Decorah-posten og ved arnen. [volume], September 16, 1910, Image 1

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
s Y
' r
orah-Fosten s.
– aa: s. s ; s d 1 s 1:
a- s I v as ; «–g ;
maa V- ( - ' d 4
Rdtt | A Ø s 2 MMttt
e. Mu dds s res
snmMI-wrEKI.Y: TUESDAYand FRIDAY. V jt E I s I To Vange ugentlig : Tirødag og Fredag.
SUBSCRIPTION PRICE 81.25 PER ANNUM. i | nvertissemenier
er i –ÂÂ- ––- T e ,. æ maa indleveres sent hrer Mandag og Torsdag Mor-
Nc O tttetféff - I . i aen. Averttssementer indtages ikke ito paa hinanden
Et Exemplar et Aar .......................... 31.0 d h ' y ; s sI Ø ) smgende Rumere. medmindre det udtrykkelig forlan-
Et Exemplar et halvt Aar.................... .65 [ 7 Ø ( ZJ) A , . , ) ges. dvis et Uvertisjement, der farst tommer ind
Et Exemplar tre Maaneder................... .30 TMZZ Ag T I n M Tiredagsnumeret f. Ex., forlanges indrukket 1 Gange,
Et Exemplar et Aar til Canada............... 1.90 – j ) e i det komme indi 1 Tirtdagnønumere rede, der inde-
Til Norge, Sverige eller Tanmark......... 2.50 – : ) dotder Avertissementer, sm det haster med, dør mær-
Adresse: B.ANUNDSEN,. mrrrrrrrreerrrre- rrrr naa -- aa e e goer tisement i det nedre otørne paa Con
b ; ,
os Syvogtredivte Aargang. No. 10. Decorah, Jowa, Fredag den 16de September 1910. kobe- Nummer 2204 /;).. e e
Veirforholdene.
Kjøligere Veir, men Jorden i god
Tilstand for Høstarbeidet.
Godt Maisaar.
Ifølge Landbrugsdepartementets
ugentlige Veiroversigt var Veiret i
den første Halvpart af forrige Uge
for fugtigt og lummert i alle de vig
tigere Maisstater og i den sidste
Halvpart for kjøligt for en hurtig
Modning af Vegetationen. Der ind
traf ogsaa paa mer udsatte Steder en
let Frost. Der indtraf tillige i disse
Stater ganske meget Regn, saa Jord
bunden er i fortrinlig Stand for
Høstpløining og Høstsaaning.
I Bomuldsstaterne østenfor Mis
sissippien var Veiret gjennemgaaen
de sollyst og varmt. Der faldt ogsaa
i disse Stater adskillig Regn, men
det var gjennemsnitlig mindre end
vanlig paa denne Tid af Aaret, saa
Udsigterne tagne i sin Helhed er me
get lovende. Endel Skade anrettedes
af lokale Storme.
I Atlanterhavsstaterne havde man
Størstedelen af Ugen overskyet Veir.
Skjønt Veiret som en Regel var
godt og varmt, indtraf der ikke desto
mindre en let Frost paa forskjellige
Steder, især i de nordlige Distrikter
og i Bjergegnene. Der faldt ogsaa
adskillig mer Regn i de nordlige end
i de sydlige Distrilter.
Langs den nordlige Rigsgrænse,
fra de øvre Indsjøer vestover til
Klippebjergene, var der som en Re
gel koldt og tørt, hvorimod der faldt
Regn i Omegnen af Sjøerne og i den
østlige Del af Nord Dakota. Der
indtraf paa flere Steder saavidt stærk
Frost, at adskillig Skade anrettedes,
og Veiret var i Heletaget ugunstigt.
Vestenfor Klippebjergene var Vei
ret koldt i de nordlige og varmt i de
sndlige Distrikter. Der faldt adskil
lig Regn i den aller nordligste Del,
men ellers var det fremdeles meget
tørt. I Frugtdistrikterne var Veiret
i sin Helhed gunstigt for Modningen
af Frugten. Vandforsyningen var
fremdeles yderst ringe, og paa en
kelte Steder frygtedes endog for vir
kelig Vandmangel.
Fra Madison, Wis., meddeles den
12te Sept.. at det vedvarende Regn
har havt en overmaade velgjørende
Indflydelse paa Maisen, sene Poteter
og Havnegangene næsten overalt i
Staten. Med gunstige Veirforholde
Resten af Sæsonen vil Maisen give
et Middelsaars Udbytte tiltrods for
den af de voldsomme Vindstorme an
rettede Skade. De smaa Kornsorter
viser sig at have givet en langt større
Afkastning, end man havde ventet
sig.
Det indtraadte varmere Veir og
gode Regn har ogsaa givet de sene To
baksmarker et raskt Fremstød og lige
ledes bidraget til at modne den tid
ligere plantede Tobak. Indhøstnin
gen er nu i fuld Gang, men der træn
ges endnu en Maaneds godt Veir
uden Frost for at faa Avlingen vel
under Tag.
Fra Eau Claire, Wis.. meddeles
samme Dato, at omtrent Halvpar
ten af Maisavlingen der i Omegnen
allerede er indhøstet, og at man i
den østlige Del af Countyet venter at
faa et rigtigt Kronaar. I den vest
lige Del vil Maisen ogsaa give et no
genlunde godt Udbytte, men ikke saa
stort som forventet.
Havnegangene har kommet sig
svært, derimod vil Potetavlingen
ikke bli synderlig rar.
Med Tærskingen er man paa det
nærmeste færdig, og Udbyttet viser
sig at være omtrent, som man paa
Forhaand havde anslaaet det til.
Fra Gregory, S. Dak., berettes
den 14de, at Rosebudfarmerne vil
faa den største Maisavling som no
gensinde har været produceret paa de
Kanter – forudsat at der paa de
første 10 Dage ikke indtræder dræ
bende Frost.
Nætterne har i den senere Tid væ
ret noksaa kjølige, men der har ikke
været nogen Frost undtagen paa
nogle faa Steder langs Bækkeløbene.
Og selv paa disse Steder har Ska
den været ubetydelig.
Storfisk i Nettet.
Den føderale Grandjury, som har
havt til Opgave at undersøge de store
Chicagopackeres JForretningsmetho
der, har i Mandags vedtaget Til
talebeslutning mod 10 af de høieste
Embedsmænd og JFunktionærer i de
store Slagterifsirmaer Swift, Armour
og Morris. De anklages for Over
trædelser af Anti-Trust-Loven.
Følgende er de ti, som er besluttet
sat under retslig Tiltale, og som
man vil se, er det rigtig Storfisk, som
Juryen dennegang har faaet i Net
tet:
L. F. Swift, Præsident af Swift
& Co.; Edward Swist, Vicepræsi
dent af Swift K Co.; Charles Ø.
Swift, Direktør af Swift &K Co.;
Francis A. Fowler, Direktør af
Swift & Co.; Edward Tilden, Præ
sident af National Packing Compa
ny; I. Ogden Armour, Præsident af
Armour & Co.; Arthur Meeker, Ge
neral Manager af Armour & Co.;
Thomas I. Conners, Superinten
dent of Armour &K Co.; Edward
Morris, Præsident of Morris K Co,
og Louis H. Heyman, Manager af
Morris LK Co.
Nyt Homesteadland.
Indredepartementet i Washington
har i disse Dage udstedt Ordre til
Aabning af 1,8732 280 Acres Land
i Oregon til Optagelse under den
udvidede Homesteadlov, der tillader
Settlere at tage op til 320 Acres
paa Homestead.
Jalt er der nu i Oregon gjenaab
net for Bebyggelse over 11,000,000
Acres.
Indvandringen.
I de sidste 10 Aar er der hertil
Landet ankommet 9,771, 512 Ind
vandrere. De repræsenterede ialt 40
forskjellige Racer og Nationaliteter.
Talrigst repræsenterede var Itali
enerne, hvoraf der i nævnte Tidsrum
ankom 1,761,948; dernæst Iøderne
med 976263 og Polakkerne med
87T3660.
Gjennemsnitsbeløbet af Penge,
som Indvandrerne bragte med sig
ved Landstigningen, androg til 822.
Spanskamerikanerne var de rigeste,
idet hver gjennemsnitlig bragte med
sig 8104; Koreanerne var de fattig
ste, idet Gjennemsnitsbeløbet for de
res Vedkommende kun androg til
s7. Iøderne var ogsaa blandt de
fattigste Indvandrere, idet de i
(;jennemsnit kun var i Besiddelse af
$13 hver.
En Ting, som glemtes.
James I. Hill kan ikke forstaa,
hvorfor Landets Forretningsmænd
for nærværende er saa bange for at
indlade sig paa nye Foretagender;
ligesaalidet kan han indse at der fin
des nogensomhelst Grund for den
Lammelse, som gradvis sniger sig
over de Jorenede Stater.
»Det er simpelthen en taabelig
Mangel paa Tillid,» erklærede han i
et Interview forleden Dag i St.
Raul.
»Paa den store Konservationskon
gre her forleden talte vi om Bevarel
sen af Vand, om Bevarelsen af
Land, om Bevarelsen af Kul og Be
varelsen af Jern,» sagde han. »Det
er forgalt, at ingen tænkte paa at
tale om Bevarelsen af den alminde
lige sunde Fornuft, for det er det,
Landet mest af alt trænger netop
nu.»
Ballinger-Komiteen.
Ifølge et Pressetelegram fra Chi
cago har Repræsentanterne af »«Ma
joriteten» paa Ballinger–Pinchot-
Komiteen i Tirsdags efter fem Ti
mers Raadslagning besluttet ikke at
offentliggjøre sin Rapport før efter
Novembervalgene.
I Mødet i Chicago deltog Sena
tor Nelson fra Minnesota, Komiteens
Formand, Senatorerne Root fra
New York og Sutherland fra Ntah,
samt Nepræsentanterne McCall fra
Massachusetts, Olmstead fra Penn
sylvania og Denby fra Michigan.
Nyheden om disse ser Komitemed
lemmers Beslutning slog ned som
Lyn fra skyfri Himmel, heder det i
Telegrammet, og var saa meget mer
overraskende, som Komiteen, da den
for nogle Maaneder siden ajourne
rede i Washington for at mødes i
Minneapolis den 5te September
utrykkelig havde erklæret, at Kjen
delsen da vilde bli offentliggjort.
Som bekjendt ofsentliggjorde
»Minoriteten» paa Mødet i Minnea
polis sin Kjendelse, der gik ud paa,
at Ballinger var skyldig i de mod
ham fremførte Beskyldninger, og at
han var uskikket til at indehave det
Embede, han beklæder.
Et Kjæmpeverk.
Verdens største Jernbanestation aab
nes for Publikum.
Dækker 2R8 Acres.
Pennsylvania-Banens nye Station
i New NYork City blev den 8de Sept.
aabnet for Publikum, og hermed er
et af Verdens mest storartede Kjæm
peværk blevet fuldfsørt. Den er da
ogsaa Verdens største Jernbanesta.
tion, thi alt ialt optager den ikke
mindre end 28 Acres, og med de un
derjordiske Tunneller koster Statio
nen den fabelagtige Sum af 159
Millioner Dollars.
Arbeidet begyndte for sex Aar si
den, og det synes næsten at være et
Mirakel, hvad der i denne Tid er ud
rettet. Stationen er vistnok i sig selv
et uhyre Arbeide, men de mange
Tunneller, der i Form af kjæmpe
mæøsige Staalrør strækker sig over
Oudsonfloden og East River, ind un
der Byen og stødende til hinanden
dybt nede i Stationens Indre, det er
et langt voveligere Foretagende.
Som sagt, Arbeidet begyndte for
ser Aar siden, men den første Sten
paa selve Bygningen blev ikke lagt
før Sommeren 1908. Før der kun
de begyndes med Opførelsen af den
nye Station maatte man nemlig rive
ned omtrent 500 Bygninger, thi det
te var før et tæt bebygget Strøg, og
saa Grunden udgraves indtil man
kom i samme Dybde som Tunnel
lerne. Selve Stationsbygningen op
tager otte Acres, medens de andre
tyve Acres optages af Jernban:.
gaarde eller «Yards».
Bygningen er opført i romersk
dorisk Stil af lyserødd Marmor fra de
bekjendte Brud ved Milford, Mass..
og bestaar egentlig af tre kjæmpe
mæssige Etager, hvoraf den første
ligger 40 Fod under Gaden, hvor
altsaa de forskjellige Jernbanetog an
kommer og afgaar, og hvortil mange
brede og bekvemme Trapper fører.
Der er ogsaa en Nedgang udenfor
Bygningen, saa Pasagererne ikke be
høver at gaa ind i denne for at stige
ned.
Hovedindgangen er paa Midten of
Facaden mod Seventh Avenue, hvil
ken Facade er 430 Fod bred, men
forresten er alle fire Sider omtrent
af samme Stil, men bredere mod
31te og 30te Gade, hvor Jacadens
Bredde er 710 Fod – næsten 20 Jod
bredere end Kapitoliet i Washing
ton. Bygningens største Høide over
Gaden er 153 Fod, men selve Mu
rene er kun 60 Fod høie, idet en væ!-
dig Kuppel danner Stationens høie
ste Midtpunktt og dækker som en
Himmelhvælving det store Ventevæ
relse, der er 277 Fod langt og 130
Fod bredt. Dette Venteværelse er
det største i Verden, thi foruden det
nævnte firkantede Fladeindhold er
det omgivet af saa mange brede Gan
ge paa alle Sider, at det i Virkelig
heden er over dobbelt saa stort som
antydet, og foruden den kjæmpemæs
sige Hvælving foroven er det forsynet
med spidse Vinduer, der forneden er
næsten 67 Fod brede. Der er des
uden mindre Venteværelser for begge
Kjøn særskilt, og fra disse igjen utal
lige Smaabekvemmeligheder for Hvi
le og Komfort. Paa samme Gulv,
og man kan gjerne sige ret inde i det
store Venteværelse, er der Billetkon
torer, Bagagekontorer, Telegraf- og
Telefonkontorer o.s.v.
Præsidentens Reiser.
an Ù
Rræsident Tafts planlagte Reise til
Panama i Begyndelsen af November
rimeligvis vil bli opgivet. Det for
lyder nemlig, at flere af de republi
kanske Ledere har søgt at gjøre det
begribeligt for ham, at den politiske
Situation kræver hans Nærværelse
her i Landet.
Derimod vil Præsidenten i de nær
meste Dage foretage flere Smaarei
ser, deriblandt til New York, hvor
han den lste Oktober skal holde en
Tale for de republikanske Klubbers
Nationalliga, som da holder sit
Landsmøde der.
Lorimer skal hædres.
Senator Lorimer skal have Op
reisning for den Tort, som tilføiedes
ham af Erxpræsident Roosevelt, da
denne under sit fornylige Besøg i
Chicago nægtede at deltage i den
Banket, som var 1rrangeret for ham
af Hamiltonklubben, hvis Lorimer
skulde være tilstede.
Der træffes i disse Dage af Sena
torens Venner Forberedelser til at
give en Middag til Ære for ham,
og for at Roosevelt rigtig skal føle
Snærten, er det Meningen at ind
byde Præsident Taft til at præsidere
ved Vordet.
I Pressetelegrammet udtales den
Mening, at der utvilsomt findes tyk
hudede Folk nok i Chicago til at faa
en saadan Middag istand, men at
Tanken om at sende Præsident Taft
en Indbydelse uden Tvil af denne
vilde bli betragtet som en gvov per
sonlig Fornærmelse.
Garveri i Spokane.
Et stort Garveri, hvor Huder af
Kvæg fra Montana, Idaho, Oregon
og Washington ved Anvendelse af en
ny, elektrisk Proces vil bli sorvand
lede til det fineste Læder, skal i den
nærmeste Fremtid opføres i Spokane
af et Konsortium, der er organiseret
af Stanton Packing Companys Præ
sident, E. H. Stanton.
I Forbindelse med (Garveriet skal
der af det samme Konsortium an.
læages en stor Skofabrik, og det an
tages, at disse to Institutioner vil
komme til at beskjæftige opimod
1000 Mænd og Nvinder.
Stort Tyveri.
Et ganske mærkeligt Tyveri om.
tales iet Telegram fra Seattle,
Wash. Ved Ankomsten af Dampski
bet «Humboldt» den 1lte ds. opda
gedes der nemlig, at s57 500 i
(Buldbarrer var blevet stjaalet ud af
en Forsendelse af 8170000 og de
stjaalne Guldbarrer erstattede med
Barrer af Bly.
(Guldet var sendt af Washington-
Alaska Bank i Fairbanks, Alaska, til
Derter-Horton National Bank i
Seattle. Naar og hvordan Tyve
riet er foregaacl er endnu et fuld
stændigt Mysterium.
Valaet i Maine.
Ved Valget i Mandags er Maine
sor første Gang i en Menneskealder
»gaaet demokratisk», idet Demokra
terne ikke alene har valgt sin (Suver
nørkandidat, men ogsaa to af Sta.
tens 4 Kongresmænd. Desuden vil
de faa en overvældende Majoritet i
Statens Legislatur og derved sættes
istand til at vælge en Demokrat til
Forbundssenator efter den republi
kanske Standpatter, Sen. E. W.
Hale.
Kontrolen i Legislaturen er af
større Betydning i Maine end i de
fleste af de andre Stater, forsaavidt
som mange af Statens høieste Em
bedsmænd, som TEtatssekretær,
Statskasserer, Attorney General og
Landbrugskommissær, udnævnes af
den.
Ogsaa ved det i den nye Stat Ari
zona samme Dag afholdte Valg paa
Delegater til Grundlovskonventio
nen har Demokraterne seiret og vil
saaledes kunne diktere Udarbeidelsen
af Statens Nonstitution.
Næsehorn- Mennesker.
Et Pressetelegram fra San Frran
cisco meddeler, at Professor Par
ker ver Standford Universitet, der
fornnlig er vendt tilbage fra en Er
pedition ind mellem Bjergene nær
Santa Monica i sydlige California,
har gjort et overmaade interessant
og for Videnskaben meget vigtigt
Fund.
I en stor (3ravhaug i Topango
Canyon, i Hjertet af en vild og næ
sten utilgjængelig Egn, der i sin Tid
vides at have været beboet af en nu
forlængst uddød Indianerstamme,
forefandt han nemlig de noksaa vel
bevarede Benlevninger af 31 Perso
ner.
Af de Pilespidse af Flint, som
fandtes siddedende fast i Hovedskal.
lerne, og de mange indslaaede Pan
debrasker sremgik det med Tudelig
hed, at de var faldne i en Kamp.
Men hvad der er af langt større,
videnskabeli- Interesse var de sorun
derlige Ansigtsformer, som disse In
dianere maa have været i Besiddelse
af. Hjerneskallerne viser nemlig, at de
slet ingen Pande har havt, eller at
den ialfald ikke har strakt sig til over
en halv Tomme over Øienbrynene,
og Toppen af Hovedet har været
fuldstændig fladt.
Næsen har imidlertid været det
aller mærkeligste, idet den i Form af
et Horn stak ende frem i Luften.
Nyt Slags Papir
Landbrugsdepartementet fremstiller
Papir af Maisøstilke.
As udmerket Nvalitet.
Det skal over al Forventning have
lykkedes Agerbrugsdepartementet i
Washington at fabrikere Papir af
Maisstilk, og man har allerede be
nyttet det nye Produkt til Korrespon
dance i Departementet. Ingen vil
kunne se nogen Forskjel paa dette
Maisstilk-Papir og det bedste Slags
Papir af Træmasjse, og det egner sig
i et og alt særdeles godt for Bøger,
Dkøssrijier og førsteklasses Avispa
pir.
Endnu er der dog den Ulemp-(
med dette Papir, at det koster mere
at tilvirke end det nu brugelige af
Træmasse, men man haaber ogjaa at
overkomme dette ved at levere et Bi
produkt, der vil mere end udajøre
denne Jorskjel. Det har nemlig vist
sig, at Stilkenes indre Masse
dens Marg – ikke indeholder noget,
der kan benyttes i Papiret, og saa
har man tnækt sig, at dette Stof,
denne Saft, der presses ud af Stil.
kene, – kunde benyttes som Krea
turfoder.
Man er allerede komne saa langt,
at man har dette Joderstof færdigt,
og det staar altsaa kun tilbage at se,
hvad Melkekoen synes om denne nye
Kost. Den siges at indeholde alle de
bedste Næringsværdier i Maisstilken,
hvorfor man har god Tro paa Jorsø
get, og man ser allerede den Tid
imøde, da der overalt i de maisdnr
kende Dele af Landet vil være saa
danne Papirmøller, hvorhen Far
meren kan bringe sit Læs Maisstilk,
faa en rimelig Betaling for dette, og
dog bringe tilbage med sig de Næ
ringsværdier, som skaber Melk og
Kjød, og som efter at være brugt ikke
gaar tilspilde, men gaar tilbage til
Jorden i Jorm af Gjødsel. s
Da man først benyttede Maisstilk
til Fabrikation af Papir, holdt man
sig til den i Pahirmøllerne alminde
lige Fremgangmaade for at skille de
nyttige Trevler fra den andre Maktkse,
nemlig Syrer og Damp. Herved
blev der dog ikke Tale om noget Bi
produkt, da Affaldet blev ødelagt ved
de stærke Syrer. Man fandt derfor
paa at koge Stilkerne i bart Vand,
indtil Trevlerne skilte sig fra det øv
rige, og ved saa at lade dette Vand
fordampe fik man en Sirup, der en
ten kan bruges som Foder i flydende
Form eller fordampes endnu mere,
saa den antager en endnu fastere
Form og kan bruges som Mel. Ved
Agerbrugsdepartementet vil man an.
vende Stoffet flydende, ved at blande
det i andet Foder. Til en Vegyn.
delse vil kun en Ko fodres hermed,
men efter at have forvisset sig om,
at det ikke indeholder skadelige Stof.
se, vil det nye Slags Foder blive gi
vet til en hel Hjord, og man vil da
snart se hvad Værdi det har. Besid
der Foderet saa stor Næringsværdi,
som man har (rund til at haabe, er
hermed den nye Papirindustri sikret,
thi dette Biprodukt vil indbringe me
re end den nuværende Forskjel i Om
kostningerne ved Fabrikation af Pa
pir af de to Raamaterialer – Træ
masse og Maisstilk.
Man har havt mange Hindringer
at overkomme, førend det endelig nu
er lykkedes at frembringe de to Pro
dukter, og en af de vanskeligste Knu
der var at kunne opbevare Maisstil
ken hele Aaret igjennem, saa Møl.
lerne altsaa stadig kunde være i Be
skjæftigelse. Stilkene vilde jo saa let
fordærves, naar de blev liggende i
store Hauge, og derfor fandt man
paa at hakke (»shredded») dem og saa
lade dem gaa gjennem en Høpresse.
I denne Form holder Stlkene sig
friske og tørre, paa samme Tid som
de optager mindre Plads.
Den norske Lærerforening
Den væsentlig af Lærere ved ame
rikanske og norsk-amerikanske Lære
anstalter i Juni sidstleden oprettede
Forening med det Maal at fremme
Studiet af Norsk ved Læreanstalter
ne mødte i Torsdags hos Professor
Gisle Bothne paa Statsuniversite
tet, antog Navnet «Samfundet sor
norsk Sprog og Nultur», vedtog en
Nonstitution og drøftede Planer for
Samfundets fremtidige Virke.
Samfundet har valgt følgende Be
styrelse:. Formand, Prof. Gisle
Bothne, Minnesota Univercsitet; Vice
formand, Prof. J. L. Nydahl, Augs-
burg Seminarium; Sekretær, Prof.
O. E. Rølvaag, St. Claf College:
Kasserer, Dr. Knut Gjerset, Luther
College. Udøvende Komite: Pro
fessorerne Bothne, Nydahl, Rølvaag
og Dr. Gjerset samt Prof. P. J.
Eikeland, St. Olaf College; Prof.
Julius Olsen, Wisconsin Universitet;
Prof. Ø. Ø. Elstad, Red Wing Se
minarium; Prof. I. ØO Blegen.
Angsburg Seminarium; Pastor S.
Sondresen, Bricelyn, Minn. Med
lemskomite: Prof. D. G. Ristad,
Park Region Luther CoNege; Prof.
Ole Tonning, Concordia College;
Redaktør N. N. Rønning, Minneapo
lis.
Som Nonstitutionen viser, agter
Samfundet at faa udgivet norske Læ
rebøger, der passer til vore Forhold.
I. A. Holviks »«Beginners' Book in
Norse» er allerede udkommet paa
Augshurg Publishing House under
Samfundets Auspicier. Følgende
Institutioner har allerede antaget
den: Minnesota Universitet, Min
neapolis' Høiskoler og St. Olaf
College, Northsield, Minn.
Hvedehøsten i Canada.
Fra ben kanadiske Hovedstad. Ot
tawa, Ontario, meddeles, at Cana
das samlede Hvedeavling af Regje
ringens statistiske Bureau anslaaes
til 122785,000 Bushel. Dette er
omtrent 4.959.000 mindre end Ud
byttet ifjor.
Ovedehøsten i Provinserne Sa
skatdhewan, Alberta og Manitoba for
iaar anslaaes til tilslammen 99890.
000 Bushel..
Teleagrammer
fra Sverige.
Fra Stockholm telegraferes den
13de Sept.:
Vedvarende Regnveir har anrettet
store Ødelæggelser paa Avlingen i
det sydlige Skaane. En hel Del
Norn er ruineret, men værst er det
gaaet ud over Sukker-Roerne.
Epidemi i Armeen.
Fra Stockholm telegraferes den
13de Sept.:
I Nærheden af Umeaa er 3M0
Mand af Vesterbotten Regiment blet
angrebet af et eiendommeligt, smit
somt akut Maveonde. Mændene er
blet isoleret, og man haaber, det nu
vil lykkes Lægerne at standse Epide
miens videre Herjinger.
Briten seirede.
Englænderen Clande (Yhrahame
White er gaaet af med Mesterskabet
i Luftseilads ved den første Harvard
– Boston-Luftregatta nær Boston,
som afstuttedes den 13de ds. Jalt
vandt han fire Førstepræmier, der
iblandt »«Boston Globe»-Præmien
paa 810,04), og tre Andenpræmier.
Pengepræmierne udgjorde tilsam
men s221M0.
Der kom ingen tilskade under Re
gattaen; heller ikke blev nogen af
Flyvemaskinerne i nogen nævnevær
dig Grad ramponerede.
Erpræsidenter som
Kabinetsmedlemmer.
Bernard N. Baker, der fungerede
som Præsident for den store Konser
vationskongres i St. Paul, fortalte
ved sin Hjemkomst til Baltimore i
Mandags, at en Tanke, som var ble
vet udkastet under Mødet, allerede
har krystaliseret sig i en Bevægelse
gaaende ud paa at gjøre aftrædende
Præsidenter af de For. Stater til
Medlemmer af sine Eitermænds na
binetter. Mange af Vestens ledende
Mænd mente, at dette vilde levere en
heldig Lø8ning paa det indviklede
Spørgsmaal angaaende Expræsiden
ternes fremtidige Karriere.
Stor Insurgentseir.
Ved Primærvalget i Washington
i Tirsdags har Insurgenterne til
føiet «den gamle Garde» inden det
republikanske Parti et knusende Ne
derlag.
Ten bekjendte Insurgentleder i
Kongressens Repræsentanthus,
Miles Poinderter i Spokane,. blev
nomineret for Forbundssenator med
den overvældende Pluralitet af ca.
40.000 Stemmer over Standpatte
ren Judge Thomas Burke i Seattle.
Desuden blev to andre Insurgen
ter nominerede sor Kongressen, nem
lig Stanton Warburton i lste og
William La JFollette, en Fætter af
Wisconsinsenatoren, i 3die Distrikt.
Rig Æblehøst.
Men der er ingen Udsigt til Nedgang
i Priserne.
Stor UNdsforsel.
Tiltrods for, at man i Staterne
Washington, Oregon, Idaho og
Montana har faaet en overordentlig
rig Wblehøst, er der dog ikke Udsig
ter til, at Prisen paa denne Vare bli
ver lavere end ellers – tvertimod
høiere. Den sene Frost sidste Vaar
ødelagde nemlig denne Frugt paa
mange Steder, saa Høsten for hele
Landets vedkommende ikke bliver
over et Middel8aar.
Men i Washington har man iaar
et Kronaar af Æbler. Staten pro
ducerer iaar mere af denne ssrugt
end nogensinde før, nemlig henimod
fem Millioner Nasser, mod 219 Mil-.
lion Nasser forrige Aar; dernæst
kommer Oregon med omtrent to
Millioner Nasser og Idaho og Mon
tana med lidt mindre.
Opkjøbere fra Østens Storbyer og
Europa har i Løbet af de sidste to
Maaneder befaret Pacificstaterne, og
man antager, at det halve af den
vældige Avling allerede er bleven
opkjøbt. Meget af hvad der er igjen
vil maaske blive holdt indtil lige un
der Jul, da Prisen som Regel stiger.
Prisen er endnu ikke offentliggjort,
men man antager den vil naa op til
82.00 pr. Nasse, medens den ifjor
var s150. Denne Pris gjælder na
turligvis kun for større Partier.
Fra den nordlige Del af Staten
vil der iaar blive sendt store Kvan
tum af de bedste Æbler til England,
Australien of Italien – ja endog til
Orienten. Man har nemlig begyndt
med en ny og bedre Fremgangsmaa
de med Indpakning af denne og lig
nende Frugt, idet der i Nasserne er
indrettet smaa særskilte Rum for
hvert Æble, omtrent som naar man
pakker Æg. Herved kan Frugten
sendes til Verdens fjerneste Marke
der, og dog være i ligesaa god For
fatning som da den afsendtes. An.
dre Frugtavlere nøier sig med at ud
vælge den bedste Frugt og vikle hvert
enkelt Æble i Papir. Begge Metho
der koster Penge. og det er Nonsu
menterne, som betaler, men Frugt
avlerne skaffer sig herved faste Mar
keder paa mange Steder, som man
før ikke med Fordel kunde naa.
Der er ogsaa en anden Ting, som
i høi Grad hjælper til at befordre
Frugtavlen i Paeificstaterne, og det
er den nylig organiserede North.
west Fruit Erchange, hvorved Frugt
avlere i de forskjellige Stater kan
lringe sine Produkter paa Markedet
ajennem de samme Nanaler og sam
tidig fjerne al unødig Nonkurrance
og hindre Overlæ8ning paa de større
Markeder. Al Udskibning foregaar
nemlig gjennem denne Organisation
og til Priser, som denne bestemmer,
og paa alle større Markeder i de For
enede Stater og Canada skal der op
rettes Nontorer for at varetage
Frugtavlernes Interesser. Og ikke
nok hermed: Man har ogsat begyndt
at gjøre Forberedelser for saadanne
Stationers Oprettelse i Orienten, i
Rusland, paa Vhilippinerne og an
dre Steder.
Landsagen i Mregon.
Fra Portland, Oregon, telegrafe
res den 13de September: For. Sta
ters Nredsdommer R. S. Beans
igaar afaivne Kjendelse, ifølge hvil.
on den bekjendte Minneapolis-Laste
handler C. A. Smith og hans Nom
pagnoner tabte Retten til 37 »«tim
ber claims», der ansloges at have en
Værdi af mellem 500.000 og
600.000. afslutter en Sag. som
har verseret for Retterne i henimod
to Aar
Tilbagekaldt Diplomat.
Af Grunde, som ikke nærmere an
gives, har Udenrigsdepartementet i
Washington besluttet at tilbagekalde
den amerikanske Legationssekretær og
fungerende Gesandt i Republiken
Panama, R. O. Marsh. og beordret
ham at melde sig til Tjeneste i Te
partementet. Til hans Eftermand
er udnævnt Trediesekretær ved Am
bassaden i Tokyo, Japan, Charles
Campbell.
Disse Forandringer antages at
have sin Grund i den ubehagelige
Situation, der opstod i Panama som
Følge af Offentliggjørelsen af et
angiveligt Intervieev med Mr.
Marsh angaaende det sorestaaende
Præsidentvalg dersteanI..