Decorah-posten og ved arnen. [volume], October 14, 1904, Image 8

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
n .
e =
Tecorah og Omegn.
Ten 18de Oktoder 1004
Emaaplnlk.
– Miss Hilda Rudy reiste i Man.
dags til Statsuniversitetet i Jowa
City.
– Mrs. F. J. Helwig har besøgt
Venner i Pipestone, Minn., og Flan
dreau. O. Dak., en Uges Tid.
– Miss Cora Hansen, Datter af
Borger Oansen, ligger for Tiden be.
tænkelig syg af Nervefeber.
- Vewis Olsen kom i Onsdags
hjem fra Nord Dakota, hvor han har
tilbragt et Par Maaneder.
– Mr. og Mrøs. Richard SlSchrubbe
kom sidsre Søndag hjem fra sit Be
søg hos Sllæagtninge i Janesville,
Mis.
––H.C. Thingvold, Peter Vosen og
R. I. Vold fra Hesper kom i Tirs
dags tilbage efter en Uges Ophold
vcd Verdensudstillingen i S1. Pouis.
– I. T. Reltf har solgt sit pene
Øud paa Broadmay lige overfor Ty
nodekirken for 55.0 til Peter Pfeis
ser i Burr Oak, som nu vil flytte ind
1il Byen.
– («. R. Hamre, Sly, Jowa, Bro.
der af Mrs. H. C. Øjerleid, har sidste
Uge været en Tur til St. Paul for
at besøge sin .Søster, Mrs. I. O.
Johnston.
– Benny Bakken i Madison Twp.
har kjøbt Bjørn Aalands Farm, som
ligger lige ind til hans egen Eien.
dom. Ovor stor Njøbesummen er,
vides ikke
– I. E. Lappens Butik i Freeport
er kjøbt af George P. Ode her i Byen,
som har aabnet en JFilialforretning
der med Ole N. Nordgaard som Be
styrer.
–ÆElling Vold fra Madison Town
ship reiste idag vestover til Minnesota
og Dakota og kommer antagelig og
saa til at tage sig en Tur til Canada
med det samme.
– Sievert Hofdahl og Kone fra
Lake .inai, Brookings Counmty, Syd
Dakota. reiste i Tirsdags hjem efter
nogle Dages Besøg hos Bjørn (e.
ving og andre Bekjendte paa Wash
ington Prairie.
– Mrs. A. Bergo og hendes Dat
ter, kari Bergo fra Northwood, Ja.
samt Mrs. O. Bergo fra Lake Mills,
reiste idag hjem ester nogle Ugero
Besøg nær Oighlandville og hos de
Bidnes Familie her i Byen.
–Af »Paeifie Herold» erfares. at
Pastor N. P. Xavier og Hustru lyk
kelig ankom til Parkland, Wash. den
22de September og tog ind hos sine
dervaærrende Børn, Prof. I. Xavier,
Miss Anna Xavier og Henrik Xavier.
– Mrs. Past. N. O. Fjeld, en
Søster af Mrs. Egeland i West Deco
rah er slyttet ind til Byen og vil mod.
tage Elever i Musik. Hun har i flere
Aar undervist i Musik i Botteneau
N. D. og ved Angustana College i
Canton, S. T. |
– Mr. og Mrs. Martin Anderson
fra Washington, D. C. har besøgt
Slegt og Venner her i Countyet en
Tid. Anderson er ansat som Inge.
niør i Regjeringens Tjeneste i Wash.
ington. Mrs. Anderson or en Dat.
ter af Tamnel Wise i Pleasant Town
ship. |
– Postmester Marsh har længe
været i Underhandlinger med Postde
partementet om Ansættelsen af et
fjerde Postbud for Docorah, og det
er nu lykkets ham at faa det til.
Fra den 1ste November vil R. G.
Price. som længe har været Substi.
tut for Postbudene. blive ansat, og
Byen vil faa meget bedre Betjening.
Man holder nu paa at inddele Byen
i fire istedenfor tre Distrikter. |
e -- |
Et Harce Jubilæum.
Jaar kan Oaren seire sit Aars
Juvilanm paa Færøerne. I den
Anledning skriver Sverre Paturtson
i «Naturen» ondt andt:
»Tet vor i 1851, at davæcrendr
Amtmand over Jærørrne. Dahlernp.
sik sig nlsendt 3 Harer fra cn Mand i
Kragerø
De blev udsluune paa vor største
D Sktremnen og er nu udbredte saa
godnoim over hele Ogruppen.
Tet er interessant at tagttage
svilken Foraudrmg, der er toreganet
med Haren i disse Aar. den har
levet under farøiske Forhold.
Te indsørte Oarer havde sneohvid
Vinterdragti. Men lare efter faa
Aars Forløb begyndte Jarven at gaa
mere over i blaal. og da 20 Aar var
gaaet. var al.erede Jaorveskifstet saa
langt fremskr.det, at and enhver Hare
som nedlagdes vitte sig at være blaa
(eller graablaa). Tiden gik denne
Udvikling stadig videre. Ten graa.
blaa Jarve tog Overhaand. og paa
nærværende Tidspunkt er den ren.
hvide Vinterdragt saa at tige forspun
den
Vi har her et tndeligt Bevis paa,
at Skabningen eier iboende Tillemp
ningsnmligheder, og at disse kaldes
frem til Ndvikling, naar de omtring.
værende Omstændigheder gjør det
paakrævetl. Te nye FJorgolde (Natur
beikafssemheden, valima), som Haren
kom i Berøring med paa Jærtsøerne,
aunt ne
e
har paa en saa kort Tid som 0 Aar
skabt en anden Vinterdragt, end den
havde i sit Hjemland Norge. – –
En Forandring, som ogsaa er fore
gaaet med Haren, siden den kom til
Færverne, er, at Kropøvegten er i as.
tagende. Det er en Kjendsgjerning,
at de Harer, der nu nedlægged, gjen
nemsnitlig er mindst Kilo lettere i
Vogt ond de, som fangedes ved Hare
jagtens Begyndelse paa ØPerne.»
Kolerapatienten.
En sandfærdig Historie fra Femti-
Ved Rygtet om, at Rolera var ud
brudt i Nristiania, gav en ung Cssi
eer sin Oppasser følgende Instrur:
«Saasnart du ser, at jeg skifter An.
mon
tomer. til Opkastelse, sender du søie-.
blikkelig Bud efter vaægen; derpaa
tager du en Vørste og gnider mig af
alle Uræster.
En Aften kom Løitnanten hjem fra
»«KRlingenberg»; han var bleg som en
Dødning og saa mat, at han neppe
tunde holde sig paa Venene; og ende.
lig begyndte han at kaste op.
ÖØurtig sendte Oppasseren Bud ef
ter Lægen, sik den stakkels Løitnant
tilsengs og begyndte derpaa at børste
ham.
Efter nogle Minumters Forløb var
Løitnanten sort over hele Nroppen.
nompagniChirurgen kom og
raabte ved første Øiekast:
«Han har tolera! OHurtig efter
Brigadelægen!»
Denne indfandt sig ogsaa, under
søgte den snge og spurgte derpaa Op.
passeren. hvoraf det kom, at Løitnan
ten var saa sort.
»Jog har børstet ham med Skobør
sten,» svarede (Butten.
Patienten blev imidlertid frisk uden
Laægehjælp, og et Stykke Glyceriu
sæbe udslettede de sidste Spor af den
srembrydende 2yadom..
Forlorne Tænder.
Det sker jo ikke saa sjelden, at forlor
ne Tænder synkes og da enten bliwer
siddende i Spiserøret eller naar ned i
Mavesækken; om de kan slippe herfra
over i Tarmen og da have Held ul at
gaa ud med Asførmgen, ajhænger af
Størrelsen og Formen as det Stykke,
som de er sastgjort paa – jo større og
mere kantet Stykket er, des lettere vil
det blive indkilet et eller andet Sted i
JFordvøielsestanaten, og maa da fjernes
operativt, hvad der kan være meget van
skeligt og sarligt.
Ester en Statistik over 38 Tilfælde
observerede i Tyskland var det de fleste
Gange under Søvnen, at Tænderne var
sjunket; i 6 Tilfælde skede Ulykken under
Krampeansald, i ) TLilsælde under
Maaltidet. Det viste sig ved Undersø
gelser, at paa en Gang nær var Tand-ſt
sættet daarligt, eller det havde siddet
daarligt fast i Munden.
Det er dersor resikabelt at sove med
sorlorne Tæuder. Mange Mennesker
gør dette, sordi de antager, at Gum
merne ellers ikke vil vænne sig rigtig til
Sætiet, eller jordi deres sorlorne Tæn
der generer dem saa lidet, at de helt
glemmer at tage dem ud om Astenen.
Og det er resikabelt at have Tænder,
som ikke sidder godt fast; endnu mere
med Tænder, hvid Plade eller Gummi
parti er revnet, saa at et tilsældigt
stærkt Bid kan saa det til at gaa itu.
«Guldsund i Merico.
Oaraka Egnen i Meksiko stormlø.
bes for Tiden as Eventyrere, som er
lotkede til ved Rygtet om de store
»uldfund, man for nylig har gjort
ner. Det hedder sig, at man har fun.
det Ertsklumper, som indeholdt 10
Procont reont Guld. Det var en gam.
mel Indianer, som først opdagede
det. Vedst som han gik og pløiede sin
alt andet end frugtbare Murk stødte
han mod en Stten. hvorved Slpidsen
af Træploven brækkede af. Ærger.
lig tog han Stenen op for at kaste
den bort men da den forekom ham
mærkværdig tung, undersøgte han
den nøiere og opdagede da, at den
var suld af Metalsrykker som han an
tog for Bronze. Om Asftenen viste
han den til vandsbyens Beboere, og
en tilstedeværende Soldat tilkaldte en
Ingeniør..som hurtig blev klar over,
as hvad Art den formentlige Bronze
«unoline En ne.
Næsten enhver driftig Jarmer begynder
nu at truge Gaholmemailiner til at pumpe
Vand male Joder ojv. En af Ulæmperne
har været, at Vmndet, som brugtes til at af
til Cyuinderen, har iro et paa denne Uars
tid. Det har været en Hmdiung. Tde
Hat Parr Co. er de som opsfandt Oljeaf
thøtnmsystemet. Teres Engimnes sor sjar
men asktjøtes med Otje og er absolut sikre
mod aiost. Tette Nompanti gjør ajoline
|maskimer af sra 2 ti 40 HDestekræiter, stille
staaende eller Traction,og deres mange Aars
Erfaring sætter dem istand til at brmge en
aldeles fuldstændig Maskine 1 Martkedet.
Enhver Farmer burde under ge dette Lrs
deres Avertissement 1 dette Nummer af
Biadet og jend ester deres jrie uainalog.
RNævn –«Posten».
i V
i os
e
se at
al
nnrenk.
I »Astenposten» skrives den 28de
Sept.:
Vild og nøgen er Finmarkens Nlip
pekyst. ISshavet ruller i tunge Bøl
ger indover Fjeldmuren, Vindenc
stryger over hvert fattigt Straa, som
har fæstet Rod der.
Den, som skal bo her Aaret rundt,
faar kjende Stormen rase og se Ha
vet staa hvidt i Skum. Og hele Li
vet bliver en Namp mod Naturen,
som heroppe næsten overvælder Men
neskene med sin Magt. Veke Jolk
holder ikke ud. De bukker under for
Vinterens grufyldte Mørke, knæakkes
as lTommerens evige Lys. Det er
bare de sterke og de modige, som kan
klare det. For der maa et lyst Sind
og en kraftig Vilje til, skal en kunne
leve ved Finmarkens Nyst og leve saa.
at ens Virke bliver til Gavn for en
selv og andre. |
Har Turistskibene rullet rundt
Magerøs mange Forbjerge og pløiet
AUdløbet af den lange PRotsangerfjord,
kommer de til den navngjetne Svær
holtklubben. Og naar saa de tradi
tionelle Kanonskud affyres, eller
Dampsløiten lyder, flarer Millioner
af Fugle i Veiret. Hele Luften fyl
ded af Skrig, det slaar med Vinger,
det nrer af Liv.
Det er Sværholtklubbens viden be
kjendte Juglevær, som atter engang
har underholdt de Reisende.
Mon Slværholt har andre Beboere
end Fuglene. Det er ogsaa Menne
sker, som har sit Ojem her, og de to,
som nu skal tales om, er groet fast til
den karrige Jord heroppe.
non
aer fommerdag. at et Turistfølge fra
Nristiania satte over Ishavet i en li
den Lenomandebaad fra Honnings
vaag til Sværholtklubben. Det hø
roer ikke hid nærmere at beskrive den
eventyrlige – eller rettere noget let
sindige – Reise, vi havde tilbage om
Natten under .torm, men vi vil alene
fortælle. at vi blev i høieste Grad
overrasket ved at sinde paa denne Tur
i ØIvwærholto Veboere en Ostlandsfa
milie. der modtog os vild frem
mede Mennesker paa den mest elsk.
værdige Maade.
Det var Oandelsmand Amund
Nraabol og Jrue, der bød os til
(8jest i sine vakre og komfortabir
îtuer. lwor de imorgen hor lige ved
Iøhavet feirer sit Guldbryllup.
Vi kom til Familien hin lSonnner
lige fra Fjeldet ved (V8ausdalobygder
ne og kunde saaledes sortælle vor
stante Vert om mange TlTlogter nede t1
udbrandodalen. Til Gjengjeld for
talte saa han. hvorledes han var kom
mvt til Jinmarken.
Det var som en laga om modige
Landnaamemænd, som drog mod det
yderste Nord og brød sig Vei, trodd
Jjeld og Mørke og nulde
s I 1840-Aarene opmuntrede Sta
ten til Kolonisation as Finmarken og
Nranbøl, som er sødt i Gausdal og
endnu har mange Tlegtninge der. var
en at dem som fulgte Opfordringen.
Raa en VBergenvjagt, som var flere
Maaneder underveis. bar det nord.
over under mange VUidelser, i Storm
og Sjøgang. Baade han og Oustru
en, som er barnefødt i Bergen. sled
haardt sent og tidlig, oa det var ikke
blide Raar, de i Jørstningen havde 1
sit nne Ojem. T
Men estersom Aarene gik havde de
kjække Nyvuggere Unkken med sig. og
Svæwryolt, som tidligere havde været
. Taare.
En Taare saa jeg trille !
tnjolens Glans.
ren, saa klar og stille
Og med en SEtraalekrans.
Den lig en Perle trilled
Nedover mnden, hvor
Solglitren venlig spilled
Ned i dens Sølverspor.
Som bange skalv den synlig
I Aft'nens svale Vind,
Mens med et Lysskjær yndigt
Den hang ved røden Kind.
Men lig en hellig Flamme
Og som et Lynglimt tyst
Den faldt og i det samme -
Laa knust paa ømme øryst.
– Der fik den mer ei trille,
Men tindred dog indtil
Den sagtelig og stille
Svandt hen som med et Smil.
Det var, som om en Engel
Den klyøsed bort i Fred,
Og som en Liljostængel
Fremspiret i dens Fjed.
Sig. Taare, nu du blanke.
Du Perle underlig.
Sig mig den dnbe Tanle,
Som vel laa skjult i dig! .
Tu var en Verden lille )
Endog dig selv ukjendt,
Og før du selv det vilde,
Dit korte Løb var endt.
Ovi du saa herlig tindred?
Ovorfor saa skjøn din Pragt?
Hvad dog din Bane hindred,
At den saa kort blev lagt?
Ovad drog dig, Taare lille,
Fra din den dnbe VUraa?
Vvad gav dig Araft at trille
Fra Liets rene Blaa?
Lær mig, o Taare lille,
At vandre ren som du.
Tom du saa ndmyg, stille
Og vorde from i Hu!
Lær mig at længes saare
Didhen, hvor Herren vil
Aftørre hver en Taare,
Hvor (Hhraad ei mer er til!
Fra Finmarken.
mmh an
u i
e–l ktober 1904.
e... s
bygge Molo, hvad der var en Livsbe
tingelse for Stedet, da Landet ellers
vilde være utilgjængeligt. Et af de
største Fiskerier i Vestfinmarken dri
ves fra Sværholt, et Røgeri er an
lagt, og en livlig Handel blomstrede
op. Indtægter gav ogsaa det store
Jualevær. hvor Kraabøl havde Ret til
at høste Æg og Dun, og blandt andre
Næringskilder kom ogsaa den at be
sørge Posten til og fra Ruteskibene.
ind blev dyrket, da Kraa
bøl alt fra Gultedagene var en flink
Landmand. Poteter gror nu frodig
i den før saa magre Jord, og rundt
Huset er frugtbare Marker.
Gamle Kraabøl, der endnu talet
sit Gudbrandsdalsmaal trods alle de
Aar, han har været i Finmarken, er
seig og udholdende som faa. Skjønt
en bekjendt Kristianialæge for lang
Tid siden, medens han var en Tur
sydpaa, dømte ham fra Livet, er han
fremdeles kjæk og kry trods sin Alder.
Hans Navn er kjendt og anset viden
om, og som en Høvding sidder Kran
bøl nu paa Sværholt i sit lune og
hyggelige Hjem. i
Den ældstk Søn styrer Forretnin
aen, medens den anden har sin egen
Handel i Larefjord, og Datteren fø
rer Huset for sine aldrende Forældre.
Mange Missionspenge.
Søndag den Øde Oktober holdt the
Christian & Missionary Alliance sit
38te Aaromøde i New York, og Evan
gelisten A. V. Simpson prædikede.
Hans Tale gjorde et saa sterkt Ind
trnk, at der i Offer til Missioonen
indkom henved 870,00, dels i Non
tanter, dels i Notes. Folk gav fra
25 Cents op til 5,000. En ofrede
5 Tusenddalersedler, og flere andre
gav lignende Summer. Amerlikanerne
er storslagne i alle Forhold.
Finsens Ninde.
Alle danske Blade ofrer den afdøde
Videnskabsmand og Menneskeven tak
nemmelige og anerkjendende Minde
ord og belyser hans Liv og Virksom
hed. '
»Prof. Finsen efterlader sig ved
sin Død kun sit Navn, skriver «Vort
vand». Han sik aldrig Tid til at
søge den store Praris paa Grund af
sine Studier, og hans Indtægter blev
derfor smaa. Fra Finsen-Institutet
havde han en aarlig Gage af 3000
Nr., der først i sidste Aar steg til
5.4) Kr. Tet var i Uirkeligheden
alle hans Indtægter – af en enkelt
Lupuspatient modtog han dog 100
ør. Men det var ogsaa enestaaende.
As Nobelpræmien blev de «000
Ur. givet til Uysinstitutet, de «0 000
Ur. skulde gaa til et »«Hjerte-Zana
torium», og hele Resten har Prof.
JFinsen til sidjte Øre skjænket bort i
Stilhed til velgjørende Øiemed.
Professorinde Finsen er nu selv
skreven til en Statsunderstøttelse, der
strar ved Rigsdagssamlingens Begyn
delse vil blive foreslaaet og som for
mentlig vil blive paa 2,100 Ur. aar
lig. Desuden dil Professorinden ri
meligvis saa on Pension af Uys-In
stitutet.»
Det Sanatorium for Ojerte- og Le
versygdomme som Prof. Finsen havde
oprettet ude paa Strandveien, var
ham lige saa vigtigt som Uydsinstitu
tet,» skriver Politiken». |
»Han led jo selv af en Ojerte- og
Leversygdonn som han kun ved den
største Paa dselighed kunde holde
nede. han maatte tage sig nøie i Agt
for alt hvad han spiste og drak, der
var Tider, paa hvilke han omhygge
lig maalte og veiede hver en Bid
Jøde, han tog til sig. Hans eget per
sonlige Veliard faldt her sammen
meød Videnit dens Interesse. Hans
egne Fordrinmer til Livet var kun
smaa, deto vdelser brød han sig ikke
om, han foretog aldrig Reiser, han
saaes ingen Skteder. han syoselsatte
sig kun med sine Studier og sine
(lranskninger der alle udsprang kra
den samme Tanke, Sollysets store læ
gende og mdnl oversete Kraft.
Om JFinjen som Person er der me
got lidet at ortælle. Hans Liv var
en stille in ende Videnskabømands
uden store udre Tildragelser. Hans
Skygelighed mjorde. at han levede
endnu mer tilbagetrukkent. Run faa
kjendte ham versonlig. Oan viste sig
sjelden for. vesøgende: selv Rongefa
mitiend Vediemmer aflagde ofte Be
søg ude i sosenbænget uden at se
Glimt af den Mand, der havde gjort
îtedet berømt»
» Prof. Tteian Sinding har tagot
sen Dødomaste af Finsen og vil efter
den gjøre en Buste, der antagelig vil
blive benyttet til det Monument, som
snart vil blive reist.
De sleste jremmede Ministre i Njø
benhavn har paa sine respektive Re
ajeringers Vegne aflagt Kondolense.
besøg hod Jru Finsen ligesom en
Mængde Telegrammer og Breve
strømmede ind sra Forskere og viden.
kabelige Institutioner i Ind- og Ud.
land. Mag .
saa
Odveranstrengelse.
a. ; js i
En Forretningsmand konsulerer
Lægen for Hovedpine og Uoplagthed
til Arbeide. Han beretter, at han hol.
der paa at drive en ny Forretning
op, at hans Nærværelse altid er nød
vendig i Forretningen, at han derfor
møder i den Nlokken 8 Morgen og
ørst kommer hjem Klokken 9 om Af.
tenen; om Lørdagen, naar der er me.
aen Handel, og Ugens Affærer gjø
res op, kommer han hjem Klokken 11
–12; men til Gjengjæld sover han
da til Klokken 12 om Søndagen.
Maaltiderne tager han, som det
falder. Om Morgenen kan han kun
nyde en Ktop Kaffe og en Kavring.
Frokosten sluges i en Fart, staaende
ved Pulten eller paa en Automatkafe.
Middagen indtager han Nlokken 1
ligeledes i en Fart, men med god Ap
petit, dersom han da ikke har tabt sin
Sult ved at vente for længe. Akf.
tensmaden er Tmørrebrød og ! Fla.
ske bayersk Øl.
Motion vil sige at gaa ind til For
ren: 20 Minuters Gang; om
Aftenen kjører han hjem med Spor
vognen. Om Dagen løber han af
og til i et Forretningsærinde.
Af Adspredelser er der en Spad
sertur sammen med Hustruen Søndag
Eftermiddag og saa et Selskab om
Aftenen eller i Teatret, hvorfra han
altid kommer hjem med Hovedpine.
Som en mærkelig Omstændighed i
Sygehistorien anfører han, at han fø
ler sig daarligst om Søndagen, skjønt
han har sovet saa længe.
Oan har ingen Laster, da han ikke
har Tid til at drive dem. Han bru
ger ikke .piritus ud over sin halve
Flaske bayersk Øl daglig, og han har
ikke megen Tid til at røge.
Den Mand kan ikke forstaa, at
han ikke er sterk som en Bjørn. Det
er jo dog et regelmæssigt Liv, han
fører – synes han. Og han beder
dersor om «noget styrkende».
Det er en mageløs Tillid, Folk har
til «noget styrkende». En Mand sli
der paa sine Kræfter mere end det
halve Døgn, bruger hele Tiden gjen
nem de samme Hjerneceller til det
samme Arbeide; sluger sine Maalti
der til uregelmæssige Tider. saa Ma.
ven snart er gabende tom, snart fyldt
og tung; faar aldrig frisk Luft
Dage igjennem, og saa tror han, at
et Medikament eller Maltøl eller no-.
get andet kan hjælpe.
Lægen forsøger at forklare ham
Sagen, og anbefaler mindre Arbeide,
faste Spisetider, en Spadsertur dag
lig i Ro, Hvile efter Middagsmaden,
om det saa kun er i20 Minuter. Og
saa ryster Manden paa Hovedet og
taler om JForretningen, som skal
arbeides op. «Forretningen taaler
det ikke – JFolkene skal tilseesv
Kunderne vil se Manden selv o. s. v.»
da det er meget rigtigt altsammen.
Men naar Forretningen arbeides op
og Manden arbeides ned, saa bliver
JFacit alligevel daarlig. Det er Over
rekulation, Svindel; en Dag kom.
mer der Bankerot med Kræsterne, og
saa staar det hele stille.
Men Manden forstaar det ikke, eller
vil ikke forstaa det. Og saa gaar han
til en anden Læge. hvor han maaske
faar det «styrkende»,. som ikke hjæl
per ham noget, fordi det ikke kan er
ja Hvile for Hjernen, Søvn, Mo.
tion o. s. v.
Der gaar mange saadanne Mænd
omkring, og netop Mænd af de mest
ivrige, arbeidsomme og fremadstræ
bende, de som kan blive til noget. De
er ulykkelige. De slider sig op, og
de bliver tidlig gamle. Og naar de
saa bliver gamle, saa kan de ikke nydeſt,
hvad de arbeidede op i de mange slid
somme Aar, for nu er de trætte og
har glemt alt andet end Arbeide.
Eller de dør forinden. Enhver
Maskine har en vis Ndeværdi, og
naar den er bruat, er Maskinen fær.
dig. Der kommer en Dag en eller
anden Sygdom, som en ikke forslidt
Mand klarer sig over uden Risiko,
men som de ikke har Reservekræfter
til at overvinde. og saa er de færdige.
Hold derfor Maade med alt, selv
med Arbeide. og glem ikke, at Ovile,
frisk Luft, Bevægelse og Adspredelse
er ligesaa fornøden som Olie for en
Maskine, hvis den ikke en vakker Dag
skal sige stop!
Dodssald i Hayward, Wis.
Otto Christianson i Oayward, Wis.
afgik den lste Oktober ved Døden i en
Alder as lidt over 39 Aar. Skjønt
han altsaa endnu var en forholdsvis
ung Mand, var han en af Sawner
Countys Rioneerer. Han var født i
Norge i 1865 og kom i 1881 til Ame
rika i Følge med sin Søster, Mrs. E.
L. Martinson og hendes Jamilie.
Han arbeidede sørst paa an Farm og
senere i et Sagbrug paa det Sted,
hvor senere Hayward vorte op. Alle
rede i 1887 kom han ind i det offent
lige Liv. Først var han Register af
Deeds og indehavde derefter andre
offentlige Tilliddshverv, indtil han i
15096 blev County Clerk en ttilling
som han indehande i tre Terminer et
ter hinanden. Christianson var to
Gange gift; hand anden Oustru til
ligemed fire Børn overlever ham.
; 1
e --
Ikke ât hævne sig kan ogsaa
være en Hævn. ;
Ø. o. oøobe, svenskonorst Viece
tønsul, New Yørk Life Bl1dg., St.
Panl, Minn.,inkasserer Urvemid
leri Norge, Sverige og Danmark.
Det nyeste as Skotsøi.
Resultatet af aareviø Erfaringer i at
skjære Skov og fuldkomne Fabrika
tivnømetvder.
Den heldige Opfind.cc af to Slag af
fuldtkomne Sko er F. Mayer Boot & Shoe
Co. i Milwaukee, Wis. Dette Navn vil
bære nok til at forsitre de fleste af vore
Læsere om disse Wareks Kvalitet.
Idet vi nævner disse nye Sko, er det
at haabe, at enhver Læser nøie vil merke
Avertissementerne for «Honorbilt» og
»Western Lady» Skoene, og naar de næ
ste Gang trænger Sko, de da vil forlan
ge en af disse nye Slag af KNjøvbmanden.
»Honorbilt» for Mænd er det standhaf
tigo, pene og fashionable Slag, som en
hver Mand der ønsker at være vel klædt,
vil se efter. Gjort efter forskjellige Møn
stre for udelukkende Forretningsbrug eller
for Toilette eller passende for alslags
Brug, har de Træk, som tiltaler hver
Mand. «Western Lady» for Damer vil
snart blive anerkjendt som de rette Sko
for vinder, da de indbefatter alt, som
tlitaler en Dame, naar hun søger en ideal
Eko for sit Brug Det prægtige Møn
ster og yndige «orm glæder det svage
KNjøns kræsne Smag HGjort af det blø
deste udvalgte Overlæder og det mest
bøielige og durable øolelæder, er de ud
styret med slidende og Homfort Kvalite
ter. som giver en Verden fuld af Til
fredsstillelse. Dersom din Kjøbmand ikke
træffer til at have Honorbrlt» og »«We
stern Lady» Skoene da skriv til F. Mayer
Boot & Shoe Co., Milwaukee, Wis., og
de vil underrette dig om, hvor du kan
faa dem.
Di bekjendtgjsr:
»HE 1s GOD»«»– religiøs Sana Ord oa Musil.
Vnis ø0 sents.o' «PROSHPERITY» –- Mazurka
Three Step. Pris dents.
41.R.HaLD o.. 317 Wahash Ave. Chiongo
Værelser for Besøgende
til Verdensndstillingen
i privat Hus.
Priser 50 og 715Cts., F okost 25c.
Ti M nuttees Vei til Verdens: dst ingen.
Tag Market St. Sporvogn ved Umon2a
tion til sydvestre Indgang til Udstillmgen
Korrespondance udbedes. Skri lil
E. F. LINDEN,
1601 MoCausland Ave. SAINT LOUIS, M0.
MReserence: Rev. J. ø. Rngland, Taude, Ja., og andre.
Vor berømte Landsmand,
Diolinisten
Emil Conrad Erikson,
begynder sin Tournee gjennem de nordvestlige
Etater i Begyndelsen af November.
Poland China Svin og
Short Horn Kreaturer.
Jeg garanterer Tiljvedsstilleise. Skriv straks til mg
paa Engelsk efter Priser eller kom og tal med min.
GE0O. MADDEN, For Lakø, Wis.
Okser tilsalgs.
u0 ktykter 1,000 Punds Feeders og 30
Etykker 750 PundsStockers, de fleste Short-ſt
horn. (jode 1 Nvalitet og Njød med solide
Farver; Horn afstaaret. Priierne rette. Far
men er beliggende 1 Mil vestenfor Tecorah.
E.L. BEARD &L SON, Decorah, la.
LUCK. WISCONSIN
er Pladsen at finde
etnyrtBjem.
Hvis De ser efter et godt og vakkeri Stykke
Land sor et nyt Hjem, saa lad os vise Tem
vort prægtige Løvskovland i Polk Co., Wis.,
bare «0 Mil fra Tvillingbyerne. Ønsker De
stor værdisuld Skov, saa har vi saadan, og
rm De foretrækker mere aabent Land, let at
rydde. men med nok Ekov for eget Behov.
saa er der nok at rælge afg. Vil De bygge
Dem et Hjem ved Vredden af en vakker Ind
s1ø, nær Jernbane, Postkontor, Handelssted,
Skole, Kirke og Creamery, saa er dette netop
hvad vi har at srembyde. Desuden er Pri
sen nu saa billig – kun VB.00 og opover
pr. Acre, medens opdyrket Land rundt om
kring er værd 810.00 til 860.00. Landet sæl
ges paa aarlig Afbetaling og vil være værd
det dobbelte, inden sidste Vetalinugstermin er
forfalden. Kom strax og gjør det bedste Valg.
A. E. JHNSON CoO.,
1An1 Al EMI naar AaHNT»,
o-onn ere r…2—s,Ÿnanan,nnh…d,ì®?7
MINNKAPrOolLIs -- NMINN.
Store
Høst- og Jule-
jC\JRSIONI
cor m rr
Gamle-Landet
er nu artaug;: til at asgaa sra Chicago to
wWange om Ugen. Landemænd or Lands.
mandyunder, jom ønsker at gjwre en Tur hjem
til Fædrelandet paa Besøg under Jalehelgen
bør uopholdelig tiliskrwe os for «rholdel)e at
billige Billetpriser samt suldstændige Ov
lgsninger.
Erkursions-Programmet
for Sæsonen er nu færdigt og sendes frit ti
enhver, scm tilskrwer eller i!
vedtontor.
4. Mortensen a (o..
Ceneral Western lassrnger Agents.
126 kast kinde vi Chicaga, lIll.
7- 050.000 Rroner i forskjellige Sedler nu
ankomne. Glem ikke eders Paarprende
1ul Julen.
e
ms;
ge.
e. an -
e so 1a aa c
_ os so,
Mllkl 3 «Til.
MmMmM,.5 U
e aa. Den lide Ottoder.
i eM
ocnyr vin . 1oo Pu tes o00
L løver. pî in s s net
e sloo pund........ –1009
Flax, Cas e 1.05– 1.07
Ro. oAts) cas r. 23-2;
Mais (d n) iso
lug rve), Oktbe. pe du;
vi skeer nh k
Ud o. 18-2
pr. Dusin................ 17-18
1 on track......... – 1.17
1 to ttjſt 1.1;
o. 2 rettes. –l.12
et -
MÆøntantsatg i Minneavolis. .
mit No. 3ryellow..........5015-
de
nlite................ –27 i
Bog ret: 13-40
Maltingbarler............ 40-411
Nu No. e. -7714
nldr.No. 1.11
H5- Timothei.............. ;s 50-00
Prairir....................0 6503.50
Minneapolis Produktmartked.
Smør -Creameries........14 to
Dairieg................... --ls
ge I –19
Ost Brid.No1........... 2-
Lok: de
uos.................. 9- 9!;
Sweigerost 11 –16
Live poultry-Kaltnuner.... 1;-
e 5-
Ende... nia 8-jo
jæs........ pine. – 7!s
Duluth Øvedepriser
No. 1 Hard. cash........... - 81.14
Mo.r Northern.......... - !!!
Noù. |Northern.......... – 1.07
e -
Vriser paa Chicago Bøors.
Ovede, O.. e egr
Mais. Onb............... 511 gal
Derbr.................... 4904 184
Havre. Otb............ 91 287
Montantsaig tit Cmeago
øve de.Nores..........1.15 11.17
Ry; red... 101.14
No. 2 hard winter......... 1.000 1.:3
NMo. 3 hard winter........ .93-1.10
No. 1 northern spring..... 1111.17
No ? ngrkhern sprin... 1.10-1.14
o. ing.....,......... 04-1!
mat r::lj:::: e k 3
Mn. jreilow........ s.. 34 –541
Hanre–No.3.............. 20 -
Nn.1while............... 20-30;
RMugaNo.2................. ile
Bag Malting grades........ 37 –;o
red 1ots............... 36 –-37
Frø «. 1 Norttwestern...... 1.154
–hmmotheisrø............. 2.253 2.40
Hvedepriser i sorskjellige Byer
New fjorl. Dec................... 1.14
S! Loui cash......... e... 1.143
Dp. D....................04ik
Tnluty. Dec.................... 1.114
Myyveapolis, as... T.r
e
Tøoledo. Drc................... i g
Baltimore. Oktd................. ....
20., Derbr................... ....
Ghicago Prodnktmarked.
Smør–Creameries......... 11ao
Dairirs..........-... et. I3917
Live poultry–-MRalkuner...... 12-1;
Dos..................... 10-1)
LEnder................. 10:01;
Akg–Vtrictly tresh, loss ofk.. 11-174
Poteter, da 0000000 35-37
Ghicago ævægmarked.
HOornkvæg: Beayss.. t–tethl 2.706.838;
Cows and heifers........ 1005.00
Texas beeves............. 1.504.135
Stockers and feeders....... 1.50 01.10
Svin: Mixed and butchers... s.3;–-s.70
CGood henvy............. 5.700.900
Rough heavy............. ;.10-0-.70
Iiglt............. net s.2; 5.75
Paar.......... ere 2.25 4-00
Pam.......... rede 3.000.00
Omaha Kvægmarked.
Hornkvæg: Native beeksteers. 4.2; ?6.10
Western stecrs............ 3.23--4.7;
Cows and heifers......... 2.50-;.6;
Stockers and fseeders....... 2.501.009
Svi – Bulk oksales......... 5.30-3.3:
Light..................... 3.305.420
Faar og Lam............... 3.751.990
Et. Lonis Kvæamarked.
Hornkvæg: Native steers..... 4.0 a6.10
Stockers and teeders....... 2.003.
Rør og Rvier.............. 2.250 4.25
Sv n: Pigs and lights.......4.7;-3.7;
Dncleris..::.............-. –
Butchers'................. 5.60 5.6;
Faar........................ 2.50 01.00
Lam................... 4.000;.40
Mansas City Mvægmarked.
Hornkvæg– Nativesteers..... 4. 004.00
Tetras stecrn............. 3.004.530
Stockers and feeders...... 2.50 1.0
Njør «g Kvier.............. 1.50-4.:0
Svin–- Bulk os sales....... (30-;.do
Light........... -....... 5.153–-3.4;
Faar Muttons............. 3233.83
Lam...................... 4.000 3.13
Tiour «City Rvægmarked.
Hornkoæg– Beeres.........sbz.50m;.00
Kmør og Kvier.............. 2.2c0 3.20
Venrlings............... 2.230 3.0;
Stockers.............. 2.75 3.6;
Spmn........................ 53.20-05.25
andet de l
End St. Paul Nvægmarlked.
Hornkvæg–Steers............ 1.000.350
Nnjør og Kvter............. 2.150 3.00
Stockersand serders......... 1.590 1.40
Din... 5.10-3.1:
Faar og Uam................ 3.23-4.8;
Norgeskartet klæbet paa
Lærred.
Vi lar medtaget saa mange
Spørgsmaal, om vi ikke kan skajje
Nartet klæbet vaa Lærred. at vi be
stemte os til at forjøge med et lidet
Parti. For 35 Cønto extra kan vi
skaffe Kartet klistret paa Lærred, med
Træstokke paa hver Ende. saa at det
lan hænges op naa Væggen og rulles
o. s
Vi vil med det samme gjøre op.
merksom paa, at man ikke kan faa
baade Præmiebog og Nart. undta.
gen man betalgx ex.ra sor en af De«
os
«
41