Newspaper Page Text
til aa ne ; s. 1 e Aargang. Breve fra Norge Fra Hiterdal. (ft Par gamle Ægtefolks bittre r- sfarincer i Canada. Marts Maaned aa ja Februar og saa – var jevnt kold, Graaveir og lidt Solskin til hver Dag. Sidst i Marts fik vi noget Tøveir med blankt Solskin indimellem, og det tog paa Sneen. Ud i Bygden rundt Notodden har man i nogle Dage benyttet Vogn paa Hoved veien. Sneen ligger dog vældig dyb strax op i Høviderne. April er ind. traadt med Snestorm, saa nu er Ny sneen 10- 12 Tommer. men selvfølge lig bløt og i Veiene syldt med Vand, saa Paaskeføret er slig, at jeg for min Del har sundet det klogest at holde mig ved Pulten og blandt andet skrive Bre ve til »«Decorah-Posten». Hvad andre gjør, ved jeg ikke, her er stille som ien Ørken, og jeg ser knapt en Hund efter Veien. Sundhedstilstanden har i Vinter væ ret mindre god. Først havde næsten alle Børn Krilla, saa fik nogle Skarla gensseber, og endelig har JInsfluenza ra set baade iblandt Gamle og Unge sær lig nu i Marts. Enkelte Dødssfald er indtruffet, særlig iblandt Børn og yn. gre Folk. Om Udvandring hører vi næsten ikke iaar. Den ifjor særlig ved Canada- Agenten Wahlen reiste Feber har alde les lagt sig. I mit Naboskab kom her nylig hjem et Par Folk af dem, som Wahlen hvervede ifjor. Deres Histo rie skal jeg her i Korthed meddele: Ole og Margit Sølveskaas ca. os Aar gawle, eiede en liden Jordvei, en Ko, Kalv og Gris og Indbo og levede ganske bra. Saa kom Wahlen. Han fik søorst de Gamles Søn til at ruste sig ud med Familie, og siden tegnede han ogsaa ind og tog Fragtforskud as de Gamle, som reiste efter ifjor ved St Hanstider. Det hjalp ikke, hvor meget Folk advarede dem, de var saa overty det om Fordelene ved at reise, at de gav det korte Svar, at de ikke var sor gamle til at saa det godt. De solgte Jord. veien, Kreaturer og alt, og da de reiste, eiede Parret ca. 700 Kr. 250 Kr. gav de en igjenværende Søn her, og Resten gik til Reisen. Da de kom til Canada, var deres Søn flyttet, og de kom i stor Fare og Forskrækkelse. Da de endelig sandt ham i Nærheden af Winnipen, havde de lagt ud sin sidste Cenr. Ikke meget længe havde de været der, før det blev dem klart, at de maatte og vilde hjem. Opgaven blev da at samle til Retten og det lykkedes, saa nu ec de her vel beyoldue og med omtrent 50 Kr. i Lommen. I den haarde Kulde har de i Vinter hugget Cordeved, og Konen har staaet ved Mandens Side og hug-. get, saa hendes Negler har frosset af hendes Fingre. Stakkar, det var et er saringsrigt Aar sor de Gamle; men dog er de nu glade ved at være komne hjem; de holder sig i en Hytte her. Jeg har lovet at skrive en Liste sor dem til Ligning af Bidrag, om de kunde faa sig en Jordlap og et Hus igjen; det er stor Synd paa de Gamle, som saa at sige har ladet sig narre for alt det, de eiede. Imidlernd virker de nu ikke som ivri ge Agenter sor Canada; i et uheldigt Strøg har de vist været, og ilde skildrer de Forholdene, saa det er sælt at høre. Kreaturpriserne er gode i Vaar. Der betales nu for høstbære, bra Kjøer 150 Kr. og deromkring. John Kolbjørns rud har ogsaa iaar kjøbt op en hel Del 1Kjøer, i Seljord, Flatdal og Hjartdal, medens Folk derovenfra, mærkelig nok, har gjort Indkjøb i Hiterdal. Dampskibsfarten har i Vinter ikke været standset. Det kneb vistnok nogle Dage i Midten af Marts, men Isbry deren klarede at holde Raaken oppe. og nu er Trafiken i fuld Gang. Raar Vasdsøringen ved Mjøsdammen blir requleret, tror man dette ogsaa vil med føre, at Isene blir daarligere, saa Dampskibsfarten hvert Aar kan holdes ved lige helt til Notodden Vinteren igjennem. Arbeidslønnen holder sig som almin delig. Paa Fabrikerne tjenes fra Kr. 2.50 til 3.30 pr. Dag og i almindeligt Dagarbeide tjenes paa Bygden Kr. 1.25 til Kr. 1.520 pr. Dag og Kost. Fortjenesten har i Skogene delvis været hindret ved altfor meget Sne og Usøre. Til vort nue Veianlæg er der nu be vilget baade af Amt og Stat, saa Ar beidet skal paabegyndes, saasnart Sneen er gaaet – i denne Maaned. Der er nu bestemt, at Veien gjennem Hiterdal skal være 5 Meter bred og bygges med særligt Sigte ogsaa paa Motorvogndrist. As nye Bysningsarbeider og Anlæg er der for Tiden saa. Ole O. Brække bygger et tidsmæssigt Sagbrug ved Mulruklieiv. Vognsmed og Snedker Gjermund Merde har bygget nyt Rærksted med Smedje strax nedenfor Trolddalen paa Haugmoen. Smed Hans Kvarnestuen, som ogsaa har Værksted der i Nærheden, har ud videt sin Forretning; han var saa uhel dig i Vinter at brække sit Ben, medens han arbeidede ved Smedjen, men er nu i god Bedring. Bygmester Lie, Notodden, har ogsaa under Udvidelse den ifjor oprettede Snedkersabrik. Han arbeider ivrigt, og man tror, han vil g øre det bra. Ved hans Fabrik arbeides nu altslags, saasom Døre. Vinduer, simp ere Møb ler og alt muligt saadant. Han tager Krast til sine Maskiner sra O. Holta & Co.s Kraftanlæg ved Tinfos og betaler o0 Kr. pr. Hestekraft aarlig. ODlav Fyrgleif. Lærer i Sløid og Træarbeide bed Notoddens Ungdoms skole, har ogsaa bygget eget Hus med Værksted paa Vaalamoen ved No1od den. Han driver udelukkende med unstarbeide ner aling–-og har en god Tilslutning, saa At ; ( b vn v. s. Taa. han tjener godt. Blandt de mere se værdige Ting, han har udsørt her i Bygden, kan nævn.s Altertavlen i Lil leherred Kirke, gjort isjor, samt Ind redningen af Ole Haaves Dagligstue paa Sætre. Al Landhandlerier er der for Tiden paa og omkring Notodden 10 Stykker. Iblandt disse kan nævnes som ny op rettet Fru Bertha Thomasens Modeva resorretning. der tegner til at skulle gaa godt. Landhandlerierne opover Hiter dal staar ved Lag med Undtagelie af Oddens Forretning i Klakkerud, der er ophørt. Større Gaardhandeler er her ikk-ſt. Klaus Singusdal skal slytte fra Sauer kaasa, der overtages af Gjermund In golssrud ester Odelssøgsmaal. Det er dog ikke afgrort, om JIngolssrud strax saar Gaardens Skog, da der ligger hindren de Kontrakter iveien,– der vil nok blive Sag derom. Skolerne i Bygden gaar sin jevne Gang. Notoddens Seminar har for Tiden i 1ste Klasse 48 i 2den Klasse 42 og i 3die Klasse 19 Elever. Ung domsskolen har 33 Elever. Ungdoms skolens nye Plan lægger Arbeidet svært over i det praktiske; der undervises i Snedkerarbeide, Træskjæring, Land brug, Havebrug etc, i saa Maade er denne Skole banebrydende i sit Slags, noget, der vel kan trænges; thi det er Arbeide, som vi mest irænger at interes sere os sor her i Landet sor Tiden; an den Oplysning slyder nu i rige Strøm me. Ungdomslagene trives tildels bra. Det nyoprettede kristelige Ungdomslag i Nordbygden iæller s0 Medlemmer og holder regelmæssige Møder hver 14de Dag. Lagets Avis »«Samhug» er in teressant. Laget har bestemt sig til at arbeide sor Sanitets- og Sygepleiesa gen, og skal i den Anledning afholde Basar i Slutten af April. i Det frisindede Ungdomslag »Vidar» har ophørt. Dette Lag samlede, me dens det virkede, ca. 600 Kr. i den Hen sigt at bygge Lokale. Hvad det nu bli ver til, ved ingen for Tiden. f En venlig Hilsen til alle »Posten»s Læsere og til alle nærmere kjendte fra A. Sollid. Hiterdal, 2den April 1904. Vaarbrud. (Torbjørg Lie.) «Med det rigner og det blæs For nordan under Fjøllo Der leika den Nordmenn.» Det er Regn og Taage idag, midt godt MarimessVeir, og det er fra gammel Tid holdt for at være Mærke paa et godt, frugtbart Aar. Vi har havt streng Kulde og meget Sne og det er vel saadan en rigtig Vinter skal være, og vi kan just af der Grund have Haab om, at vi vil faa en varm og grøderig Sommer. Det vilde være kjærkommet; nu har vi havt to svært tolde Sommere efter hinanden Bu deier og Buskap har lidt meget vondt i Heiene de længes efter Sol og Rarme, da er det friskt o4 Moro at være høit tilfjelds. | Her har været mindre Tmerhises i Vinter end vanlig, og man har kla get over, at her ikke er Arbeide at faa. Men her er Arbeide not Sagen er den: det er ikke altslags Arbeide, Jolt bryr sig om: og saa vil de have en stor Dagløn. an de ikke det jaa, gaar de og slænger i disse smaa Hvttebyerne| vi nu faar altfor mange af. – Skafse Kommune har kjøot Aamdals Kobberværk. Det har aa stille nu i lang Tid. De vilde gjerne sælge, og det engelske sompanis ne præsentant Daw har dæret der, og det er muligt de kjøber Værket og sætter det igang paany. Det vilde være til stor Velsignelse, ikke alene for Skafje, men for hele Telemarken. | Møder og Fester er her næsten til hver Helg. Talere vanker omkring af forskjellig Slags: krikirkelige, stats. kirtelige – det synes som Partierne er mere tolerante ligeoverfor hinanden end før, maaske begynder de at forstaa, at de arbeider, eller idetmindste b u e de arbeide mod samme Maal. Gid det var saa vel! Afholdetalere er her ogsaa. Jeg nævner en flink en, F. Wernskjold fra Skien. Han har ogsaa været i Ame rika. Mange har skrevet sig ind i At holdslaget. I Jyrisdal skal Laget tælle 500 Medlemmer. J Kirkebygden er stiftet en Goodtemplarloge: »«Vaa mur». Lærer N. Lotzberg er For. stander. 20 Medlemmer er indmeldt. Endnu vil jeg nævne en: Aage Vær dal fra Inderøen. Gid her var man ge slige ihærdige, kjække Gutter som han! Han har nu været i alle Tele marksbygderne og talt om sjoldeja. gen paa sin inderlige, trohjertige Maa. de. Det vorer nok efter, hvad saadan ne ædle Mennesker saar, om ikke Vel talenheden netop er saa stor - Gud signe denne unge Mand og hans ædle Arbeide! | Jeg var nys i Besøg til søndre Veum til Tollef og Aase. De har nu slyttet ind i sin rummelige «elegante Nynbygning. Jeg kan hilse deres Folk i Amerika. De har to raske Gutter, Olav og John og en liden fin Jent-, Gudrun. Olav dar ikke hjemme, han var i Besøg til sine Børn paa Killand. Han driver Gaardhandel I Høst byt tede han bort sin Fædrenegaard Laur-. vi i Snarteland, som eiedes af Gjer mund O. Tveito, Laardal. Olav Bæs jord tog igjen Gaarden Bæsjord for sin Søn. Halvors, Odel; men det er Olav Veum, som eier Bæsjord, for han lagde ud alle Pengeeer.. Den Ih eie da ve e de i Høpriser og Kreaturpriser er høie som bi Man mente ifjor Høit, at Høet vi bli billigt; men det staar nu i 12-13 Kroner pr. Skippund, sou det pleier om Vaaren. Det er ikke andet at vente heller, for Vinteren kom tidlig, man maatte sætte Buska pen paa Baasen mindst fjortén Dage tidligere end jædvanlig. Gijte siden jeg sidjt skrev: Enke. mand Olav ø. Skoglund, gml. Post. bærer, og Kristiana Kr. Gjedestad. Enkemand Kjetil Snippen og Ingc borgKongsvinger, Enken efter Kong» vingeren. Hans Børn var saare be drøvet over dette Giftermaal. Hans Søvei og Hæge G. Lyset. Olav Aane sen Brevik og Aaste Sønstebø fra Bø. Olav G. Gjevesto og Birgit Tallaksd. Aamlid. Herjus Osmundsen Aamlid og Kristine Sjøberg. Et Kompani Lærere har kjøbt Tors dalen samt Stuen som Præsten Kri stensen satte op der for mange Aar siden. Vor Lærer, Bjaadal var med i Samlaget, men har solgt sin Del til Lærer Kr. Bognerud i Alker. T. Bjørnaraa har ogsaa solgt sin Del. Tc andre Eiere er Tormod Knutsen og hans Broder Halvor Bergve og Læreſter G. O. Vergeland. De opholder sig paa den vakre Heiegaard i Ferietiden om Sommeren. Den 23de Marts var der Eramen paa Jortsættelsesskolen i Fyrisdal. Vor Datter, Gunhild, var paa Skolen. Baade jeg og Papa var med og hørte paa. Det gik godt. de gjorde sine skriftlige Sager vakkert og førte op Regneopgaverne særdeles pent og or dentlig. Det mundtlige greiede de ogsaa godt. N. Loyberg fra Nord fjord var Lærer. Lærer O. Rui. Kleo grænd er nu Skolestyreformand. Vi har vel ikke havt saa skjønsom Mand i Skolestyret før, tror jeg. Vi kunde spist Middag mange Ste er: blev budt til John Killand, Paal kvalestuen, K. Graver, Dr. J. Wer er; men det var bare en Times Hvil. g saa tog vi korteste Veien og spiste Niddag hos Bankstyrer K. Vadlid og zngebjørg. Jeg kan hilje deres kyldjolk i Amerika, Omsbergfolket g Tov O. Haugen, Ingebjørgs Bro. er. De lever godt og har det sint g koseligt hos Knut. Der var Fest om Kvelden efter Exa nen. Det var hyggelig: Eleverne de lamerte og sang, flere af Bygden: edste Mænd holdt Taler. John Kil and fortalte om, hvorledes Skolen ar i hans Barndom; da var det maat Stel; mod denne Baggrund egnede han Skolen nu og det store Fremskridt blev tydelig. Killand er el vor Bygds prægtigste Mand i saa t sige alle Henseender. Det er Paaske nu, og saadant Paa keveir har jeg aldrig seet. I fire Da e har det sneet og føget ustanselig tat og Dag. Fra Rauland og Vinje pørges, at Sneen er en 59V Meter øi. Aa ja, Vinteren er lang her iord, og jeg synes, den blir drngere ra Aar til Aar. Over Langaas til trosslid er ogsaa Sneen svær. I ulo ereid Skog gaar 11-15 Heste daglig naa Tømmer-Slæpen. (Gunnar Klo ereid har solgt sin Skole til Tor Vaa, roiteseid. Det er en foretagsom Mand, som skaffer mange Mennesker rbeide. Nylig døde: Kristi O. Snarteland. Jun var i sine bedste Aar; .led af Ma æsygdom. To Toktorer blev hentet; e opererede hende, men det viste sig a, at Døden var vis. Hun var gaaet or længe med Sygdommen. Tone Zitje, Enken efter Halvor Sitje, døde «)de Marts nogle og niti Aar gan nel. Hun havde i flere Aar boet ho Jordemoder Signe Bergve og havt det ærdele– godt. Hun efterlader sin nange Penge. Kari Rue, Borggrænd r død. Saavi Nylid ligger dødssng. Hun bor hos sin Søn Olav, som dri er Blikkenslagerforretning. Det er n dygtig Mand; han er næsten uund ærlig i Bygden, da han kan arbeide ilt muligt. Anne (Gjedstad, Konen til Olav (. Høgeskov er dødssyg af en Svulst i Maven. | Ogsaa i Vaar taler nogle om at rei e til Amerika. Saaledes Rnut Ber e den yngste af Sigrid og Olav Ber 1es Børn; han venter Billet fra sin Broder (Bunnar i Hillsboro. Ten kan komme hvad Tag somhelst, sagde han idstleden Søndag, da Skiklubben var her paa Li og fandt sig ud en Skibak ke. De fandt en udmærket god ogsaa. iknut og Torleiv Berge hoppede 25 og 2614 Meter og stod fint. De mgre hoppede henholdsvis 18, 19 og 21 Meter. Fra (Gjerlid skal jeg hilse til Barna i Amerika. Jeg talte nylig med Joron. De lever vel, men det er ensomtd paa (îljerlid nu, ikke Folk i Nordskog – Knut solgte Pladsen o1 flyttede med sine Børn til Søsteren Turid i (Gryte, da hand Rone Gunhild Plassen døde af Tæring aivigte Høit paa Amtssygehuset ved Skien. Næste (Gang jeg skriver, vil vi haa be. det er Sol og Sommer. Det ser ikke vaarligt ud nu – men Taalmo-. dighed! Vi har Løftet om »at Vaar oq Høst. Sommer og Vinter. Frost og Hede. Dag og Nat ikke skal aflade.» Lev vel. Venner! De Loah Mill Mfg. Co., Altlanta. lija., har netop fuldført en ny Oøpresse. Den kan bruges med Heste-. Damp- eller Haandkraft Ten paastaaes at have tre (Gange saa stor Arbeidødngtighed som en almindelig Presse. En Hest vil gjøre tre o. æ paa en almindelig Presse. Dygtigheden begrænses kun af HOjælpemidlerne for Haandtering og Knytningen af Bund terne. Hver Del er gjort grundig sterk og varig og Pressen v-irr 1.000 Pund. Natralog af Priser sendes frit paa An modning til dem, som nævner –Posten Dersnm Te er interesseret i Sagmølle:r naa rm ru nvem Den 17de Mai 1M4. Det Norske Selskab. Det kan udrette meget til Fremme af vore Jnteresser. Washington, D. C., Ite Mai 1901. Den Tid nærmer sig nu, da Det Norske Selskab af Amerika skal af holde sit andet Aaromøde efter sin Stiftelse. At dømme efter de i Bla dene offentliggjorte Lister over Med lemmer, er der neppe nogen Tvil om, at Interessen for Selskabet og dets Formaal er vakt og i Tiltagende. Dog maa derynere til, om det ende lige Maal skal naaes og Selskabets Bestemmelse realiseres. lom ad naar noget norsk nationalt søges fremmet her i Landet, har der vist sig stærk Modstand fra visse Oold. Det er neppe troligt. at denne ocr af saa stor Betydning. som deres Organers uvorne Udtryksmaade skulde give Anledning til at tro, men de or der dog og vil maaske vinde i Omfang, om ikke noget gjøres for at stanse dem. Man behøver ikke at være syn derlig skarpsindig for at opdage, at Modstanden mod det norske Telskab ikke er andet end et nyt Udslag af den almindelige Rirkestrid, som man i Aarenes Løb har seet udvikle sig in den de norsk lutherske Kirtsamfund her i Landet. At Selskabet ira først af stiftedes af Præster og airkefolk, og at de første Embedsmænd tilgørte disse Rtlasser, maatte lede til dette Resultat. Dette synes ogsaa at have staaet klart for Deltagerne i sidste Aarsmøde, da en gjennemaaaende Forandring i Vestyrelsen foretoges. Te nye Embedsmænd kan ikte karak teriseres som udprægede Partimænd inden Kirkesamfundene, og de burde derfor være tilfredsstillende for alle Parter, naar man ser hen til at Cel skabet er et nationalt og ikke kirkeligt Selskab. Dette synes imidlertid at være umuligt at forstaa for en stor Del af dem, der har taget Tel i Ti kussionen om denne Sag. Te anta ger det paa Forhaand for aivet, at Kirkens og Religionens Maalestok maa lægges til (Grund ved Bedøm melsen af alt norsk, og dermed for dømmer de alt, der ikke netop stem mer med de Dogmer, som det tcam fund, de tilfældigvis tilhører hnlder. Det er selvfølgelig ikke Nedskrive rens Mening at indlade sig i en tir kestrid eller nogen anden Slags Strid med det norske Selskabs Mod standere. Det er tvertimod Menin gen at paastaa, at en saadan Strid vilde være aldeles ørkerslø og unyt tig. Der er enkelte stridvare Jolk. som man helst aldrig bor røre ved. da den sikreste Maade mat overvinde dem paa er at tie dem ihil. Denne Politik er ogsaa, saavidt jen har kun net opdage, bleven fulgt i det norske Selskabs Bestyrelse. oa derfor kan denne ikke roses nok. Ten har med Ro og Overlegenhed tiet ihjæl en hel Del tildels meget smudsige Angrob, og derved har den sikkert befæstet Troen paa Selskabets ULovedngtighed hos en Majoritet af vore vandsmænd i Amerika. Dette er ikke saa lidet udrettet i det forløbne Aar, og om intet af større Betduins er udrettet, saa er der Sandsynlighed for, at netop denne iagttagende meget komservative Be lee lover godt for Fremtiden. At der i det kommende Aar bør tages ganske anderledes i, siger sig selv, og der er visselig mange Tina, der kun de tages fat paa, der kunde være til Fordel for vor Natiomalitet og frem me Selskabets Formaal Den Udstilling af nor!k. Husslidſt arbeider, der tænkes urrangeret i Forbindelse med Afslørmgsfesten i Fargo den 17de Mai. er visselig en god Ide, selv om jeg tror, at man bør stikke Fingeren i Jorden og lugte, hvor man er. før man gjør for meget af at optræde i norske Natio naldragter. Nationaldr ter har af en eller anden (Ørund kke vundet Anerkjendelse blandt vore nye Lands. mænd. De eneste, der kommer her i Landet iført saadann. er de lidet ønskelige Emigranter ira Syd Eu ropa, og dette har bragt dem i Mis. kredit. Italienerne, Unmterne, Bøh. merne, de saakaldte lovaks» og Indvandrene af beslægtede Racer sti ger iland her iførte Natonaldragter og beholder dem oste. til de efter nogle Aars Forløb reiser djem igjen. Disse Indvandrere har aldrig gjort og vil aldrig gjøre noget for at frøm me dette Lands Intere– ser og er alt | andet end velkomne. Torte kan selv søgelia ikke udelukkende tilskrives de res Klædedragt, men den er ialfald det første ved dem der tør Indtryk paa de Indfødte. der .r ligesaa til. bøielige som de fleste andre til at lade | sig lede af det første Indtryk. Nord. | mændene optræder ved Ankomsten hid yderst sjelden i Nationaldragt, og dette har bidraget meget til, at de fra først af betragtes som civiliserede Mennesker. hvilket igjen har gjort dem det saameget lettere at vinde den Anjseelje som de nnder i sit nye Fædreland. Det er selvfølaelig ikke her Meningen at ville paastaa, at de ikke vilde naa ligesaa lanat. selv om de ved Ankomsten var iført National. dragter. men S.Ipørgsmaalet er blot e det er fornuftigt at ophjælpe en Fordom, der senere vil kojte adskilligt Arbeide at saa bortryddet, naar dette ikke er nødvendigt. Dette forhindrer selvfølgelig ikke at man uden Skade ved norske Fe ster her kan optræde i Nationaldrag ter, og det er saaledes paa ingen Maade Meningen at rette nogen Nri tik mod Arrangementskomiteen i Fargo, en By. hvor Nordmændenes Reputation for Intelligents og Lov lydighed er saa grundfæstet, at der skal adskilligt mere til for at rokke den. Jeg mærker. at jeg er kommen temmelig langt bort fra. hvad det egentlig var min Mening at behandle i dette Brev. Jeg tænkte nærmest at sige nogle Ord til Fordel for det nor ske Selskab af Amerika, og som saa danne bedes altsaa dette betragtet. Naar jeg faar se Selskabets første Aarbog, der jo nu er udkommet. og dermed faa Anledning til at sætte mig nærmere ind i dets Formaal og hidtidige Virksomhed. skal jeg muli gens komme tilbage til dette Emne, og da forhaabentlig gjøre det bedre. R. S. to e Et Mpraab. Hjælp trænges til sem fornlykkede Jiskeres Efterladte. Første Raaskedag naaede et Sor gens Budskab Vik Menighed, Helge land, idet et Telegram fra Lofoten meldte. at 3 unge kjække (Jutter i Al deren 23–31 Aar vr forulykket un derLinesætningen udenfor Fiskeværet Ure. En stor Sjø har antagelig fyldt Baaden, og da Nedningøskøiten en Stund efter kom til, fandtes der intet andet Spor af Baad og Mand. skab end nogle Aarer og et Par Do vedplag. Her var nok ingen Rum for Tvil -de unge Mænds korte Livssaga var ude. Da Budskabet Paaskedag naaede Menigheden, lagde der sig en trykket Stemning over alle baade over gamle og unge, og alles Tanker gik mod alle disse Hjem, som midt un der Paaskens lyse Feststemning skulde faa smage Sorgens bitre Smerte. Tre af de fornlykkede var Familie forsørgere, to var ugifte. Samtlige Hjem var fattige; men værst er det naturligvis for de 3 Enker. der nu staar paa bar Bakke en af dem har 3 Børn i Alderen 1 ( Aar de to øvrige et Barn hver. De har intet til Livets Ophold: men de har sat sit Haab til (Bud. og det ved vi nok at han, som er Enkers Jorsvar og Ja derløses Fader, vil ingenlunde lukke sin Haand for dem . Men det ved vi jo ogsaa, at det er gjennem os Men nesker, at Gud hjælper dem, som er i Nød, og naar jeg nu vover at sende disse Vinjer til det blandt vore Landsmænd i Amerika saa vidt ud bredte Blad »Decorah Posten», da sker dette med et lønligt Haab: at kanske nogle af de mange, som læser disse Linjer, og som har Evne og Ojertelag, vilde yde en liden Haandø– rækning til de Jornlykkedes Etter ladte. Desværre er Tiderne herhjem e hos os nu meget trykkede; Lo fotfisket har iaar slaaet feil, og hvad det betyder for de nordlandske Hjem, det ved nok enhver Nordlænding blandt vore Brødre i Amerika saa altfor godt. Under de Omstændighe der haaber jeg, at ingen tager mig det ilde op. at jeg henvender vore amerikanske Brødres Opmærksomhed paa disse saa haardt rammede Fami lier. For mulig indkomne Bidrag og deres Fordeling skal Reanskab blive aflagt i »Decorah-Posten». Bidra gene sendes til »Decorah Posten», som vil sørge for deres Videreforsen delse til Norge. Vik Sognepræstkontor 26de April 19Ml. KBjølstad, Sogneprast Lägen «rklærede min Sygdom uhel bredelig. Tagde jeg vilde dø af Øjerte sygdom. Tr. Miled' HØOeart Cure gjengav mig god Helbred. «Jeg har al mulia Grund til at anbefale Tr. Mile Medic ner eiteriom voeart dure tre ste mit uuiv e ' er en vær Mand noget over ø ssoo i døde. vrer næiten tre hundrede Bund. sfor nogle Air iden diev mit jert saa daar igt, at jeg aldrig mere ventede at bie srisk ner u elbredelng Jea laite Mærke til! Teres Uvernssement in ele boe og køvte jer Flasker rart Cure. Jeg mærkede stor Undrins og bedredes saa tes vedblev indtil e g havde tage tolv lasker Vin dom var e cn ventede aldrig at diwe varigt hetbr det, men at e s være Tt valeø Herart sure har ni aod del dred o har været i Itand til at passe min Pr–son til etaditded, kdtns sørit tog Medicinen er ote Aar sid nu. Jea er Muiker er Uirpkir; Crettelederetc. spillet over hele Mit an j e andetal t Dr. Miles e! - Ô CoNi Jer mer i al e Tele ai Staten. og da- ikte dørt om andet en» r; Reju tater. i sormaaet Tustn vpio af Fol! i mn eget lountytiltae Tr mi e, ogrart Cure. tyi mit Crd betvites ikke af dem, som kjender mig. C o. Smith, Flint. Mich. i adeg er Apoteter o1 dar iotagt og andejalet Tr. anlles' Heart Urre. da e v–d, ad den ha ude et for mig. og 1a n ter at ter kunde tork are ner ren mertede celded. 1eg nu kan alæd ute ved Tere Restorative erdine giver udmærket 1lisret List o Sans. avaietet dø –b– na. j Alle Apotetere jælarr oa garanterer den tørite Flaske js! T:. Mies «ægem dirt ktrivener fri Do; om «ter og Unn –– Adresse: Dr Mile Metmæai lo, ikher:, Ind. heldredes. Tr Tarti Skin a Hudsygdomme tt alrtdæete Ti as oud u res Penge gjen j e PVrove sfrite.. . tartvensons aror Ex., | 1oda mivereide Ave.. Minnonpol | i os i f i r ak: ; se x) Af UR d Nag «ne – o.. i C Ø Miss Alice Bailey af Atlanta, Ga., fortæller hvorledes hun blev fuldstændig helbredet for Inflamma tion i Æggestokken, og undgik Kirurgens Kniv ved Brugen af LyDJA E. PINKHAM'S VEGETABLE COMPDUN0D. De almindelige Tegn paa, at Kvindens Ætrlkesiende. JInslammation og kygdom i Æggestokken, nærmer sia, er en hamrende Imerte, fulgt as en Følelse af Omhed og Hede lavt nede i Siden. med leilighedsvis stikkende Smerter. Ved Underjøgelse vil det vise i, at Stedet hvor det smerter vijer Hævelse. Dette er den iørste Grad as Inslammation i Æg9gestokken. «nære Mra. Pinkham:–- J:9 opnsker at udtrykke min Taknemmeltthed for den qienvundne Helbred og Uykte Ly dia E. Pinktiam'a Vetetable Componnitl har givet mit Uiv. *» Jeg havde lidt i tre Aar if frygtelige Imerter i Menstruationtperioden. og vidste itke hvad Aarjagen var, in til Lægen ertlærede det sor Inuslammation i Ægge stokken og foreslog en Operation. «Jeg følte mig saa svag og syg, at jeg var sikker paa ikte at kunne overleve en saadan Lroøovelje, og derfor sagde æeg ren ud til ham, at jeg ikke vitde underkaste mmg den. Den følgende Uge læjte jeg et Uvertissementt en Avis om Deres Vegetable Compound tor saadanne Tilsælder, og bestemte mig til at forøge det. Stor »ar min Mlæde, da jeg fandt. at jeg virkelig bedredes ester at have taget to Flasker, saa jeg vedblev med at tage det i ti Uger. og etter den Tids Forløb var jeg helbredet. Jeg havde vundet atten Pund og var red udmærket Helbred, og er det nu. » De snrtjener sikkert stor ØTukces, og Te har mine allerbedste ODniker.»- Miss Alice Bailey,.» North Bonulevard, Atlanta, (ja. «n anden Kvinde frelst sra en kirurgisk Operation ved l ala k. Pinkham'»a Vegetableo Compouna. v.o, hvad hun siger: I «nære Mrøs. Pintham:– Jeg kan tikte takke Tem 4: – no! for hvad Deres Vegetable Compund har gjort for a os ô mig. vis det ikke hvde været jor Teres Medicin tror Ca rg. at jeg havde været dvd. –; «Jeg dil jortælle Dem. hrorledes jeg led. Jeg kunde . Z næjien ikte gaa, og det var mig umuligt at vove eller I pije. Menttruat onentarutegelmæsitg. Tilstdst maatte ; . eg blivei Scnjen og man maatte sende Bud efter en I aU jUm e, som erklærede, at jeg havde Inslammation i j - æWagestotten og maate gennemgaa en Upcration. eserjon ingen Meditcin kund: hjælpe mig; men det kunde 1cg !kke. T Jeg modtog cn af Deres jm1a Bøger, og eiter at hare læjt den, bestemte jeg mit til at forøge i sld 1dinHE. Pinkham'a Vernetable i om m nonmal og teg er nu en sund Kvinde. Jeg skal Maa roje Tere- Meocin aa lænte jeg lever og lige I k codes an ejale samme til enhver, der er lidende om jeg var. –- Mmrs. Minnie Ottojhon, Liho, Jowa. Alle syge vinder gjør klogt i at tage ly din U. Pinkhams' vegetable Ccompounal og blive sund. ) I nmaayrinc: Ja hvad knnde vel være en smukkere og nyttigere Ting at ge sin Hustru, Datter eller Søster.... er en i alle Henseender sørste Klasses Maskine (høiarmet med alle moderne Forbedringer) og kan gvs os erholdes til nedenstaaende Prijer : Nno. 4- b Etufsrr...........................«....... 11.25 Ro. 5- 1 Elusser e tttt 19.0) Ro. 14 – Drop Haand. h Efnffer e e... 20.00 No.13 Orop Head. 7 Etusfer aa ttt 21.00 Ro. 24 –- Drop Hoad. 5 Ztusfser. Swell Front............... 20.00 No. 25 – ODrop Høoad. 1 Zkusser. Swell Front.......... et 21.0 aN dots'e Priser er indbefattet « DecorahPosten og «Ded Alrnen sor et Nar samt Præmiebog. «Husvennen»» garanteres for 5 Aar, og vi vil gjøre følgende Tilbud: Hvis ikke «Husvennen» i alle Dele er saa ledes, som averteret, saa kan Maskinen sendes tilbage, og jeg vil tilbagebetale det fulde Be løb og Fragten begge Veie... .:: ssor nærmere Beskrvelse af «Outvennen– se det store Uvertøjement i et foregaaende No. af Tecorah-Posten.» Adredie: B. Anund en, Decorah, Jowa. J® modtog Svpmaskinen «Husvennen» for omtrent et Aar siden, og den er en af de bedste Ma sktiner, som jeg nogensinde har see. Vor Nabo har en Sin gers Maskine, som han har betalt 65 Dollars for; men jeg vil ikke bytte med ham, saa I kan tro, at jeg er vel fornøiet med den. Mrs. L. Johnsen, Great Falls, Mont.