saare mægtig
Mand: jeg vil gjenta det. Men hvor
mægtig han end var, turde han dog
ikke negte at lyse til Ægteskab baaoc
første, anden og tredie Gang, for
Ungkarl Daniel Jlidtorvet og Pigen
ntaren kørvolden, og da Dagen kom,
maatte han sinde sig i at gjøre denr
til «et Kjød», enten han vilde eller
ikke. Han turde ikke andet end læse
akkurat, som Vogen sa, da han splei
seet sammen Daniel og Karen heller,
skjønt det er sikkert nok. at han ved
den Anledning helst havde villet bru
ge egne Ord.
– – Umæseren tror vist, at det
skildrede Ægtepar blev «til Byrde
sor Bugden og til Ulykke for sig selv»,
som Gamlepresten havde profeteret,
og havde jeg været Digter. saa havde
foa vel helst ladet det gaa saa. Skil
dringen kunde derved blit mer fæng
slende. Men jea tegner med Blyant
og holder mig til Fakta og Virkelig.
hed og jager ikke ester Effekt. Jeg
vil ikke gjøre mig interessant paa
Zanddedens Vekostnina. Sandheden,
tiære Uaser. er kort og godt og greit
den. at de klarte sig bedre paa JIlic-
torvet end i mangt ot JFattighjem.
hvor Mandon var en helsesterk tjæm
vo og Hustruen en Nvinde, som al
1id havde ført ulastelig Vandel, som
det heder.
Jamilien formeret sig ikke skjønt
ieg nok ved, at en Digter vilde ha
lidet Intten bli fuld af vanartede
n naer. Den Gut og Pige. Daniel
hnev Skted'ader til. havde formodent
lig nogle Draaber Taterblod i sine
Aarer: men de vokøte op til noksaa
agtværdige unge Mennesker. Baade
i Hemmer og paa Skolen var de
indige. fltinke og snille, og de blev
efterhaanden Forældrene til god
Hjælp. TDaniels Stteddatter er nu
en agtet Jarmerkone i Nordvesten et
SØted og Sktedsønnen der først gjen
nomaik Underofsicerdskolen og siden
stik Post ved Jernbanen, er idag Sta
tionomester paa ew af de norske
Tktatobaner. Moren or dod, og Da.
niel bor hor sin .Stedson der ofte sir.
at han har sin gigtbrudne Sttedsar at
tatte sor, at han sik en god Opdra.
aeclsr og blev holdt i Skole, saa han
itfke kom til at vokse op i Lediggang
og Uvidenhed. |
tommer du paa Nirkegaarden
en Vaardag sorbi Synderinden Ka-
i ks
an
rens Grav, saa læg en liden Krans
af Blaaveis paa den. Naren for
vild i sin Ungdom; men det var Om
givelsernes og Omstændighedernes
Skyld. Hun reiste sig dog fra sit
J;rgelige dybe Fald og «syndet ikke
.» Siden blev hun en omtygge
lig, strævsom Mor og Hustru og døde
forsonet med ud og Medmennesker.
Ved hendes Baare fsældte Mage og
Børn saa varme og oprigtige Taa.
rer, at de fældtes ikke varmere og op
rigtigere ved den mest agtværdige
Frues Baare. Derfor kan du nok
lægge din Blaaveiskrans paa Na
rens (Grav, kjære Læser! Hun skulde
havt lidt Opmuntring og blit vist lidt
mer djertelag dey Tid, da hun gik
stille og vemodig ud og ind hos os;
men istedet kastet vi tidt Torner i
Veien for hende!
Og skulde det falde sig slig, at du
kom til at træffe gamle, gigtbrudne
Daniel Flistorvet, saa vil ikke tæn
kende, forstandige Mennesker le haan
ligt ad dig, om du hilser ham høf
ligt og venligt og trykker hans for
krøblede Haand varmt og ærligt.
Den Haand gjorde det bedste, den
magtet. Den Haand var efter sfat
tig Leilighed villig til at hjælpe en
VBror i Nød. Den Haand gjorde al
drig en ond Gjerning. Jeg har selv
trykket den Haand en lVang iblandt,
og det gjorde mig altid godt. Kan
du skjønne sligt?
| En Hests Endeligt.
Fra Appleton, Wis., berettes føl
gende morsomme Historie: En Jar
mer ved Navn John Eggert havde
en meget gammel Hest hvis Liv var
on Byrde saavel for Hesten selv som
for Eieren. Den var aldeles til in
gen Nytte paa Farmen, men dø vil
de den ikke, ingen vilde kjøbe den
eller endog modtage den som Gave.
Saa besluttede Farmer Eggert, at
den skulde skydes. Men det var let
tere sagt end gjort. Nabo ester Nabo
undslog sig for at tage Livet af Oe
sten. Eggert selv var villig, men
hans Njendskab til Økydevaaben var
omtrent saa grundig som Eskimoens
Kjendskab til Panamakanalen. Des
foruden var Øer en gammel Ven,
og det syntes Nmenneskeligt for Eg
gert at skyde den. «Nei,» sagde han
til sig selv, «det være langt fra mig
at føre Skjændsel over det noble Dyr
Isteden dersor vil jeg sinde paa en
uy og herlig Afslutning af men
aamle Vens viv, som skal sende Oi
storien om hans Død ned igjennem
Tiderne.» Veslutningen var let,
M Udsørselen uhyre vanskelig.
Mange søvnløse Nætter laa Farmer
Eagert og tænkte paa Maaden )
Midlerne til at forvandle det unnt
tige Dyr til en romantisk Hestehelt.
Endelig hittede han paa en Plan.
Jan kjøbte et Stykke Dynamit, knyt
tede det til Destens Hals og begyndte
selv at fjerne sig. Men Hesten, som
ajengjælte sin Herres Kjærlighed,
sulgte efter ham. Eggert skyndte
paa, men Oesten holdt Skridt, han
tog tilsprangøs, mdn Hesten knæggede
venlig og fulgte efter, og saaledes
gik det, indtil han endelig forskræk
ket, anpusten og udmattet naaede et
(vjærde, som han væltede sig over.
og i det samme lød en Explojion.
og da Farmeren kom til sig selv og
saa sig omkring, var baade Hesten.
jærdet og en Del af Farmen for
svundot.
Den eneste i sit Slags.
En vinde traadte hen til Vinduet,
hvor Betjenten solgte Jernbanebillet
trr.
«Jeg ønsker at kjøbe en Billet til
Rittsburg paa Ourtigtoget,» sagde
Betjenten saa lidt usikkert paa hen
de. Onskor De ilke at vide, hvor me
get den koster?» spurgte han.
» Jeg har læst Banens Avertisse
menter.» sagde hun.
«Men De venter naturligvis no
get Afslag?»
«Nei.»
«Men De ønskor da vel ganske vist
at vide hvor meget De kunde spare
ved at tage et andet Tog?»
«Nei Ourtigtoget er netop. hvad
sea ønsker.» -
»(ller De ønsker maasko. at jeg skal
forklare for Dem. lworfor ikke »Er
cnrsion» Billetten kan tages for godt
paa dette Tog?»
*»Nei.»
«Onsker De ikke at vide. om Vil.
letten maaske vil koste ») Cents min.
dre. om De ventor til imorgen?»
«Nei.»
»Eller hvorfor den koster mere nu
end ifjor Sommer?»
«Nei».
«Eller om De kan stanse i 2 Uger
et eller andet Sktod for at besøge Tan
te Zamantha?»
«Nei.»
VBetjenten bøiede sig srem over Di
sken
«Undskyld,» sagde han, »men er
De gift?» j
*»Aa.» '
»Det er sor galt» sukkede han;
»men jog burde have vidst. at der for
længe siden maatte have været Rift
om en saadan lkkat. Jeg har aldrig
truffet Dores Mage i al den Tid, jeg
har været her»... -
5
Dem 13de Marts 109v4.
En Stribuk.
miah Casey, en Smed fra
ni! ass.. har siden 25de Fe
bruar 1903 siddet i Fængsel i East
Cambridge, fordi han ikke sl betale
$150, som en Nvinde vandt i en Sag
mod ham. Han sagde til Dommer
Almay, som kjendte for Ret, at han
skyldte Kvinden 8150, at han ikke vil
de betale, og da Dommeren befalede,
at han skulde føres i Arrest, med min
dre han indsfriede sin Gjeld, sagde
han med et Smil: «Hr. Dommer,
jeg vil hellere blive i Fængsel al min
Tid, før jeg vil betale en Cent mere
for denne Sag.» Dette synes at være
hans Alvor. Hans Venner har til
budt sig at betale Beløbet; men nei,
det vil han ikke vide af. Selv havde
han s1,000 staaende etsteds, da Dom
men faldt; men han vil ikke aaben
bare for Fængselsstyrelsen, hvor han
har dem. Da Cajsey havde siddet fast
i 1 Maaneder, overtalte man ham ti
at nytte den Lovbestemmelse, som si
ger, at fattige Skyldnere skal slippe
at betale. Spørgsmaalet maatte af
ajøres af Retten og Dommen gik at
ter imod Casey. Paa Veien fra Nets
lokalet lunede han sig bort fra den
Deputy Sheriff, som havde ham un
der sin Varetægt; men om en Dag
eller to kom han tilbage til Arresten.
»Jeg vilde bare faat Ubehagelighe
der, om jeg havde været borte længe- |
re,» sagde han; «det er nu bedst, at
Dere stænger mig inde igjen.»
Casey har tabt over 8700 i Ar.
beidsfortjeneste. siden han blev sat
fast; men Ordsprogst »Et Menneskes
Vilje er dets Himmerig» passer her.
Han synes at være lykkelig og gjør
aldrig Vrøvl. |
En modig Frier.
Den gamle Herre havde i Grunden
ingenting imod at faa den ungeMand
til Svigersøn, men han var en af den
Slags Folk, som gjerne først vil kom
me med Indvendinger og saa senere
komme til en Forstaaelse paa en Maa
de, som om han viste den anden en
(Øunst. Da den unge Mand kom til
ham, var han færdig for ham.
»Saa.» afbrød han bistert, næsten
før Frieren kunde begynde, «De vil,
at jeg skal lade Dem gifte Dem med
min Datter, hvad?»
Den unge Mand svarede meget
koldblodig:
»Jeg sagde ikke det, gjorde jeg
vel?»
Den gamle Herre snappede efter
Veiret.
»Men det var det, De mente at
sige.» y
»Hvem har sagt, at jeg vilde det?»
spurgte Beileren, som straks saa det
Tag, han havde paa den gamle.
»Men Toe vil, at jeg skal tillade
Dem at gifte Dem hende, ikke sandt?»
«Nei.» v.
«Nei!» ndbrød den gamle Herre,
som nasten faldt af Stolen.
» Det er netop, hvad jeg sagde.»
»Men hvad i al Verden er det, De
vil?»
»Jeg ønsker, at De skal give Deres han havde foretaget sig ester Mordet
Samtykte.» svarede den unge Mand Det viste sig da bl. a. at han dievet
med en olskværdig Mine. «Jeg skal af Samvittighedsnag havde beginet
aifte mig med hende alligevel, men sig til to Kirker og kysset dem.
vi troede det ikke vilde være saa ilde Man kan ikke give nogen JForkla
naar vi begynder vort ægteskabelige ring paa denne merkelige Evn– som
Liv. at have Deres Samtykke skjønt synes indskrænket til en vis Stamm
det ikke vilde aiøre noget, enten fra hvis Medlemmer findes spredt over
eller til med Hensyn til vort Uryl- hele Abessinien. Det fortjener ogica
lup.» sat omtales, at de gamle Ægyp e
Dot tog den gamle Herre omtrent for 4000 Aar siden har beskrevet en
et Minut, før han ganske fattede
Stillingen Men da han forstod Sa-
gen, ratte han frem sin Haand.
»«Ræt mig Næven, Gutten min,»
sagde han «Jeg har ønsket mig en
Svigersoón med Ben i Næsen og
Mands Mod i Brystet, og jeg txror,
du er den rette.»
– e - -9323 tt ––-
Damecrnes Skudaar--
privilegier.
Det skl have været i Kongeriget
S kotland at de vise Fædre i Landets
lovgivende Forsamling en Gang sidst
i det irettende Aarhundrede kom paa
den Tante at det ikke kunde være
fuldt ret'ærdigt mod Menneskehedens
kvindelige Oalvpart, at den mandlige
Halvpart havde Monopol paa at fri,
saa som at ærlighed og Ægteskab er
lige vigtigt for begge Parter.
Og disse Tankers IFølge blev en
Debat Og Debattens Folge blev en
Akt, saalndende:
«Tlom gjældende Lov kundgjøres.
at i tongeriget Skotland skal under
Ods. Maj Dronning Margrethes
Regjering ugift Kvinde. saavel af høi
som lav Byrd og Stilling i de Aar.
der kaldes Skudaar, have Frihed og
Rottighed til at fri til den Mand, der
behager hende, og skal da tage hen
de til sin lovlige Oustru, eller om han
ikke det jormaar, give hende Skades
erstatnina i Penge: undtagen hvis
han kan bevise. at han er trolovet
ned on anden Kvinde, i hvilket Fald
han skal være fri.»
Ved paagjældende Dronning Død.
fornnedcs dette der Privile
gium gjennem en nh Akt af tilsvaren
de Indhold.
Og ogsaa til Frankrig og England
naaede Ideen.
I Begyndelsen af det syttende Aar
hundrede publiceredes i London føl
gende Kundgjørelse: i
»Saa ofte som Skudaar indtrædør,
skal Kvinden have lovligt Privilegi
um paa det Aar at gjøre den Mand
Kjærlighedserklæring, som hun vil
have til Mage, og Manden maa ikke
under Tab af den præstelige Velsig
nelse møde hendes Ord, være sig med
Foragt eller Skjæmt.»
En moderne engelsk Dametidende
bemerker hertil. at de unge Damer,
der i gamle Dage bennttede sig af
denne Rettighed, ikke var faa, og at
det blandt de høiere Klasser blev en
uskreven, social Lov, at hvis Manden
tilbageviste et saadant Skudaarsfri
eri, skulde han læge Damens saarede
Hjerte ved – en Silkedragt.
Sypnske Gutter.
Den bekjendte schweiziske Ingeniør
Ilg, Førsteminister hos Negus (Kei
ser) Menelik af Abessinien, har givet
en interessant Beretning om de mer
kelige «vLobashas» eller Forbryderop
dagere i Meneliks Rige.
Det er Gutter, ofte ikke mere end
12 Aar gamle, som hensættes ien
hypnotisk Tilstand, og i denne finder
de de ukjendte Personer, som har be
gaaet denne eller hin Jorbrydelse.
Hvad Ilg fortæller klinger næsten
utrolig. Her er et Par Eksempler.
I Adis Abeda havde der været en
mystisk Ildspaasættelse, og en »«Lo
basha» blev hentet til Stedet. Man
gav ham en Kop Melk hvori der var
heldt et grønt Pulver, og lod ham
derpaa røge en Pibe Tobak, blandet
med sort Pulver. Efter en kort
Stunds Forløb var Gutten hypnoti
seret, sprang op og begyndte at løbe i
Retning af Harrar. I hele seksten
Timer løb han uafbrudt, og saa hur
tig bevægede han sig, at vante Løbere
ikke var istand til at holde Skridt
med ham. I Nærheden af Harrar
bøiede »Lobashaen» pludselig af fra
Veien, tog ind paa en Mark og be
rørte en Mand, som arbeidede her
med Haanden. Manden gik straks til
Bekjendelse. |
Ved et andet Tlsælde havde der
fundet et Mord og Røveri Sted i
Nærheden af Adis Abeda. «Lobas.
haen» blev bragt til Mordstedet og
hensat i den eiendommelige hrønoti
ske Tilstand. En Stund løv han
rundt Stedet, derpaa tilbage til Adis
Abeba til en Kirke, som han kyssede,
og saa til en anden Kirke, som han
ligeledes kyssede. Da han kom til en
Elv – Vand bryder Fortryllelse |
, vaagnede han af sin hypvotiske
Tilstand. Han blev atter hupauotise
ret og begav sig til nogen Ø dtter.
Udenfor en af disse lagde han sig ned
og faldt i Søvn. Da Hyttens Eier,
som ikke var tilstede, indfandt sig
blev han arresteret. Man fandt: s.
Del af de stjaalne Sager hos ham. og |
han maatte gaa til Bekjendelse. «ei
seren lod Morderen bringe for sig og
anmodede ham om at fortælle hvad
lignende Maade at opdage Forblry
dere paa.
Hvad en Kvinde kan.
En Kvinde kan sige «Nei» og staa
ved sit Ord. Hun kan ogsaa sige «Ja».
ØOun kan danse en hel Nat med et
Par Sko, som er to Numre sor smaa
og have det «storartet».
Hun kan gaa forbi en Modeohandel
uden at stanse, – hvis det gjælder at
naa Toget i rette Tid.
ØOun kan gaa op og ned paa Gul
vet halve Natten med et Barn paa
Armen, uden at udtale noget Ønske
om at slaa Barnet ihjel.
Øun kan sætte Pris paa et nys af
sin Mand TD Aar efter Bryllupet.
Hun kan lide Uret og Overlast i
Aarevis og glemme det over en eneste
Venlighed.
Hun kan overvære Oøimessen og
siden nøiagtig beskrive, hvad hver
eneste Dame i Kirken havde paa sig,
ja hun kan til og med erindre Ind
gangssalmen. e
Hun kan staa og se sin Mand rolig
ind i Oinene. medens han digter op
de umuligste Historier om, hvordan
han er blevet opholdt paa «Kontoret»
uden med en Mine at forraaade, at
hun skjønner. Historien er Løgn fra
Begyndelsen til Ende.
Hun kan lade en Oandelsbetjent
stable op Varer til Værdi af 0 ur.
for saa at kjøbe en Traadsnelle. som
hun beder sendt hjem til sig –en
Fjerdingvei fra Butiken.
Jun kan, men hvorfor sortsæt
te? d
En Kvnide kan gjøre hvadsomhelst
- og ajøre det udmærket. Oun kan
i et Minut ajøre mere end en Mand
i en Time. og gjøre det bedre.
Der findes bare en Ting. hun ikke
er rigtig dygtig i – at klatre i Trær.
ve
Hvorledes fsanger man en Hvalfisk?.
v. i s ge
e e ll. n
et Ks 5
Man reiser op ti Graad i U –
Neisetaste og en god Theatertitteri
2- – « e e i to. Øe I
os e lk ge
R- e kns Mit i
; «h ad I ; ge
– - rt m; n s e)
ot- u s ei ti e e i»;
f e ge
2 da ha I
– Sk. ian e la -
vil; l h
- æ-–- I i r
e eo
c, sig og kommer nærmere. nærmere Naar
og
den er tæt ved, betragter man først den aabncde Neisetaske gjennem Aitterten,
saaledes at den viser sig tjæmpestor sor en,
an arothartt « mn
e
an e a ge e
s....
ad nu l. I egs
e -
mer, rr s eas e
Vi al e
ned e ak
e. o. et.
er )k Lt– os k
o. –t-. –r y _
bi =
j ret e
at e e e ( C
i p e
ere Zn e ssl M, Mag
T i ,
– os
e...
–t– – t-. ar e
maa
er e - -- s Aa;
e: - – B
saa vender man srg om mod Hvalsisten og betragter denne gjennem den mod
satte Side as Kitterten, jaaiedes at den viser sig ganste liden,
Man de
e.
«d ; 2d2 ne I ny; I e ss
; e maa
nNans mon.
to . «I e ha:
rakte m.....
ad s. se ti fst i
at e st
t i mat
da e a
T --- i ; tes
e s
I:
1 er) ;
}ì…|Û e – a.m.
-–-- M––ŸtſtÑ e. o. s al
o i to
e - - K e
: -–- : e
I – sa
se
saa griber man den, kaster den hurtig i Neisetasten – – –-
s
o .. e
t n M, usra maae
i): – E ne «ih at!
–– i e e- an
k og l M2t
- s o. vi I s ; i ;
sit ne
; e vrk A glas des
I e; tag ak
; i e as
–– – – j' n
ee –- –mM –-- s v
en
tT To e i r e
men =t;:- o. + Mn..
-í - ; Af k 1,7. at
I - –- T-:: «n - : 4 r
––f– –- os»: s et
; n i
mm-...... e – t e
e U –..- s . vi; –ô
––--- –- m––- ––– -- I; u
––– «B 1 nm
: –– ÿŸÿ} om æ s.
2- J
og gaar hjem med den Tet er det hele.
De to Snore.
Fra Skorstensfeiernes Møde i
Malmø nu forleden Sommer beretter
et Malmøblad følgende:
Skorstensfeierne kom hid for a.
holde Møde paa en Tid, da vore Oo
teller var aldeles propfulde. En af
Mødets Deltagere –en Mand fri
Skara – kom med et af Aftentogenc
og smat straks ind paa «Rramer».
»Beklager,» sa Portneren «alle
Rum er optagne; men vær saa god og
gaa til Temperancehotellet. Kanske
findes der et Rum at faa.»
Ankommen til »«Temperance» fik
han høre omtrent den samme Histo
rie om igjen. Ikke et Rum ledigt.
Propfuldt overalt.
»Men hvorhen i Herrens Navn skal
jeg saa ta Veien? Jeg maa ha' no
get at krybe ind i over Natten.»
Om det var den Reisende, eller det
var Portneren, som fik Ideen, ved jeg
ikke – nok er det, at det blev Over
enskomsten, at en Seng skulde flyttes
ind i et Baderum, og der skulde den
Reisende forsøge at tilbringe Natten.
Saa skede. Skaraboen krøb tilkøis i
Baderummet, sov godt og vaagnede
udpaa Morgenen.
Da han fik se Duschen fik han Lyst
paa en kold Overskylling. I den
Hensigt forandrede yan sit allerede før
lette Toilet til en konsekvent gjen
nemført Paradisdragt, gik bort un
der Duschen og drog i en af to ved
Siden af hverandre nedhængende
Snore.
Men Vandet kom ikke
I Stedet kom en Oppasjserske, uden
at ane noget ondt, ind i Rummet.
Den Snor, Skaraboen drog i, ledet
til en Bjælde, og denne havde tilkaldt
Oppassersken. Skorstensfeieren blev
rød, og Pigen blev rød. Skorstens
feierén gjenne sig bagom et Gadela
gen, og Pigen stængte Døren uden.
fra. '
VRor Mand havde ingen Anelse om,
at Oppassersken didkaldtes deraf, at
han trak i Snoren, og han følte sig
derfor overbevist om, at Duschen var
i Ustand. Der var da intet andet igjen
end at gjøre Toilet uden Duschh. Un
der det. at han iførte sig sine Klæder.
gik imidlertid et Lys op for ham. Jo.
naturligvis, den der .noren hørte til
en Bjælde. Pigen var ikke ellers
kommen slig lige ind i Rummet uden
at banke paa. ; eo
30te Aargang
nes
ester sorst
have forsynet slg med en
Snart var han færdig. Nu vilde
han drikke en Rtop Kaffe og derester
gaa ud i Staden. Han gik bort til
Snoren for at ringe paa en Oppaø
serske og bestille taffe. Men Snore
ne var to, og paany tog han Feil.
En Sus som af en sig nærmende
Storm, og Sorstensfeieren følte
en kold Rislen nedover Ryggen mel
lem Skindet, Haaret og den nye Som
merklædningen!
Thi denne (Sang kom Duschøn, men
ikke Oppassersken.
Betalte kontant sor Ideen.
Paa Reisen fra Wien til Peters
burg underholdt den bekjendte Tanke
læser Cumberland sine Medpassa.
gerer med at gjette deres Tanter.
En polsk Jøde, som ogsaa var med,
ansaa det hele for Humbug og til
bød Cumberland 50 Rubler, hvis han
kunde udfinde hans Tanker.
Cumberland slog strar til og smilte
polisk, da han sagde: «De reiser til
Markedet i Nischnij Nowgorod, hvor
De agter at kjøbe Varer sor et Be
løb af 20,00 Rubler, hvorefter De
vil erklære Dem JFallit og søge at
opnaa Akkord med Deres KNreditorer
paa tre Procent.»
Iøden saa med et Udtryk af den
dybeste Ærbødighed paa Tankelæse
ren, og uden at sige et Ord trak han
en gammel fedtet Pung op af sit ene
Støvleskaft og rakte ham 50 Rubler.
«Jeg gjættede altsaa Deres Tan.-
ker», udbrød Cumberland triumjse-
«Nei», sagde Jøden tørt, «men De
har givet mig en brilliant Ide.»
Afg i Alenvis. Til SlSamlingen
af Vendelboernes kuriøse Handler er
i disse Dage kommet en ny. En
(Gaardmand i TDybvad har ifølge
»Aalb. Amtstid.» hos en Kjøbmand
kjøbt en Sæk Flormel, som skal beta.
les med ) Alen Æg at levere
med 1100 Alen pr. Maaned fra den
Dag, Handelen blev slutte. – Det
Mel blir da vist lovligt dyrt, – med
mindre Manden kan slutte Akkord
med sine Jøns om at levere Æggene
af en mere lanastrakt Form.
Send »Decorah-Posten» til Ven
ner og Slægtninge i det gamle Land.