Newspaper Page Text
31te Hargang. i En let Maade At holde sig frisk paa. Det er let at holde sig frisk dersom man kun vil iagttage nogle faa simple Sundhedsregler. Det vigtigste af alt er at holde Ma-ſt ven iorden og for at gjøre det er det ikke nødvendigt at leve paa Diæt eller følge en bestemt Regel eller Spisese del. Saadanne Paafund gjør bare en lunefuld Appetit og en Følelse af at visse yndede Retter maa nndgaaes. Prof. Wiechold giver temmelig godt Raad om donne Sag: han siger: «Jeg er (s Aar gammel og har aldrig havt en alvorlig ØSygdom og paa samme Tid har mit Liv for en stor Del værot indendørs; men jeg opdagede tidlig, at Veien til at holde sig frisk var al holde Maven frisk, ikke ved at spise Bran Craders eller ved Diæt af no gen Slag; tvertimod, jeg spiser altid. hvad min Appetit har lyst paa, men i de otte sidste Aar har jeg altid for Skik at tage en eller to af Stuarts Dyspepsia Tablets efter hvert Maal tid, og jeg tilskriver den robuste Hel bred for en Mand i min Alder til det regelmæssige daglige Brug af Stuarts Tablets. er, om fn- nN fox dig Ina Min Læge raadede mig først til at bruge dem, fordi han sagde, de var aldeles uskadelige og var ikke en hem melig Patent Medicin, men indehol der kun de naturlige Fordøielsesmid ler, Peptones og Dinstase, og efter at have brugt dem nogle Uger har jeg aldrig ophørt at takke ham for hans Raad. Jog tror oprigtig, at Vanen af at tage Stuarts' Dyspepsia Tablets efter Maaltider er den virkelige Helsevane: thi deres Brug bringer Helbred til den syge og manglende og bevarer Helbreden hos den friske og sterke.» Mænd og Kvinder over femtiaar Alderen trænger et sikkert Fordøielses middel efter Maaltiderne for at sikre fuldkommen Fordøielse og afverge Sygdom, bedst kjendte og mest brugte er Stuarts Dyspepsia Tablets. De findes i enhver vel reguleret Husholdning fra Maine til California og baner sig hurtig frem til populær Gunst i Storbritannien og Australien. Alle Apotekere sælger Stuarts Dyø pepsia Tablets fuld Størrelses Pakkſt for 50 Cents, og for en svag Mave er 50 Cents ofte nok for 80 værdt af godt. od « =– 0lAk) Driftige Agenter ønjskes sor denne I letgaaende, hurtige, tidsspa i k rende, arbeidsbesparende Sy p matlkine. as: i e MN i i » La s en Al. M-- II) : . er M vMm du da, t: i III Mai e V e hin e. as g ne. se y sj s. e vi --nkR Mk Man s i ei Vns e NATIONAL SEWINGMACHINECD. Fabrikantør af Sucoøssful Sewing Machines BELVIDERE, 1LL.. amtnica –n 21 s II – øv Q:- . : ( l 2 æepelbreder, menø Te jover, ltighoste, Cronp, Brønkit, » . «r as! BW, Oøsie, Grip Høfeber, Diste aa rit, Skarlagensseber. | ja . Forsøm ikte at druge Cresoløne for ny pfD de vlagende og oste dødetige Syg» e domme den andefales'or I mere end 20 Aar har vi faaet de kraftige sorsikringer om at der er intet bedre. Øpørg Deres Læge derom. En interessant Bamflet. der sendes frit, giver de bedste Bidnesdyrd om dens Mærdi. Alle Apotekere. vAPD-CRESOLENE CO.. 180 Fulton St. New York. - kjøber Billct til elter fra Norge, Sverige, Danmark og Finland saa nlskriv Undertegnede eller nærmeste Agent for ANMERICA)N, OOMINIDN os Baærdifulde Cplysumnger angaaende Reisen, Bil letpnier o s. v. sende paa Forlangende. MoneyOrders, Brzler amt Trarellers Checks billigt iilsalgs. HFRANC1IS (. BHROW N, MWont. man. Agont. 9o–- 96 Dearborn itr. CHICAM),ILIL ms Mhite –2tar Lines. Unaranty vuildimng. Minneipolis. Minn. T. H.LaRKE. N. W F. A.. Dominion l ne, V: Kovert otr.. St. Paui. Minn. EMNMNQQ...... nEnm4°.EE, P)jSsOs CUVRE FOR i neraneoer Hvor ArT t ANDET MISssLYKKES. Bedste Hostemadiein. ver I) S emagende Hrua tHida BSolst A ra apoteker. T e aa Fra Norge. En død Elgore fandtes forleden ved T.isjø at Olav Berge. Saavidt man kan se, er der ingen Merker efter Skud. Den synes helst at være selv død, meldes fra Skien. Løenulykken. Et underligt Træk. Paa Bødal og Nesdal fandtes 122 Mennesker, skriver «Fj. Bl.» 61 døde under Ulykken, 61 lever. Der var 21 Børn. 12 døde, 12 lever. Nmaadelige Skiferleier skal ifl. Meddelelse til »Morgenp.» være fun det i vebesby i Finmarken. Efter Forlndende skal Grosserer Christian Anker i Fredrikshald allerede ha sik ret sig Eiendomsretten til dem. Dødssfald. Driftøbestyrer ved Tæ tersdalsbanen Lars Lysgaard er af gaaet ved Døden af Strubekræft, 61 Aar gammel. Lars Lysgaard var Søn af Gaardbruger Anders Lys gaard og født i Faaberg ved Ulille hammer den 9de Februar 18411. I Telemarken sælges Aar om an det for 10000 Kroner af kunstig Saft, noget elendigt Søl af Sved sker og Sukker og tildels giftige Far vestoffe, medens Blaabærene raadner i Skogene, sagde Nyttevekstforenin gens Sekretær Hr. Selau forleden i et Foredrag i Kristiania. Ulykke paa Sjøen. Fra Oitteren meldes, at Fiskerne Bernhard og An ton Pedersen forleden blev borte paa Søen. De reiste om Morgenen ud for at trække Linerne og kom ikke til age. Sandsynligvis er Baaden gaaet fuld og er sunket. Den ene efterlader sig Kone og Barn, den anden var ugift. Totens Cellulosefabrik. Der er nu paa Gjøvikbanen indlagt et Sidespor ca. 1 Km. fra Nygard Station for Totens Cellulosefabrik. der aabnedes forleden. Sidesporet gaar lige op til JFabriken og har flere Spor, der for grener sig til de forskjellige Steder af Fabriken. Der arbeides daglig for at faa alt klart til Vaaren, da Fabriken skal være i fuld Gang. Der er ikke mindre end 500 Arbeidere, som nu er beskjæftiget ved Fabriken. Gaardhandel. Hans Wlesmad har ifølge «Gjøviks Blad» kjøbt Gaarden (Glestad i Veldre af sin Moder, Enke fru Glestad, for 50,000 Rtr. og Jøde ranad. – Ole Melby har solgt sin Gaard Holt i Brandval til Søren Berg og Gustav Kirkemo i Hof og Hagbart nirkemo i Grue for 45,000 Kr. kon tant. – Lensmand Astrup i Vaaler har kjøbt Brede Svennebys Halvpart af Tuskeberget Skov i Aasnes for 33,- i») Nr. Spirillens Opdæmning. Opdæm ningen af Spirillen er nu færdig meldes fra HOønefos. Vandstanden har naaet den ved Reguleringen for udsatte Høide, hvorfor man venter, at Vandet snart vil blive sluppet ud. Tette vil forhaabentlig bevirke en Be dring i Arbeidsledigheden ved Bru gene i Beina og Aadalselven, idet Dristen her atter kan gjenoptages, ialfald med indskrænket Arbeidsstyrke. Randmangelen i de øvrige Vasdrag her er desværre endnu stor. Elektri citetsverket har, som før omtalt, for uden at maatte udskille Gadebelys ningen helt, nu ogsaa maattet fore tage Indskrænkning ved den private Belysning. Stormen tog Huset. Paa Rodø i Nordre Helgeland hændte det under en voldsom Storm for nogle Uger siden, at et Vaaningshus, tilhørende Johan Johansen Sktjervig, af Vin den blev slynget op i Luften, knust og spredt over et Omraade af ca. 200 Meter. I Huset befandt sig T Per soner. Den ældste Søn 16 Aar gam mel, og en liden Pige var ovenpaa i Loftetagen og førtes med Bygningen op i Luften. De bleb kastet flere Gan ge rundt i Loftrummet, indtil Byg ningen knustes, forunderligt nok uden at nogen kom til mindste Skade. Den næsten !)-aarige Bedstemoder og Ja. miliens andre Medlemmer maatte tilbringe Natten i Fjøset. Fra Indherred skrives til »«Dags posten»: I de øvre Bygder og tilfjelds har der faldt en saadan Mængde Sne, at det er næsten ufremkommeligt. Dette virker især hemmende for Skog kjørsel, og en stor Del af Beboerne i de indre Bygder maa nu hente sit | Brænde i de langt bortliggende Al menninger. Trafiken har været mel | lem Hylla paa Inderøen og Stenkjær, som er blokeret. Foruden den nævn te Varetransport er der i Vinter et sme Steder ganske bra Trafik. Saa ledes skal der leveres en hei Del Tøm mer og anden Materiale til Jernba nestationerne fra og med Solberg nordover. I Værdalen drives med Stenkjøring til Kanalvæsenet, som bar endel Forebygningsarbeide i Vær dalselven i Vinter ogsaa, ligesaa ved selve Værdalsøren, hvor Elven gra ver for hvert Aar. Skulde der kom me Regn i nogen større Maalestok ef terpaa denne Snemængde, vil der utvilsomt paa sine Steder komme til at bli Oversvømmelse. Vært vil det stille sig i Værdalen. siden de store Ismasser lagde sig for i Elven oven sor Værdalsøren jaa Elven dæmmer op. Hvis Iøsmasserne bliver liggen : vil Elven komme til at oversvøm me de lavere liggende Egne. De mange Ildøpaasætteljer, som i den senere Tid har sundet Sted i Drammen har selvfølgelig vakt ad skillig Uro og Uhngge blandt Byens Borgere. skriver «Dr. Tid.» den 21de Feb. Der sindes endog dem. der er blevet saa opskræmt efter den sidste Brand i Mandags. at de senere har foretrnkket at tilbringe Nætterne fuldt eller ialsald delvis paaklædt. Undersøgelserne drives med den stør ste Ihærdighed. Selvfølgelig verse rer der en Mængde Rygter. Jorle den fortaltes der saaledes, at Ild paasætterne nu skulde have underret tet «rette Vedkommende» om. at na ste Gang stod Nullagrene og TDram mens offentlige Bad og Vaskeri for Tur til at brændø-. – Tre Ildspaasættelser har ogsaa inat fundet Sted, de to i selve Byen. den tredie udrntfor denne. ved (Glas verket i Skoger. Politiet har udsat en Belønning af 50) Kroner til den eller dem, der kan give saadanne Op lysninger, at Forøverne af Ugjernin gerne kan blive opdaget. Osebergskibet. Tet paa Ojseberg ØOdegaard i Slagen fundne Skib er nu sikret for Universitetets Oldsagt samling i Nristiania. Denne for Cam lingen saa betydningsfulde Erhvervel se skyldes generøse Opofrelser fra for skjellige Hold. Først og fremst har Godseier, Kand. jur. Fritz Treschow til Fritzøhus skjænket et Beløb af 12. 000 Kr. til ØLiemedet; takket være denne store Offervillighed har Enig hed kunnet opnaaes med Eieren af Oseberg, Gaardbruger Oscar Rom, angaaende Gravfundet, som i sin Hel hed er bleven erhvervet af Godseier Treschow for at overdrages som Gave til Universitetets Oldsagssamling. Vi dere har Kristiania Formandskab en stemmig besluttet at indbyde Repra sentantskabet til at fatte Beslutning om en Berilgning af Bykassen stor 10.000 Kr. som Bidrag til Bevaring af Oscbergfundet paa Betingelse af, at Fundet bliver Universitetets Eien dom. og at de nødvendige Midler til Fundets Bevareclse forøvrigt tilveie bringes paa anden Maade. Endelig har Aktieselskabet Ringnes Brnggeri ajennem D'hrr. Konsul Arel Heiberg ong Ellef Ringnes skjænket 000 Kr. til Osebergfundets Bevarelie for Uni versitetets Oldsagssamling. ligesom der i samme Øiemed paa anden Matr de er tilveiebragt et Beløb paa 2,000 Kroner. Fredskongres. I September skal der i Brysjel, Belgiens Hovedstad, holdes en Fredø- kongres. og de amerikanske Medlem mer af den vil stille følgende tre Jor slag: Republikerne i Syd- og Mel lemamerika skal opfordres til at melde sig ind i den Fredsforening, som Storthingsmænd rundt om i Landene har dannet. Voldgiftsretten i Haag skal gjennem en almindelig Voldgiftøs traktat saa Myndighed til endelig at afgjøre Sager, som henvises til den. En international Kongres skal ud nævnes for at underhandle om en saadan Traktat og give den Form. De Magter, som underskriver Tral taten, skal derved forpligte sig til at henvise visse Tvistepunkter til Retten i Haag, og naar et Folk henvender sig til denne Ret, skal det ligesom i on Civilsag varsle det andet, som det lig. ger i Strid med, om at møde og for svare sig. Et Mønster for Afgjørelsen af in ternationale Stridigheder danner de Forenede Stater selv. Unionens for skjellige Stater har nafhængig Ju risdiktion i sine indre Affærer; men kommer den ene Stat i Konslikt med en anden, afgjøres Sagen af Høieste. ret i Washington. Domstolen i Oaag bør indtage en lignende Stilling lige overfor alle Lande i Verden. Hikken er en krampagtig Zammen trækning i Mellemgulvets Muskel masse. Hos mange indfinder den sig ved Forkjølelse eller efter Anstren gelser paa fyldt Mave. Uden at var-ſt farlig er den meget ubehagelig, naar den staar længe paa. Jor at stanse den, kan man holde Aandedrættet ret længe tilbage, fremkalde Nysen ved at »frisle» i Næsen eller se mod et stærkt Lys eller drikke et (las Vand uden at aande. Plinius angiver som et pro bat Middel at kradse sig i Haandfla den eller at dyppe Haanden i meget varmt Rand. FRA DEN SIDSTE TIL DEX HFORSTE Folk plejer at bruge almin delig Torskelevertran mod Hoste, Forkølelse og Strube og lungelidelser efter at andre Midler har slaaet fejl. Scott's Emulsion er den tids svarende Idé af Torskelever tran – den fsorste i Stedet for den sidste Tilflugt, naar san danne Sygdomme viser sig. Oliens Smag er ikke frem trædende, og selve Olien er til dels fordøjet gjør den let for Maven. or: Emulsion er hurtig, paalidelig og hjælper i alle Aldere. Vi vil ende Dem en Frnve frit paa Forlangende. Bcorr a Bownr, 9PearlStroet, New rork, Den 14dDde Marts 1905. vidt fra Norgesreisen. Dit og Tat sra Opholdet i Norges Hovedstad. «Korrespondance til »«TeeoratPosten».) m Det er mest Damer i Uutikerne i Aristiania, baade som Radterere og Betjente. i det hele benvtie. Damer uhyre meget her til ved alle offentlige Steder. som Usgers ved Thoatre og Koncorter, som Betjente –d øarde robene. hvor man indlev e ut Tøi, Tamer sælger ogsaa som Neael Pro granmmer her maa m 1 nemlix altid betale 10 Øre for rammer ved alle Koncerter o. s. v. Ued Fol. keskolen og mange private ſt loler er det ogsaa mest Damer, ganit taa Der. rer, Grunden er vel, a Damerne faar mindre Betaling. Ekatterne her er forfard.ige. saa at i et Tilfælde ialfald en «md som har 15,04) Kroner i Indti i betaler 3,5040 Kroner i Skat. thanmaaden er ganske dyr. ialfald i tirvniania, Æg koster saaledes her 11 O. næ sten fire Cents Stykket. –mor 30 Cento Puudet, 0- men saa har man saa udmerket Margarin ber for 22 Cents Pundet, at de fleste muaer det: jeg har i lang Tid selv st det i den lnkkelige Indbildning t det var rigtig ferskt Meierismør, on ja tror. det vilde være faa, som kunde kjende Forskjellen. Priserne pai ajøod er omtrent som i Chicago ei vinne apolis. Melk og Fløde lige Hu leien er ikke saa dyr her. man ikke behøver at bo i Byen: ntrum, oa mange Leiligheder, son dolev « sørt i Jobbetiden, staar nu tommo. Nestaurationerne er ganite billige her: enkelte Steder, som øm Mid dagsbørsen og Dampkjøtt. net. kan man faa god kraftig Mad om ikte netop saa fin), to Retter for Ore. omtrent 17 Cents, og det er srore Portioner, saa man har alt. man kan spise. Paa (Grand Theater kafeen o. s. v. som anseet tor nogle af de bedste Steder, faar man Mid. dag med to Retter, efter Ualg for en Krone, og saa 10 Lre i Drikke penge. det blir altsaa omtrent 30 Cents for det hele. Pant eo Børsen har de meget god og ganske billig Mad, der koster saaledes: Gri sesteg med Surkaal G0 Lt. äaylling 75 Øre, Gaasesteg mod Compot T5 Øre, Beef med Løg T5 Øre Posteier af forskjellige Zlags 30 Cre deilig Fiskevudding GO0 Øre, Ommmer i Mayonnaise 50 Øre, Bonillton 30 Øre mens Desserter som Multer med to Fløde er 5 Øre hjemmebagt Æblekage med Cremc en Portion saa stor. at der er finldkommen nok til to Personer koster bare 30 Øre. Caramel-Pudding Øre, Lag kage 15 Øre. o. s. » Saa er der mange mindre Spistvarterer, hvor man kan faa god Middag for ») Øre. Kaffe, Ol eller Uin er naturlig. vis ertra. Øl er notjaa dyrt paa Restaurationerne, 22 «0 Øre for en halv Flaske, to imaa ØlGlas, Rhinskvin og italiensk Vin forholdø vis billigere, der faar man tre store Vinglas for 30 10 Ore. Kaffe ko ster som Regel 25 Lte og er ikke saa ø som man kunde vente efter al den Skryd man har hørt om norst Kaffe. Den er ofte bittr. | ' Det vrimler af Puonater her i Byen, det er rent formmsende, at de alle kan eristere. Jormodentlig kom mer det vel af, at sit megen Ungdom ligger herinde og studerer, og saa at saa mange ældre Jolt intter til Byen, især enslige ældre Tur og Herrer o da snnes de, det cr baade billigerſt og bekvemmere at i Pensionater end at føre Ousholdni selv. Gode Ponsionater kan man i for fra 75 til hundrode Kroner mirent 22-30 Dollars Maaneden –d alt indev-- fattet undtagen Tritt ſtenge. Er der flere, som bor sammen er det altid Moderation. Drikke ngene sættes enkelte IFteder paa ) mingen, andre Steder rogner man t Procent for sast Tart, men som Uegel behøver man ikke at betale end fem Pro scent, ofte ikke saa mot. ' Vi blev glædelig rrasket ved at sinde saa mange Jo!t i kirkerne ber vi havde Indtryk ô at det mod. satte var Tilfældet. «en her i Kri stiania ialfald er des aldeles s fsnldte, at man ofteir kke kan faa Plads, uden man er ude en god Øtund, før (Gudstjenen begynder. Før bragte derfor me med sig Ta. buretter. som de fik –v til at sætte i NKirkegangene. men den Jordskjæl. vet her i Oøst er d te blevet for budt, da der den –oidag i mange Kirker blev Panik. –1 det var ren ubegribeligt, at. det at af uden Tab af Menneskeliv. med ele Midtgan gen og de andre »mnge opfyldt af Taburetter og staaende Mennesker. Vi var i Uranienbora virke den Tøn dagen, og den var sa fuld, at Folk ikke alene stod og sad pakket i alle Gange og oppe bed Alteret, men lige indtil Trappen ov til Prækesto len var den saa suld of Folk, at Pre sten næsten ikke kunde komme op der. Jeg sagde derfor til min Mand: «Hvor skrækkelig her vilde være, om der skulde blive Panik, – og ganske kort Tid ester var det. Jordskjælvet fandt Sed. Men det merkedes saa lidet i den Kirken, da den staar paa selve Fjeldet, saa de fleste ikke lagde Merke til nogen Rystelse. nogle mer. kede lidt til det. men troede det var en tung Vogn. som kjørte sorbi. Min Mand syntes, han sølte, at Gulvet anngede under Fødderne. mens jeg. som stod lige vod liden af. ikke mer kede Spor af Bevægelse. Bare i selve Nristiania By var der stor Forskjel paa Mærkbarheden as Rystelsen. I enkelte Dele af Byen var den saa sterk. at Vinduerne klirret, alleslags Nipøssager faldt ned, Lamper ligesaa, ja, lige indtil ganske tunge Sager som Statuer blev væltet, og der for-ſt taltes endogsaa om et Sted. hvor et helt stort Ikab blev væltet overende. Folk flygtet ud fra Ousene og troode de holdt paa at falde over dem, og mange blev saa forskrækket. at de endogsaa efterat altsammen var for bi. ikke vovede sig ind i Ounsene igjen paa lang Tid. En merkelig Jorc terlso som kom tilsyne derved. at Jolk styrtede ud, som de gik og stod. var, at skjønt Jordskjælvet ikke fandt Stod før ved halvtolv Tiden, saa var der en Masse Jolk. især Damer, som endnu ikke havde staaet op, men laa i dyb køvn, og styrtet ud paa (Gaden i dybeste Negligee det maa siges at gjøre Søndagen til Hviledag i bogstavelig Forstand. Udover Lan det, især langs Nysten, var RMtelsen svært mærkbar, især i Imaalenene. Folk blev mange Steder kvalme af den gnngende Bevægelse. og det hændte mange Steder, at de saldt al deles om ude paa Veien eller i On set. Som en underlig Ting kan naæv nes at Dyr især Heste, lige før Jord skiælvet begyndte, viste de største Tegn paa Frygt. saa deres Instinkt maa have sagt dem. at noget var paafærde søor Jolk morket noget overnaturligt Den gamle Rirke paa Id lige ved Jredrikøhald. som var meget gam mel og ærværdig, blev næsten øde. lagt, den ene Væg styrtet ind, og hele Rirken blev saa ramponeret, at den ikke mer kan restaureres. Ogsaa i en af Kristianias Kirker blev der .Øpræktker i Væggene, og. Jolk styrtet i de fleste Kirker til Dørene aldeles rædselslagne, og det var alene den Aandonærværelse, Presterne i et Par irker og Organisterne i andre viste ved at istemnre «Vor (Gud, han er saa fast en Borg», som forhindret alvor lig Ranik. Denne mægtige Zalme beroliget Iindene saa Jolk kom sig ud. uden at falde over hverandr-Ò. Salmesangen er ualmindelig god her i Kirkerne, og Orglerne og Organi sterne fortræffelige. Det bedste lir tekor. vi har hørt, var i Fagerborgs atirke. Jeg troede. jeg kjendte den største Del af de lutherske Zalmem lodier. men her er der saa mange utjendte, meget vakre Melodier, som bennttes. og som jeg ialfald aldrig har hørt i airkerne i Amerika. Nu har ogsaa Catharinus Elling beriget toralbogen med en Del nye Melo dier, som han har fundet omkring i de forskjellige Byader. saaledes flere ja søndre Trondhjøoms Amt, fra Roms. dalen, Nordfjord. og de er omtrent alle overmaade vakre og gribende. on har bevaret baade det ægte norske. veemodige Præg. og paa sanmme Tio er de virkelige hirkemelodier. Disse af Elling indsamlede Jolkemelodier er i Sandhed en Berigelse af de lu therske Folkemelodier. –ù En Ti nirkeskikke er anderledes her end hos os i Amerika. lTaaledes staar hele e nigheden op. mens Presten messer el ler læser Indstiftelsesordene og Ja. dervor under Nadveren, mens de ikte reiser sig under Læsningen af Rol lekten. Og Barnedaaben har de al tid efterat selve Gudstjenesten er forbi, – det bruger jo de tyske Luthe ranere ogsaa. ialfald i Byerne. Vaa mange Steder har Jùdderne Haand klaade med til at tørre Barnets O0 ved efter Daaben, og Pigefadderen ajør da dette selv istedetfor Presten Men en stya Uskik har de her. og det er, at saa mange styrter ud med det samme Presten gaar ned af Stolen. Presterne, især Stiftsprovst Jensen, taler meget alvorlig imod dette, o prøver at faa Folk til at blive sid dende. Øer. hvor Gudstjonesterne er saa korte (de er omtrent altid forbi Ulokken 12 og begynder halv-elleve), oa hvor Folk som Regel ikke sviser Middan før halv.tre eller tre. stuid man snnes. at de gjerne kunde sidde rolige til Gudstjenesten er forbi, – ialfald de fleste. (Mere) Tungegnmnastik. «Ll njairpwllgwyngyllgogerychwyrn drobwlltysiliogogogoch». Dette er et Navn, Navnet paa en Landsdel i Wiles, men et Navn, der hverken kan udiales as Nordmænd eller Englændere. Det sorekom sorleden un der en Retssag i England, og Statsad ok aten kaldte Stedet jor Lansair, men Dommeren, der aabenbart maa have fundet det sor kort af et Wales-Navn at være, spurgte om Stedets sulde Navn, og saa fik han ovenstaaende skrevet op. slige alenlange Navne skal ret hyppigt forekomme i Wales, men ovennævnte kan endog saa en Englænders Mund til at gaa i Baglaas. Nyresyge hos Kvinder. Lydia E. Pinkham's Vegetable Compound er specielt heldig i at helbrede denne farlige Sygdom. ' Af alle kjendte Sygdomme, jom svinder er plaget med. er Nyreiyge den tarltgste. Sandhed. nden tidltg og rigtig Brhanditng, s vil den trætte Patient sjelden komme ig. » Fuldt opmærksom paa dette. gav Ørs. Vinkham tidlig paa sin Løbebane dette Em ne et indtrængende Studium. og ved Pro duktionen af hendes ypperlige Medicin bie der omhyggelig sørget sor den rette 2am mensætnmg af Urter, der sikkert vide helt brede Nyresyge hos Kvinder. Regetable Compound virker Harmoni med de Love, der styrer tele det kvindelige Tystem, og medens der er mange hjaaka dte Mediiner sor Nurejyge, er Lydia E. Pinkham's Vege e Compound den eneste. specielt preva reret sor Kvinder, og Tusinder er ved den | blevet hetbredede sor farlige Nyretilsælde Uordner i de kvindelige Organer vil hurng paavirke Nyrerne, og naar en tvinde har saadanne Symptomer som Smerter lee Tyngde i rænderne, Rygsmerter, Nedtyn gen, Urinvanskeltgheder af alle Slags; ujædvanlig Tørst, opjvulmede Hænder og Fødder, Opsvulmen under Linene eller stik kende ITmerteri Ryggen og nedad, da kan hun bære sikker paa at Nyrerne er angrebne, og hun burde ikke opsætte at bekjæmpe Iyg dommen med Uydia E. Pinkhams Vegeta ble Compound, nvindens Medicin sor kvtn deilige Lideljer. De følende Breve vidner om, hvor overordentlig heldig den er. ! Lydia E. Pinkham's Regetable Compound: en svinde Medicin sor Uvinders Lidelser s. ' Dodøosald. | Tødasaldtanmeldelser optages ara i naar de kte oversnaer 10 Linier Inv Crd regnes soren ne For alt oner 10 v njer maa betates1 Gent or hvert Ord. Mindedtate betale med øents vr Amme Betating maa altid medkøtge Beititingen ' | ' Winger.– Herved betiendtgjøres jøor læg og Venner, at det behmgede Gud at borikalde ta dette Liv ttl et bedre min kiære Onstru, Marthe Winger. sødt paa Maarden Iørbæraet, øvre Ren dalen, Norge. den de ti. 18; hun døde dens 351– Marto 195, efterladende en jørgente Mand j oa 4 maa Børn. «Fred med herude –tøv, vellig net være hendes Minde. Martin Winger. Hz:lhmst, Mis øte Marts 190 ' e dddd mise.– Derved bekjendtgjøres ser sravæien de 1ægt og Renner, at vor kjære Datter Martha Rije sødt) Widconsin af Forældrene dward Rise og Annethe iise, født Uien, den mude nart1m dode at Tærina den tde Fedruar i i sine so mmoSttteSettn Ua., Wiø. Dun døde altjaa i den nnge Alder as itot 21 Aar 10 Maaneder og Dage. Asdode at en vel ajtet og asho!dt Pige iblandt sine Ilægtninge og Njendinger og et saaledes dybt javnet ai jam. me. Fred wed hendrs Etøv, velsignet være hen des Minde «dward Nkile Mit. Annethe Kije T yolstad. – Tet er vor tunge 2od at de kjendtqgjore ior sravrrende 21ægt o) Benner, at det har behaget den almætije «ud ot bortkalde vor tjære ile Madel. født den 15de Dee thi; hun døde den. Marto 1505 ak Lungedbetændoelir o. o=gnoÞonyvgSOF ni at Jejus har taaet vor lille Radel hiem m Fem Zøskende degræder med os Tadet as vor ufor glemmelize lille Datter og Øøster Mabel. stred med hendet 1øv velngnet være hende Minde i Hans. Iøitad Anne h Tølitad s Bertine, Ciga. Helmer, Eddv og benry Tolitad. mWhalan Mmnn. ' e... aan…aþanùnaauDnan…a…neoaum°Èa>snmmmm » 2ønite du erved lekjendi gjøre for fta værende Z1æ to Be aner, at vør nært Roder Vernille eønstebu, af ik ved Døden i Iroen paa sin Frelier den 1» Jed 166i en Ulder as Uar og « Maaneder eiter « l1ages Tmadom a La mrro vun rart ødt paa Hadeland,. Rorge Døde hos sin 2rigersøn. Uhrtstopher ni Ur ness Mnn y ter lader en aldrende Wate ialle Børn, 1 børnebørn og 11 Børnebørnt børn. Hun blev oegravet d n –3. Feb. paa Møoe mikeiaard Ired med hendes Etøv, velsignet I oare yendes Mute. Hans Paulitn Mrs. C. Chriitøorherson. Mrø. O. (uhed Mrø. C. ODppel. Evanøville, inn e to –– – e uddduddddonddiMAPAGCMçPúA…R—P…A»-»…/vva Sterntland - Herved bdekjendigjores for .:-rnn$nn) aoa=rz=>na,' orenS.G. dritta t. Steensiand, født Natdeim i Skaaneditø cmoweer„ohaysncnnnth Janaar, et a gaaet ved Tøden. Dun udvandrede med sin øn til Umerita Arret 15) og indgik Æhtekib ør auden an med Nnudt -1tentlund mine imet o. Jowa, med hvem han levede i21Ua ret er 17 Har siden hendes Mand døde. Hun har ligget tiiengs i 7 Aar og 4 Maaneder. hun døde den de Frdruaer 101 Troen paa sin frelie: hos sin Datterdatter. Mts. Bretha Hetietvedt,i en al der ai Aar, 1 Maaned og Ø Tage oa dlevbegt so den 3die Rartd ved Blooms ld Kirke. Panor Bu forrettede. Fiedmed hendes 218., deliguet vare hendes Minde. ' j Paa :Zøn Ø. v. Gunderson og Tatter datters Begne Mrø. Øretha vettetvedt, Sdend Hetletvedt og Børn. OCtrander. Minn., 7de Marts 1995. ' ' coccrcrchcccnrr- Cm –HPødlelsdagsdogen», Te sendte mig. skal teg bare sige dette: ! Der er Tanles)vrog med limt af Lyn JIra de stærle Uanders store Eyn. Her er aaden Plads sor Benners Nadne - Baade dem, vi har, og dem vi savne. «. O -vme, Tau Clatre, ni. Mrs. Samnel Frake fra Projpect Platns, N. J. skriver: Njæro Mrs. Pinkham. Jea kan kke faa takke Tem nok for hvad Lydia k. Tinkham o Regrtadie Compound har gjort for mg. Ta e førn krev ti! Tem. havde jeg for et Nar lidt as hvad Læaen kaldte Nyresyge og en Ansamliing v maderen. Min Rya smertede fryatelig og jea led saa ak en ei Iaieljse af Redtyngen. at jeg nepve kunde aaa over «net Jea blev ikke dedre. og desluttede der or at natte med Pægen og tage Lyna . Bink. ham Vegetadle Compound. og dhe1 ei glad ved at kunne har at de: har suldstændi helbredet mm IeÊøg ud'ører nu e:d mit Urdede har ingen Ryzsmerter og ate de onde 2ymptomer erilorsvundne den kan k e nok prie Teres Medtcin. og jea vil n raade alle tviader der (der as Rnmesye. at vpropve det. Mrø I. W. Lang. 68 Urd Ave, New York. skrwer: e JIe1 har hadt store –delser as Ryresvae. Min Rm smertede altid oj jrg dtev mømodig. Jeg hørte. at uyta s Pnskhama Vegetable «omvouad vilde hel brede Rureinger og de undte derfor at tage det. Det har helbredet mig skjønt alt andet flog sril. Jøg dar andefalet det til mange Mennesker. og alle roser det døug Mrø. Pinkham'd staaende Ind bydelse. | Kvinder, der lider as Nyresnge eller hvil ken jom helst kvindetig Svaghed, indbydes til strax at tilskruve Mrs. Pinkham. Lynn, Mass. Fra den itore Rigdom af Erfaring. at hvilken hun vjer, er det mere end sand synligt, at hun har netop den nundskab. som vil hjælpe Teres Tujælde. Hendes Raad er srit og altid nyttig'. Esterspørgsel. Er der nogen som kan give mig Oplysnin om Aasulv I. Uangerak. Sidst jeg hørte fra nŸÞon,g r… S>s atve Underte'ning til Eivind O. Langerak, jrit P. O., Vann. 33 Fast Eiendom, tilsalgd eller tillteie. Th : to 22 Avertitsementer under ne. Tnmae. Ti. talas» og øftersvørgssel» koiter »d Centt for 3 0rd ser hver Man; os to dentsvr. Ord for alt som over. htaer Crd Avertøsementer indtaes ikkr for min. tre end dø) Jdentt Penge maa uramjeli; med) alte Besnilintjier et lønner sig ikte at bagsør: i smaa Bummer 1 wægtestabøtitbud toiter b Jentspr. I: Cyv Ord ajør en Linie. æ iljalgs eoller tilleie. En god – ùYtlreatur og hvede Farm paa 360 Acre: 204) Ncres under Plo1n Reiten Hv-01 Pasture- Land. Vil iælge for øt2 pr. Acre. hvis Han de sker strar – ellers vil den bortletes for 8 Anr for 82 pr. Acre eller 1, Avlmg. For non, u. Cdden, Terrace, Minn. j nn.53 Tilsalgøo. Zektton Land tilsalgs ved Eirren. Part rund af Alderdom sælge? min Farm ltge ved Hannafords By linje. Pris s0nv Tollars. unm Tollars kon tant, Re en. om trænge–. staaende Farmen. (hode Huje og stort Altiemereri paa Farmen. 140 Acres under Plog.10)Acresiudgtærdet, Havnegang, Bæk gjennem Ind eder: Reiten tan opdyrktes eller indgjærdes efter C ske. Lgtaa en Nvart 314 Mil fra Hanna sord. 20 Tollars pr. Acre. Ole Edland. Hannasgrd. North Tkona. 10.4 mMM )33MîMì3ì3ſtìÌVWwW I... Irrigeret vand i Goløo Ca» rado. luk blive ny pair s. y 1 er Udmerket niimat. For nærmere C–lyvmntnaer tlskiv o. OLSON, Holly. Colo. e ffHioo i Minnesota –Wisconsin so op, Takota e) op inada Bog frit Homestead. Alabama to od, Cu a «l til æ20. Alt ndmærket Land Land ialle Stater. Skriv efter Godtt1øbøUster 3g hvad Te vil have. Leite Benngeljer. JOHNSEN æ CO. 4– Unton Block. ar PAUL. MINN. to -M , –- os – , I stor sparmere Investere GB ør eder færdige til at benyt'r eder af de billige rkurnoner tit ostre Wasn. ington ti Bnareno undt og Fordelene. om mbud sid! vekjcndte Big Bend Tistrikt. i har Land for lave Priser, lette Riltaar, godt t, Avlingen har al drin slaaet fe., mgen ødelæggende Ttorme. Tkriv stra: til os efter illuitreret Ramsler. Vi tlbagedetaler Jrrnbanereisen til Ujødere. The BlIG BEND LAND CO. uwil hil, vwvH. s r – for din Jarm, mu, tler erndon 1 ter Ur dooromdelt den cr dei gende .trrsom du oniler purngt 21.4 aa man... nO0ATHWESTERM BUSINESS AGE 111M hana ot Commerce Iitg An APOL o. min. iö- n –Mfff –- « y s n ,taÒ9asyg”gfgslyn,, land og opdyrkset rand. » Tet bedite as Great Northernd øag RNørtherm Pacisted vand. Kg sort Muldjord med verdund. f «odt Band og Overflod at Brænde. | vave Prijser. Lette Vilkaar. Tu sfan ajøre dit eget Bal af hvilken om heist Trakti ak a til an nc.a Ekrtw efter larter. Priølister o.s.v. ' minntsOTa FARM Land C0O at tnonori ad »r mau. man