Decorah-posten og ved arnen. [volume], November 29, 1904, Image 4

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
mns
s i a ha
aa ak dit
mon
e t s vs I ne
lang ad
e, s
; as s st
kss n i
aa
r u f'
4 ;
e e.
1904 –Novbr.–- 1904
T.m.T. O. T. F. ø.
se
e
: s 9 101112
13D 1516171819
2021©23242026
27B80C ti kir
e kklk
D–r. ride e Anld- Eidst
« n annr. T unamer. ø maan. C oven
Er as enconn as marrkn Juni 1803
«ni orrnrar NrmoRran. lova, i nvan 1un
at i (Oon rtor Mancn I 18lv.
Apropos om John Alerander
Dowie, saa søes denne selvbestaltede
Apostel» nu at have mistet en Del af
sine Tilhængere. Ikke saadan at sor
staa, at de er tonmunet til en bedre Er-
kjendelse; langt ifra: det sidste er sna-
rere værre end det første; men der er
dog Tegn til Splittelse i Dowies
Jion, og det er «Apostelen» naturlig.
vis i høi Grad sforbitret over. Sa-
gen hænger slig sammen, at en af
Dowies Tilhængere ved Navn Hines
har faaet den formastelige Ide, at
han er ligesaa god »Profet» og »Apo
stel» som John Alerander selv og har
narret nogle andre Beboere af Jion
City med sig til et Sted i Minnesota,
hvor da disse forvovne Mennesker har
oprettet sit eget Zion. Dowie benyt.
tede Taksigelsesdagen til at fordømme
hele dette nye Projekt, og han stemp
lede naturligvis Hines og de øvrige
Apostater som de værste Bedrager-ſt.
Det indtrufne beviser imidlertid, at
denne samme Hines maa være en sne
dig Fyr, som ikke har været i Dowies
Jion for ingenting. Han maa have
kiget sin Mester godt i Kortene, siden
han paa denne Maade har kunnet
gjøre ham Kunsten efter.
I Oregon kaaredes ved sidste Valg
med en Pluralitet af 00,000 Stem
mer fire republikanske Præsidentvalg
maænd men Statssekretæren har kun
villet udstede Fuldmag til tre as dem,
da det viste sig, at den fjerde havde
sorsømt at registrere før Valgoøt og
saaledes ikke kan betragtes som »le
gal Voter». Den fjerde Fuldmagt
blev derfor udstedt til en af de demo.
kratiske Kandidater. Denne har imid
lertid af den demokratiske Guvernør
saaet Anmodning om ogsaa at kaste
sin Stemme for Roosevelt og Jair
bants, da Statens VRælgere ved det
store Jlertal for de republikanske
Valgmænd naturligvis klart nok har
givet tilkjende, at de ingen Stemmer
ønskede afgivet sor Parker og David
i «Electoral College». Det er rime
lig, at vedkommende Demokrat bøier
sig for dette Ønske, men det kunde
jo ogsaa tænkes mulig, at han ikke
gjorde det. Jaar gjør det jo ingen
Korskjel med Oensyn til Præsident.
valget hvad han i saa Maade finder
for godt at gjøre, men sæt, at denne
ene Stemme gjorde Udslaget! Mon
man ogsaa da uden videre vilde tage
sor aod den Afgjørelse af Sagen, som
Orrgons Guvernør og Statosekretær
har truffet? Tilfældet er ganske ene
staaende. og dot vilde være interes
sant at høre. hvad Tonmistolene mener
om Sagen.
Naar det staar i Bibclen, at Jor
ældre ikke skal svare sit Rio», saa
1 enes selvtolgelig ikke dermed, at de
skal bruget Riset paa sine Børn uden
Nødvendighed Mentngen er vel
snarerc den at man ikke maa for.
somme ved f tnuftig Tugt at lære
sine Barn ſtndighed og Retskaffenhed |
hvis andre Uadler tlaar fril. Alle
Torældre har siitkerlig af egen Ersa
ring lært, hvor vanskelig det er at
træfje det reute her. Intot skjæmmer
et Barn hurtigere end idelig Ris og
Skjænd. og enhver. der omgaaeo
Børn, og har lart den Kunst at be
herske sig setw, er i vor Tid byuytnok
paa det Rene med, at det kun ved sær
lig «høindeltge Anledninger» er til
raadeligt at lægge Oaand paa de smaa,
der er overladt i ens Raretægt. Paa
den anden Side synes Erfaringen.
trods alle nyere Theorier om Opdra.
aelsen, fremdeles at bekræfte den
gamle Antagelse, at der er Børn, som
trænger Riv og maa have Tugt, hvis
der skai blire Folk af dem. Naar der.
for Tr. David v. Riehle forleden Dag
i Zt. Paul i et Føorødrag paa det be.
stenneste sraraadede al korporlig Res.
selse og stiller alle Børn under denne
Regel, uanseet de Omgivelser og 1.
dre Forhold, hvorunder de voxer op,
saa er vistnok dette en altfor »sweep
ing» og umotiveret Udtalelse. Ikke
destomindre kan der være dem, som
har godt af at høre, at en fremra
gende Pædagog er kommet til et saa
dant Resultat. Dr. Kiehle udtaltſt
bl. a., at man tager feil, naar man
tror, at man op drager Barnet
ved at undertrykke det. «Der er no-.
aet helligt ved Barndommen,» sagde
han, «noget, som Riset og korporlig
Tugt vil forjage, og som kun kan
vore og udvikles ved kjærlig Pleie
af en, der er saa levende interessere
i Barnets Velfærd, at han ikke har
Hjertelag til at tilføse det noget
ondt.» – »Der er ganske vist en
Ølump Opsoætsighed og Uregjerlig-.
hed i Barnet, men jeg tror ikke, ut
legemlig Refselse er nødvendig til
Udviklingen selv af et opsætsigt Barns
intellektuelle Evner.» For Folk, som
i Uforstand og Brutalitet mishandler
sine Børn, er dette Stof til Efter
tanke, men der blir stedse færre og
færre saadanne, efter hvert som Op.
lysningen stiger.
Fra (Chicago berettedes forleden, at
en vis Mrs. Gilman i en Tale til
»Womens Aid Soeiety» der i Byen
havde udtalt, at ingen er mere uskik
ket til at opdrage Børn end netop
deres egen Moder; sølgelig burde Mo.
deren have mindst mulig at bestille
med Børneopdragelsen. Bladene har
siden været fulde af Betragtninger
over dette Vrøvl, og vi tviler ikke pan,
at de derved har bidraget til, at Mrs.
ilman har faaet mange Tilhængere
for sin fjollede Paastand, thi det er al
tid saa, at den Slags Urimeligheder
fænger. naar de blot har Anstrøg af
Frækhed eller paatager sig en Mine
af flot Genialitet. Folk har ofte en
Svaghed for dristige Paastande og
spørger ikke altid efter Beviserne; der
for er der saa megen religiøs og
anden Humbug i Verden. At Mrs.
Gilman ikke er stort mere at lide paa
end «Profeten» Dowie og lignende
Charlataner, der gjør Mynt paa sine
Medmenneskers Lettroenhed, er sikkert
nok. Det er saaledes bleven oplyst
om hende, at hun skilte sig fra sin
jorite Mand, da hun blev kjed af sine
Pligter som Hustru og Moder, og fri
villig opgav sit eget Barn for at kunne
vie sig helt og holdent til det saakaldte
kvindelige »Reformarbeide». Man
skjønner strar, at en Kvinde med slige
Anskuelser maa være en nderst kom
petent Person til at veilede andre, der
søger Lys i denne, den vigtigste af alle
menneskelige Opgaver – Opdrager
faldet.
Som Hedda Gabler i det Ibsenske
Drama af samme Navn har Skue.
spillerinden Miss Blanche Bates ny
lig optraadt i ØIt. Louis. Nyndige
tritikere roser hendes Spil i høie
Toner. Det begynder nu at blive
ganske almindelig at spille Ibsenske
–tykker her i Vandet. Endog i mange
–maabyer spilles nu s. Er. «Gjen
aangere af reisende Telskaber. Det
vil dog selvfølgelig endnu vare længe,
før Ibsend Dramaer med sine idelige
Problemer opnaar at blive nogen
«howling Surcceso» i amerikansk For
stad. Te er for tunge, og vort Thea.
terpublikum ønsker helst noget, der
ikke forudsætter megen Tænkning. Det
vil først og fremst more sig; og vore
I hvaterdirektører har as forskjellige
srunde troct, det var bedst at lade
Joikt faa twad de vil have. Nogen
anden og høiere Opgave end at more
og underholde Folk har derfor de sle
ste Okuespillerselskaber ikke; men der.
med er det naturligvis ikke sagt, at
der ikke ogsaa ofte er Anledning til
at se god scenisk Runst. Amerika har
i det hele frembragt mange udmær.
tede Z2kuespillere. Særlig har jo
Booth Neene. Barrett og flere skabt
itg et Verdensrn i Shakespearske Rol
er. Men Scenen har endnu ikke
taaet den indgribende Betydning for
vort nattonale Liv og Udvikling, som
den har i visse andre og ældre Kul.
turlande. Dette forstaar man blandt
andet ogsaa af den Omstændighed, at
Amexika endnu ikke har frembragt
aa virkelig stor Skuespilforfatter
eller Tramatiker.
Den amerikanske Jurfatter William
DTean Oowello er tommen til San
Remo i Italien for at tilbringe Vin.
teren og samle Materialer til en ny
Vog.
dem maannnL S... h
: a k pgs 1 ; e ne e s–s bi man sj
s gal as i ssl s
j e M
ske « ; s i
, ; ;
k ) 1
Den 20de November 1904. i
; e AR s
Czaren lytter.
Siges at være tilbøielig til at bøie sig
for Refourmkravene.
Andet Ndenlandsnyt.
Den i St. Petersburg forsamlede
Repræsentation for de russiske For
mandskaber har forfattet et Bønskrift
om Indførelsen af Selvstyre, og iføl
ge et Telegram af 21de November
blev det forelagt Czaren i forrige
Uge. Et og andet af dets Indhold
er kommet for Lyset, saa man nu har
nogenlunde Rede paa, hvorledes det
lyder.
ZJemstvo - Repræsentanterne holder
Møde hver Dag, men aldrig paa sam
me Sted for at intet skal lække ud.
Repræsenttionen bestaar af 102 Med
lemmer og danner enslags Konmite.
Det var Keiseren selv, som kaldte
Mændene sammen, og man faar nu
den mærkelige Oplysning, at han vil,
de skal give ham Vink og Raad med
Hensyn til en Konstitution, som kan
passe for Rusland.
Formanden i Jemstvo-Repræsen
tationen heder Rodichev og er fra
Tver i (Buvermentet af samme Navn,
beliggende i det vestlige Rusland,
hvor Oplysningen er størst. Han skal
være en dannet oa belæst Mand.
7T2 af Medlemmerne er blevne
enige om visse almindelige Udtalel
ser og Forslag, som skal indgives til
Selvherskeren. 28 Medlemmer er
enige i Grundsætningerne, men har
afvigende Meninger angaaende En
keltheder. To Medlennner, af hvilke
(rev Sternbokferner (?) næønes,
undslaar sig for at stemme.
Korrespondenterne opregner 1() Ar
tikler af Bønskriftet til Czaren. De er
naturligvis ikke ægte, men giver dog
uden Tvil et nogenlunde korrekt Ud
tryk for, hvad Jemstvo-Repræsenta
tionen forlanger.
1. Regjeringen staar for Tiden
ikke i Berørelse med det russiske Folk
og kjender ikke dets Tarv og Trang.
2. Efter vor Mening nærer Re
ajeringen en for stor Mistillid til alt
det, som kan kaldes Selvstyre.
3. Buroeaukratiet og Regjeringens
Centralisation i St. Petersburg har
i stor Udstrækning fjernet Folket fra
Thronen.
4. (Endnu ikke færdig.) |
5. For at Rusland kan blive or
dentlig styret, er det absolut nødven
dig, at Folket faar Samvittigheds- og
Religionsfrihed, Talefrihed og Pres
sefrihed.
(. Alle Ruslands Indbyggere maa,
uden Hensyn til Stand og Stilling
eller Religion, faa nyde de samme
borgerlige og politiske Rettigheder, og
da Mængden af det russiske Folk be
staar af Bønder, maa disse have den
samme Adgang til at faa Ret og Skjel
ved Domstolene som andre.
7. Enhver Person maa, uden Hen
syn til sin Stand og Stilling, have
Ret til at stemme paa Medlemmer af
Jormandskaberne (Jemstva) og selv
kunne vælges dertil.
« «(Er endnu ikke udarbeidet, men
anbefaler, at Rusland faar et Stor
thing med et Over- og Underhus, dog
ikke efter engelsk, men efter amerikansk
Mønster).
9. Hver Person skal gjennem sin
Repræsentant paa Thinget have Ret
til at øve Indflydelse paa, hvorledes
nye Love skal være, at føre et alminde
ligt Tilsyn med Landsstyringen og
stadfsæste Budgettet. (Gjenklang af
det schweiziske Referendum).
10. En almindelig Jolkeafstem
nina (Plebiscit) bør foregaa over hele
Rusland, for at Temswvo-Repræsentan
ternes Forslag kan træde i Kraft paa
en saadan Maade, at de bliver til størst
(Gavn for Jolket.
Saa omtrent lyder den Forestilling,
som er indgivet til Czaren for at tjene
som Grundlag for en Konstitution.
Associated Press fortæller to Ting.
som har hændt under den vigtige
EØtatsforandring, som nu er under
Opseiling. Fyrst Mestchersky. som er
Redaktør af «Grashdanin» og staar i
Spidsen for Reaktionen, har i en Ar
tiktel angrebet Indreminister, Fyrst
Mirsky saa voldsomt for hans frisin
dede Bestræbelser, at denne for første
Gang har gjort Brug af sin Ret til at
øve Kontrol med Bladene, og han har
inddraget vedkommende Numer. Fyrst
Mestchersky har naturligvis et sterkt
Rygstød i Aristokratiet og Embeds
mæandene.
Paa den anden Side har «Nasha
Ziesn» («Vort LwÖ), et nyt, radikalt
Presseorgan, tilladt sig at angribe
Czaren selv, saa Indreministeren har
nmattet stanse Bladet. Dets Optræ.
den er særdeles uheldig og beklagelig.
fordi det giver Indreminister Mirskys
Fiender Vaaben ihænde. Mange af
hans Venner er nu tilbøielige til at
tro. at Jemstvo-Repræsentanterne har
gaaet for vidt og at de har skadet sin
bodsde Talsmand.
Redaktøren af «Vjodomosti», Fyrt
Ukhtomsky, har udtalt: »Det er Pligt
sor alle Venner af en frisindet Regje
ring at støtte Jyrst Mirsky paa alle
Maader. Det vil være en stor Ulykke,
om han skulde blive afsat.»
Det vil sees, at Zemstvo-Mændenes
Ledere er lidet maadeholdne Folk. De
forlanger alt paa engang og vil, at
Ruøland fra at være styret af en ene
vældig Selvhersker skal træde ind i
Rækken af Verdens mest fremskredne
Smaarepubliker og endog gaa forbi de
Forenede Stater, hvor Imitiatio og
Referendum endnu er ukjendt. Anta
gelig er dog Gjengivelsen af deres
Forslag meget mangelfuld.
Det tydes som et godt Tegn paa
Czar Nikolais Sindelag. at han i for
rige Uge indbød til sit Palats i Tsar
skoie Selo de fire ledende Medlemmer
af Zemstvo-Repræsentationen, nemlig
Skipov fra Moskva, Petrunkeivitch fræ
Tver, Rodzianko fra Jekaterinoslav og
Grev Heiden. Han vilde høre, hvad
de havde at sige. Den af Zemstvo-
Mændene indgivne Jorestilling skal
have gjort et dybt Indtryk paa ham.
Den siger, at en Revolution truer, om
han ikke indfører en Forandring i
Rigsstyrelsen og lader Folket faa en
Stemme med.
Hans Bedstefader Alerander II slog
ind paa en ny Politik. Under megen
Modstand fik han Uivegenskabet ophæ
vet og gjort Bøndernc fri. Ikke min
dre end omkring d Millioner af dem
blev personlig frie Mænd i 1861. Til
de adelige Eiere af ivegne betalte han
350 Millioner Rubler i Erstatning
paa Betingelse af, at de frigivne skulde
saa beholde de Jorolodder, de boede
paa, og ikke sætte» paa bar Bakke.
Han ventede, at Adeløsmændene skulde
nytte Pengene til at opdyrke sine God
ser og komme til Velstand, men istedet
var de fleste af dem letsindige nok til
at forøde dem i et overdaadigt Levnet,
dels i de russiske torbyer, St. Pe
tersburg, Moskva, Lilna, Tver, Odes
sa osv.. dels i Udlandet, navnlig Pa
ris. Mange søgte Erstatning i ind
bringende Embeder, som de paa rus
sisk Vis brugte til at presse Penge ud
af Folket, uden at Zelvherskeren kun
de hindre det. Den ædle Alerander
11 saa, at en Forandring i Rigsstyret
maatte til, og han udarbeidede en
Nonstitution efter vesteuropæisk Møn
ster. Adelen fik vide om det, og den
grebes af Forbitrelse og Skræk over,
at den skulde miste sine gamle Privile
gier. Hvad var der at gjøre? Da op
traadte en nihilistisk zværmer med en
Bombe og fik den 18;de Marts 1881
ajort Ende paa Czarens Liv. Man
siger, at Czaren Dagen efter, nemlig
den 14de Marts, vilde udstedt en fri
Forfatning for Rusland, og der er
Mistanke om, at forbitrede Adels
mænd stod bag den gale Nihilist, der
myrdede den ædleste Hersker, som Rus
land har havt.
Den myrdede Czars Søn og Efter
følger, Alerander ll1, slog ind paa en
reaktionær Politik, og Rusland sank
tilbage i sin gamle Skik. Nikolai 11
fulgte i Faderens Spor, indtil han fik
en Søn og saa, at hans egen Ætling
skulde bære Ansvaret for Rigets
Skjebne. Da fik han Øinene op. Den
japanske Krig gjorde ogsaa sit til at
bringe ham paa andre Tanker. Det
er nok med Nikolai Il i vor Tid, som
det var med Napoleon Ill i 1870. En
Hofklik med Keiserinde Eugenie i
Spidsen dred den ulykkelige Ludvig
Napoleon til at erklære Preussen
Krig, og det skal være griske Adels
mæand, som sik Krigen med Japan
istand. De havde sat Penge ind i Ko
rea og fik Czaren til at optræde for at
jage Japaneserne ud deraf.
Nikolai ll skal ligesom Bedstefade
ren være tiliinds at ville bringe Rus
land ud af det Uføre, hvori det befin
dre sig, ved at gjøre det store Folk del
agtig i Landſtestyringen. Men han mø
der øn skarp Modstand fra Adelens og
Geiktlighrdens Side. og det kommer
an paa, om han har Kraft nok til at
sætte sin Vil igjennem.
Forhold i
vold i den tyske Hær.
En Rette. har atter henledet Ver
dens Opmartiomhed paa den strenge
Disciplin, sm raader i den tyske
Arme. Underordnede har ikke Ret
til at forsvare sig mod Vold af over
ordnede. mens Enkeltheder var
følgende.
Sergeant J9eine kom i Dessau,
Skachsen ind aa en Dansesal og viste
sig drutken. I Fuldskaben optraadte
han paa en ærgaaende Maade mod
to Piger 1 ledsagedes af hver sin
Soldat Onther og Voigt. Pigerne
bad sine i mllerer om Beskyttelse,
og disse sktj »dte paa HOeine for hans
Optræden Zergeøanten trak sin Øa.
bel og stort i Fylla til en af Pi
gerne, som diev let saaret. Der blev
nu et svar. Cpektakel; Heine afvæb-
neded og laudes i Gulvet af Pigernes
navallerer
Günther o1 Voigt arresteredes for
Overfald Þn en overordnet. Da Sa
gen kom tdDor Retten, gjorde Svlda-.
ternes Advokat gjeldende, at de op
traadte i – wforsvar, og at det var
tilladt sor Toldater at værge Ære
og Liv. endog mod en overordnet.
Anklageadvotaten sagde: «Nei slet
ikke! Selviorsvar er et Begreb, som
ikke eristerer i Forholdet mellem Sol.
dater og Befal.»
«Maa da en Soldat uden Modstand
lade sig nedslagte af en høiere Offi.
cer?» spurgte Forsvareren.
«Ja,» svarede Anklageadvokaten.
Dommeren gav ham ikke Medhold.
En Toldat som angribes af en over.
ordnet, kan forsvare sit Liv ved at
afparere Stød og Slag; men sit
ikke slaa igjen.
Fangerne dæøæmtes til 5 Aars Straf
arbeide i Armeen og berøvedes sine
borgerlige Rettigheder. Heine fik 3
Maaneders Fængsel for Overfald.
Urugers Testamente.
Engelske Blade har tidligere rvr.
talt, at Paul Krüger, den berømte,
forh. Præsident i Transvaal-Repu-
bliken, efterlod sig en Formue paa
ustyrtelig mange Millioner, og at
han ved sin Død gav det hele til sin
Datter, der er gift og er hans eneste
gjenlevende Barn. Nu oplyser et Te
legram fra Amsterdam i Holland, at
Krügers efterladte Formue beløber
sig til 750000 Pund Sterling (om
kring 83.750.000), og at han har
testamenteret det meste deraf til vel
agjørende Øiemed og til Skoler. 25,
000 Pund (125,00) har han skjen
ket til forskjellige Selskaber i Holland,
og der er ikke en Forening, som un
der Boerkrigen dannede sig for at
hjelpe Enker og faderløse, uden at
Kruger har betænkt den med en pen
Sum... Han har ogsaa testamenteret
mange Penge til Skoler i Transvaal,
for at det hollandske Sprog kan hol.
des vedlige i hans gamle Land.
Fra Norrkøping i Sverige kommer
den sørgelige Tidende, at det svenske
Dampskib »«Bur» stødte paa Grund
ved Indseilingen til Arkøsund og sank
med alle Folkene ombord, 17 Mand.
Det indehavde Last fra Grimsby i
Skotland.
Vil øge Armeen og Flaaden. Den
preussiske Landdag er nu samlet, og
Keiser Wilhelm anmoder om en for
øget Bevilgning til Hæren og JFlaa.
den. Oæren vil han i Fredstid bringe
op til 621000 Mand og behøver der
for halvandet hundrede Tusend flere
end nu. JFlaaden vil han forøge med
2 nye Slagskibe, 1 Pantserkrydser og
5 andre Krigsskibe. Til nyt Feltar
tilleri forlanger han 3.22520000 Mark
og til nye Rifler K2020000. Ma
rinebudgettet gaar op til 59.000000
og bliver 17,517,500 Mark større end
tidligere.
Fra Makedonien. Kristne staar nu
mod kristne paa Balkanhalvøen, siger
en officiel Indberetning til Washing
ton. Grækere og Bulgarer kjæmpør
paa Liv og Død, medens Tyrkerne
staar udenfor. I Bulgarien er der
en revolutionær Bevægelse, som vil
afkaste det tyrkiske Aag; men Græ
kerne i Makedonien vil ikke være med,
og derfor bliver de nu forfulgte af
Bulgarerne. Mange Grækere er
blevne pinte tildøde. Slægtninge og
Venner af dem har dannet Kriger
flokke for at tage Hevn, og en lovløs
Tilstand raader. Siden Sttormag.
terne indførte Reformer, er Oundreder
af Grækere, tilhørende den bedre
Klasse, blevne dræbte eller levende
brændt af bulgariske Bander. Over
1 000 Grækere har gaaet ud paa
Krigsstien for at øve Gjengjeld.
Fra Lsterrig. Jra Wien skrives, at
der var Spektakler i det søsterrigske
Rigsraad den 23de November. Pre
mierminister v. Kørber holdt en Tale.
Han meddelte, at det italienske Fakul
tet i Innsbruck var ophævet, dog ikke
paa Grund af Forviklinger med Ita
lien. Saa formanede han Repræsen
tanthuset til med Alvor at tage sig af
Rigets Tarv og Trang og ophøre med
de evindelige Partistridigheder. Han
dadlede det Sprog, som i den sidste
Tid var blevet ført i Huset, og navn
lig Angrebene paa den gamle Keiser
og hans Familie. Nu begyndte Spek
taklerne. En Socialist svarede, at So
cialdemokraterne aldrig havde sagt no
get ondt om Kronens Bærer; men de
vilde ikke lade sig berøve Friheden til
at sige sin Mening om den Kamarilla
(Hofklik), som nu regjerer Østerrig.
Gallerierne hylede og truede og slap
ned blandt Repræsentanterne Papir
lapper, hvorpaa der stod trykt: »Ned
med det kirkelige Pak, som ødelægger
vore Skoler!»
Præsidenten afbrød øieblikkelig Mp
det
Hvorledes man undgaar Doktor
regninger. JFabrikanten af Dr. Pe
ter's Kuriko modtager næsten daglig
Breve fra Folk. som er bleven kjede
af de evindelige Doktorregninger, har
opgivet Doktoreking og gjennem Dr.
Peter's Kuriko fundet Sundhed og
Lykke. Følgende Brev er et af man
ge. Det er fra Hr. John Ericdkson,
123 Canton St., Warren. Pa., og cr
dateret den 30te April 1904: »Det
vilde være mig umuligt at fortælle
alt det gode, Deres Medicin har gjort
for mig. Næst Gud maa jeg takke
Dem for den underfulde Medicin, De
tilvirker. Den har sparet mig en hel
Del Pengendlæg. For omtrent to
Aar siden begyndte jeg at bruge Do
res Kuriko, og siden denne Tid har
jeg ikke havt nødig at betale store
Doktorregninger. Jeg er glad over,
at jeg kom til at læse –Veilederen».
Jeg sendte da efter et Dusin Flasker
Kuriko og blev helbredet. Jeg er nu
lfrisk og har god Appetit.»
)ræmieboa
Familie-Läsning
e d nærværende Aargang begvnder »Decorah-Posten» sin 31te,
og en hel Del af Bladets Abonnenter har læst det uafbrudt i
denne lange Tid og fulgt med i Udviklingens Gang, siden det
sørst kom ud med fire smaa Sider, indtil nu, da 20 Sider
bringes Abonnenterne hver Uge, – alle mættede med godt,
sundt og interessant Læsestos, som kan læses af enhver, baade
ung og gammel.
Uden at skryde, tør vi vel sige, at »Decorah-Posten» har
e-! skabt sig en fast Stilling blandt det norsk-amerikanske Pnblikum
som intet andet Blad, og der findes knapt en Krog i Landet, hvor Norske o;
Danske bor, hvor det ikke sindes og er en velseet Gjæst i de »«Tusind Hjem».
Vi vil ogsaa herester gjøre alt, der staar i vor Magt, sor at Bladet baade kan
beholde denne sin Stilling og erobre nye Felter og erhverve sig nye Venner.
Vor største Kapital er vore Venners og Abonnenters Velvilje. Det bedste
Bevis herpaa er, at Bladets Subskriptionsliste stadig voxer, endskjønt det i de
sidste to Aar ikke har haft en eneste lønnet Agent, hverken reisende eller lokal,
medens mange andre Blade har lokale Agenter rundt hele Landet og op til et
Dusin eller slere reisende Agenter. Bladet har i mange Aar havt den største
Circulation af noget norsk Blad i Landet og kan nu glæde sig ved at have en
fast Stok paa over 40,500, som modtager det to Gange om Ugen.
»Decorah-Posten» gjør fremsor alt Krav paa at være en moralsk og
sund Avis, et Blad, som alle i Familien, – Store og Smaa – uden Skade
kan læse. Enhver kan tage dette Blad i sin Haand, uden at resikere, at der
vil blive hængende ved noget Smuds. Med dette for Øie vælges hver eneste
Linje af Indholdet, og dette har Udgiveren ogsaa i Tanke, naar han slutter
Kontrakter sor Avertering. Disse Hensyn koster ham adskillige Tusind Dol
lars om Aaret, men det faar ikke hjælpe. Kvaksalver-Avertissementer afvises
uden videre, og kommer der Anmodning om at indrykke et Avertissement, som
ser mistænkeligt ud, undersvges sørst, om den Averterende er paalidelig, inden
det kommer ind i Bladet. Man kan ikke lægge for stor Vægt paa disse
Ting. Ved smudsig og uefterrettelig Avertering voldes tidt baade Skam og
Skade; mange lider derved direkte pikuniære Tab sor ikke at tale om den mo
ralsk nedbrydende Virkning af usømmelige Bekjendtgjørelser, der frister Avi
serne med sine store Tilbud. »Decorah-Posten» vil være et moralsk Blad.
Den vil langt hellere undvære nogle Tusind om Aaret end at have Ord for,
at den ikke er at lide paa i denne Henseende. »Posten» er derfor ogsaa be
kjendt blandt vort Folk som en Avis, der kan gives i ei Barns Haand, om
det skal være, uden at det tager nogen Skade deraf. Og det synes Udgiveren
er en Rekord at være stolt af.
Idet vi takker for al Støtte, der er blit «Decorah-Posten» til Del i de
svundne 30 Aar, tør vi derfor udtale det Haab, at det gode Forhold, som
altid har existeret mellem os og Abonnenterne, vil vedvare til gensidig Gavn
og Glæde.
Vor nye Præmiebog for 1904-5 er nu færdig fra Trykkeriet. Det er
den 10de i Rækken as disse populære Aarbøger, og dens Indhold er lige saa
righoldigt, afvexlende og interessant som dens Forgjængeres. Her er det:
Eide
Nodbelstifstelsen. Ved Kristian Prestgard.................. 1
En fræk Morder blandt Zmaasuglene. Af Grant Allen. Ill. y
Iulekvæid. Digt. Elsse Welhaven øunnerson ........ 18
To Imedigte.......................................--..... 10
RNytaarømorgen. Digt. Af 98.0... 20
Enaustralsk Dristebondes Fortælling. Efter det engelske. Ill. 22
En Bæversfamilies Historie. I 13
«æn Begravelse i Birkekrattet........... 47
ESlig skal de ha det, de Skabhalse. I .............. n5
Jennie's nye Mjole. Efter det engelske... )
Hvorledes et Frieri inditedesd 74
vidt om Grev Tolstøo s.... Bo
En Prøset i sit eget Land. Efter det engelske. IJU .«..... Bu5
I Sollandet En Skildring fra Noget 05
Diamantslibning 100
Norske Tjømænd. Iræt fra Birkelighe den... 103
En Julemorgen der nordpaa As Erik... 1071
Pillegut. Digt. Et Vaarbillede. Af W.FrK......... 113
Træk as Privatlivet i Bikingetiden. Af Kand. mag. Chr. L.
Bange............................ et get –t 114
En velopdragen Abe. IUl.. 1310
ærynstaliseret Sved... 144
Optiste Stusselser. I 147
indre Stykker.
g y Eide
Et Sygdomstegn...... e H
Den sjuskede Pige... 10
Buggevise. Eugene Field et 34
Enrnæringens Indflydelse... et 44a
Et Potetjubilæum 04
Bekymring og Frygt... aa
Sparsom til det sidste... e 11
BVrestens og Guttens Høne.. et 70
Rens altid Frugten... et 710
r Et Ord fra din Fader... un
Gode Regler for Hjemmet B4
Ameritansk Varbarisme u4
Børns Legemsbygnin get ny
Hvorfor han ikke giorde nogen Fremgang......................... 102
Om Udvikling af Bryst og Skuldre... 112
Kold Luft – dens Betydning... 1171
Stadelig Stilhed 141
Influena e tth 144
sFforstandig Refselsje e ttt 151
Kunsten at leve godt og at leve længe... 152
DHoldningens Betydning for Sundheden. IN et 154
Tantkesprog tie 15a
Legemøøvelser for Børn. DOl...................... 0.0.0005 157
«–Decorah-Posten-» og »»Ved Arnen–» samt denne Bog
som Præmie V1.25.
Præmier kan ikke sendes til Abonnenterne ide gamle Land. Portoen
alene koster 81.56 for Aargangen, og vi faar saaledes kun 94 Cents for
Bladet. Adresse:
B. Anundsen,
Decorah, lowan.
mkrr Tro Ÿsesno3as)=zaza ggrtn=rm ss òÙòÌ risiioiiirii—
e
e er
r--- ––––––– – – ----
– Subskriptions-Blankt...
Indlagt findes 81.25 for hvilket jead Decorah-Posten og Ved
Arnen et Aar.
Navn...... an
Post Office...... at
TComty..................Otate os... eet
os , .« mk, bo to - 1-0.-2.7. va ©’ctM
so hin -
31te nargang,
Nummer 28.
Decorah, lowan.
ble
ner
jeg
Va