Decorah-posten og ved arnen. [volume], May 24, 1910, Image 6

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
m Mark Tmain- Hiskvrier. f–
mMmIMmaækikkkÆkcaaaTT;æTÊæ ,
En ustyrtelig Masse Anekdoter er
i Aarenes Løb fortalt om den popu
lære amerikanske Forfatter. Mange
af dem belyser bedre hans Humors
Egenart end meget af det. som han
selv har skrevet. Vi gjengiver nogen
af de mest karakteristiske.
Engang, fortælles der, var Mark
Twain i New hHork indbudt til et
stort Selskab sammen med en Række
Trumagnater. Den gamle Spøge
fugl sik ved sit tørre Humor Gjæ
sterne til at vride sig af Latter. Sær
lig var der en Petroleumskonge, som
morede sig rent ubeskrivelig. Han lo
til han aræd, og trens han tørrede
Taarerne af, sagde han om Mark
Tmnain:
– Det er altfor latterlig at tænke
sig. at en slig Oumorist kan tale saa
alvorlig.
–Aa blaas, svarede Mark Twain,
der sindes vel langt mere latterlige
Ting.
–Aa langtfra! Hvad skuldø vel
det være for noget? spurgte Trnst
magnaten og stak rolig begge Hænder
i Burelommerne. s.
– Jo, lød Svaret, det er en Pe
troleumskonge, som stikker Hænderne
i sine egne Lommer.
Nnder en Jorøodragsreise, som
Mark Tmain foretog i 1907, kom han
en Dag til at berøre Spørgsmaalet
om Forbud mod Salg af Alkohol.
Den berømte Mand havde egentlig
ingenting mod et sligt Forbud, men
han la ikke Skjul paa, at det havde
sine Skyggesider. For at illustrere
disse fortalte han følgende Historie:
For nogøn Aar siden kom,en af
vore Landsmænd til en By, hvor Lo
ven var indført. Det første han
gjorde var at spørge efter Velen til
Værtshuset. Svaret var ikke videro
æowpmuntrende: «Her i Byen faar De
ikke Alkohol uden paa Apotheket».
Manden marscherode saa til Apothe
keren det forteste han havde lært,
men Apothekeren trak paa Skulderen
og sagde, at slige Sager kunde han
ikle udlevere uden mod Recept.
– Jamen jeg holder jo paa at kre
pere af Tørst, stønnede den Tilrei
sende. Jeg aarker slet ikke at løbe til
en Læge.
Avothekeren syntes Synd paa
Stakkaren, men han turde ikke gaa
udenom Qaoven
– Nu skal jeg sige Dem noget, sa
han. Det eneste Tilfælde, som giver
Dem Ret til øieblikkelig Hjælp, er,
hvis De blir bidt af en Slange, og
da jeg jo har Øjerto i Livet, skal jeg
aive Dem Adressen paa en rigtig
giftig Orm.
Den ulykkelige Mand fik Adressen
og styrtede afsted; men lidt efter kom
han ligbleg og fortvilet tilbage og
stønnede:
– Aa, kjære vene, giv mig lidt
uden Recept. Slangen var forudbe
stilt paa et halvt Aar.
Mark Twains Kamæleon or jo blit
kjendt og kjær i hele Amerika, og
mange har beklaget dens altfor tid
lige Bortgang. Ved en Fest, som
Bankierernes Klub i New York en
gang gav for Mark Tmain, fortalte
han ved Desserten følgende Oi)torie
som han paastod han selv havde op
levet:
Jeg eiede engang et rigtig
Pragteremplar af en Kamæleon. Jea
havde selv fanget den paa en af mine
Reiser og pleiede og pass–de paa den
med stor Omhm. Dyret skaffede mig
og mine Venner megon (Glæde, oq
hver (Gang jeg havde Besøg, maatte
jeg lade den vise sino Kunster. Satte
man den paa et ault Teppe, blev den
gul, satte man den paa et rødt Toppe,
blev den rød som Blod, og paa et
arønt Underlaa lnste det arønt af den
lang Vei. En vakker Dag da jog
kom hjem. fandt jeg min ØOusholder
ske rødøict og loven i Ansigtet af
(Graad.
– Hvad er panfrrde med Dem da
Mrs. Burter? spurate jeg forskræk
ket.
–- KNmnæleonen. Nanileonen, Mr.
Twain! raabte hun, vred sin» Hænder
on snøftede, saa en Sten kunde bli
mnm. |
– Naa, hnad er det saa med Ka
mæleonen?
– Den er død' sukket Mrs. Burtor
og sank fortvilrt sammen i en Stol.
– Jasaa! sagde jeg forarget, for
jeg var virkelig blit alad i det mor
sonime Dyr. Hvorkedes ar det gaaet
til? Tre
Og Mrs. Burter fortalts:
– Mens De var borte, Mr. Twain,
sik jeg Bessg af en Voninde, og da
jen fortalte hende om det merkvær
dige TDvret, gav hun sig ikke, før hun
fik se Namæleonen. Vi satte den paa
et ault Teppe, og den blev gul, vi
satto den paa et rødt Teppe, og den
blev rød, og paa det arønne Undæxlag
lyste den grønt, men saa – saa satte
hun den paa et Stykke skotsk Tøi, og
det rudede Mønster kunde ikke greie,
og saa sprak den!
Jølgende Historie har ogsaa Mark jeg saaledes trænger mig ind til
Twain fortalt iet muntert Lag. Dem. Mit Navn er Clemens. Min
an
v. e
at... rt
En Læge sa en Aften til sin Kone:
– Jeg or træt og vil sove i Fred.
vvis nogen vil tale med mig, faar du
sige, at jeg ikke er hjemme.
Klokken to om Morgenen ringte det
fortvilot paa Telefonen.
– Vor lille Mindste er meget syg;
han har Nolik, saa han skriger. Kan
Doktoren komme strax? |
–- Doktoren er ikke hjemme.
– Nei saa leit! Men De, Frue,
som er gift med en Læge, kan vel sige
os, lhwad vi skal give et Barn, som
har Nolik?
Fruen henvender sig til sin Mand,
som naturligvis vaagnede, da det
ringede. ;
– Man kan jo i det mindste gjøre
dem den lille Tjeneste. Sig mig kjære
Ven, hvad skal man give ot Barn,
som har Nolik? |
.– To Draacper Opimn i et e
ment, hwisker Doktoren.
Fruen gjentager i Telefonen, hvad
hendes Mand siger.
– Det var udmerket! Tak,. tusen
Tak, Frue!
Fem Mimrtter efter at Fruen har
hængt Telefonrøret fra sig, ringer det
igjen.
– Hallo! Her er vi paany, det lille
Barns Forældre.
– Saa, hvad er det nn?
– Jo, ser De, vi holder saa meget
af vort Barn –.
– Det tror jeg nok, men jeg for
staar ikke – -.
– Jo, forklarer Stemmen ved den
anden Ende af Traaden, før vi for
søger dette Midlet, synes vi, at vi
maa spørge Dem om en liden Ting.
– Værsaagod!
– Aa, vær saa snil at sige os
– denne Herre, som er hos Dem,
naar Deres Mand er borte, er han
ogsaa Læge?
Naar JFolk skrøner og lyver, har
jeg et godt Middel til at stoppe Mun
den paa dem, forsikrede Mark Twain
engang. Midt ude paa Atlanteren
fortalte en Mand mig, at hans Hu
strus Afskedsskrig endnu lød for hans
Øren. «Jeg kan forsikre Dem,» sva
rede jeg, »at jog ogsaa hører en syn
gende Tone, men det er en Mng, som
flyver rundt under St. Paulskirkens
Kuppel. Det er det, De tager feil
af.» Manden holdt Mund, og saa
fortalte jeg ham Historien om min
Arbeider som holdt paa med en Dy
namitbombe, indtil Bomben sprang
og slyngede ham høit op i Luften.
Jog stirrede efter ham, indtil han
forsvandt for mine Øine. Saa gik
jeg bekymret sammen med en anden
Arbeider og ledte efter ham i to Dage.
Da jeg den tredie Dag kom tilbage til
det samme Sted, saa jeg on sort Plet
paa Himlen. Den blev større og
større, og tilslut kunde jeg kjende min
Arbeider, som dalede ned fra Himlen.
Han sank ned paa samme Runkt, hvor
fra han var sprængt i Veiret, og be
anndte strar at arbeide paa en ny
Dynnamitbombe. |
For en Tid siden sad Mark Twain
og talte med en ung Mand, som be
klagede sig over, at han ikke kunde
faa Pengene til at strække til, og
Mark Twain betroede ham da paa sin
uforlignelige Maadøo den simple Hem
melighed ved Sparsommelighedens
vanskelige Kunst.
– Ser De, sa han, jeg lærte al
lercde som ungt Menneske, hvad det
er det kommer an paa, naar man vil
ha noget ud af sine Penge. Jeg var
ofte i den pinligste Jorlegenhøod med,
hvad jea skulde bruge min sidste Cent
til, om jeg skulde kjøbe en Cigar for
den. eller om jeg hellere skulde give
den ud til et Æble. og denne Nbe
slutsomhed var i Virkeligheden min
Lykke, for naar jeg gik og ikke kunde
bli enig mod mig selv om, hvordan
jeg bedst skulde bruge min sidste Cent,
saa aav jeg den slet ikke ud, men be
holdt den selv og det var jo den aller
bedste Anvendelse, for paa den Maade
blev jea efterhaanden en rig Mand.
Mark Twain var en slet Bretskri
, dor oste lod sine Venner vente i
aaneder paa Svar paa deres Breve,
da en af hans engelske Venner en
maa havde mattet vente usædvanlia
enge paa Svar paa en Jorespørg
l, tabte han tilsidst Taalmodighe
n on sendte som Paamindelse Mark
wain en Vog Brevpapir og et Fri-
Saa kom Svaret da ogsaa
| omgaaende: det var et Telegram, og
det lød saaledes: «Har modtaget Pa
vir og Frimærke og venter nu kun
paa Nonvoluten. Mark Twain».
Da Mark Twain en Morgen sad i
sit Hjem og nød sin Morgenavis, for
ham pludselig op og løb over Gaden
og ind i Gjenbohnset, hvor han fandt
hele Familien samlet ved Frokostbor
det, og her holdt han nu følgende
Tale: «Jeg beder Dem udskylde, at
et
Kone og jeg har længe havt Lyst til
at gjøre en Visit hos Dem og hilse
paa Dem, og det gjør mig virkelig
ondt, at vi ikke før har gjort Alvor
af det. De maa alligevel ikke tage
mig det ilde op, at jeg saaledes væl
ter med Døren ind i Huset; men -
der er Ild i Taget paa Deres Hus.»
m – –
Mark Twain var en Gang invite
ret til Middag hos en Mangemillio
nær, der var meget stolt af sine Pen
ae; Middagen var ualmindelig flot,
og for rigtig at imponere sine Gjæ
ster, fortalte Værten, hver Ganna en
ny Ret blev baaret ind, hvor meget
den havde kostet ham. Der var den
Dag særlig nogle ganske vidunder
lige Druer, og Millionæren kunde
triumsferende oplyse, at hver enkelt af
mmm
»Hvad synes De om dem?» spurgte
Værten. «Udmærket», svarede Mark
Twain, »de smager ganske fortræffe
ligt; jeg maa virkelig have for 6 Dol
lars til.»
NAakes Mormor.
Aake og gamle Mormor havde al
tid holdt sammen, for Aake havde
egentlig ingen andre end Mormor.
Hans Far havde ingen af Familien
set, og hans Mor var gift med en an
den Mand. Han var et af disse stak
kars Barn, som er en uvelkommen
(5jæst, men som man dog maa tage
imod.
Hans Mor maatte tage sig en Tje
neste, og da hun giftede og fik andre
Barn, brød hun sig ikke om Aake.
Derfor maatte Mormor fra første
Stund tage sig af ham.
Jaderen sendte vistnok et pent Bi
drag til hans Opdragelse, men det
gik dog med, for Aake havde en ud
merket Appetit og sled forfærdelig
meget Klæder.
Aake var et viltert Barn, men ikke
ondskabsfuld. Mormor havde mange
urolige Stunder for hans Skyld. Ret
som det var, var han forsvundet, og
Mormor maatte lede efter ham for
at forvisse sig om, at han ikke havde
gjort noget galt. Ofte sagde hun:
»Den Gutten gjør da aldrig andet
end Bryderi. Om ikke han var, kun
de jeg da leve rolig og godt.»
Men naar han var borte, og hun
ikke vidste hvor, gik hun i en dødelig
Angst for, at han skulde falde i Sjø
en, som laa lige ved.
Han maatte begynde paa Skolen,
og Mormor strævede med ham. Han
manglet ikke Evner, men nogen stor
Lærelyst havde han ikke. Af og til
gjorde han nogen Spilopper, og da
var det Mormor, som maatte gjøre
det godt igjen. Hun vilde ikke, han
skulde slippe Straf, men hun formil.
det Læreren ved at tale om den stak.
kars Gut, som hverken havde Far el
ler Mor. Hun kaldtes aldrig andet
end »«Aakes Mormor».
Hun begyndte at bli gammel nu.
Morfar havde gaat til sine Fædre, og
Aake var nu den eneste, hun havde
at leve for. Det kostede baade Tid
og Møie at holde Gutten hel og ren,
og gamle Mormor var saa ræd for,
at hun skulde dø fra Aake, som da ikke
vilde ha nogen at stelle for sig.
»Hvem skal strikke Strømper for
Aake, naar jeg er borte?» sagde hun
altid.
Tiden gik, og Aake skulde konfir
meres. Dermed var ogsaa den Tid
kommet, da han maatte ud i Verden.
Hun havde altid gruet for den Tid,
og ofte havde hun troet, at hun ikke
skulde leve saa længe.
Han havde nok mange Gange væ
ret slem imod hende. Smaagutter
forstaar ofte ikke at vurdere den Kjær
lighed, som vises dem. Først naar
det elskende Hjerte har hørt op at
slaa, og de er kommet ud i en kold
Verden, først da mindes de de venlige
Øine, som saa ømt paa dem, og de
utrættelige Hænder, som tørret deres
Taarer og stoppet deres Strømper.
Men Gutten var nu konfirmeret
og maatte forsørge sig selv. Mormor
lagde ned i Kisten hans Klæder og
SØtrømperne og Skjorterne, som hun
havde gjort istand til ham. Det sved
i Ojertet, og de gamle Oænder skalv.
Saa var han borte, og Mormor
sad ensom igjen. Det var saa ubeskri
velig tomt i den gamle Stue. Hun
hørte Fluernes Summen og NKlok
kens Tik-Tak, som talte om, hvor
langsom Tiden gaar, naar man er
bedrøvet. Hendes gladeste Stunder
var, naar hun fik Brev fra ham, eller
naar han en enkelt Gang kom hjem
pan Besøg.
Aarene gik. Han var nu en ung
Mand, som havde erlvervet sig en
forholdsvis nafhængig Stilling. Ver
den havde nok givet ham sine Stød,
for han havde et heftigt Sind, og
Mormors Ojerte var heller ikke ube
rørt af Støodene. men et Hjerte, som
elsker, er snar til at tilgive.
Og Mormor var nu saa gammel,
saa gammel. Og hun er saa syg.
Hun ligger i Sengen der borte i
Ojørnet. Hendes Ansigt er saa blegt,
hendes Øine saa matte, det sees, at
det ikke vil vare saa længe, inden de
lukker sig for altid. Gamle Mormor
ser stadig mod Døren.
Men Aake har nok glemt Mormor,
siden han blev forlovet Nu har han
saaet en ung Pige at elske, kanske han
ikke længer mindes den gamle Kone,
e Mat 1910.
–
e
M v.
ni
nd ved Navn Alt havde arvet en
ehter sin gamale Onkel. Det var
orm os en Søwsist. og den var
I
e
7;U i o l
e 2
6. nmn gik hen ti Kaptetnen og fortalte ham
al: Et M god at sende
er ne er Øølv men Kap
telnen paasrvd a kuuue e siger !
vis e e e
j er s.)
e r –
Na I) R
NWN,s, e
e –-
e
K Uolken ener Rrieen var sorsærdiget as den
yderste ØSmddo as; Nai waltand, sæstet til et Haand-
El Tanden dled sidd. de sast i Ulis Saar og hin
rede Vandet 1 at træ.e ind hans Dragt.
2 -
- Z 2 –
- 772 -- -
e -
r - 2
2 M e
3 e -
e -
13 nu det dam at un)
duus Dolt dtev siddende i den
e ei:
i i N i s
e
j\) , æv i
ih i«f , i, os hl
i( ) l i
maa.
e i
un w„ExRj
ks, B)
2- 4
s EL s
s Al)
e
MMmMi
«og hvorjor sagde han, at Alt itte davde
Rige en age e dav
som strævede og vaagede og sørgede Aandsnærværelse. hun traadte kun hen til Lamperæk- as
for ham. e . ken og sagde, idet hun trak frem den IPI
Det er Sommer. Solstraalerne) Den feirede Sangerinde Marietta lige Fløite, som hun bar iet Baand aa aa I
glitrer som Guld over Sjøen, det Albani var tillige berømt for sin om Halsen: 5- I
dufter fra «Eng og Skog. Mormor Koldblodighed og sit Mod. Da hun »Mine Herrer, begynder De ikke
ligger med lukkede Øine, og den engang skulde optræde som Gjæst i for tidlig? Jeg troede, at det først |s
Kvinde, som passer hende, sidder gan-| Triest, kom det hende for Øre, at man har efterat jeg havde sunget min
ske stille for ikke at forstyrre hende. vilde pibe hende ud. Hun fik snart Arie at bi skulde pibe?»
Døren aabnes sagte, og en ung vide, fra hvem Anslaget stammede.) Et Øieblik var det dødsstille i The- il s lill
Mand kommer stille ind. Det ers klædte sig i Mandsdragt, hvad hun atret; saa bragede pludselig en Bi-
Aake, som altid pleiede at komme med)med sit korte krøllede Haar oa faldsjtorm, hvortil de Sammen
slig Braak. Efter ham kommer lige-)sin høie Skikkelse udmærket egnedesporne selv havde givet Signaleeslii
saa stille en ung Pige. sig til, og begav sig hen i den Kafé, gjennem Salen. Ja, hvad kunde del dære en smuk.
Mormor aabner Øinene. Drøm. hvor de Sammensvorne holdt Møde. Albani havde seiret. kere og nyttigere Ting at i. ne
mer hun? Nei, hun er vaagen, men) Man var midt ien varm Debat.) Hun blev fremkaldt utallige Gan- Hustru. Datter eller Søtter
meget syg. Aake gaar hen til Sen-)Sangerinden hørte paa lidt til og ge og overøst med Buketter og Blom
gen, tar den gamle, visne Haand og vendte sig saa til en af Førerne, idet |ster. -» »;
smaagraater. Den unge Pige gaar| hun sagde: s Men den lille Fløite opbevarede Husvennen'
ogsaa hen til Sengen. Ingen taler.) «Det lader til, at man vil spille en hun stedse til Minde om den uventede ')öNACCE m oMMTMìM–M-7
Det synes, at Døden er nær. eller anden et Puds; saadant morer Seir man or
»Saa deilig, at jeg fik se dig en-)mig overordentligt; kan jeg ikke faa e £T ane arme ni al
gang til,» siger hun med svag Røst. Lov til at være med i Legen?» «Den hadde nok e
»Og du, min Ven,» siger hun til Pi» «Med Fornøielse,» svarede den an- yngla, Doktor. moderne sforbedrtnger) og kan hos
gen, «du maa bli god mod Aake. Nu den; «det dreier sig om at pibe ud en –M- 2o erholde? til følgende Ørtfer: :
blir det dig som kommer til at strikke Sangerinde iaften.» I «Tidsskrift for den norske Læge- No. 4- db Skuffer......... 811.25
Strømper til ham, naar jeg er gaatj »Se, se! Og hvad har hun da for- min fortælles følgende fornøie- No. 5- 1 Skuffer......... TIdd
bort. Nu behøver jeg ikke at sørge brudt?» ge Historie om nylig afdøde Di -:
mer for egeper jen Aa, ikke noget videre – det vil |striktslæge Printz, Valders: e Drot e kns v
I don deilige Sommernat, under sige, hun har optraadt i Wien og) En Kone kom til ham og forkla- r_–: i
Nattergalen» Sang gik gamle Mor-j München og ladet sig altfor meget rede, at hendes Sygdom bestod i, at No. 4- DropHead,oSkuff.
mor ud af Uerden. feire der; det synes ikke vi Italienere) hun havde slugt en Humle, som hun 8well Front.... 20.50
e – om, og derfor vil vi straffe hende tydelig følte var levende. Printz trø-|) No.– DropHead,1Skuff.
Send «Decoray-Pøsten» til Slæat oa Venner | ved at pibe hende ud, ellers kunde hun |stede hende med, at dette ikke var saa Seil Front.... 21.50
i det gamle Land, let tro, at hun var noget altfor stort.» farlig, og at Humlen snart vilde for- -*-ì--Jſts
––)s Det kan De have Ret i; det er svinde. Men Konen kom igjen Gang e o d vryrrnen
No.si BRAIN TICKLER. altsaa hendes Vinger, som skal stæk-)efter Gang og plaget Printz med sin Dec.-Posten» «»Ved Arnen»
h |kes? Jeg er med! Vær saa god at levende Humle i Maven. Tilslut tog – «ruila amt nigoe
NARY A LETTER Fo; s lade mig vide, hvad jeg har at gjøre.» da Printz engang, da hun kom igjen, ar samt Præmiedoo
MMe »Tag denne lille Fløite. Efter Ro-)en Humle fra sin Insektsamling og . e
sines Arie iaften giver jeg et Tegn, puttet under Mansjetten og efter en Due saa for 5 Aar,
o gsaa gaar det løs. De har kun at mere indgaaende Undersøgelse kom da og vi vil gjøre følgende Tilbud:
deltage i den Larm vi andre gjør.» |Printz med sin Humle og sa, at nu Ovis ikke Onsvennen– i alle Dete
»Det skal jeg efter bedste Evne,» ) var da Konen befriet for sin Lidelse, er saaledes som averteret. saa kan
sagde Albani, stak den lille Fløite til) og glad blev Konen. Printz fik des) Maskinen sendes t1døge ag teg vil
' sig og forlod Kaféen. ikke længe være i den lykkelige Be- tildagedetale det fulde Betød og
ny) Om Afsftenen var hver eneste Plads |vidsthed om en vel gjennemført Kur, Fragten degge Veie: :t:::
() i Theatret optaget. thi faa Dage efter kommer Konen ør nærme Delkridelje as Dutrennen
ns, Man gav Ö–Barberen i Sevilla». igjen og siger: «Den havde nok yngla, e r
sit De to første Sange hilstes med stort) Doktor.» –Decorad-Yøsten.»
æs Bifald. Saa traadte Rosine ind paa e - B. AnUnDSEN, Deoorah, la.
an - Scenen. Lommetyven (som har taget en so
s I det Øieblik hun henvendte sig ti) vende Medpassagers Lommebog, idet han
What Bird « aabner den): – Det er det mest ufor- n;
sin Formynder, begyndte allerede skammede. jeg har set. At reise paa an- L
Answer to No. 79 nogle nogle, uden at afvente Signa gen Rlaose ny bare have en as; Lod. e
8PRAR. let at pibe lystigt. seddel og en Panttvittering i Lommedo-
Sangerinden fortrak ikke en Mine, )gen.
se
– Paa Hadets Bund.
m e, 157
; –,
-–- ; (
–Û ss ile
II –
;- ne I
2. Untelen boede t en fremmed Verdensdel. og
At! havde ophotdt sig hoøô ham; men nu. da han
ejter Cnlelend Dod dar dlevet saa rig, vilde den
ej Ved dog dellere reise tildage et Europa med
––æ s Ø øN
ti d \ j M ' I
as Üos J Ø
Men
MmY
s ;v j
1 os u s i |
Øl )2 e
Z »T–m
i, Ø ti an
eUd stak eders
aa
r ;
ik
t
mat 7 7
tre lhithl ll j
't T7 ottnhH
ren s æsk M
I (DC ih
) s Ms
–hmHm- - i ())7 c
i s ; s i e
p, 2B I –DD
s e
ny lee
2- e st::::
- Z2
10. Det var Ranes Plan at skjule ske paa e
bestemt Sted i Nærheden af en Kiippe, jor jenere a
vende tivdage og bdemægtige sig den.
slslf j e
i -
sit –– I)
–- e ZZ- ;
e.
da
14. Den havde mistet Naney
........ Spor, men saa i
link i den Tro, der
I
samme
en rigtig
e
, I 2 ulll
ne
s nn
e -
)se s.
AUEe
18. Nu troede Naptelnen, at Rane havde tal
e
San e
fordi . « havde
kunnet søre til, at en anden dtev uskyldig dømt.
maa
e
e
) ( ?
») ) s 7
aa -ne ;
e A i – Z1 s
ikke
faae ad! han gavde villet myrde lt
tjæle hans Diamanter ø. s. v.
ak
galt
at
s. i; .
en t-
e F2V
p
–-–
Z2
malet flan os ere lad ker e
. . m
liatig not til at tale eka Eaivsists rige Judhoid.
M
surlih !vm
e
m c )
r s
i e e
» s J|DXR –«;
1 l
25.3;
Ø Ce
I) – HDr-
7. Nede paa Havets Bund mellem Havplanter
Sjødur saa de underlige Ting, men den
let tde ile Die paa se Ting, men
–– Y f o.
e
se –sf
f fssslas 2)
1' s o., v -
U –d
aa
e C nu maers j
e e
I e -
o.; ;. r: T –
1. e paa Skibet vilde han. sam sandt var.
eat hans Kamerat var rammet as en Narlwals
and, men han vilde naturligvis ilke sige worledes.
Idet ha tautie mon
I! A
s I
16. Dukkerne kom tildage til Skidet, og den saa
rede Uli deskylidte Rane for at have villet myrde ham.
e -
( .;
Us 5.NN G
)y «aa.
2- e ge are)
e - ;e–- r:
e e
2- 7- – e -
e; 2- 77 2 -
e -
u- *- e -
e 2- e -
19. I dette Øiedlil rygtedes det. at en uhyre Has
–vm lod til at være jaaret, drev om!»
Ms
e C0)
e 15
o Ø I 3
q – Ly)
2,0
Z se ak 1 j
Kaptetnen lod Alt kalde og fortalte ham. r
en Bendina hans Skjæbne hedde taget. Han sit sin
e e...
Søtvjisk igjen og gav alle sine hamerater ombord
36te Aargat
s. ih mon, s.,
e
Z sL
e e bl
ee - e s
e
er
e e e
ste t-d
e e–2
MrDA!
7s) os e Ø
Die Ø dig Uge itvke ind over
og rev ØSølvsisken med sig ud 1 det dybe sav.
Men
, e
i;ø) s
e
aa 4
8. Plndielig saa Ali den mellem noget Tant
er e. ne Rane ham u Kujlke jaa ha
tumlede om.
MTT 25
(I I Ø 72
' ( Ak ad
W) » Drj
aa
as ))
I
em e
ker
er
13. Nane slog om sig i vild Angst; det ly.
ham at trætte en tørt, vred Kniv nd as sit Belte
det lykkedes
siage T ajadisige De ei Uuke er
det jarvedes ødi aj Viod. .
; sllk
; i
;?! Ø
N2: Z Z, s
e «U j
h2s s
e
god as gode til Lap at d:! ne! og
. angrebe ; enten f
denne deskyldte ham, etter ogjaa havde da op
sit diko» at
i e). da dadse Svløjjk sor . siune
o.. er
\ // Ø
I 228
e
DAM
se)
e EDN
e s
ad Ja ge
al,
Havet noget
de: ... «s. e...
død, man huggede den i r, sandt man t dens
Mave Galosisten og i dens Cide en Due und gen
Navn i Jæjte..
. s»
i Maa
A; 1 '
; MM 1
AZ3 2-
at
3
–MAZEA
I, sa – )
– CM
ELES
. 2- e
ere ... --
e e -
24. Andel ! sin Rigdom, men Nane blev, da St!
bet naaede Land, Ubet til – den. er.
–e. overgidn ... Lvrighed... Ter kan
man he, at sew Haveis Bund ikte tan skjnie de de
gaaede Forbrydelser. Det er Moralen, for en Moral
maa jo et Eventyr have. ellers et det itte noget nig
mnai svemyr!
« s.; Ti
. i
i7; c.