Decorah-posten og ved arnen. [volume], October 24, 1905, Image 8

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
el
Decorah og Omegn.
Dødsfald. :
Mrs. Mina Bakke, Hustru til
KNnut Bakken i Madison Township,
døde Søndags Morgen. Afdøde var
omtrent 27 Aar gammel og var Dat
ter af Trond Ingvaldsen heraf Byen.
Hium efterlader sig Mand, et omtrent
2 Aar gammelt Barn og et .Ipæd
barn. e
Lonise Reque dvd.
Professor U. –. Reques næstyng
ste Datter. som en haard Nervefeber
i 8 Uger holdt fængslet til Sygeleiet,
gik ind til sin sidste Hvile nu Søndag
Aften. sanmne Dag. hun fyldte sit
18de Aar. Alle, som havde den Lykke
at kjende hende, sørger dybt over hen
des tidlige Bortgang. De havde faaet
kjær den hjertensgode, beskedne Pige
med den noble Karakter og det dybe
øemyt. Trods den omhyggeligste
Pleie af kjærlige Hænder led hun
meget under Skygdommens haarde
Angreb. Dog var hun ved Bevidst
hed lige til det sidste, og hendes Taal
modighed og Troesmod svigtede hen
de aldrig, men lagde den Skjønhed
over Livets sidste Kamp, som alene
den barnlige Tro kan sorlene. «Po
sten» ønsker at udtrykke sin Sympati
med de sørgende Forældre og Paarø
- rende. Begravelsen finder Sted fra
Kirken Onsdag Eftermiddag Klokken
2.30. |
Pludseligt Dødsfald.
Sidste Lørdag kom Telefonbud til
Byen, at Murmester Henry Schultze
pludselig var død i Madbel. hvor
han fortiden arbeidede med Opførel
sen as en norsk Rirke for en af Pastor
Seehus' Menigheder. Lige efter Mid
dagen trillede han en Trillebør med
«»Mortar» op paa en Stillads og gik
derefter ned og fyldte en anden, som
en af Arbeiderne trillede op. Søn.
nen, George Schultze, der arbeidede
oppe paa Muren saa, at Faderen
faldt, og anmodede en af Arbeiderne
om at se til, hvad der feilede ham,
men da denne kom til, var Schultze
allerede død, rammet af Hjerteslag.
Afdøde var sødt den 11te Marts 1818
i Ostedt, Hanover, Tyskland, kom til
Amerika i 1868, og har boet her i
Decorah hele Tiden siden. For 33
Aar siden blev han gift med Marie
Rastetter. Afdøde har aldrig vist
noget Tegn til Sygdom. |
Schultze var en hæderlig Mand i al
sin Vandel og en dygtig Mand i sit
Fag. Han var meget afholdt i den
Kreds, hvor han særdedes; han var
en alvorlig Kirkemand og hørte til den
tysk-lutherske Menighed her i Byen,
Pastor Sehuus' Kald.
Bryullupper.
Mr. og Mrs. L. Vergeson holdt
sidste Tirsdag Bryllup for sin yngste
Datter Aagnes og W. L. Luee en tid
ligere Forretningøsmand i St. Paul,
Minn. Vielsen fandt Sted hjemme i
Huset, og Pastor Hougen forrettede.
Der var ingen Gjæster, med Undta
aelse af Mr. og Mrs. Bach af St.
Raul og Mrs. Little af Minneapolis,
Brudens to Søstre. De nygiste rei
ste til Chicago med Middagstrænet
sor at besøge en as Brudens Søstre.
der er bosiddende der. Den unge Brud
tar med sig sine Venners bedste On
sker.
Miss Olga Oanson. nnaste Datter
til Mr. og Mrs. I. L. Hanson, blev
sidste Mandag ægteviet til William
I. O'Brien sra New Albin, Ailama
kee County. Pastor Hougen udjørte
Vielsen. Bruden er født og opvoret
her i Drcorah og har en stor Venne
slare her. som alle lykønsker hende;
Brudgommen er ogsaa velkjendt her.
da han en Tid havde Restaurant i
Decorah. Han har nu en Restaurant
i New Albin, og de nngisfte reiste sam
me Dag dertil, hvor de vil bo.
Charles W. O. Kellogg heraf By
en blev i Onsdags ægteviet med Lulu
Morjorie Moore i Brudens Ojem i
North Englisn. Jowa County. Mr.
Nelloaa eier Northywestern Pantori
um i Winnesheik Hotel. og han og
hans Brud vil efter den 1ste Novem
ber have sit Hjem i Mrs. Iver Lar
sens Hus paa East Water Et.
. « «
Forrige Torsdag blev Halvor
Sersland ægteviet med Miss Malen
I. Brown i Washington Prairie Kir
ke. Harry F. Harvey fra Burr Oak
og Miss Myrtle (Greenslade i Blufs
ton blev forrige Tirsdag ægteviet af
Pastor E. G. Hunt i Prestegaarden.
Theodor Olson, som er Jernbane
kompaniets Bagagemand i Calmar,
blev Onsdags Aften ægteriet med
Elisabeth Christoferson her i Byen.
Bruden boede før i Dorchester, men
har nu i nogle Aar været her i Deco
rah. De nygifte kommer til at bo i
Calmar.
Noy John Cameron i Orleans
I da
e
1 -
Township blev i Onsdags ægteviet
med Edith Nelson i Brudens Foræl
dres Hjem her i Byen. Brudgom
men hører til en af de ældste Fami
lier i den nordvestlige Del af Coun
tyet og er en velagtet ung Mand, og
Bruden har, skjønt hun ikke har boet
lange her i Byen, vundet sig mange
Venner. ;
Smaapluk.
– O. T. Hamre, som i slere Uger
har ligget syg, er nu saa vidt rask
igjen, at han kan være oppe, og vil
forhaabentlig snart være ved fuld
Vigør.
– Marjorie Vance, Datter til A.
N. Vance her i Byen, blev valgt til
en af Redaktørerne for »«Minnesota
Dailn», det Blad, som Studenterne
ved Statsuniversitetet udgiver i Min
neapolis.
– Ved en Misforstaaelse kom det
i sidste Numer af Bladet til at staa,
at Prosessor Preus repræsenterede
Luther College ved Indvielsesfesten
i Siour Falls Søndag den 15de ds.
Det skulde have staaet Prof. Par
1 en. Preus var ikke tilstede ved Fe
sten.
– Fred Thompson af Chicago kom
til Decorah sidste Fredag fra Forest
City, hvor han havde været for at bi
vaane Begravelsen efter sin Sviger
inde, Mrs. Charles Thompson, der
blev begraven sidste Torsdag. Mrs.
Thompson havde været syg i længere
Tid af Nyresygdom og maatte tilsidst
bukke under. Parret ægteviedes i
1888, og den unge Moder efterlader
sig Mand og et to Aars gammelt
Barn. Mr. O. P. Thompson del.
tog ogsaa i Begravelsen.
Pastor Scarvies Ankomst.
Tirsdag forrige Uge ankom Pastor
Scarvie og Familie til Glenwood
Menighed. Veiret var xraat og koldt,
og Veiene var just ikke de aller bedste.
Menigheden tænkte derfor, det var
bedst at have lidt varmt at byde Pre
stesolkene ved Ankomsten. Og Mod
tagelsen var varm, i Ordets fuldeste
Betydning, varm og hjertelig. Kvin
derne serverede Kafse og en Overflø
dighed af Mad. Man bænkedes rundt
Bordet i »Skolestuen», og Skolelæ
rer Berg ønskede den nye Prest og
Familie velkommen og haabede, at
hans Virke her maatte blive langt og
velsignet. «Gauken» sang en meget
passende Sang, forsattet for Anled
ningen af M. Woldum, »«Gauken»s
Instruktør. Den gav forresten man
ge Sange tilbedste den Aften. Pa
stor Scarvie takkede sor den hjerte
lige Modtagelse, som var saa meget
mere uventet og kjærkommen paa
(Grund af det ubehagelige Veir. Han
haabede, at Gud vilde lade Gjernin
gen lykkes, og det vilde han, naar vi
altid gjorde den i Jesu Navn. Endel
af Flytningslæssene ankom ikke før
omkring Kl. 10 om Astenen, og
Paint Creek-Folkene viste stor Opof
relse ved at kjøre den lange Vei i saa
dant Uføre. Maatte saa Herren lade
Zamarbeidet mellem Prest og Me
nigyed lykkes til Guds Ære og Sjæ
les Frelse! e
Fyrsiikkernes Opsindelje.
Jyrstikkerne kunde i Aar godt feire
deres 100 Aars Jubilæum, hvis man
ved Jyrstikker vil undlade at tænke
netop paa de smaa Fyrtøi, vi nu alle
gaar rundt med som en Lommenød
vendighedsgjenstand lige som Uhr og
Portemonnw.
I saa Jald tør man sige, at de blev
opsundne as Chancel i Paris i Aaret
14. Tet var forresten kun tilsyne
ladende, de lignede vore FJyrstikker:
i Virkeligheden stod de i alle Henseen
der langt tilbage sor disse. Men alli
gevel var Opfindelsen af saa stor Vær
di den Gang, at det nye Jyrtøi ikke
alene fik Udbredelse overalt i det civi
liserede Europa, men det holdt sig som
det almindeligst brugte og yndede til
ca. 181.0)
Indretningen var denne: Tynde
Træstiker blev i den ene Ende over
irukne med Øvovl og med en Blan.-
ding af chlorsur Rali, Tukker og Rin
nober, og naar man ønskede Ild, tryk.
kede man dem ned mod noget Asbest,
der var gjennemtrukket med koncen
treret lSvovlsyre.
Opfindelsen i dens sørste Skikkelse
skyldes som sagt Chancel i Paris og
daterer sig fra 1800. Jørst i 1812
opnaaede disse Stikker imidlertid den
praktiske Brugbarhed og Sikkerhed,
der kunde naaes ad den Vei men først
sra 1820 kan man rogne deres Glans.
tid. Da var de esterhaanden bleven
almindelige og holdt sig nu i over en
Snes Aar.
Meget sikre var de dog ingenlunde,
og de var i det hele ret ufarlige at
omgaaes. Men unægtelig maatte de
betyde et stort Fremskridt for den,
der var vant til at pines af de Kvaler,
de gamle Jlinte. og Trøskefyrtøi for
voldte deres Brugerr.
Naar De ønsker en fin, delsmagende Ost,
saa sorlang »«Beaver Brand». 10.8
e
s bn
de
En Ballonfart.
Franskmanden Jacque Faure, som
i Søndags seilede fra Paris til Leut
schau i Ungarn i Ballon, har givet
en yderst interessant Beskrivelse af
denne eventyrlige Reise. Himlen var
fuldstændig overskyet, da Ballonen steg
tilveirs, men ved 6,000 Fods Høide
naaede den igjennem det tætte Skylag.
6)) Fod endnu høiere op var der
imidlertid et lige saa tæt Skylag, og
i dette aabne Rum med Skyer forne
den og foroven svævede Balonen hur
tigt frem.
Kulden var forsærdelig. Vand og
andre flydende Sager, de havde med
sig i Gondolen frøs til Is, og det
regnede og haglede, saa Luftskipperne
blev gjennemblødt til Skindet..
Ved Midnatstider indtraf noget
merkeligt. Det var som om Skyla
gene over og under samtidigt revnede,
saa de over sig saa den klare Himmel
og langt, langt under sig et straalende
Lyshav. Faure mener, at det var
Strassburg, de havde seet.
Nedenunder dem lukkede Skylaget
sig snart igjen, mens det forblev klart
ovenover, og fra nu af kunde de paa
Stjernene let se i hvilken Retning de
seilede. Fra Midnat til Klokken halv
ser om Morgenen seilede de frem i det
mest vidunderlige Eventyrland, som
vel noget menneskeligt Øie har skuet:
ovenover dem den klare Himmel fuld
af tindrende Stjerner og under dem
et fantastisk Land af bare Skyer skin
nendei Maanelyset. Og i denne «store
Stilhed» svævede Ballonen lydløst
frem.
forat undgaa at synke havde de hi
vet al sin Ballast overbord, og da So
len steg op over det santasifulde Sky
landskab, tørredes Ballonen, som strar
begyndte at hæve sig; den naaede hur
tigt en Høide af 12000 Fod og ved
blev frenrdeles at stige, indtil den
naaede 15,000 Fod tilveirs. Samti
digt øgede Jarten, indtil de passerede
Donan med en Fart af G2 Mil i Ti
men. Omlsider begyndte Gasen at
slippe op og Ballonen at synke. De
sank over tre engelskeMil paa 7 Minu
ter, og om 20 Minuter havnede de i
god Behold i en Skog i Nærheden af
Leutsdhau i Ungarn. De havde da
tilbagelagt 875 Mil fra Søndag Ef
termiddag til Mandag Morgen.
Finnebal.
I min Ungdom hørte jeg ofte Tale
om Finnebal. Det var især svenske
Finner, som reiste omkring med Jern
sager og Haararbeide der var i Besid
delse af saadanne Baller. Naar de
blev fornærmet, saa kastedes disse paa
Folk og Fæ, der da strax blev syge og
maatte dø, hvis man ei fik fat paa
Finnen og fik ham forsonet, saa at han
tog Ballen til sig igjen. Blev Ballen
kastet paa en Ko, saa holdt den op at
melke, blev syg og efter en Tid døde
den. ,
Jeg tænkte ofte paa denne Bal og
undret mig paa, hvordan den saa ud,
hvad den bestod af og hvorledes den
kunde skade Folk og Fæ, hvilken Kraft
den maatte have o. s. v. Naar jeg
spurgte gamle Folk om de havde seet
den, eller om de kjendte nogen som
kunde fortælle om den, saa svaredes al
tid: »Tal ikke om den, Finnen kan
ajerne komme og kaste den paa dig
ut.» Men engang skulde jeg dog
faa mit Ønske opfyldt. En gammel
Kone fra Landet var kommen til mit
Hjem. Det var en gammel, fattig
Stakkar, som vist ikke havde ondt isin
de. Jea spurgte hende, om hun havde
seet en «Finnebal.
«Jo, Gutten min den har jeg nok
seet. Den kan ødelægge baade Men.
nesker og Dyr.»
«Hvordan ser den ud?» spurgte jeg.
«Den ser ud, som en anden Bal.
er rund og bestaar af Haar og Negle
og saa er den fortrollet. Kommer den
paa Jolk eller Jæ. blir der en rund,
rød, Flæk, og saa blir man syg. Jeg
har seet meget i min Tid af, hvad
saadant Trodskab kan udrette. Faar
du se en saadan Bal saa rør ikke ved
den.» endte den Gamle.
Jeg anede ikke da, at jeg skulde faa
se den saa meget omtalte Finnebal.
Det var Sommeren 1849, en deilig
Tolskinsdag, at jog gik ud af Byen.
Hensigten var at tage en Tur ud t
Skoven. Da jeg havde gaaet ca. 20
Minuter og skulde op ad en liden
Bakke saa jeg, at midt i Veien laa der
en rund Tingest. Den bestod af Men
neskehaar og Negle der stod ud af
Haaret. En Ven der var med mig
sagde:
» Det er en Jinnebal, rør den ikke.»
Jeg tog en Rjæp, stak den ind i
Ballen og bar den med mig hjem;
men jeg blev jaget ud med Ballen og
maatte lægge den der, jeg havde taget
den. Nu spaaede man mig baade
Sygdom, Elendighed og Død, men
til Dato er intet hændt mig som Følge
af, at jeg tog Finneballen. Ovilken
Overtro, som da var raadende iblandt
Jolk!
I 18G3 var jeg i Aabo i Finland.
Jeg fandt, at den samme Overtro og
saa her var raadende. Da vi nær-j
mede os Aabo blev der heist Lodøsflag.
En Lods paa en 500«UO Aar med sin
Søn kom ombord. Jeg lagde Merke
. Den 31de Oktober 1903.
e,
til, at Lodsens høire Ben var beska
diget. Det saa ud til at halve Hælen
var borte, han gik nemlig barfodet
–- saa at man kunde se Saaret. Jeg
henvendte mig til hans Søn og spurg
te ham om hvad der feilede hans Fa
der Han svarede: «at en ond Jin
havde kastet Bal paa ham og at halve
Hælen var faldt af, da Ballen traf
ham. Men den onde Fin har det nu
ikke for godt; thi jeg antager, at han
nu ligger syg. Min Fader har lidt
han ogsaa,» føiede han til. Skibslæ
gen tilbød sig at forbinde ham. Han
vilde længe ikke høre om nogen For.
binding, da han mente,at han selv kun
de helbrede sig. Men da Lægen sagde
ham, at det vilde tage lang Tid forin
den han blev helbredet dersom han ikke
brugte noget Lægemiddel, lod han sig
forbinde. Da han var færdig sagde
han: «Ja, nu kan jeg ikke gjøre min
Modstander mere ondt denne (hang,
men jeg skal nok huske ham senere.»
– (V. i »Varden»).
Tyven fakket.
Edward (y. Cunliffe, Agent for
Adams Erpresskompani i Pittsburg,
stjal $101,000, som var i Kompaniets
Varetægt, og rømte, men er nu blevct
fakket i Bridgeport, Connecticutt. Da
han blev arresteret, sagde han: »«Fem
Minuter, efter jeg havde taget Pen
gene, angrede jeg, men det var da for
sent. Hvad kan man vente af en
Mand, som bare har 86G5 i Løn om
Maaneden, og som har mange tusind
Dollars mellem Hænderne? Fristel
sen kom, og jeg kunde ikke modstaa.»
Politiet har fundet den hele Sum.
En Stortyv.
N. C. Dougherty, Bankier og Sko
lesuperintendent i Peoria, Ill., blev
nylig af Grandjuryen stillet under
Anklage for i 110 Tilfælde at have
skrevet falsk, begaaet Underslæb og
stjaalet. Han sidder nu under Laas
og Lukke, da han ikke kunde skaffe den
af Retten fastsatte Kaution paa s100,.
). Hans Sagfører søger nu at faa
Kautionen sat ned til en mindre Sum,
saa Dougherty kan komme paa Fri
fod, til hans Sag kommer op i No
vember. Den tidligere populære
Mand er imidlertid nu bleven forladt
af alle sine gamle Venner. |
Dødsfald i
Soldiers Grove.
Carl M. Peterson i Soldjers Grove
afgik forleden Dag ved Døden efter
et meget kort Sygeleie; han led nem
lig af Blindtarmsbetændelse, og her
til kom Peritonitis. Afdøde var æld
ste Søn af Hon. Atley Petersen og
var født i 1874 i Soldiers Grove i
det samme Ous, hvor han ogsaa døde.
Han var Graduent fra Valpariso
Commercial College i Indiana, og
kom i en tidlig Alder ind i Jorret.
ningslivet. Saaledes var han helt
fra 18-Aarsalderen og til sin Død
Kasserer ved Soldiers Grove Bank,
hvori han var Aktieeier, men han var
ogsaa interesseret i andre JForret
ningsforeta gende. Som àJaorret
ningsmand kom han i Berøring med
en stor Mængde Mennesker af alle
Klasser, og ved sin Elskværdighed og
Forekommeonhed vandt han alles Ag
telss og Tillid. Hans pludselige
Bortgang vakte derfor ogsaa alminde
lig Sorg i Byen. Han indehavde
flere Tillidshverv og var blandt an
det sin Hjembys Borgermester.
Mr. Peicrson efterlader sig Hustru
og en ung Cøn samt Forældre og fem
Sø;skende.
Bogravelsen foregik fra Byens nor
ske Kirke og forrettedes af Pastor
Gulbrandson, assisteret af to ameri
kanske Præster. Deltagelsen var den
største, som nogensinde har været seet
i en Jordefærd paa de Kanter.
Jernmalm. Elvene paa Stille
havskysten sører med sig en sort
Sand, som er rig paa Jernmalm;
men hidtil har det kostet saa meget at
frigjøre Jernet, at det ikke har villet
lønne sig. Nu har imidlertid Chefen
for Grubeafdelingen inden Forenede
Staters geologiske Opmaaling, Mr.
Davil T. Day, fundet en Methode,
som gjør Processen meget billigere.
Mr. Day siger, at Sanden i Stille
havskystens Elve er rigere paa Jern
end Gruberne ved Lake Superior, og
at Malmen er af samme Slags som
den verdensberømte norske Jern
malm. Engang udvandt Mr. Day
683 Pund Jern af et Ton Sand. Paa
Stillehævskysten er der, forsikrer han,
omkring 500 Steder, hvor saadan
Sand findes.
«Profeten Jeremias, hans Liv og
Birke», i Bibellæøninger, af Pastor Lan
ritz A. Larsen, Prest i Kristiania, er ud.
kommet. Denne Bog burde findes iet
hvert norsk Hjem i Umerika. Den har
378 Sider –- da Tomme –og er
godt indbunden i Bragtbind med for.
ayldt Titel paa Rva og Side. Den sæl
geod af Pacisic-Emissæren, 2806 Røeke
seller Ave.. Everett, Wash., for den bil.-
lige Pris af F1.7d, Porto 15 Centds. sær
sorskjelligt.
illig. Eugene Debs har ifølge
et Telegram fra Terre Haute. Ind.,
erklæret sig villig til for tredie Gang
at modtage Nomination til Præsi
dent paa det socialistiske Program,
han selv har udarbeidet.
Den berygtede »«Dr.» Arons, om
hvis Domfældelse for Bigami og Ty
veri der berettes paa et andet Sted i
dette Numer, nnttede i Lørdags Mor
ges en gunstig Anledning til at tage
sig afdage i Fængslet i Aitkin, Minn.
Da Døren til hans Celle aabnedes,
styrtede han hen til Sheriffens Pult
cg bemægtigede sig dennes Revolver,
hvormed han skjød sig, inden det var
muligt at forhindre det.
Forlanger hans Afsked. – Jowas
KNatholiker holdt i forrige Uge Møde
i Burlington, og efter en Tale af
Celestine I. Sullivan, som nylig er
skommen hjem fra de filippinske Øer,
besluttede Mødet at anmode Rræsi
dent Roosevelt om at udstøde James
I. Smith af Filippinkommissionen,
hvoraf han er katholsk Medlem. Mr.
Sullivan beskyldte ham nemlig for,
at han modarbeider den katholske
Indflydelse over de filippinske Sko
ler.
En ny Skole, som er under Op.
førelse i Chicago, skal kaldes Thorp
Skolen til Minde om den afdøde
Nordmand O. A. Thorp. Han var
i sin Tid Medlem af Skolebestyrelsen.
Chicago har ogsaa en anden Skole
opkaldt efter en Nordmand, Lange
land Skolen, der bærer den bekjendte
norske Pioneer-Bladmands Navn.
Desuden har man der i Byen en
Skole, som er opkaldt efter den be
kjendte danske Eventyrdigter Hans
Christian Andersen.
Oljetrusten. Sagen mod Oljetrn
sten fortsattes i St. Louis Mandag den
16de Oktober og sølgende Dage. Del
sremgik af Vidnesbyrdene, at der tverti
mod Loven bestaar en Trust. Waters-
Pierce Oil Company betaler to Tredie
dele af sin Fortjeneste til Standard ODil
Company. Charles B. Collins, som
indtil nylig var Finanssekretær hos
Pierce, optraadte som Vidne og forkla
rede, at Republic, Waters-Pierce, Stan
dard og Williamson Oil Companies
trodser den JInjunction, som er uns'edt
af Attorney General Hadley i Kansas
City.
Venlige Ord.
Jeg vil nu sende mit Opgjør for Bla
det og ligeledes min hjertelige Hilsning
og Tak for de mange interessante og gode
Nyheder, som Bladet bringer os. Det
har nu været en velkommen Gjæst i mit
Hus i snart 14 Aar, og det bil vedbli,
saa længe jeg lever. Og saa den vel
signede «Ved Arnen» med sine morsom
me Romaner, som er det første jeg ser ef
ter, naar Bladet kommer. Men det vær
stc er, at her er saa faa af mine Lands
mænd, saa jeg er alene om a tlæse Bla
det, jen og mine Smaapiger, men jeg
maa ikke glemme at vi har et lidet Settle
ment af Dansker. De har en pen liden
Kirke, som betjenes af Pastor Nyrup fra
Chicago en Gang hver Maaned. Her er
et meget pent Contry og gode Veirforhol
de; aldrig har her raset Cykloner og øde
læggende Veir som paa forskjellige andre
Steder. Vi har ogsaa en frugtbar Jord
bund, godt Vand og godt Klimat. Saa
en kjærlig Hilsning til alle Bladets Læ
sere og til «Posten»s Redaktion.
Fra en Abonent,
Clinton, Ja.
Læs Avertissementet fra Knoblauch
Farm Land Co., Carver, Minn., i dette
Nummer. Te bygger et godt HOus fær
digt til Indflytning for enhver, som kjø
ber Land af dem, og giver ogsaa sine
Landkjøbere, som ønsker det, Arbeide til
en Dagløn af 81.70 til 2.00. Kompa
niet vil give Dem fuld Underretning, hvis
De skriver til ovennædnte Adresse og
nævner «Decorah-Posten».
California tsrret Fruat er
Ua søgt og pen
e
Den overlegne Kvalitet og rige Smag af vor Calisornia Frugt er vel kjendt over hele Verden. Ingensteds er en bedre eller mere
udsøgt Fersken, Pære, Rosine, Aprikos, Fiolet-Feriken eller Figen aviet end i Californias solrge Dale.
Da jeg ved dette og tager Hensyn til mine Kunders Ønske og Forlangende om at fat det bedst mulige, har jeg just faaet sra Avierne
og Nedlæggerne i Calisornia en Carload af tørret og nediagt Frugt, dette Aars Avling. i 10 og 25 Punds Kasser de originale Pakker.
Jeg byder dem til mine Kunder for min sedvanlige lave Pris og garanterer at være de bedste i sit Slags, absolut rene, retteligtørret
og nedlagt og as overlegen Kvalitet. i de originale Pakter.
Denne Frugt er af allerbedste Sort og kun førîte Kvalitet.
Slags og Kvalitet. Antal Pund i Boxen. Hris pr. Box S ags og Kvualitet. Antal Pund i Boxen. Pris pr. Box.
Peaches»-Fancy Eureka, Pakket 10 Pd. i Boxen... 1.50 Pears-Fancy Hureka, Pakket 1o Pd.i Boren...B1.653
reaches- er as 2;3 « .... BR.55 PFears-Fancy Enrecka, ». 25 » .... 3.65
Peaches-Ex.Ch.Magnolin,» 10 » u .... 1.25 Apricots-Fancs Eurekae, mo «» o. 1.20
Peaches- in ør .... 2.00 Apricot–- bs «» oa;3 » ... 8.40
Prunes- 40-;o Iria, u 10 u .... 1.10 Apricot–-HEx. Ch. dagnolia,.» l1o » ».... 1.40
Frunes -4050 » »« 23.. ny .... 2.55 Aapricot–- »25 . » .... B.13
Raisins-4 Cr L. M., « 10 « .... 1.25 Nectarines–-Fancy, ». 10. o »... 1.30
Raisins–-4 Cr. I. M., aa 20 « ...-- 2.40
Figs-Sultan Banded, « 10 . i1g Pd. Pakker... eet. 1.00
Figs-Rureka «aa « 1no aa i Pd. m aa Mod oooo «Nh
Cherries i Marnschino-Pints 45c; Quarts 750delicate.
d Ik i
Det fineste og bedste – Sundt og JWkonomisk.
JTørret ssrugt saa vel jom nedlagt Frugt er altid nyttig o1 sund Mad – prøv den, og du vil undre dig. at du kunde komme dig frem
uden den. Nedlægning og Forsendelse af California Frugt til alle Tele af Verden, hvor Folk ikke kan avle saadau ssrugt, er en af de
«moderne improvemtnts», som har været til stor Nytte jor Menneskeheden og paaskjønnes af fattige saavel som af rige.
Lad os sende en 10 Punds Box til din Familie – de vil like det, og du vil bestille en større Box næste Gang.
duhalgs kun i den deltjendte og paalidelige Butik: Skriv efter vor fuldstændige Prisliste.
M | ) | Vi betaler ikke Fragt paa tørret Frugt
A. s. ShjTh, |mportør an ho o8a s6a )f eller noget andet e paa vort spe.
269 Honnepin Avenue, MINNEAFOLIS, MINN. cielle 4 (sire) Flaskeøô Udvalg. ...
so v
i
Vansirende Bylder
Folk saa paa hende med Forbauselse.
(érklæredes sor uhelbredelig.
Ansigtet nu klart som før.
Takker Gud før Cuticnra.
Mrs. P. Hodett, 400 Ban Buren Skreet,
Brooklyn, N. yY., skriver: «Jeg ønsker at
takke sor min Moders vidunderlige Helbre
delse ved Cuticura. Hun havde flere Byl
der, som Lægerne ertlærede for uhelbredeli
ge. Hun var frygtelig vansiret, og Folk
kunde staa og se med Forbauselse efter hen
de. Da der intet Haab var fra Lægernes
Side, begyndte hun at bruge Cuneura
Soap, Ointment og Pills og takker nu Gud
for, ai hun er suldstændig helbredet, og hen
des Ansigt er saa glat og klart som nogen
sinde.»
Vinterminen ved
FPreus Academy
– AlLlLnlon. W 1-.
begynder 4de Dec. og varer 17 Uger.
For RNykommere, som vil brnge Bintrren
til Lk lære Engeijt. drives en særskilt Klasse.
D.(.RIsSTAD, Bestyrer.
Frit Hus! Frit Hus!
Bi sælger Land i Gates Co., Wis.,
nær Ladysmith, en Bymed 1800 Indbyggere
og kun 3 Aar gammel. Pris 8!10 til K15 pr.
Acre. til )z kontant, Resten betalbar efter
Ouske i8 a 5 Aar med 6 pCt. Rente. Jord
bunden lerholdig og rig. Ingen Sten.
Mange Indsjver, Bæ ke og Kilder. Brønde
med gode Vand paa 10 a 20 Fots Tydbde.
Vi by ger og giver hver Kjøber frit et Hus
iærdigt til Indslytning. 18x26 Fod og 12
Fod høit. ng ovenstaaende Billede. Jern
banereise frit til Kjøbere. Arbeide fra 81.15
til s200 pr. Tag sikret Landkjøbere. som øn
sker det. Skriv strax til os efter fuld Be
skrwelse og Vilkaar.
KNOBLAUCH FARM LAND C0., CARVER, MiNN.
Doctor Lanritzen's
er enestaaende i sine code Virkninger mod Blod
mangel o1 Nervøsitet TUet giør Modermelken
fed o nærende; regulerer Maven og heldbreder
s rstoppe. se ved at tremme Foroøir sen Det
skjærver Appveiiten, beroli er Nerverne og skjænter
en roig Iøvn.
Det fsoreskrives as Pægerne.
Et sundt. velsmagende –tyrkemiddel, som ikke er
bernsend-ſt.
Sælges paa alle Apotekr.
Hvis Der s Avoteter ikke har det saa skriv efter
Broliste. Bor Dog med mWidnerbyro sra Pæge:t
og Eatienter jendet frit til enhver, som opgwer
sin Adretse og omtaler dette lad.
LAURITZHN MALIT CO.
MINNHAHOLIsS, MIND.
Reis med |
|
vrandjnavjan-Aerjeanl.
) il 1
IV N-AlIP Al
2den store Høst
som asfgaar med den |
den nye, hnrtiggaaende 10,000 Tons
Dobbeltpropeller-Damper
fra New Nork Onsdag
Den Bde November.
Damperne afgaar som følger:
syra New yjorl: ssra Njødenhavn:
8 Nov...... Untted States...... ls. Ckt.
2r. Nov....... Oscar 1!........ 1. Nov.
6. De..... Hellig Olav...... 18. Nov
Passagererne asreiser fra Chicago 2 Dage
tidligere.
Billetpriserne |
nderst lave paa alle Klasser.
Ingen Omskiftning. Hurtig Reise. Storartede Be
kvemmelitgheder Alting nyt. Moderne indrettede.
ssor nærmere Oplysninger henvende man sig til
nærmestboende Agent eller ti
A. MORTENSEN &CO.,
General Western Hamenger Agents.
120 Faat Kinria At... Chloaxro, II.
Tæ Kom ihu Jule-Exkursonen fra New York den
G6te Decembder med «Hellig Olav.»
32te Aargang. 1
Martkedsberetning.
j eB7îS}ìÏìì3)ì7¡7?îïtî[¡
Tecorahs Nøterinter.
Levende Svin pr. 100 Pund ..*4.40 4.6;
Timothe:, pr. 1o0o Pund ...... 2.252.602
Kiøver, pr. 100 Pund.........10.00011.00
«ax, Cash................ –yo
e (onts). cash, pr. Busykie. –24
ais.casb, pe. Vu......... 2
nys : pr. Bu......... 30-40
WMdcaah................. –26
Smør pr. Pund............. 18-20
e -?0
. mMtnneapolis ovedtvriser
No. 1Hard. on track......... –do.31
No. r Northern.... e 2.84
No. 2Northern........... – 0.814
MÆontantsatgi Mimneavolin.
Mais–No. z xellow....... – 40%
No. rtthtſttn:ſt: –
Havre e: -–::0 m
No.2wite................ –27
Bua- Feedgrades............ 35-19
Maltingbharley............. 10-1;
RugNo.z.................. -6211 67);
la: No. 1- i
Hø–Timothei................ 6.50–010.00
Prairir.................... (90-9 ;0
Minneapolis Produktmar?ed.
Emør–-Creameries......... 18-214
er: ld'
Ost Bridk. No1............ 121 –1214
Primost. No.1........... 7.0 7)
mer e 3)- I
e e iiicrtff 10 –-1;:
ive ponultry–-MNalkuner...... ––l;
e solewer.....r 6 –
LEnder.................... 9. –to
Oiæs................... s –-
Dulnuth Hvedepriser.
No. 1 Hard. cash............ –- ;
No. 1 Northern............ - .8343;:;
No. 2 Nortbern........... - .321x
PVriser paa Chteano Bori
Adag. Imaar.
Død e; Det... v
Mais. Tec................. 152 45t
Dec. sit 44i 41%
Havre. Dec................ 291f 234
øvedepvriser i sorskjenige Bner
New York. Dec................. 0.921
St. Louis. cash.................. .028
–Dy; Der. ............... ej 331
Dninih. Der...................... i:
Minneapolis, cash.............. 3.4
Do.Døc............. e... «s)
Tdiedo; Dec...........:......... 3;
Montantsalgi Chicaga.
Hvede. No2red........... 33D .090
Ro red................. -87- g3
No. 2 hard winter......... «860.8
No. z hard winter......... so so
No. 1 northern spring..... «880-90.91
Nv. 2 northerh spring..... «85–0.88
no vjin..tſtti o.82-0.87
Mais, thi: –1
RNp.33eiu............-- 5-
Havre–-No.3................ R«–
Noget 28-294
Rsiug–-No.2................ 6814-69
By dine ren... 37 –3;r
ced lots................ 37 –37)s
Fiø No. 1 Northwestern...... 98
Thimotheitrø..............d2.50 03.20
ahicago Prodnktmarkeo
Smør–Creameries......... 174,21
Dairies.................... 166-010
Live ponultry–-Nalkuner...... 15-17
e rrſteti– i: 74-10
der... Moro
e e
Poteter. pr. Vu.............. 5;5–6b;
Ahicago vægmarked.
Hornkvæg: Rorves.........–3.20 06.40
Cows and heifers.......... 1.15–;.00
Texas beeves............ 3.404.350
Stockers and tæeders....... 2.004. );
Svin: Mixed and butchers... 4.95 -:.1;
Good heavy............... 401.5;
Rough heary............ 4.40 04.7;
;
Faar........................ 3.2; ;.00
Lam..................... 4.730 7.7;
Mansas «Citn ævægmarked.
Hornkvæg–Nativesteers..... 4.00 6.00
Texras steers........... 2.75 1.50
Stockers and feeders...... 2.5004.2;
Rjør cg Kvier.............. 1.75 4.75
Svin–-Rulk ofsales ........ «.12-;.:5
ILight.................. 4.75 5.27
Faar Muttons............ 4.00 05.2;
Pvam....... e. 3.307.502
Comaha Mkvægmarked.
Hornkvæg: Natire beeksterrs 4.00 ?;. 9o0
Westernsteers.......... 3.0 0-4.91
Cows and heisers........ 2.754.001
Stockers and teeders....... 2.590 -4.20
Svit–Rulk ot sales........ 3.105.230
–gnt......... eet. 4.23035.20
Faar og Lram.............. 4.407.350
Siour City Kvægmarked.
as
Kyør og Nvier.............. 2.290 1.20
Yecarlings................. 2.22 1.2;
SKtockers.................. 2.75 3.35
Svin........................ 5.055.135
Faar........................ ...– ....
Snd Øt. Paul Kvægmarlked.
Hornkvæg–Steers..........43.7;0;.50
Kjør og Kvier............. 2.75– 4.25
Stockersand serders.......1.7; 4.05
Svin....................... 53.05-35.23
Faar og Lam................ 4 60-0.8;