Decorah-posten og ved arnen. [volume], August 20, 1907, Image 5

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Breve fra Norge
. Fra Daldri..
Nyt og Gammelt. o.
Denne Gang paabegyndes en kortsat
sattet Beskrivelse af Lomens Sogn, idet
vi begynder fra Grænsen med Hoved.
net som sølger Bygden nordover paa
de as Slidrefjorden.
Den sørste Gaard er Ormestad, der
ligger høit oppe i Bakkerne og hvorfra
er god Udsigt over Bygden. Gaarden
eies nu af Einar E. Heen, der er sødt
og opvoxet i Vang, og det er ca. 20
Aar siden han kjøbte denne Gaard og
bosatte sig her. '
Den Slægt, der før eiede Gaarden er
ne! saa Undtagelser, udvandret til Ame
rika.
Pladsen Ormestadbakkerne er frem
deles beboet af Halsten Olsen, der end
nu driver sit Haandværk som Skomager.
Det er ensligt for ham, da hans Hustru
er død og hans eneste Søn, der udvan
drede til Amerika sor mange Aar siden,
ikke har ladet høre fra sig, hvilket for
aarsager den gamle Mand stor Bekym
ring.
Nærmeste Gaard, og beliggende om
trent i samme Høide, er Haslebræk, eller
som det rettelig burde skrives Hasleberg,
eies af Jørgen Julsens Enke, der er
kommen fra Dahle i østre Slidre. Hun
har nu for det meste vorne Børn. Til
denne Gaard saa vel som til Ormestad,
er der brat og tung Adkomst fra Hoved
veien.
Længer nede i Nærheden af den nye
Hovedvei er Teigstolen bebygget paa en
rund Hang et lidet Stykke ovenfor den
nye Hovedvei. Her bor Svein Gullik
sen med Familie. Navnet paa Gaar.
den er forandret fra Thingstolen, da der
i gamle Dage holdtes Thing her, og
paa Eiendommen er 3 saakaldte Thing
hauge, der af Skattegravere er tildels
oprodet. Nedover midtre Haug fra
Husene var en af de prægtigste Ski
bakker; men nu, da den nye Hovedvei
er lagt nedenfor Haugen, er man asskaa
ren fra denne Sport. Gullik Teigsto
len (Fader til Svein), der er død for
slere Aar siden, var i sin Tid en as de
dygtigste Bygdespillemænd i Valdris og
havde lært Kunsten af den navnkundige
IJørn Hilmen i Nordre Aurdal.
Søndre Løken ligeledes strax ovenfor
Hovedveien eies ak Anders Andersen,
jr.; og Husene staar paa de samme
Tomter som sør. Her er Nedskriveren
heraf sødt og opvoxen, kjender hver Ski
bakke, hver Sten og Bergskorte osv., og
naar jeg kommer her igjen, gaar Min
derne med fornyet Styrke tilbage til de
skjønne Barndomsdage.
«Hver Dal, hver Høi, der gav os Glæder,
Det blev vort Minde dyrebar, ,
Og henrykt Manden ser de Steder,
Hvor han som Barn lyksalig var.»
Ikke langt fra Gaardens Huse er en
Gravhaug, hvor der ofte er gravet efter
Skatte, men saa vidt mig bekjendt, har
man ikke havt stort for sit Stræv. Man
sandt vistnok sor nogle Aar siden en Del
gamle Bøger og noget Jernskrab, men
dette var rimeligvis nedlagt i den
senere Tid. ,
Midtre Løken med Løkensbergene,
eies as Lensmand O. K. ØPdegaard.
Husene paa denne Gaard er helt om
bygget, tidsmæssige og prægtige og her
var Skydsstation for 20 Aar siden. I
Hovedbygningen bor nu Amtsdyrlæge
Jersin. Nede paa Løkensbergene, lidt
ovensor, hvor de gamle Huse stod, er nu
opført et helt Komplex af prægtige Byg
ninger–to Hotelbygninger, Spisesal m.
m. Den ene Holelbygning er opført
sidstleden Vaar og netop tagen i Brug.
Her er Skydsstation, Telefon osv., og
lidt søndensor paa nedre Side af Ho.
vedveien har Gunnar ØPdegaard nylig
startet Landhandleri. I Turisttiden er
der paa denne Stativn en hel Del faste
Gjæster. Paa Husene har ØPdegaard
kostet store Summer, ligesom han har
forskjønnet Omgivelserne ved at plante
en hel Del Pryd- og Frugttræer, og alt
dette er udført ide sidste 20 Aar. I
Nærheden er Udsigten Løkensberget og
den bekjendte Frøkenskorte. |
Øvre Lvøken eies nu og beboes af Tor.
finn Pdegaard, en af Lensmandens
Sønner. Ødegaard kjøbte sor nogle
Aar siden denne Gaard af Kirkesanger
Brandt, der forbeholdt sig et Jordstykke
nede ved Hovedveien, hvor han nylig
har opført en pen Villa og bor noksaa ko.
seligt. Den gamle Hovedbygning oppe paa
Gaarden er uforandret i sin ydre Form,
hvorimod der er opført en stor, tids
mæssig Udhusbygning i den senere Tid.
Hr. Johannes Andersen, der var
Lensmand i vestre Slidre fra 1828-
1847 kjøbte denne Gaard saavidt vi vi
des af Østen Løken, og lod strax efter
opføre den vestre Del af den nuværende
Hovedbygning. Ligeledes lod han
Thingstuen paa Hovi flytte til Løken,
og dette er den østlige Del af Hoved
bygningen. Her holdtes Sage- og Skat.
tething, saalænge Andersen var Lens
mand.
aa øvre Løken er vistnok den vakre
ste Have i Valdris hvad Beliggenhed
og Behandling angaar. Den blev først
anlagt og beplantet af Lensmand An
dersen; men er senere udvidet as Kirke
sanger Brandt. Lensmand Andersen
var saavidt vides sødt paa Toten, og
var en for sin Tid godt oplyst Mand.
Han var gift med Anne Brandt, der
ester hans Død i 1847 solgte Gaarden
til sin Broder Kirkesauger og Stor.
thinggmand Brandt, og udvandrede
med sine Børn til Amerika ca. 1850,
hvor hun senere blev gift med JIvar
'Ringestad. De boede en lkngere Tid i
Madison Township vest fra Decorah og
slere as Familien bor endnu i Winne
sheik County. En as dem er Løitnant
Ole Andersen i Decorah.
Ole Brandt var konstitueret Lens.
mand fra 1822-1849 da (. Hansen
ter aysat i Bestillingen. Brandt blev
e et
var vistnok den sørste fa
ste Skole i vestre Slidre, og vi har man
ge Minder fra den Tid.
Brandt var saa vidt vides af det sør
ste Kuld Seminarister uddannede ved
Asker Seminar, vg han var en af sin
Tids dygtigste Lærere.
Man maa lede længe, sør man finder
en Skole med saa god Disciplin; men
saa var ogsaa hans Elever de, der var
længst komne i Kundskaber. Om Som
meren holdt han et videregaaende Kur
sus for konfirmerede Gutter, og det var
besøgt af Elever fra de sorskjellige Byg
der i Dalen.
Mange vil mindes gamle Brandt
som den dygtige Lærer, der sordrede, at
hans Elever skulde tilegne sig Kundska.
ber og opføre sig bra.
Som mangeaarig Ordfører i Bygden
vil han mindes som den konjervative,
forsigtige Styrer, der i suldi Maal nod
Folkets Tillid og Agtelse.
Brandtslægten er vidt udbredt i Sli
dre, dog er den nn talrigere i Amerika
og da især paa Snærdsiden.
Ringestad, den største Gaard i Sog
net har i umindelige Tider været i Fa
miliens Eie, og Børnenes Navne her
har vexlet med JIvar og Jørgen. Jvar
har uu nylig overtager Gaarden og bor
i den gamle Hovedbygning. Hans Fa
der Jørgen Ivarsen har opsørten Stue
bygning sydligst i Tunet, hvor han nu
bor og har Føderaad af Gaarden. Han
er som en Ungdom frisk og pusler lidt
med Sølvarbeide endnu.
Øvre Hauge eies af Ole Gulliksen
Berge, der er sødt i Vang. Han kjøbte
for en Tid siden denne Gaard af sin
Svoger K. H. Hauge, der senere er ud-ſt
vandret til Alberta, Canada. Denne
Gaard er en af de bedste i Bygdeu og
vakkert beliggende. Husene er nu slyt.
tede nederst paa Eiendommen.
Nedre Hauge eies og beboes af Knut
Endresens Enke, der sammen med sine
Sønner driver Gaarden. Husene er
omtrent uforandrede paa de gamle
Tomter.
Vaaren her kom senere end vanligt
og Veiret var meget koldt i længere Tid
fremover. Sneen hjemme smeltede tid
ligt, saa at Vaaronnen kunde udføres
til almindelig Tid; men i Fjeldene laa
der megen Sne igjen, saa man ikke kun.
de flytte til Sæters sør i Slutningen af
Juni og paa enkelte Steder før den 8de
og 9de Juli. Kulden holdt ved til
denne Tid med rigeligt Regn og tildels
Sne oppe i Fjeldene. Senere har vi
havt varmt, tørt Veir, og Ager og Eng
har kommet sig godt frem, saa det er nok
saa gode Udsigter for et godt Aar.
Med Slaatten begyndes om nogle Da
ge, hvis Veiret frmdeles er gunstigt.
Ungdomsstevnet for Valdris Fylkes
lag afsholdtes i Forsamlingshuset Folk.
vang ved Fagernes den 1ste og 2den
Juni, og nok saa mange fra alle Bygder
i Dalen var fremmødt. Lørdag holdt
Skuespiller Dore Lavik Foredrag over
Emnet Skuespillerkunst. Senere holdt
Dr. Evjen fra søndre Aurdal et meget
belæreude Foredrag om Tuberkulosen
og dens Bekjæmpelse.
Søndag holdt Kirkesanger Hagene
fra Reinli et religiøst Foredrag. Skog.
assistent Hødal talte om Skogsagen og
Redaktør Enger om Skyttersagen. Se
nere Oplæsning af Dore Lavik, Sang
af Lensmand Bergs Kor og Felespil af
Ole Okshovd, Haakon Skattebo og Ole
Neste. |
Udstillingen af Husslidsarbeide var
smuk, men meget mindre end ved tidli
gere Stevner. Kvindearbeidet var dog
nok saa syldigt repræsenteret med man
ge pene Sager baade til Luxus og
Nytte. |
Kvinderne fik 12 første Præmier og
20 anden Præmier; Mænd 2 første, 7
anden og 4 tredie Præmier.
dil ny Bestyrelse valgtes: O. JIs
landsmoen Formand, Haakon Skattebo
Næstsormand, Lærer Aarhus Kasserer,
Frøken Ingebjørg Fosheim Sekretær.
Haramænd: Knut kod K. O.
Alsstad og Torstein O. Kvien. |
UBrødrene Helge og Torgeir Høver
stad, begge Præster i den Forenede
Kirke i Amerika, er hjemme paa Besøg
til sin Fødebygd, Vang, hvor de agter
at opholde sig kun en kort Tid. Strax
ester sin Hjemkomst til Vang reiste de
til Kristiania for at overvære Missio
nens Generalmøde, og den 6te ds. feire
de de en Fest paa østre Toten, idet deres
Broder, Amtsskolebestyrer Bøie Høver.
stad, den Dag holdt Bryllup. Bruden
var Petra Rustad, og Bryllupet holdtes
hos Brudens Forældre. Præsterne
Høverstad, Bøie og Hustru samt den
yngste af Brødrene, Torstein, der ogsaa
er Lærer, er nu hos sin Moder i Barn
domshjemmet, og hun kan være stolt af
at have 4 saa noble og dygtige Sønner
uddannede til Præster og Lærere.
Ester at have taget en Fjeldtur og
reist rundt i Norge en Tid, agter Præ
sterne at vende tilbage til sine Menig
heder i Amerika efter Forlydende i Slut
ningen af August.
Mrs. O. A. Tveitemo, sødt og op
voxen paa ØPdegaarden i Vang, men nu
bosat i San Francisco, California, er
hjemme paa Besøg til sin Fødebygd,
hvor hun har Moder og Søskende. En
Søn, der er sødt i Amerika, er i Følge
med sin Moder. Det er ca. 23 Aar
siden at Mrs. Tveitamo udvandrede til
Amerika.
Ole O. Myre og Familie fra Ame
rika er ligeledes hjemme paa Besøg til
Vang.
– – -
Giftermaal.–-I Die: Nils T.
Stende og Dorthe O. Lunde.
I Vang: Cle Jakobsen N:::: og
rare ordland;
ils N. vg Anne N. Rogn.
ret K. Onstad 20 Aar;
I, 4 Aar; Anne Ujørn sødt
I e. O. K. W. Rogne 51
e N. Okshovd 51 Aar.
Viin Huen til Bekjendte.
Bang 17de Juli 1907.
«Ø. G. L.
Ê"ſtepnm*Â>mFÂrß
Norske Byers s.
Folkemænagde.
MTTMTT
Efter det statistiske Bureaus netop
udkomne Beregninger, der viser en For
øgelse i Folkemængden i Norge fra
2.240,032 til 2,3311,027, har sølgende
norske Byer seet sin Folkemængde forø
get i høiere Grad end de andre i Fem.-
aaret fra 1900-1900:
Sarpsborg, som i 1900 havde 6,922
og i 1905 9,200 Indbyggere (Forø
gelse 2,278 ). .– |
Lillehammer, 3,111 i 1900, 3,837 i
1905 (726).
Drammen, 23,003 i 1900, 24,500 i
1905 (1,307 ).
Tønsberg, 8,611 i 1900, 9,331 i
1905 (720).
Stavanger, 30,613 i 1900, 34,844 i
1905 (4.231).
Haugesund, 7,911 i 1900, 9,537 i
1905 (1,626).
Bergen, 72,261 i 1900, 80,000 i
1905 (1,149). |
Aalesund, 11,777 i 19,00, 14,000 i
1905 (2,223). |
Kristianssund, 12,000 i 1900, 13,,
085 i 1905 (1,038). |
Trondhjem, 38,180 i 1900, 40,009
i 1905 (2,729). |
Narvik, 3,023 i 1900, 4,500 i 1905
(1,477).
Tromsø, 6,996 i 1900, 7,9050 i
190o (954).
Flere Byer var gaaet tilbage, mest
Hovedstaden med 1,154 Indbyggere.
Landsbygdens Folkemængde er ste
get mest. Nordlands Amt– fra 142,-
87o til 150,717, eller 7,8102, og der
næst: Akershus Amt– fra 112,870 til
119,123, eller med 6,259, saa man ser
dette Amt har nydt godt af Udsflytnin
gen fra Kristiania. Derefter kommer
Smaalenenes Bygder – Væxt fra 94,-
442 til 99,824, eller med 0,382, He
markens fra 118,612 til 122,476, eller
med 3,874 – og Buskerud fra 81,534
til 85,362 eller med 3,828.–Nedenes,
Lister og Mandals samt Nordre Trond
hjems Bygder er gaaet en Smule tilba
ge i Folkemængde.
Der er forøvrigt den Eiendommelig
hed, som ikke er indtruffet i de sidste 40
Aar, at Tilvæxten paa Landsbygden
har været større end i Byerne. Disse
sidste er nemlig kun voxet fra 639,463
til 667,234 eller med 27,771, medens
Bygderne er voxet fra 1,600,569 til
1.646,293 eller med 13,724. Det tør
dog antages, at Folkemængden er blevet
mest forøget i Industri- og Handelsstrø
gene, som tildels er bymæssig bebyg
gede. aa
En Rævestreg.
At Mikkel Ræv er en Lurisas af vær
ste Vælt, er baade Mennesker og Dyr
skjønt enige om.
Den kan ogsaa være durkdreven i sin
Spidsfindighed, hvad eftersølgende Til
dragelse er et nyt Vidnesbyrd om.
For en 14 Dages Tid siden skulde en
Møllergut fra Sagbakken i Vestringbyg
den over paa Østsiden af Noraker. Han
var saavidt kommet over Fjorden, da
han lidt oppe i Skogen fik høre et srygte
ligt Kraakespektakel,som havde vakt hans
Opmærksomhed og Nysgjærrighed.
Han slentrede, skriver »Valdres»,
bortover til en aaben Slette, hvor Kraa.
kerne skreg og kredsede om en Ræv, som
laa paa Marken, tilsyneladende død
som en Sild. Gutten mente, at Ræven
var hedensaren. Og Kraakerne troede
vist det samme, men da de antagelig
kjendte til, at Ræven ikke var at stole
paa, jelv om den ser aldrig saa død ud,
arrangerede de denne Koncert for at faa
bragt Rævens virkelige Tilstand paa
det Rene. Men da Ræven ikke gav det
ringeste Tegn paa Liv tilkjende, vove
en as Kraakerne sig til at søle den paa
Skindet. Men det skulde Kraaken ikke
gjort. Thi Mikkel Ræv var alt antet
end død. Den saa Kraaken med et halvt
tillukket Die, og – vips – sør Kraaken
fik et eneste Suk sor sig, var den sanget
i Rævens Klør. Det hele Erprrimene
var gjort fortere, end man kan tænke
Tanken ud. Ræven vred i en Haand
vending Halsen over paa straaken og
dermed sorsvandt den i Skogtykningen,
medens Gutten og de andre Kraaker
blev igjen med en lang Næse.
Har man saa ikke Lov til at kalde
Mikkel Ræv en Lurifas?
Vogt Dem sør Katarr-Taiver, som inde.
holder ævitsøiv,
eftersom Kviksøtv sikkert vil fordærve Smagesanjen og
fuldstændigt ødelægge det hele System, naar det faar
trænge ind gjennem Slimhinderne. Saadanne Artik
k
værre end de gvde som de
rede
Hiodet og Ølimdinderne. Naar De yder al
e
eog g Chene e aad u.
Tæ aars hot Upøoteterne. Prit m Flasken.
Den de Angust 1907.
1 1
Den norske Kirkestrid.
Pastor Konow i Bergen har nu givet
officiet Svar paa det norske Kirkedepar
tements Opfordring til ham om at søge
sin Afsked. Svaret gaar ud paa, at en
Afskedsansøgning vilde indeholde en Er
kjendelse as, at hans Opsøvrsel var urig
til eller skadelig og vilde derfor være
stridende mod hans Overbevisning.
Han indrømmer ikke, at den apostoliske
Troesbekjendelse er en Grundbekjendelse,
som alle Kristne, ialsald Præster, maa
være enige i uden noget Afslag. Den
er udsormet as Mennesker, og de luther
ske Bekjendelsesskrifter er ikke af Resor
mationens Fædre opfattede som eller
udgiven som ufeilbare. Han fastholder,
at han søler sig paa det inderligste i
Overensstemmelse med deres resormato
riske Grundopsattelse af Kristendommen.
Præsteeden har forbundet ham til at
sorkynde den guddommelige Lære, saa
ledes som den er indeholdt i de proseti
ske og apostoliske Skrister og i Kirkens
symbolske Bøger. Hører noget ikke til
det guddommelige, men til det menne
skelige ved dem, er han ikke forpligtet i
Følge Præsteeden til at gjøre disse
Punkter til Grundlag sor Jorkyndelsen.
Kun til Sandheden selv, ikke til de
Mænds Opfattelse as den, som i sin
Tid afskrævede ham Eden, er han ved
den forpligtet. Han har ikke fulgt sine
egne, vilkaarlige Indfald, men har ud.
talt, hvad en væsentlig Del af den pro
testantiske Forskning har sundet tvingen
de Slutninger. Ved nu ester Opsor
dring at trække sig tilbage vilde han
være med til at give den norske Kirke
det Vidnesbyrd, at der indenfor den ikke
var Plads sor fri Forskning, og vilde
derved tilsøie Kirken et as de værste
Slag. som i vor Tid kan tilsøies den.
Den Uro, som vækkes, er desuden ikke
udelukkende af det Onde.
En firedobbelt Feiltagelse
Naar man drikker sor at skylle ned sin
Føde, begaar man en firedobbelt Feilta
gelse, paastaar et udenlandsk Sundheds
skrist.
1) begaar han en naturstridig Hand
ling, fordi det selvsølgelig ikke er Me
ningen, at man skal skylle sin Mad ned.
2) fortynder man sin Mavesast alt
sor stærkt, selv om man ikke tror, at
man gjør det.
3) overlader man Tngningen, denne
Proces, som er let for Kjæverne og for
Tænderne, til Mavesækken, som er ude
ude af Stand til at fuldsøre den.
4) giver man ikke Spytsasten Tid til
at udøve sin gavnlige Virkning paa Fø
den.
Mange Mennesker har sor Sædvane
at drikke meget til Maden og roser sig
desuagtet af en udmærket Sundhedstil
stand. Dette har intet paa sig. Det er
en bekjendt Sag, at mange Mennesker
har en saa fortrinlig Helbred, at de næ
sten ikke kan saa den ødelagt; men lad
dem vente nogle Aar, og de sørgelige
Resultater vil ligesaa sikkert vise sig,
som Sol staar op og Sol gaar ned.
Enhver Overtrædelse as Naturlovene
saar sent eller tidlig sin Løn, og hvis
man ikke tror, at dette har noget paa
sig, behøver man bare at studere Dys
peptikeres Sygehistorie, og man vil ikke
være i Tvil om Sandheden af det her
sremholdte.
En Fiskerlandsby
af Skibsskrog.
Den 200-aarig Fiskerlandsby, som
ligger paa en D paa Irlands Kyst i
Nærheden af Carvacross, tæller alt ialt
17 Huse. Af disse er 16 Slibsskrog,
som er drevet op paa Kysten og as Be
boerne er slæbt til det Indre as Pen.
Det eneste Hus, som danner en Undta
gelse, er Præstens. Tette er nemlig
opsørt as Træstammer, som Golsstrøm
men har ført sra Umerikae. Men denne
ensomme, af heftige Storme hjemsøgte
Ø har endnu en Seværdighed. Al de
Trælastladninger, som de forulykkede
Skibe har havt inde, er alle Gjærder
omkring Haver og Marker lavet. Man
kan saaledes paa Den se Gjærder, hvor
til er anvendt den kostbarcste Mahogny.
En Gamling.
En 126.aarig Olding har man i disse
Dage fundet i Uralgebetet. Et Peters
burgerblad meddeler herom følgende:
Foran et Hus i Tjumen, der eies af
en Fru Anna Nikolajewna Darschin,
saldt en Dag en gammel Mand, som
var paa Pilgrimsvandring til den hel
lige Simeon i Wertscholurje, udmanet
as
tage sig as den Gamle og bringe ham
til Fattighuset eller Sygehuset. Da der
imidlertid ikke var Plads i disse, satte
Politiet ham uden videre i en Fængsels
celle. Her tog man Pasjet fra ham og
saa af dette, at han hed Semen Paukin
og var Bonde i Kredsen Jalu-Ferow.
Men i høieste Grad overraskede blev
Politimændene, da de videre saa. at den
gamle Mand var sødt 1781 og altsaa
havde den ærværdige Alder as 126 Aar.
Dertil var han endnu frisk og forhotds
vis krastig. Man sendte strax en Rap
port om den mærkelige Mand til Guver.
nøren, og denne, der var as den ganske
rigtige Anskuelse, at sor en Olding paa
126 Aar var Fængslet ikke det rette Op
holdssted, lod den Fremmede komme til
sig. Paukin bad strax om en Dram og
lidt Tobak til sin Pibe, for – som han
sagde–at komme til Kræfter igjen. Ef
ter at have opholdt sig nogle Dage hos
Guvernøren, der sørgede sor ham paa
det bedste, drog han tilsods videre til
den hellige Simeon. Der vil han as
vente Døden.
e -;
En vældig Bro.
Broen med den største Spændvidde i
Verden nærmer sig nu raskt sin Fulden.
drlir. Den dygges over St. Lawrencr-
Floden, 6% engelske Mil Vest sor Byen
Quebec i Canada. Broens sulde Læng
de vil blive 3,300 Fod; dens to Sit
despænd der maaler o00 Fod, fortsæt
tes af to Modillonarme, der rækker et
Stykke udover Floden og løster mellem
sig det midterste Spænd, maalende 67
Fod. Modillonarmene og Centralspæn
det maaler tilsammen 1,800 Fod i
Længden; til Sammenligning kan næn
nes, at de tilsvarende Dele paa Forth
Bridge, hidtil den længste Bro i Ver.
den, maaler tilsammen 1,710 Fod.
OAaonstruktionen at Bro over St.
Lawrence-Floden har været Gjenstand
for adskillige Projekter i de sidste 60
Aar. Det sørste Projekt blev fremsat i
1851. Syndikatet, som nu er i Virk.
somhed med Bygningen af Broen, blev
organiseret saa langt tilbage som 1887,
men dannede ingen endelig Plan sor
Bygningen sørend 1897, i hvilket Aar
en Reorganisation af Syndikatet sandt
Sted.
For at holde Anlæggets Kostende in
den rimelige Grænser, kunde ikke Inge
niørerne lægge Broen i selve Quebec,
da Elven her har for stor Vidde, men
udsøgte et gunstigt Sted 614 engelsk
Mil opover Floden. Utallige Borin
ger blev soretaget og Grunden viste sig
solid nok til det kjæmpemæssige Grund.
murings- og Pælearbeide. Paa det
udvalgte Sted har Floden en Vidde af
2,600 Fod ved Høivande og 1,000 Fod
ved Lavvande. Den største Dybde va
rierer mellem 180 og 190 Fod, og Al
standen fra Vandsladen til Brospændet
er omkring 150 Fod.
Quebecbroen er bygget for at lette
Handelstrafikken mellem Canada og de
Forenede Stater; over den vil lægges
en dobbelt Jernbaneskinne og en dobbelt
skinne for elektriske Sporvogne.
Den vil kosle 414 Millioner Dollars.
Et overtroisk Gjenfærd.
Man har opdaget, at der er en La
kune i den tyske Straffelcv, og rimelig
vis har mange andre Landes Love sam
me Skavank. I Tyskland er man nem
lig bleven stillet oversor det usædvanlige
Spørgsmaal, om det er tilladt at mis
handle et Spøgelse. Anledningen er
følgende:
En Taarnvægter Kønig i en liden
sydtysk By havde i adskillige Aar hver
Nytaarsasten seet et Lys bevæge sig
paa Byens Kirkegaard. Det gav Anu
ledning til, at han indgik et Væddemaal
med en Kontorist Bach om, at han sklul
de vise ham det sormentlige Gjenfærd
sidste Nytaarsaften.
Paa det nævnte Tidspunkt mødtes de
to Mænd ved Kirkegaardsdiget. Bach
havde bevæbnet sig med baade Revolver
og Sabel og var helt dristig. Selv da
de ganske rigtig fik Øie paa Gespenstet,
der gik inde paa Kirkegaarden i 100
Yards Afstand fra Diget, tabte han ikke
Modet, men affyrede et Skud mod det,
idet han raabte: «Alle gode Aander
ærer Gud!» Saa sor han ind paa Kir
kegaarden, og da han ikke sik noget Svar
paa sit Tilraab: «Hvis Du er et Men
neske, saa svar!», gik han løs paa den
hemmelighedsfulde Personage og gav
ham et Par Sabelhug.
Nu blev det alligevel »Spøgelset» sor
hedt: det præsenterede sig som en vis
Bernhard Günkel der i mange Aar hver
Nytaarsnat havde hentet sig en Krist
tornkvist paa Kinkegaarden, da en saa
dan KNvist ansees sor et sikkert Middel
mod Sygdom blandt Mennesker og
Dyr.
siden Nytaar har der nu verseret en
Retssag ved de tyske Domstole, idet
Günkel har anklaget Bach sor voldsomt
Oversald og Legemsbeskadigelse. Ved
første Instans dømtes Bach til 6 Maa
ned: Fængsel, anden Instans har
stadsæstet denne Dom, men Bath vil
have Dommen indanket sor sidste In
stans, da han hævder, at sor det første
har han havt den Overbevisnin, at han
net et Spøgelse, og sor det andet er
Dommen ulovlig, da Strafseloven slet
ikke hhender noget til et saadant Til
sælde.
Eymaskinen «Husvennen–, vi
sendte efter for to Aar siden, s alle
Henseender en udmærket god Maskine, ja.
lige saa god og smuk som de, der koster
det dobbelte. Mrs. John A. Johnson,
Svulster beseirede.
Øverväldende Bevis paa Cyrdia E. Pinkhams
Degetable Componnds Sukces.
En af Lydia E. Pinkhams Vegetable Com
pounds største Triumfer er Overvindelsen af
Kvindens frygtede Fiende – Svulster.
Væksten af en Svulst er saa lumsk, at dens
Nærværelse ikke oste anes sør den er vel ud
viklet.
«Saalkaldte «vandrende Smerter» kan opstaa
i dens første Udvikling, eller Farens Tilstede
værelse maaske vise sig i altsor stærke Viaa
nedsperioder ledsaget af usedvanlige Emerter,
fra Mavegruben igjennem Lysken og Laaret.
HOvis Te har mysteriøse Smerter, hvis der
er Tegn paa JInslammation eller Forslytnin
ninger, bør De straks sikre Tem en Flaske
as Uydia E. Pinkhams Regetable omponnd,
tilberedt as indenlandske Rødder og Urter,
og degynde Brugen af samme.
Følgende Breve burde overbevise enhver
lidende Kvinde om dets Evner, og at det vir
keligt overvinder Svulster.
Mrø. May sFry, su6 W. Colsar Ave.,
South Bend, JInd., skriver:
Kjære Mrs. Pinkham:-
«Det er mig en Glæde at kunne takke Tem
Et for alt det som LUndia E. Pinkham's
getable Compound har udrettet for mig;
Lok: ligeledes Blodrenseren afvek
lende med Deres Compound. Deres Medi
cin fjernede ligeledes en Edderbyld af fire
Aars Rækst, som tre as de bedste Læger er
klærede jeg hadde. Te havde sagt, at kun
en Operation kunde hjælpe mig. Jeg er
meget taknemmelig for at e, fulgten 1.ns
Raad og brugte Teres Medicin. Ten har
gjort mig til en stærk og sund Kvinde og jeg
vil anbefale den saa længe jeg lever».
Mrø. E.F. Hayes, 26 Ruggles St. Boston,
Masss. skriver:
ni; ne Pinkham j forstjenge Lægers
«J r været under jellige Læ
Behanding i lang Tid uden Lindring Te
udtalte, at jeg led af en vævagtig [vulst,
min Mave var opsvulmet og jeg led store
Smerter. Jeg skrev til Dem om Raad, De
svarede, og jeg fulgte uvis Deres Anvis
uing og er idag en sund Kvinde. Uydia E.
i hams Begetable Compound fordrev
vulsten og styrkede mit hele System.»
Mrø. Perry Byers, sra Mt. Pleasant, Ja,
skriver. y
Storstaternes
Alkoholregninger.
En Statistiker, som har paataget
sig at opgjøre Storbritanniens Spiri
tusregning for de sidste Aar kommer
til en Facit for Aaret 1906 paa 166
og 2 Femtedels Million Pund Ster
ling eller en Sum, som overstiger
hele det engelske Statsbudget med om
trent 100 Millioner Dollars. Det
er en absolut Stigning paa ca. 24
Million Pund, men, naar Oensyn ta
ges til Befolkningsværten, en Ned
gang paa 600,000 Pund Sterling.
De JForenede Stater giver ikke
sine engelske Stammefrænder meget
efter. Udregninger for det sidst for
løbne Aar har givet det Resultat, at
det koster den nette Cum af 1,400
Millioner Dollars at slukke Amerika
nernes Alkoholtørst.
Hvad Tyskland angaar, anslaaes
den aarlige Konsumption for et Par
Aar siden til ca. 2,18 Mill. Mark.
Dette Tal turde nu have gaaet ad
skillig op.
I Frankrige er Forholdene ikke be
dre. Antallet af Udskjænkningssteder
har fra ca 297,000 i 1829 steget til
det dobbelte, medens Vefolkningen
blot er tiltaget fra 322.5 Mill. til ca
39 Mill.
Den samme Stigning af Alkohol.
forbruget og Udskjænkningsstederne
har ogsaa fundet Sted i Belgien.
Naar Te skriver til Averte
rende, saa vær saa denlig at
meddele, at Te saa deres
Avertissement i Tecorah-Po
sten». Det sikrer Dem den
bedste Behandling
Hoveldpine
Huldstændig kureo
rot mod disse
umaa Piller.
De helbreder og
e y ial
( urdøjelse,
ukordøjellg Nærlog
«ller for hurtig 8plø
nl Et udm ad
uikj for 8vlmmel
hed, Kvalme, hør! ; at 8Bmag
1 Munden, belagt raggo, Btling I 8lden,
urirkvom Lever. regnlerer For.
I ganerne. Paldaendig vog«-
ta
Bmaa Piller, Bmaa Dosls,
maa Prlaor.
ARTERS
ITTLE
I VER
PjLLS.
De Paklk dæ
fir s : per
Modtag Ikke Ekterligninger.
Maa Ægdte dansk
. A r
ulle
– 1
Straa
. mdet lige –ra lad ken tl
s Porbruaerne. 1 Rulle 10e;
p, i Rnuller –or moo; ø
Nnuller svr mø frit til en
ss hver ved Mvdtagelsen af Be
lødet. Frimærter modtaget i
Betaling op nl 1.00. Udr.
0.C. FETERSHA.
Racine. – . wieconslin
jære Mrs. Pin –
esy e mig, at jeg havde en
v Svulst og at s maatte opereres.
aa til aa om '– Pathemd
n e
ave, Ler nu alene
befriet for Svulsten, men andre vr!:
eder alt mit eget
efter otte Aars VUidelser.»
Mrø. S. J. Barder, sra Seott, N- Y.,
skriver: :
Mrs3. Pinkham:–-
Af hid ivn stred til Dem om
mente burde fjernes. f Sager for beed,
jeg Lydia han lee
og er idag en sund Kvinde. .
Mrø. M. M. Funk, Bandergrist, Pa.,
skriver:
Mrøs. Pinkham:-
i
o o n
at to Læger havde opgivet mig: Da
s. ere Aar ej ne
gen) Jeg an faler nu L
Pinkhams Vegetable Compound fjern og
nær. ;
Saadanne Bidnesbyrd som ovennævnte er
en overbevisende Kjendsgjerning at Lydia E.
Pinkhams Begetable Compound staar nden
Pige som et Middel sot svulstagtige edæk
ster saa vel som andre kvindelige Onder, og
saadanne Symptomer som nedadbærende
ssornemmelser, Uregelmæøssigheder og Ryg
smerter, o. s.v. Kvinder burde erindre, at
det er Lydia E. Pinkhams Vegetable Com
pound som helbreder saa mange Kvinder.
Glem ikke at insistere paa dette, naar en Apo
theker anmoder Tem om at benytte noget
andet som han kalder ligesaa godt.»
Mrø. Pinkhamøs Judbydelje til Kvinder.
Kvinder, som lider af en hvilken som helst
Form as kvindelig Svaghed indbydes til at
skrive til Mrs. Pinkham, Lynn, Mass., om
Raad. Hun er den samme Mrø. Pinkham,
som har givet frit Raad til syge Kvinder i
over tyve Aar, og før den Iid assisterede
hun sin Svigermoder Lydia E. Pinkham i
Raadgwningen. Hun er saaledes vel kvali
ficeret til at veilede syge Kvmder tilbage til
Sundheden.
Send «Decorah-Posten» til Slægt
og Venner i det gamle Land.
»Rvinden og Hjemmet
med to Iis ort Diblilothe m
–Rordisk fo!kebidliotdek- der nu udkom
: mer maanedlig med mindst 8 store Sider,
–») er nu in wde Nargang. Tera Ur
- er til læde, Cpmuntt! os ærdom
for hrle Familien. S udskrivt onsprtsen
er dentt Raret r straks at opnaa
nye Adønnenter, rt vi søulgende ud
mærkede Uildud:
o
For 30 Cents
ti rimærker (M lenta til danada), ind.
sendt med dette Avertitiement før Ur
Nug. vil vi leverr der –stvinden as med to
Tillæg et Nar. Denne Uildud er kun for ny tittræ
dende Abonnenter. Bi byder store Præmter til Adon
nentjamlere. Prøve hefter frit. Skriv e
Ida øanlen, ledar Rapids, Jowa.
C. CHRISTHENSHN
«Aa. ODUNDERSHN
Rorst-eraminerede Bæaer.
om Soeras aioon. cor. 1ra a
an at. - - Aa ononat, wnn.
Dr. 5. M. Monlton
Cie, Cre, Næse og Halø,
Tpectalist,
(or. Wmahnington mul Hennepln ava.
mm - - mnn.
s.... .......)
Dr. NIissen,
OCienlæge.
Fra MAristiania Universitet.
LCien-, Lre-, Nælse- og Haløssygdomme.
Kontor: Minneapolis,
302 Nicollet Ave. Miun.
« »
Behaaeliag Reise
forekommenhed
ø
God Behandling
. N
Gode Reisesäller
erholde om De reiler til eller fra
Norge, Sverige,
Danmark og Finland
med
AMERICAN,
DOMINION eller
nHITE STARLINES
prægtige, durtiggaarnde Dampilibe,
om afgaar ngentlig
fra ÿſt
New Nork, Boston,
Philadelphia, Montreal.
silere af Tampskibene tilhørende Ameri
can, Tominion og WHyhHite Star
mines er blandt de stwrste i RVerden. Det er
udstyrede med elektrisk Belyømng sam har
udmerkede Bekvemmeligheder sor tredie
Nlasses Paøssagerer, blandt andet særskilte
Smaatahnutter for to, fire og seks Personer;
Bade-, Røge- og Læseværelje, asdelte rmm
lige vromenadedæl, hvilke tredie Klasses
Padsagerer sætter meget Pris paa.
unt til et aodt Raad og kwd eder j
Billetter eller send eders Venner med en as
ovenstaaende Umjer, og de er sikre om at
buwe vel tilfreds. i
Bexler, Møney Orders samt Travetero
Chedøs jælges nl Dagens Kurd.
F. C.BROVWN
w. F. Agent
90-96 Daardorn ât., Chieago, Ill.
O. E. BRECKE, N. W.P.A.
121 South rhird st. - Mnneapails. an,