Decorah-posten og ved arnen. [volume], August 29, 1905, Image 4

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
i
i. «
1903 August 1905|
skakbgilgks
æhir1 23,405
6D s ø10u12
18©1516171819
2021220 22526
272820 ©31 –ritkr
aa
ak. ak. O C
(Enas an Lam marrnn Junt 15rn 1003
ar min om Orm ar Droonan. la unbnn T
aor or Conenms or Mand lv un.
Dette Nummer a; «Ved Arnen» indeholder:
Efter Krigen eller «en Tosses Afrinde.– Ra
vensbergs hvide Rojer. – Hundeklogskab.–
Et Ord til Forældre om Børn. – Gaader.
«Nativnal Negro Business Leaguc»
har i disse Dage holdt et Møde i New
Nork. Der har været talt svært m–ſt
get i denne Forsamling, og man faar
i det hele det Indtryk, at hvad der
forresten kan være at ndsætte paa
Negrene, saa mangler de ialfald ikke
Talegaver. Dor er ellers talt mangt
et fornustigt Ord, som det er værd at
give Agt paa. En Mr. Anderson fra
VPhiladelphia sagde saaledes i en Tale
bl. a.: «Det er ikke Barmhjer
tighed, de Forenede Staters Ne
agre mest trænger til, men Midler til
Selvhjælp. De trænger den Opmun
tring, som Kapitalen bringer; der
for bør man anvende Kapitalen saa
ledes, at den ikke blot tjener de rige
tilgode, men ogsaa de fattige, deri
blandt Negrene uden at berøve dem
deres Selvagtelse.»
Det norske Selskabs Kvartalskrift
No. 2er udkommet med et læsevæar
digt Hefte under den nye Redaktion.
Medaktør Ager indleder Skriftet med
en Afhandling om «Vore kulturelle
Muligheder», der fortjener at læses
af enhver, som interesserer sig for vor
Stilling som norske Folk i dette Land.
Hvad enten man iet og alt deler Hr.
Agers Synsmaade eller ikke, saa maa
det indrømmes, at han i denne Arti
kel har fremtrukket mange interes
sante Ting til Belysning af denne
e
lidt nærmere paa, naar man vil klar
gjøre sig vort kulturelle Forhold, og
en saglig og nøgtern Drøftelse af
dette Spørgamaal kan ikke andet end
virke godt til alle Tider. Heftet in
deholder foruden Agers Artikel et
Digt af O. S. Sneve; en længere hi
storisk Skildring fra de norske Settle
menter i Goodhue County af Hj.
Rued Holand; Det norske Selskabs
Mrogramkomites Indjtilling til sidste
Aarsmøde; Udkast til Konstitution og
Bilove og Formandens Indberet
ning. Skristet er trykt hos Augø
burg Publishing House i Minne
apolis og er sjelden pent udstyret og
mærkværdig frit for Trykfeil.
Som før nævnt, har Omdels og
Arbeidsdepartementets »«Bureau of
Mannfactures» i den senere Tid
sendt flere Revræsentanter til Udlan-ſt
det for at sætte sig ind i Handelsfor
holdene. særlig med Oenblik paa.
Evad der kan asores til Fremme af
amerikansk Noiørsel paa Jabrikvæse
nets Omraade. Den til de indameri
kanste Vande udsendte Repræsentant,
Mr. Hutchinson har nu i en Række
Skriveiser til Tepartemnentet givet
en Mamngde Oplnsninger om Tilstan.
dene og Mulighederne for en udi
delse af vor Handel dernede Hans
Meddelelser er ikke videre smigrende
for de amerikanske Erportører, som
venter at saa ovarbeidet Markeder
sine Varer i Indamcrika. Han oply
ser, at det er .Itorbritannien. som har
faaet det meste af Uraziliens Oandel,
og Grunden hertil er den, ar Eng
lænderne arbeider snstematisk: |
der er stadig og altid Metode i
deres Bestræbelser paa at trange
frem med sine Varer; de tilstaar og.
saa sine Kunder lang Henstand og of
rer megen Flid paa Erportforretnin
gens Tetaljer. Mr. Hutchinson vi
ser, at Handelen med Brazilien s. Er.
har lidt et overordentlig Knæk ved
ligefrem Forsømmclighed sra Ameri
«anernes egen Side. Det har været
Skik, naar det var liden Rørelse i en
eller anden Industrigren her i Lan.
Det, at bringe sine Varer til Sydame
rika og ved at sælge dem til billige
Priser er det paa denne Maade lykke-
ve n
fjg git n
e
Al At
e
.
kan
des at afhænde uhyre Kvantiteter;
men saasnart Tiderne igjen blev be
dre herhjemme, forsømte man de syd.
amerikanske Markeder og undlod at
ajøre noget for at beholde sin Handel
i disse Lande. Hellerikke har Ameri
kanerne gjort det ringeste for at er
kyndige sig okn de sydamerikanske
Øtaters Behov med Hensyn til Ned
pakning af Varerne, som sendes did
osv.. og i mange andre Henseender
har de ligeledes forsømt den gyldne
Anledning, som frembød sig til Ud
videlse af Handelen der sydpaa.
En total Solførmørkelse vil finde
Øted Onsdag den 30te August, og
Astronomerne og andre interesserede
har allerede længe gjort omfattendc
Forberedelser til at iagttage dennc
Mærkværdighed. I det amerikanske
Vesten vil Hun en Del af Solen blioe
formørket. Der vil derimod blive to.
tal Folformørkelse i Spanien, og de
Forenede Staters Flaadedepartement
har truffet Arrangementer for astro
nomiske Observationer der. Ide cen.
trale og vestlige Stater i Amerik1 ril
Maanen, idet den passerer Tclen,
kaste sin Skygge over to Trediedele of
Solfladen.. Den vil pasjere mellem
Jorden og Solen Nl. 41.40 om Mor
genen, men da Solen ikke staar op før
Kul. 3.12 eller deronrkring i der Del
af Verden, hvor vi befinder–os, vil
den første Del af Solformørkelsen ikke
blive synlig. Først henved hal–sor
Tiden om Morgenen, eller, for at
være nøiagtig, Kl. 5.31, vil Formør
kelsen være paa sit høieste. Den ril
vare omtrent 1 Time, 1G Minuter og
11 Sekunder her i Vesten, og det hele
vil være forbi Kl. halv syv. Hvor
Formørkelsen er total, vil den vare
1 Time 48 Minuter og 14 Sekun-
Salget udsat.
De Protester, som er fremkomne
fra Minnesotas Kngresmænd i An.
ledning af Forordningerne med Hen
syn itl Salget af de ca. 275,000,000
Fod Tømmer, som iaar skal afhændes
paa White Earth Reservationen, la
der til at ville have tilfølge, at Tiden
for Salget vil blive udsat til en se
nere Dato end den, som oprindelig
var bestemt, skrives fra St. Paul den
25de August, og i et Telegram fra
Washington under samme Dato he
der det, at Indianerkommissær Leupp
har udsat Salget fra 5te September
til 2den Oktober. Dette sker for at
give Trælasthandlere og andre Inte
retserede bedre Anledning til at tage
[Økoven i Liesyn og se, hvad den kan
være værdt. Hvad der blev anket
over var, at Salget ikke var blevet
tilstrækkelig averteret, hvilket igjen
aav Anledning til den Mistanke, at
en eller anden Norporation privat
havde erholdt Underreturng om Sko
ven, som den da kunde benytte til sin
Fordel med Udelukkelse af andre
Liebhabere. Kommissaær Lenupp er
klærer dog, at dette er bare Opspind,
og siger, at tilbørlig Hensyn er taget
til alle Intersser ide foreskrevne
Regulationer for Salget.
to –© .-–
Typograf Streik
I Chicago er der i Typograffaget
begvndt cn Kamp, som rimeligvis
lmrtigt vil udvikle sig til at omfatte
hele Vandet. Det er Akecidenstrykke
rierne (Job Printing Offices) det
ojaælder, mens Avidtrykkerierne den
negang staar udenfor lktriden. Kam
pen staar imellem en Trykkerieierfor
ening, the United Tnpotheae of Ame
rica. og den internationale Typograf-
Union. Den sidste forlanger 8 Ti.
mers Arbeidsdag og «clodsed shop»,
og den første vil ikke srwvige Princi
vpot om «open shop», og den erklærer.
at der vil bli ansat Ikke-Unionsmænd,
saa fort Unionsinændene gaar. Den
sidste erklærer ligesaa bestemt, at i
samme Oieblik den første Ikke
Inion– Mand ansættes, vil Unions
mamdene over hele Landet gaa paa
tItreik. Denne vil da omfatte om
tring J0 A400 Mand og omkring Fjer
departen saa mange Arbeidsherrer.
Bogge Leire er forberedt paa en lang
sat .
Nationalt Afholdøstævne finder Toted
1 an Dania Hall i Synd Minneapolis om
Aftenen den Tde Zeptember. Hensigten
med Ttævnet er at støtte den Bevægelse,
som er sat i Gang for at samle det norske
og danske Afholdsfolk i Amerika nl at
Fællesforbund. Hovedtalerne bliver A.
Berge og E. E. Uøveck; og as den must
talste Del af Proarammet kan nævnes
Violinsolo af Adolf Olson, Musik og
Tang af Nordøst Minneapolis' Missions
forsamlings udmærkede Strygeorkester og
Sang af et Damekor. B. V. Oaugan
læser op Programmet, og det bliver ikke
forbudt at smile under Mødet. Der mø
der desuden op nogle Tusin andre Af
holdskjæmper fra hundrede Slagmarter,
deriblandt Mrøs. Fergstad, og Oerrerne
Rosendal, Trønsdal, Ineve og Ager. Ad
gang et fri.
Paa Komiteens Vegne.
k I. I. Skørdalsvold,
010-121 Ave. S. Mpls.
r i 1 f ; 1 j . r ; Nl ; ; ; ! ; d s
.
Den 20de August 1903. 32te n
Fra Danmark.
(Korrespondance til »Decorah-Posten».)
j ) Jeg har aldrig selv da Bieyeles var
dvvn Vi maatte ayer Vesterbro, som
e er en meget bred Gade, for at tage
» |Sporvognen, og da var det ofte, det
d kunde tage os lang Tid at komme
r over, bare paa Grund af Cykler. Og
e jea tror ikke, vi nogensinde as
uden at 7-8 Biecncles for os.
» De lod til at bruge dem ikke bare for
Fornøielse, men ogsaa til Nytte, idet
alle Slags Bud havde dem, og de
e havde ofte Kasser, enten foran eller
bag, hvori de da havde Aviser, Pak.
: ker o. s. v. – Dernede saa jeg første
(Sang Sporvogne og Omnibuser med
to Etager, og man havde udmerket
e Udsigt udover Byen, naar man først
– var kommet op der, men deri bestod
e netop Vanskeligheden for os Damer
. med vore flagrende Sjørter, og især
da dernede, hvor det næsten altid er
e temmelig sterk Vind. Forresten var
t ikke Vinden saa slem, mens vi var der
» nede, ester Kjøbenhavnernes Begreber
.ialfald. En Dag, da det blæste, saa
(Oatten altid hang nedover det ene
Øre, Kaaben stod ud som en Ballon,
Haaret føÊg om Ørene som en Røg,
t saa gjorde jeg den Vemerkning til en
' Kjøbenhavner, at det var temmelig
, sterk Vind idag. «Men kære, det blæ
ser jo ikke engang Hatten af, det kan
ja da ikke kalde Vind,» sagde hun,
i: saa Begreberne er jo forskjellige.
Automater havde man en Masse
af i Kjøbenhavn, hele Caffeer, hvor
; man bare behøver at lægge en Tisø
t ring i Hullet og trykke paa en Knap,
; saa faar man de mest forskjelligartede
Ting, alleslags Smørrebrød, forskjel
lige Slags Kager, Chokolade, Kaffe,
The, Øl, Selters, Cigarer, Sukker
ti, – og saa venter Automaten ikke
at faa Drikkepenge, – som er et stort
» (Gode. Og at faa en Kop virkelig god
Chokolade for 10 Øre maa jo kaldes
meget billigt. Børnene syntes nu, at
Automaterne og Tivoli var det gjil
deste, som Kjøbenhavn havde at byde
paa. – kanske med Undtagelse af den
. zoologiske Have. hvor Elefanter stod
og trak op Peanuts med Snabelen,
akkurat som i Lincoln Park i Chicago,
) – og hvor fem smaa Bjørneunger var
en uudtømmelig Jornøielse for alle
Ikmaabørn –og store med. De legte
Tagsat akkurat som Smaabørn, da
«sket hverandre nu og da og var Ven
ner igjen og omsavnet hverandre paa
det hjerteligste. Men den ene af dem,
han holdt sig til Madfadet, han veg
ikke derifra, saa længe vi saa paa
ham, og det sidste vi saa. var, at han
. sad midt oppe i Madfadet for rigtig
at agodgjøre sig. – Men det er sandt,
i jeg kom bort fra Automaterne.
j Foruden en Masse Automat-Cafeer,
havde man endnu flere Anti-Automat
kafeer. I disse bestilte man det, man
skulde have, men Jorskjellen imellem
dem og almindelige Cafeer var den,
at man her selv maatte hente det, som
man havde bestilt ved Disken, og der
ved slap at betale Drikkepenge, og
s desnden var de meget billigere end ar
mindelige Restauranter.
I Hotellet, hvor vi boede, havde
mon
kede paa en Knap til den Sal, hvor
. man hørte til, og vips, saa var man
der. Man fortalte os, at saadanne
sautomatiske Elevatorer sommetider
blev staaende fast mellem to »«SØale»
e man hverken kom op eller ned,
hvilket just ikke maatte være hngge
ligt, – men det hændte nu ialfald
ikke, mens vi var der. Begrebet
»Sal» var noget misvisende for os.
Det blev sagt os, at vi skulde bo paa
tredie Sal, og det var jo ikke saa
svært langt oppe i Høiden, tænkte vi,
som troede, at Sal var det samme
som Etage. Men første Etage kaldes
Stuen, anden kaldes første Sal, saa
det var nok i fjerde Etage, vi befandt
'08.
s I Norge havde man fortalt os, at
Levemaaden var meget billigere i
Danmark end i Norge: men det fandt
vi slet ikke at være Tilfældet. Baade
; var Logiet dyrere end i Kristiania, og
paa Restauranterne (med Undtagelse
af de før omtalte Automater) var det
, ogsaa dyrere. Og saa havde vi hørt,
sat de skaarne Smørrebrød var finere
og mere delikate dernede, og at Kaf.
seen var bedre; men vi maatte i begge
–tykker give Kristiania Prisen. Men
sen Ting var billig der, og det var
vager, og bedre Kager end i Kjøben
havn har jeg aldrig smagt selv ikke
i hos »ChammnpionCake-Makers» i Ame.
jrika. En Dag havde min Mand lovet
; Barna, at de for en Gangs Skyld
skulde faa spise al den Kage. de orket
sat proppe i sig, men skjønt de gjor
; de sit allerbedste, og næsten skræmte
|Vettet af Conditori- Damerne ved sin
NKapacitet i den Retning, saa kunde
de dog ikke drive det videre, end at
i spise far 1 Krone og 5) Ore – om.
trent 40 Cents isammen; – og det
var da virkelig billigt for saadan ene.
staaende Fornøielse.
es Paa enkelte Restaurationer, som k.
«Er. paa Ootel D'Angleterre, havde
man et underligt System. I den
yderste Restaurant, som ikke var saa
særlig sin, fik man almindelig Aftens-
Ja... aa... aa.
iadasl e.. e
At Prisen fra fin, finere og allerfinest
steg i betænkelig Grad, er selvfolge
»Avec» s verede b, var det aldeles ny
deligt, med Palmer og alle Slags
sjeldne Planter, saa man følte, som
om man sad og nød sin Kaffe i Tro.
perne, istedetfor langt oppe i Norden.
Jeg har aldrig seet nogen By med
saadan en Masse store og vakre Par
ker, som Kjøbenhavn. Der er en hel
Kjede af dem, som næsten omspænder
hele Byen. Det er de gamle Volde,
som omgav Byen i gamle Dage, som
nu er omdannet til Parker. Og Folk
benytter sig ogsaa af dem. Der er al
tid en Masse Mennesker, som sidder
der, –og slet ikke bare af den rigere
Klasse. Man ser mange ganske tar
velige Mødre, som tager sine Børn,
sit Haandarbeide og lidt Niste med og
tilbringer hele Dagen i de deilige
Parker. Tænk for en Øvile, det maa
være at sidde der med sit Sytøi i
(Guds frie Natur, med de deiligste
Vlomster, Planter, Træer og Græs
plæner omkring, for ikke at tale om
Vandet – istedetfor at sidde hjemme
i nogle smaa, trange, varme Rum.
Og de sløser sandelig ikke bort Tiden,
de arbeider saa flittig med sin Naal
eller sine Strikkepinder, eller sit Hæk
letøi, som om de havde Betaling for
det. For de større Børn er der ind
e store Legepladse i alle Parker,
jeg var i, og der kan de grave, lege
i Sandet, lave »«Mudpies» alt efter
Hjertens Lyst. Og Smaabørnene
Babierne, er rent mageløs snilde oa
steller sig selv. Jeg har aldrig seet
saa snilde Børn som dernede. Al den
Tid jeg tilbragte i Parkerne, og jeg
tilbragte meget af min Tid der,
hørte jeg aldrig, de skreg eller gren.
De gik der og stullede for sig selv.
faldt de, saa reiste de sig op igjen,
saa Moderen ufortrødent kunde holde
ved med sit Arbeide. En Dame, som
har boet dernede længe, fortalte mig,
at hun omtrent aldrig havde seet leie
og grinete Børn dernede, – hun
troede, det var det lyse, glade, letli
vede danske Naturel, som allerede ytret
sig i en saadan tidlig Alder – og hun
havde rimeligvis Ret. Man fortæl
ler jo ogsaa om japanesiske Børn, at
de aldrig skriger. – og Japa
neserne er jo ogsaa saadant godmodigt,
venlige Folkesærd som Danskerne.
Danskerne er glade i at more sig,
det er sikkert, ikke alene er Tivoli og
andre JForlystelsessteder som Regel
fulde, men om Søndagene drager de
ud i Skoven i Jlok og Følge. Saa
ledes var det en Søndag, da vi var
der, som det var særligt vakkert Veir,
og alting stod i sin fulde Vaarpragt,
at over 60,000 af Kjøbenhavns Ve
folkning paa 500,000, var ude i
» Skoven». Og alligevel er Kirkerne
godt fyldte om Søndagen. Mange
gaar vel i Kirken, før de drager ud,
thi i Kjøbenhavn begynder Gudstje
nesten Klokken ti og er da ude ped
11-Tiden. Indtil ganske nylig be
ayndte den halv ti, fortalte man os.
– JFolk staar vist tidligere op i Dan
mark end i Norge.
Rintsedag er den store Oøitidsdag
i Danmark, – lige saa stor en Dag.
som Juledag, sagdes der. Da skal
alting være rent og pudset. Husene
hvidtet eller malet,saa skinnende hvidt,
at det næsten gjør ondt i Øinene, og
skal man i det hele faa noget nyt, saa
skal man have det til Pintse. Det er
umuligt at faa noget gjort i Kjøben
havn lige før Pintse (ligedan, som i
KNristiania før den 17de Mai, da or
det ogsaa mnuligt at faa en Hat pyn
tet eller en Kjole syet, hvis man ikke
er ude mange Uger i Forveien),
ikke at snakke om, at man ikke kan
faa Søm, Oattepynt og lignende be
sorget, men man kan ikke engang faa
sit Tøi vasket eller sine Sko lappet,
– man faar det ikke tilbage før midt
i Ugen efterpaa. Folk skal rimeligvis
hvile ud tredie Pintsedag efter de an
dre Dages Jestligheder. Pintseaften
ringes ind Lørdag Aften ved ITiden,
og det er saa høitideligt at høre al
Klokkeklangen og Ringningen fra de
mange Kirker. Da hviler ogsaa alt
unødvendigt Arbeide, saa det ud til.
I Kjøbenhavn havde man en
Masse af de saakaldte Sladrespeil; vt
talte en Dag ikke mindre end otte paa
en eneste Bygning. De er stillet saa
ledes. at man kan sidde i Ro og Mag
i sin Stue, og alligevel se alle. som
gaar forbi. – saa de gode Kjøben
havnere synes ikke at være ganske fri
den menneskelige Nysgjerrighed og
Interesse for sin Næstes Affærer.
De har nogle underlige Gader der
nede. En af dem begynder ved Raad
hustorvet og heder da først »«Fredriks
bergsgade»; saa kommer den til et
lidet Torv og fortsætter paa den an
den Side. først som «Nygade», og der
næst som »«Vimmelskaftet», saa kom
mer Amagertorvet, og Gaden heder
da ogsaa «Amagertorvet» et Stykke,
saa fortsætter den som «Ostregade»,
saa kommer Kongens Nytorv, og paa
den anden Side deraf fortsætter den
som »«Bredegade». Om den da har
orket ikke at forfølge den længer. Saa
har man »«Farimags-Gade», «Svane
mosegaardsveien» og mange andre,
for vore Øren underlige Navne.
Baade i Danmark og i Norge –
Skikken er forresten kommet sønden
fra – har man en meget nem og
praktisk Maade at «gaa i Sorg» paa,
– det vil sige, naar det ikke er for
rigtig nære Slægtninge. Man har
bare et sort Stykke Tøi rundt Armen
og kan ellers gaa saa spraglet og lys
klædt, man vil. Baade Herrer og
Damer bruger denne Maade, og det er
jo en Besparelse, især for Damer, som
før i Tiden maatte skaffe sig nye sorte
Dragter fra Top til Taa, bare fordi
en fjern Slægtning, kanske endogsaa
en, de aldrig havde kjendt, var død
etsteds.
Jeg nævnte før, hvor snilde Bør-ſt
nene var i Danmark, og høflige og
velopdragne var de ogsaa, alle de feg
saa. Men de var ikke fuldt saa for
hipne paa at neie som i Norge, allige
vel. Det blir næsten pinligt der til
slut, det er saa altfor meget af det
aode. Jeg har kjendt Børn, som
neier, bare man ser paa dem, om det
er af Undselighed, eller en Slags ube
vidst Krampe i Ledene, ved jeg ikke.
En Herre i Kristiania fortalte mig, at
han habde en liden Pige i elleveaars
Alderen i sit Kontor for at løbe Ærin
der o. s. v.. og hun «støbte Lys»,
bare han uvilkaarlig kom til at kaste
et Blik paa hende. Tilsidst blev han
saa nervøs over denne stadige Duk.
king op og ned, at han bønfaldt hende
om at holde op, men trods at hun
vist gjorde sit bedste for at holde op,
saa var det gaaet hende saa i Blodet,
at hun simpelthen ikke kunde, saa Førl
gen blev, at Herren, for ikke at bukke
nnder for et Anfald af »Nervous
Prostration» maatte sige hende op.
Saa Øøflighed i for overdreven Grad
kan ogsaa bringe en i Ulykke.
Man havde nogle underlige Bar
ber-Skilter dernede. De bestod af en
Messing-Tallerken, som saa ud som et
Stykke var brukket ud paa den ene
Side; de var en Afbildning af de
» Tallerkener», som Barbere holder un.
der Hagen paa Folk, naar han »tager
dem ved Næsen», – men for en uind
viet var det vanskeligt at gjætte sig
til, hvad de skulde betyde. – En an
den Ting, som jeg ikke havde seet før.
var en liden Oylde med Rækker paa,
som fandtes baade udenfor Sporvogne
og udenfor Museer og lignende. De
var til at stikke sin brændende Cigar
ned i, mens man gik ind, saa man
altsaa slap at kaste den bort, som
man vilde gjøre i Amerika, – man
er mer økonomisk her.
Den danske Nationaldag – Grund
lovsdagen, den 5te Juni – indtraf,
mens vi var dernede. Men denne Na
tionaldag har ikke den samlende Evne
som 17de Mai har havt i Norge, især
i den sidste Generation. Det kom
mer vel deraf, at Grundlovsdagen
ikke har den dybere Betydning, som
17de Mai har for de norske. Dernede
er der ingen større Festligheder, som
samler hele Folket (som Barnetoget i
Kristiania f. Erempel), men Dagen
feires af de forskjellige politiske Jak
tioner i hver sin Park, og ellers gaar
Folk omkring og driver, og de saa
ikke ud til at føle nogen større Be
geistring eller Glæde. Om Aftenen
var der storartet Illumination og
Fyrværkeri i Tivoli, men ellers saa
vi ikke noget til nogen større »«Cele
brations», saavidt vi kunde merke.
Mærkelig nok var det store »«Draw
ing Card» i Tivoli – paa denne
danske Dag – Orphei Drängars
svenske Koncert om Eftermidda
gen. Ikke fordi Koncerten ikke var
bra nok, thi de synger, som bekjendt,
aldeles storartet, næsten saa godt
som vort norske Amerikakor – men
det synes dog underligt ikke at have
ialfald dansk Musik paa en saadan
Dag., – Merkeligt nok, sang dette
Nor vel saa mange norske som svenske
Sange; det var især Kjerlufs Sange,
de havde lagt sin Elsk paa. Og det
gjorde vore norske Hjerter godt at se,
at der var ingen Sange, som gjorde
saadan stormende Lykke som netop de
norske. Især Olaf Trygvason og
Sæterjentens Søndag, – den sidste
maatte gives op igjen to Gange.
Med det samme jeg nævner det sven
ske Kor, kan det være af Interesse at
gjøre opmerksom paa, at baade Lun
denserne og Orphei Drängar slet ikke
bare bestod af Studenter – der var
mange andre »picked Voices» iblandt,
mens derimod det norske Amerikakor
bestod bare af Studenter, endog
saa Soloisterne var Studenter. Det,
at de vilde fuldt ud være, hvad de
gav sig ud for, var ogsaa Grunden til,
at Halfdan Rode, som ellers ubetinget
er Norges største Baryton-Sanger,
ikke kom til at blive med. – han var
nemlig ikke Student. Men det er at
haabe, at han vil komme til Amerika
paa en Turne. – og da vil man faa
høre de norske Romancer og JFolke
sange sunget paa en Maade, som sent
vil glemmes. ;
Mr. og Mrø. Allen C. Depp i Oick
ory Run, Pa. fik forleden Dag sin
Familie forøget med Tvillinger og
har nu ialt 23 Børn – rimeligvis
den største Børnslok i Landet. De er
40 Aar gamle, har været gifte i 18
Aar og har havt 6 Par Tvillinger.
i
ak
––––––– Den svigter aldrig -:-
Dr.Peter's
Urlitl o.
Pastor W. Schaff, 412 Clinton Avenue, Newark, N.J.: «Knuriko har
ajennem Herrens Belsignelse hidført vidunderlige Resultater.
En Tanke, ser er bleven udtrykt Tusinder paa Tusinder af Gange af
de Syge og Lidende. Send efter en liden Pamslet indeholdende Anbefalin
er for det gamle, velprøvede Urtemiddel fra hver Stat og Territorium i de
f Stater. Stkriv til
DRn. PETER FAHRMRNE Y,
112-114 Bo. Hoyne Ave., CHICANO, ILL.
For Hjemmet: vulste Fortællinger
Fra Danmark har vi modtaget et nyt Oplag af Fortæl
linger fra den bekjendte Folkets Almanmak, No. 2, hvoraf
nedenfor findes Indholdsfortegnelse.
Nommissionæren. Novellette af S. Schandorph. Med 3 Billeder.
Tre Skjelmer narres. Iydsk Skæmteeventyr af Evald Tang Nielsen. 3 Billeder.
En Hovdag paa Tjele. Fortalt af Knud Skytte. Med 7 Billeder.
Nøisomhed. Humoristisk Billede.
Min Barndomskamerat. Af Emanuel Henningsen. Med s Billeder.
Bildttyven. Af H. Tegner. Med Billede.
Fristelse. Humoristisk Billede.
Bed Jevudøgnstid. Skitse af Bertel Elmgaard. Med s5 Billeder.
Oøstkvelnd. Digt. Med 2 Billeder.
Øumleplukning. En Barndomserindring af Bertel Elmgaard. Med 4 Billeder.
Bed Midsommertind. Tigt. Med 2 Billeder.
Vjaltekræmmerens Fortælling. Et Livsvillede. Af Jens Kamp. Med 5 Billeder.
Kjøbenhavn maa punge ud. Humoristisk Billede.
Øertngen. Fortælling af S. Schandorph. Med 4 Billeder.
En Nutidssilosos. Tigt. ,
En Øøker i sin Bod. Billede.
Paa Jagt. Pennetegning af Jens Skytte. Med 2 Billeder.
Med Lndvig Holbergs Portræt. Tigt.
Ridefogden og gamle Jerrik.
Et Par sattige Tjævle. En Reiseerindring fra Sicilien. Med 5 Billeder.
Slumpe Pilt. Et skaansk Sagn.
Et Sagn.
AInvaliden. Novelette af Birger Hansted. Med 6 Billeder.
Sommerdag i Skogen. Af Wilhelm Østergaard. Med 3 Billeder.
Orret og Gjedde. En Undervandskrig. Af Jonas Lie. Med Billeder.
Drøm og Virkelighed. Af Holger Vinge. Med 10 Billeder.
Den gale Onsdag. Af C. A. Thyregod. Med ø Billeder.
En gammeldags Præsiesamilie Fortælling af Anton Nielsen. Med 6 Billeder.
En glad Asten. Tigt af Anton Nielsen.
Øvor lang var Halen paa Tobias's Hund? Sjællandsk Skjemtesang ved Jens
Kamp. Med 1 Billeder.
Sogneraadsvalget. En Familiehistorie fortalt af Emanuel Henningsen. Med 4
Billeder. .
To Renner. Digt. Med Billede.
KNrigerske Ndsigter. Digt. Med Billede.
Herremanden og Hosekræmmeren. Af M. Hendel. Med 7 Billeder.
Kommnnisme. Digt med Billede.
Naar kun vor Herre det vil. Fortælling af Carl Jepsen. Med 5 Billeder.
En lykkelig Familie. Skitse fra Jylland. Af Knud Skytte. Med Billede.
Snoge Lars. Med Billede.
Smaadigte. Med Bllleder.
ene Fortælling af S. Schandorph. Med 2 Billede.
Sneen salder. Skitse af Edv. Egeberg. Med Billede.
Paa Ndkig. Med Billede.
Skattegravning. Fortælling af T. A. Chyregod. Med 6 Billeder.
En ondskabsfuld Hest. Humoristisk Billede.
Jalt 126 Billeder.
Danske Abonnenter kan erholde denne Bog som Præmie,
saa længe Oplaget varer, samt et godt Kart over Danmark
for den almindelige Pris – V1.23.
B. Anundsen, Decorah, Ja.
Det Femtende Regiment ; ,
I – oe o
os Misconsin Frivilli
) se n
. Samlet og bearbeidet af M. A. Buslett. : s,
: ; 696 Sider. rt:Tt Pris 1.50. é
I Godt indbundet i Ulædesbind. I
; For delvis at faa min Betaling for Trykningen af ;
al denne Bog har jeg overtaget Restoplaget og vil sælge :
æ|) Bogen for lidt over en Crediedel af den gamle Pris.
I Prisen er nu nedsat fra F1.50 til s0 Cents og 18
so Cents i Porto, tilsammen 68 Cents. .
al «Decorah-Posten» et Aar med denne Bog som Præ- ,
mie, B1.BB3. Udresse:
B. anunDskn, Decond, om.
STORRE FORTJENESTE
e s
taget 1md den Maaned han Ikke brugte den.
e –en- Efter denne Berogntng er
Totalsaummen for det forme Aar, og
ter
metto Udbytte med Maaktnen betalt.
–r i e
ud ar ar
Kor. ee h Ljodøt at Øpparatsrsa laa
e e e dem ør vi. e kan
hjertlig an ald. der ner on ramt Klaa
«os Soparator. U. Aa. DRYER.»
vee Søn - e
U.S.Cream Separators
lo: 8! MACHINE os, at ndo
ae