Decorah-posten og ved arnen. [volume], January 27, 1911, Image 4

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
W
Af I Uh s
Udrommer hver Tirodag og Fredag.
Nbonnemento-Bilkaar:
St TremplaretAar...................... 1.2
Et Exemplar et haldt Aar...................
Et Exemplar 3 Maaneder.................... .30
Et Exemplar et Aar til Tanada............... 1.90
Til Norge, Sderige eNcr Danmark............. 2.00
Eubskriptionssornnelse. Adresselappen paa
dver Adonnents Blad viser, til hdlken Tid Tubstri
tionen er betalt. og denne Adresselap er Subskriben
tens Kvitterrng. Bladet cr betalt op til den angivne
Dato i det Aar, som er opgivet paa Lappen. Hdis
denne Dato ikke sorandres inden et Par Ngers Tid
ester at Subskription er indsendt. ajøûr Subskridenter,
ne os en Tjeneste ved at underette os derom. Vcd
Indsendelse af Subskriptionsfornyelse er det af Vig.
tighed. at Natnet skrivet nøragtig som paa Adretse
lavpen.
Veſtngesorsendelser. - Send Penge med Vost
Money Order. Express Crder. Bank Traft eller regi
streret Brev. Tend ikke «private Checkt», canadiske
Benge eller canadiske ssrimerker.
Forandring as Adresse. –ukbskribenter maa i
Til taælde as Adresseforandring altid huske paa at op.
give saavel sin forrige som sin nuværende Adresse,
ellers kan Adressen ikke forandres paa Bladet.
B. ANUNDSEN FUBLISHING C0.
Decorah. lowa.
Orm ar Duconan, loma, rnvnn 1ms Act or Comannts os
sm
f.
I Norge gjør man sig ganske store
Forhaabninger om gode Resultater
for den norske Amerikalinje af den
amerikanske Regjerings Optræden
overfor den mægtige NKombination,
som bestaar mellem de store Atlanter
havslinjer. Følgende Udtalelse er
hentet fra –Ørebladet»:
»Et stort Held for den norske Ame
rikalinje er det, at den amerikanske
Regjering nu har optaget en energisk
Kamp mod Atlanterhavs-Poolen, og
de Misbrug, denne har gjort af sin
mægtige Cammenslutning. Dengang
Dannelsen as den norske Amerikalinje
først kom paa Tale, var netop »«Poo
len» en af de Ting, som vakte størst
Betænkelighed. Den var, efter sag
kyndige Udtalelser, ikke nogen absolut
Hindring for den norske Linje. Men
fra aile Hold erkjendtes det, at den
langt fra var af det gode. Naar den
store Dampskibstrusts Magt nu for
haabentligvis bliver brudt, er der
strar større Chancer for, at den nor
ske Linje ikke bare faar en god Start,
men at den ogsaa kan se Fremtiden
imøde ganske lyst. Udviklingen af de
amerikanske Myndigheders Kamp
mod »«Paolen» vil imødesees med
største Interesse herhjemme. Anta
gelig er Sagen bragt iorden om ikke
længe, og en Redegjørelse for den be
drede Situation vil da kunne fore
ligge, naar der i Februar afholdes
ertraordinær (eneralforsamling i
den norske Amerikalinje her i Byen.»
Skal vi nn ogsaa begynde at ap
plaudere i Kirkerne? Spørgsmaalet
er for ramme Alvor reist af ingen
mindre Personage end Forbundsse
nator Lafe Young af Jowa, som for
leden holdt en Tale for RPreiterne i
Des Moines, hvori ban erklærede, at
det vilde være meget heldig, om den
Skik blev indført, at Menigheden til
klappede Presten sit Bifald, naar
han sagde noget. som var særlig godt
og træffende. Te amerikanske Pre-|
ster i Des Moines og Siour City har
senere været interviewet angaaende
Sagen, men JForslaget faar ikke syn
derlig Tilslutning. Kun to af de
geistlige Herrer, man har henvendt
sig til, har udtalt sig for det. De
tror, at en SEmule Applaus under
Prædikenen baade vilde virke opmun
trende paa Prædikanten og have en
god Indflydelse paa Tilhørerne, der |
paa denne Maade ligesom vilde faa
de Sandheder, der kommer fra Præ-j
dikestolen, end nderligere understre
get. Te øvrige Prestemænd er der
imod af den Mening, at Applaus i|
Kirken baade vilde virke forstyrrende
paa den kirkelige Andagt, og betage
Gudstjenesten den kirkelige Rærdig
hed, som Sømmelighesdhensyn og
god Tradition tilsiger. Den største
sfsare ved at indsøre en slig Skik vil
de vel forresten være den Jristelse,
som enkelte Prædikanter derved vilde
udsættes for, til at søge at behage sine
Tilhørere, sige Ting, som var særlig
beregnet paa at afvinde dem Ros og
Bifald. I Kirken, hvor den evige
Sandhed altid bør lyde, hafkortet og
uforfalsket, gaar det ikke an at lægge
særlig Vægt paa det underholdende,
om end det, som virker æstetisk stø
dende, selvsølgelig bør undgaaes og
med Lethed ogsaa kan undgaaes,
saameget mere som det skjønne baade
i Form og i Indhold godt kan sor
enes med det kristelige og kirkelige.
Om vi i denne Forbindelse skulde
driste os til at udtale en Tanke om
vore egne norsk-amerikanske Prester
saa vilde vi sige, at flere af dem tur
be finde det formaalstjenlig at give
sine Prædikener en enklere og smuk
kere, og for den Sags Skyld gjerne
en mere moderne Form – ikke for at
vinde Ros og Bifald, hellerikke som
nogen Indrømmelse til den moderne
teologiske Retning, men for at de
Sandheder, de forkynder, kanske af
mange vilde blive saameget bedre for
staaet og sat saa meget høiere Pris
paa. Men fra dette til at gjøre Præ
dikenen til et underholdende Fore
drag med teatralsk Rabalder i Form
af Haandklap og lignende Vifalds
ntringer, er rigtignok et langt Stykke,
og vi tror ikke, det er til at beklage
sig over, at der ialfald blandt os
Norske er liden Ndsigt til, at vi no
gensinde kommer saa langt.
Rockefeller-Legatet.
Bestyrelsen for det af John D.
Rockefeller oprettede Legat paa $10,.
mM), hvis Renter skal anvendes
til Støtte as Universiteter og «Colle
ger og til Pensionering af Lærere,
holdt den 24de ds. sit Aarsmøde i
New NYork og foretog den aarlige
Uddeling.
Blandt de Institutioner, som iaar
erholdt Bidrag, var Carleton Colle
ge i Northfield, Minn. der skjænke
des et Bidrag as ’;100,000, og Da
kota Wesleyan Universitet i Mitchell,
S. Dak., som fik 850,000.
Staalverket i Duluth.
Fra Duluth, Minn., meldes, at
Arbeidet paa det kjæmpemæøssige
SØtaalverk, som til et Nostende af
mange Millioner Tollars opføres i
Byens Omegn af United States
Steel Corporation, skrider rask frem
ad, og at flere af Bygningerne alle
rede er begyndt at hæve sig over sine
(8rundmure.
Arbeidet, der uden Afbrud skal
ortsættes Vinteren igjennem, be
kjæftiger for nærværende mellem
z)d) og 400 Mand. Denne Arbeids
tyrke vi bli betydelig forøget, saa
nart Sneen gaar bort til Vaaren.
Demokratiske
L'ræsidentkandidater
Der vil i 1912 ikke mangle Demo
kraterne paa Præsidentkandidater.
Udvalget er tvertimod saa stort, at
det vi bli vanskeligt at enes om no
gen enkelt. Endog Minnesota er
repræsenteret i dette Udvalg, idet
Nongresmand Hammond, der tre
(Gange paa Rad er blovet valgt til at
reprassentere et ravrepublikansk Di
strikt, hyppig nævnes i denne Jor
bindelse.
De øvrige Kandidatemner kommer
fra mange forskjellige Stater: Gu-.
vernør Harmon sra Ohio, Guvernør
Marshall fra Indiana, Guvernør
Woodrow Wilson fra New Jerjsey,
(Guvernør Dir fra New Nork, Joss
fra Massachusetts og Hoke Smith fra
Georgia, for ikke at glemme Senator
Bailey fra Teras. Rimeligvis vil
der dukke op mange flere, inden Valg
kampen tager sin Begyndelse.
Rulsagen i Alaska.
Der er stor Fare for, berettes der
fra Washington, at de umaadelig
værdifulde Kulfelter i Alaska, der er
indbefattede i de saakaldte «Cunning
ham Claims», der foranledigede den
landsberømte Rinchot MWallinger-
Jeide, sluttelig kommer til at falde
i Nultrustens NRlør.
Mr. Ballinger og Præsident Tast
har i Jællesskab anbefalet, at disse
»«Claims» indankes for Distriktsret
ten i District of Columbia til ende
lig Afgjørelse. Mr. Ballingers Op
ponenter i Kongresson vil imidlertid
modsatte sig Anbefalingen og saale
des tvinge ham til at tage Ansvaret
med selv at afgjøre Sagen i Overens
stemmmelse med den gjældende Lov.
Dr er derfor Mulighed for, at
Ballinger vil handle i Overensstem
melse hermed og afgjøre Sagen i
Javør af det Cunninghamske Syndi
kat. ØOan vil undskylde sin Handling
med, at de lovbestemte Asgifter er be-j
talt, og at der ikke er blevet bevist,
at noget Bedrageri er begaaet.
e
Ulokkeren skulde synge alene. Det
var i en afsidesliggende Bygd paa
SØørlandet. Den faatallige Menig
hed sad andægtig paa sine Bænke, og
Prestekonen og Døtrene sad i en sær
skilt «Stol». – Nu havde de det slig
i den Bygden, at det var bare Nlokke
ren, som sang alle Salmerne (Orgel
havde de jo ikke). Og der sad da Me
nigheden med sine Salmebøger og
saa og hørte paa Klokkeren, som na
turligvis maatte anstrænge sig noget
rent alvorligt. Og ind kom der da
en fremmed Mand, og han satte sig
ned, tog Salmebogen, saa paa Nu
meret paa Tavlen og begyndte at
synge med. Men saa kom der lu
skende bort til ham en Mand, som
rørte ham med Haanden paa Skul
deren og sagde: »De skal aldrig bry
Tere med at synge – han Nlokkeren
har god Betaling, han, skjønner
Dere.» skjøn
Fra Udlandet.
Støordamperen Lusitania satte ny
Rekord paa sin sidste østgaaende Tur
over Atlanterhavet, meddele fra
London, idet den tilbagelagde 2,032
Sjømil paa 1 Dage, 18 Timer og 40
Minuter. Det blev gjennemsnitlig
en Fart af over 2514 KNnob.
Den russiske Keiserindes Helbred
er det atter galt fat med, meddeles
fra St. Petersburg. Det er Melan
koli hun lider af. Keiserparret skal
af den (Grund agte at forsøge et læn
aere Ophold ved Bad Nauheim i
Hessen, hvor de ogsaa opholdt sig en
Tid i JDgorso:nmer.
Jernbaneulykke. Et Passagertog
kolliderede i Mandags med et Kul.
træn i Nærheden af Hopkinstown i
Wales, England. Tre Vogne blev
juldstændig splintret, og mange Per
soner blev dræbt. Soldater sendtes
til Stedet for at hjælpe til med Red
ningsarbeidet, og de fandt 11 Lig
under de knuste Vogne.
En sindssyg, velklædt Herre blev
forleden Dag arresteret i Englands
VBank t London af de Detektiver, som
stadigt er stationeret der. Manden
paastod, at han var Søn af Dron
ning Victoria, og at han var kommet
til Banken for at trække ud en stor
Pengesum. I Lommen havde han
en ladt serløbet Revolver, og han
ajorde desperat Modstand.
(ft nyt Blodbad frygter man for
forestaar i Adana i det asiatiske Tyrki.
Mange af de kristne Armenieres Huse
er i Nattens Mulm og Mørke blet
merket med et rødt Kors og Ordet
» Døden» nedenunder, akkurat som
Tilfældet var forud for den store
Maøssakre for et Aars Tid siden, tele
graferes fra Athen. Distriktets Gu
vernør har anmodet om at faa til
sendt Tropper øieblikkelig, da den
stedlige Garnison ikke er at stole paa.
Politiet i London har allerede be
anyndt at træffe sine Forberedelser for
at beskytte tong Georgs Person un
der Kroningssfestlighederne i Juni
næste Sommer. De venter, at der
fra nu og indtil Kroningen vil kom
me mange Anarkister og andre far
lige Fyre fra de forskjellige Lande til
England, og Politiet har derfor alle
rede nu stillet Vagt ved alle Damp.
skibsbrygger og i alle Hoteller, og
alle mistænkeligt udseende Subjekter
vil uden videre bli arresteret og holdt
i Forvaring, indtil Kroningen er
over. Terester vil de bli udvist af
Landet.
Nyt Lusftskib. Fra Berlin medde
les, at Siemens Slchuckarts nye styr
bare Ballon, den største i sin Art, som
nogensinde er konstrueret, i Mandags
steg tilveirs for første Gang og man
øvrerede med stort Held en halv Times
Tid, hvorunder man opnaaede en
Fart af over 27 Mil i Timen. Lutft
stibet blev bygget under Overopsyn
af det militære Luftkorps og vil bli
indkjøbt for Armeen, i Særdeleshed
hvis dets Fart viser sig tilfredsstil
lende. Jartøiet er 378 Fod langt,
har sire Motorer, hver paa 125 He
stekræfter,, og ser Propeller. Det er
ogsaa forsynet med tre Gondoler, som
tilsammen rummer 50 Passagerer.
Vældigt Flaadebudget. En ertra
ordinær Bevilgning af 11 Millioner
Dollars, som det første Beløb til An
skaffelse af nye Krigsskibe, er opført
paa det nye østerrigske Budget, tele
graferes fra Wien. Dette Budget
blev i Tirsdags forelagt Rigsdagen
af Finansministeren. Østerrigs Flaa
deprogram for de kommende ser Aar
omfatter fire Dreadnoughts paa 20,
()) Tons hver, tre Ranserkrndsere,
tolv Torpedobaade og ser Under.
vandsbaade til en en samlet Udgist
af 8G62400000. Armebudgettet for
kommende Aar er samtidigt øget
med 883.600 000: det er nu oppe i
den svimlende Sum af 148 Millio
ner.
Udstillingstrætte det er, hvad de
er i Tyskland nu, meddeles fra Ber
lin. Indbydelsen fra Amerika om
Deltagelse i den projekterede Pana
maudstilling enten i New Orleans el
ler San Francisco har derfor ikke
vakt nogen større Begeistring i «das
grosse Vaterland»v. Der paastaaes,
at selv om Regjeringen yder en klæk.
kelig Sum til Deltagelse i denne Ud
stilling, saa vil der enda bli vanske
ligt at faa vakt saapas Interesse for
Sagen, at den tyske Industri og Han
del kan bli nogenlunde skikkeligt re
præsenteret. Denne Ligesælhed for
klares med, at Tyskerne nu er udstil
lingstrætte. De store Verdensudstil
linger falder for ofte paa, og Ty
skerne har fundet, at Deltagelse i dem
koster meget mere, end det smager.
Fordi hun er Kvinde. Den berøm
te franske «Videnskabskvinde» Ma
dame Curie, Radiumets Opdager, er
blet sormént Optagelse som Medlem
af det franske Videnskabsakademi,
bare fordi hun er Kvinde. Der har
nemlig aldrig siddet en Kvinde som
Medlem af Videnskabsakademiet, og
de gamle Stabeiser mente, det vilde
reflektere paa den lærde Forsamlings
Værdighed, om de skulde give en
Kvinde Plads blandt sig. Og dog er
Den 27de Januar 1911.
der faa eller ingen Medlemmer af
Akademiet, som er mere berømt for
sine Opdagelser end netop Madame
Curie. Hun er forlængst blet til
kjendt Nobelprisen. Det var dog og
saa paa Njppet, hun skulde blet op
taget; hun fik nemlig 28 Stemmer
imod 30, der faldt paa Edouard
Branly, som blev optaget.
Kur for Lammelse. Fra Wien te
legraferes, at endel Experimenter,
som i det senere har været drevet ved
Wiens Sindssygeasyl, er blet kronet
med næsten forbausende Held. Det
er Behandlingen af krybende Lam
melse, det gjælder. 23 af 86 Pati
enter, som har været behandlet, er
fuldstændig helbredet; de har gjen
vundet sin Forstand og sin Taleevne
og har kunnet gjenoptage sin borger
lige Virksomhed. Lægerne opdagede
rent tilfældigvis, at Patienter, der
blev angrebne af Feber af en eller
anden Art, bedredes meget med Hen
syn til sin Lammelse, og de begyndte
saa sine Experimenter med at frem
kalde kunstig Feber ved Hjælp af
utochs Tuberkulin i Forbindelse med
et Par andre Midler, og Resultatet
har altsaa været langt over Forvent
ning godt. Den nye Behandling skal
være aldeles ufarlig for Patienterne.
Hidtil har Lammelse været anseet for
absolut uhelbredelig.
Washington-Brev
Washington, T. C., 17. Jan. 1911.
Som Sagerne nu staar, vil Kon
gressen have al den Tid, der endnu er
tilbage af den korte Session, nødig
for at faa vedtaget de absolut nød
vendige Bevbilgninger. Enkelte kloge
voveder vil endog vide, at dette ikke
paa nogen Maade kan lade sig gjøre,
og at en Extrasession bil blive nød
vendig. De paastaar, at Huset har
kjævlet saa længe om Reglementet, at
dette tilslut har saaet en Form, der
umuliggjør al Fortgang med Lov-|(
arbeidet. At nogen anden dro s
ning end netop den, der direkte ved
kommer Bevilgningerne, kan komme
under Behandling, har man sat en
Stopper for ved at sætte et Lovfor
slag om Revision af de almindelkge
Love øverst paa KRallenderen. En
hver ved, at dette Forslag er for vidt
løftigt til at kunne faa nogen Afgjø
relse, men det gjør dog god Tjeneste,
idet det umuliggjør Behandlingen af
anden, mere nyttig og aktuel Lovgtv
ning
Dette Snak om Erxtrasession er dog
rimeligvis kun et Skræmmeskud.
Man hører det hvert eneste Aar, men
yderst sjælden bliver der nogen Extra
session. I de sidste Dage af Sessio
nen vedtages i al Hast alle nødven
dige Bevilgninger, og Senatorer og
Nepræsentanter drager hjemad, sær
deles tilfredse med sig selv og i Jølel
sen af at have gjort sin Pligt. Om
der maaske sindes nogen, som ikke er
saa sikker paa, at denne Følelse fra
Lovgivernes Side er berettiget, saa
er dette bare et Udslag af den gamle
Regel, at ingen kan gjøre alle tillags,
og at offentlige Embedsmænd altid er
udsat for Kritik. Vor Kongres staar
visselig, hvad Medlemmernes Intel
ligents, Hæderlighed og Jædrelands
kjærlighed angaar, fuldkommen paa
Oøide med andre Landes. Dette er
maaske ikke meget sagt, men det er
dog alt, hvad man kan vente.
De af vore Landsmænd i Kongres
sen, der tilbragte Juleferierne i sine
respektive Hjem, nemlig (V. N. Hau
gen fra Jowa og A. I. Grønna fra
Nord Dakota, er forlængst tilbage
igjen. Grønna bliver «hvis Nedskri
veren ikke tager feil idag valgt til
Forbundssenator af Legislaturen i
sin Stat. Han fandt dog ikke at kun
ne overvære denne Begivenhed, men
kom tilbage for at være paa sin Post
i Huset til det sidste. Den 1ste JFe
bruar tiltræder han rimeligvis sin
nye Værdighed, og Nord Dakota vil
fra da af kun have en Repræsentant
i Huset indtil 1de Marts, da Helge
sons Termin begynder. Sidstnævnte
vil dog neppr overtage Stillingens
aktive Arbeide før i Begyndelsen af
Decomber, da den nye Kongres sam
sammentræder det vil da sige, om
min ovenfor udtalte Antagelse, at der
ingen Ertrasession bliver, er korrekt.
» » – |
Hovedstaden havde fra Begyndel
sen af December til Nytaarstid Be
sog af en af Nobelstiftelsen i Kristia
nias-Funktionærer 2den Sekretær og
og Bibliothekar Selmer Andersen.
Han vil under et halvt AarsOphold
studere Bibliothekvæsenet i Amerika,
og han blev her hjulpet tilrette af
Landsmænd i Kongresbibliotheket,
hvis Bibliothekar ogsaa var meget
forekommende mod ham. Han deltog
i den internationale Fredskongres
her i December og var indbuden som
Gjæst ved de selskabelige Sammen
komster. Herfra gik Reisen til Chi
cago, Minneapolis og St. Paul. I
Tvillingbyerne agter han at holde et
Par Foredrag.
Det norske Selskab havde Lørdag
sin aarlige Generalforsamling ;
Valg af Bestyrelse m. v. Valget hav
de saadant Udsald: Formand, Tor
stein Jahr; Viceformand, Freskoma-
– :
Vi nedlægger sølv Fisk
h «og «ælger direkte til Polkot
«sn ill atøor Ro«parolse 1 Pri«.
V! !ndføror den Nnesto af al
tre: Flak direkte fra Norgo,
rador, Holltnd og as
Flekerltor, og under kynd!
Volledntng at en svonsk ve
1 nkor med w Aars Erfaring
- î koregaar nu r: 1La
p e 1 vore egne man! Y1-
- - okjæidore! Chleago.
- Paa denne Maade or vi istand til at æivo vore Kuader tatd Væxt at
- e. k at. r: ikke Betaling for hvad Bæøtten. Galitet ollor La øon
hh on
d unas mundes Bord den aldate Fanat fra alle Have, hvor Artikel avarende
– s – til sit Navn og «ln Grad. og Besparelmen i onlkelite TUutælide beløber
sig ti! naa er om fem Doilars li Tønde.
or KKKkK Alld or don Onoate, der laao. hor ! ladet - «stor, fed
nv1d e ketkria. Vor KKK la or omtrent af «ammo Kvalttet, men
–L eøn mindre Flek. Vi er her i landet do ledondeo mod krvailleten al vor
? . norsko Makrel, Hamburg krydret Atd, inu raget Alld og norko Flakeeorter
men Sand os an Prorebøstilling efter de hør anførte Prjsør.
as - VI onaker at vise dig hvilken Nn Flak v! sælger og den fulde v
len: os dertor drl; v! her nogle lagt oæ e s as a:
er dig sonde os en ne Paa al den Plsk du ønsker.
Prørebentllling a 101 Morsk KKKHK Alld, stor of t: 1-Pd. Bøtter for. o1.10
or- A 102 Extra «ter ad sid, ad. Bøiter i
–. Aa e hollandek Fodølla, 2) ad. Bøiler for O loe
–. A 104 ter Irak Makrel, 1-1d. Bøetter for 1as
–i- A 105 Nord o. 2II en HMM3
–.– A 106 Nøork KKk Alld, Mad. Hetter for 1
– A 107 Ator Famllie Nakrel,1d. Bettertesn... JLoo
–.– A i: Rtrommlng, fra Ostersjøen, 1-4 Bøtter for 1.0
- a 109- Ret doarge's Hank hel rorak, 10 d. for ccoo-[T3):
–;– A 110- 41ssta rod La, 19-Fd. Bøtte foer»... E£E-io
–.– A H1lndtsrt hollandsk sid, Rogn og Melke, 134 Mig i
Norsk Torfisk. e
1 Bundter Mindre end ak Ro)
110 aa. Baundter. e. 2|
rtr Pund, Vr. Pund. Er EEZ
A 4560 Extra stor Zartfislk yŸŸ 0.15) to.17 y 4sl
A 4002- Vaaker Flske 0.04 0.163 i j;
. «;. 2-
Norske Fiskespecialiteter s. r
s(sn .
(i Kander) . -
Nedlagt ved Jonn Braadland. Stavanger. Norgø. e a
Fr. Dusin. Pr. Kande.
A 1948 Flskoboller,4 Rationer, 3.rds. Kander –KKe 1:2.15 0.23
A 1949 Fiskoboller, 2 Rattoner,11; kds.kzanalr ... 1.ao0 0.16
Al! KkJødbolter, ? Ratloner.1 HFd«. mer....... I 0.16
2 1918.kep!in;, r ser.....e ærrtlIp 0.40
A 19.6 Hitepudding,11 Hs. Kander .....ræmrraoags 0.21
A f08-Ragodo Sardimer 1!0lje o. «Damer... 1.10 0.112 y
A wos-nost sud1 Olje, No.3; Dame... Lu 0,16
Halvr Dusin en men 11lL Din.
Nedlagt Aal i Gelee. |
Pr. Duatn. Fr. Kande.
A 1995-Føte Schmtidts No. 1 Kander,2 Dusin 1 Kassen 82.10 0.20
. «
Røoget Fisk. |
A 45830 Rget Columbia River Salmon, mild cnred,25 Pd! Kaaae, for e 9Ik)
A Rget Hallbut. 4.1 Kaane. for e -1231
A 4b36 Cromart) Hloaters, 121Kasse. for as
A 1bt0- Renlds rogot Sild, Hoved, Halentnne oæ Ben Hernet. pr da Kane..... Loa
n Fragten tor 100 Pund Flak, vil ikke helsdeo alg an
aa I Et 0rd om Fragtøn. s «ond hvad det koster at «onde on oller to
mh ter. hvorfor «ti tllrJader dig at faa istand en Bestilling ler vreler omtrent
s m e 100 rund Jfor derved at faa den tulide Fordal af raae Hris det
nacktnel bliver mere Fisk end da ønsker for din ogon Familie. bed dine Venner of
e as Naboer gm at gna med paa denne Bestining os lad dem alle faa Ando!
Iom rrsl Besparelnen al den fortrinlige Flak der «aalolien kan An: til bllllæ
) vi Pris. Ind al Hk sender med en Gang os til «amme Navn, og l all-«paro Penge.
h e i Som Hxempe!l paa Fragtomkostninger er ret Ppan 100 Pund Fik 1
T a Bøtter fra (blcago til Manknto, MInn., kun 43 Ceuts. Det vil koste lige
yyn –––ysssss e y for on Høotte velende –vo eller band, øller hvilkensomhelst Vægt
hk vw under 100 rand. En Rette Ftsk, der sendes sammen med andre Varer,
hs sy ; naa det hele udgjør 100 Pund. vi dog kun koste omtrent 8 Centns fra Chl
oago tl! Mankato. rns!lrrne er ingensteds overdrevne, men du bør
lnwenaanrvel npare, hvad du kan. .
HØkrir os knmn et Rrer om hvad Slag Flek du îAnkvr, Kvaliteten NAnu-
Hvorledes Fisk høstjl)øs. meørøot paa den. Skrtr 1 hvilketsaomnelkt spros du Torabrakuge.
VI orvernættør alle Sprog. Bend Hrervet illon Æ vedlææ Hrimen. Du de rFragten, naar Flsken
ankommer. Vi vll strax sende dig nn, ny fanget Hlsk af den Slags, du tiller. V! er forberedto
paa hurtig lævertng.
Vor nyo Grooeryllsteo har to «toro apeoclolle flder
Send efter fuldstændig Prisliste af Fisk. ner
Blder af nedlagt Flso os mange Ting af rocertens, der fanes under vanllg Frias. Send nu efter vor
Prisllste paa irocerles, enten du sender os en Hrøevebestlilling ofter dette Avrortisaement øller ikko.
Læa da vore fortrinllge Thbuad om nyfanget Fisk til fuld Vægt o– fjer øn Bestilling for den Fisk
os Urocerltes, du trænger. V! garanteror slkkør Levering og Tllfredastlllelse, oller Pengene
tilbage botales.
Fanton begynder løto Marts. V1l Ga4RANTERER YVORE rISKHErRISER INDTII. Pak, 10do arRIL.
8ENn DIN FISKERESTILLING eller Anmodning om ny eet s
til det af vore Etablisseomenteor. «om er dig nærmest- 19th and Campbøll Streets,
Kansas City, eller Cnicago Aavenue Brtdæe, Chloago.
Montgomery Ward & Co., Lars
117 Ø Y os» Kantas City
ler Holther, en gammel Borger af
»District of Columbia»; Sekretær Dr.
Chas. Stangeland; Kasserer Ø.
Dysland. Til Revisorer valgtes Juul
Dieserud og Chas. Tellefsen. Det be
sluttedes at afholde en Fest med Da
mer i Februar og til Arrangements
komite valgtes Juul Dieserud, Sena
tor A. I. Grønna og John L. Erik.
son.
Ved Juletid havde Deres Brevskri
ver et kjærkomment Besøg af Post.
mester A. R. Erickson fra Bemidji,
Minn. Han kom sammen med Kon
aresmand Halvor Steenerson. Post
mesteren har den Ære at være den
eneste i Minnesota der foreløbig vil
faa en Postsvarebank i JForbindelse
med sit Postkontor. Han var da i
Hovedstaden efter Anmodning fra
Rostministeren Èmed hvem han havde
en længere Raadslagning. Ericksoy,
der havde sin Hustru med, aflagde
Juleaften et Vesøg i det hvide Hus,
og der havde de en længere Samtale
med Præsidenten. De introduceredes
af Kongresmand Steenerjslon..
Postmester Erickson er en ægte
Nordmand af den kraftigste og sun
deste Type og i sine.bedste Aar. Han
er født i Sarpsborg og kom for om
trent tyve Aar siden til Amerika. Den
første Nordmand,. han traf der, var
nuværende Kongresmand Halvor
Steenerson. De belv strar Venner
og har været det hele Tiden siden.
Ingen af dem har havt Grund til at
fortryde dette. R. S.
Et Forslag.*)
Sammenslutning af Bygdelagene i en
Fællevorganisation.
Fergus Falls, Minn., Jan. 1911
Tanten om Sammenslutning og Sam
arbeide mellem Nordmænd i Amerika
vinder mere og mere Tilslutning. Ikke
det, som skiller os, men det, som binder
or sammen, er det, som nu staar i For
grunden. Skal det bli saa, at vi skal
bindes sammen i fælles Virke og god
Forstaaelse, da maa det bli klart for os,
hvilte de Ting er, som kan tjene til at
binde, og hvad det er, som skiller.
Der er Ting, som skiller, Ting, som
er af den Natur, at vi ikte kan drage dem
med ind i natiønalt Fællesarbeide uden
at de gjør dette Urbeide vanskelig. Der
er ogsaa Ting, som binder, og det er
disse, som maa danne Grundlaget for
Samarbeidet. De skillende Ting maa
holdes udenfor; de bindende Ting maa
bli Hovedsagen. s ;
Det, som bi os sammen, er vort
Sprog, vore foltélige Traditioner, vor
Historie, vor Literatur og alt, som hører
os til som Folt af en Rod. Skal vi med
Held staa sammen i fast Organisation,
da maa denne Organisation, repræsen
tere tun rent nationale Formaal og intet
andet.
Bygdelagene er organiseret paa Basis
af Fællesskabet i Bygdeinteresser, det er
») Raagrund af on meningsforstyrrende
Ombrækkerseil i denne Artikel i sidste
No., hidsættes den herved paany.
«D.-P.» Red.
de fælles Minder og Bygdeeiendommelig
heder – et Stykke af det nationale
vi dyrker i disse Lag. Alt andet holder
vi udenfor. Alle Nordmænd i Amerika
kan slaa sig til et af Bygdelagene. De
Bygder, som endnu ikke er organiserede,
kan bli det. Det cr nu let at faa istand
e: Bygdelag. De tyve Lag, som allerede
eristerer, har vist Veien.
Men Bygdelag som endelige Formaal
i sig selv er ikke tjenlig for os i dette store
Land, hvor det gjælder at hævde vor
Stilling som Folk; men som Middel og
Vei til Sammenslutning i folkelig Helor
ganisation er Bygdelagene fortrinlig
skikket, fortrinligere end nogen anden
Klasse af norske Organisationer i dette
Land. Fællesinteresser for Bygdelage
ne er nationale Interesser. Det, som de
samlede Bygdelags Interesser munder ud
i, er hele Folkets samlede Interesser.
Som Individ kan jeg have fælles In
teresser med alle dem, som hører til et
Assuranceselskab, eller med den, som vir
ker for specielle kirkelige Formaal o.s.v.;
disse Interesser kan jeg dyrke som rent
personlige Formaal uanset mit Forhold
til mit Folk som national Enhed, men
disse personlige Interesser kan jeg ikke
drage med ind i mine Interesser som
Bygdelagsmand og Nordmand, uden at
de vil lede bort fra det, som er nationalt
i Formaal og Forpligtelse. Bygdela
gene er derfor de Organisationer, som
mest direkte og naturlig kan danne
Grundlaget for en Fællesorganisation.
For at være effektiv maa denne Fæl
lesorganisation være repræsenta
t i v, altsaa ikke en Organisation af In
divider, men en Organisation af ansvar
lige Repræsentanter, saa de handler i
Fælleslaget ikke for sig selv som Indivi
der, men for den Gruppe af Personer,
hvis Mandat de er valgt til at udøve.
Her vilde disse Grupper blive Bygdela
gene. Bygdelagene vælger Repræsentan
ter, som sidder som Medlemmer af Fæl
lesorganisationen gjennem den Valgpe
riode, som maatte bestemmes af Konsti
tuenterne af Fælleslaget.
Det er deri, at Det norske Selskab har
manglet effektiv Styrke, at det har væ
ret et Lag af Individer uden Ansvar lige
overfor større Grupper. Medlemmerne
af Det norske Selskab har handlet for sig
selv, ikke som Repræsentanter valgte der
til af det norske Folk i Amerika. En
norsk Fællesorganisation maatte bli et
Slags Folketing, som med repræsentativ
Myndighed kunde handle paa hele Folkets
Vegne og vide, at denne Myndighed var
givet dem og ikke bare taget.
Af det som er sagt, vil den opmerk
somme Læser kunne bedømme det For
slag, som jeg nu vil gjøre til en Fælles
organisation for Nordmænd i Amerika.
Altsaa: Jeg vil foreslaa, at Det nor
ske. Selskab i Amerika opfordrer alle
Bygdelag til at sende hver en Repræsen
tant til at møde i Minneapolip næste
Høst i Fair-Ugen, og at disse Repræsen
tanter forhandler om Dannelsen og Or
ganisation af et norsk-amerikansk Folke
ting. Dette Folketing kunde gjerne kal
des «Det norske Selskab i Amerika», vi
er jo vant til det Navn, og det kunde godt
dække den nye Tanke og det nye Indhold.
Der er gode Grunde for at beholde dette
Navn; thi Selskabet har været natio
e e e
rettet. har det gjort for alt Folket; des
uden har det nu faaet visse Midler at
raade over, som skal anvendes nationalt;
Forskjellen vilde bli at Selskabet herefter
handlet med repræsentativ Myn
dighed og ad ak med di-
37te Aargang.
rekte Myndighed. Dette Repræsen
tantskab kunde jo inkorporeres, saa det
kunde handle med legal Myndighed i Be
siddelsen og Administrationen af alle
Midler, som overdroges til Forvaltning.
For at føre Sagen ud i Detaljer vil
jeg ogsaa foreslaa, at Repræsentationen
i det nye Fælleslag sker paa Grundlag af
et bestemt Forholdstal, dog saa, at hvert
Bygdelag skal have mindst en Repræsen
tant. Lad 500 være Forholdstallet. Et
Lag med 500 Medlemmer eller mindre
vilde have Ret til en Repræsentant, et
Lag med 500, men mindre end et 1,000
Medlemmer vilde have to Repræsentan
ter, mellem 1,000 og 1,000 tre Repræ
sentanter o.s.v.
Disse Repræjsentanter tjener hver tre
Aar, men kan gjenvælges for en Ter
min til, men for mere end to Terminer
kan ingen vælges.
Fællesformanden vælges af Repræsen
tantskabet nd af dets Midte, men den
samme Formand kan ikke tjene mere end
to paa hinanden følgende Terminer. De
andre Embedsmænd i Mfællesorganisa
tionen vælges ogsaa af Repræsentantska
bet ud af dets egen Midte, og deres
Embedstid bestemmes af Repræsentant
skabet, men maa ikke overskride tre paa
hinanden følgende Aar. Bestyrelsen ud
gjør ogsaa Korporationens Direktion.
Jeg vil foreslaa, at Fællesorganisa
tionen har sit eget Organ, som altsaa
vilde bli Fællesorgan for alle Bygdelag
og dets Repræsentantskab i det nye nor
ske Selskab. Nu foreligger allerede to
Skrifter, som begge gjør Krav paa at re
præsentere det Norskhedsarbeide, som her
er omtalt, – det er «Kvartalskrift», ud
givet af Det norske Selskab og «Sam
band», udgivet af en privat Korporation
opstaaet blandt Valdriserne med Prof.
Veblen som Redaktør og ledende Mand.
Disse to Skrifter burde efter min Me
ning slaaes sammen til et Fællesorgan
paa den Vis, at det nye Fælleslag gives
fuld Ret til at kontrolere det og over
tage det financielle Ansvar efter slig
Overenskomst, som mindelig kan gjøres
mellem Fællesorganisationen og de nubæ
rende Eiere, og fuldt betryggende for det
nye Repræsentantskab. Vil de to Skrif
ters Eiere ikke gaa ind paa dette, saa stif
ter Selskabet et nyt Organ, som paa en
hver Maade blir repræsentativt for Byg
delagene og deres nye Fællesorganisa
tion – det nye Norske Selskab.
Den Plan, som her er kastet ud, anbe
fale3 til Diskussion. Andre kan ha tænkt
denne Sag idjjennem og være istand til
at komme med Bidrag, som vil udfylde og
forbedre den her nævnte Plan. Jo sim
plere det kan ske, des lettere vil Planen
arbeide. Kun det bør altid haves isinde,
at Løsningen af norsk Fællesarbeide og
Samarbeide maa komme paa Grundlag
af rent nationale Interesser. Gaar
man udenom det, saa blir der strar Klud
der. D. G Rista d.
Dansk Fest i Chicago. Medlem
mer af den danske Forening »«Dania»,
den ældste danske Forening i Chicago,
havde Søndag Aften Banket og Bal
i Auditorium Hotel. Der var om
trent 300 tilstede. Paa Komiteen for
den vellykkede Fest var James Hen,
James Skallerup, Christian Nørre
gaard, J. C. Hansen og Adolph Chri
stensen.
maslinen ureen; er modt i
Ø! er alt vi kan ene e
maae at bære Den atøv godt Ardeide
og gaar let.