Decorah-posten og ved arnen. [volume], June 05, 1906, Image 6

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
TT
e
6
s– Øine, som intet ser |
Manden sad bøiet over den lille
Kogeobn for at varme Hænderne, som
rystet af Svaghed efter et slemt An
fald af Malaria.
Endnu en Gang gjennemlæste han
det Brev, han nylig havde faaet, og
som havde givet ham saa mange un
derlige Tanker:
«Min egen kjære Gut! Jeg haa
ber, du er ganske frisk, men saa egen
kjærlig er jeg, at jeg haaber, det ikke
aaar dig synderlig rart, men at du
nu vil komme hjem igjen. Min kjære
Jimmy – Mørket er faldt over mig
–- mine Øine har grædt saa meget
for Mand, Barn og Venner – at de
nu negter at gjøre Tjeneste længere.
Jeg er blind. Jimmy, og jeg faar al
drig mer se dig, som jeg har længtet
efter nu i ti lange Aar. Du er alt,
hvad jeg har igjen, og jeg ved, du al
drig vilde forladt mig. hvis det ikke
havde været for den grusomme Piges
Skyld, som bedrog dig. Hun og hen
des Mand er nu reist ud af Landet,
oa jeg er flyttet til denne lille By ved
Sjøen, hvor jeg en Dag venter du
rammer seilende. Der er ingen her,
som kjender dig eller din Sag, og si
den jeg arvet Tante Janes Formue,
har jeg det udmerket godt. Jeg dik.
terer dette Brev til Miss Weston,
in Selskabsdame. Og jeg vedlæg
yer en Anvisning.
Din kjærlige Mor
j Rachel Margin.»
Mandens sterke, vakre Ansigt bar
Spor af dyb Bevægelse.
»Jeg kan ikke – jeg kan da ikke
fortælle den stakkars Kvinde, at hun
har mistet sit eneste Barn!» stønnet
han og hans Øine søgte hen til den
Dør derhorte i Krogen.
Sygdommen havde svækket ham,
Sorgen over Vennens Bortgang var
næsten mer, end han kunde bære her
i den ensomme (Guldgraverleir, og
nu kom dette rørende Brev fra en
Mor. som ikke vidste, at hun ikke læn
aere havde nogen, som kunde give
leende det Navn.
Han satte sig ned og graat. Tan
kerne hvirvlet om i hans Hjerne, og
da han var blet roligere, havde han
taget sin Beslutning. Han tog Pen
og Blæk og satte sig til at skrive.
»Jimme, Jimmy! Endelig kom
mer du da!»
Den gamle Dame reiste sig hurtig
og famlet ester ham. Han betænkte
sig og saa forskrækket ud. Han tænkte
paa, at nu var Terningerne kastet –
han havde byttet Navn med sin døde
Ven og optraadte nu i hans Mors
Hjem som den, der var ventet og sav
net. n
»JIa, her har du mig,» hvisket han
med brudt Stemme. «Har jeg over
rasket dig?»
»Aa nei, nei,» sa hun og vendte
Ansigtet som for at faa et Glimt af
ham, jeg vidste, jeg følte, du vilde
komme.»
Og du er glad du vil ikke søle
dig ensmn nu længere?» spurgte han
og førte hende kjærlig til Sofaen
borte ved Vinduet i det vakre Værelse.
Han saa ned paa det sølvgraa Hode
og bviet sig ned og kysset hende. Det
var et ærligt Kys, et Tegn paa, at
han, den ensomme Mand, vilde være
hendes Trøst, saalænge hun levede.
Hans Bedrag faldt igrunden ikke
saa vanskeligt. Han og James Mar
nin havde i aarevis været uadskillelige
Kamerater og oplevet det samme, saa
han behøvet ikke at fortælle mange
Skrøner.
De tekniske Vanskeligheder var hel
ler ikke mange. Han bavde selv in
aen Mor og ingen Skegt, og det var
ikke underligt, at han var glad i den
elskværdige gamle Dame, og at han
med den kjærligste Omhu søgte at er
statke hende Tabet af Sønnen.
Hele denne Svindet habde derfor
absolut intet dramatisk ved sig; det
var bare hans oget Hierte, hans egen
Sammittighed, som fordømte ham.
Han havde oste tænkt paa Junmys
Arv. Der var ingen Tvil om at
Fru Margin ilde testamentere ham
hele Formuen tned Undtagelse af et
lidet Legnt til sin lelskabsdame Miss
Weston. Men han vilde ikke have de
Penge; hen bavde jo ingen Ret til
dem.
Han havde derfor bestemt sig til at
bede hende testamentere alle sine Pen
ge til den eneste, hun holdt af fornden
Ham, nemlig Margaret Weston.
En Dag sad de nede paa Stranden.
Han havde læst for den gamle Dame
og «seet for hende». Det vil sige. han
fortalte alt det, som hændte rundt
omkring dem baade tilsjøs og til.
lands.
En Gang imellem sorvildet hans
Line sig hen til Margaret Westons
høie, kjække Skikkelse, som stod lidt
længere borte og betragtet Bølgernes
Spil mod Klipperne.
Her talte han med hende og for
klarte, at han ikke kunde tage imod de
mange Penge, som hun kanske havde
tænkt at testamentere James Mar
in. Han vilde helst, hum skulde give
dem til en anden – til Margaret f.
Exempel. Hans Grunde? Nei, det
kunde han ikke sige hende. En Mand
kan arbeide for sit Brød og behøver
ingen Penge. sFattigr Javist var
han fattig paa Mynt, men han havde
et Par sterke Arme og skulde nok klare
sig gjennem Verden. Tet var værre
for en Nvinde.
Han trak et Lettelsens Suk, da han
havde faaet den gamle Dame til at
aaa ind paa hans Tanke. Aldrig
havde han været saa nær ved at for
raade sin Hemmelighed som under
denne Samtale, men han var taknem
lig, fordi han havde sluppet at for
tælle den stakkars Mor, at hendes
Søn var død i Fattigdom og Elendig
hed. |
Fru Margin havde faaet sine Tan
ker. Hun havde ingen Anelse om
Sandheden, men antog, at «Jimmy»
i sin Ædelmodighed vilde lade Mar.
garet faa Pengene, forat hun ikke se
nere skulde søle sig i Gjæld til ham
og bli hans Hustru af Taknemlighed.
Engang prøvede hun at tale til
ham om Margaret og bad ham at
gifte sig med hende. Han vilde al.
drig kunne faa nogen bedre Kone.
John Wilson blev baade rød og
bleg, men tog sig sammen og svarede
i en afgjørende Tone, at det var
umuligt.
Saa henvendte hun sig til Marga
ret og fortalte hende, at det bar hen
des kjæreste Ønske, at hun skulde gifte
sig med «hendes Gut». Men skjønt
mon mm
tet og æret ham – ja, at hun elsket
ham, bad hun den gamle at love, at
hun ikke skulde røbe hendes Hjertets
Hemmelighed.
Det blev et tungt Slag for John
Wilson, da Mrs. Margin nogen Tid
efter blev saa syg, at det viste sig, hun
ikke kunde leve. John havde alligevel
været lykkelig i denne Tid, og han
omfattet Mrs. Margin med en Kjær
lighed, som han aldrig havde kunnet
skjænke sin egen Mor.
Nu vilde han jo ikke alene miste
bende, men ogsaa Margaret. Der
kunde jo ikke være nogen Undskyld
ning sor at fortsætte dette Bedrag ef
ter Mrs. Margins Tød.
Da hun følte, det snart var slut,
bad hun Jimmy tage Margarets
Haand og fortælle hende, at han el
skede hende.
Og i dette høitidelige Øieblik for
svandt alle Betænkeligheder fra
Johns Sjæl. Han vidste, hvad han
rilde gjøre bagester, men først kunde
hun alligevel faa høre ham bekjende
sin Kjærlighed. Han sagde hende det,
han aldrig havde tænkt, hun e
faa vide:
»Jeg elsker Dem, Margaret. In
aen kan sige, hvor høit jeg elsker
Dem!» tilføiet han, og hans mørke
Line straalte.
»Og jeg elsker Dem, Jimmy!»
svarede Pigen.
»Jeg har været lykkelig, saa lykke
lig, takket være dere to, mine kjære
Børn.» hviskede den døende.
Med et lykkeligt Smil sov hun hen,
og de to stod stille og fortabt.
»Hun døde glad og lykkelig, John,
i Bevidstheden onr, at vi elsker hinan
den,» hvisket Margaret.
»John gjentog han. »Ja, mit
Navn er John – John Wilson. Jeg
er glad, De har fundet det ud selv;
jog agtet at fortælle Dem det – men
jeg forstaar ikke!»
»«Jor slere Maaneder siden fandt
jeg Deres Billede i et Brev, skrevet
1) «Unge Mennesker nurildags er meget, meget sorjommelige,
meget jorsommelige: Har de nnge seet ikke bemærket, at der er Stov
par de overste Æsker?. Vilde det ikke væie heldigt at tage didse ned og
lwde dem afe-.
mmm
– dJaeg tan tkke, du er tar tnng, jt,
pymtes? er det for en U ? jeg bede de unge forholde
inrlige»
af James Margin, og han havde fskre
vet tversover det «Min Kamerat,
John Wilson». Jeg vidste da, hvem
De ikke var – af Deres Haandskrist.»
»De gjættet det – De har vidst
det. Og alligevel kunde Te sige hen
de, at De elsket en Mand, som De
ridste var en Bedrager?» sagde han
hæst.
»En meget hæderlig Bedrager,»
bviskede hun, og hun betragtede ham
med Stolthed gjennem Taarerne.
»Jeg ønsker ofte, at hun kjendte Dem,
som jeg kjender Dem, og at hun kun
de elske Dem som John Wilson, som
jeg gjør. De har gjort hende sga lyk
kelig, som hun fortjente det, kjære
John. Og det skal De være glad
over!» !
Hun gik lidt nærmere bort til ham
og lagde Hænderne paa hans Arm.
»Jeg elsker dig, John,» hviskede
hun. .
Han kastede et forskrækket, spørgen
de Blik paa Mrs. Margins fredelige
Ansigt; saa vendte han sig til Marga
ret og tog hende i sine Arme.
Fra spredte Felter.
Atlreditor: «Jeg kommer til at ind
sinde mig her i Deres Hus hvereneste
Uge, til De betaler denne Regningen.»
Debitor: «Da er jeg overbevist
om, at vort Bekjendtskab vil faa Tid
til at udvikle sig til Venskab.»
Lille Anna: «Min Mama er saa
frygtelig streng, saa. Er din?»
Lille Petter: »«Fælt!»
– »Jamen – du faar jo Lov til
at gaa overalt, hvor du vil!»
– »Ja, men kun er ikke streng mod
min.»
– »Hvem er hun streng mod da?»
o.: »Papa.»
Hun: «Aa, din Opførsel er slig,
at den kunde faa en Engel til at
graate.»
Han: »Men jeg ser jo, at du fæl
der en Taare!»
Hans vellykkede Svar reddede Si
tuationen.
Hun (færdig til at gaa ud): »«Kom
mer du, Alfred?»
Han (Professor i Matematik):
»Strar, Barn; men jeg maa først
sinde de ukjendte i denne Ligning.»
Hun: «Bestandig dine ukjendte!
Hvad vilde du sige, hvis jeg evig og
altid morede mig med ukjendte?»
Papa: Er du sikker paa, at du
og Mama tænkte paa mig, mens dere
var borte?
Frøken RKlara: – Aa jo da! Vi
hørte en Mand, som brugte sig noget
ganske forfærdelig over Middagsma
den paa Hotellet, og da sagde Mama:
»Det er akkurat ligt Papa.»
En Prest i Cambridge holdt en
Prædiken, som en af Tilhørerne om
talte i meget rosende Udtryk til en
anden.
»Ja,» svarede denne. «Prædike
nen var meget god, kun Skade, at den
var stjaalen.»
Dette kom Presten sor Øre, og op
bragt over en saadan Beskyldning.
gik han til Manden og forlangte, at
han skulde tage sine Ord tilbage.
»Det er noget, jeg sjelden pleier
gjøre,» svarede denne rolig, «men
denne Gang skal jeg dog giøre det.
Jeg sa', at De havde stjaalet den Præ
diken. De holdt i Søndag, men da jeg
kom hjem og saa efter i den Bog, af
hvilken jeg tro'de, De havde ta't den,
fandt jeg den der.»
Chefen og Betjentene.
2) «Us, naac han taler saa høiligt er han rigiig rasende; tag
blot Werne ien Fart, ellers qaar d.t galt. Nu regner han tajen, saa
aaar det kanske over, naar vi skynder oø
M – hvad –- twad er det – – Aldrig har jeg so
Mane lu Ugen o tales ved, vi tales ved, unge
Mennester, naar I da dehaget ac ende eders Øyngetur.», »
Den JIte Juni 1908.
Smaatræk.
»Indiana Medical Record» beret
.k følgende om en feilagtig Diag
ose:
Lægen (med Øret til Patientens
Bryst): »Der er en kuriøs Hævelse
"lige over Deres Hjerte, min gode
Mand: den maa fjernes uopholde
ig.»
Patienten (ængstelig): «Den Hæ
velsen' er min Pengebog, Hr. Doktor.
De er nok saa venlig, ikke at reducere
den altfor meget.»
Senator Lodge fortæller om et
Medlem af Massachusetts Legisla
tur, at han var meget imponeret af
Stillingens Værdighed.
En Nat blev han vækket af sin Hu
stru, der hviskede til ham:
s »«Johnm, der er Indbrudstyve i Hu
et.»
«Du tar vist feil, min Kjære,» sva
rede hendes Ægtemand i Halvsøvne.
»Der kan vistnok findes endel i Se
natet', men i Huset'– aldrig!»
e
Læge, der dar Toktor-Vidne i en irsk
Mordersag. Det var ham imidlertid
om at gjøre, at Retten vilde tillade
ham at reise hjem saa snart som mu
lig. Saa fik han en af sine Venner
overtalt til at lægge et godt Ord ind
for ham, og dette skede saalunde:
»Det forholder sig saadan, Hr. Ge
neraladvokat min Ven, Lægen, har
i tre Aar tilset to ældre Damer. Hvis
De ikke tillader ham at reise hjem
imorgen, er han stygt bange for, at
Patienterne kan friskne til og forbinde
sine indbildte Plager.»
Siden har Lægen aldrig talt til
sin Ven.
En godmodig Kontorbetjent i et af
Regjeringens Tepartementer i Wash
ington (vi vil kalde ham Johnson)
havde ofte været Gjenstand for sine
sNameraters smaa Drillerier. Det
kunde sommetider være en noksaa ube
hagelig Sag for ham at taale den
kaade Spas i Tide og Utide; men
da han var en opvakt ung Mand, pøn
sede han i Stilhed paa, hvorledes han
skulde tage passende Hevn over sine
Plageaander.
Da derfor en vakker Dag en Leilig
hed tilbød sig til at vende Bladet og
give Sagen den modsatte Virkning,
undlod Johnson hellerikke at benytte
Anledningen, og han gjorde det paa
en Maade, som fik Kameraterne til at
faa «bedre» Tanker om ham.
Vor Ven JDohnson benyttede nemlig
sidste (Bang sin Ferie til en Tur til
Vestkysten, med Stans i Portland og
Seattle. Jaa Dage efterat være ind
truffet til Portland modtog han et
Brev saa stort og tungt, at han maatte
betale 20 Cents i skyldig Porto. At
dømme af «skonvulutens Paatrynk i
venstre Ojørne kom Brevet fra et Real-
Estate Firma, der havde solgt ham en
Eiendom.
Nuvel, Johnson aabnede Brevet
ikke uden Ipænding; men man tænke
sig hans Iindsstemning og Harme, da
han aabnede Konvulutten og fandt,
at den kun indeholdt et Visitkort fra
en af hans Kontorkamerater, rigtig
nok omhyggelig biklet ind i et Par
Snes Art as nbeskrevet Papir. Men
det eneste der var skrevet, var følgende
Budskab paa Bagsiden af Visitkort:
»Jeg befinder mig meget vel.»
To Uger senere modtog Spasma
ageren en tung Kasse mærket »Collect
83.50.» Uassen kom fra Seattle og
han havde ved at aabne den en Jor-
modning om, at den indeholdt indi
anske Rariteter og saadant mere, af
hvilket han var en bøgeistret Samler.
Derfor havde han med Glæde betalt
ha
Men da han havde aabnet Kassen.
fik han Grund til at angre sine Kaad
heder imod den godmodige Johnson.
Den indeholdt nemlig –en svær
Kampesten, paa hvilken var penslet i
hvid Maling denne Gjenhilsen: |
»Da jeg erfarede, at du befandt dia
meget vel, blev mit Hjerte befriet for
denne tunge Byrde.»
Nu afdøde General Isaac I.Wistar
i Philadelphia holdt engang en Tale
i det derværende naturvidenskabelige
Akademi og kaldte Krigen en For
bandelse. Efter en livlig Beskrivelse
af Krigens Rædsler fortalte han
med et Smil følgende som enslags
Asslutning.
»En Kvinde, der var gift for an
den Gang, stod en Dag sammen med
san anden Mand i Tanker over sin
første Mands Grav.
»Her,» mumlede hun, «hviler en
Helt. Men du vilde ikke været min
Mand idag, Jack, dersam John ikke
var falden ved Gettysburg.» |
»Ak!» udbrød hendes anden Mand |
med en besyndarlig Iver, «hvilken
Ulykke var ikke Slaget ved Gettys
burg!» ;
En Prest i Virginia skal have for
talt følgende, der kom ham for Øre
ved et Besøg i Richmond. Der over
hørte han nemlig følgende Samtale
mellem hans Vertinde og hendes
Kokkepige. Denne, en Negerkvinde,
spør sin Madmor:
Missis Gordon, maa jeg være fri
ræste Sømdag, da en af mine Ven
ner skal begraves?»
»Næste Søndag? Men kjære dig,
Elisa! idag har vi bare Mandag,
vg det er umulig, at en Begravelse
udsættes en hel Uge.»
»Begravelsen skal nok være paa
Søndag alligevel, Frue,» svarer Eli
sa ærbødig; «men Menden et ikke
død endnu.»
»Ikke død endnu! Elisa, jeg maa
virkelig skjæmmes ved dig. Hvor
kan du være saa hjerteløs at gjøre be
stemte Forberedelser til at bivaane
Begravelson af en Mand, der endnu
lever? Det er jo meget muligt at
han slet ikke dør.»
»Jo, Frue, han maa dø; der er
ikke noget Haab for ham,» lød Sva
ret.
»Ak, Elisa, ved du da ikke, at selv
den bedste Læge kan ta feil. Men
selv om Lægerne vidste, at et Tilfæl
de var haabløst, saa kan de dog ikke
saa aldeles nøiagtig forudsige en
Mands Dødsstund, at Begravelsen
kan arrangeres saa lang Tid i For
veien.»
»Jo, Frue,» forsikrer Elisa rolig;
«han skal nok begraves næste Søn
ag alligevel. Fruen ved vist ikke, at
han skal hænges næste Fredag.»
Her er et af de mange morsomme
Træk, som er tillagt »Uncle Joe»
Cannon:
Reprsentanthusets afholdte Ord
styrer havde i nogen Tid boet paa
New Willard Hotel i Hovedstaden,
da han en Dag inviterede et Selskab
af Herrer til Middag. Det første
paa Spiseseddelen var «Creamed
Corn». Lad det være forstaaet her
med det samme, at Uncle Joe er en
stor Elsker af Corn (Mais) i ddilke
somhelst Form. Ovvarteren kjendte
hans Imag og serverede Midda
gen i Henhold dertil. Første Anret
ning var godt tillavet og smagte Sel
skabet fortræffeligt, og man imøde
saa selve Maaltidet med søgende Appe
tit. Men stor blev Overraskelsen, da
den næste Anretning ogsaa oiste sig at
være Corn, omend i en anden Form.
Der blev ingen Indvendinger gjort,
men man verlede Blikke med hinan
den. Overraskelsen forvandledes dog
til uforstilt Forbauselse, da Opvarte
ren som tredie Anretning stillede paa
Bordet et svært Fad med »Boiled
Corn on the Cob».
»Lad det bare staa til, Gutter!» op
fordrede Uncle Joe; «vær ikke undse
lig.»
Og forat foregaa de andre med et
godt Erempel stak han uden Ceremo
nier sin Gaffel i et svært Maisøre,
som han trak over til sin Tallerken og
ajorde Indtnmg i paa en Maade, der
tydelig viste, at han var en meget
sulten Mand.
Men dette blev vel meget for en
af Hererne, der ikke kunde dy for i
al Gemytlighed at bøie sig frem over
Bordet med et Spørgsmaal til Mr.
Cannon.
»Hør her, Joe – jeg maa formode,
at Opholdet her paa Ootellet er nok
saa kostbart ?»
»Ja,. det er saa,» lød Svaret.
*»Hvormeget betaler du her, om du
vil tillade mig det Spørgsmaal ?»
»Aa, ti Daler om Dagen paalag,
tænker jeg. ØOvorfor spør du?»
»Jo, hør nu her, min kjære Uncle
Joe –er det aldrig faldt dig ind,
at du kunde gjøre det langt bedre ved
at gaa til en Leiestald?k» e
aa
ak se
e s
e
e e
e
Heltesagn fra «
A uA Nordens Mldtid
Ued Dilh. Paulsen, Sogneprest.
Helge Hjørvardsvn.
En Konge i Norge ved Navn Hjør
vard gjorde det Løfte, at Jordens Fag
reste Kvinde skulde blive hans. Han
fandt og vandt en, han troede var skjøn
nest; men saa fik han høre om en anden,
som var fagrere, og som han ægtede, og
atter om en tredie, saa at han om en
Tid havde tre Hustruer og Sønner med
dem alle.
. En Dag stod Atle, Søn af Kongens
sJarl, med sine Mænd og roste Hjvr
vards Hustruers Skjønhed, som de sag
de var uden Lige. Da hørte Atle over
mon
af Kongens Hustruer kunde maale sig
med Sigrlin, Kong Svaavners Datter.
Strax Hjørvard hørte det, sendte han
Atle hen for at beile for sig hos Sigr
lin, men han kom tilbage med usorrettet
Sag. Saa tog Kongen selv assted med
Atle, og da de nærmede sig Kong
Svaavners Land og sra et Fjeld havde
Udsyn ud over det, saa de alt opfyldt
med Røg. De steg ned af Fjeldet og
kom til en Elv, og her tilbragte Kon
gen Natten; men Atle holdt Vagt og
gik over Elven. Her stødte hun paa etHus,
og paa Taget sad en stor Fugl og sov;
Atle dræbte den og gik ind i Huset, hvor
han fandt Sigrlin og Aalof, Jarlen
Framars Datter. De fortalte, at en
Konge, Rodmar, som beilede til Sigr
lin, havde dræbt hendes Fader og her
jet i hans Land, men Framar Jarl,
hos hvem hun var bleven opfostret, hav
de i Prneham ved Troldom værget Aa.
lvf og hende.
Nu fik Kongen Sigrlin, medens Atle
ægtede Aalos. Hjørvard fik med denne
sidste Hustru en Søn, der var stor og
sager, men stnm og bar intet Navn.
Da saa han engang ni Valkyrier komme
ridende, og en af dem, den herligste, der
hed Svaava, Datter af Kong Eylime,
talte til ham og sagde:
Hvis du, Helge, bestandig vil tie, da
kommer du silde til at eie Ringe eller
binde Hæder.»
Da talte Helge:
»Hvadgiver du mig i Navnefæste,
du lyslette Møp? Jeg tager ikke imod
Navnet, hvis jeg ikke saar dig selv.»
- »I Sigarsholm,» svarede hun, »lig
ger 46 Sværd; et af dem er det bedste;
det bider Skjolde og er indsattet i Guld;
det har en Ring i Hjaltet, Mod i Mid
ten og Rædsel i Odden; langs med Eg
gen ligger en bodrød Orm, der slynger
sin Hale om Sværdets Fæste.» :
Helge æggede nu sin Fader til at
hævne Svaavners Død paa Rodmar;
derefter ledte han Sværdet op, og med
en Hær, som hans Fader gav ham,
drog han sammen med Atle mod Rod
mar, angreb og fældede ham. Siden
udsørte han sammen med Atle mange
Heltegjernger og dræbte blandt andre
ogsaa Jøtunen Hote. Svaava sik han
til Ægte, men ophørte ikke derfor at
sare i Leding.
Hjemme hos Kong Hjørvard levede
hans Stedbroder Hedin. En Julekvæld
gik denne ene gjennem en Skog og mødte
der en Troldkvinde, som red paa en Ulv s
og med Orme til Bidsel. Hun tilbød
Hedin sin Kjærlighed, men han afslog
den, og harm derover sagde hun, at han
skulde undgjælde dette ved Bragehornet.
Hedin kom hjem, og om Kvælden ss
Sonegalten ledet frem; paa den lagde
man Hænderne, gjorde sine Løfter og
tømte Bragebægeret. Da lovede He-'
din at ville tage Svaava, Eylimes Dat
ter, sin Broders elskede, til Hustru. '
Men aldrig saasnart var Løftet gjort,
før det ogsaa var angret; han reiste
mod Syden vidste ikke selv hvorhen, men
fandt dog langt om længe sin Broder.
Forundret spurgte denne, hvorfor han ene
havde forladt sin Faders Land, og He
din sortalte om sit Løfte og sin bitre
Anger.
»Trøst dig, min Broder,» sagde Hel
ge, «kanske kan dit Løfte opfyldes. Alf,
Kong Rodmars Søn, har stevnet mig
til Strid om tre Dage, og jeg tviler paa,
om jeg kommer derfra med Livet; alt
kan endnu blive godt, hvis saa er Skjæb
nens Villie.»
Da sagde Hedin:
«Du tror mig værdig til dit Ven
skab, Helge.– hellere skulde du sarve dit
Sværd i mit Blod end give dine Fien.
der Fred.»
Det gik, som Helge havde anet, og
dødelig saaret sendte han Ilbud efter
sin Hustru, at hun skulde komme til ham,
sør han døde.
Hun kom, og Helge bad hende skjænke
Hedin sin Kjærlighed; men hun svare.
de, at hun havde lovet aldrig at elsle
nogen Konge, naar Helge var død. Da
bad Hedin Svaava om et Kys og gjor
de det Løste aldrig at gjense sit Fædre
land, sør han havde hævnet Helge Hjør
vardson, den bedste Konge paa Jorden.
*»Men Barn, hvorledes kan du
komme paa Skolen, naar din Bror har
Skarlagensfeber?»
– Aa, det er ikke saa farligt. Han
er bare min Stedbror.»
32te Uangang;
e,
Decorah-Postens
Moønster-Departement.
«k»Decorah-Posten»s Tirsdags-Numer
o herefter indeholde Mønstre for Da
mer og Børn. Hvert Mønster koster 10
Tents, og Bestillingen sendes til –Deco
rah-Posten», og man bedes benytte Blan
ketten paa Foden af denne Spalte. Vi
har ladet disse Mønstre undersøge af
Modehandlere, og det paastaaes, at deer
gode og lette og greie at sy ester.
Naar man bestiller disse Mønstre, maa
män give Numere, Maal omkring Brystet
og Lidet, Alder for Børn og unge Pi
ger, og fuldstændig Adresse, saaledes at
Breve vil naa dem. Vær meget forsig- .
tig ikke at ny nogen Feil i Beskrivel
sen, da Mønstre ikte kan ombyttes.
Ladies' Shirtwaist, 5533,
A design that is quite simple and
at the same time extremely smart, is
here shown in a development of blue
French flannel, trimmed with black
braid. Two wide tucks extend over
the shoulders, giving the broad shoul
dered look, so essential just now. The
fashionable ste ve is gathered into a
close fitting cuffk. All the season's
waistings such as mohair, albatross,
pongee, and all the heavy washable
fabrics, are suitable to the mode. The
medium size will require 25% yards ot
36 inch material.
Ladies' Shirtwaist No. ss33: Sizes
for 32. 34, 36 38, 40 and 42 inches bust
measure.
Girls' Dress, 5558.
This pretty little frock was made of
white cashmere, trimmed with all
over lace and insertion. The waist is
laid in fine tucks and is made over a
fitted lining. A prettily shaped ber
tha onutlines the round yoke, and the
full straight skirt is gathered and at
tached to the waist. Nun's reiling.,
china silk, challis and linen are all
adaptable. The medium size requires
3% yards of z6 inch material.
Girls' Dress No. sss8: Sizes for R,
9, 10 and 12 years.
The pattern here illustrated will be
mailed to any address on receipt of
ten cents.
j
»Dec.Posten»»s3 Mønster-Departement:
Indlagt behag at sinde. . Cts. for
mønaser no.-_.Ôs.ÚEÖÔû_ÇôŒÔÚÔL_YLLÂLÂÓEIÒ..
Størrelse omkring Bryste.....
| Størrelse omkring Livet
| Alder, hvis dat er et Ba
1
Man
| ad
p-
Sal... Ronte.......
:: 1906 Manster-Uatalog. ::
Vor Vaar-og Sommerkatalog over »Beau
ty Patterns» sor 19906 er nu særdig. Den
indeholder fuldstændeg Fortegnelsfe af nyeste
Mønstre sor Nlæder sor ældre Kvinder, unge
Damer og Børn. Sammen med Katalogen
vil komme en praktisk Rettesnor sor njolesy
ning hjemme med mange nyttige Raad og
Bink om Tilskjæring og Tilpasuing af Nlæ
der arrangeret i 12 Lelser, fuldt illustrerede.
Denne interessante Bog vil blive sendt por
tofrit til alle, som sender 15 Cents.
Uupon
Indlagt behag at finde 15 Cents, for
hvilke vær saa snild at sende mig Deres
nxe KUatalog for Vaaren og Sommeren
1906.
Navn
Stree) Udresse
| 3.0...
Br....m