Decorah-posten og ved arnen. [volume], July 18, 1905, Image 3

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
31te Uargang i i
.n. eU49«'é!M…âMwvvuúJas]S]úGsOMss(ssiP_CCPCPs…CqPOuCs[(GßcOOAOOR;,PPéPPvEGRRRAAAA AAAGMGMGARRRG…GPGæôbGccPEGAAZ0…,PP,APAA,A:ÀZ, Rom, AA]AHMí|èïèA); MMADD…P…PPAAAAZ/ ÓÀÌSÓo),AAcDDZGPAGvVGPEPGROCP,Pp:PORRRRDTDTTRIRRU DT…EIBDAE ;EEeIÛE1…í:æWOEE¡EAæEæææIæ»IæMí!fR-; cABBRRÒOuóçROæPGB;Plo]AY]AAR……RRA…RFA9Ä9A9A9OA 2:à…á!GúçBEIm
T. HoTMT ' y
Aaben Korrespondance.
er
ni tit ad
ne asfaite sine Spørgsmaal iet klart og
2285. Sp.: Er de Sydens Penge,
som blev gjort værdiløse i Borgerkrigen,
af nogen Værdi nu som Kuriositet, og
hvem skulde jeg henvende mig til, om saa
er? i
Svar: Bi har ikke hørt om, at de
har nøgen saadan Værdi. ;
2286. Sp.: Hvormange Immigranter
. kom der fra Danmark i Fislalaaret 1903
og 1904? o. ,
Svar: Fra Norge indvandrede i
1903 24,461, i 1904 23,808; fra Sve
rige i 1903 46,028, i 1904 27,163; fra
Danmark i 1903 7,158, i 1901 8,525.
9287. Sp.: Behøver en Person, som
kommer fra Kristiania, Norge, til Min
nesota, i Henhold til Indvandrjngsloven
at være i Besiddelse af F10 ved Land
stigningen, naar en her bosat Mand har
sendt ham Billet?
Svar: Ja.
2288. Sp.: Angaaende Renter af en
Sum Penge, der er dækket af første Prio
ritets Panteobligation paa en Gaard i
Norge o.s.v.
S var: Vi ser os ikke nu istand til at
besvare dette Spørgsmaal. Spørgeren
gjør maaske rettest i at raadføre sig med
en sagkyndig Mand i Norge.
2289. Sp.: Hvar kan man henvende
sig for at faa Ansættelse som Tegner i en
Maskinfabrik, og hvad kaldes en saadan
Profession paa Gngelst? s
Svar: Bi kan ikke give Anvisning
paa nogen bestemt Fabrik, men i de
store Byer er der slere saadanne. En
Tegner kaldes paa engelst »a' Drastt
man».
2200. Sp.: En Mand tager Homestead
i Nord Dakota. Samtidig driver han
Forretning i Minnesota. cOm Vaaren
sender han sin Kone paa »Claimen», og
om Høsten reiser hun tilbage til Minne
sota, hvor de begge opholder sig hele Vin
teren. Alt Landet er brækket, Brønd er
gravet og en Del Træer plantet. Vil den
omtalte Mand tabe sit Land, om nogen
reiste «Contest» imod ham?
Svar: Homesteadloven forlanger,
at Homesteadtagerøn skal have sit Hjrm
paa Landet. Den kræver ikke med Nød
vendighed, at hans Hustru eller Familie
skal bo der; heller ikke, at han selv ikke
maa forlade det for en kortere Tid. Hvis
han har faaet Tilladelse dertil af Land
kontør-Cmbedømændene og ellers opfyl
der Lovens Fordringer, kan han maaske
uden Resiko opholde sig andetsteds saa
lang Tid som 2 a 3 Maaneder for at
skjøtte en Forretning eller e ö
nødvendigt Arbeide for sit eget og Fami
liens Underhøld. Homesteadloven forby
der ikle en Hvmesteadtager at have For
retning yaa et andet Sted. Hvis han
imidlertid søger at omgaa Loven ved ikke
at bo paa Landet, men bare ved «neb si
ver det Udseende deraf, resikerer han at
tabe sin Ret.
. 2291. Sp.: 1. Hvad Slags Skole
maa man gjennemgaa for at blive Dok
tor?
2. Hvad Hensyn tages der til god Ud
dannelse i Engelsk?
8. Hvormange Aar medgaar til det
lægevidenskabelige Studium?
Svar: 1. Der er Lægeskoler ved næ
sten alle vore Universiteter.
2. Et godt Kjendskab til Engelsk er en
nødvendig Forudsætning for lægeviden
stabeligt Studium her i Landet.
3. Bed somme Skøler 3 Aar, ved an
dre 4 Aar.
2202. Sv.: Hvad Dato var Paaske
dag i 1833?
Svar: kde Ayril.
2203. Sp.: En Mand skylder mig 15
Tollars, som han ikke vil betale, uagtet
jeg atentagende har anmodet ham derom.
Hvig jeg lader en Sagfører indkræve
Pengene, vil det da iltke koste mig mere
end de 15 Dollars? Hvis en Sagfører
overtager det, vil saa jeg have noget med
Sagen at gjøre personlig? Vil mit Navn
komme i Aviserne eller paa nogen anden
Maade blive bekjendtgjort?
S var: HØvorvidt det vil koste Dem
mere end 15 Døllars at faa Veløbet ind
krævet, kan De lettest udfinde ved at
spørge en Sagfører derom. Nogen per
sonlig Uleilighed vil det antagelig ikke
medføre at overdrage ham Wjælden til
Indlassering.
2204. Sp.: Opgiv Navnet paa en
Avis, der udgives i Mosjøen, Norge.
Svar: «Nordlands Folkeblad». Vi
kjender ikke til, hvad det koster.
22905. Sp.: Har en Ungkarl, der har
Homestead, Ret til at have Part i en
Forretning i Byen, naar han ellers op
fylder sine Homesteadpligter?
Svar: Ja.
2205. Quest..». Can a man wko as
proved up kis khomertaa in this country,
ana reetved kis patent, take komestead
in Canada? ;
Ana.: Ves, if he conlorms to the Cann
dian homestend laws. He does not lose
his homestead in the United States by
taiing homestend in Canada, as long as
he has,received his patent; otherwise he
would. .
Bøornenes Fremtid.
Red Hundredaars - Udstillingen i
Portland, Ore., holdtes mange Fore
drag, og den 12te Juli talte Mrs.
Frederik Schaff paa et Møde af Ame.
rican Institute of Instruction om
«»Udsigterne for Landets Børn». Hun
vil, at der skal oprettes et Undervis
ningsdepartement i Washington, og
at der skal være Underasdelinger deraf
i enhver Stat. De Mænd og Kvin
der, som her ansættes, skal sætte sig i
Forbindelse med Forældrene og især
med Landets Mødre for at saa Ind
blik i, hvad Skoleungdommen mest
trænger, og indrette Skoleners Under-
visning derefter. Nu gaar denne for
meget i intellektualistisk Retning;
Forstanden udvikles paa Hjerte- og
Viljelivets Bekostning. Børnene faar
ingen Idealer at se op til. Derfor er
Nationen Vidne til. at 80 Procent af
Forbryderklassen betraadte den onde
Vei i Skolealderen. Forældrene har
sjelden noget Ideal, som de lever ef
ter, og Skolen byder heller intet.
Denne Mangel maa afhjelpes.
Den amerikanske B.B.
Under denne Titel indeholder »Po
litiken» et Causeri af Christian Krogh
fra Paris:
«»Han er vistnok ikke Digter som
den store norske B. B., men i alfald
Sceneinstruktør som lille. Han heder
egentligere: Busfalo Bill og allere
gentligst: William Cody, og er ved
Siden af det øvrige Oberst i de For
enede Staters Arme.
Det er en omreisende Trup, han
har, men den er stor, bestaar af 700
Indipider og 600 Heste.» –
Krogh slutter sit Causeri eller In
terview eller begge Dele saaledes:
«Jeg ser, De har ogsaa Japanesere
med. Det japanesiske Kavaleri har
ellers ikke Ord paa sig for at være
godt. De har korte Ben og ikke me
gen Anledning til at ride paa sine
smaa Øer.» ;
«De er udmærkede Ryttere, ellers
havde vi ikke taget dem med.»
«Hvordan kommer Japaneserne ud
af det med Tsherkesserne; de er jo
Nussere?»
«De taler ikke sammen, for de kan
ikke tale sammen. De forstaar ikke
hinandens Sprog. De disputerer lidt
imellem ved Hjælp af to Tolke, der
kan Engelsk, men Tolkene har Ordre
til at mildne Udtrykkene.»
«Har De ikke tænkt at reise til Kjø
benhavn og vise den det vilde Ve
sten'?» s
«Jeg kan ikke. Hvor mange Ind
byggere findes der i Kjøbenhavn?»
«700,000.»
- »Jeg skal komme. Et dex ikke flere
Bher, man kunde optræde i i Skan
dinavien?»
»Jo, Kriftiania. Den har 400,
000.
»Og Stockholm?» :
«Den har bare 200000.»
«Jeg kommer ikke til Kristiania og
om ; ;
«Kan De tale Indiansk?»
»Ja, naturligvis, men det behøves
ikke, for nu taler de alle lidt Ameri
kansk.» ,
Med engang blev der stvr Spekta
kel udenfor Teltet. En hel Del Be
tjente med Mærket B. B. syet ind paa
Kraven kom slæbende med en India
ner, som havde Lænker om Haandle
dene og var bleven et rent «Bleg-An
sigt» af Raseri. De forklarte, at han
gjorde Streik og ikke vilde optræde,
og havde truet Opsynsmanden med en
lang Kniv. »Før ham i Kachotten,»
sagde Buffalo, idet han satte sin Lorg
net paa.
Idet Indianeren førtes bort, løf
tede han sine lænkede Arme i Veiret
og raabte:
»Hvide Bill, om jeg havde Hænder
ne frie og en Revølver, skulde jeg
skyde dig.»
»Slip ham,» sagde Bufsfalo, «slip
ham og løs ham. Kom hid.»
.... Han tog en Revolver, som laa
paa Skrivebordet og rakte ham den.
»Værs'go! Brug den!»
Indianeren skjød. Buffalo Bill stod
som før og strakte Haanden afværgen
de ud mod de andre, som vilde styrte
over Indianeren.
»Jeg bad ham jo selv om det. Jeg
tilgir dig,» sagde han. «Men du maa
skyde bedre, naar du skyder.»
Frygter for sit Liv.
Et Telegram fra -Cleveland, O., si
ger, at John D. Rokefeller atter le
ver i Skræk for, at han skal blive myr
det. Han har forsterket den Livvagt.
hvormed han omgiver sin Bolig paa
Jorest Hill, og formanet den til skjær
pet Aarvaagenhed. Man mener, at
han ikke mere vil optræde offentlig,
som han ofte pleiede, sør den nuvæ
rende Ophidselse mod ham har lagt
sig. Det heder, at han neppe føler sig
tryg i selve Kirken.
Som bekjendt, har Ida Tarbell
skrevet en Række «Magazine» Artikler
imod ham, og den store Udbredelse,
de har faaet, har gjort Oljekongen
nervøs. Han ved, at Amerika er fuld
af «Cranks», og en eller anden af
disse kan jo føle sig kaldet til at rydde
Ida Tarbells «Helt» afveien. Rocke
seller har altid levet for sig selv i
Cleveland; men altid har han dog del
taget i Zøndagsskolens Gjerning. Nu
er hans Bolig paa Jorest Hill omtrent
utilgjængelig. Man kan n engang
faa hans Pxivatsekretær i Tale. En
hver, som komméêt, bliver nøie ud
spurgt og i Regelen bortvist efter et
kort Forhør. Saaledes har det aldrig
været før. e
Noget om Verdens
udstillingen i St.Louis
; (I. O. Hougen.)
AXVII.
Men vi kan ikke holde paa her læn.
gere. Der er ingen Ende paa rare
Ting herinde. Her er hele elektri
ske Laboratorier sor al viden
skabelig Experimentering og Anvendelse
af Elektriciteten. Man kan se dens
Anvendelse i Lægevidenskaben, i Kemi
og Fysik, i Astronomi og Huøholdning.
Amerika gaar soran i Elektricitens prak
tiske Anvendelse i Forbindelse med alle
slags Industrier. Men Europa –og
Tyskland – er naaet videre i rent
videnskabelig Henseende. Tysklan d,
Fraukrig og Storbritanien
er godt repræsenterede her.
Tysklan d har her et kemisk La
boratorium, hvor den kemiske Viden
skabs Udvikling gjennem de sidste 250
Aar er udstillet; og– som sør nævnt–
har det her en Faksimile af Dr. Liebigs
Laboratorium sra 1835. Men hvad
mere er: her er en Reproduk ion af et
Alkemi-Laboratorium fra
det 15de Aarhundrede, hvor de Gamles
Guldmagerkunst fremvises.
Her kan vi ogsaa se Prøver paa det
berømte «Jena Glas», der er en
tysk Opfindelse af nyere Dato. Dette
Glas er besynderligt; det er ikke sprødt
som andet Glas og sprikker ikke istykker
ved hastig Temperaturforandring. Det
er særlig egnet for alleslags Seinstru
menter, saasom: Teleskoper, Mikrosko
per, Kikkerter og andre optiske Instru
menter, samt Kameraer, Kodaker og
lignende. '
Her er udstillet elektro-kemiske Appa
rater af mangeslags, Maalingsinstru
menter, elektro-medicinske Apparater,
Teleson- og Telegrafstel og en Mængde
andre Greier henhørende til den elektri
ske Videnstab–all testikying'–som
en Forfatter siger– to the thorough
ness, the skill, and the philosophr
cal insight that have given Ger
many the lead among nations in
original research'.
Men vi kan ikke gaa ud hersra uden
at ha set Ja pan; for det er her og
saa. Japaneserne er hjemme ogsaa
paa dette Tryllefelt. De kan ogsaa la
ge Dynamoer, Motorer, Telegraf, Tele
fon og alt det øvrige Hurlumhetr der
gaar under Navn as Elektricitet. De
er baade Opfindere og Efterlignere. Et
stort Kart viser den store Kanal, de har
gravet mellem Biwasjøpen og Byen Kio-.
to. Kartet er x3 x30 Fod. Kana
len er blot 7 Mil lang. Den bruges
til Navigation og Irrigation og afgiver
tillige Drivkrast til alle elektriske Verker
i Kioto.
Da vi sprang forbi Minebygningen,
maa vi did næste Gang.
«Mines and aletallurgy».
Ovenstaaende er den officielle Titel, som
Minebygningen bærer. Det til
kjendegir dens Indhold. Det er en af
de vakreste as de store Udstillingsbyg
ninger. Den tilrækker sig strax Op
mærksomhed ved sin eiendommelige
Blandingsstil, sit røde Tegltag, sin ud
skudte Overdel, sit klassiske Søileværk
og de høie Obelisker ved alle Hoved
porte. Det er en Kombination af ægyp
tisk, græsk og byzantinsk Bygningskunst.
Arkitekten er Theo. C. Link i St
Louis– og det siges, at han var ikke li
det kry af dette sit Verk; men den
Smule Farfængelighed faar man holde
ham tilgode; for han har virkelig ud
sørt et smukt Stykke Arbeide, som ogsaa
andre kan være kry af.
Det første, der møder vort Blik, med
de! samme vi træder ind i dette Tempel,
er en gigantisk Jernstatue af Jernguden
»Vul kan», Grækernes Hesæst os.
Han er Jernindustriens Gud, der staar
med løstet Slægge i sin Haand og har
en stor Ambolt soran sig. Han boede
i Bjergene, hvor han udvandt Metaller
og forarbeidede alleslags Ting af Jern
og andre Metaller. Han er ogsaa Il
dens Gud, da alle Metaller maa gjen
nem Ild. Hans Verksted er de rygen
de Vulkaner, der er opkaldt efter ham.
Støtten som her staar, er ca. 56 Fod høi
og veier 100.000 Pund. Hammeren veier
300 Pund og Ambolten 6,000. Denne
herviske Støtte er stobt i Birming
ham, Alabama, og representerer
Statens Jernminer og Byens Verkste
der – og er ivpvrigt betegnende sor hele
Landets Bjergvetksdrist og Jernindu
stri. Birmingham er en af Sydstater
nes største Fabrikbyer. Alabama er
rigt paa Jern og Kul og har en anselig
Mineraludstilling her.
Omtrent hvereneste Stat i Unionen
er representeret herinde, idet hver Stat
har sin egen smukt udstyrede Pavillon,
der er aldeles mæt as de sor Staten mest
egne og kjendte Mineraler og Metal
ler. Her er alleslags Mineraler, sra
almindelig Kampesten til de kostbareste
Ædelstene, – og alleslags Metaller fra
det sorte Bly til det glimrende Guld.
Opstillingen og Anordningen af det ud
stillede er smagfuld og prydelig. Det
er arrangeret i Form as Pyramider,
Kugler, Firkanter, Treangler, Oktogo.
ner, Cirkler, Buer, Bygninger, Taarn,
Vi
«ak i e ;
i ; e s –
: ;«en et
i i in
Mmlr
e e,
Mad e skn
s.
an
«s Ja
it
Den 18de Juli 1903.
.... e...
St j ner og man je andre Former. Sel
ve Pavillonerne er mineralske Pragt
ve... s
Udlandene er ogsaa godt represente
rede. Alle Verdensdele har Opvisnin
ger. Europa, Asien, Afrika, Austra
lien og Syd meri er med.
Her vises ogsaa alleslags Minered
skaber og alleha ind Mineringsproces
ser. Og, hvad er il?e kan vises inde i
Bygningen, er sorevist ude i det frie,
i den saakaldte »Mining Gulch, hvor
man kan se as ier i fuld Virk
somhed. Aldrig har Minevæsenet væ
ret saa fuldstændigt sremvist ved nogen
Udstilling som her. Og deu hervæ.
rende Minebygning er den største, der
har været opført før Udstilling af Bjerg
verksprodukter.
Colorado srenviser en Model af
en i Virksomhed værende Guldmine.
Det er interesant at se og gir en bedre
Forestilling, end om du gik ned i selve
Guldminen derborte; sor her kan du se
hele Fremgangsmaaden fra først til
sidst. En Tversektion as hele Fjeldet,
hvor Grnben er, vises. Du kan se
Skakterne i Jnudgangene ned i og
ind i Fjeldet; du kan je Guldvenerne
og hvorledes der ardeides dernede og
hvorledes Stofset trausvorteres ud og
ind. Guld, Sølv, Nobber og mange.
sarvede Ædelstene ligger i haugevis i
Colorados Pavillon, der er en af de
prydeligste og kostbareste i hele Byg
ningen; for Colorado er en af Unionens
mest kjendte og største Guldproducenter.
Colorado og Calisornia har været
Unionens fornemste Guldstater. Det
var did (uldgraverne strommede i
maassevis sor en Meuneskealder siden
indtil nu i den sidste Tid, da Alaska
synes at gjøre dem Rangen stridig.
Colorado har store guldsørende Erts
stykker fra den bekjende Portland Guld.
mine ved Cripple Creck, der er blandt
de rigeste i Verden. Tet har ogsaa en
Udstilling af Carnotitc», sra hvilket
man udvider Radium, der i den
sidste Tid har tilvendt sig hele Verdens
videnskabelige Opmærksomhed. Ogsaa
i mange andre Staters Mineralsamlin
ger her vises Prøver paa Erts, der in
deholder Radium. Det er noksaa inter
essant at vide, at det er en Kvinde,
– Madame Curie –- der tilkommer
Akren, sor at have opdaget Radtum, en
af de sidste og merkeligste videnskabelige
Opdagelser. Det paastaaes, at denne
Opdagelse vil lede til en helt ny Opsat
telse af Materien,–og at den muligens
vil komme til at spille en vigtig Rolle i
Fremtidens Industrier.
Californig optræder altid flot og
det gjør det her ogsga. Guld, Sølv,
Kobber, Salt, Kviksølv, Petroleum og
mangeslags Stenarter, er Mineproduk
iler derfra. Der er en Pyramide af et
vist rosenrødt Mineral, hvoaaf udvin
des Lithia, – et bekjendt Sundheds
vand. Calisornias Kviksølvminer er
de største i de Foreuede Stater; kun faa
og smaa er dø andre i Landet. Det
frembringer aarligaars meget Guld og
sremviser nogle Repliikaer af de største
Guldklumper, som man nogensinde har
fundet.
Montana er tobberstaten, og eier
nogle as Verdens rigeste Kobberminer.
Et ophøiet Kart viser Statens Minc
distrikter. Guld, Zolv og andre værdi
sulde Metaller er der ogsaa meget af;
men Kobber er der mest as. Her er
høie Taarne og Obelisker opførte af
Kobberbarrer. Modeller as de store
Kobbersmelterier og Ertsmpøller i Ana
conda og Butte er at se her, samt en
Fremvisning as Mine og Mølleproceø
serne. Her ligger ogsaa tilskue nogle
as de største virkelige Guldklum
per, som findes ved Ubstillingen.
Utah, Arizona, Nevada og
New Mexico har hver sine smulke
Udstilinger sor deres respektive Mine
raler og Metaller. Disse Stater har
allejammen Guld, Zølv, Kobber og an
dre værdisulde Metaller.
Uta h har detuden en Saltudstilling
tra Saltsjøen, der er saa salt, at der de.
høves kun D Tønder Vand sor at saa !
Tønde Salt. Man kan ikke saa drukne
sig i Salt Lake, om man vilde. Man
kan i god Ro og Mag ligge paa Ryg.
gen og læse Avisen. Blandt Minera
lerne udstiller ogjaa Utah Carnotite.
Newvada og Arizona produce
rer en Mængde Boratx og sremviser
dets forskjellige Brug.
Arizona og NewMegxico har
store Uplag as raa og poleret Onyxsten
sor yvilken de er berømte. Hele Skog.
trakter derhenne er ved Naturens For
steningsprocesser omdannet til Onyr
leier.
Wyoming, Idaho, Wash
ington og Oregon har hver sine
Pavilloner fyldte med sine Mineproduk
ter, der i alt væsentlig er de samme som
de øvrige Fjeldstaters. Idaho viser en
Spølvklump, paa 10 Tons.
Syd Dakota viser Blad Hills's
Guldminer og «rystalkaverner. Der er
ogsaa en Model as en suldt udstyret
«Stampmill», der viser Fremgangs
maaden i Behandlingen af alslags Erts.
Oomestake Mimnen i Blad Hills
sises at være den største Gnldmine i de
graed Stater.
Nebraska har ikke en eneste Mine
e og
e
s
s aa
af nogenslags; men alligevel har den
en Udstilling i Minebygningen. Den
har en Udstilling as sine Jordarter,
der viser, hvor srugtbar dens Jordbund
er til at avle Mais. Dens Aarsav
ling af Mais sættes til 200 Millioner
Dollars. Dersor udstiller Staten sin
gule »Dent» som (uld og sit hvide
Mais som Sø1lv! Det var ogsaa en
Ide. '
As alle Stater indtager Misson i
det største Areal ogsaa i denne Bygning.
Den udstiller Kul, Jern, Kink og Bly
som sine væsentlige Mineprodukter. Li
geledes vises de forskjellige Maskiner
og Apparater, der bruges til at mine,
knuse, rense og adskille de forskjel
lige Metaller med; og, da disse er i
Virksomhed, kan man se, hvorledes det
gaar sor sig. Og ude i »Mining Gulch»
harStaten ladet anlægge en suldt udsty
ret Bly- og Jinkmine sor at vise den
hele Proces.
Jowa,Illinois, Indiana og
Ohi o udstiller Kul og Byggesten som
Bevis for sine Minebedrifter. India
nas Pavillon er en Arkade bygget as
Kul. Indianas Bedford Kalksten er
videnbekjendt.
Minnesota, Wisconsin og
Michigan sremsætter Jern og Kob
ber. Minnesota fidder inde med nogle
as Verdens rigeste Jernminer, og Mi
chigan kommer næst Montana i Kobber.
Jernminingen i Minnesota og Kobber
miningen i Michigan er ogsaa illustreret
ved Modeller og i Virksomhed værende
Maskineri, dels inde i Bygningen her
og dels ude i Gulchen.
Syhdstaterne er godt representerede.
Kentucky udstiller sin bekjendte
Poriland Cement, sin sorskjellige Slags
Bygningssten, Pottemagerler, Kul og
Asfalt. Kentucky har de bedste og rige
ste Assaltleier i de Forenede Slater;
den kunde belægge en Vei rundt hele
Jorden med Assalt.
Nord Carolina, Georgia
og Tennes see viser Kul og udmer.
ket Byggesten s. Ex. Marmor af for
stjellige Farver.
Louisiana har en Djævel af
Svovl og en »Lots Hustru» i Salt som
betegnende for sin Minedrist.
Maryland og Virginierne
har Kul. Men Kulstaten fremfor alle
andre er dog Pennsylvania, Ver
dens stwrste Kulproducent. England
havde engang den Afre, men nu maa
det vige Pladsen sor de Forenede Ita
ter.
Pennsylvania har her opført et stort
Kultaarn, der vidner om de sorte Dia
mantrigdomme, der ligger gjemte i hen.
des Skjød. Og de store Kanoner,
Pantserplader og bevægelige Fæstnings
taarn taler om hendes uhyre Staalin
dustrier. Og Standard ODil Co's Ol.
jeudstilling taler for sig selv. Pits
burg er en as Verdens største Fabrik
byer og har Verdens største Staalmøl
ler. Det er en Røgstad uden lige.
Pennsylvania er en rig Stat og har
skasset Kulbaronerne deres umaadelige
Rigdomme, samt Carnegie og Rockesel
ler dere utallige Millioner. Statens
aarlige Produktion af Kul, Olje og
Staal værdsættes til henved 200 Mil-.
lioner Dollars. '
Standard Oil Co. har natur
ligvis sin egen individuelle Ndstillings
afdeling her, hvori den viser sine Oljer,
Esjentser, Salver og Smørrelser af alle
Slags–men ikke sine Fragtsatser. Der
er næsten ingen Ende paa, hvad der kan
gjøres as Petroleum. Kemien kan ud
vinde alt muligt af den. Dens Brug
og Unvendelse er uhyre omsattende.
Standard Oil Co. havde ogsaa en lig
nende Udslilling i Chicago. Ude i
»Gulchen» vises Oljebrøndsboringen.
Alaska og dets Guldrigdomme
har vi omtalt sør – i Forbindelse med
dets egen Bygning blandt Statsbyg.
ningerne–saa vi skal gaa det forbi her.
Foruden de omtalte Mineprodukter
er her ogsaa paa sorsljellige Steder
mere videnskabelige Fremstillinger af
Minedrist, Mineraler og Metaller.
Der er geologiske, geodetiske og minera
logiske Karter, statistiske Oplysninger
og kemiske Prøver, der sor indviede maa
være af stor Betydning.
Colorado har endog en Skole
her, hvor der holdes Foredrag og un
dervijes i Bjergverksvidenskab. Og
ude i »Gulchen», som vi ien tidligere
Beskrivelse har omtalt, vises hele den
prattijte Fremgangsmaade i alt Mine
stel. Man kan se Lokomotiv der drives
uden Ild under Kjedelen. Dampen
pumpes nd i Lokomotivet esterjom der
behøver det. da det er farligt at bruge
Ild inde i Minerne. Lokomotiver dri
ves ogsaa med Elektricitet inde i Mi
nerne, men paa den Maade, at Traa
den, der sører Strømmen, rulles paa og
af en Snelle, eftersom det devæger sig
srem eller nlbage; thi det har ogsaa sin
an med elektriske Traade derinde.
(Mere)
«Taa din Søster er borte paa Be
søg, Gutten min,» sagde den unge
Doktor. «Du synes, det er stille uden
hende naturligvis.»
»Aa ja,» svarede JAaringen og
drog paa det –- «men det er meget
hyggeligere.»
ja
y ve ni
j n
. as
de Inli-Ofre. Antallet af dem.
som fik sin Død ved Feiringen af Lan
dets Frihedsdag, gik den 12te Juli op
i 8s0. Deraf 11 i Chicago, hvor kun
1 døde paa selve Festdagen. Blandt
Ofrene er Eddie Iverson. en 10 Aar
aammel Gut i Grand Mound, Jowa;
han døde forleden af Mundklemme.
Norsk var sandsynligvis ogsaa ØOul
ger (?) Anderson i Ean Claire. Wis.
Oam var 13 Aar og døde ligeledes af
Mundklemme. Den før omtalte
Bankier Hans Thomsen i Davenport.
Jowa, som blev truffen as en Revol
verkugle, da han gik paa Gaden den
1de, døde den 12te.
Roosevelt og Gompers.
Præsident Noosevelt sik Onsdag i
forrige Uge Besøg i Onvster Bay af
Zamuel Gompers, Hovedet for
American Federation of Labor, og
sammes Vicepræsident James Dun
can. Samtalen kom først ind paa
Nineserloven og derefter paa 8.-Ti.
mersdagen. Arbeiderne har det Ind
trnk. at Stængslet for Nineserne del.
vis er taget bort; men Præsidenten
forsikrede de to Arbeiderhøvdinger
om, at en saadan Tydning af hans
Ordre til de Forenede Staters Diplo
mater og Konsuler i Ktina er misvi
sende. Amerikas Dør er ligesaa fast
tillukket sor kinesiske Kulier (Arbeidd
solk) som nogensinde. Derimod gaar
Ordren ud paa, at de i Nineserloven
undtagne Klasser skal behandles høs
ligt og imøpdekommende, naar nogen
af dem begjerer Pas for at komme til
Amerika. og at Diplomater og Kon
suler personlig skal føre Indseende
med, at Pas udstedes til de rette Per
soner, til dannede Kinesere og ikke til
Aulier.
Da Samtalen kom ind paa 8-Ti.
mersloven, anførte (ompers og Dun
can, at Krigsdepartementets Office
rer, som anvender mange Arbeidsfolk,
ikke synes tilbøielige til at efterleve
den. Præsident Nosevelt bemærkede.
at den maa respekteres, og at det er
Officerernes Pligt at adlnde den.
Han ønskede imidlertid nærmere Op.
kysninger, inden han kunde gjøre no
get i Sagen.
forsvinder den
store SaltsjoD
Den bekjendte Saltsjø i Utahsynes at
være i Færd med at forsvinde. I Ti
den sra 1886 til 1902 er Vandstanden
sunket over 11 Fod og denne Tilbage
gang synes endogsaa at foregaa med
voxende Fart; i de 3 sidste Aar har det
gjennemsnitlige aarlige Fald (ester Fra.
drag af Foraarsstigningerne) været 1
Fod. Skulde det blive ved at gaa paa
den Maade, vilde Sjøven om 40 Aar
være helt udtørret, og paa dens Plads
vilde der ligge en mægtig Saltørken.
Om Aarsagerne til den stærke Tilba
gegang er Meningerne delte; men sand
synligvis maa Forklaringerne hovedsa
gelig søges ide store Vandingsanlæg,
som er blevet udsørt i den nyere Tid, og
som netop i Otti-Aarene begyndte at
antage mere storslaacde Dimensioner.
Alt det Vand, der bruges til Vanding i
Utah– Dalen, tages fra Floder, som lø
ber ud i Saltsjøen; og nogle af disse
Floder udnyttes saa stærkt, at den la
vere Del aj Flodleiet ligger aldeles tørt.
Da der saaledes unddrages Sjøen en
stor Del af dens Tilløb, vil Nedbør og
Tilløb ikke kunne erstatte, hvad der svin
der ved Fordampning, og Sjvens Vand
mængde gaar altsaa Aar for Aar tilba
ge. Da der er planlagt nye store Van
dingsanlæg, er det rimeligt, at Tilbage
gangen vil sortsættes og maaske soregaa
endnu yurugere.
»Agter du at skrive til Pettersen og
gratulere med hans (Øiftermaal?»
»Nei – jeg tror ikke det,» svarede
Olsen tankefuldt. »Ser du, jeg kjen.-
der Damen, saa ham kan jeg ikke godt
gratulere. Og jeg kjender ham for
godt til at gratulere hende.»
Dyrenavne.
dDvyrenavne anvendtes ofte hos India.
nerne til Betegnelje af forskjellige Stam.
mer og Horder. Hos JIrokeserne, de
mest bekjendte nordamerilanske Rødhu.
der, deltes saaledes hver af de større
Asdelinger gjerne i otte mindre, der bar
sølgende Navue: Ulv, Bjørn, Bæver,
Skildpadde, Raa, Sneppe, Hejre og
Høg.
Dog ogsaa udensor Amerika gjen
sinder man Dyrenavne som Betegnelse
sor et Lands eller et Landskabs Befolk
ning. Saaledes har de græske Oldtids
solk: Lokrer, Mysier og Myrmidoner
saaet sine Navne henholdsvis ester
Græshoper, Mus og Myrer. Ja, en
enkelt Stamme Phtheirerne, er endog
saa bleven opnævnt ester saa uappetitlt
ge Dyr som Flodlusene.
As Nutidsfolk skal Moskoviterne, den
gamle Benævnelse sor Russerne, have
saaet sit Navn ester Flneguden: Mo
skus – altsaa oprindelig været denne
Guds Folk.
e
os
( For Uvinden )
Udendorsliv sor Børnene.
Lad Børnene gaa barbenet. Lad
dem hele Sommeren igjennem være ude
i det frie. Klæd dem sornuftigt og lad
dem saa more sig udendørs. Lad dem
indaande den friske Lust, legende i So
len, streifende om paa Markerne.
Denne Paamindelse trænges neppe
paa Landet; thi der gaar alle Børn
barbenet og leger udendørs. Men
mange af Børnene i Byerne holdes ofte
inde paa Grund as Mangel paa Tum
leplads, og tillades sjæ!den at tage Del
i Barnelege ude i det frie.
Er det muligt, saa send dine Børn
paa Landet om Sommeren. Lad dem
indaande den sriske Landluft; lad dem
gjøre sig fortrolige med Forholdene paa
Landet. Om det er muligt, saa indret
det slig, at de, som er store nok dertil,
har en bestemt Ting at udrette. Lad
dem f. Ex. dyrke en liden Kjøkkenhave
eller nogle Blomsterbed. Lad dem være
paa en Farm og gjøre sig til Nytte.
Lad dem hjælpe til paa hvilkensomhest
Maade, det er muligt. De vil have
godt deraf og lære mange nyttige Ting.
(En Sommer paa Landet kan senere hen
komme til at staa for dem som et Lys
punkt fra deres Barneaar.
Børn er glade i Naturen. Det sal
der dem ganske naturligt at tumle sig
paa Græsvolden, vade 1 Bækken, arave
i Sanden, klatre i Træerne, lede ejster
Fuglereder, sanke Bær osv.; alt dette
og lignende Ting, er dem en Lyst.
Uden Tvil vil de støde sine Ben paa de
knudrede, grusede Veie, og saa sine Læg
ge opklorede i Smaakrattet, blive sol
brændte og rive sine Klæder itu, men
saadant kan snart gjøres godt igjen og
er dermed glemt.
Stip Smaapigerne og Smaagutterne
løs ude i det srie. Giv dem Anledning
til at tumle sig srit der, hvor ingen ste»
gende Fortaug findes, eller høie Sten
vægge stænger Solen ude. Hvor in
gen larmende Sporvogne slider paa
Nerverne, hvor der ikke sindes saadant
som skidne, lugtende Sidegader eller
kvælende Tenementhujse.
Send dem ud paa Landet, hvor de
ikke er nødsaget til at bruge Sko og
Strømper og være klædte saa fint, at de
ikke tør røre sig, as Frygt for at blive
sklidne.
Uad Smaapigerne bruge simple Na
likokjoler og Smaagntterne »«Jeans»
Burxer og Gmgham Liv. Lad dem leve
et simpelt og naturligt Liv. Giv dem
simpel, sund Mad; srisk ren Melk, Brød
og Smør, Frugt og Regetabilier.
Du vil sinde, at de om Morgenen
er oppe med Fuglene, sysselsatte med et
eller andet landligt Arbeide, og ved
Solnedgangen trætte og veltilsredse ester
den vel anvendte Dag vil de nyde en
sund og sorsriskende Søvn.
Ved du, hvad dette vil ha at betyde
sor Børnene?
Det betyder intet mindre end Helse
bod, sornyet Nervekrast, rent Blod,
stærke Lunger. og faste, elastisle Mustler.
Deres smaa Legemer vil bli saaledes
styrkede af Solskinslivet, og den sunde
Diæt, at de vil være istand til at mod
staa Vinterens Indgreb og ajkaste alle
Sygdomsspirer.
Dersom du kan give dit Barn en sund
Sjæl iet sundt Legeme, vil det faa en
Arv, som er til langt større Gavn, end
noget andet, du paa nogen Maade kan
sorskasfe det.
Send dersor Børnene udendørs, bar
hovedet, barbenet, og lad dem tumle sig
ude i Guds frie Natur hele Sommeren
lang. Tu vil aldrig fortryde det.
Smaapluk.
Enhver Dag har nok i sin Plage.
Det vil sige, der er nok af Plager hver
Dag. Laan dersor ikke sra den Dag i
Morgen, og dvæl ikke ved Gaarsdagens
Gjenvordigheder.
Tag sat med resotut Mod paa de Op
gaver, som Nuet bringer dig, men lad
det, som er overstauet, sare. Med Frem
udens Plager kan du lade det bero, tnl
de indfinder sig.
– Somme Mennester snakker saa me
get, at de aldrig fsaar Anledning til at
puste gjennem Næsen. Dette er meget
Det var rigtig en høflig liden Gut,
sagde Frøkenen, tager du altid saale-.
des Huen af, naar du taler til Damer?
Nei, svarede han – bare naar de
er gamle.
1
Hvorledes er detted
Bi nidyder et hundrede Doltars Belønning sort
ak
I) aat I I
Aar de i
e e
en usa O.
vi al e s
tal» eie e
nok ns t )
p i
aa
e
s vt
mat;
i v
e e .