Decorah-posten og ved arnen. [volume], December 02, 1910, Image 6

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
sl Kirkelige ned
Den norske Synode.
(Efter KAtrketidende.)
– Pastor A. O. Aasen har nu
overtaget Betjeningen af Immanu
els Menighed i Minneapolis.
– Pastor N. A. Larsens Hustru
Tora, en Datter af Prof. Dr. Joh.
ylvisaker, døde i sine Forældres
Ojem i St. Paul den 23de Nov.
– Vivian Menighed, Pastor Al
fred Nelsons Kald, fik sin nye Kirke
indviet af Pastor A. N. Brndvig fra
Mitchell den 30te Oktober.
– Vor Frelsers Kirke i Viving
stone, Mont., blev indviet af For
mand Mastor Hendrickson den Klte
Nov.
– Pierre Kreds af den norske Sy
node blev organiseret af Pastorerne
Alfred Nelson, O. I. Stormo, A. N.
e, og T. F. Gullixon den 2den
– Søndre Sioux Falls Kreds
holdt Møde t Heare Menighed, Pa
stor Bliltes Kald, fra 15de til 17de
Nov. Der samtaledes over: »«Hvor
ledes vi kan bevares i vor Daabs
pagt. Misfions8prædiken af Pastor
I. ONn e...
– Kredsmøde i Woodard Brook,
Mille Lacs Co., Rast. A. Larsgaards
Kald, holdtes den 16de og 17de Nov.
Rast. O. Rem var RNeferent over Em
net: *»En kristen Stedsmenigheds
op; Past. V. A. Johnson fra
var tndbudt til at prædike og
ellers tage Del i Forhandlingerne.
– Missionsfester: 18Bde Nov. i
Brufladt Menighed; Missionsprædi
ken og ssoredrag af Professor Hove.
14de Non. i Vor Frelsers Menighed;
ogsaa her Prædiken og Foredrag af
Prof. Hove. – I Glendora Menig
hed; Prædiken og Foredrag ved Pa
stor B. Harstad. – I Eau Claire
Menighed, 13de Nov.; Prædiken og
Joredrag af Prof. O. E. randt.
– Pelican Valley Kreds holdt sit
Høstmøda fra 15de til 17de Nov. i
Nordre Immannels Menighed, Pa
stor Rosholdts Kald. Der samtaledes
om den anden Bøn i ssadervor med
Formand Pastor K. Bjørgo som Re
ferent. Pastor Rosholdt kunde ikke
deltage i Mødet, da han for sin Hel
breds Skyld for Tiden opholder sig
ved Sanatoriet i Battle Creek, Mich.,
hvorfra han dog snart ventes tilbage,
Mødet sendte ham sin Hilsen.
– I Jions Menighed i Minne
apolis, som nvlig fik lagt Grundste
nen til sin nye Kirke, blev der den
16de Okt. aabnet et nyt Kapel, hvor
der holdes Søndagsskole om Formid
dagen og Gudstjeneste om Eftermid
dagen. Ved Aabningen holdtes Ho
vedtalen paa Norsk af Prof. Harstad,
og Past. Sumstad talte paa Engelsk.
Tesuden blev korte Taler til Opnmmn
tring i Arbeidet holdte af Past. Jer
dee og Dr. Nlvisaker.
Den JForenede Kirke.
«Cster «vutheraneren.»)
– Pastor Norman blev indsat til
PVrest i Windom Menighed af Pastor
Thorkveen den 13de Nov.
– Søndag den 26de Oktober ind.
førtes Pastor O. O. Holte i Velling
ham og Jerndale Menigheder af Pa
stor O. Skattebøl.
– Pastor Joh. Granskou holdt sin
Afskedsprædiken i Stanley, Wis.
Søndaa den 27de November. Heref
ter skal Stanley-Kaldet betjenes mid
lertidig af Pastor Chr. M. Nødtvedt.
– Minneapolis Kreds af den For
enede Kirke holdt sit Høstmøde i Au
rora Menighed, Past. Wasbottens
Kald fra 1ste til 3die Nov. Aab
ningsprædiken holdtes af Pastor No
rem. Past. Frøiland indledede Sam
1talen.
– Minot Kreds holdt sit Høstmøde
i Stanley, N. D, Past. A. S. Bus
Kald, den 1ste til 3die November
1910. Kredsformanden, Past. E. J.
Synnes, indledede Samtalen. Ons
daag Form. Prædiken af Rast. N. O.
Nøaver, om Aftenen Prædiken af Pa
stor I. M. Langseth.
– Et større Missionsmøde hold
tes i Madison Rastor I. Tharaldsens
Kald. 10de til 13de Nov. Foruden
de hjemmeværende Missionærer og
Missionssekretær Sæterlie var man
ane af Montevideo Kredses UPrester
tilstede. samt Brødrene Høverstad og
Mrof. Bogstad.
– I Norway Menighed, Camp.
bell Co.. S. Dak. Pastor Stenobys
Kald, holdt Aberdeen treds sit Høst
møde den Ode til 11te November og
samtidig feirede Menigheden sit 23.
Øars Jubilæum, hvortil den havde
indbudt sine forhenværende Rlrester,
C. Skartvedt og I. S. Holland. Mø
det var godt besøgt de to sidste Dage
og Forhandlingerne opbyggelige.
– Moorhead Kreds holdt sit aar
lige Møde i Kirkebø Menighed fra
9de til 11te November. Pastor I.
M. Ness valgtes til Kredsformand.
Medlemmerne paa Emissærkomiteen
gjenvalgtes paa et Aar. Alle KNred
sens Prester var tilstede, samt Pastor
Jahren fra Lake Park og Pastor Far
seth fra Fargo. Pastor John Peter
son holdt Aabningsprædiken og Pa
stor S. (3. Hauge indledede det op
stillede Emne, Es. 55,67. Besty
relsen blev bemyndiget til at modtage
Indbndelser og bestemme Sted for
næste Møde.
– Brookings Nreds holdt sit Oøst
møde i Bethlehem Menighed, Pastor
N. G. Hatlens Nald, sra 20de til
LTde Okt. Aabningøprædiken af Pa-
stor Reinertsen. Derpaa erklærede
5ormanden. Past. Stubkjær, Mødet
aabnet i den treenige (Juds Navn.
HOan ønskede de nylig tilflyttede Pre
ster, Past. Fosnes og Past. Hatlen,
Velkommen til Kredsen. Under For
retningsmødet gjenvalgtes Pastor
Stubkjær til Sekretær. Der beslut
tedes at sende en Komite til Past.
Øinderaker og Familie med Mødets
KNjærlighedshilsen og Sympati i An.
ledning deres tunge Sorg. Past. C.
NK. Hinderlie og Hr. C. Halvorsen
valgtes som Medlemmer af denne
Nomite. Pastor JFosnes indledede
Samtalen over Joh. 15, 1-8. Paa
Mødets sidste Dag stedtes Pastor
Hinderakers eneste Datter til Hvile.
Hun var 21 Aar gammel. Pastor
Hatlen talte ved Vegravelsen. Om Ef
termiddagen indviedes Menighedens
restaurerede Ntirke af Past. Voldal.
– Crookston Kreds holdt sit Høstſt
møde i Red Lake River Menighed,
ssisher, Minn.. Pastor R. W. Peter
sons Kald, fra Sde til 10de Nov. Pa
stor N. V. W. Nnudsen holdt Aab.
ningsprædiken over Hos. 6, 4. Sam
taleemnet, den rige Mand og Laza.
rus, blev indledet af Pastor I. A.
Lofthus. I Samtalen deltog Vasto.
rorne O. O. Brodland, Sigurd Olsen,
I. A. VLofthus, N. (». W. Knudsen,
R. W. Peterson, H. Skyberg, F. Jør.
genson, A. O. Ulvestad og M. S.
(Yiere. Tirsdag Asten holdt Pastor
A. O. Ulvestad fra Fargo, N. D. en.
aelsk Prædiken over Jer. 8.20. Ons.
dag Aften holdtes Sanggudstjeneste
ledet af Pastor Reterson. De tilste
deværende Rrester talte mellem hver
Sang. Til Embedsmænd valgtes:
Nastor Sigurd Olsen, Formand; Pa
stor I. A. Losthus, Viceformand;
Pastor N M. Anndsen Nasserer,
og Rast. M S. Giere. Sekretær. Mø.
det afsluttedes med Nadveraudstjene
ste, som forrettedes af Pastor O. Ø.
Vrodland.
Hanges Snnode.
«ster »Budbæreren.»)
– Nordre Minnesota Kreds af.
holdt Samtalemøde i Lille Bethania
Menighed, Pastor U. D. Johnsons
Kald, den 19de til 21de Okt. Pastor
I. N. Lerohl begyndte med Prædiken,
hvorester Stedets Prest talte. Pa
stor Rendahl indleder Samtalen.
– John Oakland i JIrene, S. D.
Formand for South Dakota Indre
missionsforening, blev forleden Uge
sng og er lam paa høire Side og
Taleevnens Brug er ham berøvet.
Da dette skrives er det vist smaa Ud
sigter til, at han kan blive frist igjen.
Jrikirken.
((sfter «Folkebladet».)
– Indvielsen af Gamlehjemmet
ved Bethesda Homes, Eagle Lake
Minn., foregik FTøndag under stor
Tilslutning. Efter Indvielsen af
Hjemmet paa Formiddag blev Ef
termiddagsprogrammet givet i Kir
ken. Mandag havde DTirektionen
Møde.
– Nandidat O. Onstost ordinere
des Torsdag Eftermiddag i forrige
Uge i Bethesda Menigheds Kirke
St. Anthony Park. af Frikirkens Or
dinator. Pastor G. Oftedal med Bi
stand af flere Prester. Kandidat Ous
tost er kaldt til at betjene Meniahe
derne ved Mora og Sandstone, Min
nesota, Pastor Claus Morgant for
rige Kald.
– Prof. og Mrs. Gelland blev
forrige Uge kaldt til Owatonna,
Minn., i Anledning Mrs. Oellands
Søsters Mrs Anna O. Thompsons
Død. Oun døde Fredag den 1lte og
blev begravet den 14de. Mrsø.
Thompson havde været syg og senge
liggende et helt Aar. Pastor A. W.
Lund, Prest ved den danske Menighed
i Owatonna talte ved Bogravelsen.
–omaa Blade af
Rosens Historic.
I over 2000 Aar har Rosen tronet
som Blomsternes Dronning. Sin Op
høielse til denne stolte Værdighed har
den den græske Digterinde Sappho at
takke for. Og senere har den uom
stridt hævdet sin Rang som Jloras
skjønneste og yndefuldeste Datter, til
hvis Pris Legioner Digte er skrevet.
Det er dens herlige Duft, som har
skjænket denne Blomisterdronning
Rosenavnet. der er afledet af det græ
ske Ord rhodon, et Navn, de fle
ste Iproa har adopteret.
I Oldtiden var Rosen Sindbillede
paa Ungdom, blomstrende Livskraft
og øm Fortrolighed. Hos Jøderne
og alle østerlandske Nationer dyrke
des den med særlig Omhu, men frem
for alle andre Steder spillede den en
dominerende Rolle hos Grækerne,
som havde helliget den til Kjærlighe
dens Gudinde, Venus. Ogsaa hos
Romerne nød Rosen umaadelig Po
pularitet. De lod den med stor Be
kostning importere, indtil de selv
lærte den Kunst at dyrke den, saavel
Vinter som Sommer. Ved sine Fe
ster og Gilder bekransede de sig med
Roser og hvilede paa Roser, ligesom
de lavede Oljer og Talver af dem.
De lærte, at Taushedens Gud, Har
pokrates, fik den sørste Rose af Cu
pido paa Vetingelje af, at han ikke
skulde foraade Aphrodites Kjærlig.
hedshistorier. Romerne saa derfor i
den et Symbol paa Taushed, hvorfor
de i sine Spisesale hængte en hvid
Rose under Loftet som Advarsel om,
at ikke Vinen skulde løsne Tunge
baandene for meget. Herfra skriver
sig Ordspillet »«subrosa»; som beteg
ner i dyb Hemmelighed eller «under
fire Øine». Efter Kristendommens
Indførelse gik det en Tid tilbage med
Rosens Prestige. De første Kristne
nærede stor Modvilje mod den paa
(rund af dens Anvendelse ved Fester
og Begravelser, da det mindede om
Hedenskabet. Særlig dadlede Cle
mens af Alerandria de Kristne, at de
kunde bekvemme sig til at bekranse
sig med Roser, naar Frelseren havde
baaret en Tornekrone. Det varede
dog ikke længe sør Rosen atter havde
ajenvundet sin gamle Popularitet,
saa endog Luther lod en Rose indgra
vere i sit Signet. Og senere har in
gen Blomst kunnet gjøre den Hege
moniet stridig.
Til Rosens Historie knytter sig en
Mængde Myther og Sagn, som det
vil være af Interesse at gjøre Be
kjendtskab med eller gjenkalde i Er
indringen. Anakreon beretter, at Ro
sens Fremkomst skyldes Venus. Da
hun steg op af Havet, fortæller han,
lev lidt Havskum igjen paa Strand
bredden. Det klæbede sig fast og lag
de SIpiren til et Rosentræ, som hur
tig skjød Vært, satte de underfuldeste
Blomster og fyldte med sin Dust den
Luft, (Buinden skulde indaande.
Muhamedanerne har en ligesaa
original, om end mindre poetisk My
the om Rosens Oprindelse. De hæv
der nemlig, at den er udsprunget af
Muhameds Sved.
Den græske Kirkefader BVasilius
udtaler, at Roserne ved Verdens
Skabelse var uden Torne, men at
der efterhaanden vorede ud flere og
flere Torne, fordi Menneskene ikke
satte tilbørlig Pris paa disse Blom
ster. I (Grækenland lagde Elskende
Rosenblade i den ene Haand og slog
paa dem med den anden Haand. Af
de bristende Blades sterkere eller sva
agere Smeld skulde de erfare, om de
res Kjærlighed vilde faa et lykkelig
eller ulykkelig Udfald. Græske Trold.
kvinder brugte ogsaa Roser til sine
Elskovsdrikke. Og i sydlige Lande
holdt sig længe Troen paa NRosens
Njærlighedsvirkning. Der hed det:
«Vær tre Roser, en mørkerød, en lyse
rød og en hvid, tre Dage, tre Nætter
og tre Timer, hav dem i en Flaske Vin
og lad Gjenstanden for din Elskov
drikke af denne Vin, uden at han eller
hun ved, hvad der er i den. VRedkom
mende vil da elske dig af ganske Hier
te og vwre dig tro for hele Livet.»
Om Midlet ikke netop var virknings
fuldt, var det i hvert Fald uskyldig.
Ogsaa i Indien har Nosen spillet
en stor Rolle. Efter Sagnet lod en
Prinsetse her en hel Kanal fylde med
Rosenvand. Af den sterke Solhede
blev den i Rosenvandet indeholdte
Oljo afsondret og drevet som smaa
Porler frem paa Overfladen. Det skal
have ledet til Opdagelsen af den saa
høit skattede «Rosenolje». Det be
rettes, at Tultan Saladin i 1188, ef
ter Jerusalems Erobring, ikke vilde
betræde Templet, som var forvand
let til Moske, før alle Vægge var va
sket med Rosenvand, og at 5o0)) Kame
ler ikke var istand til at bære alt det
Nosenvand, som medgik dertil.
I den sranske By Noyon indstiftede
en Biskop den bekjendte Rosenfest,
hvorunder Dndspræmien uddeltes til
den mest uberygtede Pige i Byen.
Rræmien bestod af en Rose og 25
Livres.
Der fortælles, at da Carl den ste
af England førtes til Skasottet,
trængte en ung Pige sig frem mel
len Mængden, tog en Rose fra sin
Barm og rakte ham den, for at vise
den ulykkelige Konge sin Medfølelse.
En rent politisk Rolle kan man sige,
at Rosen har spillet i England. Hvem
kjender ikke «Krigen mellem den røde
og hvide Rose»? Det var de lange
Tvistigheder mellem ØOnsene Lanca
ster og York. som foranledigede dette
Navn. Lanecaster bar en rød, York
en hvid Rose i sit Vaaben. Den blo
dige Feide varede i over 30 Aar, lige
til 1185.
I Jrankrig stod Rosen fordum i
et saa herlig Skjær. at den ikke maat
te dyrkes hvorsomhelst og af hvem
somhelst, men var (Vjenstand for Pri
vilegium. I flere Egne var det
Skik, at Adelsmænd, som havde Søn.
ner, blot gav sine Dotre en Rosebaret
i Medgist. Betydelige Nvantiteter Ro
ser hørte ogsaa med til de Afgifter,
Bønderne maatte svare sine Oerska
ber, forat de kunde skaffe sig tilstræk
kelig Rosenvand
Da Marie Antoinette paa sit Tri
umstog som Ludvig den 16des Brud
kom til Nancy. havde Borgerne redet
hende et med Roser bestrøet Leie. Oun
nød den sødeste Søvn og den lyseste
Drøm, – hvoraf hun tilslut vaag
nede paa Skafottet!
De franske Gartnere udnævnte tid
ligere hvert Aar en Konge, som bar
Navnet «Rosentræernes Konge».
Hans Oerredømme varede et Aar,
hvorester alle hans Insignier blev
lagt sor den nye Oerskers Fødder.
Endelig skal det omtales, at Blom
sternes Dronning selvsølgelig ogsaa
har sin Orden. Ved Formælingen
Den 2den Deeember 1910.
med Prinsessen af Leuchtenberg ind
stiftede Keiser Pedro af Brasilien en
Roseorden for Damer saavel som for
Herrer.
I over 2000 Aar har Rosen ført
Sceptret i Blomsterne Rige og hæv
der éremdeles saa ubetinget sin Dron
ningstilling, at der for Tiden neppe
er Tegn til, at nogen vil kunne gjøre
den Rangen stridig.
Tolstois Verker.
Fra St. Petersburg meddeles, at
den vigtigste Foranledning til Tol
stois Flugt turde være at søge i de
Familiescener, som er udspillet paa
(Grund af Meningsforskjel i økonomi
ske Zpørgsmaal. «Grevinde Tolstoi
har uophørlig bebreidet sin Mand, at
han ikke vilde modtage Nobelprisen.
Hertil kommer en anden vigtig
(rund til Familieoptrinene. Et
rorlæagerfirma i Moskva havde til
budt Tolstoi en Million Rubler for
Forlagsretten til alle hans Verker;
men dette Tilbud har Tolstoi til stor
Jorbitrelse for sine Slegtninge for
kastet.
Det obgives med Bestemthed, at
Tolstoi før sin Flugt har affattet et
Testamente, hvori han erklærer sine
Arbeider for Kulturfolkenes fælles
Eiendom. ;
Tolstois ældste Søn SFergius, som
for nærværende befinder sig i St. Pe
tersburg, har udtalt, at Jamilien skal
offentliggjøre en nøiagtig Redegiøo
relse for, hvad der i den sidste Tid
har tildraget sig paa Jasnaja Pol
jana.
(«rev Leo Tolstoi, en anden Søn,
som er Billedhugger og opholder sig
i Paris, meddeler om JForlagsretten
til Faderens Arbeider følgende: Alle
Bøger, som Tolstoi har skrevet før
1880, skal bli Familiens Eiendom.
Derimod skal alle senere Skrifter til
høre Menneskeheden og skal kunne
oversættes og trykkes uden Tolstois
Tilladelse og uden Honorar.
Bare en Gang siden 1880 har Tol
stoi villet tjene Penge paa sine Bø
aer. Dette var, da han vilde hjælpe
Duchoborerne til at udvandre til Ca
nada. «Det er forøvrig,» lægger Leo
Tolstoi til, «ikke første Gang, at min
Far har trukket sig tilbage fra Ver
den for at prøve sig selv, mens han
ventede paa sine sidste Timer. Men
han vendte altid tilbage.»
« øm øm
Tolstois digteriske Virksomhed sfal
der hovedsagelig før 1880 Aarene,
idet han i de sidste 30 Aar væsentlig
har skrevet religiøse og sociale Skrif
ter for Folket. nmc
De glimrende, livfulde Skildrin
ger i «NRosakerne» og «Fra Sebasto
pol», de selvbiografiske Arbeider
«Barndom og Gutteaar» og «Ung.
dom», de store Romaner «Krig og
Fred» og «Anna Karenin» er alle
sammen skrevet mellem 1852 og
1877. Ektfter den Tid har Digteren
Tolstoi, hvis Verker hører Verdens
literaturen til og er oversat vaa de
forskjelligste Sprog, veget Pladsen
for den sociale Reformator, den ær
værdige Patriark som har brudt med
sin literære Fortid.
Tolstois Dramaer, hvoraf det bedst
kjendte er det grufulde, bloddryppen
de «Mørkets Magter», er populære,
kraftig holdte Moralprækener til den
russiske Vonde og Arbeider. Hans
JFolkeskrifter er oste af et religiøst-fi
losofisk Indhold, og selv naar han be
nytter Novelleformen som i den
strengt asketiske.. meget omstridte
»Kreutzersonate», er det kun for let
tere at finde Øre for sine ethiske eller
sociale Meninger
Men hvad der har givet Tolstoi
Rang blandt de store i Aandens Ver
den, er ikke hans sociale Filososi eller
hans Samfundetplaner, det er hans
Digtning, som er blevet Nationernos
Cie. Den er baaret af et inderligt
Kjendskab til det russiske Folk og den
russiske Natur og af en dyb Menne
skekundskab.
Og ved sine alimrende Skildrin
ger af Napoleons Tog mod Rusland,
i det gribende Billede af en ulykkelig
vindes Sjæleliv i »Anna Karenin»,
har han styrket den Beundring for
russisk Literatur, som hans store
Landsmand Turgenjev vakte ved sine
Verker.
Tolstois Romaner, særlig «Krig
og Fred», lider af en overflødig Bred
de, og de forskjellige Handlinger er
løst sammenknyttede, men den store
Rigdom paa livfuldt tegnende Skik
kelser, de dramatiske Scener og det
eiendommelige Nationalitetspræg har
sikret dem en overordentlig Popula
ritet.
»Ri er alle rige!» Det er, fortæl
lor et fransk Ugeskrift, en lærd KNemi
kers sensationelle Opdagelse. Ethvert
Menneskes. Millionærens saavelsom
Fattoghuslemmets Legeme indehol
der i fine Væv o.s.v. i Gjennemsnit
1.700 Gr. Calcium. Og Calcium
er et overordentlig kostbart Stof, som
er meget vanskelig at skafse og beta
les med omkring 68,000 Kr. pr. Ki.
lo. Vi bærer altsaa alle en Formue
paa omkring 57,600 Kr. i os. Des
værre er det, trods alle Videnskabens
Jremskridt, endnu ikke lykkedes no
gen Kemiekr at trække dette Calcium
u das Kroppen uden at skade Almen
befindendet. «lo sat
Ø h as 0k –mg RO
I C0ld! – Ø 220 *
Med Arnen
««JArcorah - Posten
ud kommer som hid
; til hver Tirsdag og
Fredag-- Tirsdagsnumeret
med R Sider ledsaget af det
underholdende Tillægsblad
«Ved Arnen–.o-- 16 Sider
-- og Fredagsnumeret som
Regel ligeledes med R Sider,
Dog undertiden ogsaa med
10 Sider.:::::: :
»Decorah-Posten» er et Nyheds- og
Familieblad for de Norske i Amerika.
Det er nn i sin 37te Aargang. I den
Tid, det har bestaaet, har det altid be
stræbt sig vaa stedse bedre og bedre at
kunne tilfredsstille de mangeartede Krav,
som stilles til et førsteklasses Preøsseor
gan, og forsøgt at følge med Tiden og
Udviklingen paa de forskjellige Omraa
der, saa at det i størst mulig Udstrækning
kunde være vort Folk til Nytte og Op
lysning saavelsom til Nnderholdning.
Tisse Bestræbelser vil blive fortsat med
usvækket Iver ogsaa herefter.
Af »Decorah-Posten»s alsidige og af
vexlende Indhold skal her fremhæves:
Vore Norgesbreve.
De mange Norgesbreve fra Bladets
specielle Korrespondenter bringer til en
mon
hvad som foregaar i de norske Bygder. I
disse Breve fra HOjembygden vil enhver
Læser sinde noget af Interesse for sig,
og naar man tar i Betragtning, at Brev
skrivning mellem Slægtninger og Ven
ner her og i Norge alt for ofte forsøm
mesa, blir «Posten»s Norgeøobreve af dob
belt Betydning som Bindeled mellem de
Udvandrede og Frændesolket derhjemme.
I samme Netning virker de med Omhn
oa kkjunsomhed valgte Nyhedøsefterret
ninger i Bladets specielle Norgesafde
ling og de særskilte Artikler, hvori Læse
ren fra Tid til anden holdes underrettet
om norske politiske Foreteelser og om de
Fremskridt, som man gjør i det gamle
Land paa de forskjellige Felter.
skarmen, Huset og Haven.
«»Decorah-PRosten»s Afdeling »Far
men, Huset og HOaven» har altid
været redigeret af en praktisk Farmer og
en praktisk Husmoder, der vier disse
Ting sin specielle Opmærksomhed. Der
nedlægges et betydelig Arbeide og man
ge Penge i de to nævnte Specialiteter,
idet saavel Ndgiver og Redaktion som
disse vore Medarbeidere altid stræber at
være vore Læsere blandt Farmerne til
størst mulig Nytte paa det praktiske Livs
Omraade. Med dette for Øie er baade
»Farmspalten» og «Husholdningøspal
ten» i det senere blet adslillig udvidet,
idet de i større Ndstrætning end før ind
besatter alslags Raad og Vink og Vei
ledning i praktisk Farmstel og Ousstel
– noget som mellem Aar og Dag vil
være mange Penge værd før enhver Far
mer og Ousmvuder, som sorstaar at dra
ge sig disse Ting til Nytte.
Aaben Korrespondancce.
I denne Afdeling besvarer Redaktio
nen, ved Ojælp af den juridiske Bistand,
som den i paakommende Tilfælde maatte
behøve udenfra, Lov, Homestead- og an
dre Spørgsmaal fra Bladets Læsere.
Det bedste Vidnesbyrd om, at »Aaben
Kvurrespondance» har sin store Værdi for
dem, cr vel den Omstændighed, at de
saa slittig benytter sig af Anledningen
til at indsende Spørgsmaal.
Kirkelige Nyheder.
Under denne Titel meddeler Bladet i
Nddrag efter vore Kirkeblade det vigtig
ste as, hvad som foregaar paa Kirkens
Arbeidomark. Tet har deøuden specielle
Medarbeidere i de forskjellige Kirkesam
fund. som leverer undførlige Neferater
fra Zamfnndenes Aarømøder og Efter
retninger om andre kirkelige Gjøremaal.
«JPosten--ø Skolesupplement.
I de norsk amerikanske Ovøiskolers og
Collegers Interesse har »Tecorah-Po
sten» i de senere Aar udgivet et sær
lig Supplement, som ledsager Bladet
med kortere og længere Mellemrum i
Løbet af Skoleaaret. I dette Tillæg gi
ves Skolernes RNepræsentanter Anled
ning til at staa i hyppig Rapport med
cn stor Læsekreda og drøfte saadanne
Spørgomaal, som særlig berører Skole
arbeidet blandt de Norske her i Landet.
Vi kan ogsaa om Skolesnpplementet sige,
at det ved den flittige Brug, Skolerne
har gjort deraf, rekommanderer sig som
en Indretning, som baade Skolerne og
Rublikum er stærkt interesseret i, og der
for tjener et fælles Formaal. Læserne
faar Skolesupplementet aldeles gratis i
Form af et extra Blad, der indlægges
i Bladet.
Kongred.- og Legislaturnyheder.
«»Decorah Posten» indeholder nøgterne
og paalidelige Efterretninger om Kon
gredsens Forhandlinger og Referater fra
de forskjellige vestlige Itaters Legisla
turer, naar de er snmlede. En Mængde
interessante og vigtige Spørgsmaal vil
blive behandlede i vore Legislaturer i
1911, og «Posten» vil fra Nge til Nge
holde sine Læscre underrettet om, hvad
de foretager sig.
«–Ned Arnecn.».
«»Posten»s populære Følgeblad «Bed
Arnen» har forlængst staaet sin Prøve
hos vort Publikum som et førsteklasses
Underhøoldningsblad. Alt, som er nød
vendig at sige om «Red Arnen», er, at
der ved Ralg af Læsestoffet vil blive vist
den samme Omhyggelighed herefter som
hidtil, saa at det kan vedblive at være
til Oygge og Underholdning for de tusen
Ojem.
«-Decorah-Posten-–og Ved
-
Forjsendt til Norge.. K2.50
Til Canada....... le.M)
Ide For. Stater... 1.23
D. Anundsen.
Dacorah. –a.
familie-Läsning No. 33.
Hver Høst sender »Decorah-Posten» ud til sine Abonnenter et Bind under
Titelen »Familie-Læsning», og nu er atter et nyt Bind føiet til den lange Række.
Det er det 16de i Rækken. Disse Folkeskrifter er, som sikkert alle ved, samlet
og udarbeidet i den Hensigt, at de skal være til Belæring og Underholdning i
Famlliekredsen de lange Vinterkvelde, og vi haaber alle vil finde, at det nye
Bind i dette Stykke føier sig værdigt til de mange Forgjængere.
Af det afverlende og mangeartede Indhold kan vi her kun kortelig nævne
det vigtigste. Bogen indledes med en gribende og meget vakkert fortalt Skisse:
Ann Nutledges Kjærlighedshistorie af Eleonore Atkinson. Ten kunde lige saa
godt hedet «Abraham Lincolns Kjærlighedshistorie», for den handler om den
store Martyrpræsidents Ungdomskjærlighed, hvis tragiske Udgang satte sit Ve
modsstempel paa Lincolns Ansigt for hele Livet. Dernæst følger en lang Række
Noveller og Smaahistorier, hvoraf vi fremhæver Fars Datter eller Historien
om den opofrende Lise Anderslie og hendes Mor – En simpel Arbeider
Morears Castles Gjenfærd, en romantisk Historie fra den Tid, der var Spøgel
ser til – Job Turners Affældighed, en liden tørkomisk Historie om en gammel
Lurifas – I Eventyrland, en Fortælling om et Par Fattigbørns vidunderlige
Hændelser – Hjertets Vaar, en gribende liden Roman om en blind Officer og
hans Ungdoms Brud – Ubudne Gjæster, en Historie fra de urolige Tider
i Norge for ober 100 Aar siden, da engelske Krydsere gjorde Leden usikker langs
den norske Kyst – Kong Øisteins Kur, en liden Kjærlighedsroman af afdøde Fru
Johanne Vogt – og Hvordan Synden kom ind i Verden af Nils Collett Vogt.
Videre er der en Række Fortællinger fra Norges Fortid, af Pastor Vilhelm
Paulsen – saaledes om Slaget paa Rastarkalv, Olav Trygvason os Islænderne,
Asbjørn .Telsbane, Ravn, Gisl Illugeson og Mandjevningen – en spændende
Beretning om en Næshornjagt i Afrika, en Skildring fra en skotsk Fiskerby, et Par
naturhistoriske Skildringer om Orangnutangens Rede og om hvorledes Fiskene pleier
sin Yngel. Der er en oplysende Artikel om forskjellige Produkter af Melk og
– noget, som vore Læserinder sikkert vil sætte Pris paa – Anvisninger paa
en Række simple Øvelser for Skjønhed og Ynde. Der er cn liden Beretning fra
Norges Sjøkrigshistorie af Direktor Parmann og en liden morsom Sjsøfortælling
af Peter Egge: Første Tur. Bogen afsluttes med en Række morsomme og lære
rige Smaastykker for Børn. Disse sidste er – ligesom slere af de øvrige Bidrag
– rigt illustreret. i
Ligesom ifjor er der ogsaa iaar strøet gjennem hele Bogen en lang Række
Billeder fra Norge – Landskabsbilleder fra Valdres og Gudbrandsdalen, fra
Jotunheimen, fra Gjøvik og Lillehammer, fra Solør og Søndmpre, fra Nordland
o. s. v. ialt over et Snes Billeder, som det er fundet overflødigt at ledsage med
nogen Tert.
Detaljeret Indholdsliste af Familie-Læsning No. 353.
Mod Jul. Tigt af Margrethe Munthe. –- Ann MRutledges Kjærligheds
historie. Af Eleonore Atkinson. Med Billeder. – Fars Datter. Fortælling. –
En simpel Arbeider. –- Morecars Castle's Gjenfærd. – Fra Norges Fortid. –
Fortællinger af Fædrelandets Historie ved Past. Vilh. Paulsen: – Slaget ved
Rastarkalv. – Olav Trygvason og Islænderne. – Asbjørn Selsbane. – Ravn.
– Uisl Illugeson. –- Mandjevningen. – Job. Turners Affældighed. – I
Eventyrland. Fortælling. – Hjertets Vaar. Af H. M. Black. Med Billeder
– Næøhornjagt i Afrika. – Herre i sit Hus. Af I. Sackville Martin. – Ubudne
Gjæster. Af Guy. – Kong Øisteins Kur. Af Johanne Vogt. – Fra en skotsk
Fiskerby. Af en Sjømandspræstekone. Med Billede. – Et Besøg paa Munk
holmen. Af Caroline Schyhtte Jensen. – Orangntangens Rede. – Øvelser for
Skjønhed og Ynde. Med Billeder. – Hvorledes Fiskene pleier sin Yngel. Med
Billeder. – Vigtige Melkeprodukter. –- Hvordan Synden kom ind i Verden. Af
Nils Collett Vogt. –- Af Norges Sjsøkrigshistorie. Meddelt, af Direktør Par
mann. – Første Tur. Af Peter Egge. – Lidt om Kræft. – Dyrenes Kløgt.
Med Billeder. –- Smaastykker for Børn: –- Tobak3posen. Med Billeder. –
Fluen som Atlet og Jonglør. Med Billeder. – Pindsvinet som Æbletyv. Med
Billede. – Mere Kjærlighed. Digt.
Billeder fra Norge.
Grindaheim i Valdres. – Ved Tyin i Jotunheimen. – Fra Hjørundfjord
i Søondmøre. – Parti fra Langesund. – Brandval Kirke i Solør. – Fra
Søndfjord. – Digermulen i Svolvær. – Fra Hunselven ved Gjøvik. – Parti
fra Bodø. – Fra Lillehammer. – Parti fra Ulnæs. – Fjeldheim. – Vangs
mjøsen i Valdres. – Strandefjord. – Parti fra Fosheim. –- Bægna ved
Frydenlund. – Parti ved Pollfossen. – Ved Djupvandet i Geiranger.. –
Støtten ved Sinclairs Grav, Skottelaaven og Tretten Bro i Gudbrandsdalen.
– Otta i Gudbrandsdalen med Omgivelser. – Bjørnstad Gaard i Vaage.
familie-Läsning No. 32.
Der er endnu et lidet Restoplag af Familie-Læsning No. 32, der kan faaes som Præ
mie for 1.25 i Forskud. Denne Bog er udgivet med specielt Hensyn til Ungdommen,
som vil finde megen Læsning i den, som den vil sætte stor Pris paa. Fra alle Kanter har
vi modtaget rosende Breve om dette Bind af Familie-Læsning.
Her er Indholdslisten af No.32:
«»Resleblakken». Af I. B. Bull. – Oleanas Klokke. Af »«Dikken» – Ole Pe
dersen Tømmermærker. Af Hans Aanrud. –- Vesle Marta og Maanen. Af Per
Sivle. –- Dutken Margrete. Af L. Kjølstad. – Due over Oøg. Af Jacob V. Bull.
– Erling Skjalgsson. Digt af Per Sivle. Ill. – Ferdinands Abekatter. Af
» Dikken». – »Margrete Kind». Af «Dikken» – Kur mod Gigt. Fortælling af Os
car Tybring. – Det srygtelige Spøgelse. Af Signe Greve. – Aber som ligner
Mennesker. Ill. – Hvorledes jeg faldt ud med Nhrmager Krause. Af –Tikken».
Lille Lise. Af Signe Greve. Illustreret. – Kattepus. Med D Billeder. – En
Juledrøm og hvorledes den blev sand. Fortælling. – Frilin. Fortælling med Bil
lede. Af Per Sible. – En Hunømandsfamilie. Fortælling fra Svensk af Lea. –
Dybt nede i Havet. Med Billede. –- »The Three Bears». For .maabørn. 12
Illustrationer. – »The Roosevelt Bears on a Farm». 1 Billeder. Tamme Bjørne.
Af Gustav Schrøder. Oversat fra Svensk. – Fuglenes Redecbygning. Efter F.
Pouchet. Med 3 Billeder. – Ten taknemmelige Bjørn. Med Billede.
At løfte et Menneske paa Fingerspidserne. – Pit, Pot, Nøt. Tre komiske Bil
leder. - Hanen han sutret og tutret og graat. Illustreret:. - Pns, Pus! – Den
lille Tordenskjold. Humoreske. Illustreret. – Hurra for Snemanden. Humoreske.
4 Billeder. – Et tusenaarigt Eventyr. – Den balancerende Bandbøtte. –- Den
svømmende Naal. - Da Sam solgte Blomster. - Bamse, Binne og Bimban.
Illustreret. – Kraake. Af Per Sivle. – Overtrumfet. – Den sfiffige Slughals.
Med d Billeder. – Den brændende Hængekøie. – Ægget i Karaffelen. – Middag
hjemme. Helsides Billede. – Kan Tyrene tænke? – Tigerfangsten paa Zumatra.
– Bjørnehistorier. – Det brændende Lommetørklæde. – Fyrstikkens Kraftytring.
Den, som graver en Grav. Humoristisk. Tre Billeder. – En meget trolig
Historie. Billeder – For Gutter. – Der kan komme saa meget iveien for en. Fire
humoristiske Billeder. – Elg ved Vintertid i Norge. – Lydighed. – Barnerim.
Den tro Tjener. –- Skomageren med Støvlerne. Med Billeder. – Dette er en
opfindsom Alder. Humoristisk. – En Nissehistorie. Humoristisk. 5 Billeder. –
Sandt Mod. – Ekko. – Pigen i Hønsehnset. – Den lille Ole. – En klog og tro
Hund. Humoristisk. – Per, Paal og Espen Askelad. Med 3 Billeder.
Subskriptions-Blanket.
Indlagt findes 81.25 for hvilket send Decorah-Posten og
Ved Arnen til 1ste Januar 1912.
Mad... otte otte to tdbooodo:
–MRost Ossire............... eet dtodttj
Conuny.............. eet State of..........eepettttſtet
Som Præmie sid... tre edeeetttttok.r
Smaastykker i No. 32:
37te Aaraana.