Decorah-posten og ved arnen. [volume], April 01, 1910, Image 4

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
910
N
maa
Et at S onn cla marrtn Junr 1brn 1901
11181 Her Orm ct at Dmonan, 10n4. non rnun
4C1ut (oanræ otr var .b Invl.
En interessant Situation er op
staaet i et Dommerdistrikt i Wiscon
sin. Dommer i Kredsretten E. C.
Higbee er Kandidat til Gjenvalg, og
en Socialist ved Navn John Mar
auet er af sit Parti blet opstillet som
hans Modkandidat. Nu træfser det
sig imidlertid saa, at bemeldte Mar
quet slet ikke er Jurist, ialfald ikke
efter den gjængse Betragtningsmaa
de, da han ikke har læst Jus i nogen
Skole og hverken kan paaberaabe sig
Eramener eller Diplomer som Vid
nesbyrd om, at han som en lovlærd
Mand skulde besidde de fornødne Kva
lifikationer til at beklæde et høiere
Dommerembede. Der blev reist Ind
vendinger mod hans Kandidatur, men
Manden hævdede sin Ret til at søge,
hvad Embede han ønskede. Saa blev
der gjort Forespørgsel hos Statens
Generaladvokat i Madison, og han
har nu afgjort Sagen derhen, at der
ikke findes noget i Laven, som kan
hindre hvemsomhelst fra at stille sig
som Kandidat til Dommer. Om Ved
kommende har studeret Lovkyndighed
eller ei, kommer forsaavidt ikke i Be
tragtning. Det er dog rimelig, at det
vil komme i Betragtning paa Valg
dagen blandt en temmelig stor Del af
Vælgerne. Imidlertid er det interes
sant at erfare, hvad rimeligvis de
sleste hidtil ikke har vidst, at det virke
lig gaar an at vælge til Kreds- og Di
striktsdommere Mænd, som ingen ju
ridisk Skoleuddannelse har.
Nødvendigheden af at prøve sin
Maissæd. før man planter den, ind
skjærpes nu Farmerne paa alle Hold.
Erfaring har vist, at dette om at lade
Saakorn undersøge, før man slipper
det i Jorden, ikke er ørkesløs og unyt
tig Tale. En ganske.stor Del af Mais
avlingen ifjor tog betydelig Skade
paagrund af Frost i Midten af Okto
ber. I 418 Procent af Illinois' Coun.
tyer, 11 Procent af Nebraskas, 11
Procent af Michigans, 22 Procent af
Indianas, GG Procent af North Da
kotas, 38 Procent af .Touth Dakotas,
43 Procent af Wisconsins, 38 Pro.
cent af Minnesotas og 90 Procent af
IJowas blev Maisen mere eller min
dre skadet paa denne Maade. Bruger
man nu til .Tæd det saaledes spolere
de Maiskorn, saa ved man Resultatet.
Det er derfor overmaade vigtig, at
Sæden undersøges, hvad enten man
selv har avlet den, eller man har kjøbt
den af en Nabo eller af .Tædhandle
ren i Byen. Den gode gamle Regel,
at det, som det i det hele lønner sig
at gjøre, lønner det sig at gjøre godt
og grundig, gjælder i alle Livets
sForhold, men neppe nogetsteds er det
vigtigere at lægge sig denne Sandhed
paa Øjerte end netop paa Farmen,
hvorfra Landets Brødstoffer skal kom-
me. I Flond Countn, Jowa, under-
søgtes for nylig en Zlump Maissæd.
Der var Maiskorn fra 25 forskjellige
Binger blandet sammen. Ved Prø
ven viste det sig, at kun 121, Procent
as Maiskornene var saavidt sunde og
uskadte, at der kunde være Tale om,
at de vilde forplante sig paa ordentlig
Vis. Ikke mindre end 58 Procent
af Kjernerne viste sig ganske og alde
les spireudygtige. Det er ikke uri
melig at antage, at dette Resultat re
præsenterer det gjennemsnitlige hele
Vesten over, og er det Tilfældet, saa
vil enhver let forstaa, hvad Resiko
man løber ved ikke at prøve sin Mais
sæd.
Det nye Postbndget, saalede som
det nu er vedtaget af Nongressens Ne
præsentanthus, indbefatter bl. a. en
Bevilgning paa en Million Dollars
til Udvidelse af Landpostruterne.
Vedkommende Nomite anbesalede en
Bevilgning paa en halv Million, men
Huset fandt, at i et saa godt og
værdigt Øiemed havde man Raad
til at strække sig i længste La.
get og sorhøiede dersor Vevilgnin-
e i
y gen til en Million. Man beregner,
at der ved Hjælp af disse Penge kan
loprites 3,000 nye Landpostruter i
VBudgetaaret 1910-1911. Der ta
les og skrives saa meget om Under
skuddet i Postdepartementet, og skulde
man følae det Princip, som f. Er.
Postministeren har forsøgt at haand.
–- 19
hæve med Hensyn til Portoen paa an
den Nlasses Post, saa kunde ikke den
ne liberale Bevilgning til Landpost
ruternes Udvidelse forsvares; thi den
vil, foreløbig ialfald, øge Underskud
det. Trods dette er imidlertid alle
nu enige om, at det ikke alene er alde
les i sin Orden at udvideLandpostvæ
senet, men at det er af den allerstørste
Vigtighed for Landbefolkningen, at
Udvidelsen sker saa hurtig, som JFor
holdene paa nogen Maade tillader
det. I Længden vil Oprettelse af
Landpostruter ogsaa vise sig at være
god Okonomi for Postvæsenet; men
den Hensyn til, hvor længe det vil
tage, før det direkte lønner sig, naar
man ser hen til Postregnskaberne ale
ne saa er det et fuldt anerkjendt Fak
tum, at de Fordele, som Farmerne
nyder ved denne Ordning, er baade
saa mange og saa store, at der ikke kan
være Tale om andet end at udstrække
Systemet, saa at det gradvis kommer
til at omfatet hele Landet. Hvad Fol
let ikke betaler i Regjeringsudgifterne
direkte, det betaler det meget ofte
indirekte, og da det saaledes alli
gevel til syvende og sidst er »Bon.
dens Hest og Bondens Havre», saa
er der liden Grund til at nægte Be
folkningen saadanne Bekvemmelighe
der, som den ønsker og bedst kan op
naa gjennem sine offentlige Institu
tioner, blot og bart af Hensyn til, at
det ikke «lønner sig» for vedkommende
Departement. Dette gjælder igeme
get, enten den Fordel, man vinder,
er i Form af billigere Avisporto, og
dermed billigere og bedre Aviser, eller
det er i Form af de Goder, som Land.
postruterne direkte afføder, eller mu
ligens andre Ting.
Indbrud i Posthus.
Et overordentlig dristigt Indbrud
blev Nat til Søndag forøvet i Post
huset i Richmond, Virginia, og Jri
mærker til en Værdi af F55,000 blev
bortført af Tyvene.
De tykke Staaldøre til Sikkerheds
hvælvingen blev aabnede efter alle
Kunstens Regler uden Anvendelse af
Dynamit, idet der med en Drilbor
blev boret et saa stort Hul, at den in
denfor værende Mekanisme kunde
lirkes løs.
Æjskerne med Frimærker blev der
paa bragt ud af Hvælvingen og bort.
transporteret. Dette Stykke Arbeide
kunde ikke været udført af en enkelt
Tynv, saa der formodes at have været
flere om Arbeidet.
Streikudsiagter.
Underhandlingerne mellem Grube
eierne og Grubearbeiderne i Ohio,
Indiana og vestlige Pennsylvania
om LVønningsregulativet for det nye
Kontraktaar er foreløbig afbrudt,
idet Arbeiderne har afvist Grubeeier
nes Tilbud om et Lønspaalæg af 3
Cent pr. Ton. De kræver et Paalæg
af 5 Cent pr. Ton. Der er dog end
nu Haab om at undgaa en Streik,
der vilde komme til at omfatte hele
det udstrakte østlige Grubefelt og Tu
sinder af Arbeidere.
Ogsaa i Østens Jernbaneverden
trues der med Streik. New York
Central K Oudson River-Banen har
i Tirsdags afslaaet sine Togbetjenters
Forlangende om Lønspaalæg, og
»Brotherhood of Railway Trainmen»
og «Order of Railway Conductors»
har beordret en Streikafstemning
blandt de ca. 7,800 Medlemmer af
disse Foreninger, som staar i nævnte
Baners Tjeneste.
Ogsaa i dette Tilfælde er der
Haab om en Ordning i Mindelighed,
idet der foreligger en Basis til For
lig. De to Foreninger forlangte en
Lønsforhøielse af fra 8 til 61 Pro
cont: en saa stor Forhøielse nægtede
Banebolaget at gaa ind paa, men til.
bød et Paalæg af fra 8 til 25 Pro.
cent. Det er egentlig om dette Til
bud den beordrede Afstemning kom
mer til at dreie sig.
HOeldigere er Underhandlingerne
mellem New York. New Haven K&
Hartford-Banen og dens Konduktø.
rer og Togabetjenter faldt ud, idet der
er opnaaet en for alle Parter suldt
tilfredsstillende Overenskomst.
Og enda heldigere har Jernbane
telegrafisterne, der er ansat i »Big
Four» Banebolagets Tjeneste, været,
idet Voldgiftskommissionen har god
kjendt alle deres Krav, deriblandt en
betydelig Lønsforhøielse og 15 Da
aes Ferie om Aaret uden Afdrag i
Uonnen.
Send «Decorah-Posten» til Slægt
og Venner i det gamle Land.
e
An
ne Men: ni
ak n
an
Catk fra Roosevelt.
General John VB. Castleman i
Louisville, Ky., som ifjor Høst se Et amerikansk S ;
Mr. Roosevelt tre Galloner med 30 den i Tone e kr
Aar gammel Whisky, har netop mod-sendel Jernbanelinjer til en samlet
taget sølgende Brev fra ham, dateret) Længde af 1,200 Mil.
Lodi den 1ste Februar 1910. H
«Kjære Kamerat! Du er en Hæ-»s) Lavastrømmene fra de nydannede
derskar. Hjertelig Tak for Gaven;Kratere paa Ætna paa Sicilien er i
jeg satte megen Pris paa den og enda de sidste Dage aftaget, medens Virk
mer paa den Omtanke, som laa bag somheden i Vulkanens Indre er til.
den. Vi har havt en storartet Jagl-|taget i Voldsomhed, telegraferes fra
tur og skudt næsten ligesaa godt, som Catania. Fagmændene paa dette
om vi havde været Kentuckiere. Omraade, deriblandt Amerikaneren
Din hengivne, Jrank A. Perret, mener, at dette var-
Theodore Roosevelt.» ssler et nyt Udbrud om nogle Dage
e eller ogsaa Jordskjælv. – Ogsaa Ve-
il 34- suv ved Neapel har de sidste Dage be-
Fader til 34-Børn. gyndt at røre paa sig. I e
I Dedham Mass. bor der en af det midtre Krater er der opstaaet
Mand, Joseph Sears, som kan pege fem nye Revner, men noget større
paa den stolte Rekord at have været vulkansk Udbrud har det hidtil ikke
Fader til 34 Børn. Det sidste af været.
disse gjorde sin Indtrædelse i Verden
den 28de Marts. Det var et sundt
og velskabt Guttebarn.
Mr. Sears, der er 57 Aar gammel
og Snedker af Fag, har været to
(Jange gift. Hans sørste Kone skjæn
kede ham 18 Børn og den nærværen-
de har hidtil skjænket ham 16
Store Ildebrande.
Landsbyen Lillesville, der er be
ligende ca. 45 Mil østenfor Char
lotte, North Carolina, blev Natten
til den 28de Marts næsten totalt øde
lagt af en Ildebrand, der formodes
at være paasat. Landsbyen havde
ingen Brandbeskynttelse, saa Indvaa
nerne stod fuldstændig hjælpeløse
ligeoverfor Flammerne, der med
utrolig Hurtighed lagde deres Hjem
i Aske, det ene efter det andet. Vær
ditabet vil andrage til henimod en
kvart Million Dollars og vil bli paa
det nærmeste totalt, da nderst faa hav
de sine Eiendomme assureret.
Samme Nat lagdes saagodtsom
hele Forretningskvarteret i Byen
Welsh, La. i Aske. Omtrent 30 Byg
ninger nedbrændte. foraarsagende et
Værditab af ca. 8200,000. Næsten
intet var assureret.
Ilden opstod i »«Signal Hotel» og
spredte sig med stor Hurtighed til de
omliggende Huse. Byen har intet
Vandværk. saa Borgernes Bestræbel
ser paa at begrænse Ilden var frug
tesløse. Blandt de nedbrændte Bng
ninger var Posthuset.
Omtrent paa samme Tid ødelagde
en Ildebrand hele Forretningsstrø
get i Byen Walker, Missouri, foraar
sagende et Tab af 835.000.
En forspildt Anledning.
Chicago har ifølge en afgivet Rets
kjendelse forskjærtset Anledningen til
at stemme over Saloonspørgsmaalet
ved Valget den 5te Avpril. Retten
fandt nemlig, at den af Prohibitioni
sterne indleverede Petition manglede
det fornødne Antal Underskrifter. Og
hermed forholder det sig saaledes:
Petitionen havde i Virkeligheden
mer end det fornødne Antal Under
skrifter, nemlig 74000, men Anti-
Prohibitionisterne fremkom med den
Indvending, at 26128 var Navne
paa Folk, som ikke var stemmeberet
tiget. Denne Indvending blev efter
foretaget Undersøgelse godkjendt af
Retten, og det er nu saa nær ind un
der Valget, at det er for sent at faa
rettet paa Feilen.
KNjendelsen har gjort omsomst alt
det Arbeide, som i Sagens Anled
ning har været gjort af Hundreder af
Prohibitionsenthusiaster, deriblandt
mange Kvinder, som i ugevis har
staaet paa Gadehjørnerne, paa Spor
vognsplatformerne og i offentlige
Bygninger for at sanke Underskrifter
paa Prohibitionspetitionen.
Berigtigelse.
I »Decorah-Posten» for 25de Ja.
nuar forekom i en Artikel om Gu
vernørernes Møde i Washington en
Udtalelse gaaende ud paa, at medens
Roosevelt i sin Tid stillede det hvide
Hus til Disposition for Guvernører
ne, naar de samledes til disse Mø
der, maatte de nu holde Møderne an.
detsteds.
Vi er blet gjort opmæksom paa, at
dette er feilagtig, forsaavidt som der
i de trufne Arrangementer skulde
ligge noget Udtryk fra Administratio
nens eller Præsident Tafts Side for,
at de ikke vilde vide af Møderne i
det hvide Hus. Præsidenten tilbød
tvertom Guvernørerne at møde der
som før, men man foretrak at møde
andetsteds af Hensyn til, at man nu
havde ladet sig organisere som en
Forening. Mr. Taft modtog dem
imidlertid i det hvide Hus og holdt
en Velkomsttale for dem der.
Snestorm i North Dakota. En
ganske livlig Snestorm rasede den
30te Marts paa forskjellige Steder i
North Dakota. Den ledsagedes ikke
af nogen Kulde, og Sneen blev ikke
af lang Varighed, men den stansede
for en Tid Vaaronnearbeidet. Blandt
Farmerne betragtedes Snefaldet som
et godt Tegn.
« men
s. ; as
nu ; : e rt daskgas1 ak ua ;
ung e gan ned;
I han mat en as
1ste s ske tal e
ste 191 m
e. ; ; Maa j e e
eØri 19 ; is ; àaa «s y se
i ual. as s . ; ; i ; s
fra
Udlandet.
Fyrst Albert af Monaco, som hid.
til har været fuldstændig Selvhersker
over sit lille Rige, har nu tilstaaet sit
Folk en NKonstitution og udstedte i
Mandags Kundgjørelse om Valg paa
en Nationalforsamling. Der skal være
almindelig Stemmeret. Monaco er
den mindste og merkeligste Stat i Eu
ropa. Hele Riget er bare 22 Kvad
ratkilometer stort. Der er ingen Ar
me; Jolket gjør ingen Militærtjene
ste, og –de betaler ingen Skat.
Spillebanken i Monte Carlo skaffer
nemlig tilveie alle nødvendige Stats
iudtægter og har gjort Fyrsten til en
rig Mand atpaa. En Nationalfor
samling i dette Lilleput-Rige burde
altsaa faa noksaa fredelige Dage.
Fyrst Albert er anseet bom en frem
ragende Videnskabsmand paa Hav
forskningens Omraade. Han har væ
ret to Gange gist og – lige saa man
ge Gange skilt.
Kong Menelik død. Et Telegram
fra Addis Abeta af 30te Marts med
deler, at Kong Menelik den 2den af
Abyssinien er afgaaet ved Døden i en
Alder af 66 Aar. Han har i21 Aar
ræret Abyssiniens Hersker. Han paa
stod sig at være en direkteEfterkommer
af Kong Salomon og Dronningen af
Saba og titulerede sig «Den erobren
de Løve af Juda Stamme, Frelserens
udvalgte og Konge over Ethiopiens
Konger». Sit største Kup som Kon
ge gjorde Negus Menelik, da han i
1896 slog en stor italiensk Arme og
tvang den til at overgive sig ved
Adown. Fra den Tid har der i Eu
ropa og Amerika staaet adskillig Re
spekt af Abyssiniens Hensker, og fra
den Tid var det ude med JItaliens
Overhøihed over Abyssinien. Abys
sinien eller det gamle Ethiopien er,
ialfald i Navnet, et kristent Land og
har mellem o9 og 11 Millioner Ind
byaggere. Man venter at Tronskiftet
vil volde Røre og Ugreie i Abyssi
nien, da det mere er Magten end Lov
og Ret som afgjør Arvefølgen i det
gamle Rige.
Til Love for Luftseiladsen er der
nu af den franske «Aero Club» udar
beidet et Udkast, som er oversendt den
franske Regjering med den Motive
ring, at Luftseilads blir nu snart saa
almindelig, at der maa vedtages faste
Regler til Veiledning for Luftskippe
ren og til Sikring og Beskyttelse for
Folk og Eiendom paa Jorden neden
under. Her er enkelte af de Ting,
som Klubben anbefaler ophøiet til
Lov:
Luftfarkosten, enten det nu er Aero
planer (Flyvemaskiner) eller styrbare
Luftskibe (med Balloner) maa ikke
seile lavere end 150 Fod over privat
Eiendom.
Luftseilads over Byer maa ske kun
efter Tilladelse af vedkommende Bys
Autoriteter.
Luftseilads i Taage er ikke tilladt,
og Transport af explosive Stoffe med
Undtagelse af Jagtammunition er
forbudt.
Der skal fastsættes visse bestemte
Luftruter for saavidt muligt at und
gaa Nollisioner.
Til Beskyttelse og Veiledning for
Lustskipperen skal Eiere af høie Huse
og andre Bygverk om Natten anbrin
ge Lys i disse for hver 250 Jods
Høide, og elektriske Traadledninger i
en ØOøide af over 150 Fod skal om
Dagen mærkes med hvide Flag med
600 Fods Mellemrum og om Natten
med hvide Lys.
Ministeren for offentlige Arbeider,
Millerand, har nu dette Lovudkast
under Overveielse.
300 Balgjæster indebrændt. Fra
Budapest i Ungarn telegraferes om
en grufuld Ulykke, som i Søndags Af
tes indtraf i Landsbyen Oekoerito. Et
offentligt Bal var arrangeret paa
Landsbyens Hotel, hvortil der var
kommet flere Hundrede Mennesker
ikke alene fra Byen men ogsaa fra
nærmeste Omegn. Til Balsal var
indrettet en stor laaveagtig Vognre
mise, der var pyntet med Granbar og
kinesiske Lygter og megen anden Stads.
Lokalet havde kun en Ind- og Ud
gangsdør, og da Lokalet var saa pak
fuldt, som det kunde være, blev denne
Dør spigret igjen, for at hindre en
stor Flok, som fremdeles stod udenfor,
fra at trænge ind. Da saa Dansen var
i fuld Sving, tog en af de tørre Gran
grene Ild og faldt ned paa Gulvet og
satte samtidigt Ild paa Klæderne til
flere af de dansende Piger. Ilden
spredte sig med voldsom Fart, og en
ubeskrivelig Panik og Forvirring op
stod. En fortvilet, kjæmpende Men
neskemasse klyngede sig mod den til
spigrede Dør, men noget ordentlig
Forsøg paa at sprænge den blev der
ikke Anledning til i den store Forvir
ring. Imens fortsatte Ilden sit Øde
læggelsesverk, og snart faldt Taget
ned og dræbte eller lemlæstede mange,
som hidtil havde undgaaet Flammer.
ne. De indestængte og brændende
Menneskers Skrig var hjerteskjæren
de. Omsider fik man Døren op, og
l1ge indenfor laa en stor Dynge med
døde og døende Mennesker; kun nogle
faa var istand til at vakle ud, men de
faldt snart sammen. Ifølge officielle
Opgaver blev 300 Personer dræbt og
75 saaret, hvoraf mange dødeligt. En
Troppeafdeling er fra nærmeste Gar
nison sendt til Stedet for at hjælpe til
at begrave de omkamne.
En ny farlig Krise paa Balkan
halvøen er de sidste Dage saavidt af
vendt, men vel underrettede Diplo
mater mener, at det er blot foreløbi
at Krigsskyen har drevet over,
deles fra Paris. Det har i flere Maa
neder været en offentlig Hemmelig
hed, at Bulgarien nu havde bestemt
sig til at prøve et Basketag med Tyr
kiet om Makedonien i det Øiemed en
ten ligefrem at vinde denne Provins
fra Tyrkiet eller ogsaa opnaa fuld
Selvstændighed for den. Bulgarien
har i Aarevis gjort umaadelige Op
ofrelser for at udruste og øve sin Hær
under den Forudsætning, at en Krig
med Tyrkiet sør eller senere maatte
komme, og hos Bulgarerne har nu
den Forestilling groet fast, at deres
Arme simpelthen er uovervindelig.
Siden Bulagrien selv ifjor helt løs
rev sig fra tyrkisk Overhøihed, er Fol
ket blev mere og mere bestemt paa, at
deres kristne Brødre i Makedonien
ogsaa skal rives løs fra Tyrkervældet.
Imidlertid er dette et saare uheldigt
Tidspunkt for Bulgarien at yppe
Klammeri med Tyrkiet, fordi Stor
magterne for nærværende enstem
migt støtter det ungtyrkiske Styre i
Konstantinopel netop i det Haab, at
dette vil sikre Fred og Ro og Orden
paa Balkanhalvøen for en længere
Fremtid. Og Kong JFerdinand af
Bulgariens sidste Haab om moralsk
Støtte svandt, da han forleden be
søgte St. Petersburg, og af Czaren
blev underrettet om, at denne ikke næ
rede ringeste Sympathi for Tanken
paa et væbnet Angreb paa Tyrkiet for
nærværende.
Den store Kamv mellem den briti
ske Regjering og de allierede liberale
Partier paa den ene Side og Lor
derne og det stokkonservative Par
ti paa den anden begyndte i Tirs
dags telegraferes fra London, idet
Premierminister Asquith indbragte
et Forslag, som indeholdt følgen
de tre Punkter: at Lorderne in
gensomhelst Andel skal have i Bud
getsager, at deres Indflydelse paa
alle andre Lovsager kun skal be
staa i at fremtvinge ny Behandling
– det vil med andre Ord sige, at
Lorderne skal berøves sit absolute
Veto og kun have et udsættende,
som dog hellerikke skal strække sig ud
over é n Parlamentssamling, og en
delig at Parlamentsterminen skal be
grænses til fem istedetfor ssv Aar. -
Premierministeren begrundede Re
gjeringens Forslag i en længere Tale,
hvori han indtrængende hævdede, at
det var det folkevalgte Underhus, som
udgjorde den britiske Nationalforsam
ling, og med Budgetsagens Skjæbne
i Fjorhøst i friskt Minde er det klart,
at Lordernes Adgang til at forkludre
Underhusets Lovgivningsarbeide maa
have Slut. Underhuset er det egent
lige Førstekammer, Lordernes Hus
faar nøies med anden Rang. «Og
der er baade Plads og Trang til et
Andetkammer, men af et saadant er
det nuværende «Overhus» kun en
Travesti og Karikatur,» sagde Mr.
Asquith. «Det kongelige Veto er lige
saa dødt som Dronning Anna», fort
satte han, «og Lordernes absolute Ve
to maa ogsaa gaa i sin Grav, før
Veien er klar for det sande biritiske
Demokrati.» – De Konservatives Le
der i Underhuset, Balfour, gav paa
denne Tiltale et meget pebret Svar.
Han betegnede Asquiths Forslag som
«det mest absurde Experiment i
(;rundlovsflikking, som nogen Regje
ring nogensinde havde indladt sig
paa.» Det vilde være den rene Gal
skab, forsikrede han, at vedtage For
andringer, som vilde fjerne alle
Bremser i JFinanslovgivningen, og
han sluttede med den Trusel, at hvis
dette «i Sandhed groteske Forslag»
virkelig hlev ophøiet til Lov, saa vilde
de Nonservative resolut fjerne den ved
sørste Anledning de kom til Magten.
– John Redmond og George Barnes
tilsagde Regjeringen henholdsvis det
irske Nationalistpartis og Arbeider
partiets uforbeholdne Støtte i denne
Kamp mod Lordernes Hus, som alt
saa nu er i fuld Sving og vil fort.
sætte hele denne Uge. Det antages at
ville komme til Afstemning paa Man
dag.
Hun: «VUkf, Helga og jea kan næsten
ikke forstaa hverandre i Telefonen.»
Han: –Prøv at snakke en ad Gangen.»
Af s RK
Keen Kutter Lawn Mowers løber Størrelse for Stør
relfe flere «Øer sfund lettere end andre Mowers. Dette
er værd at tage i etragtning. Det betyder Besparelje af
dine Kræfter og længere Uighed for din Mower– fordi
en letgaaende Maskine ikke udslides saa hurtig
as som en der gaar tungt.
I Keen Kutter Lawn Mowers indbefatter alle
: kjendte Forbedringer. Støbejernet er
sterkt og seilfrit.
Bladeneer as k E R
Støbestaal, oljehærde e. ;
Lagrene løber paa hærdede à I
Staalkugler, hvorved Friktion saa eIk Ø
omtrent sjernes. Den underste T- Ij Ø)
Kniv er sforsvarliig skruet til » bed II e)
plate» og kan paa et Øieblik jn. in
steres med ei Skruejern. Haand- I
taget af fin hvid Løn med Staal
beslag. Alt ialt er Keen Lawn Mower det bed. .
ste Redskab sor Vedligeholdelse af Græsplænen.
Hvis ikke hos din Handlende, skriv til os. I
«Erindring om Kvalitet forbliver
længe efter at Prisen er glemt.
Handelsmærke registreret. –Kk. C. SIMMONS.
SmMMoONS HARDVVARE COMPANY, Inc.,
Bt. Lomls amd New York,U.a.A.
Handel og Dandel i det
gamle Babylonien.
Under Titelen «Handel und Wan
del in Altbabylonien» har den be
kjendte Kildeskriftforsker Friedrich
Delitzsch offentliggjort en liden Bog,
som paa Grundlag af de nyste Forsk
ninger giver et afrundet Billede af
Kulturen i det gamle Babylonien.
Paany vender han vor Blik mod den
ne Vugge for al Civilisation, til dette
merkelige Kulturland, hvis Mørke
stadig mere spredes ved de nye arkæ
ologiske Forskninger. Dette flade, af
et tæt Net af Vandløb gjennemtrukne
og frugtbargjorte, erempelløs rige
Land menes at være det Sted, hvortil
Edens Have maa henlægges, og be
tegnes af Kjendere som «det mest
lønnende Kolonisationsfelt i Nuti
den.» Her levede de gamle Beboerc
uden synderlig Kamp for det daglige
Brød, og paradisiske maa Tilstandene
synes os, naar vi hører, at Leien for
et Hus pr. Aar udgjorde 1 til 5
Schel, d. v. s. ikke fuldt 1 til 5 Dol.
lars, at en Høne kunde kjøbes for
4 Cents og et Faar for omtrent K1;
ogsaa Ungdommen vil føle Længsel
efter et Land, hvor der ikke var gamle
Jomfruer og ikke existerede tvungen
Skolegang.
Den Kultur, som udviklede sig i
disse lykkelige Omgivelser, blev skabt
at semitiske Indvandrere sammen
med den sumeriske Urbefolkning,
hvorved to ganske forskjellige Folk,
som dog begge var høit begavede,
smeltede sammen til en lykkelig En
hed. Sumererne var meget praktiske
og blandt andet flinke i Regnekunsten,
medens Semiterne tidlig lagde kunst
neriske Evner for Dagen.
Ved strenge Love – vi lærer dem
at kjende af de 280 Bestemmelser paa
Hammurabis Stensøile – var alle
Forhold i det private og offentlige
Liv reguleret. Skriftlige og af Vid
ner bekræftede Afgjørelser havde alene
Gyldighed; dette gjaldt ikke bare
Ægteskabskontrakter, men ogsaa et
hvert Kjøb. Den, som uden Vidner
og Kontrakt erhvervede sig en Gjen
stand, betragtedes som Tyv og blev
dræbt. Ægtede nogen en Kvinde og
glemte at skaffe sig «Papirer» her
paa, var Kvinden ikke hans lovlige
Hustru. Enhver Pige fandt en Mand,
hvis hun da ikke af sin Fader var be
stemt til Prestinde og derved til Cøli
bat. Som det den Dag idag er Skik
hos Araberne, betales der en vis Sum
for Bruden. Hos Dchebur-Araberne
erlægges for en Jomfru en Vøffel til
en Værdi af ca. 35 Dollars eller et
Æjsel og tre Faar. Prisen paa en ba
bylonisk Pige var omkring F500.
Meget vakre er mange af de Pige
navne, vi finder i de gamle Kontrak
ter: saaledes heder en Brud «Lama
gami («min lille Skytsengel») og en
anden «Ina.libbi-erschit» («bevaret i
Hjertet»). Ofte var Medgiften me
get stor og bestod i Marker og Haver,
i Slaver, Smykker, Kvæg o. s. v. og
viser, at Kvinderne i det gamle Baby
lonien indtog en ganske agtet Stil.
ling. I Modsætning til Forholdet
hos Asyrerne tog man hos Babyloni
erne meget Hensyn til Kvinderne,
hvad der vel maa føres tilbage til
sumerisk Indflydelse. Medens iAs
syrien en Mand uden videre kunde
jage sin Hustru bort, maatte i Baby
lonien en Mand lovformelig skilles
fra hende, give hende hele Medgiften
tilbage og desuden udbetale hende en
Extrasum. Noget Tjenestepigespørgs
maal eristerede ikke i det gamle Ba
bylonien. Hustruen stod i Spidsen
for Husholdningen og havde til Hjælp
Slaver og Slavinder, hvis Pris va
rierede mellem 84 og 820.
Ved Siden af Agerbruget og Kvæg
driften opstod allerede ien meget
gammel Tid en livlig Handel inden
Babylonien. Den forblev ikke længe
en Tuskhandel, men erholdt allerede i
det 3die Aartusen f. Kr. et stort Op
sving ved Anvendelsen af ædle Metal.
ler, specielt Sølv, som Værdimaaler.
Handelen med Landets Produkter be-
skjæftigede og ernærede talrige Gros
sister og Detailkjøbmænd. Handelen
med Udlandet florerede ogsaa; i store
Karavaner blev Babyloniens Produk
ter gjennem Ørknerne befordret til
fremmede Lande. Ogsaa Haandver
ket trivedes udmærket, og Juvelerer
ne, Pottemagerne, Væverne o, s. v.
stod i høi Anseelse. Naturligvis
maatte Babylonierne ogsaa betale
Skatter, og i de gamle Dokumenter
spiller Skatteindkræverne en stor
Rolle. Almindelig Vernepligt var
indført, og kun nogle faa privilige
rede slap Krigstjeneste.
Koteh, ikke Mikado!
Det er ganske almindelig at om
tale Keiseren af Japan med Titel
Mikado, men det er helt urigtig. Et
fransk Blad fortæller, at da for kort
Tid siden en europæisk Journalist be
nyttet Ordet i en japansk Diplomats
Nærværelse, sagde denne meget for
bauset: «Hvad Tanke forbinder De
egentlig med Deres Mikado?» Jour
nalisten blev ikke lidet overrasket ved
Spørgsmaalet og forsvarte sig med,
at det i Europa var ganske alminde
lig at betegne Keiseren af Japan
saaledes. Japaneserne kunde ikke for
staa Forbindelsen. «Vor Keiser er
dog ingen Port eller Dør, og Ordet
har aldrig nydt den Ære at tjene som
Betegnelse for en Monark. Den ene
ste Forklaring, jeg kan tænke mig,
er, at da man i Europa benævner
den osmanske Regjering Høie Port,
og da vi ogsaa hører til Orienten,
endog det yderste Orient, har man
ogsaa givet vor Keiser Navn af Port
eller Mikado. I det japanske Sprog
heder Keiser Koteh og ikke Mikado.
De vil derfor kunne forstaa, at naar
vi hos os hører eller læser om »«Mi
kadoen»s Regjering eller noget lig
nende, har vi ondt for at undertrykke
et Smil.»
Indemuret i 40 Aar.
Paa sin sidste Reise gjennem Thi
bet besøgte Sven Hedin en Eremit
bolig ved Klosteret Sandepuk. Her
levet en buddhistisf Munk, som var
indemuret. Hans Bolig bestod af en
lav Stenbygning med et lidet Væ-ſt
relse; der var ingen Vinduer, Døren
var muret til, og i den ene Væg havde
en Kilde sit UdløÙb. Gjennem et li
det Hul i Muren fik Eremiten hver
Dag en Skaal med Tsamba (ristet
Mel), noget Brænde og Olje samt
hver syvende Dag noget Smør og lidt
The. Værelsets hele Udstyr bestod af
en flettet Sovematte, en Stol, en li-
Fen Lampe, nogen Gudebilleder og
hellige Skrifter.
Muntkene fortalte, at den indemu
rede Eremit for tre Aar siden havde
taget Ophold i dette Rum, som da var
blit ledig ved en anden Eneboers
Død. Han havde høitidelig lovet at
bli derinde til sin Død og aldrig mer
–- heller ikke i Sygdomstilfælde –
at tale med eller skrive til noget Men
neske. Selv Munkene var det strengl
forbudt at have noget Samkvem med
ham. Ingen kjendte hans Navn, og
man vidste kun, at han havde været
omkring 30 Aar, da han gik ind til
Fangenskabet. Hvis Skaalen med
Levnetsmidlerne ikke blir rørt i ser
Dage, antager man, at Eneboeren er
død, og den tilmurte Dør rives ned.
Liget vikles da ind i et hvidt Klæde
og brændes. Asken samles omhngge
lig sammen, blandes med Ler og for
mes i en liden Pyramide, som opstil
les ien Tempelnische. Den sidst af
døde Eneboer havde holdt sit Fangen
skab ud i 12 Aar, hans Forgjænger i
40 Aar. Men denne var ogsaa kun
20 Aar, da han blev indemurt. «Dybt
grebet forlod jeg dette triste Sted,»
slutter Sven Hedin.
En vittig Franskmand skriver i et Pa
riserblad: «En fransk Major er en
Mand som har tre Medaljer. Ten tredie
fik han, fordi han havde to, den anden
fordi han havde en, og den første, fordi
han ingen havde.» '
lidt
an
as
e s t;
da Nu
la dum
«i s