Decorah-posten og ved arnen. [volume], September 29, 1905, Image 1

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
MMMm e - ---2 e53 e = 7 iijjtgr e s sjs e e s
i ; . : ! s . aa Zz n Decorah:Lonten
1 . v i. æ ; s. s\ j
Herorah-Fosten anden aa 4s) e e. | e
–os – s s , os »e e s» «
sDa Ti d | A s : s æ v l »A) red
tit - as H das) M . as)
o. 5h) f N ) –T « -
e Mssl Ø 21. ; O An T ; dsx I To Øange ugentlig: Tirsdaa og predaa. |
«m in 1n d ; ; rFrRID ' s . i as e –––-
e ryrarnmar. j ) EZ7 end d En o. Avertisjementer
8VRDCRIPTION FRICE 81.25 PER aNNDt. –T. - i ; 4 f) ; j maa indleveres senest hver Mandag og Torsdag Mor
– = | QZd sPr :e) 9 ) | gen. Uveritgjementer indtages ikke itv paa hinanden
f ) I v s 1 s v. hin me e medmindre det udtryktelig sorlan-
Abonnements-Biltaar: « fMn aa) p dor gen. øvisd et Uvertiasemem, der først kommer ind!
Et Epemplar et Aar .......................... 31.V s Tre Z,/ g ø h s s Tirsdagsnumeret s. Ex., forlange indrytkk-t 3 Gange,
Et Øxemplar et 4 Aar....................... « ! e h aa, dil det komme indi a Tirsdagønumere. Yreve, der mde-
Etxemplar 3 Maaneder.................... s : . holder Uvertissementer, som det haster med, bør mær
«Deeorah-Posten og Ved Arnen til led Uvertidjement i det nedre øtøcne da an-
Norge, Everige eller Tanmark...... e... M30 eÖ e ty-.e --O- - t--::::zt trrrrt.rtrttÄ–=:: j ralnten k
Adresse: An ,. E 2T!oD SS2 22g l '
......- : o : Løobe-Nummer 2171
praver Ø. vreral 108 Toogtredivte Aargang. Nø. 12. Decorah, Jowa, Fredag 29de September 1903. o
Urisen i Ungarn.
Situatiøvnen blir mere og mere spændt
for hver Dag.
«øn Nationalkamp.
Striden mellem Ungarns liberale
Jlertal og Landets Konge, den gamle
Keiser Franz Josef, fortsættes, og al
ting tyder paa, at Enden bliver som
i Norge, at Ungarn river sig løs fra
Forbindelsen med Østerrig. Siden
1867, da Ungarn fik sin frie Forfat
ning, har der været Rivninger med
Østerrig, og Franz Josef holder, som
naturlig er, med det større Rige ltge
som Bernadotterne, da de regjerede
i Norge. Spørgsmaalet i Ungarn
gaar for Øieblikket ud paa at faa dan
net et Statsraad, et Kabinet. Grund
loven siger, at det skal fremgaa af
Storthingets Flertal; men da dette
forlanger, at Ungarns Hær skal kom
manderes paa Modersmaalet isteder
for paa Tysk, har Franz Josef ikke
fulgt Grundlovens Bud. Gang paa
(sang har han indsat et Statsraad,
som havde Storthingets Flertal imod
sig, og det gik, som man kunde vente:
det kunde ingenting udrette og maatte
takke af. I Ungarn er der ligesom
der var i Norge et Samlingsparti,
der holder fast ved Foreningen med
Øïsterrig, og dets ledende Mænd var
i forrige Uge samlede i Wien paa Ind
bydelse af Franz Josef. Det var Grev
Julius Andrassy, Franz Nossuth, Ba
ron Banffy, Grev Jichy og Grev Al
bert Apponyi. De havde Audiens hos
sin Konge, og han viste sig rede til at
gjøre de Indrømmelser, som han
kunde; men i militære Spørgsmaal
var han ligesaa ubøielig som før. Han
kunde umulig gaa ind paa, at Hærens
Sprog blev andet end Tysk, og hvad
dens Tjenestetid angaar, maatte den
være den samme som i Øísterrig og
Bevillingerne til den ligesaa. Deri
mod kunde de to Rigers økonomiske
Forhold være Gjenstand for Over
veielse og Forandring. Kongens un
garstkø Gjester fik ikke Adgang til at
give nogen Forklaring, men de hen
vistes til Premierminister Goluchow
ski. i
Franz Josefs Fastholden ved det
bestaaende og hans Henbisning til
(Soluchowski, som er en Østerriger, op
sattedes af de ungarske Repræsentan
iler som en Fornærmelse, og de forlod
Atien saa fort som mulig. Grev Ap
ponyi sagde til Korrespondenterne:
«Det ungarske Folks Vilje maa re
spekteres. Den nuværende Namp vil
maaske vare i 6 Maaneder; men vist
er det, at Ungarn vil seire tilslut.»
Keiser Franz Josef regjerer nu Un
garn uden Raad.
Koalitionspartiernes Ertekutivko
mite har efter de ovennævnte Lederes
Samtale med Landets Konge, Keiser
Frang Josef, vedtaget en Nesolution,
der dadler baade ham og hans Raad
givere i temmelig sterke Udtryk. Den
siger, at Kongen har krænket Forfat
ningen ved at ikke at modtage deres
Momorandum, men henvise dem til
Goluchowski. Alle Partier skal holde
Konferens den 3die Oktober, ag da
vil man søge at komme til Enighed
om, hvilket Svar man skal give Kon
gen.
Omtrent 1000 Personer samlede
sig Søndag Aften udenfor »Uafhæn
gighedsklubben» og gav de Mænd,
som havde været i Wien, en begeistret
Modtagelse. Franz Kossuth og Grev
Apponyi holdt Taler, og formanede
Jolket til at handle sindigt og klogt og
strengt iagttage Lovene. Sdotcialister
søgte at afbryde Talerne, og Politi
maatte skride ind. -
Ifølge et Telegram fra Budapest
af 26de September vorer Bevægelsen
for Ungarns Uafhængighed. Det
Parti, som har skrevet Unionens Op
løsning paa sin Fanø, antages at have
faaet 100000 nye Tilhængere. Mange
af Bladene tager Ordet for en hurtig
Adskillelse fra Østerrig. Et af dem
hentyder til, at Franz Josef skal have
isinde at sende Storthinget hjem, og
det tilsøier: «Det vil i saa Jald
blive den gamle Mands sidste Bedrift
i Ungarn.» Et Blad, som lod trykke
et oprørsk Digt, betitlet «Franz Jo
sefss Næve.» er blet beslaglagt. Og
flere Beslaglæggelser maa finde Sted,
hvis Regjeringen er konsekvent. Det
Sprog, som søres paa Gaderne og i
Nafeer, antyder en Folkeharme, der
synes at maatte føre til et ulægeligr
Vrud. Franz Josef faar sit Pas paa
skrevet, og der gaar Rygter om, at
han vil nedlægge sin Krone til Fordel
for sin Efterfølger Erkehertug Franz
Ferdinand, der da skal gjøre Stats
kup og optræde som Enevoldskonge.
Tiltrods for Folkets Sindsoprør
tror man dog, at Førerne ikke vil tage
noget revolutionært Skridt, men op
pebie, hvad den til 3die Oktober be
rammede Fælleskonferens beslutter.
Frans Kossuth udtalte paa et Parti
møde i Mandags, at han var overbe
vist om, at Kongen ikke har sagt sit
sidste Ord. Grev Apponyi og Baron
Banffy har ytret sig paa en Maade.
som antyder, at de vil søge at naa sit
Maal uden Revolution, d. e. Ungarns
Adskillelse fra Østerrig. En Del af
Foreningsvennerne er absolut imod
en per Mandag Asen holdtes en
Fakkelprocession, og bagefter samle
des man til Møde. Her vedtoges en
Resolution, som kraftig dadler alt.
hvad der tjener til at ophidse Folket
og drive det til at gjøre Oprør. |
Et Telegram fra Wien meddeler, at
det ungarske Spørgsmaal kom op i
Rigsraadets Underhus den 26de Sep
tember. Premierminister Baron («.
v. Frankenthurm har paadraget sigSo
cialdemokraternes Uvilje ved sin Stil
ling til Stemmerettens Udvidelse, o:
de bebreidede ham, at han havde fra
raadet Keiseren at give sit Minde til
Indførelsen af almindelig Stemme
ret i Ungarn. Da Stormen havde
lagt sig saavidt, at han kunde komme
til Orde, sagde han, at Regjeringen
vilde holde sin Overenskomst med Un
garn, hvis dette Land holdt sin Del
deraf. Han vilde, naar Tiden var
kommen, fremsætte et Forslag an
gaaende det Sprog, om skal bruges i
den ungarske Hær.
Mplob i Manitowoc.
Mr. Stolze blev i Vaares valgt til
Mayor i Manitowoc, Wis., paa det
Program, at Byens Vandverk, som
nu eies af et privat Kompani, skal er
hverves af Kommunen. Der blev Un-
derhandlinger om Prisen, og Byraa
det besluttede, at Vandverket skulde
underkastes en Prøve. Denne faldt
ikke ud til Kompaniets Fordel, og det
paastod, at den var foretaget for at
sorringe Vandverkets Værdi i Almen
hedens Øine. Vandverket kunde ikke
svare til Fordringerne, med mindre
man aabnede en Ledning, som fører
bort til Elven. Men dette modsatte
ØSundhedskommissionen sig, da Elve
vandet er urent og vilde sordærve hete
Byens Vandforsyning, hvorved Fol
kets Helse kom i Fare. Alligevel for
søgte Vandverkets Eiere Mandag den
25de at aabne Ledningen til Elven,
og det fremkaldte et Gadeopløb.
Mayor Stolze fik et Slag, da han jo
indirekte var Skyld i hele Historien.
Medlem af Sundhedskommissionen
Marx Stäle fik smage en Skrue, som
skulde aabne Vandledningen. Alder
mand Lorengen fik Prygl. Enden paa
Historien fortælles ikke i kelogeau
met. »
Ny Kina Traktat.
DOr.Long kom i forrige Maaned fra
Shanghai til Tacoma, Wash., og han
sortæller, at den kinesiske Regjering
har besluttet at sende 32 af sine Stats
mænd og Importører til Amerika for
at underhandle om en ny Traktat mel
lem de Jorenede Stater og Kina. De
vil tage over Havet med James IJ.
Hills Dampst.o »«Dakota», som efter
Ruten skal være tilbage i Puget Sound
omkring 1ste December. Wong Nai
Gop, en af de kinesiske Udsendinger,
er allerede kommen til an Francisco
for at sætte sig ind i de amerikanske
Handelsforhold, og han vil siden reise
til Washington. Te kinesiske Laug
tror, at det er af væsentlig Betydning
at fremholde for Amerika og Kongres
sen, hvilken Anledning der er til at
ophjelpe Handelsforbindelsen mellem
de to Lande. Derfor har de valgt sine
lSendemænd med stor Omhu. Dele
gaterne vil søge at saa Amerikas Ki.
neserlov forandret derhen, at kinesiske
Æjøbmænd og reisende som er ude
sor at studere Forholdene, bliver be
handlede med større Imødekommen
hed. Dog vil de neppe forlange, at
Forbudet mod Indvandring af kine.
siske Kulier skal ophæves. Den kine
siske Minister i Washington skal bære
Mellemmand.
Fredsvilkaarene mellem Norge og Sverige.
Enes om Voldgift, men Grænsefæstningerne skal fjernes og en neutral
Zone oprettes paa begge Sider af Grænsen.
Tilfredshed i Sverige, Stemningen delt i Norge.
Fra Kristiania telegraferes den
26de Sept.:
Statsminister Michelsen forelagde
idag Sktorthinget Karlstad-Overens
komsten eller det af de norske og sven
ske Delegater omforenede Ndkast til
en Traktat angaaende Vilkaarene for
Unionens Opløsning. Storthinget
vedtog at oversende Dokumentet til
Gjennemgaaelse af Specialkomiteen.
Dette historiske Dokument bestaar
of fem Artikler, som atter er inddelt
i 35 Parngrafer.
Artikel 1 angaar Voldgift og be
siaar af følgende 8 Paragrøfer:
A) De to Lande forpligter sig til
at henvise til Voldgiftsretten i Haag
alle Tvisteniaal, som ikke angaar no
get af Landenes Uafhængighed, In
tegritet eller vitale Interesser.
B) I Tilfælde af Meningsforskjel
mellem de to Lande om, hvorvidt et
aivet Spørgsmaal berører et af Lan
denes vitale Interesser, skal Sagen
henvises til Voldgiftsretten til Afgjø
relse.
C) Tvistemaal angaaende Forstaa
elsen af Gjennemførelsen af Overens
komsten om Unionens Opløsning skal
dog ikke henskydes til Haag-Domsto
len.
D. E. F. og G.) fastsætter Be
stemmelser for Voldgiftørettens Sam
mensætning i Overensstemmelse med
OaageKonventionens Regler, og om
hvilke Mænd, der er kvalificeret til
at fungere som Voldgiftsdommere
o. s. v.
H) Denne Overenskomst skal staa
ved Kraft i et Tidsrum af 10 Aar fra
den Dato den blev undertegnet. Den
kan fornyes for et lignende Tidsrum,
medmindre den af en af Parterne er
blet opsagt inden to Aar før Tiaars
perioden er udløbet.
Artikel 2 handler om den neutrale
Zone og er inddelt i følgende 9 Para
grafer:
A) I det Øiemed at sikre Freden
mellem de to Lande skal der paa begge
Sider af Grænsen fastsættes en Jone,
der for bestandigt skal forbli neutral
og maa ikke bennttes af noget af Lan
dene til Lrigsoperationer; hellerikke
kan der inden denne Jone stationeres
eller samles væbnet Militærmagt
undtagen som foreskrevet i Paragraf
F og saadanne, som er nødvendige til
Ordenens Opretholdelse og til Fore
byggelse af Ulykker.
Denne Yone skal være 15 Kilome
ter bred paa begge Sider af den syd
lige Del af Grænsen mellem de to
Lande. Øer og Skjær skal indbefat
tes i denne Jone, men selve det aabne
Hav med Bugter inden den neutrale
Jone skal ikke ansees som tilhørende
denne. Hvis noget af Landene an
lægger Jernbaner gjennem den neu
trale Zone, kan Tropper transporte
res, og Folk, der er bosat inden denne
Bone, kan samles til Militærtjeneste,
men maa da strar transporteres bort. |
Jæstninger, Krigshavne eller De
voter for Hær og Flaade maa ikke op
retholdes eller nye anlægges inden
den nærnte Jone. Denne Overens
komst sættes tilside i Tilfælde, de to
Lande hjælper hverandre i en Krig
mod en fælles Fiende, og ligesaa hvis
en af dem gaar til skrig mod en iredie!
Magt. .
B) Derfor skal de Vefæstninger,
som nu eristerer inden ovennævnte
neutrale Jone ødelægges, nemlig den
norske Gruppe af Fæstningøsverker ved
Fredrikssten med Gyldenløve, Over
bjerget og Veden og Hjemkollen og
Ørje ved Kroksund og Dingsrud.
C) Ovennævnte Jæstningsverker
skal nedlægges som saadanne. De
gamle Forter ved Fredrikssten Gvul
denløve og Overbjerget kan bibehol
des, men ikke som Fæstningøverker.
Angaaende den moderne Armering af
de tre sidstnævnte og hvad der skal
frretages med de øorige Fæstnings.
rerker sindes der nærmete Bestemmel
ser om i en særskilt Traktat med sam
me bindende Kraft som denne.
D) De under Paragras C nævnte
Forholdsregler maa bære fuldbyrdet
inden otte Maanede fra den Dag.
Traktaten træder ikra't.
E) De ovennæbnte Forholdereg
ler skal iverksættes under Tilsyn af
en Kommission bestmaende af tre Of
ficerer af sremmed Nationalitet og
ikke norske eller svenite idet hvert
Land vælger en, og disse to vælger
den tredie; hvis de ikke kan enes, væl
ges den tredie af den schweiziske Præ
sident. Nærmere Bestemmelser an
gaaende Kontrollen findes i den oven
nævnte S
s) Fredri maa forbli Ho
redkvarter for Distriktets militære
Stab samt Garnisonsplads og Sæde
for Underofficersskolen paa samme
Maade, som før de nye Fæstningøver
ker blev anlagt. Kongsvinger4srup
pen af Fæstningerker maa ikke ud
vides forsaavidt angaarrmament for
Garnisonen, der hidtil ikke har over.
steget 300 Mand, heri ikke indbefat
tet Vernepligtige ved de aarlige Øvel
ser. var:
Som Følge af ovenstaaende Over
enskomst maa nye Jæstningerker
ikke anlægges inden 10 Kilometer fra
den gamle Kongsvinger Fæstning.
De følgende Paragrafer bestemmer,
a i Tilfælde af Meningsforskjel an
aaaende denne Urtikøs Forstaaelse,
og som ikke kan udjetnet ved For
handling, skal saadanne Tvistepunkter
henskydes til Afgjørelse ved Voldgift
af et Tribunal paa tre Medlemmer,
der vælges i Ovcrensstemmelse med
HaagKonventionen.
Den sidste Paragraf i denne Arti
kel lyder saaledes: «Denne Overens
komst træder ikrast øieblikkelig, og
den kan ikke bryde kun af den ene
Part.» y
Artikel 3 handler om Renbeitnin
gen og lyder saaledes:
A) Af humane Øensyn samtykker
begge Lande iat tilstaa hinandens
Flytlapper de Rettigheder, som er for
muleret i Tillægget af 1888 til Trak
taten af 1751, hvilket Tillæg intet af
Landene kan kræve ophævet uden det
andets Samtykke.
B) redegjør for de Vetingelser.
hvorunder svenske vapper kan søge
Renbeite i Norge indtil Slutningen
af Aaret 1917.
C) I god Tid inden Udgangen af
1917 skal der aabnes Nnderhandlin
ger angaaende ovennævnte Sang.
DT) bestemmer Voldgist i Tilsælde
af Meningsforskjel.
Artikel 4 handler om Mellemrigs
trafiken og lyder saaledes:
Hvert Rige forpligter sig til hver
ken gjennem prohibitive Indførsels
eller Udførselslore vaa nogen Maade
at hæmme eller vmnskeliggjøre Mel
lemringstrafiken. I Tilsælde af kri
agerske Forviklinger med eller mellem
andre Magter eller andre ertraordi
nære Tilfæider sk.1 Vaaben og Am
munition og andet Krigsmateriale
erklæres for Kontrbande. Undtagel
ser kan gjøres i Henhold til interna
tionale Love eller for Sikring af de
res egen Neutralitet. Ligeledes kan
der gjøres Undtagelser i sanitære
Øiemed. o s.
B) Transitvarer maa ikke belæg
aes med Udførselttold eller lignende
Afgifter; hellerikke maa der gjøres
nogen Forskjel i Transitasgifterne.
C, D og E) indeholder Regler an
gaaende Afgift af Transitvarer. Den
vigtigste Bestemmelie aaar ud pan at
der ikke skal kræve høiere Afgifter,
naar det gjælder det ene end det an
det Lands Understter.
F) Denne Overenskomst gjælder
for et Tidsrum as ») Aar sra lste
Januar 18 og kan fornyes for en
lignende Periode, hvis Anmeldelse
cm Ovpsigelse ikke gjøres mindst fem
Aar inden Udløbet af denne Periode.
G og O) indeholder særlig Bestem
melser angaaende Ofotbanen og Vold
gifts- Spørgsmaalet.
Artikel 5 angaar Vasdrag. som
gaar gjennem begge Lande:
A) Hvis der fremkommer et Pro-
jekt om Opdæmning af Elve eller lig
nende Arbeider inden det ene Land,
skal dette Lands Love afgjøre Sagen.
selv om Foretagendet kan medføre
Ulemper for det andet Lands Indbya
gere, som har Rettigheder ved det
samme Vasdrag.
B) I Cverenøsstemmelse med in
ternational Praris bestemmes det, at
saadanne Arbeider ikke maa iverksæt
tes uden det andet Lands Samtykke,
dersom en Forandring i Elveløbet i
væsentlig Grad skulde hindre Udnyt
telsen af Elven i kommercielle Øiemed
i det andet Land eller medføre store
Forandringer over et udstrakt Om.
raade.
C og D) angaar Detaljer vedrø
rende denne Øag.
E) Denne Overenskomst gjælder i
50 Aar fra 1ste Jan. 1NB og kan
forlænges for et lignende Tidsrum,
tis den ikke er blet opsagt af en af
Parterne inden fem Aar før den Tid.
F) angaar Voldgiftsspørgsmaal
vedrørende denne Sag.
NarlstadOverenskomsten er un.
dertegnet af Statøminister Lundeberg
og Statsraaderne Wachmeæister, Ham
marskiösld og Staaff for Sveriges
Vedkommende og as Statsminister
Michelsen, Udenrigdminister Løvland,
Storthingspræsident Berner og Ad.
vokat Benjanniin Vogt for Norges
Vedkommende.
Telegaterne blev endvidere enige
om følgende Fremgangsmaade an
gaaende disse Afsærer:
1) Ovenstaaende Traktat oversen
des til hvert af de td Landes Natio
nalforsamlinger til Godkjendelse, og
naar den er godkjendt af begge, blir
den gjensidig bindende, hvorefter
som nedenfor nævnt – Sverige aner
kjender Norge som et uafhængigt
Rige, skilt fra Sverige.
2) Naar Rigsdag og Storthing
har vedtaget ligelydende Jorslag til
Godkjendelse, vil der bli forelagt den
svenske Rigsdag et Forslag, som gaar
ud paa følgende:
a) At Sverige for sit Vedkommen
de ophaæver Rigsakten af 1815.
| b) At Rigsdagen anbefaler Kon
| gen at anerkjende Norge som et selv
stændigt og et fra Unionen med Sve
m
e) At derefter Traktater i Henhold
til Rigtdagens og Storthingets Be
slutninger om Godkjendelse under
teognes i Overenssiemmelse med inter
national Praxis.
d) Efterat disse Traktater er un
dertegnet skal Sverige øieblikkelig un
derrette alle fremmede Magter, hvor
med det staar i diplomatisk Forbin
delse. at det har anerkjendt Norge
som et uafhængigt Rige.
| e) Overt af de to Riger skal derpaa
sanmode de fremmede Magter, med
dvilte Fællestraktater er oprettet, om
at modificere disse saaledes, at det
ene Land ikke paa nogen Maade blir
ansvarlig for det andets Handlinger.
f) Naar Sverige har anerkjendt
Norges Uakhængighed og ovennævnte
Traktater er undertegnet, skal der øie
blikketig aabnes Underhandlinger an
gaaende saadanne Affærer, som enten
maa ophøre eller forandres som Føl
ge af Unionens Opløsning.
kan vi vente i det uendclige paa NRong
Oscars ØIvar. Øvis vi ikke modtager
et Svar meget snart. vil vi anse os
1øst fra Tilbndet og se os om andre
Steder efter et Kongsemne. Tet vil
da bli mest naturligt at henvende sig
til Prins Karl af Danmark. Prins
Karl af Sverige vilde have faaet en
god Modtagelse i Norge, om vort Til.
bud var blet modtaget. men nu er
» | Folket ikke mere saa begeistret for
Fra KNristiania telegraferes den ham.»
26de September: e Spurgt om, hvilken Statsform.
COverenskomsten til Kaurlstad blev i Norge vilde vælge, hvis den monar-
Gaarkveld offentliggjort her. Aviser. tiske blir forkastet, svarede Løvland:
ne sendte den ud i Extrablade. og «Vi har tre Slags Republiker at
store Folkemasser var paafærde i Ga. vælge blandt: først en monarkisk Re
derne. Pressen stiller sig gjennem- publik som Frankrige, hvor Præsiden
gaaende velvilligt til Overenskom- ten i Virkeligheden er Konge en be
sten, skjønt endel af de mest liberale stemt Termin; dernæsr en absolut Re
udtaler sin Skufselse. Provinspres- publik som de Forenede Øtater, hvor
sen synes at tage Sagen med stor Præsidenten har autokratisk Magt. og
Sindøro. endelig for det tredie en demokratiik
Af Kristianiabladene skriver »Ver. Republik som Sdaveiz. Den sidte til
dens Gang»: tredøstiller os mest, og vi kommer
»Vi maa erkjende, at vore Delege: uden Tvil til at vælge denne Form
rede opnaaede saa meget, som det var for Republik.
muligt, og at en stor Majoritet af det Hr. Løvland gjennemlæste og god
norske Folk er enig med Delegaterne kjendte Norrespondentens Referat af
i, at Spørgsmaalet om Fæst Interdiewet. al
nos Nedlæggelso var af underordnet
Betydning, sammenlignet med den
sikre Stilling, Norge har opnaaet som
Følge af Konventionen.»
»Intelligenssedlerne» skriver, at
Resultatet i Sandhed er en Skufjelie,
og at de Fordele. som Voldgiftotrak
taten skulde bringe. ikke veier op de
Indrømmelser, som de norske Repra
sentanter har gjort.
»Social-Demokraten» udtaler, at
Nordmændene har gaaet ind paa alle
de svenske Krav uden at have opnaaet
nogensomhelst Fordel. Den Vold
gift. som Overenskomisten indeholder
noget om, er saa begrænset. at det
neppe kan kaldes Voldgift, siger Bla
det.
Skjønt »«Morgenbladet» ikke tviler
paa, at den i Karlstad opnaaede Over
enskomst vil bli bindende, tilraader
Bladet en komplet og endelig Afgjø
relse as alle Vilkaar, da det nuværen
de Arrangement kun er midlertidigt.
»Astenposten» skriver, at Overens
komsten uden Tvil dil bli godkjendt
baade af det norske Storthing og den
svenske Rigsdag og tilføier derpaa:
»Norges UNashængighed er blet
vundet paa Bekostning af endel Opoj
relser, som vi alle havde ønsket at bli
sparet sor, men man maa ikke glem.
me, at den vigtigste Betingelse. som
Norge opstillede, Unionens Opløs
ning, er blet opnaaet.»
ssra Stockholm telegraseres, at den
svenske Delegation ankom dertil fra
sarlstad Søndag Morgen den 21de
Sept. De modtoges paa Stationen
af Kronprins Gustaf. Ministeriets
hjemmeværende Medlemmer, alle
Rigsdagens Medlemmer og en umaa
delig Menneskeomasse. Allerede Søn
dag Eftermiddag holdtes der Stats.
taad paa Slottet under Kronvprinsre
gentens Forsæde, og hvor det beslut
tedes strax at indkalde en ny urtima
Rigsdag.
Svenskerne synes gjennemgaaende
at være tilfreds med Overenskomsten
' Karlstad. De sik jo gjennemført
alle de af den svenske Rigsdag op
suillede Vilkaar.
Fra Nristiania telegraferes den
27Tde Ceptember:
I Storthingøsmødet idag sremlag
des et af ti Stortingsmænd underteg
net Forslag om at indkalde en Rigs
forsamling inden Midten af Novem
ber til at fatte Beslutning om Norges
fremtidige Statsform.
Hvis drtte Jorslag forkastes, sore
slaaes, at den endelig Asgjørelse af
dette Spørgsmaal udjættes indtil ef
ter de regulære Storthingsvalg na
ste Høst.
Fra Paris telegraferes den 27de
September:
Udenrigsminisker Løvland udtalte
idag til Pariserbladet «Temps'» Nor
respondent i sristiania, at Norge sna
rest muligt vilde tage Skridt til at
opnaa Magternes Anerkjendelse. Den
ne Anerkjendelje vil angaa Norges
Selvstændighed og Uafhængighed
uden noget Hensyn til den fremtidige
Statsform.
Angaaende Tilbudet om Norges
Trone til Prins Narl af Sverige ud
talte Løvland: »Storthingets Tilbud
staar fremdeles aabent, da det ikke jor
melt er blet afslaaet. Men Norge
ril ikke fornye Tilbudet, heller ikke
Trusten i Vold.
Etorslagterne bestemmer selv Fragten
paa Jernbanerne.
Et interessant Bidnesbyrd.
Forenede Staters Kredsdommer S.
W. Bethea i Chicago fortsatte Man
dag den 25de September med at op
tage Thingsvidner for Interstare
«Commerce Commission. der for Ti
den undersøger ikke færre end 18
Jernbaners Forhold til Trusts. Som
Vidne optraadte i Mandags A. B.
Stickney, der er Præsident for (Vreat
Western-Vanen. Dommer Bethea
ajorde ham en Mængde Spørgomaal
angaaende Rabat til vore store Kor
porationer. Mr. Stickney svarede, at
hans Bane ikke havde tilstaaet noget
Kompani enten Rabat eller saakaldt
Skadeserstatning, efterat Tommer
Grossenp udstedte sin Injunction.
»Mr. Stickey,» spurgte Dommeren,
«hvorledes bær De Dem ad med at fast
satte Fragttarten paa Kjød, som sen
des omkring?» – »Der er ikke stort at
sige om det,» svarede Stickney. Det
er Storslagterne selv, som sfastsætter
Tarxten. De kommer til os og er me
get venlige. Saa spør de: «Hvor
meget koster det at saa sendt saa og
saa meget Njød til den og den By?»
I vor trykte Tart staar 23e pr. 100
Pund. Det vil de ikke betale, og vi
slaar Tarten ned til 18c. »Aa, nei,»
siger de, «det kan ikke være Deres Al
vor at forlange saa meget!» – »Hvad
vil De gi' da?» spør vi. De svarer:
»Pi kan faa vort Kjød sendt for 16e
pr. 100, og hvis De vil gjøre Forret
ning med os, maa De ikke forlanga
mere end andre.» »Taaledes gaan
det til,» sagde Mr. Stickney. ;
R. («. Ruth og L. R. Wlllard driver
en Oljeforretning i Marshalltown,
Jowa, under Firmanavnet The Mar
shall Oil Company. Nu har de til
Interstate Commerce Commission
indgivet en Klage mod følgende Ba
ner: Chicago, Burlington & Cuincy,
Missouri Pacific, Rock Island, Jowa
Central, Chicago, Milwaukee & Et.
Paul og Nnion Pacifie. De paa
staar, at disse Baner gwr Forskjel paa
Folk, idet de lader Standard Oil faa
ulige billigere Fragter, end de selu
maa betale.
Justitsdepartementet i Washington
ril nu gjenoptage Sagen mod Skanta
Fe-Banen for at have givet Coloradøo
Fuel & Iron Company Rabat. De
partementet udvirkede for omkring tre
Maaneder siden en Injunction hos
Dommer Phillipø i Kansas City; men
lige efter reiste han til Europa og er
først nylig kommen tilbage. Snart
skal Sagen fremmes.
Standard Mil.
Et Telegram sra New York opgk
ver Summen af de Dividender, som
Standard Dil Company iaar har ud.
betalt til sine Aktiehavere, til 83T,
(00,0). Hvor meget John D. Rocke
feller har faaet deraf, vides ikke; men
man gjetter paa, at han eier mindst
en Trediedel af lapitalen. Hvad det
koster at holde Oljeverkerne igang, er
ligeledes Gjenstand for Gisning, og
denne gaar ud, at mindst 830.000.
1») behøves hvert Aar. Uænge dar
Vennsylvania den ledende Stat i Ol.
jeproduktion; men nu har Standard
Cil Company slyttet den ned paa sin
Liste. California staar nu øverst, og
næst i Rang kommer Kansas. Om
stansas vil overstraale California. er
tvilsomt. Ide senere Aar har Stan
dard Oil Company især havt sine Ome
henvendt paa Vesten, og det har lagt
ud store Summer for at tilgodegjøre
Oljekilderne derude. Dog har For
tjenejten været saa stor. at Dividen
derne aldrig har været mindre end
som. e
Nyt Øxndikat.
Fra Cleveland. O., meddeles, at
Standard Oil-Mændene i New York
har erhvervet Kontrol over en Række
Sporvognøslinjer i Ohio og Indiana.
Disse er værdsatte til 83.100000.
og paa denne IFum er s50.000000
indbetalt i Kontanter. Det oplyses.
at Meningen er at bringe alle Gas-og
Oljekilder i Indiana og Ohio i direkra
Forbindelje med hverandree.
e
e