Decorah-posten og ved arnen. [volume], March 10, 1905, Image 3

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
e s
i I se r as b i
31te Aargang;
D- you var the Gordon Hu t ;
t ha .
THERE can be no
reason » you
sig! wear a Gordon
at (soft or stik) even ik
Ire most exacting.
DLhe more exacting you
are the more reason for
selecting a Gordon Hat.
The better you know
hats the truer will be
your appreciation.
s s e
l -NA j' k s
v. D –2 net Ies Ø
e an aa.
h aa
HVAD Sl1IGuER DI ?!
Mere Handrde Tausen Farmare algar, at det bodete
Imvostment nogonsin e ajen, var da de kje
Electric »»vy.
Wwanons
Lavo Hjul. brede Skoninger: let aArbalde, lot trukket
....
jam)o Vogn. Hyerno fhhtet ti) Nar, anrmantaret ikke
at rakte oller arbeido rig la Seud «ter vor Katalog
aa opar lange
ELECTRIC WHEEL CO.. Box 246. Quincy. ILL.
–
Kyllinger, vel rugede, er
–rr halvt solgte.
1 Ias or kor at s maa ov
med
; . «yd M Mine Hos rewbrugo hMmn.
e en mer, «om er alorko, hobler.
om «vil lere or «ore til Noden
. bød Da or I 1 q
. SURE HATUCIH
1INCTBRATOR «jor o. ono ak 4om rjtr aotldan.
f. ile e s n::
at andres «os Hal delen af Rrderiet. He Procenter
ruget. rugot tidlig, «om lever m –arar.tjøner len». Idee
Kyilingar er ot Tah. De bedste Opdrættoro kan ikke opare
daarlig ragede Kr Ungor
mer 2o ne nl ni, faldetændig med alt Tilbe
astenkor kuppadjorgeno ter kun tei VlO
Skriv efter fri Kat dag al hvorfor Sure Hateh tjener
s men» andro tnber nye.
as KE Han 1NC Ha TORCOoOMFPANY
apn1 ol1ar Contar ned. 18512 Indiananolia, Ind.
A Bicyklerpaa Prøve
l n h i10 age. ender paa os
e M mnvar tvRn na cndrsa tuLa. Hane
maa,
i Ê maa.
i ! de og hitt Ø7k Ø
de man» B3 tu Ø8
maa rrrRACtsrrR anakes i
. ter Hy for l Hetaling –triv «trax ofter
I ap dit Iinad paa rev kla
) Tints, DIVERSBEAaAUuUToOmMmoOnHILER.
om rnbt r1HK O. Dep. rT 9d. CHI10A00.
as
–
De ønsker det bedste
Noget aldeles nyt! |
Tyvende Aarhundredes
An
e
Fabrikeret af
n
Armitagø-hørschøel! Co.
North Tonawanda,.N. Y.
Ekriv efter beskr vende Cirfulærer og Prijer.
Nævn dette Blad.
e– – –
bo
maler sin, svinge, s
ntoiper «v. mo
Træ avrJanios
CARBOLINEM
verk (Nogistreret,
s nnuæat, pon Kalar, føraig til
raadne)» an» e
c Onrnolinaum Wwood
ikke Breden Co., |
' 121 Nord u.. mimmank e, M.
s
Vil betale ertra høie er
s at. dersom du strar sender os
sn Mimnk hv:d Væjelog Sknnk. s
as ak Vi betaler høieste kontante
o. os) ) Lriser for alle la 3Huder
æ n u; e k lind osv Pe vr |
.h. mme Tai larernet mod
!as o. ta e e ker; Rr3-
o. aa Ah hte oa conipring lags.
BéRMAn 8ROS. ...t Mlnneapolis, Min
PREMIUM SCALES OF THE WOALD
dorHøo, Korn, Areaturer, Mnl, v.s.v.
Cfieiel æreatyrvægt ptd Lorids Foir» Chteago189).
ligesaa ved Trant-MUstølivppi-Uudjtiltingen, Tmaha,
1898-99. Vedite og dillgste paalideltge U. –. Stan
dard Bægt som er lavet angrer Artikler or
ssarmere nl Wholesale Pnjer. tatoger. ori oq
r: mmmH
m..s
–ffffftt- -–––––––– –--
Alter-Billed
er-–211CO0erl
matles med stor Tygtighed til rrmelige Priser. 18 Aars
Ersaring Bedste Andesalinzer haves. Skriv strax
efter dor nye Natatoa indehotdende æ Illuftrationer
af Alterrilleder ss s ijemalerier fra «Lise.» Vortræter
forstørres. Al BERUEN. Knunstmaler
1BREKA PORTRAIT CO.,
nDrcon an, 11Mm4.
«Decorah-Pøosten» anbe'aler denne Jorretning.
n
ttr Pianoer
e an
i se
os Orgler
est Kun giv mig Anlednt
i l o. n nlat give I;
k0;s at angaaende ner og
et tal ngovltaar, og man
s – fade at ingen da
A 1.1 i Beungelser at
Ø r Oplya naar De skriver,
.s s n des an
das Orel ,
s.. rnenonrn wesr
;n v rnn musicnOousBE
e... an, ner
tes! ; an 18-220 nleollet are.
an minnenpoiis, Minn.
ETtoriie Ttøderi i Verden, som fabrikerer
Ni kkl tt CHImESANnD
rierlo0llCckl, reas:
te Nlolkemet1! (Nodder og Tin). end efter Pris og
ar e s
)
ret
Rorrespondancer uden Navn og Adresse tages ikke det mumdste Hensyn til, de dir ikke en
qana gjennemlæste as Redaktionen. Nadnet vil iffe blive ofkrntirggjort medmindre
vedkommende Normfpondent ønsker det. men Redaknnoren naa have Navnet o; Udrøssen.
Fra Tacoma, Walshingtøn.
Jeg ser i Deres saa kjærkomne Blad
» Tecorah-Posten», at der er en begavet
Mand ved Navn Harald Stormoen, som
er kommet til Umerika og optræder som
Skuespiller. Jeg haaber, han tager sig
en Tur der til Stillehavskysæn. Her er
ogsaa mange af hans Landsmænd og til
lige nogle af hans Naboer fra nordre
Odalen. Jeg er en af dem. Hans Barn
doms Ojem var paa Stormoen, nordre
Odalen. Det er Moro at høre, at en
fra sin Hjembygd kommer som Skuespil
ler; det hænder ilke ofte fra OCdalen.
Jeg skulde like, at han kom til Tacoma,
Washington. Tacoma har en Besolk
ning paa 890.000 Indbyggere og gaar
fremad med raske Skridt. Tilslut en ven
lig Hilsen til –«Decorah-Posten» og alle
dens Læsere. Ole Hagen.
. Fra Sunburg, Minnesota.
Atter er en af de gamle her gaaet til
Hvile. Denne Gang er det Mrs. Randi
Peterson. Hun fit Slagtilfælde for !1
Aar siden, men blev da ganske frisk igjen.
De 1 Aar var vist en forberedende Tid
far hende; den Dte Febr. fik hun atter
Slag, og jov skille ind den 10de Febr.
1905.
Afdøde var født i Vang i Valdris, den
31te Oktober 1888, kom til Amerika i
1587T1 og boede de to første Aar i Good
hue Co.. Minn. I 1813 flyttede de til
Sunburg, Minn., hvor han siden levede
til sin Tød. Hun efterlader sig en sør
gende Ægtefælle og 5 borne Børn, som
nu dybt savner en kjær Ægtefælle og øm
Moder.
Hun blev stedt til Hvile paa Vestre
foran Lake Kirkegaard den 16de. At
hun var agtet og æret høit bevidnes af
det lange Ligfølge paa 42 «Teams, som
fulgte hende til Graven.
Pastor Totendahl forrettede baade i
Hjemmet og i kirken. Teltager.
Fra Dawson, Minn.
Med det samme jeg sender min Sub
skription til Bladet, vil jeg sende –«Deco
rah-Posten» og dens Læsere nogle Linjer
herfra. Veirek har været ganske godt i
hele Vinser med lidt Sne, knapt nok til
Slædeføre. Vi havde dog en Blizzard
3die Juledag, rigtig en «Lldtimer».
Dawtson er en trivelig By; den har al
skens Forretning, som hører til i en bra
By, samt »«Cement Sidetwalks», Telefon
o.s.d. Et stort Skolehus skal bygges til
Vaaren. Basementet er allerede færdigt;
det blir nok et af de peneste og største i
nogen By af dens Størrelse. Her hendte
en Ulykke, idet Thomas Brettinger miste
de sit Hus ved Ildebrand den 16de Jan.,
Det er et haardt Tab for ham, især den
ne Tid paa Aaret. Kun ubetydeligt af
Indboet reddedes. Aarsagen til Ildens
Opkomst er ubekjendt. to
Conuntryet heromkrkng er ganske bent.
De fleste af Farmerne har store Huse og
Ladebygninger med vakre Skovlunde om
kring. Landet er værd 35 a50 Dollars
pr. Acre efter Beliggenhed.
Jeg skulde ønske at nogen, som lever,
hvor der er frit Homesteadland at faa.
vilde skrive i Bladet, helst de, som lever
i Lregon eller fangen
. paa ssarmen.
Fra Billings Montana.
Da det kunde være af Interesse for en
Del af «Rosten»s Læsere at høre lidt fra
Billings, saa vil jeg herved bede om
Plads for nogle Bemerkninger, især an
gaaende denne ulykkelige By. Billings
er en By i østre Montana og tæller 5,000
Indbyggere, og er nu vel snart sagt be
kjendt for næsten enhver fra Hav til
Hav.
Hvad vor By mest har gjort sig bekjendt
ved er, at den i Høst skulde ta en «Boom».
Te engelske Aviser her i Vesten har været
fuld af glødende Skriverier, og Resultatet
er en Oversvømmelse af Nysgjerrige, og
næsten enhver Stat i Uncle STams store
Rige og Canada har bæret representeret.
Sandt nok er her en hel Del Bygning
som gaar for sig, men dette er jo ogsaa
det eneste nævneværdige. Her er ingen
Fabriker, undtagen en Murstensfabrik,
som maaske gaar et Par Maaneder om
Aaret. Medens man forl. November var
begeistret over Valgenes heldige Udfald
og Byens glimrende Fremtid, hvor den
simple Maade tænkte at gjøre sin ene Tol
lar til to og den mægtige sin til 81,000,
blev man pludselig dækket af Drømmen
ved den alvorlige Kjendsgjerning, at
Tmall Por Epidemien havde gjort sit
Indtog her. Omkring et Dusin Tilfælder
meldtes, og og nogle Dødsfald indtraf.
Man tog de nødvendige Skridt imod
Smitten og fik den ogsaa stoppet. Jule
høitiden indfandt sig nu, og kun en ellec
to Patienter var nu paa Pesthuset men
Julen maa tures, det koste hvad det vil.
Noget mindre end en vældig Maskerade
dans for Anledningen kunde ikke tilfreds
stille, og Følgen var, at mindst et Rar
unge Mennesker bragte Smitten med sig
og spredte den der i Danselaget til de
lystige men lidet anende Ofre. En Uge
senere meldtes 45 Tilfælder paa mindre
end to Tøgn. En ung Kone, som havde
været gift 7 Uger, døde inden nogle faa
Dage; andre Husmødre har efterladt sine
smaa og maatte følge efter, i næsten alle
Tilfælder er det saadanne, som deltog i
Festlighederne. Billings er nu under
Uvarantæne. De lokale Blade maa nø
des til at erkjende, at her virkelig er
» Zmallpor», samt at 7) dar angrebne
for nogle faa Tage siden, og at disse øges
daglig. '
Ten skandinaviske Befolkning ser ud
1il at have gaaet denne Plads forbi. Dog
findes her nogle enkelte Norske og Tven
ske. Past. I. E. Madson fra Absarocee
har hidtil besøgt os og holdt Gudstjene
ste paa norsk i Methodistlirken her. Nu
faar vi nok vente en god kItund, inden
han kan komme igjen.
Den bekjendte «Crow Indian Reserva
tion» tæt ved her skal nu endelig aabnes,
on mange af os her vil have et Itykle af
i; men Regjeringen vil have fire TDol
lars pr. Acre. Naar man da forslafser
sig Vand, som man nødvendig maa have
for at faa Avling samt andre –Jmprove
ments», saa har man ingenlunde nogen
billig Farm.
Her er ossaa et Kanalkompani, som
har Land til .Salg; dette Land koster 83)
pr. Acre, med Vand, men ellers ikte en
Pinde af nogen Ting. Der hjælper ikte
lnaere Argument. Et nyt STtel paa
L konamiens Omraade maa indføres, om
disse nne Settlere skal kunne leve, naar
andre, som har faaet sit Land srit eller
for en billig Pris, finder det meget van
skeligt endnu at slaa sig igjennem.
Undertegnede har bygget og bor her i
Billings. Vi haaber fremdeles som hid
til at være heldige og undgaa Iygdom
men som raser. Tilslut en veglis Viljen
2 »Posten»s Læsere samt Venner og
Slegtninge ved Red River Minn., Rush
ford og Oouston Co. og Cøoon Prairie,
Wis. « S. O. HOoiland.
Fra Sktordahl, Williamo Co., N. D.
Jeg vil sende nogle Linjer og fortælle
lidt om os herude. Ja. det er vel østen
for Sol og vestenfor Maane herude. Vi
trives godt, men vi har langt til Byen.
Vor nærmeste Handelsplads er Ray paa
Great Northern R. R. Ray er 2* Aar
gammel, men den er ikke jaa liden endda.
Der er 2 Lumberyards, 2 Hardware
stores, 1 Groceristores, 2 Hoteller, 1 Re
rurin Post Cffice. 2 Smedshop, 2
Livery & Feed tTtables, 1 Feed Store, 1
Vank og 1 Elevatør. For 2* Aar siden
var det ikke Depvot engang. Der var blot
to Shanties, som brugtes. as Jernbane
folkene. Naar man gik af Trænet, kun
de det træffe, at man kom ned 2 a 3 Jod
ni Vandet, før man fandt fast Grund at
staa paa. Vi har 22 Vil til Ray, men
saa har vi en Post Office ser Mil syd
herfra, kaldet Ttordahk. Det meste er
Norsle, som har Land herrundt, og mest
.ynodefolk. Nolingen var sidste Høst
ganske god for dem, som fik saaet itide,
men der var nogle, som saaede i Juni, og
det blev ikke saa bra, da det blev for tørt.
Landet her er almindelig godt. Det er
noget bølgeformigt og lfdt stenet. Det
bedste, eller rettere det peneste er nu op
taget, men der findes nok endnu, naar
man ikke er saa nøie paa Udseendet. Jeg
om hid sidst i Mai, saa jeg har ikke haft
nogen Avling endnu.
Dem eneste Brændsel er Kul, og vi maa
tjøre den 1 Mil. Vi betaler 5 Cents
Tommen i Vognboren ved Gruben. Jeg
vil ogsaa benytte Anledningen og takke
»Decorah-Posten– for al den nyttige og
behagelige Læsning som det har skaffet i
Aarets Løb. I. O. O.
4
Fra Colsax, Richland Cøo., N. D.
Jeg har i flere Aar, naar jeg har for- |
nyet min Skulskription vaa »Decorah-
Posten», ogsan samtidig sendt den en li
den Ekrivelse. Jeg vil heller itke undla
de det denne Gang.
dot det første vil jeg takke Bladet for
alt det gode Læsestof i det forlpbne Aar
til det skandinaviske Folk baade her i
Amerika og paa den andre Side af Ha
vet. Blandt andet har det ogsaa berettet
meget, dem har været langt andet end
hnggeligt at læse, da mange store Ulyk
ker ogsaa indtraf dette forløbne Aar, som |
voldte hundreder af Mennesker Smerte
og .Forg. Dog jeg tror, vi har godt af
at læse ogsaa saadant og ihukomme det
i Fremtiden. Tet kunde kanske bevirke
ForsigtighrLd og mere Omtanke, paa
samme Tid som vi kunde lære at indse,
hvor godt det er at blive bevaret af den
Almægtiges Haand.
Som før berettet herfra, blev sidste
Aars Avling ødelagt af Rust, saa Far
meren fik en liden Løn for sidste Aars
Arebide. Dog, vi vil iltke klage. Det
synes ikke at merkes som vi troede i
Førstningen; faar vi en almindelig Av
ling dette Aar, vil alle baade Farmere
og Forretningsmænd komme vel fra det.
Arbeide vaa Improvements synes at
vedligeholdes nu som før baade i By og
paa Land. I Forbindelse hermed kan
jeg nævne slere, som sidste Tommer og
Høst lod opføre kostbare Residenser paa
sin Farm, saa som John Leer fra Flaa
i Guldalen, (V. Foss fra Næ3, Romerike,
John Olsen fra Gudbrandsdalen og
John Flaa fra Rennebo og mange andre
har gjort store Improvements i saa Hen
seende.
Tre Postruter sattes igang sidste Høst,
en, som gaar ud fra Walcott, Postsører
Amund Holte, og to fra Abercrombie,
Postfører Olaf Husmoen.
Tre Telefonsystemer begyndte sin Virk
somhed her i Omegnen sidste Tommer,
et som tilhører Hamer & Borman fra
Abercrombie, og de to andre eies os
drives af Farmere og vil uden Tyil H
ve de fornemste, da de vil faa det største
Omfang og tillige er de billigste. |
At dømme ester det gode Vinterveir,
vi hidtil har havt, saa har det ber ilke
været saa faa .Snmgdomstilfælde, især efter
Aul. Af dem, som ere døde i Vinter, kan
jeg nævne Karl Møe. en 8 Aars gammel
kFøn af Lars og Johanna Moe, der
døde strar ester Nytaar af Blodforgift
ning. Mrs. A. Paulson døde for nogle
Dage siden. Hun har været lam og sen
ageliggende i flere Aar. Hendes Mand
døde sidste Høst af Ojertesvadom. Gamle
Ole Wold døde nogle Unger før Jul af
Alderdomssdaghed. Jeg vil heste mig
lidt ved denne sidstnævnte, da ban var
en af disse hyggelige (kamle, paa samme
Tid som jeg kjendte ham meget godt.
Han var født i Støren, Norge, udvan
drede til Amerika Sommeren 198: sam
men med mig, og tilbragte sin Tid i Ame
rita hos sin Tatter og .Tvigersøn Ole O.
Wold hersteds, hvor han fik en god Pleie
paa sine Alderdoms Dage. Gamle Cle
var en Elsker af Sang, havde selv en god
Tangstemme og sang ofte for mig da jeg
bar meget sammen med ham de første
Aar, jeg var i Amerika. Han sang ofte i
Tøvne med ligesaa klar Ttemme og vakre
Toner. som om han var vaagen, helst
gudelige Sange. s
Jeg husker endnu den sidste Nat vi sov
i Tzn: Jeg vaagnet i den stille
Nat idet sang: «Zom Tkkyggen svin
der Livet bort. Tung er den Vei vi træ
der.» os.v. Det var en Remodsstund for
os, som lnttet til ham; vi, som den paa
følgende Dag skulde sige Farvel med vort
kjære Fødeland og fortsætte Reisen over
det store Hav. Tidste Gang jeg saa ham
ilive kunde han ikke længere synge, men
han læste den bekjendte 2zang: –Ojem jeg
længes». Ja nu har gamle Cle gjort
den sidste Reise, og vi haaber den bedste.
Ten 10Dde Marts 1905.
Vi har for anden Gang havt Anled
ning til at høre den betjcndte norske Ta
ler Toralv Nlo enes . Van talte ogsaa
denne Gang for en stor Forsamling i
Avercrombie. Klave! sd talte meget be
laærende om Norge, men vandt denne
hang ikke alles Tympit som da han
talte i A bie for Aar, siden.
Ta jeg nedskrev dettc. !om jeg til at
tænke paa eder Steg og Venner der
hjemme i Norge. Onkel Totstad ved jeg
er en Abomlent paa eccrah Posten–,
og muligens kommer han at læse det
te Brev. Jeg kan beret!. a: hans Slægt
og Venner herover bed. sig saa vidt
jeg ded i bedste Velgant de Jeg ned
skriver vor bedste Hiløsnn; t! Iltægt og
Venner derover.
Peder Hermo, som det dite Aar har
opholdt sig i se – æwagr og Ven
ner i ktøren og sa kom tilbage
hid en Ttund før Jui an roser den
norske Gjesrfrihed og O.. og har me
aet interessant at de 'a de gamle
lijendte Ttakter. o. Hilsen til
*s Læsere...
–»TD ø
alle Derora Post eat
Da jea netop var srt–g med dette
Brev, faar jeg høre om lukke som er
hændt her i Nærheden. t Cle Score,
som bor to Mil vest for sar, var saa
uheldig at komme under et Oølæs og
brækkede begge sine Hænder. I. P. G.
IU I
Fra Catawba
Ovad Høst og Avling 1maaar, var al
ting godt. Vinter med ude og Sne har
vi havt vor Tel af saa ve! som andre,
om maaske iske fuldt saa haardt, da det
jo liner af i Skoe; TIundbhedstilstan
den har været god undta en i de sidste
Uger, da Grippen køm ti slog sig ned
paa Besøg hos enkelt: dog ved ikke,
hvoraf det kom, maaske i Ü«lkalivandet,
men paa Prærien om Un eren var der
langt mere Ihgdom end her. Tak dære
(«ud sor god Helbred ot godt Rand.
Nordmænd, Dansker, Svenster og Tyskere
indvandrer til disse Egne. kjober Land,
sager Ved og Tømmer og i dder og byg
ger og arbeider af alle orrtter Sommer
og Vinter, saa her er net bestandigt.
Men her er altid Arbeide at erholde og
Land at saa kjøbt. s
I det kirkelige gaar det ogsaa frem
over, om end ikke i rivende Tarti. Sdste
Vinter (1904) organiset de seg Menig
hed i Hawkins og sidste ot i Ingram,
begge i (Gates Co. ved oo Banen. J
Hawkins har vi kjøbt e 2folehus og
indredet det til Kirke. I øGlen Flora hol-
der vi paa at bygge Kirte, og til Som
meren skal vi begynde « tage Kirke i
Catawba, Price Co., Uſt
Tette til Veiledning, om nogen vilde
tage herud og anskaffe sit Land, men
vilde helst did, hvor der et allerede be
agyndt og ordnet med Møøstonsarbeide og
Menighedsdannelse. KHirlcarbeidet her
støttes af den Forencde «irke, hvortil
Meninaheden hører.
I Valg af de to Ting sijer SFettlerne
her, nt de vilde heller kjovc sig et Stykle
i Skoven end paa Præritn, da Ved baade
er en vigtig og nødvendi Jornødenhed,
og kan man ikke kjøbe g Lumber, saa
kgn man bnage af Log baade for Folk og
s. som i ganile Norge. Naar alt tilslut
veies, saa kanste Skogfarmeren har det
lige saa toseligt og hyggeligt som Prærie
farmeren.
Her er norsk Natut med Huldreslaat og
fossegrim, norst Luft og Vand, norsk
Skog og Land, norske Tuer og Sten,
hvorimellem Væakten riskler og vludrer
med Sol og Ttjerreoret over sig. Ja,
det er saa norsk, at det endog rækker op
til udenlandske nans ter og Tiplomater.
Faa synger man op til Ør og Sag:
»Lad os inkje Jorsrdrene gløyma
under alt, som me «enda og snu,
thi dei gav os en «tb te aa gjøyma;
den er større end mange vil tru.»
(Glipper Taget. saa spytter man i
Haand, og –Fædrenearven» gir Mod, thi
atter synger man pa Fædrenes Vid:
»Me ska toma om in!je saa braat».
Det er ikke blot Professo-e–r, som
»ajøymar Fædrenenven». Jeg tænker
mig, at ogsaa Nyt erprester og Nyset
lerfolk i Tkog og raa Prærie – de smaa
blandt vort Jo! de har ogsaa ajemt
den i Brnst og Lam og saaet den saa
ømt og blødt i nu ehang og Vuggesang,
mon
»gjøymer» ogsaa meratur og Fædrence
arv. Med Hilsen i Posten»s Læsere.
Par N. M. Minne.
Fra Uenport, Wash.
Da jeg læser Breve i »Decorah-Posten»
næsten fra alle an af Landet med stac
Interesse, saa kom ie; paa den Tanke, at
maaske det vilde –ressere en Tel af
» Decorah-Posten– mange Læsere at
høre lidt fra dit. talkter ogsaa. ne
port er bare en. pbaadstation beli
aende tre Mil i deest fra Paulsbo, on
Navnet Keyport stii tmesom betyde Nø
len eller Inds eet til Paulsbo. Bug
ten har det simvlc «avn af Dogfish Var,
men Navnet sklimmtt ingen, siger man
og dette er Titseidet her. En bedre
bo og en stønne Veliggenhed end
Dogfish Bay tro at knapt findes her
ude ved Stillehav tsten. Og det var
Nordmænd, som so fandt frem og be
anndte at rndde o; tage her. Den første
hvide, som kom hert!, var Ole Stubhaug
med Familie. oan tom hertil for 2
Aar siden fra ud Takota. Han maatie
naturligvis reise om Jalifornia i de Ta
ge og tog Damptaad fra San Francisco
til Zeattle, og siden ftndt han Veien her
til med en lide: sovaad. Han tog op
Homestead og leve ter s fulde fem Aar
før her kom flere vide Folk ind. Men
da begyndte Jo!! a: komme ind fort, og
siden har de hotdi iat settle; ja det er
lostbare Landitnt–.. tit rydde op hre
men alting maa s. Nagten vige, og det
er ikke greit at vare Træer og Stumve
herude, især naar –tandinaverne tar fat
Ojelper ikke Gr og kZag, saa bruger de
Tynamit. Lag m–ar man faar en 1» a
15 Acres rnddet, ja da er man ovenpaa
og kan leve bedre her end i Østen og med
mindre Farme. Teſte: er Melkekjør og Oøns,
som betaler sig bedt, da bi har et godt
Marked for Smør og Æg Aaret rundt.
Ja, dersom alle rije Mænd i Østen vidste,
hvor koseligt her er at leve i det grønne
Vesten, saa vilde ikke saa mange «Caves
(Jordkjeldere) blive gravet for at beskyt
te dem mod Ttorme og Cysloner, thi
sligt ved vi itte om herude. J Paulsbo
oa Cmegn er der næsten bare Notste, og
Paulsbo vorer sor hver Dag. Folt tom
mer ind fra alle nanter. Alle Forret
ningsfolt er norske. Vi har to Damp
baade, som gaar i Rute til Teattle hver
! Dag. n Ø. L. W.
Prat med Farmere om Høstmaskiner No.1.
En Rækte personlige Henvendelser til korn: og græsavlende Farmere i Amerika.
aar Te kommer til Indhøstning
af Deres Korn eller Græo, saa
onsker De at have ved Haanden,
færdig for Brug. en Oøsitma-
I skine, om Te kan stole paa i
at enhver Henseenne.
Med en Adling omkring Dem, som
ikke vil vente vaa at bli skaaret, ønsker
Te ganske naturligt at føle Dem helt sik
ter naa Deres Oøstmaskiner.
dTe «ønsker ikke at orperimentere med
tvilsomme Tina: Te for ikke Raad til
at løbe den Reiiio.
Vi har ljøbt dette Ipalterum af dette
Blads Udgiver i den Hensigt at vringe
lidt Lys over Høstmaskin-Ipørgsmaalet.
I en Række Henvendelser agter vi at
vise Dem, hvordan De kan faa en Oøst
maskine, som De ve d vil klare Oøtar
beidet for Dem godt og vel, uden Tids
ride uden Forsinkelser og uden Wrgrel
er. -
Vi agter at paavege, fra Farmerens
Standpunkt. Fordelene ved visse Maski
ner, forklare i hvert Tilfælde hvor
for og anføre (rundene til hver Paa
stand, vi gjør. Dette er et Uvertissement,
men hvert Ord deri er sandt – og vi be
viser det.
Det isder mere for Deres Penge
pung end for dor.
Siden den moderne Korn Høstmaskine
Selvbinder blev opfundet, er mere end
Hundrede forskjellige Maskiner af forskjel
ig Form og Tyupe blet bragt i Handelen
Størstedelen af dem udbødes tilsalgs
kun en meget kort Tid.
vor e otr?
lo: er det, som bestemmer en Farm-
Maskines eller et Redskabs Iukces eller
Fiasfsé?e..
s Øugreltter Frem Vilie.
ner Tommer og Jury i Sagen.
HOans NHjendelse er endelig.
Tag Teres oget Tilsælde som et Crem
pel. Te ønsker hvilketsomhelst arbeids
sparende Maskineri til Brug paa Deres
Farm, naar det er godt.
Te ønsker ikke den daarlige Ilags3 til
nogen Pris.
Farmerne her tillands har altid været
paa Udkig efter alt det, der holder Lof
terne om bedre Resultater.
Hvis en god Ting forelægges dem,
kjøber de den, betaler den og opnaar
Suleces derved.
vis derfor et Landbrugsredstab af
et eller andet Ilags ikke opnaar Suleces,
saa er der kun en Grund hertil. og det
er, at det ikke bendder de Fortrin som
appellerer til det gode C mdømme og den
sunde Sans hos den praktisle Farmer,
som anmodes om at bruge det.
Paa den anden Tide ß hvis det lyl
kes en Maskine at vinde Folkets Gunst,
ikke blot for et Aar, men gjennem en
Rælke af Nar, saa kan man stole paa, at
dette skyldes dens Fortrin.
I the International Harvesting Maskiner
Champion, Deering, McCormik, Milwaukec, Plano
Tilbyvdes De Ten Mvalitet, som kommer sra Berdens ypperste Fordele i Fabrikation.
Ten Okøonøomi, jom kommet fra at, ens Pris paa Materialet.
Ten Tryghed, som kommer: jra en vel etableret. permanent Jnititutton.
Den Bekvemhed, jom kommer sta jærskitte Azenturer overalt, og hvor Reparattondartikler altid haves.
De kan ikke have Raad ttl at overse disse Fordele. De tilbydes Dem ikke i andre Brancher af Høstmaskiner.
Husk: International Brandherne repræsenteres as søorskjeuige Forhandlere. Tpørg dem ester mataløoger.
Binders, Reapers. Headers Healer-Bind as, Corn Binlers Corn Shochera. Corn Pickers. Huskeor and Sshredtern. Mos ra, Telders, Hay Rikes, Svaep
kRaueos llay Stackers. Hay Balers. Knife Grinlers. Gawoltine Khgnes Weber Mmagons Biuler Iuine.
Nyt Hospital.
Naar man kommer ind til Mt. Horeb
fra den vestre Fide, vil man strar lægge
Merke til en meget vakker nyopsørt Byg
ning paa venstre Side af Veien. Er
han ikke tjendt paa Ttedet, og man spør
ger: «Hvad er det for Slags Bygning»?
vil der itrar blive dig svaret: Tet er
Hospitalet». Tet blev bygget sidste Tom
mer og blev første Gang taget i Brug den
15de Tecember. Eterinden er Miss An
na kTwiggum, som med sin Erfaring og
Tugtighed er en meget flink og samvittig
hedøfuld SIygepletersfke Tet er en to
etages Bygning, og den blev bygget under
Or F
«nders Salves specielle Ledelse med
endel Veiledning af Toktorerne Evans og
Thompson, og er meget godt og pent ind
redet, og har man først gaaet igjennem
Hospitalei og ser det hele, faar man den
faste Lverbevisninag, at de, som har havt
med Bygningen at giøre, har været stn
meget vanskelige Opgave voren.
Ter staar ikke saadan Frygt og Ræd
sel af et saadant Hospital som der gjør
af de store Hospitaler i Sorbyerne, men
for Patienten gjør det mere Indtryk som
et Hjem unde paa Landet, og jeg ved af
Erfaring. at om Patientens egen Moder
var en «Trained Nurse», kan han ikkc
blive bedre pleiet end Anna gjør det.
Hospitalets Hovedlæger er T Hrr.
ECvans og Thompson. .
Tr N. C Evans er født i Perry,
Dane Countn, Wisconsin, og nedsatte sig
sam Læge i Mt. Horeb for ca. 25 Aar
siden. Ter kunde være meget at fortælle
herom, men af Frngt sor at komme i Hr.
Redaktørens Unaade. fordi jeg tager bort
formeget Tpalterum med mit Hospi
talsprat», skal jeg slutte med det Ønske
at Oospitalets Læger og Stygepleierster
maa have megen Held og Lykke med sit
Arbeide.
Jeg var Hospitalets første Patient og
havde for a' den ang min Fod ampu
teret for »T.iberculosis in the Bone»,
Llaf Dagene.
Fridtjof Nansen holder Foredrag
om den politiske Situation i Studen
terirmfundet paa Torsdag. Regjerin
gens Medlemmer, Stortingets Med
lemmer og Redaktørerne af de politi
ske Blade i Kristiania er indbudt.
; A 7. J
Ø EXPE
Man kan ikke narre Farmeren mere
end en s
Naar De derfor ser saadanne er;
skiner som Champion, Deering, MeCor
mick, Milwankee og Planv vinde i Vo
pularitet hvert Aar og stadig opnaa stor
(re Anseelse hos de Xarmere. som kjøber
dem og bruger dem. da lan Tc med
Trvgde gaa ud fra, at der er jod ærlig
Valuta i disse Maskiner en Valuta
on et Fortrin, der ikke findes i Majstine
som ikke har formaaet at vinde Tilttd ho
s betudeligt Antal Farmere.
' Men husk paa. at det er ikke en let Zag
at bygge en sørste Nlasses Maskine hver
Gang. lige saa lidet som det er en let
Sag at faa 40 Bu. Ovede pr. Acre hvert
Aar eller at opdrætte en 2.10 Traver
eller en Præmieore hver lang.
Fabrikanten har sine Gjenvordigheder
– lige saa plagsomme som Farmerens.
Lag at erhverve første nlasses Materiale
er en as hans første og værste Vanskelig
heder.
Lumbermarkedet, Jernmarkedet Itaal
markedet fluktuerer; han kan ilke nvſt
sikker paa, hvad Matertalerne vil koste
ham nogle Maaneder fra nu af
Nvaliteten varierer Cn Forsendelse
af Kul eller Ttaal eller Lumber eller
Maling eller Teildug svarer meget ofte
ikke til Overslagene.
Undertiden synes det næsten umuligt
at opdrive den Ting, som mejt trænges t!!
Frembringelse af et persekt Produkt.
Denne Usikkerhed i Crhvervelsen af der
rette Materiale, til ret Tid, til rigtige
Priser førte naturligt til et uundgaaelig
Resultat:
Fabrikanterne af de fornemste Oøt
maskiner – de som havde skabt sig en
egen Itilling paa Markedet sagde:
«Vi kan ikke taale dette; i maa
have bedre Materialer end de, vi faar.
vi maa have dem, naar vi trænger
dem. og vi maa have dem til rimelige
Frier Er der ingen anden Maade at
are det paa, saa vil vi udminere vor
egen Malm, støve vort eget Itaal, skjære
vor egen Lumber, lave vor egen Maling.
Lae vore egne nul og lave vor egen
Coke saavelsom konstruere vore egne
Maskiner. Ran en af os ikke drive en
Jerngrube og et Ttaalverk. kanste to af
os i Fællesskab kan – talfald kan fem af
os
Og sem blev det
Fabritkanterne af sem af de bæedste
Selvbindere besluttede, at de i Fællesø
skab vilde producere, til Brug i deres
forskjellige Fabriker, Materialer for
| Høstmaskiner, saadant som det ikke
skunde være muligt for dem
at erhverve paa anden Maade
Materiale, som vilde være under deres
personlige Opsnn fra først til stdit, og
m
ver Henseende.
Tette har de gjort.
Di kan spare dig Penge og Arbeidskrafst
5krivester Katalo
og briste
LAVWV MFC.Cco ....... St. Paul, Minn.
e
En MONiTORrR CRAIN DRILL Frit
For det bedste var paa denne Maade e
Hvorfor er en Monitor Double Disc Drill som en Huiomodil?
c vil vi give en UnlloR la bnlll, en as dem, som vandt hoime
Vræmie ved at vontøe udi ngen, eller red tere Deuøo
mMærdi. anvendt paa njødet as en tørre Trit M garanterer,
at hverken Tøle mumbo, ver Tmaasten, Maiøitikeiter kkeab
\ af noget Slags kan opltøoppe denne Trill, og at den vil atøre
Ardeidet hvor Hesie kan gaa Vor illultrerede stataliog for
tiarer deno særegne Træet nøoianta. Ten øll n1ælvpe dig til at
gjætte Maaden. Hd din kjødmand vise dig en Maskine eller
en atnalog Dersom han ikke er vor Rgent laa lad nam ilke
bringe din paa veie ved at tale m naen rare Maskine.
Erlriv direkte tit oo efter tatatog No 20 som blindt 1rit.
MONITOR DRILL COMPANY. Minneapolis, Minn.
Fr saae ren; ,
e
Ko t–rr _» y s. 5 -
et e
Etrivi az etter vor rie nata o10: det fortælle 1 vo pAU
| ad bjor i lykkøli
G60mmg bjortjemmetlykkelig!
as
j § aa»: . med en HOME MUSIC BOX. Ietm mete met to
i ' n n e t ; k!! o »os a
|e m Min
i ld- ja eet med er Bi Ur.
| s maa... age har se ene pra en
j ni. en ved at to i e skulle
ESs HOME Ys ad Tale Knen ved Ratdorend Rod.
tagelie. Ugenter tjener Tenge. vnurtiy 1 ren I Jentd Frimerike for ei or datilo
S1anDaRD MFG. CD. 29 Beekman St, NEW YORK, P. 0. Bax I119, Dept. U.
1 ....
tans den Boste
Et næsten useilbarligt Middel mod
| Engdommei Halsen og vungerne,
CTORANT tjendt og brugt over hele Berden
! i over et Naryundrede.
Af
Te har gjort det paa samnæe
Princip, som naar egt k slaar
sig sammen om at indføre en god Hingst
eller at erhverve en god Stamgris,
et Znes Farmere samvirker i Opførelse
af et Meteri, eller naar MM eller slere
Farmere danner sit eget Brandsorsik
ringsselskab.
Dette Samvirke har resulteret i Pro
duttion af Materialer. der muiagjør Fa
britation af en Ulaøsse Høstmaskiner, der
aldrig har havt sin Lige med Hensnun til
Rarighed og Paalidelighet
oa Farmeſtrens Tilfredshed paa alle Maa
der.
TZaa–anne HOøstnaskiner. som idag vro
duretes af International Harvester Jom
panys forskjellige Fab ker. kunde umn
lig produceres under andre Cmitændig
heder – undtagen til en umaadelig Pris
forhøiels.. ,
Vi agter at fortælle mere om o tterna
tional Harvester Combanns Fordele i se
nere Artikler i denne Række mere om
dets vældige Lumber Camps. Arkansas
on Missonri, om dets nutgruber i Nen
tuctn, dets Jerngruber t MWisconsin on
Minnesota – dets Ttaalverker i Illi
nois; vi agter at fortælle om andre
Forbedringer og om l konomisertng baa
de i Fabrikation og Cmsætning men i
nærværende Artikel ønsker vi kun at næv
ne disse to Ting til Teres Cnerveielse
1. The Internattonal Harvester Com
vrann bestaar af Fabrikanter af kun de
Mastiner. som Landets Farmere har
audkjendt for at være mest værdige deres
Tillid Champion, Deering, McCormick,
Milwaukec og Plano har godtgjort
stt Rrrd og vundet begertret Aner
tjendelse af Brugere i alle Dele af Lan
det.
2. The International Harvester Com
pann har, med Zamvirken mellem sine
fem Fabriker, Fordele i Fabrikationen
belt fra («ruberne og Skogen til Far
men som ingen anden Fabrikant af
vandbrugøredskaber har, hvilket sætter
det istand til at vide, at hver Maskine
i nogen af dets Fabriker indeholder kun
det bedste Materiale, som er at opdrive.
Vi ønsker, Te skal overveie disse to
IMmn.
Te Oøstmastiner, som er godkjendt af
de fleste Farmere.
Te Oonmasliner, som indeholder de
bedste Møterialer.
Tette betyder noget for
T e m.
Ze efter vort næste Smaaprat, og
imidlertid vil Te uden Tvil finde n
tureri Deres egen Cmegn for des øst
mastiner. Over dForhandler aar
grundigt den Majskine, dan sælger. og
har en komvlet Forsyning af løse Ma
stindele. Det vil glæde ham at vise Dem
sin spectelle Branche og at forsnne Dem
med Uatalog og fuldjændige Oplysnin
ger.
––––––
» ved hiden af at give dig den nyest forbedrede
og vidunderligste Harm i harkedet ikte alene
sor at udjerne Marken, men sor at rndde
N – Ugræs fra Iæden.
zort as bedste Itaal og
bøielin. Har injen Bolte
eller Fjær til at blwe løje,
mon
Dersom din Kjobmand
ne ter at skasfe dig en, saa
friv til os.