Decorah-posten og ved arnen. [volume], November 22, 1907, Image 5

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
ng.
Maa s
e e
e
s s
sat
e
e
as ge
en
j Larmen on Haven.
Redigeret af en praktisk Farmer.
ling af Trævarer for at bevare
dem mod at raadne.
Det vil erindres, at vi for kort
Tid siden lovede snarest muligt at
skaffe nøiagtigere Oplysninger om,
hvad der hører med til nævnte Be
handling og om Fremgangsmaaden.
Da der ikke forelaa noget offentligt,
hvorfra disse Oplysninger kunde hen
tes, fandt vi det klogest at skrive til
selve Hovedkontoret i Washington, og
fik saaledes strax følgende Svar, som
her meddeles i sin Helhed:
*»En udmærket Behandling af
Gjærdestolper »Fence Posts»
bestaar i at sætte den nederste Ende
af Stolpen i en stor aaben Gryde
eller «Tank», hvori er tilstrækkeligt,
meget Kreosot eller andet Preserve
ringsmiddel, der rækker til en Høide
af 6 Tommer over den Part, som
sættes i Jorden. Derpaa ophedes
*» Tankens» Indhold til mellem 200
og 220 Grader F. hvilket vedligehol
des alt efter Stolpens Størrelse og
Træsortens Beskaffenhed, alminde
ligst er fra en til tre Timer tilstræk
keligt.
Ophedningen kan foretages ved
Damp igjennem Rør eller ved at der
gjøres Ild under Tankens Bund.
Naar saa denne Ophedning er færdig,
tages Stolpen op og dyppes strax ned
i en anden Tank, hvori der er kold
Preserveringsvæske af samme Slags,
og holdes der, indtil den er aldeles
afkjølet. Ved denne Fremgangs
maade vil man ikke finde det vanske
ligt at faa Væsken til at trænge ind
i hvilkesomhelst Træsorter, hvad det
ydre Lag angaar; vanskeligere er det
derimod at faa den til at trænge ind
til de fastere Dele dybere inde. Af
denne Grund er runde Stolper at
foretrække fremfor sagede eller klø
vede. Barken burde fjærnes, strar
Stolpen er hugget, og i alle Tilfælde
burde den tørres fuldstændigt i aa
ben Luft, forinden den tages under
Behandling. Hvor længe denne Be
handling kan gjøre Stolpen varigere
kan ikke nøie vides paa Forhaand.
Tiden alene kan vise dette, men efter
almindelig Bedømmelse og Erfaring
vil Anvendelsen af god Kreosot, naar
den trænger saa dybt ind som en
Tomme, bevare Stolpen mod at raad
ne for en lang Række af Aar. I
Almindelighed behøves der en halv
Gallon Kreosot til hver Stolpe. Kreo
sot kan kjøbes hos Barret Manufac
turing Company i Chicago, St.
Louis og Omaha og fra Chatfield
Manufsfacturing Company i Cartage,
Ohio. Naar der sendes en Bestilling
paa Kreosot, bør det i samme siges,
hvortil den skal bruges, og at den
burde indeholde det mindst mulige af
«Loweboiling» Bestanddele.
Kreosot er uopløselig i Vand og
vil derfor ikke læke ud eller vaskes ud
af Træ der er udsat for fugtige eller
meget vaade Omgivelser. Zink Klo
rid – Jinc Chlorid – kan faaes fra
»The Grasselli Chemical Company,
Cleveland, Ohio, og dette Stof er me
get godt til at bevare Træmaterialier
fra at raadne. Dette er betydelig bil
ligere end Kreosot, men da det oplø
ses i Vand, kan det ikke anbefales til
almindeligt Brug, hvor det udsættes
for Væde.
Et Cirkulære angaaeyde (Gjærde
stolpers Behandling er nu under
Trykning, og jeg har ordnet det saa
ledes, at et Eremplar af samme bli
ver Dem tilsendt saa snart det er
1,»
har
ør i
alle
d og
; en
e
y vil
hel
lolik,
eller
eller
mper
iddel
lelse,
Pink-
alle
; He
6 for
1nær
Ê alle
uden,
peed
raad
igne-
s
as M
) ad
s s)
ufor
træk-
Stiv
rung
s, og
hvor
ment
salgs
eller
bora
odta-
ne
; as i
mer
JFarmen. Huset og Haven
Ren Skumning -
God Levemaade.
Grisatronget er ikke et Itad at kaste smbr i
--- nmnekor den (reanm nepa
an aner rnt. Det betyder
mere ront - bedre Levemaade. Den Søpa
rator er Sharples Dairs Tabular -An om
rator «m «or ulig min
EH]EMmmmm
–okummeor dobbelt aa rent.
rrt 1 L Thoman Lmrar Mairen
Fornemme Dem Soparator r. .
ron est at
i d Tan or more ond an
Det or an iramd til. at De burde inletere
at faa the labuiar Tabalara or i enhver
ni andr»
e e e
al as varaiula Gratie ...l
Dairyime
The Sharples Sorte Co.
Chioago, in.
Toronto Can.
an ak
færdigt. Jeg har ogsaa sendt Dem
flere Skrifter vedrørende Skovplant
ning og Midler, der kan forhindre,
at Trævarer gaar i Jorraadnelse. I
dette Brev sendes en Liste, hvori er
opregnet de Skrifter, som Regjerin
aens Skovvæsen har udgivet, hvilke
er at faa frit tilsendt ved at henvende
sig til dette Kontor.
Deres,
Carl (3. Crawford, Chief
Office of Wood Preservation, U. S,
Washington, D. C.»
Af dette Brev kan man godt se,
hvad der er det væsentlige i den Me
thode, som Regjeringen anbefaler
med Hensyn til Behandling af Gjær
destolper og lignende Sager. Vi
faar nu vente, indtil der foreligger
endnu nøiagtigere Beskrivelser om,
hvorledes de nødvendige Apparater
kan bedst og billigst gjøres istand.
Dernæst maa der undersøges, til hvad
Pris Kreosot kan kjøbes i større eller
mindre Nvantiteter. Da først kan
der gjøres et paalideligt Overslag
over, hvor meget det vil koste pr.
Stolpe at behandle dem paa den fore
skrevne Maade.
Vi ser i Bladene Beretninger om
at de fleste Jernbanekompanier nu
har begyndt at behandle med Kreosot
alle de »«Ties», som bruges, og dette
gjøres efter saa stor en Maalestok, at
flere hundrede Tusind af »Ties»
gjennemgaar denne Proces hver Dag.
Det vi frygter er at Kreosot bliver
dyr Vare. j
Huset og Ksøkhtenet.
Redigeret af en praktisk Huømøoder.
Pilgrim-Suppe.
Indholdet af en Kande »Corn»
hakkes, irøres en Pint Øønsekraft,
kommes langsomt ikog og koger 15
Minuter. Man gnider det saa gjen
nem et Dørslag. En Pint Melk faar
et Opkog ned en Skive Løg, saa
snart det koger, tages Løgen ud og
Melken haves i det øvrige. 11 Spi
seske Smør smeltes, irøres 11 Spi
seske Mel, spædes med Suppen under
stadig Omrøring. Altsammen faar
et Opkog, tilsættes Salt og Peber ef
ter Smag og lige før Suppen skal
serveres, har man nogle store »«Pop
Corns» i, omtrent 5 til hver Person.
»Thanksgiving Plum Pudding.»
Man støder *Crackers» rigtig fint,
saameget at det blir 114 Kop. 4
Kopper kogende Melk hældes over
dette og røres godt om, hvorpaa det
sættes bort, til det er koldt, da har
man en Kop Sukker i, 1 Æg, som er
vispet lidt, en halv reven Muskat, en
Theske Salt og Kop smeltet Smør.
Imidlertid koges 11 Kop Rosiner,
til de er bløde, Stenerne tages ud af
dem, hvorpaa de haves op i det øv
rige. Det haves op ien smurt Pud
dingform og steges meget langsomt
214 Time, idet man rører i det nu
og da, for at Rosinerne ikke skal synke
tilbunds. Den spises varm enten med
pisket Fløde eller med «Colonial
Sauce»: 44 Kop Smør og 1 Kop
Sukker røres til Fløde, tilsættes saa
to vispede Æggeblommer, Kop
Fløde og en Theske Vanilje. Det
koges i en »«Double Boiler» under
stadig Omrøring, til det er saa tykt
som JIFløde, da hældes det op i 2 stiv
piskede Æggehvider og vispes til det
er tykt og jevnt.
Frossen »Thanksgiving-Pudding».
En Pint rig Melk eller tynd Fløde
faar et Opkog. 6 Æggeblommer vi
spes godt, irøres en Kop Sukker og
Theske Salt og vispes igjen. Heri
har man den kogende Melk under
stadig Omrøring, har det saa op i en
» Double Boiler» og lader det koge,
til det er tykt. Det sættes derpaa bort
til det er koldt. Da har man 11
Kop Fløde og en Spiseske Vanilje i,
og fryser det derpaa som Ice Cream.
Aftenen før dette laves, hakker man
saa mange Rosiner, «Candied Cher
ries», «Candied Pineapple» og Eu.
kat, at det tilsammen blir 11 Kop
og blander dette med saa meget er
tron-Saft, at det blir godt fugtet
deraf. Naar saa Puddingen er fros
set stiv, rører man dette i, har det
saa op i en Form, som er dyppet i
koldt Vand og sætter denne i en Blan
ding af Is og Salt – 14 saa meget
Salt som Is. Den staar heri 2 Ti
mer, hvælves saa ud og spises enten
bar, eller med vispet Fløde eller med
følgende Sauce: 3 Æggeblommer
vispes til det er tykt, irøres da lidt
efter lidt 1, Kop Sukker og enten
Vanilje, Citron Extrakt eller hvad
man vil til «Smag». Man har det
op i en –«Double Boiler», rører i det
til det begynder at blive tykt, irører
de stivpiskede Ovider og rører i det,
til det er rigtig godt sammenblandet.
Naar det er koldt, har man 14 Kop
Citronsaft i og en Kop tyk Fløde, som
er vispet stiv. Denne sættes pag Is
og serveres itkold.
mer.
Mn
g s.
i
MMm rrrrrr-ÂBÔYH
mmmrrerrerererrrr
Cranberry Sherbet.
Denne smager udmerket sammen
med ens »«Thanksgiving Turkey». En
Quart Bær koges i en Pint Vand,
til Skallene brister, det siles da og
tilsætted 2 Kopper Sukker. Saften af
to Citroner og en Spiseske Gelatin,
som er opløst i koldt Vand sørst og
derpaa smeltet over kogende Vand.
Man fryser det saa, til det er tykt som
en Grød.
Drue Salat.
De lyse California-Druer er bedst
til denne Salat. Man tager dem
forsigtig af Stilken, og med en skarp,
spids Kniv gjør man en liden Udhul
ning i hver Drue, tager Stenerne ud
og fylder Udhulningen med hakkede
Valnødkjerner. Saa lægger man
nogle af Druerne paa friske Salat-
Blade, – omtrent otte til hver Per
son – og har god Mayonaise over.
«»Thanksgiving-Bonbons».
Stenerne tages ud af et halvt
Pund Dadler; ligeledes af et halvt
Pund fine Rosiner. Dadler, Rosiner,
et halv Pund Figener og 34 Pund
blandede Nøddekjerner males gjen
nem en Kvern. De bedste Nøddekjer
ner til dette Brug er Mandler, Val
nødder og Pecans. Man har derpaa
saa meget tynd Fløde i den hakkede
Masse, at det vil hænge sammen,
former det som smaa Kugler og dyp
per disse i »«Confectioner'ss Sugar»
og derpaa i revet Cocoanut.
e --
At Helbrede en Forkjøolelse paa en Dag.
des. afgtir ers in al suekek '
brede. . W. rove's Navnetrætk er paa hver Æske. Ø.
e
»Tobaks Hjerte.
»Tobaks-Hjerte» – det vil sige en
sygelig Tilstand i Hjertet som Følge
af Brugen af Tobak –er ingenlunde
noget usædvanligt nu for Tiden, men
da en respektabel Dame i Baltimore
forleden sendtes til Hospitalet for at
behandles for denne Sygdom, saa
vakte dette stor Opmærksomhed blandt
Lægerne, da denne Dame aldrig hav
de nydt Tobak i nogen Form. Ved
nærmere Undersøgelse viste det sig
imidlertid, at alle Mandfolk i hendes
HØusstand var uforbederlige Tobaks-|s
røgere, hvorved hele Huset var bleven
saaledes gjennemtrængt af Tobaks
giften, at hun ved i længere Tid at
leve i denne Atmosfære havde paadra
get sig et ægte »«Tobaks-Hjerte».
Der fortælles om en Mand i New
York, at han røgte Tobak med den
samme Pibe, som hans Far havde
nu hvilken Pibe saaledes havde
været brugt i hele T70 Aar; men da
hans seraars gamle Søn ogsaa for
søgte at gaa i sin Faders og Bedste
faders Fodspor og begynde med Bru-|
gen af den gamle Pibe, saa gik det
galt, idet Gutten døde af Nicotinfor
agiftning. Dette burde være en Ad
varsel mod Brugen af Tobakspiber,
der har gaaet i Arv.
Bange for at bedrages.
August Albrect i Menasha, Wis., skriver til Stand
ard ia UCo., Park e y Dept. M., New hhork,
sigende: Jeg har seet Deres Avertissement mange
' Mange, men da jeg engang er bleven narret, var jeg
bange sor at sende. sat bestilte jeg en, og den an
kom igaar Aftes. Børnene var næsten forstyrrede af
i de
e Uvoktirsementer siste Uge. 2 Cts. bringer Katalog.
s - T did
Mærkelige Tilfælder.
Usædvanlige Tildragelser frem
bringer ofte mærkelige Tilfælder,
men selv smaa og dagligdagse Hæn
delser kan ogsaa have underlige Føl
ger. En ung Pige i JFlorence, N. Y.
begyndte at le saa stærkt ad en Histo
rie, som fortaltes, at hun ikke kunde
stanse, og hun lo i hele otte Timer
uden at nogen Læge var istand til at
dæmpe hendes Lystighed. Da hun
endelig holdt op at le havde hun in
gen Erindring om det forefaldne.
En Telefon Pige i Cleveland, O.,
j gabede saa stærkt en Morgen, at Kjæ
verne gik af Led, og hun maatte i en
Fart bringes til et Hospital, for at
saa de uundværlige Lemmer bragt
i Led igjen, før hun kunde fortælle
om, hvorledes det gik til. En Pige
i Denver gik det dog værre med un
der en lignende Morgengjæsp, idet
hun nemlig ved at slaa Hovedet til
bage fik Nakken af Led. Dygtige
Læger var dog istand til at rette paa
dette.
Man hører ofte om mærkelige Til
fælder med Hensyn til Synaale, der
bevæger sig fra den ene Del af det
t menneskelige Legeme til det andet.
En Mand i Hart County, Kentucky,
slugte saaledes en Synaal for 10 Aar
t siden, medens han som ung Gut tyg
t gede Sassafras-Bark. For kort Tid
siden mærkede han en stikkende For
nemmmelse i Hovedet, og det viste sig
at være Naalen, der altsaa i 40 Aar
havde været paa Vandring i hans Le
i geme. En Nvinde i Wilkesbare, Pa.,
fik for flere Aar siden en Synaal i
Armen, og denne Naal blev senere
Den
ved en Operatiøn fjernet fra hendes
Mave. e Connecticut staar
øverst i ken med Hensyn til
| «lange Vandringer af Synaale i det
menneskelige Legeme. idet hun fik en
saadan Naal i Foden og mange Aar
efter kom den ud igjen af hendes
Øre. »
s I New York er der en Kvinde, der
saa at mat cirkulærer mel
lem Kjæmpebyens t'tjellige Hospi
taler som Følge ai hendes sygelige
Tilbøielighed til at vise Synaale.
Disse vandrende Ø maatingester er
spredt over hele hende Legeme – i
Nakken, Armene oc Venene, og da
flere af tt i betænkelig
Nærhed af H , et det naturligvis
en meget alvorlig ifære. Siden
XStraalerne opfanite– kan man alt
saa fra Tid til anden holde Øie med
Synaalenes VRandrin; i det menneske
lige Legeme.
) fh
36.00 Prisnedsætielse paa Billet
ter til Norge. ô
i HM k
Kun 853.50 fra Minneapolis til
Stkandinavien mcd Ovide Stjer
o ne Linjens tre tre Jule- f
Exkursioner. ;
Den 1ste afgaar ita Minneapolis'
Mandag den 25de !» og fra New
York den 28de Nov «ed den berømte :
Kjæmpedamper»Waltic», som er paa ,
24,000 Tons og T» Jod lang.
Den 2den afgaar ti Minneapolis
den 1ste December –a fra New York
den 1de December nicd Ovide Stjerne
Linjens største og nyeste Damper
»Adriatic», som er 25,000 Tons
og 726 Fod lang. Uassagerer med
denne Erkursion besordres gjennem ,
London, hvorved man har Anledning
til at se Verdens størite By.
Derfra fortsætte Reisen den kor
teste Vei til Skandinavien.
Den 3die Exkursion afgaar fra
Minneapolis den 2den December og
fra New York den –te December med
den velkjendte Damper »«Cedric», som
er paa 21,035 Tont og 7) Fod lang.
Alle 3die Klasses Passagerer erholder
Plads i smaa private Uahytter for 2
eller 4 Personer, om man itide anmel
der sig hos O. E. Brecke, N. W. Pas
senger Agent, 121 ärd St. South,
Minenapolis, Minn.
– ÿ}.
Billige Lægemidler.
Der paastaaes, at man under Udø
velsen af visse Haandværk kan hel
brede eller forebygge enkelte Sygdom.
me. Man siger f. Er., at Folk, som
arbeider i Fabriker for Raffinering af
Olje, ikke bliver italdede, og man an
befaler saaledes Jndgnidning af Pe
troleum i Hovedhuden som et Mid
del mod Haaret: Affalden. Oyrder,
der tilbringer sit Liv i Nærheden af
Faar, siges at være, mindre udsat for
Sygdom paa (Grund af den eiendom
melige Lugt, der udgaar fra Faare
nes Uld. Der fortælles saaledes, at
Mødrene i enkelte Lande bringer sine
Børn, der lider af otighoste, ud blandt
Faarene, saa de kan indaandee dennes
Lugt af Ulden Arbeiderne i Salt
værker bliver aldrig forkjølet, og de,
som er beskjastinede i Bryggerier,
Garverier og AJabriker for Tilvirk.
ning af Bogtrykktersværte, siges at
være mindre udsotte for Tæring, end
andre Folk. Te som er beskjæftigede
med at plukke Lavendel i de Egne
hvor man tilvirker Parfumer, er al
drig plagede af euralgia.
Familien skal i Koncert, og Hu
herren holder pai at gaa ud af sit go
de Skind af Utaalmodighed over, at
| det varer saa lanne med hans Damer.
os Endelig raaber han ud i Gangen:
s – Det er da ogsaa Pokker til Tid,
det tar. Kan à tkke gjøre som jeg!
Lidt Vat i hvert Tre, saa er jeg et
dig til at gaa p Aoneert.
e - –H
Meads Benzoin botion.
s For sprukken eller jaar Hud er dette Mid
del visselig eiendommeligt. Vask om Af
stenen Hænder, o.» og Ansigt i lun
lent Vand og tør ve medetgrovt Haandklæ
de, derpaa gives en god Indsmøring æ
Meads Benzoin Lot on, og De vil om Mor
genen blive overrastet; – Deres hyud vil
være fløielsblød som et Barns. Midlet
bruges istedetfor P der, og gjør ikke Huden
skinnende, heller ikl- ! æbrig eller sedtagtig.
Da det er nlvirket o Benzoin behøver Te
ikke at betænke Tem paa at prøve det. Tet
er ikke gistigt, og en or Flaske vil være nok
for dele Familien i ere Maaneder. De,
som «husker» Corn, ti smøre sig om Aste
i nen,– om Morgene: ingen saare e
For Barbering smøre– det paa Ansigtet sor
man indsæber dette, hvorved det danner en
tynd Hinde, der best tter Huden mod Sæ
ben, der i næsten allſt lilfælde bevirter den
saa frygtede Plage saart Ansigt. Man
kan bardere sig hver Tag, og saa nøie, som
man ønsker - man b høver ikke at nære no
: ) gen Frygt for at bliv. aar.
«s Tilsalgs paa alle ende Apotheker. Hvis
) Deres Apotheter itte «ar det paa Haanden,
saa insister paa, paa at han skasfser det. Hvis
han har noget «ligesaa godt, saa lad Tem
s ikke narre, men saa, hvad De forlanger -
Meads Benzoin Lotion. Der er Skjønhed i
»| hvercneste Flaske. Pris 25 Cts. pr. Flaske.
- Sendt i Posten 10c ertra sor Frimærter.
i Meand's Chemiecal Co..
1 Decorah, Jowa.
1M07.
Send O5 Panker-' Check-, Clearing House Checks, Yauk Drast».
e -
Maa samme Tid som vi joretrækker, at Te sender osd Penge med Pøostossice Money Order eller #rpreso Møonen
Order, som almindelig, saa vil vi dog nu, sor at ajøre Dem det mere bekvemt, alceptere Teres «helt.
Drasts og lAirtincates, der ovensor er nævnt, sor akkurat det samme som Møoney Ordero eller Møntanter. MmMm
s s. ligheder med at faa
an e
–3Ij er Dvr in idere
i; e og se med Ni. en deres Bankørers Cheds eller Ctr.
tificates, Cl Ch oa Cirtisisates ser Bant Trassd getatingo
at alle .
Ø dee kiee anderreited De an, Ja ngg
a as vore Varer rat ligedan jom en Po e
Naa Orden fik ren Baunkers' Ched eller en Bank e g eller hvid» de
Deres egen Bankkonto, hvorpaa De vil udsærdige en Chek for det Beløb. De øm
at tør for, og Te aaar til Deres Bank os faar den stege: - etrtisted –, saa
an De sende Tr! Ude eller Deres Bank Ched eller Trast iil os, vaategnet beral
dar til o. og De vi al; modtages som Kontanter for Ordrer af Barer af hoilken
somdeist i vor alog.
r rempel twiø De i Bytte sor Deres Barer, eller som Betaling for Ur
s – detde eller paa andre Maader, detles en 5um Henje i I
en Cded eller Bank Diatt. gaa saa al Deres Rausor og forlaug en Bankers Idet
eller en Bank Drast udstedt til os. lydende paa det Relød, Te vil sende os, eller,
hvis De har en Bankers hed, Clearin se» Ched eller en Hauk Trast, og De vil
sende den hele Ønm til os som Betaling sor Barer. jaa skriv kun paa Bagiiden as
SEARS, ROEBUCK & C0. OHICAG0, ILL.
Hvorledes Moder opstiaar.
Et fransk Blad fortæller nogle Er
empler paa de tilfældige Omstændig.
heder, der kan foranledige. at Moder
opstaar. Ien Del Aar har det som
Lekjendt været den fornemste Form
for Haandtryk at hæve Albuen
i Høide med Skulderen. Grunden til
denne mærkelige Armforvridning er
en Furunkel, som Prinsessen as Wa
les havde faat i Armhulen. Hun var
alligevel nødt til at være tilstede ved
en officiel Modtagelse. og da hun ikke
uden Smerte kunde sænke Armen,
maatte hun give sine Shakehands med
høithævet Albue. Det undgik natur
ligvis ikke de tilstedeværendes Op.
merksomhed de fandt heri en særlig
Finhed og fulgte Prinsessens Erem
pel. Det varet kun kort, inden den
nye Form for Haandtryk vandret
overstanalen og ogsaa her blev høieste
Mode.
En ganske lignende Foranledning
havde de høie Fadermordere, der var
fineste Mode i Tredive-Aarene i for
rige Aarhundrede. En bekjendt For
fatter havde faat en Byld i Nakken og
for at skjule den slyngede han et bredt
Kravetørklæde om Halsen og bandt
det foran med en elegant Knude.
Hans Paafund vakte Opmerksomhed,
da ingen anet den virkelige Grund,
og da en Skuespiller benyttede den
nye Form for Halsbind ved sin Op
træden i et meget spillet Stykke,
bredte Moden sig hurtig og blev en y
nødvendig Bestanddel af ethvert mon
dænt Toilette.
e e ad
Cunard Linjens
specielle Notis.
Nordvestens Skandinaver har vist
stor Interesse ligeoverfor de Præsta
tioner, der er gjort af Cunard Lin
jens nye Damper «Lusitania»,
og det vil uden Tvil ogsaa interessere
dem at høre, at «Mauretania»,
«urusitania»s Søsterskib, 32,500
Registerton og 70,000 Hestekræfter,
paa sin 300 Mils Prøvetur udviklede
en Middelshastighed af 27.36 Knob i
Timen, det vil sige det samme som
3114 Mil i Timen. Denne Ourtig.
| hed er omtrent en Rnob mere end den,
som «Lusitania» udviste.
| «Mauretania» afseiler fra
New York paa sin «maiden voyage»
den 30te November, og den har ele
gante private Kahytter for to, fire
eller ser Passagerer i tredie Klasse.
Den store Juleerkursion afsgaar fra
Minneapolis den 26de November, on
alle, som ønsker at gaa med dette Far
tøi bør indsende et Forskud af 35.00
til Ernest Carley, Mgr. Cunard Line,
Minneapolis, for at sikre sig Plads. |
Mærkelige Operationer.
I London blev der for ikke kan.
siden foretaget en Operation paa en
sudeivg Mand, for om mulig at
bringe hans Forstand tilbage. Man.
dens Hjerneskal aabnedes, og en Væd
ske, der havde samlet sig paa er en
og som trykkede paa de derværende
Blodkar, fjernedes. Forsøget lykke
des og Patienten blev helbredet.
Overføring af Hud fra et Legeme
til et andet er med Held udført i
mange Tilfælde. Det er en gam.
mel Theori, at hvis en Trediedel af
Legemets Hud er forbrændt, saa vil
Døden følge, da Legemet ikke er istand
til at producere saa megen Hud. En
Fabrikpige. der ved en Explosion blev
skoldet paa over en Trediedel af Le
gemet, reddedes ved Overføring af
Hud fra hendes Arbeidskamerater,
der hver lod Lægerne tage en Kvad
rattomme og saaledes reddede Pigens
Liv. Der har ogsaa forekommet Til
fælder, hvor Lægerne har benyttet
Hud af Frojk og Padder, der skal have
en mærkværdig Evne til at gro fast.
Der fortælles ogsaa om en Pige, der
paa en Fabrik blev fuldstændig skal
peret derved, at hendes Haar heftedes
ved omdreiende Maskineri, hvorledes
Jord og Haar erstattedes ved
|Overføring af Hud fra sympatise-
rende Venners Hoveder. |
En ung Advokat i Muncie, Ind.,
er bekjendt for at være den eneste
Mand i Landet, der har Hovedet bun
|det til sine Skulder med Sølvtraad.
Han led i sin Ungdom af et Slags
Svulster i Nakken og paa Rngraden,
og under en Operation for at fjerne
Bi tager dem som Kontant uden Discount eller Erchange.
. - o.
Illustreret norsk Konversationslerikton,
udgivet af det gamle, velkjendt- Firma H. Aschehoug & o., Kristiania, Norge, har nu i
Norge ca. 18,000 Subskribenter. Udkommer i ca. 120 Hester eller d Bind. Pris 180ts.
pr. Hefte eller 94.00 pr. Bind. Første Bind nu underveis hertil. Send 16 Cis. for
sørste Hefte eller 4.00 for første Bind eller skriv efter Prospettus og andre Colysntnger til
R. s. N. SaRTZ & COMPANY. NAgenter for Hmerika.
13tn « E Sts. N. W. - . .... wasnlnægton. D, C.
Skind, HESTE
og KREATUR
om andre Slinga RAa PHILIA.
t ljødet for kontani: 101.10 ps: mere lenge for
; i ved at sende raa Pelt og Duder til os end
( Maa sælge hiem ne tiv c'ter Urit j: Martedel et Et »g iv s bedt
HUNTERS & TRAPPERSGUIDE in,
«m «ar 1t n1t Nat lee nmaena maa arvet lan Rmu ne lllamrkrar alle Par I
han ile. alle Jagten Mama ahetar. Da, Trapa Ja «ni os nor at an Jagt, «aa
men. 1%—h=5d m kan p.m Hør
an til ak mit. Var magnotaho l kom os e s tumthor Hhyrena i an. bi
pr men Der Har og Pelmkind i og faa «t
ANDERSCH BRO S. Daept.28 Minneapolis. Minn.
disse fandt en Læge i Glasgow, Skot
land, det nødvendigt at afskjære en af
de største Muskler, og denne blev der
paa erstattet af Sølvtraad. Under
en senere Operation fjernedes Vryst
benet paa samme Mand, og dette er
stattedes saa af en Sølvplade.
Et noksaa mærkeligt Tilfælde be
rettes om en liden Pige i Lehigh
County, Pa., der var Krøbling. Ved
en Sygepleierskes Nagtsomhed faldt
hun paa (Gulvet, hvorved Nakken
brækkedes af Led; hun blev aldeles
hjælpeløs, og kunde ikke røre sig med
Undtagelse af Armene. En Dag
havde det stakkels Barn ulidelige
Smerter i Hovedet, og hun greb der
for med begge Oænder om dette for
ligesom derved at dulme Hovedpinen,
da sprang Nakken med et tilbage i
Led igjen, og Pigen blev hurtig vel,
saa hun kunde bevæge sig omkring.
Crookston College har sex dvueligr
Lærere, BekvemmelighederforsooStuden
ter, specielle Klasser for Nykommere, og
har ansat alle sine Graduenteri gode Be
«stillinger. Kort og Logis i privat Familie,
vz pr. Uge. 8Send efter Katalog. Adress)
se J. C. Sathre, Crookston, Minn.
uBuB-u--- - --- - 0-0
Blomsterhandel.
I England omsættes der Blomster
for 30 Mill. Dollars om Aaret. I
de Maaneder. hvor Handelen med af-s
skaarne Blomster er særlig god
fra Oktober til Slutningen af Juni
–- afsættes der daglig for omtrent.
$100000 Blomster. Oandelen med
Âlomjte har i Løbet af det sidste
halve Aarhundrede havt en rivende
Fremgang. Blomsterbutikerne i Lon
don kan i Selskabssæsonen altid no
tere en rivende Afsætning paa af.
skaarne Blomster og Buketter. Der-|:
til kommer Blomsterhandlerne i Pro- y
vinserne og Gadehandlerne. Ansæt
n man de londonske (adehandleres
aarlige Blomstersalg til 112 Mill.
Dollars er det ikke for høit sat. At
Blomsterhandlerne i London gjør
fore Forretninger, sees alene deras,
at Bestillinger paa Blomster fra Re
stauratører til Beløb af halvandet el
ler to Tusen, blot i Anledning af et
Selskab, slet ikke hører til Sjeldenhe.
derne. Alene fra Frankrig og na
nalsøerne udføres aarligt til England
for 4 Mill. Dollars Blomster.
1
' –– – -- –– –– -––––- sk
Han: «Jeg har regnet ud, at Aver
tering koster mig mindst 300 Ur. me
[re om Aaret, end jeg har Raad til
' Hun: For noget Vrøvl. Du
averterer jo, ikke.»
Han: «Nei, men Kjobmændene|
averterer, og min Kone har en ren
Mani for at gaa paa Udsalg. (
se
an p
|
0t Haaret k
| . e
.
aa s5rvradomme ;
«k*
An dets Asfalden
J 1
o og Behandling
Den store Esterspørgsel efter min Afhand
ling om Haarets Asfalden og Ikaldethed samt
dets Behandling har devæget mig tilattrykte
et nyt Lplag og saalænge dette strækker til
' Du fremdeles et Exemplar blive sendt frit til
entwer, som indsender sit Navn og Adr–røs.
s udi indeholder:
mil. r» yjiologiske Betydning for Men
neslet.
2. nortfattet Fremstilling om Haarets og
Ur Anatomi.
;g. Te mrkelige Aarsager til Haarets Afsal
) den og kkaldethed, og s
4. Den eneste Behandling, som har vist sig
». sutcesfuld og som i Uraris er bevtst at
være den eneste ngtige. ni
Unentter. asfgiven under d Segl ved Notary
Pudlic fra de mest rede tale oa andre
her i Landet, at flere Eng: len: und
bandt vi udi samtidig mer nandiinarn
n
I; er eneste i denne Ipecialitet ide føvrenr de
tater, som paa denne Maade fire Eier Beviser
oa e: Øikkerhed. Uediæg Porto for Afhand
liagen og jamme vil dlive sendt stra; s
H. arheslsgshaUs. ». M. D.
Norsk .Tpecialist i haarsyngdøomme,
man
-––
Uheden: Pas to the Orter of «var Hoebnek » Deres vavn
: sen ja ni ske: drst;. al: akkarat
l eom d havde sendt os ea lotosnet Møuen Crder, Expreis Money
t eller titmed som om det var Guld. , Ur. 1
vis De har noget Oversknd i Banken»; ty Nt:
ng Houst hed eller Bank eller om Te har 1ogen uratnrer i
as andre Produkter som bytte for Chess eller Trafis. saa o.! o e
U eller Trasta akcepteres af os akknrat som aontant i Gyne fvr yvilten om
Se Varer, der er nævnt i vor ser D D
Send os de Cheds eller Trasts, De har, –mø
at den først er paategnet «! Deres Bankfor. «leer Te vil sen etter Farer
der ot mindre Belød, tag den hed eller Trast, T: har, gaa til Hanktu og faa
dem til at dele den. idet der udsærdiges en lhed eller Traft ti! vor Coder, lydende
paa det Beløb. De ønsker at ende o- i Laatrrs ste
; ; eller nogen »a
Hvis De har Penge i Banken, sat tal
oto sor yvilkesomdelst i vor atalog til vore laveste piter, og af os
dil de deyandlcd akkurat ligedan som om det vdac nld.
'a
Ø s.
)
i Ak T
e I p
. aa
Helbredecr
i tusindvis sordelagtige Htordeo
en Mangsoldighed astrtvelige Kal
ve er et Bevis paa Birksomheden
af KOW-KlURE. Tet er lkle en
»sood' det er en Medicin, og den
eneste Medicin i Verden, der ude
lukkende er for Rør. Er tilvirket
sor njør, og –- som Navnet anty
der den helbreder Kjør. Ufrugt
barhed, forhindret Efterbyrd, Kal
vekastning, haardt ver og alle lig.
; nende Asfektationer helbredes sikkert
og hurtigt. Ingen som holder tjør,
mange eller saa, har Raad til at
være uden KOW-KlRE. Tens
Bestemmelse er især at holde nnw
rene friske, og rstr nyør giver me
re Melk, – Mell, der giver rigere
Smør med mindre Arbeide. Ovis
Deres KNjvører ni: med Sygdom,
saa kan Te helbrede dem med
KOWKURE. Bor Bog: Mrhe
Cost ofa lostCow indeholder
mange gode Bink. Den faaes frit.
Sknw ester den.
Dairy Ammocintion C«». Mfrv.,
Lymdonville, VtU. 9.4. as
or
d
M o.
Ø
U
Trondhjems Handelsbank,
Trondhjem (Norge).
et
Ur; e t Banken ildiikre
e an kan sende Ahed, Postanvidning
eller Tollarøsedler
tit. en Prøve af Dr. ne skr
» (ur«a som heldreder det allerværste lil-
I jælde af e Føorlang ogsaa Pritliste over
en ititer iiſt
enter ønske. nøons
sjli:l: Aa hggnon agrh
Hesteeiere: Brug 0OmMRAaUlTt
CAUSTIOC
BAl.SA M.
i -
as
alk Ø okir: mu
at at anertade Ui eller Dvda.
Land efter deskrivende Ørrkum
.....
as . . e
(fu Million raa Pelsskind
jor Exportertng as for min aadrik
jorretni g. Mink Muskrat og andre.
ner høieste Priter dbetaleds.
me
inger. a k. BynknanDr 1
la naten al dr.Ml
Cin nnal. 0 –-
e unnnnnnnnmm.n-nunuanbm}Æſtnenn
e...
MRaa Peloskind og Ouder.
ak 15r ingen flotte
JIre min 1mger, men m
I a . ver Dem en real Be
«ane, I d.. sandt. beraler de
t s høste Urter og sender
–ê Ø Teret beage den lamme
––J u-- Dag, jom Varerne mod
e |
BERM An AROS. Inl stst. I. neagols. Mnn
Huder
af veste og Kkvæg garvet
for Iælde og Fralter,
aeledes Zaueskind die
lagt madre Beløskind.
ranterer vor harvmmgat drre
«as an
Alle ledende Varieteter, al.
der, han « halk aner. e aa... |d
har e «jo ha. tfnr ha har ømt,
han ulbytar a 1 hen. en! !in
n
rnn. nhnaro, min.
Huder aarves
rigtig. høres! det whallowanssrakker,
Fælde,. dandsker. Banter. Garvning
for under af Deite og Kohuder en Spe
cialiter Vi er Pioneerer. Vort Arde de
er forskjelligt ti audret. Fn Bog for
tæller mworle det
f. ad agn, la.
Ri aa. – tt
de. ded e jøm taa giøred. og Urijern
saa lave jom mui pry V
Bi betaler alle Tragtomkoitninger
der deisdet ig tis oveÑ Ers. paa
er Dud, der srndes od. e
s'harderiforretnt deri 11 Aar. og vi
ter jøritekt Netertnee
de! Mt ide. t:: al
«rial ste og ohipving
Aux Miller En i:
Croonton. s