Decorah-posten og ved arnen. [volume], April 05, 1904, Image 3

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
so
e n
aa; os
30te Hargang.
Aaben Korrespondance.
2nr –rnemaal i denne Aidøelina «!
die; x. al rene, i
Infn ina Madsson Mis.
mat ne
s «net nso I
EØvøraere hede fatte sine Tyvørasmaal t! et
sst Indeliat Evraa. .
1789. Zp.: 1. Er den –Slab» som
falder af fra mit Tømmer, min, eller ho
rer den Møllen til?
2. Vil det hjelpe Møllen noget, naar
det kan bevidnes. at det er en gammel
Etik, at den beholder «Slaben?»
3. Er det nogen Forskjel. om Tøm-j
meret biiyer maalt med «Log» eller
»Lumber-Tcale»
Svar: 1 Tet er vist svært lidet at
tjævles om baade for Msølleeieren og for
Tømmertieren, men er der absolut ingen
Forstaaelse dervm paa Forhaand, saa hø
rer »«Elabben» Tømmereieren til.
; 2, Er en slig Regel eller Skik bekjendt,
oa begge Parter har en saadan For
stanelse deraf, kan det hjælpe Mølleeie
ren, imodsat Fald ikke.
3. Det gjvr ingen Forskjel.
1790. Sp.: A. mister et Stykke Verk
to paa det Land. hvor han bor, og finder
det igjen hos sin Nabo, B., men denne
siger, at hgn ved ikke hvovledes det er kom
met der. Er han under disse Forhold
ansvarlig for Verktøiet, som fandtes
skjult ved B.3s Bngninger? e
Svar: Nei, Berktøiet kan være ta
net op og sljult der af en anaen, og om det
itie kan bevises, at Manden, paa hvid
Land det fadnteø, virste derom saa kan
han ikke holdes ansvarlig derfor.
1791. Sp.: Hvor gammel Gjæld kan
inddrives lovlig her i Landet? Et der
en fastsat Tid eller ikke?
Svar: I somme Stater fem, i andre
Stater sex Aar fra ten Tid, da Gjælden
er betalbar eller forfalden.
179022. SØSp.: Er en Mand. som har
leiet sig ud for Maaneden, nødt til at
arbeide Taksigelsesdagen og Tekorations
dagecn (Memorial Tay). Hvis han ar
beider paa de Dage, kan han da faa to
andre Dage fri istedet uden at miste no
get af sin Løn?
Svar: Taksigelses og Tekøorations
dagen lømmer under samme Regel som
Søndagen. Red Overendskomst tan Ar
beideren udføre Arbeide, men kan ikte
svrdre at være fri nogen anden Dag iste
os
heller it?e kan han fordre extra Gødtgjø
relse.
1793. Sp.: 1. Et »«Towu Board» har
mødt to Dage cfter hinanden; den tredie
Halvdag har det ikke Brug for sin Sc
kretær (»the Clert»), men sidste Halvdag
maa han være der. Han han Ret at for
dre Betaling for to Dage?»
2. Hvor mange Timer maa til for at
udgjøre en Dag i offentlige Anliggender?
Svar: 1. Ja.
2. Skdom Regel (i Timer.
1794. Ep.: Jeg kjøbte en Note og en
Mortgage af min Border, som reiste til
Danmark, og paa samme Tid eller senere
sacrsøger en anden Mand ham sfor en li
den Gjeld, som jeg ille ved af. Kan de
nu «garnishee» min Note for den Gjæld?
Det bemærkes, at min Broder havde den
»rektordet», men jeg havde den ikte i mit
Navn.
S var: Rar Handelen virtelig og lov
lig og S.pøorgeren betalte for Noten og
Mortgagen, saa kan han ikke staa til An
svar øoor Broderens Gjæld; thi da er Pa
pirerne hans.
17905. p.: Naar en Mand i ædruelig
Tilstand skjender, bander og slaar sin
Hustru uden Grund, og hun staar i Fare
for at blive dræbt, kan saa Hustruen uden
Vanskelighed faa Skilsmisse?
2. Ovor mange af Børnene har en
HOujtru Fet til, naar hun har Børn med
sin Mand før hun blev gift? «Kan hun
beholde dem som sinc, eller kan Manden
tage dem? :
Svar: 1 Naar en Mand, enten han
er a-tn eller trukken, mishandler sin Ou
stru. saa hun er bange sor sit Liv, er dette
lavlig rund til kkilemisse, om Klane
btwer gjørt, før der er skert Tilgivelse
2. kom Regel har Moderen Ret til
Børn, som er født uægte, men gifter hun
sig med Børnene Fader, og han uden-ſt
videre vedkjender sig dem som sine Børn,
saa maa Retten afgjøre, hvem af tem der
skal betjolde Børnene ved Skilømiosen;
thi da betragtes de som ægte.
17908. v.: 1. En Enke med flere
Vorn ti Nord Dak.) har siddet i uskliftet
Vo i ca. 3 Aar og agter nu at slkliftſte.
Gaar Skiftet tilbage til den Tid, da
Manden døde, eller blir STkiftet tat, som
Voet nu staar?
2. Hvor stor Del af Boet tilfalder
Børnene efter Faderen?
3. Det yngste Barn døde kort Tid ef
ter Faderen; er det berettiget til at dele
med d: gjenlevende Børn, og, i Tilfælde,
hvem tilfalder det døde Barns Arv?
Svar: 1. Administrativnen gaar
kun saa langt tilbage søm til at indde
fattic den Eiendøm, som Afdøde efterlod,
« og som sindes paa den Tid, Administra
tivnen begynder ;
k2. To Trediedele, ,
3. Til de efterlevende Iøskende, om
Barnet døde umyndigt.
1707 OCn est... Jreral yaars ago my
«e andfather d.ed, iraving my grand
motker with a honse ana lot wkik
mas mortgagesd. Oke «gned tie pr–
erty over to her «on. Four )ears ago
ke igned the piace otrer to my couin,
ant ske k14 alt the papers and titie
m ad. orer in k–r e gs «namae ih
cost 70.00. At they not retain tke
rroterty they gave it bacte to my unde
aster keeping it four month-. 1 have
the prop–ty now, and t just turned ud
that my consin' so l of S oo har nt
deen Ra mÒonbon n>a
run for fur vrars tie aner is char--
ing them og now. an i trving to e
m min f the amunt 1f ke cannet
coitect i frem her, an the. matte me
Har it :
Ans.: lIn cnse that the attorney has
a Jien on the property bx judgement,
then he can cøllect it from the present
holder, otherwise he must hold the other
e i æl
hin
e ak
r e k se sit e jp
ne Aag a
ss v s e om s I
i mat uij
e
hg e.
aa
an in; e
e s
j an das eas
party that employed him to do the work
1798. Zp.: En Mands Hustru er født
her i Landet, medens han selv er fød: i
Norge og kom hertil før han var 18 Aar
gammel Han har ilke taget Borgerpa
pirer. Er hans Hustru nu ved sæÆgtſte
skab bleven norst Borger, eller er Man
den bleven amerikansk Borger? Eller er
Hustruen fremdeles amerikansk Borger
og Manden norsk?
Svar: Vor Regjering vil anerkjende
Oustruen svm amerikansk Borger. menv
Manden vedbliver at være nøorsk, men
kommer hun med sin Mand til Norge,
saa vil hun være anseet som norsk Bor
aer; thi da betragtes hendes Hjem at
være det samme som Mandens. eller ret
tere Mandens Hjem som hendes Ojem.
Rhytmisk Koralbog
Udgiven efter Den norske SØynodes For
anstaltning ved en Nomite.
Ovennævnte tNoralbog, som mylig er
udkommen, har mødt velvillig Modta
gelse og er bleven omtalt med Anerkjen
delse af saadanne, som vel maa
betragtes som mest meningsberetti
gede ien Tag som denne. Taaledes
har f. Er. E. Jensen i en Anmeldelse
udtalt sig meget udførligt og anerkjen
dende om Byugen, og nedenfor optryk
ker vi, hvad Mr. Thomas Tapper, Redak
tør af «The Musician» i Boston, Mass.
siger om den. Nu, Bogen fortjener og
saa dette, thi det er et godt Værk,
som her bydes frem, og derfor er det ikle
nok, at man blot omtaler Bogen aner
kjendende. Nei, den maa udbreſt
des og tages i Brug ude i
Menighederne. Dette er den bed
ste Anerkjendelse. Alt som, om endog
kun i ringe Grad, kan tjene til at frem
hjælpe og opelste Menighedssan
ge n, burde hilsecs med Glæde og modta
ges med aabne Arme af enhver, som har
Kirkens Vel for Lie, og dette vil denne
Koralbog utvilsomt gjøre. Tror helst vi
vilde anbefale den indført ved Siden
af en anden Koralbog og ikke til ude
lukke.nde Brug nu med det samm:.
For enkelte Melodiers Vedkommende vl
det nemlig ikke være saa ligetil at faa
dem sunget fast i Menighedens
Bvidsthed i sin nye Dragt, naar denne et
meget forskjellig fra den gamle. Her vil
kræves baade Taalmodighed og Skjøon-ſt
somhed fra Organistens og norets Tid
og fra Præstens Side med. Men Maa
let er vel værd alle Anstrengelser i saa
Maade. nNjød Bogen. Prisen er 81.25.
Adresse: Luth. Pub. Hou'e, Tecorah, Ja.
Ved Siden af de Anmeldelser, som
foreligger af den nye Noralbog, skriver
»Kirketid.», vil det være baade af Jn
teresse og Betydning at høre en Udtalelse
om Bogen fra en af de mest bekjendte
amerikanske Musikere, Hr. Thomas Tap
per i Boston. Hr. Tapper er Redaktør af
»The Musician», maaske det betndeligste
musikalske Tidsskrift i Landet. Han har
strebet en hel Del, og er sarlig vel kjendt
som Forfatter af »«Sttandard Histories of
Mujsic and Musicians». Inden sit Gebet
staar han maaske høiere end nogen leven
de Amerikaner, og staar desuden høit so:n
Uritiker. Hans væsentlige Arbeide har
i mange Aar været at undervise Lærere i
Harmoni. Hr. Tapper er desuden fuld
stændig hjemme i skandinavisk Musik, og
læser norsk med Lethed. Iet Brev til en
Ven udtaler han sig (med Ret til Of
fentliggjørelses om vor nye Koralbog,
som følger:
»1 desire to thank vou verv much tor
the privilege of looking over the Koral
bog' to which vou so kindlyv called myv
attention l1 was both snrprised and
delighted at the extremely interesting
and unique contents ot this pvblication,
unique hecause of the great rvariety ol
korals' particularlv trom northern sour
ces. I have seldom scen a bhook intended
for church use of so artistic a character
musically as this. The harmoni-ation
throughout is rich, and many of the me
lodies are unusual, on the whole a truly
line collection, splendidiy harmonmzed
and significant, especiallv in America,
where church music as cipressed in short
sorms is sregnently unworthy ol the pur
pose to whichit is dedicated.'
(«Gammel Tettler dod.
Fra Clevenville, Wis. skrives til os:
Erik Olson Skindrud afgit ved Doden den
19de Fevruar 1901, tidt over 53 Aar
gammel. Hau var født i Ralders, Nor
ge, den 22de Tecember 1520 og tom ul
merika i 1950 med sin Familie og ned
satte sig i Ipringdale, hvor han boede
indtil sin Død. Hans Helbred var daar
lig i mange Aar, men han nar dog istand
til at sidde oppe en halv Dag ad Gangen
til hver Dag, lige til han døde. Hans
Kone døde i 1850, efterladende ham med
tre Børn hvoraf det ene døde i Maane
der senere, og det andet, en Datter, som
blev gisi med Hans O. lUrann, døde !
1586; den tredie Ole E. Skindrnd lever
i Otter Tail Co, Minn. Erik Skindrud
blev gift igjen i 1958 med Mrs. Daardi
Lee, som efterlcver ham med fire af de
srv Børn, som blev født dem.
Or. Tkindrud var med at organisere
den første norsk lutherske Menighed r
Epringdale og arbeidede selv paa Nirke
bngningen og var altid en af dens bedste
Etøtter, indtil han blev for gammel ag
svag til at gjøre mere.
Oan blev jordfæstet paa den lutherske
Menigyeds Gravplads i Springdale
Onsdag den 21de Feb. Pastor Gunder
son holdt Ligtalen.
Bedes bemærket.
Det hænder gjentagende, at Breve sen
des under mit Navn til Los Angeles,
Cal., med Foreipørsler om Forholdene
derude m m. Da jea ikke bor i Califor
nien, kan mit .Tvar delo itke naa UAdres
saterne i rette Tid, dels kau jeg ikke gi
ve vedkommende de forønstede Cplysnin
aer. Man henvender i dersor til Zte
dens Præst Pasr C Amdalørud. Hanø
Adresse er: Bor 19000, Los Angeles, Cal.
. Ails Giere.
s. Renville, Minn.
mer
© vyttige Raad og Vink ©
GBrødnid, Skinsyge og Misundelig
hed er næsten uhørt blandt Farmer
befolkningen, nagr disse Ord tages i
samme Betydning, som gjælder om
Forholdet mellem Handlende, Fabri
kanter osv. Den ene Nabo betragter
ikke den anden som en mere eller min
dre farlig Medbeiler, som gaar ham
iveien, men enhver driver med sit.
som han finder for godt uden Hensyn
til andre. Og hænder det sig, at den
ene har fundet ud, at der er en dedrc
Maade at gaa frem paa, end den, som
før har været brugt, saa ser han ikkſt
surt til det, om den anden opd ger,
hvordan det gaar for sig, og tager ef
ter. Meget meret er han tilbørlig til
straks at gjøre Naboen opmerksom
paa det nye Snit, og han finder en
Tilfredsstillelse i at forklare sor ham
hele JFremgangømaaden Det salder
ham ikke ind, at dette i nogen Mad
skulde være til hans egen Skade som
det da hellerikke er. I denne Hen
seende er Farmeren ulige heldiger-ſt
stillet end de fleste andre, og i hans
Bedrift gives der saa godt som ingen
Anledning for den ofte hensynøløse
og bitre Kappestrid. som mangen
(Sang kommer tilsyne i andre Næ
ringsveie.
e
Med Træplantningen gatr det oste
daarlig, bare fordi man bærer sig
daarlig ad. Mangen (Gang bestaar
det hele deri, at man spader op et
Hul i Græøsvolden knapt stort nok
til at modtage Rødderne, skuffer det
fuldt af Jord og tramper det til. Og
| saa overlades Træet til sig selv og faar
se at bjerge sig med. hvad Veir og
Vind har at byde paa. At der ikke
kan ventes noget godt Resultat af
saadant Arbeide siger sig selv. HOvor
Træer plantes, burde Jorden være
pløtt og bearbeidet som til en Have
on efter at Træet er sat, burde der
spredes tykt med Flisegjødsel eller
Halm omkring (»«mulching»)) men
ikke tæt op til Stammen. JDensigten
er ikke saa meget den at gjødsle som
at holde al Græsvært nede, saa at
der ikke bliver nogen Anledtng til
Dennelse af en fast Græstorv igjen
med det samme.
Umgger vi Merke til, under hvad
Vilkaar Træerne vorer i Skoven, saa
kan vi lære, hvad der maa til, for at
Træet kan trives. Der er nu for det
første Træer af forskjellige lags om
hinanden, for det meste da. Der er
Jordbunden løs, og der er det kjø
ligt og fugtigt om Træernes Rødder.
De faldne Blade lægger Aar for Aar
et nyt Dække omkring. som lidt efter
lidt afgiver ny Næring, paa samme
Tid som det danner et Værn mod
hurtig Fordunstning af Uæden, som
falder. Hermed er det ikke sagt, at
Træerne maa sættes sm tæt, som de
staar i Skoven, men vi har Ret til
at slutte, at det enkelt staaende Træ
ligesaa vel trænger til løs og fugtig
(Grund og at det ikke kan være tjen
ligt at lade Græøtorven komme lige
ind paa Stammien.
Maiskorn og Svin regnes almin
delig for at høre saa nøie sammen, at
der ikle kan være Tale om fordelag
tigt Svinehold, medmindre Farmen
ligger indenfor det saakaldte «nRorn
belte. Denne Mening har faaet
saadan Jævd,. at vel des allerfleste
uden videre tager den for god og
anser det som givet, at dersom nogen
slaar sig ned i en Egn; hvor Maie
kornet er umuligt eller ialsauld høist
upaalideligt, saa maa han paa Jor
haand opgive al Tanke om nogen
Indtægt af S.vinehold. Tette hol
der imidlertid ikke Ttik. Erfaringen
lærer det modsatte. I Danmark f.
Er. har man ikke Maiskornet at
regne med, og alligevel staar deres
»bacon» høiere anskrevet i England
og vel ogsaa paa det europæiske
Fastland end det. som herfra sendes
ud i Verden, og det bringer ogsaa
bedre Pris. Det, som staar det dan
ske nærmest. kommer fra Canada,
hvor man ligesom i Tanmark hænyt.
ter Byg som det væsentlige Svine
foder.
I vedkommende Afdeling af de
Forenede Sktaterø Agerbrngsdeparte
ment har der ogsaa været foretaget
omfattende Erperimenter med Hen
syn til dette. og Prof. Rommel, som
er Regjeringens «Ewert» i deslige
Ting erklærer bestemt. at det let la
der sig gjøre at drive med Svineavl
langt udenom «tornbeltets» (øræn
ser. Han siger, at hvor som helst
uløveren trives. den være af hvilket
som helst Slags. der vil det lønne sig
at drive med S.kvin i større eller min
dre Udstrækning Møver. Alfsalsfa,
Erter og Bønner afgiver passende
Zommerbeiter. og ajennem Vinteren
har man foruden disse Byg, Oavre,
Rug oa Hvede og Rodfrugter at tage
til. og er det i Egne. hvor der drives
Meirier i nogen større Maalestok.
saa er man først rigtig ovenpaa med
Hensyn til fordelagtigt Svinehold.
Den større Afverling i Føden, som
Evinene faar under saadanne For
hold er i sig selv en Fordel. som er
værd at agte paa. De har bedre Ud
sigter til at holde sig frie for Syg.
Den Ite April 1904.
dom, end naar de uafladelig maa leve
paa nørn. Dette frembringer næ
sten bare Fedt. medens den mere for
skjelligartede Føde frembringer ma
agert og sedt om hinanden ovad der
jo netop er Dynden ved den bedste
«bacon»-. Byg skal især ære at an
befalk som [Svinesoder. og det spørs,
om man ikke i selveste aornbeltet»
vilde staa sig paa at 1.. Svinene
Byg eller Havregr.. i Asver
ling med Kornet.
ke en
Del af Farmerens Bord it maatte
det dog være en smalmn for no
gen hver at faa en saa Sag af.
ajort ester egen Erfarin. Om man
f. Ex. erperimenterede to med de
Rar Svin sor det før. som man
tænker at benytte i sin «gen Hud.
holdning, saa lod det sig 1 regne ud,
om Grisen paa den M– blev dy
rere og om dette JFlesk © as bedre
eller ringere Kvalitet det, man
faar af bare Korn, vid det heller
ikke falde saa vanskelig t afgjøre
enten Bygget er gult «Uer hvidt,
ajør noksaa stor Forsf i Prisen,
naar det bringes paa Vktedet, men
for Grisen vilde det at magelig blive
hip som hap, og for det qule Bygd
Redkommende er det iki iaa urime
ligt, at man kom til t faa flere
Penge udaf det, om man lod Grisen
spise det op.
Hvor manø-ellers kun t givet sig
af med en Gris eller to i eget Urng
og for Resten drevet med bare
»–maagrøn» og kanske anet hvag,
kunde det være Umagen uardt lidt
efter lidt at bringe nogen Akfverling
ind i det gamle Stel. Ctinoavl ester
enøstørre Maalestok lod ng kanske
lettere indføre end de 'te vil tro.
Jalfald er det ikke tsenlgt at lade
aammel Fordum staa sin ieten saa
man undlader at gjøre endoa et For
søg i Retning af noget andet end det
gamle og tilvante. |
» I vore Dage har Fanmøoreon bedre
Anledning til at følge med Tiden end
nogensinde før. Det er itke netop
Verdend (Gang, saadan som den frem
stilles gjennem Dagdoladene, vi har
for Øie, naar vi siger saa men han
har bedre Anledning end nogensinde
før til at følge med i at hvad der
angaar hans egen Bedr't Er der
nogen nu. som ligger i Tødvandet i
denne Henseende, saa mau det være,
fordi han ikke kan elter vil læse. Der
er Læsestof nok tilgjængeligt, og det
for en billig Pris om Jan ilke endog
tan saa det for maen Ting Ilkke
alene er der en Maænade Blade, son!
befatter sig med alt hvad der an
gaar Jordbrug, men der er mange
Bøger, som behandler paa en mere
eller mindre udtømmende Maade en
ten Farming i det «le taget eller
ogsaa befatter de sa mere specielt
med enkelte (srene 1 denne Bedrist.
Mange af disse er ndmerkede i i
lElags. skjønt det om andre maa si
ges, at de neppe er værd den Øværte,
hvormed de er trntte. Det faar man
da lære af Erfaring Skufses man
i den ene. saa forsøger nan en anden
Og saa er der en bviængde Oeiter,
som fra Tid til nmden udgaar fra
Landets Agerbrug deportement eller
fra de enkelte Sktater: Erperiment-
stationer, og disse kan faaes for ingen
Ting og frit tilsendte. man behøver
kun at henvende g t! vedkommende
med Begjæring derom Kom ikke og
sig, at Jarmeren itt. har Tid til at
læse der er neppe nogen anden na
ringedrivende. som har bedre Tid
naar man regner iri den ene Aaret
Ende til den anden Og det skal
man finde, at den Jarmer, som har
for SZedvane at lase ad der angaar
hans egen Dont. hon er blandt dem
i Nabolaget, som stidig gjør Frem.
skridt, han er i Regelen forud for de
andre, og han finder en Glæde i sin
(Gjerning som ingen anden.
Der gaar snarti tit ikke en Nje
uden at Bladene mit at berette om
en eller anden. som cr bleven dræbt
paa Jernbanen, idet han forsøgte at
komme over lige formn det ankom
mende Trænm I11er om Skade–
erstatning verserer for Retten stadig
over det hele Land og stundom blir
det Jernbanekompaniet, som taber
og ma1i punge ud med mange Tu.
sender til Enken og de faderløse, som
sidder igjen. Og doa ser det oste ud
som om det var den ulkkelige selv og
ingen anden, som bar 2kylden for det
indtrusne. Det er aldeles ufatteligt
hvor dumdristig man tan bære sig ad
i slige Tilfælde. Ter var god An
ledning til uden Jare at bie, til Træ
net var kommet torbi og det var ikke
to Minutetr om at aøre med Hensyn
til Tiden. og dog maatte der endelig
gjøres et Forsøg paa at komme over
paa den anden kide, før Trænet rak
frem! ;
Hedt Vand, ret oq slet hedt Vand.
dukket i nogenlunde rigelig Mængde
en halv Times Tid. før man gaar
iseng, er et uskuldigt og ostest virk.
somt affsørende Middel. ;
os °3°3” 7-
aa For Kvinden –j
–Devorad- Vonen at (na lonv )
At lære at se.
Et Barns Glæde i at gjøre sig or
kjendt med Naturen er langt mer
ond blot et forbigaaende Indfald.
Det er Barnesjælens WGjensvar til
Sjælen i alt levende. Lad Mænd
og Kvinder. der kun ser det vrosiaske
i Livet, vogte sig for at kue denne
Glæde eller anse den for triviel eller
intetsigende: «i Naturend herlige
Rige holder uafladelig paa at kalde
paa Barnet for at faa det til at
komme og se. Til Gjengjæld giver
Barnet sig helt hen, og enhver ny
Opdagelse er som en Oenrykkelie.
Kanske det første Instinkt ikke ntrer
sig ved andet end at give Agt paa
alle smaa flyvende Ræsener. at jage
Sommerfugle. at klappe Hesten. at
lege med den skjelmske lille Ngttopno;
thi disse Dyr syned at have Venskabøo.
sans og opmuntrer Børn til Jortro
lighed.
Naturens Rige indbyder til Jorsk.
ning. Øvor glæder ikke Barnet sig
i at grave i Canden. Naar llveir
holder ham indespærret, skasier
Sneen eller Reanet Underholdning.
Naar de hvide. uldne Skydotter hæn.
ger oppe i dimmelhvælvingen paa
on solklar Dag, eller naar de pragt.
fulde Farver ved STolnedgangen ka.
ster sit fortryllende Ikjær over Økn
bankerne. er han som betagen af det
hole og staar der i stille Beundring.
Øaa kommer Zommeren med simno
blomstrende Euge. Ovad er Tmør
blomst og Tusindsryd til for. ddis
det ikke er for at fylde Vørnones
Arme; thi hvem kan som de glæde sig
i deres Ynde? Dor er ogsaa Blom-.
ster, der er vanskeligere at sinde.
ajemte langs Bækkend Leie. eller
inde mellemm Træerne. UCiter lang
Søgen at finde disse. er i sig selv rig
Erstatning. Dog ikke alle Børn or as
sig selv istand til at gjøre sig bekjendt
med det vilde Insekt. og Dyreliv.
men de. som har lært at søge. finder
en Hoben as de venligste og beun.
dringoværdigste Skabninger. Tor.
bister og Makke. Myrer og endog
Varver kan alle blive de mest yndede
Legekammierater.
Bedst af alle er dog Fuglene med
sin delikate Farvepragt og sin yndige
Sang. Disse er altid sikre paa Bør
nenet Interesse og Venskab. Var det
ikke for deres Skjødeoløvhed og Li
aegyldighed, som har forglemt sin
egen Videbegjærlighed i Barndoms
dagene, bilde disse smaa fjedrede
Venner finde det let at leve paa en
venskabelig Jod med Børnene.
Aareøtiderne bringer ester hveran.
dre sin Rigdom paa svecielle Ø katte.
Normale, sunde Børn sinder ligesan
megen Fornøielse ti Sne og I som i
Zommerens Solskin og Blomiter.
Det er de skittende Aarstider. Barnet
holder as. Naar den ene Aardtids
Fornøielser begunder at trætte. er der
altid ne Glæder i Udsigt. Forme
aet lolskin vilde virke svækkende.
ligesonr vedvarende Storm vilde
nedbrnde. Men naar man tager
Aaret med deto skiftende Tider. som
det kommer, synes Barnet, at Rerden
er god at leve i
©Ovilken Skade, at dette sunde
Instinkt hos enyver ung Sjæl til at
se og forstaa den Verden, den er kom
men ind i. skulde af Uvidenhed blive
tilbagetrænmgt af dem, der er Bar
nets Ledere og Lærere; rhi mangen
Far eller Mor eller Lærer har al
drig lært at læse Naturens Bog. og
dere– Line er ganske tildakkede. |
Naar Jorældrene kan lede Uørns
Zjal ind i Naturen Rige oa vakke
dere– Interesse for Jorskning og
Ztudium der. ajør de stne Børn en
overmaade stor Tjeneste. Det er
netop denne Evne til at e som
mange mangle. Te lever Uivet
uden at agte paa (uds herlige Gjer
ning i Naturen. At opvække Bemn
dring for Skaberen gjennem Tkkab
ninaen, er ikke dette noget der er
værd lidt Umage? (Efter »«Am.
Motherhood.») '
«Jeg er meget inde for en høiere
Uddannelse for de unge, men jeg
skal sige dig en Ting: Anlednin-
agerne nu for Tiden er bedre end no
gensinde for Gitter til at erhverve
sig en praktisk Nddannelse. oa jen
vilde hellere se at min egen Søn
tunde vore op istand til at bngge en
Aro, som Brooklynbroen. sor Erem.
pel. end at tage imod det høieste Em
bede. som Folket kunde overdrage
((hrover Cleveland.)
øeldreder, menøo 1: lover.
ltighoste, Uronp, Brøulit
DOøosie, Mrip Dølrier, Tite
rit, Zkarlagens eder.
i) si at ni:
viagende d na
da i al s kii
d nrar har i aae! . mnnger om
r ter er in! bedre ge: væge derom.
En intere1sant Lamilet. lendet tit. ver d
dedste Biduesdgrd om bar ne morer
vApO0CNESOLENE CD.. 10D Faiton I1, New Vor
Staarduop med en stiv Ryg?
Har du Urinsyre, Nheumatisme eller
Blæresygdom?
Emerter og Værk i Ryggen er
utvilsomt Vidnesbyrd om Nyre
sngdom. Tet er Natures be
time ge Varsko sor at vile dig, at
Helsens Vei ikke er klar.
Derom ikke døie Fa esignaler
agtes vaa, da vil dødetg Ud.
gang sikkert paaføtge: Brightsyg
dont, jom er den værste Form af
Nyresngdom, kan jmge sig md
pan din.
Den nulde oa turt ge Virk
ming as Tr. nitmers twanmp-
Root. det ypperlige Nnre Uever
og Blærennddel mærkes snart.
Ten itaar hø est paa rund as sine
vidunderlne veitredelser at de
mest la.
Prøve vil o
dnalked
Tilialder (
du kan taa en Uro
Post.
» Ewamp Root helbredede mig
aldeles
Blandt de.
re, Twamp noo
taler den, vi otfen
Uge til vore Uæjet
høie Ord om dette i
dels forunderlige
Egenskaber.
e |
Zwamv Røot min nnv rende ad
Heltred. Jeg led i mange »«ar
as Ayresyodom on havde næsten)
lode i Ryagen. øde
siore Middel, Zwamp Røaot helbre,
dede mig. øa jeg har siden være
snldkommen srisl.
Mrd Agtelse
ordorli 1
B. N. Challer,
Gx-Pølitiches. Ojort, Ala
Stiv Kyg er kun en as Sympto
merne sor Nyresngdont – en af
mange andre Iymptomer, jom viser atduit
Urmlidning om Tagen og ni at staa op
Urinen Ivie og Irritation ved Urmnladnmn
tarrh i Blæ en, Urmjyre. stadig Hovedvine.
men s
paa Ambition. Tab af Huld, quiten Ansigt
vu
eres Urin danner Bundsfald. naar det staa: nro
Timer. eller det saar ct grumset Udseende, jaa or det Udneoburd om
eller Blrren trænaer ørteblikkeitg Lpmærksomtø–d.
Ved at tage TSwamp Root nder dn Naturen en n
den mest juldtomne nur og milde Hjæp sor Nnrerne, jon
jendſtr.
kwamv Root er Tr. Ktlmers, den jtore Nyre- og Blæreipeetalsts store Opdagelse.
Vospitaler bruger det med mærkeligt Held baade i lette og alvorltge Tilfælde. Læger
anbesaler det ul deres Patienter og bruger det i detes egne æpamtlter, fordi de aner
–wamp–Root jor det største og heldigjte Middel
For at bevise hvad det ypperlige Nyremiddel, Twamp.Root, kan
gjore sor dig, kan enhver Læjer as » Decdrah-Posten»
saa uilsendt en Proveslaske frit pr. Post.
MRedaktiovnod-Notid:– Saa heldig har Swamp-Roor været i at kurere de mest
sortv:!lede Tilsælder as Rure. Lever og Blæresygoom. at sor at bevise dets sorunderttge
Meriter. kan Te saa en Prøvejltaite iiltendt abioiut frit pr. Lost. ligejaa en Bog. der sor
tæller alt om Iwamp. i oot og indeholder mange as de Tunuder paa Tunnder as Brev:
med Vidnesbyrd, der er modtaget sra Mernd og o vinder tom er helbrede. Iwamp-.
Rnoo!ts Værdi og –ulkced ec tiore Uæsere saa vel bekjendt, at de raades til at jende ester en
Rrøvesltaite. Tett: Blaods Udaiver garanterer at Prøven seude». Naar Te skriver til Tr.
immer &8 Co. Bugh mon, R. ?), jaa husk paa at nævne, at Te læste om dette generøje
Tilbud i – Tecorath Posten».
Thø Highland Gold Mines bo.
Det store uldminekomvlex. kaidet H1ghland Snidminer, er beliggende nær
Eumypter. Baker uo. COregon paa det rige og berømte Moderaarejystem i Blue
mMountam, som nu er berømt over hele Landet jor ne rige øuldminer jom North
Role Cureka og Urceljior Gotcond:, Columbia, Tabor e Baisley Elkhorn
og Ro ins Eikhorn. tsse Miner yører bland Veitens største øuldminer og skjønt
jorhold–vis uye dog produceret Millioner paa Muittoner at Dollars tor sine Etere
og Aktieioldere Aa
Higbland Guldminekomplex ligger ner og midt imellem slere af disse Miner o
er as dygtige Fagmæud anjeet sor at være den rigeste paa rærdifuld øuldkvarts as
dem alle.
rerjoulig har jeg under øg! denne uldmine og gir mine Landsmænd o andre
det Raad. at undersøge denne gyldne Anlednminn, sørend ) 1aber den helt. Bher ikke
bange sor den grundt jte Underjøgelje as alt i Forbindelie med Highland. Tvert.
imod vi tilbynrt enhver som vi tjene Penge pai et godt Juvestment. som vil g1nøre
det iil en Forretn ng at gaa nd personlig og underjøge vor Mine. sør de mnvester en
LUent i den. Vi betaler gjerne Reen for aaatanne baade frem og tilbage.
Trods al den Fordom. jom raader biandt Foik mod øu dmineinventment, er det
dog et Faktum at sor hvert Tujende Tollars tjent t andre Forretninger gir Mine
tuduitren mindst ti Tu ender. Det er ogsaa bevist ved! 5 egen Stannk, at Guld
minejsorre ningen er den mimudst udsatte jor Tab at ai Slags Jorretmng i Uandet.
Tet er ogsaa e: Jaktum, at du kan tjene ligemeget paa et I)nvestment at Tusende Tol
lars i en god ilonmine, idm dn kan tjene as e. Inveitment pia ti Tuljende Totlars
i udustrielle Forretninger. Muld kan ikte corneø; kan ikke variere i Pris. Det er
stabilt. sordi det er the standard of valnue I aarage Ter, naar en Pantk farer
berjende over Vandet, er ingen Rærdipapirer jaa hitte, jaa aode og aa lounende tom
Ultiebrerei en god Muldm mine.
Bi har en god og sttker øuldmine. Og vi er bestemt paa at aniireige os til det
per sor at saa den jaa mrget udviklet, at den allerede kan bermynude at betale jmme
tineeirre den jørste Tidende inden dette Aar; Udgang. Ril du hjælve os i Un
strengeljen og dele det glimrende Udb ite med os» Tet er en Anltedmuua tor dig
dette, jom kun lommer en Gang i Lv.t ni de slette Bi ælger vor Sol jor
hotdevi billigt jor en kort Lid. Striv om Lplty uumge. end ito din Crdre.
16 Centd pr. Attie. Tutan tjøe par med at amger om Ta tltſt
yar alle Penge med cn (hang. uvad mug høre sra di.
s 111 Internationa! Avo. Orand Forks N Dak
immer maa 1-
et er en simpel Metode it «ormindske redme suldnændigt Ulskadeli it som
Mand ethvert Larn kan tazje e!
- . f hvorfor ikke redutere der!
N . D Vægt bi ve komsortarel.
Man
l…tn»eÇvc- «os ni siden tog tea Teret behanditn4 o1 bvaa
ak ;
«té
sj A
rende ta
t muld
lave et simpelt Middel hjemme
1yut ret 1a Ud nt I l1andver der d Ar
THE THEATMENT FRIT
1en gødt sorseglet Pakke. Norrejvondance nrengt tortroli,
mpr—ſt—, De)»
Haull hemical (o.. 261 Hali Bldg. At. lonia, Mo.
! ; traf
e.
er absolut nødvendigt, om Delbreden skal være god. retter lo at
være srisk, naar Blodet er urent eller næringøsattiigt njett.. Zalt
slod, vududslet, Rheumatisme og almindelig –væktelse er Sympi rne
Tyndt. usundt Blod vætker Hjernen og Nerverne giør os ulilket daade
til Arbeide og Førnøulie.
| Dr. DPeter's Unrik
. Deter's Uuriko,Ê
det gamle, velprøvede Led! ikke alene renser Blodet. men styrker
det paa samme Tid, derved stjænkende hele Iyitmet ny nra't.
Lokalagenter sorhandler den. Skrw til
Dr. Peter Fahrney,
112-114 So. Hoyne Avenue. CHICAGO. ILL.
Send aa
o« v.
Decorah-Posten
11l Fader, Moder, Broder, 2øer, Ven
eller Bemnde i amlelandct:.
o D
1
I) in
j 1 ; n .j . .
! f f evi I r
i s. u.
s! s s Aar ee s. ÆY
y s i i
. ' n Vyvk ;
n - | ;
s ng ;
;.g « j
s. as ... j
c9 I G2t–l ;
A : L *;A v.
2. k I.
et
t » e
'; ' æ n ( «
m1 I ; '
s os se I
e 4s
-, ; : i
– s O. s
- o. tt y
-–3 U T is. ml an
-
F.; Arv Ei i –
I men.
2-1 – æ – D.-r
i... h
nær ne –k r:
» «2.r–g
mm... et
i vII Ø; .- eks ny
ak I 2 » ti e L
i... dyu
2-: i: ge
I :- i –––l, .,- -
b e. I Dns J
mer
o. u:..:
rtalhiitet
1.4K–3 HEIBER(.
BVBæit m har l't
y 't
as
t n
ar nbde a
tabir en (an uund
rducrre Derr1 Væ
»s med det amn
Nørge, Danmark, .verige.
« –n
«– Decorah-Posten
8.230 Uarrt. – koster os s;1.0 alon:
i Porto.
as elltr en Flaske i 24
Teres snrer
». thi Zwamv-Root er
in medicinske Videnikab
Local Financial Agent. s
maa. tkt
an» Note r10n
mer kke ere myøoi !t:
Te to h len