31te Hargang.
i
En let Maade
At holde sig frisk paa.
Det er let at holde sig frisk dersom
man kun vil iagttage nogle faa simple
Sundhedsregler.
Det vigtigste af alt er at holde Ma-ſt
ven iorden og for at gjøre det er det
ikke nødvendigt at leve paa Diæt eller
følge en bestemt Regel eller Spisese
del. Saadanne Paafund gjør bare
en lunefuld Appetit og en Følelse af
at visse yndede Retter maa nndgaaes.
Prof. Wiechold giver temmelig godt
Raad om donne Sag: han siger: «Jeg
er (s Aar gammel og har aldrig havt
en alvorlig ØSygdom og paa samme
Tid har mit Liv for en stor Del værot
indendørs; men jeg opdagede tidlig,
at Veien til at holde sig frisk var al
holde Maven frisk, ikke ved at spise
Bran Craders eller ved Diæt af no
gen Slag; tvertimod, jeg spiser altid.
hvad min Appetit har lyst paa, men
i de otte sidste Aar har jeg altid for
Skik at tage en eller to af Stuarts
Dyspepsia Tablets efter hvert Maal
tid, og jeg tilskriver den robuste Hel
bred for en Mand i min Alder til det
regelmæssige daglige Brug af Stuarts
Tablets.
er,
om
fn-
nN
fox
dig
Ina
Min Læge raadede mig først til at
bruge dem, fordi han sagde, de var
aldeles uskadelige og var ikke en hem
melig Patent Medicin, men indehol
der kun de naturlige Fordøielsesmid
ler, Peptones og Dinstase, og efter at
have brugt dem nogle Uger har jeg
aldrig ophørt at takke ham for hans
Raad.
Jog tror oprigtig, at Vanen af at
tage Stuarts' Dyspepsia Tablets efter
Maaltider er den virkelige Helsevane:
thi deres Brug bringer Helbred til
den syge og manglende og bevarer
Helbreden hos den friske og sterke.»
Mænd og Kvinder over femtiaar
Alderen trænger et sikkert Fordøielses
middel efter Maaltiderne for at sikre
fuldkommen Fordøielse og afverge
Sygdom, bedst kjendte og mest brugte
er Stuarts Dyspepsia Tablets.
De findes i enhver vel reguleret
Husholdning fra Maine til California
og baner sig hurtig frem til populær
Gunst i Storbritannien og Australien.
Alle Apotekere sælger Stuarts Dyø
pepsia Tablets fuld Størrelses Pakkſt
for 50 Cents, og for en svag Mave er
50 Cents ofte nok for 80 værdt af
godt.
od «
=– 0lAk)
Driftige Agenter ønjskes sor denne
I letgaaende, hurtige, tidsspa
i k rende, arbeidsbesparende Sy
p matlkine.
as: i e
MN i i
» La s
en Al.
M-- II) : . er
M vMm du da, t: i III
Mai e V
e hin
e. as g
ne. se y
sj s. e
vi --nkR
Mk Man
s i
ei Vns
e
NATIONAL SEWINGMACHINECD.
Fabrikantør af Sucoøssful Sewing Machines
BELVIDERE, 1LL.. amtnica
–n 21 s
II –
øv Q:- .
:
( l 2 æepelbreder, menø Te jover,
ltighoste, Cronp, Brønkit,
» . «r
as! BW, Oøsie, Grip Høfeber, Diste
aa rit, Skarlagensseber. |
ja . Forsøm ikte at druge Cresoløne for
ny pfD de vlagende og oste dødetige Syg»
e domme den andefales'or I mere
end 20 Aar har vi faaet de kraftige sorsikringer om
at der er intet bedre. Øpørg Deres Læge derom.
En interessant Bamflet. der sendes frit, giver de
bedste Bidnesdyrd om dens Mærdi. Alle Apotekere.
vAPD-CRESOLENE CO.. 180 Fulton St. New York.
-
kjøber Billct
til elter fra
Norge,
Sverige,
Danmark og
Finland
saa nlskriv Undertegnede eller nærmeste Agent for
ANMERICA)N,
OOMINIDN os
Baærdifulde Cplysumnger angaaende Reisen, Bil
letpnier o s. v. sende paa Forlangende.
MoneyOrders, Brzler amt Trarellers Checks
billigt iilsalgs.
HFRANC1IS (. BHROW N,
MWont. man. Agont.
9o–- 96 Dearborn itr. CHICAM),ILIL
ms
Mhite –2tar Lines. Unaranty vuildimng.
Minneipolis. Minn.
T. H.LaRKE. N. W F. A.. Dominion l ne,
V: Kovert otr.. St. Paui. Minn.
EMNMNQQ...... nEnm4°.EE,
P)jSsOs CUVRE FOR
i neraneoer Hvor ArT
t ANDET MISssLYKKES.
Bedste Hostemadiein. ver I)
S emagende Hrua tHida BSolst
A ra apoteker. T
e
aa
Fra Norge.
En død Elgore fandtes forleden
ved T.isjø at Olav Berge. Saavidt
man kan se, er der ingen Merker efter
Skud. Den synes helst at være selv
død, meldes fra Skien.
Løenulykken. Et underligt Træk.
Paa Bødal og Nesdal fandtes 122
Mennesker, skriver «Fj. Bl.» 61 døde
under Ulykken, 61 lever. Der var 21
Børn. 12 døde, 12 lever.
Nmaadelige Skiferleier skal ifl.
Meddelelse til »Morgenp.» være fun
det i vebesby i Finmarken. Efter
Forlndende skal Grosserer Christian
Anker i Fredrikshald allerede ha sik
ret sig Eiendomsretten til dem.
Dødssfald. Driftøbestyrer ved Tæ
tersdalsbanen Lars Lysgaard er af
gaaet ved Døden af Strubekræft, 61
Aar gammel. Lars Lysgaard var
Søn af Gaardbruger Anders Lys
gaard og født i Faaberg ved Ulille
hammer den 9de Februar 18411.
I Telemarken sælges Aar om an
det for 10000 Kroner af kunstig
Saft, noget elendigt Søl af Sved
sker og Sukker og tildels giftige Far
vestoffe, medens Blaabærene raadner
i Skogene, sagde Nyttevekstforenin
gens Sekretær Hr. Selau forleden i
et Foredrag i Kristiania.
Ulykke paa Sjøen. Fra Oitteren
meldes, at Fiskerne Bernhard og An
ton Pedersen forleden blev borte paa
Søen. De reiste om Morgenen ud
for at trække Linerne og kom ikke til
age. Sandsynligvis er Baaden gaaet
fuld og er sunket. Den ene efterlader
sig Kone og Barn, den anden var
ugift.
Totens Cellulosefabrik. Der er nu
paa Gjøvikbanen indlagt et Sidespor
ca. 1 Km. fra Nygard Station for
Totens Cellulosefabrik. der aabnedes
forleden. Sidesporet gaar lige op til
JFabriken og har flere Spor, der for
grener sig til de forskjellige Steder af
Fabriken. Der arbeides daglig for at
faa alt klart til Vaaren, da Fabriken
skal være i fuld Gang. Der er ikke
mindre end 500 Arbeidere, som nu
er beskjæftiget ved Fabriken.
Gaardhandel. Hans Wlesmad har
ifølge «Gjøviks Blad» kjøbt Gaarden
(Glestad i Veldre af sin Moder, Enke
fru Glestad, for 50,000 Rtr. og Jøde
ranad.
– Ole Melby har solgt sin Gaard
Holt i Brandval til Søren Berg og
Gustav Kirkemo i Hof og Hagbart
nirkemo i Grue for 45,000 Kr. kon
tant.
– Lensmand Astrup i Vaaler har
kjøbt Brede Svennebys Halvpart af
Tuskeberget Skov i Aasnes for 33,-
i») Nr.
Spirillens Opdæmning. Opdæm
ningen af Spirillen er nu færdig
meldes fra HOønefos. Vandstanden
har naaet den ved Reguleringen for
udsatte Høide, hvorfor man venter,
at Vandet snart vil blive sluppet ud.
Tette vil forhaabentlig bevirke en Be
dring i Arbeidsledigheden ved Bru
gene i Beina og Aadalselven, idet
Dristen her atter kan gjenoptages,
ialfald med indskrænket Arbeidsstyrke.
Randmangelen i de øvrige Vasdrag
her er desværre endnu stor. Elektri
citetsverket har, som før omtalt, for
uden at maatte udskille Gadebelys
ningen helt, nu ogsaa maattet fore
tage Indskrænkning ved den private
Belysning.
Stormen tog Huset. Paa Rodø i
Nordre Helgeland hændte det under
en voldsom Storm for nogle Uger
siden, at et Vaaningshus, tilhørende
Johan Johansen Sktjervig, af Vin
den blev slynget op i Luften, knust
og spredt over et Omraade af ca. 200
Meter. I Huset befandt sig T Per
soner. Den ældste Søn 16 Aar gam
mel, og en liden Pige var ovenpaa i
Loftetagen og førtes med Bygningen
op i Luften. De bleb kastet flere Gan
ge rundt i Loftrummet, indtil Byg
ningen knustes, forunderligt nok uden
at nogen kom til mindste Skade. Den
næsten !)-aarige Bedstemoder og Ja.
miliens andre Medlemmer maatte
tilbringe Natten i Fjøset.
Fra Indherred skrives til »«Dags
posten»: I de øvre Bygder og tilfjelds
har der faldt en saadan Mængde Sne,
at det er næsten ufremkommeligt.
Dette virker især hemmende for Skog
kjørsel, og en stor Del af Beboerne i
de indre Bygder maa nu hente sit
| Brænde i de langt bortliggende Al
menninger. Trafiken har været mel
| lem Hylla paa Inderøen og Stenkjær,
som er blokeret. Foruden den nævn
te Varetransport er der i Vinter et
sme Steder ganske bra Trafik. Saa
ledes skal der leveres en hei Del Tøm
mer og anden Materiale til Jernba
nestationerne fra og med Solberg
nordover. I Værdalen drives med
Stenkjøring til Kanalvæsenet, som
bar endel Forebygningsarbeide i Vær
dalselven i Vinter ogsaa, ligesaa ved
selve Værdalsøren, hvor Elven gra
ver for hvert Aar. Skulde der kom
me Regn i nogen større Maalestok ef
terpaa denne Snemængde, vil der
utvilsomt paa sine Steder komme til
at bli Oversvømmelse. Vært vil det
stille sig i Værdalen. siden de store
Ismasser lagde sig for i Elven oven
sor Værdalsøren jaa Elven dæmmer
op. Hvis Iøsmasserne bliver liggen
: vil Elven komme til at oversvøm
me de lavere liggende Egne.
De mange Ildøpaasætteljer, som i
den senere Tid har sundet Sted i
Drammen har selvfølgelig vakt ad
skillig Uro og Uhngge blandt Byens
Borgere. skriver «Dr. Tid.» den 21de
Feb. Der sindes endog dem. der er
blevet saa opskræmt efter den sidste
Brand i Mandags. at de senere har
foretrnkket at tilbringe Nætterne
fuldt eller ialsald delvis paaklædt.
Undersøgelserne drives med den stør
ste Ihærdighed. Selvfølgelig verse
rer der en Mængde Rygter. Jorle
den fortaltes der saaledes, at Ild
paasætterne nu skulde have underret
tet «rette Vedkommende» om. at na
ste Gang stod Nullagrene og TDram
mens offentlige Bad og Vaskeri for
Tur til at brændø-.
– Tre Ildspaasættelser har ogsaa
inat fundet Sted, de to i selve Byen.
den tredie udrntfor denne. ved (Glas
verket i Skoger. Politiet har udsat
en Belønning af 50) Kroner til den
eller dem, der kan give saadanne Op
lysninger, at Forøverne af Ugjernin
gerne kan blive opdaget.
Osebergskibet. Tet paa Ojseberg
ØOdegaard i Slagen fundne Skib er
nu sikret for Universitetets Oldsagt
samling i Nristiania. Denne for Cam
lingen saa betydningsfulde Erhvervel
se skyldes generøse Opofrelser fra for
skjellige Hold. Først og fremst har
Godseier, Kand. jur. Fritz Treschow
til Fritzøhus skjænket et Beløb af 12.
000 Kr. til ØLiemedet; takket være
denne store Offervillighed har Enig
hed kunnet opnaaes med Eieren af
Oseberg, Gaardbruger Oscar Rom,
angaaende Gravfundet, som i sin Hel
hed er bleven erhvervet af Godseier
Treschow for at overdrages som Gave
til Universitetets Oldsagssamling. Vi
dere har Kristiania Formandskab en
stemmig besluttet at indbyde Repra
sentantskabet til at fatte Beslutning
om en Berilgning af Bykassen stor
10.000 Kr. som Bidrag til Bevaring
af Oscbergfundet paa Betingelse af,
at Fundet bliver Universitetets Eien
dom. og at de nødvendige Midler til
Fundets Bevareclse forøvrigt tilveie
bringes paa anden Maade. Endelig
har Aktieselskabet Ringnes Brnggeri
ajennem D'hrr. Konsul Arel Heiberg
ong Ellef Ringnes skjænket 000 Kr.
til Osebergfundets Bevarelie for Uni
versitetets Oldsagssamling. ligesom
der i samme Øiemed paa anden Matr
de er tilveiebragt et Beløb paa 2,000
Kroner.
Fredskongres.
I September skal der i Brysjel,
Belgiens Hovedstad, holdes en Fredø-
kongres. og de amerikanske Medlem
mer af den vil stille følgende tre Jor
slag: Republikerne i Syd- og Mel
lemamerika skal opfordres til at melde
sig ind i den Fredsforening, som
Storthingsmænd rundt om i Landene
har dannet. Voldgiftsretten i Haag
skal gjennem en almindelig Voldgiftøs
traktat saa Myndighed til endelig at
afgjøre Sager, som henvises til den.
En international Kongres skal ud
nævnes for at underhandle om en
saadan Traktat og give den Form.
De Magter, som underskriver Tral
taten, skal derved forpligte sig til at
henvise visse Tvistepunkter til Retten
i Haag, og naar et Folk henvender sig
til denne Ret, skal det ligesom i on
Civilsag varsle det andet, som det lig.
ger i Strid med, om at møde og for
svare sig.
Et Mønster for Afgjørelsen af in
ternationale Stridigheder danner de
Forenede Stater selv. Unionens for
skjellige Stater har nafhængig Ju
risdiktion i sine indre Affærer; men
kommer den ene Stat i Konslikt med
en anden, afgjøres Sagen af Høieste.
ret i Washington. Domstolen i Oaag
bør indtage en lignende Stilling lige
overfor alle Lande i Verden.
Hikken er en krampagtig Zammen
trækning i Mellemgulvets Muskel
masse. Hos mange indfinder den sig
ved Forkjølelse eller efter Anstren
gelser paa fyldt Mave. Uden at var-ſt
farlig er den meget ubehagelig, naar
den staar længe paa. Jor at stanse
den, kan man holde Aandedrættet ret
længe tilbage, fremkalde Nysen ved at
»frisle» i Næsen eller se mod et stærkt
Lys eller drikke et (las Vand uden at
aande. Plinius angiver som et pro
bat Middel at kradse sig i Haandfla
den eller at dyppe Haanden i meget
varmt Rand.
FRA DEN SIDSTE TIL DEX
HFORSTE
Folk plejer at bruge almin
delig Torskelevertran mod
Hoste, Forkølelse og Strube
og lungelidelser efter at andre
Midler har slaaet fejl.
Scott's Emulsion er den tids
svarende Idé af Torskelever
tran – den fsorste i Stedet for
den sidste Tilflugt, naar san
danne Sygdomme viser sig.
Oliens Smag er ikke frem
trædende, og selve Olien er til
dels fordøjet gjør den let for
Maven. or: Emulsion er
hurtig, paalidelig og hjælper i
alle Aldere.
Vi vil ende Dem en Frnve frit paa Forlangende.
Bcorr a Bownr, 9PearlStroet, New rork,
Den 14dDde Marts 1905.
vidt fra Norgesreisen.
Dit og Tat sra Opholdet i Norges
Hovedstad.
«Korrespondance til »«TeeoratPosten».)
m
Det er mest Damer i Uutikerne i
Aristiania, baade som Radterere og
Betjente. i det hele benvtie. Damer
uhyre meget her til ved alle offentlige
Steder. som Usgers ved Thoatre og
Koncorter, som Betjente –d øarde
robene. hvor man indlev e ut Tøi,
Tamer sælger ogsaa som Neael Pro
granmmer her maa m 1 nemlix
altid betale 10 Øre for rammer
ved alle Koncerter o. s. v. Ued Fol.
keskolen og mange private ſt loler er
det ogsaa mest Damer, ganit taa Der.
rer, Grunden er vel, a Damerne
faar mindre Betaling.
Ekatterne her er forfard.ige. saa
at i et Tilfælde ialfald en «md som
har 15,04) Kroner i Indti i betaler
3,5040 Kroner i Skat. thanmaaden
er ganske dyr. ialfald i tirvniania,
Æg koster saaledes her 11 O. næ
sten fire Cents Stykket. –mor 30
Cento Puudet, 0- men saa har man
saa udmerket Margarin ber for 22
Cents Pundet, at de fleste muaer det:
jeg har i lang Tid selv st det i
den lnkkelige Indbildning t det var
rigtig ferskt Meierismør, on ja tror.
det vilde være faa, som kunde kjende
Forskjellen. Priserne pai ajøod er
omtrent som i Chicago ei vinne
apolis. Melk og Fløde lige Hu
leien er ikke saa dyr her. man
ikke behøver at bo i Byen: ntrum,
oa mange Leiligheder, son dolev «
sørt i Jobbetiden, staar nu tommo.
Nestaurationerne er ganite billige
her: enkelte Steder, som øm Mid
dagsbørsen og Dampkjøtt. net. kan
man faa god kraftig Mad om ikte
netop saa fin), to Retter for
Ore. omtrent 17 Cents, og det er
srore Portioner, saa man har alt.
man kan spise. Paa (Grand Theater
kafeen o. s. v. som anseet tor nogle
af de bedste Steder, faar man Mid.
dag med to Retter, efter Ualg for
en Krone, og saa 10 Lre i Drikke
penge. det blir altsaa omtrent 30
Cents for det hele. Pant eo
Børsen har de meget god og ganske
billig Mad, der koster saaledes: Gri
sesteg med Surkaal G0 Lt. äaylling
75 Øre, Gaasesteg mod Compot T5
Øre, Beef med Løg T5 Øre Posteier
af forskjellige Zlags 30 Cre deilig
Fiskevudding GO0 Øre, Ommmer i
Mayonnaise 50 Øre, Bonillton 30
Øre mens Desserter som Multer med
to Fløde er 5 Øre hjemmebagt
Æblekage med Cremc en Portion
saa stor. at der er finldkommen nok
til to Personer koster bare 30
Øre. Caramel-Pudding Øre, Lag
kage 15 Øre. o. s. » Saa er der
mange mindre Spistvarterer, hvor
man kan faa god Middag for »)
Øre. Kaffe, Ol eller Uin er naturlig.
vis ertra. Øl er notjaa dyrt paa
Restaurationerne, 22 «0 Øre for
en halv Flaske, to imaa ØlGlas,
Rhinskvin og italiensk Vin forholdø
vis billigere, der faar man tre store
Vinglas for 30 10 Ore. Kaffe ko
ster som Regel 25 Lte og er ikke saa
ø som man kunde vente efter al
den Skryd man har hørt om norst
Kaffe. Den er ofte bittr. |
' Det vrimler af Puonater her i
Byen, det er rent formmsende, at de
alle kan eristere. Jormodentlig kom
mer det vel af, at sit megen Ungdom
ligger herinde og studerer, og saa at
saa mange ældre Jolt intter til Byen,
især enslige ældre Tur og Herrer
o da snnes de, det cr baade billigerſt
og bekvemmere at i Pensionater
end at føre Ousholdni selv. Gode
Ponsionater kan man i for fra 75
til hundrode Kroner mirent 22-30
Dollars Maaneden –d alt indev--
fattet undtagen Tritt ſtenge. Er der
flere, som bor sammen er det altid
Moderation. Drikke ngene sættes
enkelte IFteder paa ) mingen, andre
Steder rogner man t Procent for
sast Tart, men som Uegel behøver
man ikke at betale end fem Pro
scent, ofte ikke saa mot.
' Vi blev glædelig rrasket ved at
sinde saa mange Jo!t i kirkerne ber
vi havde Indtryk ô at det mod.
satte var Tilfældet. «en her i Kri
stiania ialfald er des aldeles s
fsnldte, at man ofteir kke kan faa
Plads, uden man er ude en god
Øtund, før (Gudstjenen begynder.
Før bragte derfor me med sig Ta.
buretter. som de fik –v til at sætte
i NKirkegangene. men den Jordskjæl.
vet her i Oøst er d te blevet for
budt, da der den –oidag i mange
Kirker blev Panik. –1 det var ren
ubegribeligt, at. det at af uden Tab
af Menneskeliv. med ele Midtgan
gen og de andre »mnge opfyldt af
Taburetter og staaende Mennesker.
Vi var i Uranienbora virke den Tøn
dagen, og den var sa fuld, at Folk
ikke alene stod og sad pakket i alle
Gange og oppe bed Alteret, men
lige indtil Trappen ov til Prækesto
len var den saa suld of Folk, at Pre
sten næsten ikke kunde komme op der.
Jeg sagde derfor til min Mand:
«Hvor skrækkelig her vilde være, om
der skulde blive Panik, – og ganske
kort Tid ester var det. Jordskjælvet
fandt Sed. Men det merkedes saa
lidet i den Kirken, da den staar paa
selve Fjeldet, saa de fleste ikke lagde
Merke til nogen Rystelse. nogle mer.
kede lidt til det. men troede det var
en tung Vogn. som kjørte sorbi. Min
Mand syntes, han sølte, at Gulvet
anngede under Fødderne. mens jeg.
som stod lige vod liden af. ikke mer
kede Spor af Bevægelse. Bare i selve
Nristiania By var der stor Forskjel
paa Mærkbarheden as Rystelsen. I
enkelte Dele af Byen var den saa
sterk. at Vinduerne klirret, alleslags
Nipøssager faldt ned, Lamper ligesaa,
ja, lige indtil ganske tunge Sager
som Statuer blev væltet, og der for-ſt
taltes endogsaa om et Sted. hvor et
helt stort Ikab blev væltet overende.
Folk flygtet ud fra Ousene og troode
de holdt paa at falde over dem, og
mange blev saa forskrækket. at de
endogsaa efterat altsammen var for
bi. ikke vovede sig ind i Ounsene igjen
paa lang Tid. En merkelig Jorc
terlso som kom tilsyne derved. at
Jolk styrtede ud, som de gik og stod.
var, at skjønt Jordskjælvet ikke fandt
Stod før ved halvtolv Tiden, saa var
der en Masse Jolk. især Damer, som
endnu ikke havde staaet op, men laa
i dyb køvn, og styrtet ud paa (Gaden
i dybeste Negligee det maa siges
at gjøre Søndagen til Hviledag
i bogstavelig Forstand. Udover Lan
det, især langs Nysten, var RMtelsen
svært mærkbar, især i Imaalenene.
Folk blev mange Steder kvalme af
den gnngende Bevægelse. og det
hændte mange Steder, at de saldt al
deles om ude paa Veien eller i On
set. Som en underlig Ting kan naæv
nes at Dyr især Heste, lige før Jord
skiælvet begyndte, viste de største Tegn
paa Frygt. saa deres Instinkt maa
have sagt dem. at noget var paafærde
søor Jolk morket noget overnaturligt
Den gamle Rirke paa Id lige ved
Jredrikøhald. som var meget gam
mel og ærværdig, blev næsten øde.
lagt, den ene Væg styrtet ind, og
hele Rirken blev saa ramponeret, at
den ikke mer kan restaureres. Ogsaa
i en af Kristianias Kirker blev der
.Øpræktker i Væggene, og. Jolk styrtet
i de fleste Kirker til Dørene aldeles
rædselslagne, og det var alene den
Aandonærværelse, Presterne i et Par
irker og Organisterne i andre viste
ved at istemnre «Vor (Gud, han er saa
fast en Borg», som forhindret alvor
lig Ranik. Denne mægtige Zalme
beroliget Iindene saa Jolk kom sig
ud. uden at falde over hverandr-Ò.
Salmesangen er ualmindelig god her
i Kirkerne, og Orglerne og Organi
sterne fortræffelige. Det bedste lir
tekor. vi har hørt, var i Fagerborgs
atirke. Jeg troede. jeg kjendte den
største Del af de lutherske Zalmem
lodier. men her er der saa mange
utjendte, meget vakre Melodier, som
bennttes. og som jeg ialfald aldrig
har hørt i airkerne i Amerika. Nu
har ogsaa Catharinus Elling beriget
toralbogen med en Del nye Melo
dier, som han har fundet omkring i de
forskjellige Byader. saaledes flere ja
søndre Trondhjøoms Amt, fra Roms.
dalen, Nordfjord. og de er omtrent
alle overmaade vakre og gribende. on
har bevaret baade det ægte norske.
veemodige Præg. og paa sanmme Tio
er de virkelige hirkemelodier. Disse
af Elling indsamlede Jolkemelodier
er i Sandhed en Berigelse af de lu
therske Folkemelodier. –ù En Ti
nirkeskikke er anderledes her end hos
os i Amerika. lTaaledes staar hele e
nigheden op. mens Presten messer el
ler læser Indstiftelsesordene og Ja.
dervor under Nadveren, mens de ikte
reiser sig under Læsningen af Rol
lekten. Og Barnedaaben har de al
tid efterat selve Gudstjenesten er
forbi, – det bruger jo de tyske Luthe
ranere ogsaa. ialfald i Byerne. Vaa
mange Steder har Jùdderne Haand
klaade med til at tørre Barnets O0
ved efter Daaben, og Pigefadderen
ajør da dette selv istedetfor Presten
Men en stya Uskik har de her. og det
er, at saa mange styrter ud med det
samme Presten gaar ned af Stolen.
Presterne, især Stiftsprovst Jensen,
taler meget alvorlig imod dette, o
prøver at faa Folk til at blive sid
dende. Øer. hvor Gudstjonesterne er
saa korte (de er omtrent altid forbi
Ulokken 12 og begynder halv-elleve),
oa hvor Folk som Regel ikke sviser
Middan før halv.tre eller tre. stuid
man snnes. at de gjerne kunde sidde
rolige til Gudstjenesten er forbi, –
ialfald de fleste. (Mere)
Tungegnmnastik.
«Ll njairpwllgwyngyllgogerychwyrn
drobwlltysiliogogogoch».
Dette er et Navn, Navnet paa en
Landsdel i Wiles, men et Navn, der
hverken kan udiales as Nordmænd eller
Englændere. Det sorekom sorleden un
der en Retssag i England, og Statsad
ok aten kaldte Stedet jor Lansair, men
Dommeren, der aabenbart maa have
fundet det sor kort af et Wales-Navn at
være, spurgte om Stedets sulde Navn,
og saa fik han ovenstaaende skrevet op.
slige alenlange Navne skal ret hyppigt
forekomme i Wales, men ovennævnte
kan endog saa en Englænders Mund til
at gaa i Baglaas.
Nyresyge hos Kvinder.
Lydia E. Pinkham's Vegetable Compound er
specielt heldig i at helbrede denne farlige
Sygdom.
' Af alle kjendte Sygdomme, jom svinder
er plaget med. er Nyreiyge den tarltgste.
Sandhed. nden tidltg og rigtig Brhanditng, s
vil den trætte Patient sjelden komme ig.
» Fuldt opmærksom paa dette. gav Ørs.
Vinkham tidlig paa sin Løbebane dette Em
ne et indtrængende Studium. og ved Pro
duktionen af hendes ypperlige Medicin bie
der omhyggelig sørget sor den rette 2am
mensætnmg af Urter, der sikkert vide helt
brede Nyresyge hos Kvinder. Regetable
Compound virker Harmoni med de Love,
der styrer tele det kvindelige Tystem, og
medens der er mange hjaaka dte Mediiner
sor Nurejyge, er Lydia E. Pinkham's Vege
e Compound den eneste. specielt preva
reret sor Kvinder, og Tusinder er ved den
| blevet hetbredede sor farlige Nyretilsælde
Uordner i de kvindelige Organer vil hurng
paavirke Nyrerne, og naar en tvinde har
saadanne Symptomer som Smerter lee
Tyngde i rænderne, Rygsmerter, Nedtyn
gen, Urinvanskeltgheder af alle Slags;
ujædvanlig Tørst, opjvulmede Hænder og
Fødder, Opsvulmen under Linene eller stik
kende ITmerteri Ryggen og nedad, da kan
hun bære sikker paa at Nyrerne er angrebne,
og hun burde ikke opsætte at bekjæmpe Iyg
dommen med Uydia E. Pinkhams Vegeta
ble Compound, nvindens Medicin sor kvtn
deilige Lideljer. De følende Breve vidner
om, hvor overordentlig heldig den er. !
Lydia E. Pinkham's Regetable Compound: en svinde Medicin sor Uvinders Lidelser
s.
' Dodøosald. |
Tødasaldtanmeldelser optages ara i naar de kte
oversnaer 10 Linier Inv Crd regnes soren ne
For alt oner 10 v njer maa betates1 Gent or hvert
Ord. Mindedtate betale med øents vr Amme
Betating maa altid medkøtge Beititingen '
| '
Winger.– Herved betiendtgjøres jøor læg
og Venner, at det behmgede Gud at borikalde ta
dette Liv ttl et bedre min kiære Onstru, Marthe
Winger. sødt paa Maarden Iørbæraet, øvre Ren
dalen, Norge. den de ti. 18; hun døde dens
351– Marto 195, efterladende en jørgente Mand j
oa 4 maa Børn. «Fred med herude –tøv, vellig
net være hendes Minde.
Martin Winger.
Hz:lhmst, Mis øte Marts 190 '
e dddd
mise.– Derved bekjendtgjøres ser sravæien
de 1ægt og Renner, at vor kjære Datter Martha
Rije sødt) Widconsin af Forældrene dward Rise
og Annethe iise, født Uien, den mude nart1m
dode at Tærina den tde Fedruar i i sine so
mmoSttteSettn Ua.,
Wiø. Dun døde altjaa i den nnge Alder as itot
21 Aar 10 Maaneder og Dage. Asdode at en
vel ajtet og asho!dt Pige iblandt sine Ilægtninge
og Njendinger og et saaledes dybt javnet ai jam.
me. Fred wed hendrs Etøv, velsignet være hen
des Minde
«dward Nkile Mit. Annethe Kije
T yolstad. – Tet er vor tunge 2od at de
kjendtqgjore ior sravrrende 21ægt o) Benner, at
det har behaget den almætije «ud ot bortkalde
vor tjære ile Madel. født den 15de Dee thi;
hun døde den. Marto 1505 ak Lungedbetændoelir
o. o=gnoÞonyvgSOF ni
at Jejus har taaet vor lille Radel hiem m
Fem Zøskende degræder med os Tadet as vor ufor
glemmelize lille Datter og Øøster Mabel. stred
med hendet 1øv velngnet være hende Minde i
Hans. Iøitad Anne h Tølitad s
Bertine, Ciga. Helmer, Eddv og
benry Tolitad.
mWhalan Mmnn. '
e... aan…aþanùnaauDnan…a…neoaum°Èa>snmmmm
» 2ønite du erved lekjendi gjøre for fta
værende Z1æ to Be aner, at vør nært Roder
Vernille eønstebu, af ik ved Døden i Iroen paa
sin Frelier den 1» Jed 166i en Ulder as Uar
og « Maaneder eiter « l1ages Tmadom a La
mrro vun rart ødt paa Hadeland,. Rorge
Døde hos sin 2rigersøn. Uhrtstopher ni Ur
ness Mnn y ter lader en aldrende Wate
ialle Børn, 1 børnebørn og 11 Børnebørnt
børn. Hun blev oegravet d n –3. Feb. paa Møoe
mikeiaard Ired med hendes Etøv, velsignet
I oare yendes Mute.
Hans Paulitn Mrs. C. Chriitøorherson.
Mrø. O. (uhed Mrø. C. ODppel.
Evanøville, inn
e to –– –
e uddduddddonddiMAPAGCMçPúA…R—P…A»-»…/vva
Sterntland - Herved bdekjendigjores for
.:-rnn$nn) aoa=rz=>na,' orenS.G.
dritta t. Steensiand, født Natdeim i Skaaneditø
cmoweer„ohaysncnnnth Janaar, et a
gaaet ved Tøden. Dun udvandrede med sin øn
til Umerita Arret 15) og indgik Æhtekib ør
auden an med Nnudt -1tentlund mine
imet o. Jowa, med hvem han levede i21Ua
ret er 17 Har siden hendes Mand døde. Hun har
ligget tiiengs i 7 Aar og 4 Maaneder. hun døde
den de Frdruaer 101 Troen paa sin frelie: hos
sin Datterdatter. Mts. Bretha Hetietvedt,i en al
der ai Aar, 1 Maaned og Ø Tage oa dlevbegt
so den 3die Rartd ved Blooms ld Kirke. Panor
Bu forrettede. Fiedmed hendes 218., deliguet
vare hendes Minde. '
j
Paa :Zøn Ø. v. Gunderson og Tatter
datters Begne
Mrø. Øretha vettetvedt, Sdend Hetletvedt
og Børn.
OCtrander. Minn., 7de Marts 1995. '
'
coccrcrchcccnrr-
Cm –HPødlelsdagsdogen», Te sendte mig. skal
teg bare sige dette:
! Der er Tanles)vrog med limt af Lyn
JIra de stærle Uanders store Eyn.
Her er aaden Plads sor Benners Nadne -
Baade dem, vi har, og dem vi savne.
«. O -vme, Tau Clatre, ni.
Mrs. Samnel Frake fra Projpect Platns,
N. J. skriver:
Njæro Mrs. Pinkham.
Jea kan kke faa takke Tem nok for hvad Lydia k.
Tinkham o Regrtadie Compound har gjort for mg.
Ta e førn krev ti! Tem. havde jeg for et Nar lidt
as hvad Læaen kaldte Nyresyge og en Ansamliing
v maderen. Min Rya smertede fryatelig og jea led
saa ak en ei Iaieljse af Redtyngen. at jeg nepve kunde
aaa over «net Jea blev ikke dedre. og desluttede
der or at natte med Pægen og tage Lyna . Bink.
ham Vegetadle Compound. og dhe1 ei glad ved at
kunne har at de: har suldstændi helbredet mm IeÊøg
ud'ører nu e:d mit Urdede har ingen Ryzsmerter og
ate de onde 2ymptomer erilorsvundne
den kan k e nok prie Teres Medtcin. og jea vil
n raade alle tviader der (der as Rnmesye. at vpropve
det.
Mrø I. W. Lang. 68 Urd Ave, New
York. skrwer:
e
JIe1 har hadt store –delser as Ryresvae. Min Rm
smertede altid oj jrg dtev mømodig. Jeg hørte. at
uyta s Pnskhama Vegetable «omvouad vilde hel
brede Rureinger og de undte derfor at tage det. Det
har helbredet mig skjønt alt andet flog sril. Jøg dar
andefalet det til mange Mennesker. og alle roser det
døug
Mrø. Pinkham'd staaende Ind
bydelse.
| Kvinder, der lider as Nyresnge eller hvil
ken jom helst kvindetig Svaghed, indbydes
til strax at tilskruve Mrs. Pinkham. Lynn,
Mass. Fra den itore Rigdom af Erfaring.
at hvilken hun vjer, er det mere end sand
synligt, at hun har netop den nundskab. som
vil hjælpe Teres Tujælde. Hendes Raad
er srit og altid nyttig'.
Esterspørgsel.
Er der nogen som kan give mig Oplysnin
om Aasulv I. Uangerak. Sidst jeg hørte fra
nŸÞon,g r… S>s
atve Underte'ning til Eivind O. Langerak,
jrit P. O., Vann. 33
Fast Eiendom,
tilsalgd eller tillteie.
Th : to 22
Avertitsementer under ne. Tnmae. Ti.
talas» og øftersvørgssel» koiter »d Centt for 3 0rd
ser hver Man; os to dentsvr. Ord for alt som over.
htaer Crd Avertøsementer indtaes ikkr for min.
tre end dø) Jdentt Penge maa uramjeli; med)
alte Besnilintjier et lønner sig ikte at bagsør: i
smaa Bummer
1 wægtestabøtitbud toiter b Jentspr. I:
Cyv Ord ajør en Linie.
æ iljalgs eoller tilleie. En god
– ùYtlreatur og hvede Farm paa 360 Acre:
204) Ncres under Plo1n Reiten Hv-01 Pasture-
Land. Vil iælge for øt2 pr. Acre. hvis Han
de sker strar – ellers vil den bortletes for 8
Anr for 82 pr. Acre eller 1, Avlmg. For
non,
u. Cdden, Terrace, Minn. j nn.53
Tilsalgøo. Zektton Land tilsalgs
ved Eirren. Part rund af Alderdom
sælge? min Farm ltge ved Hannafords By
linje. Pris s0nv Tollars. unm Tollars kon
tant, Re en. om trænge–. staaende Farmen.
(hode Huje og stort Altiemereri paa Farmen.
140 Acres under Plog.10)Acresiudgtærdet,
Havnegang, Bæk gjennem Ind eder:
Reiten tan opdyrktes eller indgjærdes efter
C ske. Lgtaa en Nvart 314 Mil fra Hanna
sord. 20 Tollars pr. Acre. Ole Edland.
Hannasgrd. North Tkona. 10.4
mMM )33MîMì3ì3ſtìÌVWwW I...
Irrigeret vand i Goløo
Ca» rado. luk blive ny pair
s. y 1 er Udmerket niimat. For
nærmere C–lyvmntnaer tlskiv
o. OLSON, Holly. Colo.
e ffHioo
i
Minnesota –Wisconsin so op, Takota
e) op inada Bog frit Homestead.
Alabama to od, Cu a «l til æ20. Alt
ndmærket Land Land ialle Stater.
Skriv efter Godtt1øbøUster 3g
hvad Te vil have. Leite Benngeljer.
JOHNSEN æ CO.
4– Unton Block. ar PAUL. MINN.
to -M
, –- os –
, I stor
sparmere Investere
GB ør eder færdige til at benyt'r eder af de
billige rkurnoner tit ostre Wasn.
ington ti Bnareno undt og Fordelene.
om mbud sid! vekjcndte Big Bend
Tistrikt. i har Land for lave Priser,
lette Riltaar, godt t, Avlingen har al
drin slaaet fe., mgen ødelæggende Ttorme.
Tkriv stra: til os efter illuitreret Ramsler.
Vi tlbagedetaler Jrrnbanereisen til Ujødere.
The BlIG BEND LAND CO.
uwil hil, vwvH.
s r –
for din Jarm,
mu,
tler erndon 1 ter
Ur dooromdelt den cr
dei gende .trrsom du
oniler purngt 21.4 aa
man...
nO0ATHWESTERM BUSINESS AGE
111M hana ot Commerce Iitg An APOL o. min.
iö- n –Mfff –-
« y
s n ,taÒ9asyg”gfgslyn,,
land og opdyrkset rand.
» Tet bedite as Great Northernd
øag RNørtherm Pacisted vand.
Kg sort Muldjord med verdund.
f «odt Band og Overflod at Brænde.
| vave Prijser.
Lette Vilkaar.
Tu sfan ajøre dit eget Bal af hvilken
om heist Trakti ak a til an nc.a
Ekrtw efter larter. Priølister o.s.v.
' minntsOTa FARM Land C0O
at tnonori ad
»r mau. man