Decorah-posten og ved arnen. [volume], April 07, 1911, Image 3

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
37te Aaraana.
KorreSspondance
KNorrespondancer uden Navn og N e ikke det mtndste til;
de i ikke engang sjeanemtahte Usltdaikkvuen Navnet din i
gfkrnrliggrort. medmindre vedkommende Korreipondent ønsker det, men
daktionen maa have hans fulde Navn og Adresse. :: 1: it ti
Fra Saulkl Center, Minn.
Vi har havt en mild Vinter herom
kring med kun lidet Sne. Sidste Aars
Avling blev ikke saa ilde endda, skjønt det
bar ganske tørt hele Sommeren igjennem.
En venlig Hilsen til Bladets Redaktør
og alle dets Læsere fra en Krylling.
Nels O. Holth.
Fra Kathryn, N. Dak.
Denne By er beliggende i det kolde
Belte, især paa Vintertiden, men vi har
dog havt en ganske regelmæssig Jern
baneforbindelse, saa vi har læst »Deco
rah-Posten» noksaa punktlig. Ikke langt
herfra ligger det naturskjønne Sted Ft.
Ransom. Der er to (General Stores, et
Kjødudsalg, en Bank samt et Møllebrug,
som nyttiggjøær næsten hver eneste Vand
draabe, som rinder herforbi i Sheyenne
River. Det er selvsagt at man her bilde
ønske sig, en Jernbaneforbindelse. En
venlig Hilsen. Rambler.
Fra New Ridchmond, Wis.
Sidstleden December tog jeg mig en
Tur til Texas efter et Fravær af 22 Aar,
og det var meget interessant at træffe og
tale med gamle Bekjendte der. Det var
rart at komme did, thi for der var det
fuld Sommer. Søndag før Jul var der
68 Graders Varme men god frisk Luft.
Eftersom jeg kunde forstaa var der Vel
stand og god Forstaaelse blandt Far
merne der i McLennan County. Hoved
produkterne der er Bomuld. Jeg besøgte
fire Byer, nemlig Clifton, Valley Mills
og Crawford, som er en af Teras's større
Byer. En venlig Hilsen.
A. J. Janson.
Fra Woodville, Wis.
Samtidig som jeg betaler min Ven
*»Decorah-Posten» for et Aar til, saa vil
jeg faa Lov at takke den saa meget for
det gamle Aar. Lialedes vil jeg takke for
Navnestempelen, som jeg fik ifjor. Dette
bar en nyttig Præmie og en som enhver
burde have. »Decorah-Posten» er et
godt Blad, det er sikkert.
Sidste Sommer var svært tør, men vi
fik alligevel en god Avling, og hvis vi
dette Aar kan faa mere Regn, saa haa
ber bi der blir en endnu rigere Høst end
sidste Sommer.
»Decorah-Posten» og dens Personale
samt dens Tusinder af Læsere ønskes alt
godt. Andrew G. Loken.
Fra Nelson, Minn.
Vi har havt fin Vinter med nogle kol
de Dage og saapas Sne, at det gik godt
med Slæde en Tid, men nu maa vi til
med Vogn igjen. Det var tørt sidste
Sommer, men Avlingen blev god allige
vel, og saa gode Priser er der nu for al
ting, at ingen kan klage. Ja, saa faar
jeg sige lidt om vor By Nelson. Den
ligger 6 Mil østenfor Alexandria, der er
rort Countysæde. Her kan man faa kjøbt
hvad det skal bære undtagen berusende
Drikke, men det kan vi godt undvære.
Ogsaa her er mange Pebersvende, men
det er ikke Jenternes Skyld, da der er
mange af dem her, belt fra 50-Aarsalde
ren og nedover.
Jeg vil tilsidst sige Tak for det gode
Læsestof som »«Posten» bringer os, og jeg
ønsker dens Redaktion og Læsere alt godt.
O. O. Bradtsberg.
Fra Sentinel Butte, N. Dak.
Her har bæret en fin Vinter med lidet
Sne. Sidste Sommer var her nok lidt
tørt, men Farmerne fik god Avling, og
saa var det saa svære Vriser, at det ser
godt ud for Vinteren. Her har været
meget Homesteadland, men nu er det næ
sten alt optaget. Man er ikke saa nøie
regnende, om der er en 10 a 12 »Buttes»
paa det. Endel Jernbaneland er der
endnu tilbage. Her er ikke mange Fami
lier, men en Masse Pebersvende. Disse
Stakler bliver ligesom rædde, naar de ser
en Jente, thi de lever jo ligesom i kun
sin egen snevre Verden. Det er forre
sten ikke saa godt for dem heller, Stak
kars, da de skal koge, bage og stelle i Hu
set, og saa dyrke Jorden ved Siden af.
De burde have lidt Opmuntring.
Bedste Ønsker til Bladets Læsere og
Redaktør.
Dakota-Jente.
Fra Brock, Sask., Canada.
Jeg vil skrive nogle Ord til »«Decorah-
Posten» og lade den vide, at jeg ikke har
frosset ihjæl i Vinter, endskjønt vi havde
det noksaa koldt i Januar, men nu i Fe
bruar har bi havt vent Veir, saa bi kan
jo ikke klage, især da bi har Udsigter til
et godt Aar. Sidste Sommer havde vi
itke meget Avling, og det var vist Til
fældet paa mange Steder.
Herrundt er der ikke mange Norske,
men mest Skotlændere, Engelskmænd og
o nogle Canadiere. Men vi faa Norske
som er, vi er af det gode Slags, især tror
jeg det da, som er Ringeriking. Slemt er
det dog, at de fleste af de norske her er
Pebersvende, men de kan ikke hjælpe det,
COPENHAGEN SNUFF
CARANTI FOR KVALITET OG RENHED.
COPENHAGEN SNUFF er tilberedt af den bedste, gamle, rige, stærk aro
matiske Bladtobak, til hvilke kun saadanne Ingredienser er tilsat. som er naturlige
Blandingstofter til Bladtobak og absolut rene Aroma-Ehkstralcter. Snusmalingspro
cessen bibeholder Tobakkens gode Ezrenskaber, og alle de bitre Stoftker og Syrer.,
som findes i naturlig Bladtobak borttages.
COPENHAGEN SNUFF ER DEN BEDSTE BAADE TIL SKRAA OC
SNUSNINCG.
Facsimile af Garanti i hver. .
Farlang Copenkagen Øaulk. Z .
stakkar, thi her findes der næsten ikke
Jenter.
Tilslut saa en venlig Hilsen til Bla
dts Redaktion og dets store Læsekreds.
ø Martha paa Haugen.
Fra Melvina, Monroe Co., Wis.
Melvina er en noksaa trivelig liden
Plads, men efter Alderen er den ikke stor.
Den har to General Stores, to Jern
varebutiker, et Hotel, et Kjødudsalg, en
Feedmølle, et Creamery, Kirke og Skole
hus, Lumber Yard, Smidje og endelig
to Salooner. Alle Forretningsfolk ser ud
til at giøre det godt.
Farmerne har ogsaa begyndt at ajøre
Forreming, idet de for et Rar Aar siden
organiserede sig og traadte ind i Ameri
can Society of Egquity, og kan saaledes
selv sende alle sine Produkter. De har
fundet, at det til sine Tider lønner sig
vel saa godt at skjærpe Blyanten som
Spaden og Hoen.
Her drives med blandet Farming, og
der opdrættes Kreaturer, Sauer og Gri
ser. Der avles ganske meget Tobak og
lidt Sukkerroer. Sidste Aars Avling
blev ikke stor, da der var fortørt, men vi
faar haabe det blir bedre iaar.
Tilslut vil jeg ønske «Posten»3 Redak
tør, Personale og Læsere Lykke og Held.
En Farmer.
Fra (Erhard, Minn.
Jeg vil først sige Tak for Bladets gode
Læsestof. Det første jeg ser efter er Bre
vene fra Pebersvendene i Nord Dakota,
thi da jeg selv har havt samme Skjæbne,
saa interesserer seg mig for dem. Jeg
ser saa meget om Pandekagestegning,
men da foretrækker jeg Minnesota, thi
her far vi Brødet færdigt lige til Huset.
Jeg saa en skrive fra Minot, at han
var inde for at begynde et Hedemar
kingslag, og det understøtter jeg.
Vor nærmeste By er altsaa Erhard.
Den har en noksaa stor Befolkning. Jeg
anslaar Antallet af det svage Kjøn til
omkring 10, og da mangler det bare 00
paa 100. Af det stærkere Slags er der
endel flere. Byen har to Elevators, to
Grocery Stores, et Hardware Store, en
Lumber Hard, en Smidje og et Creame
ry, saa dermed er hele Byen beskrevet.
Landet behøver jeg ikke at beskrive, da
det ligger i den saa 4bekjendte Park Re
gion. Tilslut en Hilsen til »Posten»s
Personale og alle dens Læsere.
Emil Storhoff.
Fra Hamilton Lake, Alta., Canada.
Jeg ser i Bladet, at de fleste klager over
haard Vinter, men her har Vinteren væ
ret nok saa fin. Lige til Jul havde vi
rigtig fint Veir, men hele Januar var
det jo lidt rusket og koldt, dog ikke til at
llage over. Vi faar huske paa, at det var
midtvinters. Februar kom fin og blank.
Vi har heller ikke saa meget Sne, lidt
over en Fod paa jevn Mark. Sidste Som
mer var her tørt som paa alle andre Ste
der, men saa var her heller ikke saa meget
indsaaet, da de fleste var Nysettlere, in
gen havde været her over to Aar. Vi har
37 Mil til nærmeste Station, men til
Sommeren skal der lægges Jernbane 60
Mil udover her forbi, og da vil di føle
os mere hjemme og tilfreds, da vi har
baade fint og godt Land, alt optaget som
er frit, og alle er de vel tilfreds. Vi har
allerede et stort Skolehus, og der er paa
tale at bygge Kirke til Zommeren. En
Methodistprest betjener os her hver anden
Søndag, og Ungdomsforening og Søn
dagsskole har vi, saa yi lever ikke saa al
deles bort i Hedenskabet, trods at vi er
Nybyagere. Mange, der føor boede i
Torvhntter, har nu store og pene Huse.
Saa vil jeg sige saa mange Tak til »«Ro
sten» for alt det gode Læsestof som den
og «Ved Arnen» bringer os, og endelig
en hjertelig Hilsen til alle «PRosten»s
Læsere. En Abonnent.
Fra Denison, Minn.
Dette nye Aar, 1911, begyndte med
Sne, Storm og Kulde, der varede til om
kring den 18de Jan.. da begyndte det
med Tøveir og ganske stadigt mildt og
pent Veir til nu den første Ugen i Marts.
Men det milde Veir saa ud til at bringe
med sig den bekjendte La Grippe, og en
del andre Sygdomme, saa der har været
mange her i denne Omegn og paa andre
Steder, som nu en Tid har været daar
lige af forskjellige Sygdomme. Haaber
at det værste er overstaaet for en Tid, da
Vaaren nu nærmer sig. En af vore
gamle Tettlere her har for en Tid siden
faaet Hjemlov. Denne Mand var Bøie
K. Norsving, som hensov den 20de Jan.
sidstleden, som før berettet i »Decorah-
Posten». Jeg vil dog faa Lov til at sige
nogle Ord. om denne Mand og hans Fa
milie. Jeg kom i nærmere Bekjendtskab
med ham da jeg arbeidede hos ham endel
af Vinteren og Sommeren 1882, og vi
har altid siden staaet i Venskabsforhold.
For nogle Aar siden blev vi adskilte i
kirkelig Forbindelse, idet han tilhørte den
Norske .Tynode og jeg den Forenede Kirke,
men derfor var di lige gode Venner. Jeg
tror, som en vis Mand sagde engang, at
man ikke skal betragte hinanden en
der, om man staar som Modstandere i
visse Anskuelser. Norsving var en af de
stille i Landet, en Oædersmand, som var
oprigtig og retskaffen, vennesæl og folke
kjær, og enten de hilsede paa ham eller
bad Farvel med ham, saa bar du forvis
se om at du havde truffet en trofast Ven.
Bøie sagde ofte sidste Sommer, at han
følte, at hans Naadetid snart var omme
Han dar kirkelig interesseret, og hvis
hans Helbred tillod det, saa mødte
han flittig i Herrens Hus. Mange af os
vil savne ham, men saaledes er Verdens
Gang. En venlig Øilsen til Bladets Re
daktør, Perscnalet og Læserne.
C. I. Heen.
sfra Sudcrior, Wis.
Vi har havt en temmelig streng Vin-
ter med mere Sne end vi har havt paa
flere Aar. Ovad Arbeide angaar, saa er
det ikke meget her nu. Lake Skuperior er
den store Pulsaare, som bringer Liv t
Superior, og naar den knuges af Vinte
rens Lænker, saa stilner ogsaa den travle
Larm, som hersker i Sommer- og Oøst
maanederne. Der foregaar dog en hel
Del Skogsarbeide rundt her, og Hnrerne
har været forholdsvis høie denne Vinter.
Superiors Indvaanere venter sig store
Ting af det Staalværk. som The United
States Steel Corporation nu holder paa
at bygge oppe ved St. Louis Elven, og
scm siges at skulle bli »a second Gary».
Skandinaverne er vel repræsenterede her,
saavel i Forretmngsverdenen som i
Byens Styrelse, og de har mange fine
Kirker. Det har været svært til Opstuds
og Skriverier i Dagbladene her i det sid
ste i Anledning en Taler, som var ud
sendt af et kahtholsk Bureau nede i Østen
etsteds for at tale imod Socialismen.
Han «beviste» ved en Tale, som lugtede
as .Svovel, at hver eneste en, som hynldede
socialistiske Begreber, var Gudsfornen
ter og alt andet i samme Retning, og
»vantroende» Kirkesamfund fik ogsaa sin
Snert af det. Han skrydte af, at han
i de østlige Stater havde udfordret Zo
cialister tilhøire og venstre til at disku
nms
sig; men merkelig nok, da Socialisterne
her udfordrede ham og tilbød ham frit
Forsamlingslokalc, saa stillede han saa
danne Betingelser at det var saa godt
som et Afslag, nemlig at de skulde betale
hans Reise fra Boston til Superior og
tilbage, og Union- Betaling hele Tiden.
Den katholske Biskov her har givet ham
sin varme Tilslutning, men paa den an
den Tide har ikke alene Socialisterne
men ogsaa andre, til og med Rrester,
skrevet imod ham og endog talt mod ham
i Kirkerne, saa det ser ud til, at der er en
Tel Folk her i Landet, som endnu ikke er
villige til at bøie sit Hoved under Pavens
Scepter. Men Romerkirken har en god
Organisation og arbeider efter vel lagte
Planer, saa de kan have god Grund til
at haabe, at de igjen en vakker Dag kan
sige, at «alle Veie fører til Rom». Ja,
jeg faar slutte for denne Gang med ven
lig Hilsen til «Posten» og alle dens Læ
sere. G. N.
Fra Williamette-Dalen, Oregon.
Det kunde maaske være af Interesse
for Deres ærede Læsekreds at høre lidt
angaaende Livet og Forholdene i denne
Tel af det store Vesten. Blandt Vest
kyststaterne er der neppe nogen, der for
Tiden tiltrækker sig mere Opmærksom
hed end gamle Oregon. Det synes som
om det var Forsynets Vilje, at dens
frugtbare Dale og TEletter skulde bli den
sidste store Anledning for den mindre be
midlede Mand at erholde sig et Hjem
paa rimelige Vilkaar og under Forholde,
der ikke blot kan samstilles med det bedste
i Nabostaterne, men af mange ansees for
a: være det bedste af det underfulde
Nordvesten, grænsende ud mod det store
SEtillehavs Strandr.
Det er selvfølgelig ingen ny Ting for
den ærede Læser, at der cr en Mængde aj
vore Landsmænd, der har bosat sig her
ude. Mange har allerede befolket denne
skjønneste af Vestens Dale, mellem de
to Bjergljæder fra Snd til Nord gjennem
Oregon. Her er ialt fem Millioner
Acres af dyrkbart Land, og nogle af de
ældste Fettlementer paa Stillehavskysten
er at finde her.
Byen, hvor jeg bor, er Eugene, Ore
gon, Sædet for Statens Universitet og
andre høiere Skoler, og den trediestørste
By i Oregon. Byen og dens Omegn er
yderst vakker. Der er Sletter, Skov,
Floder, smaa Bjerge og frugtbare Dale
i broget Blanding. Ihvorvel Jorden har
været mest benyttet her eog
til Meieridrift, er doa selbe Jordsmon
nets Nvalitet særlig skikket til Frugtavl,
og gjennem de senere Aar har store
Strækninger blet plantet til Frugthaver
red Æbler, Pærer og Druer. Alleslags
Bær vorer udmærket og bringer gode
RPriser vaa Markederne. I den senere
Tid har man vaabeayndt Plantning til
Valnødhaver (English Walnuts), da det
er demonstreret at den vestlige Del af
Oregon er særlig skikket for Nøddeavl.
Denne siges at være endog mere indbrin
gende end den almindelige Frugtavl.
Jea har boet i Nord Dakota, reist gjen
nrem hele Nordvesten og Canada, men
ikke fundet et mere behaaelint Klima end
her. Endog Folk fra California har kom
met hertil oa bosat sia, idet de foretræk
ker dette milde tempererede fGlima iste
denfor Californias intense Hede. Denne
Den 7de April 1911.
Vinter har det været Solskinsveir mindst
det halve af Tiden. Regnen er ikke saa
kold og haard som paa Rordkysten. Som
meren er kun middels varm. At Sund
hedstilstanden er god mai man slutte sig
og den Øjendsajkrnin «t Toøodøsprocenten
er kun syv pr. Tusende. Tet er en an
den Ting som gjør Stedet populært: at
Saloonerne ikke kan saa Fodfæste her.
Kirkerne er sterke og det cr alment an
erkjendt, at det er den reneste By i Ve
sten ogsaa i moralsk Henseende.
O. O. Tandblost.
Mere om Tuniracr.
Jeg læste med megen Iotwielse i »Po
sten «for 3die Februar om Tuntræer, da
jea før ikke har forstaaet den rigtigeam
menhæng dermed. Jeg kan huske, at der
var to saadanne Tuntra–t eller «Gaard
træer» paa mit sfødested ordre Foss i
Oallingdal. Det ene var et uhyre stort
Rognbærtræ som stod i Nærheden af
Stuebygningerne. Det andet var et næ
sten ligesaa tykt, om ikke san bøit Oegge
bærtræ, som stod lidt lrnenre ned paa
Jordet. Og mange Gange bar jeg som
Smaagut siddet paa Grenene af den store
Heggekallen og mæsket mig med de modne
Vær. Paa denne Tid fultte jeg meget
om i Gaarden og tildels i Ndmarken med
min Faders Vedstefar, som var over
nitti Aar gammel, da jea kom til Verden.
Jeg husker godt at Ganlingen ofte saa
til disse to store Træer og syntes have
mere Omsorg for dem end noget andet i
(Gaarden. Jeg har indbildt mig, at det
var, fordi de stod saa nær indtil Husene
oa var saa store og vakre, men kanhænde
(VBamlingen havde noget andet i Tanke.
Jallefald hørte jeg aldrig norct derom.
I 1860 solgte min Rader Gaarden til
Fremmede og flyttede til Amerika, og vi
blev saaledes de sidste af Jossslægten
boende der. som i mange Menneskealdre
havde været Slægtens Hjem. Men da
vi reiste, stod endnu Tuntrrerne lige
ranke og frodige. Især Heaaebærkallen
husker jeg bedst; thi den var en af mine
bedste Venner, og med ham bad jeg og
saa Farvel. Den var levende og lige
som Bjørnen kom den hvert Foraar til
fornyet Liv og Kraft. Men nogen Over
tro kom jeg aldrig til at sammenbinde
med disse vakre Gaardstræer. Det kun
de dog bære mulig, at jeg som Halling
var mindre tilbøielig til Cvertro end
Folk mange andre Steder i Norges Dale.
Aldrig har jeg hørt eller læst om, at der
trængtes en Kolbein Stærke til med sin
Klubbe at skaa iknas Cvertroen i Hal
lingdalen. Men et staar fast, at der
trænates og blev sendt kjæmpestærke Pre
ster til Hallingdalen, uanseet deres aan
deline Beskaffenhed, saa det ser ud til, at
Hallingen trængte mere til legemlig end
til aandelig Tuatelse. Hermed en venlig
Hilsen til alle »«Posten»s Læsere.
Chas I. Foss
Honehford, N. Dak., i Febr. 1911.
Canada- Traltaten.
Ja, saa har vi da oplevet en Vinter
til, som dog for os maa siges at have
været baade kort og fin. Taaningen har
begyndt vaa forskjellige IZteder, men vi
fit en Uges Ophold paa (rund af koldere
Veir samt sterke Storme. Ja vi Farmere
fryder os til Tommerens Komme, men det
har vel intet at sige imod hvad Politi
kere, Tiplomater og dem som igjennem
TFelvinteressens Briller skuer hen imod
den for dem æagyptiske Kjødaryde Trakta
ten med Canada. Ja vi Farmere for
staar del svært lidet af, hvad de kalder
Politik, men det ser bellerikke ud til, at
det trænges saa stor Visdom for at kunne
se, hvad Slags Gjensidinhed denne Tral
tat vil bringe de fleste af de Forenede
ktaters Farmere. Vi har Aar efter Aar
af det republikanske Parti været smurt
med denne BeskyttelsesOlje vaa vore
Produkter og fortalt hundreder Gange,
hvor godt den gjør for at opretholde Pri
scrne paa vore Produkter. Nu begynder
de at forklare det modsatte. Hvorledes
skal vi svælge det? En Ting forstaar vi
dog, og det er, at ded at sætte Rriserne
paa begge Sider af Grænsen mere lige,
saa vil de derved opnaa, at Landets Rær
di ogsaa maa blive mere lige, og da Ca
nada har en Mængde ubebygget Land,
som det strar ønsker bebygget saa behø
ves neppe noget Studium til at indse, at
vore Farmere faar laardere Konkurrance
med mindre Betaling for, hvad de avler,
og dertil vil Priserne paa Landet for de
nordlige Staters Vedkommende slet ilke
stige, men snarere falde, thi den store
Canadadør staar jo aaben. Rummet er
stort, Produkternes Prisforskjel inaen, og
Følgerne deraf maa bi forstaa. Men de,
som har Land i Canada, Horvorationer
af alle Slags. bil jo tjene Millioner af
Dollars derved, og de bryr sia vel lidet
om Farmernes Meninn on Stilling; men
vi tror dog, at uden en sund Fremgang
for FXarmeren. trives heller ikke Bnerne
on i heletaget Forretrini i et Land. Jeg
kunde have nævnt et Par Tina. son de
tænker at krydre Farmernes (jensidig
hedsattraa med, mens de er ifærd med
Udøvelsen af dette Orrverk. men det er
for os ikke værd at sætte paa Papiret. Vi
faar da se, hvad de Mrnd, som vi har
faaet Lov til at være med at vælge til at
tage vare paa vore Interesser, har at
sige hertil. e
ad I. E. Varpnes3.
Cottonwood, Minn. de Marts 1111!
Svugninger aivd Agt!
Soanalaget afho' er sit næste Møde i
Madison, Wis., den ste og 2den Juni i
Turner Hall, nær HOjornet af Butler og
Main Streets. Tet o«cr umuligt for Be
styrelsen at faa nogen 01!l i Madison for
et senere Datum, pai «rund af, at de
da vil blive optaan: for Universitetetø
fegning ved dets Cramensfestligheder
ntagelig er dog Tiden t om mulig
endnu bedre end ifir, ni
ningen f. Ex. begynder dt senere. og det
bilde tanske afholde ent.lte fra at komme
til Mødet. Progranmmert for Mødet er
ikke netop udarbeidet end. men jeg tør
paastaa, at der vil tloe færre Skuffels:r
med Hensyn til dets endelige Ndsørelse,
end der var ifjor, da vi i saavidt fik høre
et Par smaa Taler at: «Sognamaal
Dovedtalen blir holdt om Eftermiddagen
omkring Kl. 3, af en Zogning, som er
født og opdraget her i Umdet, men alli
geuel –snakta Sogning so da sførslær,
nemlig Nissen P. Ttenjm fra Madison
Ex.uv. Davidson vil «yde Mødet del
kommen ved Begyndelsen af første Tags
Eftermiddagsømøde, idet j» Formiddagen
lan ventes at gaa med til at hilse paa
gamle og nye Venner me de sig ind i La
aet, kjøbe sig «Badges– c lignende. Om
Eftermiddagen faar vi altsaa Stenjems
Tale, hvorefter der vi! bi din til
at høre fra andre frem ende Sogninger
og andre, som maatte e noget af In
keresse at fremføre. Ta vi venter om
trent 2,000 Togninger til Mødet, vil der
sikkert være mange, som vi vilde have godt
af at høre. Antagelig vil der paa dette
Møde fattes Beslutning om, hvorledes di
som Lag skal stile os til Prof. Ristads
Forslag om Sammenslutning af Bygdela
gene, noget jeg for min Part er aldeles
imod, ialfald forelødig. Der vil blive
afholdt en Banket om Aftenen den 1ste
Juni, og Prisen blir 81.00. Retterne
kommer til at bestaa af Ludefisk. Fiske
boller, stattigmandøbakkelse, Lefse og
Rømmegrød, hvis vi da kan faa fat paa
nogen, som kan koge den. Komiteen vil
anturligvis gjøre sit bedste i den Ret
ning. Til Slutming skal jeg henstille til
alle som har Venner og beljendte i Ma
dison at skrive til dem angaaende Logi
under Mødet. Det vil hjælpe Komiteen
en hel Del. Med Hensyn til den musi
kalske Del af Programmet kan jeg oplyse,
at Or. Stenjem skulde patage sig at sørge
derfor paa en saadan Maade, at vi kunde
føle os tilfreds. Alle og enhver af Tog
ningblod, som kan komme løs, maa nu
fast bestemme sig at mødes med gamle
Venner i Madison 1ste og 2den Juni.
John VB. Dybevik,
Kor. Sekr. Sognel.
Orfordville, Wis.
(» Minneapolis Tidende» bedes ven
ligst optage.)
Fra NRichmond, California.
Jeg vil tage mig den Frihed at melde
en sørgelig Ulykke, som forleden hændte
her i Richmond. Hans Ericksen sad en
Kveld forleden og læste, og var herunder
falden isovn og paa en eller anden Maade
væltet Lampen, saa denne erploderede og
antændte Huset. Det havde lykkedes ham
at: slukke Ilden, men blev herunder fryg
telig forvrændt. Da hans Hus laa i Ud
kanten af Byen og noget afsides, blev
han liggende her hele Natten uden at
nogen hørte hans Ttønnen og Raab om
Hjælp. Først om Morgenen, da Folk gik
til sit Arbeide blev han hørt. Han blev
taget til Hospitalet, og hans Datter, som
tjener i San Francisco blev budsendt.
Hans Liv stod dog ikke til at redde, og
efter to Døgns Lidelser udaandede han.
Han havde sin fulde Bevidsthed lige til
det sidste, og han haabede at Gud vilde
tage hans Aand. Eriksen var en af mine
bedste Venner, og bestandig naar der
havde staaet noget mere end almindelig
godt i » Decorah-Posten», kom han over
til mig for at diskutrere Emnet. Afdøde
var 56 Aar gammel og havde været her
i Landet i 7 Aar. Han efterlader sig
Kone og 7 Børn, hvoraf tre er her i
Amerika. Han havde kjøbt sig en Tomt
og bngget sig et Hus, og det var Menin
gen at faa Konen herud til Sommeren;
men saa indtraf Ulykken og alle Planer
tilintetgjordes. Eriksen var bestandig
saa alad iat tale om Norge og uorskc
Fcrholde, og noale af hans kjæreste
Stunder var, naar han læste »Decorah-
Posten». Det var en liden Skare Lands
mænd: som fulgte Eriksen til hans sidste
Hvilested vaa Sunset View (Yravlund.
Pastor (hrønsbera fra den Norske Syno
des Menighed i San Francisco forrette
de ved Graven.
Kunde det maaske interessere Bladets
Læsere at faa høre lidt fra Richmond?
Det er en ung, trivelig By, som ligger
lige overfor San Francisco, paa Fjor
dens Østside. I Ost har vi Berkeley
Hilks og i Vest Mt. Tamalpais, som I
vil huske fra Pastor Hougens udmerkede
Skildringer fra California. Tanta Fe
Banen har sin Endestation, og Standard
Oil et af sine største Refinerys her. Cl
jen pumpes hertil fra Bakerøfield, en
Strækning af ca. 310 Mil, gjennem en
12 Tommers Ö«Piveline». Naturligvis
har de paa denne Strækning en Mæng
de Rumpestationer.. Enkelte af disse er
aanske smaa, og der er km to, tre
Mænd, som er ansat paa hvert Sted.
Andre er større. hror der er »«Ttorage
Tanks» eller –Reservoirs». Tre Mil fra
Værket, ved den sidste Rumpestation,
havde man saaledes en »«Reservoir», som
kunde rumme 190.000 Tonder Llje, men
for næsten et Aar siden nedbrændte den
ne. I kan tro det var et slorslagent
Skue at se de vrldige Ild og Røgmasser,
scm væltede ud af Basinet. Alle Mand
blev sat i Arbeide med at opføre Volde,
i det Tilfælde at Basinet, der var af Ce
ment, skulde briste, saa man da kunde op
fange den flydende Olje. Brast gjorde
det dog ikke, men det brændte i 22 Timer,
indtil Oljen var udbrændt. Det maa her
tilføies at Basinet var ikke fuldt, da
Branden indtraf. Forresten har man
Erplosioner og Ildebrande ofte her ved
Værket. De fleste Erxpvlosioner eller
Brande begnnder dog i det smaa, saa
Tabet af Menneskeliv er ganske lidet Den
værste Brand i saa Henseende var for to
Aar siden, de tre blev dræbte og ser saa
rede. Ten største Cljetrafik foregaar ad
kjøveien, og der gaar –Pipelines– fra
Rærket ned til de to Brngger, og gjen
nem disse pumpes saa Cljen lige ombord
i SZkibene. HOvor fort det gaar at laste
en Baad paa denne Maade, kan man faa
et Tlags Begreb om naar man hører, at
»Niagara», som gaar paa China og er
en Baad paa 10,10 Tons, kan lastes
paa 36 Timer, om der pumves uafbrudt.
Jeg for min Tel er ansat som Vagtmand
vaa den saakaldte Orient Brygge. Mit
specielle Arbeide er at se efter at ingen
af Nineserne og Oinduerne. som er paa
Baadene faar Anledning til at rømme.
Alle Oljebaade som gaar paa Crienten,
har nemlig farvet Besætning, kun Offi
cererne og Maskinisterne er hvide. Taa
ledes er der paa «Seminole», som ligaer
her netop nu, 50 Rinesere og 12 hvide.
Jea har havt megen Morro af dem, thi
de ovfører sig som Imaagutter; men det,
som jeg er blit mest overrasket ved, er, at
en stor Del af dem kan tale nogle Ord
Norsk. Te har seilet med norske Skibe,
scrtaar sig. «En af dem sagde: «Nor
negian men good for China, no fight
Ctina». Alle Standard Oils Baade,
sm gaar paa Ndenrigsfart. gaar helst
under engelsk eller tnsk Flag. De kan
drive dem billigere, naturligvis. Om de
seiler under amerikansk Flag, bilde de
itte saa Lov at have saa mange sinesere
ombord. For et Par Maaneder siden var
der en Aineser som rømte, medens Baa
den henlaa ian Francisco. Standard
Cil Co. maatte i den Anledning punge
ud med 8500 i Vøder. Tiden den Tid
holdes der meget streng Vagt, og jeg
maa bestandig have Rislen ved Haanden
i Tilfælde jea skulde behøve den. Lige
før Baadene skal gaa, blir alle Kineserne
opitillede for at man kan se, om alle er
der. Naar vi tæller dem slig, maa jeg
uvilkaarlig tænke vaa, da jeg som
Gutunge hjemme i Norge ajætet Tauene
og om Nvelden sankct dem sammen for
at se, om de var der alle. Oinduerne er
dog værre, synes jeg, end Kineserne.
Ingenting aarker de. og langsomme i sine
Vedægelser er de ogsaa. Naar de slal
spise sætter de sig med Benene overkors
omkring et stort Traug, hver med sin
Uatarrh i Nvrerne
merkes ikke altid.
– – – –---
En Forkjolelse satte sig i j
Nyrerne, bevirkende en
alvorlig Forstyrrelse.
Peeru-na gjenoprettede
k LOolvreden. :
I), e
Rod i Nyrerne er en me
o get forsømt Sygdom.
Det er ikke før Sygdommen har
et fast Tag paa Nyrerne, at Patien
ten begynder at satte, at der er no
get iveien med disse Organer.
Den lette Hovedpine, Følelsen af
Træthed og andre advarende ISymp
tomer paa Nyresygdom forbliver
upaaagtet.
De er ikke alvorlige nok til at
holde en Patient fra hans regulære
Arbeide
Selv om han mærker, at Nyrerne
er orekpe, anser han ikke disse
Onder som noget, der bevirkes ved
Natarrh.
Natarrh kommer tildels saa grad
vis, at dens første Symptomer be
virker saa lette Ildebefindender, at
det ikke mærkes.
Naar den imidlertid engang har
sat sig fast i Nyrerne, er den en van
skelig Sygdom at uddrive.
KNatarrh i Nyrerne er isandhed
mere alvorlig end om andre Orga
ner er angrebne deraf.
I Nyrerng er den udsat for at
frembringe Vright's Disease eller
Tiabetes, begge af hvilke er anseede
som meget alvorlige Sygdomme,
om ikke dødelige.
Hvad der bør gjøres, naar Jor
kjølelse eller Katarrh opdages i Ny
rerne, er at tage et indvendigt paa
Systemet virkende NKatarrhmiddel,
et der lindrer de katarrhalske For
styrrelser og saaledes fjerner Aarsa
gen til Ondet.
Et saadant Middel er fundet i
Reruna. Det fordriver Natarrh,
ni er du end k! i
egemet enten i
| Rvrndan mere udsatte
Slimhinder i Næsen og Halsen, el
ler i Nyrernes fjerneste Kroge. |
At Peruna er et af de sikreste og
mest paalidelige Midler for Katarrh
i Nyrerne er bevist af de mange
Vidnesbyrd, der er skrevne as dem,
som har erfaret dets Virkning.
de Vidnesbyrd, der gives her, er
kun Prøver paa de mange, vi har i
vor Besiddelse, alle henvisende til den
Lindring, som Peruna giver i alvor
lige Tilfælder af Nyresygdom.
Natarrh i Nyrerne.
Dommer C. I. Park. R. F. D. 1,
(;reensboro, (hreene Co., (Ga, skri
ver: I lang Tid var jeg plaget
med Katarrh i Nyrerne, og efter
at have taget Peruna føler jeg som
en ny Mand. Jeg tror det er Ti
dens største Natarrhmedicin, og tror
endvidere, at det vil helbrede hvil
ketsomhelst Natarrhtilfælde som kan
oppvises.» .
lille Tallerken. Terpaa stikker de Haan
den ned i det store Traug og tar en
Haandfuld op paa sin Tallerken, og spiser
med Fingrene.
Ja, Te blir nok kjed af min Skrivelse,
og derfor vil jeg slutte med en hjertelig
Tak for alle de hyggelige Ftunder, som
jeg har havt ved at læse »«Decorah-Po
sten» – mit eneste Bindeled med Norge
og Norskdommen
Tobias T. Stoley
o –-- –
Intet nyt under Solen
Streik er ikke noget, som bare hø
rer til den nyere Tid. Allerede i Aa.
ret 1351 nedlagde Væverne i .Ipeier
Arbeidet, alle paa engang, og krævede
Lønsforhøielse. Uoverensstemmel
sen blev bilagt i Mindelighed. I
1362 gjentog Væverne Sktreiken og
med samme for dem heldige Udfald,
– udlærte Rævere var ikke saa let
at bekomme i de Tider.
Ikke engang lste Mai Demonstra
tioner er nyt. I en hel Del tyske
Byer besluttede i Aaret 1107 Skoma.
gersvendene at gjøre en Mai-Op
stand. Agitatorer gik sra By til By
og opvig!lede, men hele kItreiken mis.
lykkedes, fordi Nyheden var sivet ud
for tidlig, og Byernes Autoriteter tog
sine Forholdsreglee. Den længste
Streik, man hører om fra gammel
Tid, er Bagerstreiken i Frankiurt.
som begyndte i 1195 og endte i 1305
:: ti samsulde Aar. Aarsagen til
den lange Streik var, at Bagerne var
de eneste, som havde deltaget i en høi
tidelig religiøs Procession, fordi de
havde de kostbareste og bedste Lys.
Da nu imidlertid de andre Haand
verkslaug skaffede sig endnu finere
Lys og mødte op til Deltagelse, blev
Bagerne fornærmede, gjorde Tumult
og negtede at deltage i Processionen.
Denne Streik. som førte til lange
Retsforhandlinger for baade den ene
og den anden Ret, gik over til almin
delig Streik, og blev ikke bilagt, før
de Streikendes Nød var saa stor, at
de ikke kunde klare sig længere,
men da havde de holdt ud i ti Aar.
Bagerlauget maatte betale en an
seelig Pengebod.
siiuen een; og 1
ge en ti ak en
ymasktine at dære. Den atør godt Urdeide
og gaar lel.
mn. J0nn n. WATKInS.
Mr. John N. Watkins, 1131! 4
Crittenden St., St. Louis, Mo.,
skriver:
to
Vand ane de meget a.
)
Blæreonder, er der ingen der
kan stilles ved Siden af Re
runa. Jeg led i slere Aar af
dette Onde, ndgav Onndreder
as Dollars for Læger og Medi
ciner, men alt til ingen Nytte,
indtil jeg tog Pernna.
»En Flaske gjorde mig mere
godt end alle andre tilsammen,
j da diose kun forgiftede mit Sy-
stem. Pernna helbredede min.
Jeg brngte den i sire Maane.
der, sør en fnldstændig Oelbre
delse fsrembragtes, men jeg er
Dem isandhed meget taknemlig.
Det mindste jeg kan gjøre til
(sjengjæld er at aperkjende Pe
; runas Fortjenester.»
–––––
Nyresygdom, svag Ryg.
Mr. M. Broderick, 706 East 46th
St., Chicago, Ill., skriver: »Jeg
har lidt af en svag Ryg og Nyre
sygdomme i længere Tid, og har
kun været istand til at sinde Lindring
ved Brugen af Peruna. I Løbet
af Vinteren holder jeg som Regel
en Jlaske af din Medicin i Huset,
og ved at tage en Tosis om Aste-
nen føler jeg udmærket den næste
Morgen
»Endel af min Venner forsikrer
mig, at Peruna er lige god for alle
dens forskjellige Sygdomme, men jeg
ved, at for Nyresngdomme og Li
delser ved svag Nyg har det ikke sin
Lige.»
S! I annmmnmt. r:
tag ronjenoma ni naae Tart
rnr norb rnarrn mat rol in, ni
Bøger sor Opnindere –ndet
Patenter. frit fniv D Tvang paa sø
Er! Rodd. Patent –dvokairr, 121 124 Neil1
idag. Washigton, Du (Trado marysj)i.
Williamson & Merehant er
da. 1. min ha an ne
I aPOLIs. HINN.
ret: r–-m tarnmms L
Nlal: Hoom 1 Mcuill Baa. Wannlngton. D.
Gjør din gamle
Vogn ny.
Lig saa stærkt og saa god som
nogensinde, on mere Pi m.
lo til os, og lad os vise din
hdor billigt du kan udstyre din
gamle møredoning med vore ud
mærkede
HLHOTRIC
sTAMAMH I) 1.
der fore bngger alle Hefteler ved
Brud. Jngenammentrampning
; e sS ør odtn Bogn
til en an «hændig- Bogu. Ur idet Bog oter
dig, hvor or ingen andre Bognhjul tan ham eop med
de berømte Electric gik!!! At læse den vil spare
dig T) Benge og Hette. Ten er fri. Økrio etter den
idag ti
ûreetrie L
Piles.
Ovis du lider af Viles, seud os denne Con
pon, og du vil modtage Dr. Van Uleds
tredobbelte Absorption Middel .
Værd Øl at prove srit.
Vi har fundet et Middel, der helbreder
Tusinder i alle Ttadier af denne grusomme
Eyjgdom– selv efter 30 vg 10 Aars Uidelser
og fter at Uæger og alt andet har senet.
Ei vil have enhver Lndende ti! at forsøge vort
Middel, Udfyld kun og send denne Coupon
– omgaaende Post vil bringe dig Midlet (i
umærtet Cmslag). Dvin d
da er tilfreds med den I
kmte o. ærmiort, du
herved erholder, jend os i
81.10. Dit ikke. ig os k
det, dn skylder os m r ;
ter. k antager din –eſt s.
stemuele. Beite Mid nes
del helbreder mange af a ;
de værste Tilfælde man T
ll;: v det efter en e
vetids Lidelser, dvil- i . M
ten omfart ude Baastand , s
hevises ved man e Urere. n A
a du forsøgt de! nden i
kosrning? :kriv der o. «
for dit Navn og Ud e amgrehKeſtO3s
tydelig vaa denne gon so
T: og send den !1 os. Tend ingen tenge - kun
onpøn. kend den idag.
Frisl1 Roupo
od for en t! Vakke af Tr. Ban Rledt suld
stændige tredøddelte Middel at boe endt
srit før Godkjendetje. om ovensfør forklaret, ul
s. k Konpan idag til 0r. kk R:
bi vil en k e Un; for ti vee