Denne Skumnmings
tager Ilpden as Velten
Maskinc hurngere end Vudere s
fkmmer BandÂt ra Mlæder. Ten haar en
OD til en Jalvdal mere so
s e end ved at lade meiken laa. fordi den )
) druaer centi uaai traf. – en Nrajst tu
s) ende Gange stertere hurngere, mere esfel
niv end Hratten, som gjør at aløden hæver
sigi Raden.::: to 1::
- da, e
y »
aa.
runtunran
s CRPCam eer s
naae
Økumningen atøres paa sem Minutter ester
Melktngen fordi en ttaars aammel ni
kan dreie Induiat under Meliktngen. In
arn summet MmMek at varme sorni den
skummede Melk trdrest darm fra NKoen j
Halvdelen mindre Basking, Rrdeide og ld-
Bu sordi tun Iløde tages bort. Kalalog
(–! forktarrt alt klar
TMt Snak ZEPARATOR C0D. /
rereme. an. non mener. ha. bleg» I. s
–– aa
s
2–t Vidunderlige |
Släde-Tilbud.
aOcrkelil ond.
t 9;5 kjøober dette nye
«Ih 1hau Cutter
ni g kstreret:
uggn til det-
Fggeet om
Minutter har du en
1dkvmmen Elæde.
o.
. brr
denne
at
1906 v \
Elæde som
illustrert, e s
Tid paa hader
Blaae alt
e
rader as uveste 2 A
e hule (7
dig med Øiæter for Z1 I)
iser en
nogensinde hørt om. v. a .
Vi kan sende paa en Times Notis.
kij:: et stort Oplan af alle Sorter paa Haand til øie
buiktelig Førsendelse. For det mest vidunderlige Ilæ
de Tilbud nogensinde hørt om, forhaujende lave Prijer,
liberale Vilkaar, Garantier o.s.v. skjær dettr Avertisje
men ud og send ti os eller skriv paa et Postkort eller t
mod i ane vort vor nette an
pr. o n T or n -
ter. og lod æs at i aner alle
vore Briatilbud, Bilkaar o.s.v. og det liberale
mMmtltHIAÄD—OÞADæ2Æ2Uê.YÈæ"…>È [A r”anlbaauÞùbccunul
BEARS. ROEBUCK «a CO., CHICADD, ILL.
e)
Julefisk og Multer.
»0 Bptter Øndesisk............. 1.20
æ vurde » An norsk Fedild....... 1.20
Do pr. « Tøonde........... 3.93
o..» tsi Multerg: 1;
Amponteret Røgelax pr. Pund... c
– sjgeh, pr. Dusin ........... Aa
Unterihdr: nde 17c, pr. Dusin........... 1.75
Upprtirsild, pr. ande 12, pr. Øxfn non 1.13
i de n......... 2.1
er extra v., 2 at. ande 1dc, Dusin 1.08
g hojrua
Stnvede Kre dø, pr. Box k3c, pr. i . 2.40
Trk: rorkk Sardiner, pr. Bo 11 Dusin 1.20
olumbia NRiver Salmon, Nande 1de e 1.710
Agt Markrel. pr. 11. Bd. » 20oo » t.00
ate Epegepølser, Pd................. lhdc
Røgede laar, pr. b Punda Etnkker....... ve
Ur: ullepøl)e, 1 Punds Stykker....... kMMc
orsk danske Krter, pr Pund .......... dc
Fineste norske Gedeost, pr. Pund......... e
. » Mammelost, pr. Pd. Re, pr. laa Mc
Bedste Primost, 11,4 Pund Blodk........ kú0c
Bedste Unliost,! Pund Dla...........«.. Pi
sttneste Eweitservit, som importeret, Pd.... UHc
yre Din e
var Penge bed at kjøbe direkte tra JImvortøren.
Send Penge i registreret Brev eller Money Order til
O. V. BergæsCo., Dept.A.,
1217 N. 40th Ave.. Chicago, Ill.
BMBosatte i Amerikas gdeesvtren er vi ifer) til
at betale er; og liberalec Priser for Notter
Malo Llgt guh ggr de til rare i:
er
nN.r…ùr=…n”=rrnn agdhcæækhhmmh,Ç,
man: wiTH
as» atannanr's iunoveD
d hy onher naa dor
–––. s naa or min nmachine
- Unite oro ning tro
) o ! homepun m factors an
' Ø i ayual to hand knnun, al al
) nes ul homar miht ame
–ilr unty maohin» madeo «nu
nu k Rnnino «Man.
n Ahend otell com et tors Write
n a und uø ar e onr oaatalognennd
Big mon f mer f work nok erpmna
e «rornkine
ForAnenta naillatlen Canrunteed.
1. T. ORAnNHnanr a SON, Bor 178 CLEANFIELD, P4.
sBrIndborinal|
e... i
Maskineri
Byggrt i alle Øtør
relser til Baring sor
Band, as. Olje
eller Mueraler. :
rreſtâgßnnn3…==,s=ns
En DRi. æ MFO. CO0.
m rona man nrmrum, runn.
ronrann. on. mmnmnarouin min
Høiere Priser og prøomt Betaling,
dersom du sender alle vige
DØuder, Peio, Tkind.
Uld oiv. til o. Bi betaler
samme Tag som Barerue
modtageøo. hør os en Brøv
o vefvrseadelse: vi garanterer.
du vil slv 1ltre da og eie
e, paa at sende 1! os. kTkriv
m.m. s
Uenksk ukos..
311 1at ät. v. nmm
e
Naa Pels «in
Onske»
Iæg er antvriseret til at betale gode Priser for at fylde
enropæiske Ordre. Skriv efter mine Nyteringer Adr.
Inmirranmthenal ur an.
4. E. BURKHARDT «a 29 Cincinnati, Onio.
|
okva Sild
- vaad
i Ordres fra 1000 Pund |
til Tonsog Carloads.
Saltei Tronit, Mhite Fish og Zild
i50 og 100 Punds age No.! Varer og
til billigste Priser. .Ikn ester vor Prwliste.
H. CHRISTIANSEN.
s., 1111 1H. n1n5.
jo
–Aslsssss:
|
e FREE
ktk
baade or Rum
2 s k umme ren. naa Nerk rnrs
den 1 ude in
k , Iof toaut fal ptetures in
s H 1 «nu rmn
/ \ men ro k 1 «nmn
mat otte
\ ti m 11 1 u
- s ) ny w aaronc
» I. to unml1
s C e J.. ... i
om an! «ond
vu one «t tier han
l » m mars. y an ronn
l Ei eet:
2-
s.
111 natah v. hiag.
tîï s.... .ſtì...Mííîîfflî-
Ø og Ø.
non e-Nøgelse, Zenbeo pr.
ile Bruun's Pharmacy
nand Ave.. Chicago, Ill.
kh
e b
s da s.
k; de
Farmen, Huset, Haven
xrarmen on Haven.
Redigeret as en praktisk sarman.
Fødring af Melkekjør om Vinteren.
I alle de nordvestlige Stater har
alt, som angaar Melk, Fløde, Smør
og Ost, faaet en større Betydning i
de senere Aar. Mange Distrikter,
hvor øvede pleiede at være Hovedav
lingen, er nu saa aldeles forandrede,
at Farmerne kjøber sit Hvedamel og
avler blot Mais, Havre, Byg og Oø.
Disse Sager bruges da for det meste
hjemme paa Farmen, og følgelig spil
ler Meieriprodukter en Hovedrolle
blandt det, som sælges fra Farmen.
Op til den seneste Tid har Smør
været meget billigere om Sommeren
end om Vinteren af den letfattelige
(rund, at Kjørenes Ophold, naar de
ernærede sig ude i Havnegangen, er
meget billigere, end naar de om Vinte
ren maa fodres inde i Fjøset. Derfor
er Smørproduktion mangdobbelt stør
re om Sommeren, hvilket ogsaa i an
dre Henseender falder lettest og natur
ligst. I dette er der imidlertid ind
traadt en stør Forandring, som en
hver maa lægge Mærke til.
Prisen paa Imør er nu mer jevn
Aaret rundt, om end Produktionen
fremdeles er ujevn, som den altid har
været.
Anlæg af, hvad man kalder «Cold
Storage Plants» i alle større Byer,
er Bygninger, der er saaledes
indrettede, at man ved Hjælp af Is
kan holde Temperaturen nede, om.
trent til Frysepunktet. I disse Op
lagshuse kan Frugt, Kjødvarer saa
velsom Meieriprodukter opbevares i
længere Tid uden at lide nogen kjen
delig Skade.
Dette maa tages med i Beregnin
gen; thi ellers kunde Foderstosfene,
der som Regel er dyre om Vinteren,
komme paa mere end det, man vender
af sine Kjør, og da vilde hele Stellet
gjøres med Tab. Hvad vi egentlig
tilsigter, er dette, at det gaar ikke an
nu at fodre saa kostbart, som da Smør
om Vinteren bragte en Pris af fra
2 til 30 Cents pr. Pund. Ved for
skjellige Experimentstationer har man
fundet ud, at paa billigt Land vil det
Foder, som en No behøver for at skaffe
et Pund .Imør, koste fra G til 9 Cents.
Ved at bruge Maisavl, malet Havre
og Møverhø har hvert Pund kostet
fra 11 til 183 Cents. Indlader man
sig paa at kjøbe meget af det Kraftfo
der, som er at faa i Handelen, da be
gaar man en stor Jeil: thi for enhver
Farmer burde det altid staa som en
Hovedsag, at han selv avler alt det,
som behøves baade for Melkekjør og
alle andre Husdyr.
Paa den Tid, Koen ikke giver Melk,
maa den ikke afmagres, men hellerikke
gives formeget rig Næring. Almin
delig betragtes en 20 Pund godt Oø
med al den Halm, Koen vil æde, fore
net med lidt Maismel og malet Havre
eller Ovedeklid som tilstrækkeligt
Maaltid. Hvor Maisstilke er indhø
stet i grøn Tilstand, eller hvor man
har ophakket grøn Mais, opbevaret i
lufttætte Rum (Silo), der anbefales
dette Slags Joder, fremfor alt andet
for Melkekjør til alle Tider.
Fra Erperimentstationen i Kansas,
som rognes for en af de bedste og paa
lideligste, har vi følgende Opskrifter
sor, hvad der skal betragtes som pas
sende Maaltid for en Melkeko, naar
den giver sra 10 til 12 Pund Melk om
Dagen: Maissfsoder 20 Rund, malen
Hvede 4119 Pund og Linfrømel 2
Pund. Ovor tørret Sorghum bruges
til Oø,. kan deraf gives 20 Pund, Nlid
31 Pund og Bomuldsfrømel 2 Pund.
Der, hvor Alsalsa og Kløver avles,
kan af en af disse gives 10 Pund og
af Maisfoder 11 Pund. Giver en Ko
saa meget som fra 18 til 20 Pund
Melk, da maa den sodres moget mere
rigeligt, som for Erempel Alsfalfa
eller Kløverhø 10 Pund, Oø af grøn
æsvavre 8 Pund og malet Ovede
Pund. En anden Odfskrift er:
Sorghumhø A) Pund. malet Havre 6
Rund og VBomuldsfrømel 3 Pund.
Følgende synes os dog at være en be
dre Cammensætning: Nløverhø 10
Pund, Oø af grøn Havre 10 Pund,
malet Havre 3 Pund og arovmalet
Maismel 4 Pund. Ovis en No biver
saa meget som fra 21 til 26 Pund
Melk om Dagen trænger den af Al
falsa eller Kløverhø 18 Pund. af Hav
rehalm 8 Pund, af Mais 8 Pund og
af Havre 2 Rund. En anden Cam.
mensætning er ogsaa meget god, og
passer endnu bedre for de fleste Jar
mere, der bor længere nord end tan
sas: KNløverhøo 15 Pund, Maisstilke
indhøstet arønne, 8 Pund. KNlid
(Bran) 7 Pund og Havre, malet, 6
Pund. s
Tre Æg, !g Pand ITmør, !; Pund
Sukker, næsten et Pund Mel, 1g The
ske Ojortetaksalt. 2 Unser Mandler.
Lggene vispes godt med Sukkeret,
tilsættes Øjortetaksalt, opløst i gan
ste lidet Vand. Melet og tImøret
æltes i vexelvis, udtrilles i lidt tykke
Stænger af omtrent en Fingers Læng
de, trykkes lidt slade, pensles med Æg
og belægges med skollede paa langs
skaarne Mandler. De lægges i smurte
Pander og steges lysogule.
Dette er at betragte som en Lede. Brune Pebernødder.
traad, og enhver faar rette sig efter To Pund lkirup. 2 Pund Sukker,
Prisen paa de forskjellige Joderstoffe 1; Pund Sukker, 1, Rund Smør, en
for saaledes at vælge saadanne, som halv nop JIløde. 2 Theskoer Peber, en
er mest økonomiske og paa samme e Soda, 1 Pund Mel. Sirup,
vil skafse det sanumne Udbytte. Sukker, Smør, JFløde, Peber og Soda
øMnuset on Njønnenet.
s. s
Iødekager.
34 Pund Hvedemel, 34 Pund Po
tetevmel, et Pund Imør, 1 Pund
Sukker, et Æg, 2 Unser Mand.
ler. Hvedemel og Potetesmel blan
des, irøres Sukkeret og Ægget,
og det udvaskede Smør arbeides
i med Kjevle eller med Hæn.
derne. Deigen kjevles ud, udstikkes
med en rund Cooky Cutter og lægges i
smurte Pander. Nagerne overstryges
med halvvispet Æggehvide, strøes med
Sukker og de finhakkede skollede Mand
ler. De steges lysebrune.
Arendalskager.
Sexr Æg, et halvt Pund Sukker, 8
Spiseskeer Mel, 2 Unser Mandler, en
Nnivsod Soda. Æaggeblommerne og
3 Æggehvider vispes med Sufkkeret
en halv Time, heri røres det sigtede
Mel, hvori Sodaen er blandet. De
lægges i smaa KNlatter i smurte Pan
der og belægges med 14 skollet Man.
del paa hver Kage. De steges ganske
lyse i ikke for hed Ovn.
Inmgefærkager.
Ti Theskeer stødt Ingefær, 6 Æg,
et Pund Mel, 1 Pund Sukker, en
Theske Potaske. Æggene og Sukke.
ret vispes 1 Time, irøres Ingefæren
og det sigtede Mel, hvori Potasken
er udrørt. Det sættes som smaa Nlat
ter i smurte Pander og steges ved ikke
sor sterk Varme.
Fuglereder.
Tre Æggehvider, 1 Pund pulveri
seret Sukker, 1 Theske Kanel, 1 The
ske ardemonme, 1, Pund Mandler.
Æggehviderne vispes stive, irøres det
sigtede Sukker, tilsættes Kanel, Kar
demommie og tilsidst de uskollede, paa
langs finskaarne, ssdde Mandler. De
lægges med en Ske i smurte Pander
og steges lysegule ved ikke for sterk
Varme.
(Yode Naad.
119 Pund Smør (eller Halvdelen
Smult og Halvdelen Smør), Pund
Sukker, ; Æg, 134 Kop Fløde, 2 Spi
seskeer Kognak, 1- Theske Kardemom
me, 19 Theske revet Citronskal, 1
Knivsod Kanel, et halvt – til et helt
Pund Mel. Æg og Sukker vispes
sammen en halv Time, tilsættes den
vispede Fløde, Kognaken, Krydderier
ne og ) Pund Mel. Det udvaskede
Smør bankes i med Kjevlet; Deigen
tilsættes videre mindst mulig Mel.
Deigen bør helst laves Aftenen før den
skal udkjevles, og staa tildækkot; her
ved undgaaes ogsaa overflødig Brug
af Mel. De kjevles tyndt ud, beskjæ
res efter Jernet og steges lysebrune.
Billige (yvde Raad.
15 Kop JIlødemelk, 2 Skeer Rand,
3 toppede Skeer Sukker, 1 Pund
îØmult, Kanel og Kardemomme og
saa meget Mel, at de kan udtrilles.
Nokunskager.
' Ser Æg, 7 Unser pulveriseret
Sukker, 1y Pund kmør, 11 Spiseskeer
Mel, en Theske Bagepulver, 1 Pund
Kokusmasse. Æggeblommerne vi
spes et Kvarter med Sukkeret, irøres
det smeltede, afkjølede Smør, røres
med dette 20 Minuter, tilsættes det
sigtede Mel, hvori Bagepulveret er
blandet, samt Kokusmassen. Tilsidst
røres de stivpiskede Æggehvider i.
Deigen sættes med Theske som smaa
Topper i godt smurte Pander og ste
ges lysebrune i varm Bagerovn.
Prinsessekager.
1,2 Pund Ømør, 1 Pund Sukker,
34 Pund Mel, 2 Æg, 2 Citrondraa.
ber, Æg og Sukker vispes en halv
Time, tilsættes det sigtede Mel og
Citrondraaberne: ØSmøret ibankes
med Kjevlet, Deigen kjevles tynd ud,
udstikkes med rund Form, lægges i
smurte Rander og overstrygges med
følgende Glassur: En Æggeblom.
me og !1 eller 2 Skoer Vand vispes
sanunen, smøres paa Kagerne og
Sukker strøes over.
NoknøoMakroner.
Tre Æg, 14 Pund Sukker, 6 Skeer
Mel, 1y Pund Kokusmasse. Æg og
Sukker vispes sammen et Nvarter,
Melet og Kokusmassen haves i. De
sættes med en Theske i smurte Rander
og steges lysebrune.
Mayxkdelstænger.
s »
t
Den 13de December 10903.
gives et Opkog. Heri haves Melet;
arbeides godt sammen. De sættes
som smaa Nødder i smurte Pander og
steges brune.
Fire er 14 Pund pulve
riseret Sukker, 2 Theskeer Eddik. Hvi
derne vispes stive, irøres Sukkeret,
tilsættes Eddiken, vispes igjen godt.
De smurte Pander belæages med hvidt
smurt Papir (eller «Butter Paper»)
hvorpaa Massen sættes med en The
ske. De steges først ved noget sterk
Varme, til de er stivnet, steges videre
for aaben Ovnsdpør, til de er tørre.
Kan Planterne se?
Enhver har lagt Mærke til, hvordan
en Stueplante blir »«skjæv», den vender
sine Bladplader ud imod Ruden. Akke
alle Planter gjør dette lige stærkt, i høi
Grad sølsomme er s. Ex. Trocolum
(sædvanlg seilagtig kaldet »Nastur.
tium» ), hvorimod en Plante som Jris
ingen synlige Dreininger mod Lyset so
retager.
Da jo de grønne Planter ved Hjælp
af deres Blade optager deres Kulstof.
næring og da denne vigtige Proces kun
soregaar i Lys, saa er det indlysende,
at Stillingen med alle Bladplader vin
kelret vendte mod Lyset er til Fordel
for Planten. Vi kunde næsten sige, at
Dreininger as Bladene ester Lyset var
en »fornuftig» Handling.
Man har naturligvis længe søgt es
ter de nærmere Omstændigheder ved
dette Fænomen, søgt at udrede, hvorle
des og hvor Lyset føles af Planten.
Det er navnlig ide allersidste Aar, al
den geniale østerrigske Planteanatom
Haberlandt har gjort en Række opsigts
vækkende Jagttagelser og Forsøg, som
har ført os Spørgsmaalet nærmere,
saa det maa siges at være i høi Grad
betimeligt at spørge, om Planterne
kan se.
Naar en Plante dreier sin Bladplade
Fod Lyset, saa styides dette en Bevæ
gelse baade i Blade og Stilk, mest i den
sidste, eller i Leddet mellem Stilk og
Blade, hvori saadant findes. Alligevel
kan det let godtgjøres, at Lyset kun san
ses af Pladen, slet ikke af Stilken, og
ved at forsølge Sagen nærmere, er man
kommet til det Resultat, at det alene er
de klare vædskesyldte Celler i Oversidens
Hudlag, der »ser» Lyset. Disse Celler
er sædvanligvis fsremadhvælvede, saa at
Overhuden, seet i Mikroskop, minder
om en toppet Brolægning; ofte er der
smaa Fremragkinger midt paa hver
Celle, ja i enkelte af Haberlandt opda
gede Tilsælde er der virkelig Linser
ovenover Cellen. Disse hvælvede Celler
e Lysstraalerne som et
Brændglas, Lujet samler sig paa Cel.
lens Bund lige over Bladkjødet med det
grønne Farvestof. Ja saa fuldstændigt
kan dette lille »Øie» være bygget, at
Haberlandt kunde fotografere sit Mikro
skop gjennem dets Linse.
Men ikke alene opfattes, sanses Lyset,
Lysindtrykket ledes videre til Stilken
og maaske endnu længere. Hvorledes
denne Ledning sforegaar, er endnu en
iagt Gaade. En Ting er sikkert,
at der findes ingen Nerver som hos Dy
rene, men muigt er det, at man vil fin
de Organerne for Ledning as Paanter
nes Sanseindiryk.–( Ester et Foredrag
af den danske Prof. V. A. Pouljsen.)
En Hjernearbeider.
Maa have det Slags Mad, som er
nærer Hjernen.
»Jeg er en litterær Mand, hvis
Nerveenergi er hans fornemste Ak
tiekapital, og i Almindelighed har jeg
lidet tilovers for de saakaldte »Break
fast Foodt» og de overdrevne Paa
stande. som gjøres om dem. Men jeg
kan dog ikke tilbageholde min Aner
kjendelse af «rape Nuts.
Jeg opdagede længe siden, at den
store Mængde af almindelig Mad ikke
var skikket til at give en et klart Ho
ved eller raft til vedholdende nøi
agtig Tænkning. Jeg følte altid tung
og sløv saa vel paa Aand som paa
Logeme efter at have spist et alminde
ligt Maaltid. som vendte Blodet fra
Ojernen til Jordsøielsesorganerne.
Jeg prøvede Fødemidler, lette at
fordøie. men fandt dem i Regelen
manglende paa Næring. Jeg erperi
menterede med mange –Breakfast
Foods», og de viste sig ogsaa at være
utilstrækkelige. indtil jeg fik fat i
Grape Nuts. Da var Problemet løst.
Grape Nutøs bekom mig godt lige fra
Begyndelsen tilfredsstillede min Hun.
ger og forjynede den Næring, som
saa mange andre tilberedte Fødemid
ler manglede.
Jeg havde ikke brugt det længe, før
jeg fandt at jeg fik fra mig en used
vanlig baade svantitet og Kvalitet af
Arbeide. Jortsat Brug har godtgjort
til min fulde Tilfredsstillelse, at
(»rape Nut Maden indeholder alle
de Elementer. som trænges af Hjernen
og Nervesystemet hos en offentlig
Skribent, som arbeider haardt.» Nav
net opgives af Postum Co., Battle
Creek Mine...
Der er en Grund. Læs den lille
Bog. »«The Road to Wellville» i hver
Pakke.
Fra Nukon og Alaska.
.ur Breve til »Decorah-Posten».
..... --
' V. :
Paa Paeisickysten findes der 3 Ny
hedsblade i det norske Sprog (»VPacific-
Posten» i San Francisco, –Tacoma
Tidende» i Tacoma og »Washington-
Posten» i Seattle). »Pacisie Herold»
er Navnet paa et Kirkeblad, som udkom
mer i Tacoma og soruden Meddelelser
fra Kirkens og Skolens Omraade inde
holder meget velvalgt Læsestof af op
byggelig Art.
Man saar i »Pacisic Herold» regel
mæssig Besked om det norsk-luthersle
Missionsarbeide i Alaska, som desvær.
re indskrænker sig til en enkelt Rensdyr
station nordensor Nome. BWore Kirke
samsund burde ikke alene lægge langt
sturre Vægt paa Missionen blandt
Alaskas Eskimoer og Indianere, men
ogsaa sørge for, at de mange Skandina
ver, som bor i Alaska, (af Alaskas hvi
de Befolkning paa ca. 35,000 ør vistnok
mindst en Tiendedel Skandinaver) af
og til fik Guds Ord forkyndt og Sakra
menterne forvaltede af en luthersk Præst.
ad der begyndes med to unge, ener
giske Præster, som forstaar at prædike i
det amerikanske Sprog– hvoraf den ene
kunde virke blandt Fiskerne og paa Se
ward Peninsula, den anden i Faribanks-
Distriktet og i Klondike. Første Aar
sik man vel nøie sig med Sommersæso
nen. Saadan Udfærd bilde blive en
herlig Ferietur. Sommeren er aldeles
nydelig i Alaska og Yukon. Sitka lig.
ger paa samme Breddegrad som Kjø
benhavn, Fairbanks og Dawsen ligger
paa samme Breddegrad som Trondhjem.
Naturen er skandinavisk. Alaska blir
utvilsomt Fremtidens «nye Skandina
vien». Nu er Tiden inde for kirkeligt
Rydningsarbeide i det amerikanske Nor.
den. I 1907 burde der kneise en norsk
luthersk Kirke i Tanana- Dalen. Hvem
vil vinde Pioneerens uvisnelige Krans?
Der gives paa Vestkysten mange nor
ske Menigheder med Kirker, Skoler og
Barmhjertighedsanstalter. Saavidt jeg
ved, har man intet norsk-luthersk Hospi
tal hverken i Seattle eller Tacoma.
»Pacisic Lutheran Academy» i Parkland
udfolder en velsignet Virksomhed under
Professor Hongs Bestyrelse.
Man har ogsaa paa Vestkysten et
skandinavisk Sangersorbund. Det kan
her bemærkes, at man under denne Me
ridian i flere Henseender er forud for
Landsmænd yøstensor de høie Fjelde.
Man ser her, i hvilken Retning Udvik
lingen peger. Herude benytter man f.
Ex. i videre Udstrækning Landets Sprog
(det ameriknske). Man trækker ikke
herude (sor at bruge et andet Exempel)
Grænselinjen saa skarpt mellem Ameri
kanere af norsk, svensk eller dansk Oprin
delse. Jeg overvar i Tacoma en Kon
cert, som gaves af den norske Sangfore
ning der paa Stedet, en blomstrende
Organisation under Dr. Rynmngs For
mandskab. En as Aftenens Stjerner
var Violinisten Olof Bull, hvis Vugge
stod i Sverige.
Blandt de optrædende ved samme
Koncert var Mrs. H. A. Stub og Pa
stor Ove Preus. Føstnævnte sang bl.
a. Soloen i »Den store, hvide Flok vi
se», sidstnævnte Soloen i »Landkjen
ding». Begge skilte sig høist kredita
belt fra sine Hverv. Det sorekom mig
særdeles interessant, at her havde vi re
ræsenteret 3die Generation af de norske
Nybyggere i Amerika. Det syntes for
resten ganske naturligt, at ligesom Bed
stefædrene sørte an i gamle Dage i Wis
consin, da Muskego og Koshkonong var
de Norskes Ledestjerner dennesides Ha
vet, og ligesom Fædrene ( henholdsvis
e s Professor samt Vice-For
mand i Synoden, og Bestyrer af Luther
College) er betroet ledende Stillinger
blandt Nordmænd i Amerika, hvis
Tyngdepunkt er flyttet vestensor Mis
sissippien, saaledes skulde disse Sønne
ne søore an paa Vestkysten. Pastor
H. A. Stub er Præst i Seattle, medens
Pastor Ove Preus er Præst i Tacoma.
At man i det hele taget har et norsk
Sangerforbund herude, viser klart, at
vore Landsmænd paa Vestkysten holder
Arven fra Norge høit og i Ære, samt
at de under alt materielt Stræv i disse
nye lokkende Forholde tager sig Tid og
saa til Kunstens Dyrkelse.
Under Portland- Udstillingen seirede
Forbundet en Sangersest, der under
Pastor Speratis ildfulde Ledelse lykke
des fuldstændig. Der var Sangsore
ninger med, ca. et Dusin i Tallet, fra
San Francisco og Byerne nordover helt
til Canada-(rænsen. Forbundets nye
Præsident er Lonis J. Langlow. Besty
rer og Kasserer af Union Packing Co.
i Tacoma; han vandt sine Sporer i
Klondike. Ved anstundende »Alaska
yukon Exposition» i Seattle i 1907 blir
der Anledning for de skandinaviske San.
gere paa Vestkysten til at sanke ny Ære
sor nordisk Sang og Musik.
Det skulde glæde mig om engang de
skandinaviske Sangersorbund i Amerika
kunde mødes til Fællesstevne halvveis,
s. Ex. i Denver, Colorado–de fra Bo.
ston og de sra Seattle, de fra Minnea
polis og de fra Chicago. Da blev der
nok et Lys og Liv i Leiren som
vilde spørges i syv Kongeriger.
Pacifickysten har en Forfatter af skan
dinavisk Herkomst i Thos. Ostenson
Stine. Af og til har vi havt Anled
ning i »Decorah-Posten» til at læse
hans stemningørige Digte. Mr. Stine
har Poesiens Naadegave. Han er ori
ginal Digter as høi Rang. Jeg husker
ikke i dette Øieblik, at jeg har seet noget
i bunden Stil paa Engelsk sra en Skan
dinavs Pen, der overgaar Stines Ar
beide.
Lad mig saa sagt i samme Forbin
delse, at Peer O. Strømmes Oversæt
telse af Biskop Laaches Husandagtsbog
ester mit ringe Skjøn, er et særdeles for
trinligt og sortjenstfuldt Værk. Der fin.
des Trykseil i Bogen (angle istedetfor
angel osv.); men det er ikke Strømmes
Feil. ,
Siden vi taler om Oversættelser fra
Norsk til Engelsk, saa kan der neppe
skade at fremhæve, at der utvilsomt gi
ves Plads iblandt os for en begavet,
nandfsuld Salme-Translatør, som har
Sproget i sin Magt og desuden er mu
sikalsk. De fleste af vore norske Kirke
samfund har sine Salmebogskomiteer,
som har faaet i Opdrag at oversætte
Kingos, Grundtvigs, Brorsons, JIn
gemanns, Landstads og andres udødeli
ge Salmer paa Engelsk. Paa delte
frugtbringende Felt er meget flittigt og
ærligt Arbeide blevet nedlagt. Flere
af vore vakreste norsk-lutherske Salmer
har faaet en smagfuld Oversættelse, der
trofast gjengiver Originalens Aand og
Stil. Andre Oversættelser er mildest
talt slaue, og nogle af vore skjønneste,
kjernesuldeste Salmer sindes ikke i det
amerikanske Sprog, saavidt mig bekjendt.
Hvis nogen har seet en anstændig
Oversættelse af f. Ex. Grundtvigs evig
grønne Salme
Kirken den er et gammelt Hus,
Staar om end Taarnene falde
saa vilde vedkommende gjøre mig og
vistnok mange andre en stor Tjeneste ved
at have samme trykt i »Decorah-Po
sten». (Mere).
Mærkelig Døbefont.
I Fausing Kirke i Danmark findes
en Døbefont, der har vist sig at være af
betydelig kulturhistorisk Interesse. Ind
til iaar har den staaet upaaagtet og lig
nede en almindelig Trægjenstand, for
arbeidet af en Landsbyhaandværker.
Nu er den bleven undersøgt paa det
grundigste og underkastet en fuldstændig
Restaurerin..
Pastor Ring har foranlediget, at Di
rektør Mollerup sra Nationalmusæet
reiste til Kirken og undersøgte Døbeson
ten, og Direktøren var snavt paa det
Rene med, at man her stod overfor en
ligefrem Sjældenhed i historisk Henseen
de. Fonten er nemlig ikke af Træ, men
støbt af Bronce; den var derimod over
malet med grønlig Oljefarve, saa man
antog den sor al være af Træ. Denne
Maling har den vistnok modtaget for at
skjule Mærkerne as Luerne, som den fik
ved en Brand i Kirken i en længst svun
den Tid.
Dr. Mollerup foranledigede saa, at
Konservator Stesfensen blev sendt over
sor at lede Arbeidet med Rensningen af
den gamle Font. Besriet fra den, skjæm
mende Maling staar den nu med sin
smukke, matskinnende Bronce og med sit
eiendommelige Tilbehør: 3 mærkelige
mandlige Broncefigurer, der bærer den
svære Kumme. Det er disse Figurers
Udseende, der fik saavel Direktør Molle.
rup som Konservator Steffensen til at
antage, at Døbefonten er fra den tid
ligste Periode i Valdemarstiden, altsaa
mindst 700 Aar gammel, og den er af
saa sjælden Form, at man ikke Nord
for den tyske By Hildesheim træffer en
Døbefont af denne Art, altsaa ikke i
Norden eller Nordtyskland.
Af stor Interesse er det at lægge
Mærke til, at de 3 Broncemænd er sor
skjelligt klædte, hvilket vel skal karakteri
sere de tre forskjellige verdslige Stænder
paa hin Tid, og at de alle tre paa deres
Skuldre bærer Døbekummen er rimelig
vis en symbolsk Hentydning til, at alle
Folkets Stænder er med til at bære
Kirken frem. e
Jøvrigt har de 3 historiske Bronce
mænd ikke altid fungeret i Kirkens Tje
neste. Den sorrige Godssorvalter paa
Stamhuset Gl. Estrup havde ifølge
«»Randers Dagblad» faaet dem anbragt
foran Kakkelovnen i en af Stuerne, hvor
de i slere Aar gjorde Tjeneste som –
Ildtøisstativee. De har rimeligvis
været henslængte i Vaabenhuset, hvor den
praktiske Mand vel har fundet dem og
ment, at de kunde gjøre mere Nytte an
detsteds. Pastor Ring traf de tre
gamle Bromcemænd, medens de forrettede
det prosaiske Arbeide soran Kakkelovnen
og sørgede for, at de fik Lov til at vende
tilbage til deres Bestemmeljessted i Kir.
ken, som Bærere af Døbekummen.
Hesteeiere!!
... Brug...
aGOMBAULT'S
Caustic
Balsam
En usfarlig, hurtig, sikker Kur.
Det nikreste. bedste Trækplaster, om dru
ges. ker alle Liniments for mild eller krattn.
ere Virkmng. Fire Knuder I ek: k:
Ud ad bnttgat gd
drs der e garanteres at nlsredt
stille. 1.30 pr. llaske. Eætges a' Rpoteken
eller sendet ve spja Tag! betalt, med nøp
agng Bru ning ny
i tal: mr cs
32te Aargang)
VAl
«DE
«
«
KIERNER uRsr anmon.
For at fan hele Fortjemerten af ain Melk, man du
brat faa al lode. Det betyder, at du maa rage en
Da LAvar CREAM S EPARATOR.
Par det andot maa du frembringo Flde, «om kjer
nor md det meste os bedste amar Dette kræver
ej Brugen af en La al Maokine DELaval
Fihde or ren ag jevn os indeholder ikko noget frem
med Stof, som hindrer samllugen af amde under
ret ar ald med Mode, der er
med Ham Denom du «mlger de
jo rene « den er, des mare betales for dun Derom
du kjernor og mlgor dit «mdr hjemme, )» mere du
kjemnor, dos mere il du have at lige. For at opnaa
de brdte Remultator maa 4u brnge on Hal
nnranaron. Afskumming med Haand spilder en
nmtor Del af Hoaen andre Separatorer sparer Halv
delen at donno spilde. En DE Laval os
dpliido. Hvorfor den jo det forklares beast i vor
Uluatrered» Katalog, «om «endes Irit paa aumod
ning. Skriv efter den idag.
TNE DE Lavai SEPARATOR o0.
man orrn a Camat ora. 14 conrranor v.
ontcaao j nu vonnkn
fuldblods sine ø, Ænder
40 Rarer i den fade
Norden, haardføre as en, Største ser
kræfarm i Nordvesten. Fugle, Æg ge
i jektker
.7 rlige Fjær og.
RF. nu os:
i
Y
vaa disse Priser
sterskjæl vc, Grit e, Mus
s, stjal sødr, Alfalsa Mel
oo Pd.s Iække. Løg
bamds Noc1v.
wyvAnDOTrt BRAND
Fiærkræsoder25 og. pr.
Lakke. Skriv
efter Ratalog.
sl4-2nd ar.s. 2U. PIKLE
MINNEAPDLIS, I& C
;: i. :; 0.
F ENCE! e CMtte
stak tor ker, t nok dor Hans Sø
ti al ad s.
an naa ToirkEb t FRANOE Co.
Bon121. Winchenmter, Indiana, aa
––
Oa Alna s f ; s I
Et »amæerican Movement Uhr, mild,
ti
mnrantoret 3b aar, samt an aøitd ra.
btatod King mod «tranlendo »Cleo som
miver frit til Outter og Figor, eller anire,
om «lige 20 8oivAaluminam Non!:
Ö ler til lo tpkkot, Et Ouid-Oio Naale.
brer frit mad hver Mlnger
dø1. anigo. Mriv otrahso. Naar voligt,
tond os de 1 Daler og «i vil onde Dom Uret os
in in: an Dame ollor l
lod sir Li v., Dopt. 110 - C Hav.
QQQO3I_oîDòD92oompnNAMTo5RM-IAYWHKG MN%L'E;,.…-=
Præsident Roosevelt
er: maer: -r
»Der kan maaske findes et Sted i
Verden lige saa godt som Puget Sound,
men je ved ikke, hvor det er.»
Bedste Klimat Aaret rundt i de For
enede Stater. ser Jord at
mindelig rig og jelligartede Øjæl
pelilder.
TSend 4c for en pent illustreret, fri
Bog om denne merkelige Del af de
Forenede Stater.
CHAMBER OF COMMERCH
EVERETT. WAsHINGTON.
–--
«al DIHR
Er bo RINd ERIT
i ad Vi tgtt soa Got la
e mMmeekt
aa; ) ere Uanmaalor ak Uden de ligt ad
ni san snm
da «n am t
Mos
Z e om eier ei kar: » ––?2
lendeo Olns al en t50 Diamant, for at «mye i valro aldemyvk
ker for 19c –tyaket, hostil de O Stykkor og naar lu har «let
dem arnd os H, os vi skal eibkort onde dig hret os Ning an
aamt Kjæde onten Dames «ilr Herres
L10NnN wAartHn (O., Dept.20, (hiengo.
R3—Q.....nSo N…… Ò |2W”h;YRR.ÈE rDrBD-fí¡,),;1
den bedste Present at
«© ende til Slæ
Det frie Norge to
dig. Bogen fire: et klart og naturtro Billede af Nor
el sfri alt e fra øpery: Den behandler historisk
sige fra 1814 til 1905. Enhver bnrde eie ne:
bog. Bogen erpaa 20 Sider. elegant udstyret med
mange smukke Billeder; blandt disse er den norske
Kongefamilie, Michelsen. Løvland, Berner, Vogt
m. il Bogen er heftet i elegant Omslag i 3 Kulører.
Pris 50c. i clegaut Shirtingsbind 75e PJortøsfrit.
V. kREDM, I814 liversiae Aveo, MINNEAPOLIS, MINN.
| I k j
s.... f
Ja. dvad kunde del dære en smuk
lere og nyttigere Ting at give sin
Hustru. Tatter eller Søster: :;
«Busvennen»
e
er en i alle Henseender første la.
ses Maskine (høiarmet med alle
moderne Forbedringer) oa kan hos
os erholdes til søtgende Briser: :
No. 4- d Skuffer......... 817.25
No. 5– 7 Skuffer..........lIsd
No. 14 – DropHead.5Økuff. 2000
No.15–- ,« e. 21.00
No. 24 – DropHead,5Skuff.
8well Front.... 20.50
No. 25– DropHead,1Skufsf.
8well Front.... 21.50
I disse Prtver er indbefattet
s. Dec.Posten» os »Ved Arnen»
for et Aar samt Præmiebog.
«»O)nsvenuen garanteres for 5 Aar,
og vi vil gjøre følgende Tilbud:
Øvts ikke Øusvennen i alle Deie
et saaledes. som averteret saa kan
Maskinen sendes titdage. og teg vil
tidaaedetale det fulde Vetød og
Frgten drgge Brie :!:::
sfor nærmere Beskrivelje as «HOnsvennen– se
det store Avertissement i et foregaaer» de Ra. af
«Decorah-Pøosten.»
8. AnUNDSEN, Deoorah, In.